Erfaringer med korruption, svindel og misbrug

Transkript

1 Erfaringer med korruption, svindel og misbrug Illustration by Sammi Mwamkinga En temperaturmåling på danske u-landsforeningers erfaringer med korruption, svindel og misbrug af bistandsmidler i samarbejdet med partnere i Syd Projektrådgivningen december

2 1. Sammenfatning Projektrådgivningen sætter i et særligt fokus på forebyggelse af korruption, svindel og misbrug af de midler, som kanaliseres via de folkelige danske u-landsorganisationer. Målet er at samle og formidle en række redskaber og metoder, som både u-landsforeningerne i Danmark og deres partnere i Syd kan anvende dels til forebyggelse og monitorering i forbindelse med deres aktiviteter i u-landene, dels til at reagere hurtigt og effektivt, hvis de opdager tilfælde af korruption, svindel og misbrug. U-landsforeningernes aktiviteter foregår i lande, hvor korruption er et udbredt fænomen, mange steder i et omfang som er et væsentligt problem for landets udvikling og befolkningens retsstilling. Vi har derfor ingen forventning om, at de danske organisationer og deres partnere kan holde sig helt fri af korruption, svindel og misbrug. Men det er Projektrådgivningens mål at øge et konstruktivt fokus på problemet, og at styrke de danske foreninger og deres partneres kapacitet til at forebygge og håndtere korruptionen. Spørgeskemaundersøgelse Et af de første skridt i Projektrådgivningens indsats har været at udsende et elektronisk spørgeskema til dels vores egne ca. 250 medlemsforeninger, dels til medlemmer af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk Ungdoms Fællesråd samt Danske Handicaporganisationer, som administrerer bistandsmidler via deres respektive miniprogrammer. Bemærk: Målet med undersøgelsen er alene at foretage en temperaturmåling af foreningernes erfaringer med korruption, svindel og misbrug samt af deres overvejelser om, hvordan Projektrådgivningen bedst kan bistå dem i deres arbejde med at forebygge korruption. Undersøgelsen er ikke en egentlig, kvantitativ kortlægning af omfanget af misbrug af danske bistandsmidler, og svarene kan ikke danne grundlag for en håndfast vurdering af omfanget af misbrug. Skemaet er udsendt til i alt 275 foreninger, hvoraf 139 har udfyldt det. Hertil kommer ca. 25 foreninger, som har meldt tilbage, at de ikke har projekter i u-landene og derfor ikke finder skemaet relevant. Samtidig kan vi se, at en stor del af de organisationer, som ikke har svaret, er små og uden offentlige projektbevillinger. Ca. 70% af de organisationer, som svarer, har projektbevillinger fra Projektpuljen, Miniprogrammerne eller Danida. Vi mener derfor, at svarprocenten er tilfredsstillende og svarene nogenlunde repræsentative. Overordnede pointer Overordnet har vi uddraget følgende pointer fra besvarelserne: Spørgsmålet om forebyggelse af korruption, svindel og misbrug har generelt stor opmærksomhed i foreningerne. 40% svarer, at det fylder meget eller rigtig meget i deres samarbejde med partnerne, og 71% har gjort en særlig indsats for at forebygge. Hvis vi havde en opfattelse af, at det er tabu at tale om korruption, bliver dette klart afvist: Kun ca. 15% svarer, at de har svært ved at tale åbent om korruption, herunder at spørge til procedurer, normer og daglig praksis (dette har vi i øvrigt fået bekræftet fra flere sider). Det er heller ikke vanskeligt at tage initiativer til skriftlige klausuler og procedurer sammen med partneren. Omvendt svarer 38%, at det er svært at gennemskue eller få et retvisende billede af, hvad der egentlig foregår hos partneren, og et tilsvarende antal finder det svært at få gennemført (og fastholdt) aftaler om procedurer. Og skulle en konkret mistanke opstå, oplever mere end hver tredje naturligt nok, at det er eller vil være vanskeligt at rejse sagen. 2

3 Samtidig svarer 23%, at de ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på, når det drejer sig om regnskaber, regnskabsprocedurer, regnskabssystemer og økonomistyring hos partneren i Syd, mens yderligere 15% er usikre på det. Omkring de konkrete erfaringer svarer 26%, at de med sikkerhed har oplevet korruption, svindel og misbrug, mens 22% har haft mistanker, som de aldrig fik be- eller afkræftet. 16% har oplevet ting, som de i bakspejlet mener, de burde have grebet ind over for. Det fremgår af kommentarerne, at langt de fleste sager drejer sig om mindre forhold om fx privat brug af biler, forskud på løn i strid med reglerne, forkerte beregninger af diæter og kørepenge, simpelt tyveri osv. I andre tilfælde er det korruption i forhold til det omgivende samfund, fx smøring af toldere og embedsmænd. Endelig nævnes en række større sager, som tidligere er blevet indberettet. I de fleste tilfælde er problemerne løst med fx aftaler om tilbagebetaling, fyringer og ændrede kontrolprocedurer, men i enkelte tilfælde har den danske organisation afbrudt samarbejdet med den pågældende organisation. 12% svarer at have set gennem fingre med korruption af den ene eller anden grund, og sluttelig erkender 15%, at enten de selv eller partneren har medvirket til korruption, fx ved at smøre embedsmænd for at få ting til at ske. Hele 42% svarer, at de har oplevet gråzoner, hvor de var usikre på, om noget var acceptabelt eller ej (fx omkring rekruttering af personale eller størrelsen af diæter/allowances), mens 25% har oplevet situationer, hvor de selv og partneren var uenige om, hvor grænsen gik. Det understreger betydningen af at diskutere spørgsmålene åbent på forhånd, så holdningsforskelle, normer og gensidige forventninger kan afstemmes, inden situationen opstår. Anbefalinger til Projektrådgivningen I besvarelserne har foreningerne givet en lang række ønsker og anbefalinger til Projektrådgivningens videre arbejde med emnet. Kommentarerne kan sammenfattes i følgende hovedgrupper: Materialer og værktøjer: Om regnskaber, bogføring og regnskabskontrol. Standardformuleringer til aftaler og kontrakter. Tjeklister til procedurer, organisation og daglig praksis. En slags nærgående spørgeskema, som er obligatorisk, så kunne man komme udenom det pinlige og tillidsnedbrydende ved at bringe disse emner på bane. Flere kurser og fyraftensmøder om fx regnskaber/monitorering, erfaringsudveksling, forebyggende procedurer, projektstyring, dialogværktøjer, whistle blowing og intervention/opfølgning på korruptionssager. Rådgivning om korruptionsforebyggelse i forhold til konkrete bevillinger, en hotline når man står med problemer i felten samt råd om opfølgning, herunder indberetning, sanktioner over for partner, information til interessenter osv. Metoder og rådgivning om italesættelse, dialog med partneren og arbejdet med at påvirke og udvikle holdninger/praksis/kulturelle traditioner/organisationskultur. Konklusioner Undersøgelsen har givet et værdifuldt input til Projektrådgivningens videre arbejde med emnet på især tre hovedområder: Vi har fået dokumenteret, at forebyggelse af korruption, svindel og misbrug er et højt prioriteret indsatsområde i foreningerne, og at foreningerne arbejder ansvarligt og proaktivt med at sikre en god udnyttelse af bistandsmidlerne. 3

4 Vi kan samtidig se, at der på en række områder kan og bør gøres mere for at ruste foreningerne til opgaven. Der er brug for mere viden, flere konkrete redskaber/metoder, erfaringsudveksling og rådgivningsmæssig back-up, når mistanker og sager opstår. Vi har fået en lang række forslag til, hvordan Projektrådgivningen kan understøtte korruptionsforebyggelsen gennem udvikling af redskaber, metodeudvikling, kapacitetsopbygning og rådgivning. Det videre arbejde Projektrådgivningen vil i 2010 fortsætte arbejdet med at understøtte foreningernes indsats med forebyggelse af korruption, svindel og misbrug. Vi forventer at kunne lancere første version af en særlig hjemmeside om emnet i løbet af foråret. Siden vil indeholde konkrete, let anvendelige værktøjer, metodebeskrivelser, cases/erfaringer, linksamlinger m.v. Det faglige indhold af hjemmesiden vil løbende blive udbygget, bl.a. på baggrund af brugernes respons og egne erfaringer. Sideløbende hermed vil emnet blive indarbejdet i en række af Projektrådgivningens kurser og fyraftensmøder, samt i vores vejledninger, retningslinjer, guides osv. Endelig overvejer vi at gennemføre en konference om emnet med international deltagelse i Målet vil dels være at gøre status over arbejdet, dels at samle og udveksle erfaringer fra både Nord og Syd til yderligere læring og inspiration. 4

5 2. Resultater og besvarelser i undersøgelsen Nedenstående er en mere detaljeret præsentation af spørgsmål og svar i undersøgelsen, samt en opsamling på de kommentarer, foreningerne har givet på de enkelte spørgsmål. Bemærk: Målet med undersøgelsen er alene at foretage en temperaturmåling af foreningernes erfaringer med korruption, svindel og misbrug samt af deres overvejelser om, hvordan Projektrådgivningen bedst kan bistå dem i deres arbejde med at forebygge korruption. Undersøgelsen er ikke en egentlig, kvantitativ kortlægning af omfanget af misbrug af danske bistandsmidler, og svarene kan ikke danne grundlag for en håndfast vurdering af omfanget af misbrug. Spørgsmål 1: Hvor meget fylder emnet? Hvor meget fylder spørgsmålet om forebyggelse af korruption, svindel og misbrug af midler i samarbejdet med jeres partnerorganisation(er) i Syd? Størstedelen af kommentarerne til dette spørgsmål kan inddeles efter, hvordan spørgsmålet fylder noget. For de fleste fylder det noget i et forebyggende perspektiv, fx i projektbeskrivelsen og aftalerne med partneren. Endvidere har flere en dialog med partneren om disse ting. Det varierer dog hvor direkte, man er i denne dialog, og hvor meget af den der er envejskommunikation. For mange fylder spørgsmålet også noget i forbindelse med evaluering, revision og kontrolbesøg. Enkelte fortæller også, at det fylder meget i bevidstheden, selv hvis der ikke handles konkret på det. Hos en del fylder spørgsmålet noget, fordi man har haft erfaringer med det. Disse erfaringer kan opdeles efter problematikken. Nogle har ikke oplevet problemer hos partneren, men nærmere i dennes omgivelser. For andre har problemet ligget hos partneren, og her skelnes mellem misbrug af de konkrete projektmidler og partnerens egne midler. Nogle påpeger, at der ikke er tale om direkte svindel, men snarere sløseri med midler. Slutteligt svarer en del, at spørgsmålet ikke fylder noget. Dette kan skyldes, at man ikke har oplevet problemer, eller at projektet endnu er i opstartsfasen. 5

6 Spørgsmål 2: Forebyggende indsats Har I gjort noget særligt for at forebygge, at nogen misbruger betroet magt og midler for egen vindings skyld i jeres partnerorganisation(er) eller i de projekter, I gennemfører sammen med jeres partner(e)? Mange fortæller her om forskellige typer af kontrolinstrumenter. Dels bruger man forskellige former for afrapportering og revision. Dels bruges besøg hos partneren til at få syn for sagen. Flere har også opbygget procedurer til at sikre kontrol, fx at flere skal underskrive udbetalingsanmodninger, at undgå for mange led i den økonomiske kæde, og at bruge en tredje part som observatør. Et par eksempler på konkrete tiltag: Vi har ikke decideret gjort noget, men vi har sikret os, at der altid er mindst to fra komiteen i modtagerorganisationen, som skal skrive under, når der hæves penge i banken. Kenya har selv sørget for, at dette er politikken. Der skal også foreligge et referat fra et møde, hvor beslutningen om at hæve beløbet er noteret, før der kan udbetales. Referatet skal stemples af en kommunalansat, før banken kan udbetale. Ganske fikst, men bøvlet i det daglige naturligvis. Eksempelvis hjulpet med opførelse af en "transparency-tavle" og udvælgelse af og støtte til en, der står for at opdatere denne. Dette betyder, at al kørsel registreres, således at der ikke bruges projektpenge til benzin til privatkørsel. Der bliver også lagt vægt på information, såsom at klargøre overfor partneren, hvilke krav, der er til dem, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis man ikke overholder disse krav. Flere nævner også, at de giver partneren indsigt i, hvordan den danske organisation selv arbejder som inspiration eller vejledning til, hvordan partneren kan arbejde. Workshops og kurser bruges også informativt. Flere fortæller, at de lægger vægt på tæt samarbejde og dialog med partneren for at skabe tillid og fælles moral. 6

7 En enkelt beskriver, hvordan man hjælper partneren med interne problemer: "I bestyrelsen i vores samarbejdspartner har der været divergenser pga. forskellige kaste tilhørsforhold. Hvor specielt én af høj kaste har villet dominere og har svært ved demokrati. Vi har ansat en vejleder for bestyrelsen til at støtte, så alle kan komme til orde. Nogle lægger vægten på de indgåede aftaler, fx korruptionsklausuler og andet i samarbejdsaftaler. Slutteligt fokuserer nogle få på udvælgelsen af deres partnerorganisation, fx at partneren har et godt omdømme og gode referencer. Spørgsmål 3: Oplever I det svært Kommentarerne til denne kategori af spørgsmål, som omfatter syv delspørgsmål, er i spørgeskemaet givet samlet. Mange af dem er derfor også overordnede kommentarer, som kan være svære at indplacere under et konkret spørgsmål. En del skriver, at de har svaret ved ikke, fordi de har mange forskellige erfaringer med forskellige partnere og derfor har svært ved at sige noget generelt om disse ting. Andre påpeger, at de ikke har oplevet nogen problemer i denne retning. Her følger kommentarer, der kan knyttes til de enkelte spørgsmål: Oplever I, at det er svært... - At tale åbent om korruption, svindel og misbrug sammen med jeres partner? Til dette spørgsmål er der en del forskellige svar. Flere henviser netop til den meget åbne dialog som årsagen til, at man har tillid til partneren. Andre synes, det gør det lettere, når man også har en dialog med de øvrige internationale partnere, eller når de også har en dialog med syd-partneren. Men flere fortæller også, at det er svært. Det kan skyldes, at man har svært ved at påbegynde en dialog, uden at det af partneren opfattes som en beskyldning om korruption. Det kan også skyldes, at man kan tale om problemer, men ikke er enige om at kalde det korruption. Her foreslås, at man tager hul på denne dialog inden projektets start. Her ser flere antikorruptionsklausulen som et godt værktøj, da man da kan henvise til eksternt givne krav. Et konkret forslag til at lette dialogen: 7

8 Det er vigtigt at have talt med partneren om, hvilke former for korruption, der er normale i de givne miljøer. Dette kan være en vej til at opnå en fælles moral, som partnerne kan navigere efter. Eksempel med et korrupt elselskab: Fx kan man opnå en fælles holdning til, at man synes, at elselskabet i regionen undertrykker borgerne ved at tage imod bestikkelse for at få installeret elektricitet, og man kan derefter håndtere problemet, alt efter hvad omstændighederne tillader, og samtidig udvikle et sundt forhold til korruption. Oplever I, at det er svært... - At tage initiativ til skriftlige klausuler, procedurer, politikker el.lign. sammen med partneren? Kommentarerne hertil er også delte. Nogle oplever ikke problemer med dette, og en enkelt møder nærmere stor forståelse hos partneren, til fx at ændre dens vedtægter. Her nævnes det, parallelt med ovenfor, at det at kunne henvise til eksterne aktørers krav gør processen lettere. En enkelt advarer mod overdreven brug af klausuler for at undgå mistænkeliggørelse af partneren og foreslår, at man i stedet agerer som vejleder i processen med at opfylde disse eksterne krav. Oplever I, at det er svært... - At sige fra over for konkrete ting, I oplever hos partneren, og som I ikke synes er helt i orden? To kommentarer omhandler at sige fra overfor konkrete ting. I det ene tilfælde var det uproblematisk, og partneren rettede op med det samme. I det andet stoppede man projektet, hvorfor det var en svær beslutning med mange overvejelser bag. 8

9 Oplever I, at det er svært... - At gennemskue eller få et retvisende billede af, hvad der foregår? Heller ikke dette spørgsmål kommenteres meget. Der peges bl.a. på, at partnerens omgivelser har en betydning for, hvor svært det er. Derudover nævnes partnerens stolthed og trang til at gøre tingene selv som en forhindring. En anden påpeger, at tillid er forudsætningen for partnerskabet, og derfor stoler man på, at man får et retvisende billede. Oplever I, at det er svært... - At stille spørgsmål til procedurer, normer og daglig praksis hos partneren? Kommentarerne hertil knytter an til dem, der tidligere er nævnt, bl.a. angående problemer med mistænkeliggørelse. Her nævnes også samarbejde med andre internationale organisationer som en lettelse, da man på den måde bedre kan sikre sig mod dobbeltfinansiering. 9

10 Oplever I, at det er svært... - Af få gennemført aftaler om procedurer - og få dem fastholdt? Til dette spørgsmål fortælles der overordnet set, at det er nemt nok at indgå aftaler, men at det er svært at få aftalen til at have en værdi. En enkelt giver et eksempel med, at det er svært at få regnskaberne til tiden. Man mistænker dog ikke partneren for korruption, men snarere for at glemme at opdatere regnskabet og sende det. Oplever I, at det er svært... - At rejse en konkret sag på baggrund af en mistanke? To kommenterer på dette spørgsmål. Den ene fortæller om en konkret sag, hvor man er i gang med at undersøge partneren i samarbejde med andre internationale organisationer. Den anden fortæller, at de godt kan have en mistanke om svindel, men ikke kan lave en sag, men i stedet må prøve at afdække, om der er svindlet. 10

11 Spørgsmål 4: Regnskabsforståelse Føler I jer tilstrækkelig godt klædt på, når det gælder spørgsmål om regnskaber, regnskabsprocedurer, regnskabssystemer og økonomistyring hos partneren? Kommentarerne til dette spørgsmål kan inddeles efter, om folk føler sig godt rustet eller ej, og hvad årsagen til deres svar er. En del føler sig godt rustet, enten fordi organisationen har folk med kompetencer på området, eller fordi de er blevet mere erfarne med tiden. En fortæller, at man tidligere har sendt for mange penge af sted over en for kort periode, men nu har rettet op på det. Alligevel oplever mange en eller anden form for problemer. De kan ligge hos organisationen selv, fx fortæller en, at de ansvarlige projektkoordinatorer mangler faglige redskaber. Problemet kan også ligge i forskellen mellem praksis i Danmark og partners land. Her kan nævnes, at partneren ikke har moderne regnskabsmetoder, at revisionspraksis er forskellig, og det i det hele taget kan være svært at følge med i, hvad der foregår, når afstanden er så stor. Slutteligt kan problemet ligge hos partneren, idet de ikke overholder tidsfrister og procedurer, de ikke kan overskue deres egne regnskaber, de ikke har ansatte, eller at revision er meget dyrt i landet. Her følger et par konkrete forslag til redskaber: Vi ville ønske, vi kunne tilbyde dem bedre kurser, men står selv lidt famlende. Vores kenyanske partner ønsker faktisk kurser og efteruddannelse i økonomistyring, forretningsprocedurer, gruppe og projektarbejde, organisering, målsætninger etc Det kunne være godt med et regnskabsprogram på engelsk, med betegnelser mm. igen kommer tredjeparten/konsulenten ind som en hjælp til også at afhjælpe konkrete udfordringer. 11

12 Spørgsmål 5: Konkrete erfaringer Igen et overordnet spørgsmål, som er delt op i syv underspørgsmål: Hvad er jeres konkrete erfaringer med korruption, svindel og misbrug hos jeres partnerorganisation(er) og projektarbejde: - Har I oplevet noget, som I med sikkerhed kan kalde korruption, svindel eller misbrug af betroede midler? Flere har oplevet sager, hvor pengebeløb er blevet taget, det være sig af lederen af projektet, partnerens kasserer, bestyrelsen eller ansatte. Nogle gange er pengene simpelthen forsvundet, andre gange har det været tydeligt, hvad de er blevet brugt til. En fortæller fx, at lederen brugte pengene til at finansiere sine egne forretningsidéer. En enkelt har også oplevet, at partnerens bank brugte projektmidler til at afbetale partners gæld til en advokat. Sagen imod banken førte ingen vegne, og man måtte derfor selv dække tabet. Andre har oplevet uigennemskuelighed, fx omkring overpriser, manglende bilag eller en aftale om at låne en bil. Enkelte har oplevet, at entreprenører kom for meget sand i cementen, så byggematerialer var for dårlige. En enkelt har afskediget organisationens egen kontaktperson på et projekt, fordi personen misbrugte sin position i Syd. De fleste fortæller, at de har fulgt op på de konkrete sager med politianmeldelse, at afbryde samarbejdet eller ved at lave holdbare tilbagebetalingsaftaler, fx med hjælp fra Danida. Hvad er jeres konkrete erfaringer med korruption, svindel og misbrug hos jeres partnerorganisation(er) og projektarbejde: - Har I haft mistanker, som I aldrig fik beeller afkræftet? 12

13 Til dette spørgsmål er det svært at kategorisere kommentarerne, der er meget specifikke. Det følgende er derfor enkeltes oplevelser: - Mistanke fordi man ikke fik adgang til partners regnskaber - Mistanke om, at en kvinde blev sendt på seminar i Danmark, fordi hun var partnerens kone, - En bogholders efterfølger kom med beskyldninger om sin forgænger uden at fremlægge konkrete beviser - Mistillid mellem kliker internt i partnerens organisation - Mistanke om overpriser ved indkøb - Mistanke fordi partneren ikke ville underskrive samarbejdsaftale med antikorruptionsklausul Flere har handlet på deres mistanker, fx ved at afbryde samarbejdet. Enkelte har sager kørende, hvor der ikke er faldet afgørelse endnu, og man derfor ikke er blevet bekræftet i sin mistanke. Hvad er jeres konkrete erfaringer med korruption, svindel og misbrug hos jeres partnerorganisation(er) og projektarbejde: - Har I oplevet gråzoner, hvor I var usikre på, om noget var acceptabelt eller ej? Kommentarerne til dette spørgsmål er svære at adskille fra spørgsmålene omkring uenighed om grænser og smøring, og de fleste af dem er da placeret under disse spørgsmål. Enkelte kommentarer hører dog til her: En fortæller, at man har set partner bruge andre donorers midler til andet end det tiltænkte, og man har svært ved at gribe ind på andre måder, end ved at gentage vigtigheden af at være reel i omgang med penge, og konsekvenserne hvis man ikke er det. Det skyldes, at man er bange for at ødelægge forholdet til partneren. En anden spørger, om man kan kalde det korruption, når bestyrelsesmedlemmer ikke betaler lån tilbage til organisationen. En tredje fortæller at: Tilfælde af gråzoner har fx været tilfælde af magtmisbrug, hvor lederen fx har gennemtrumfet ansættelser af personer, der var lovlig tæt på ham familiemæssigt, men hvor der ikke umiddelbart var nogen mere kvalificeret. 13

14 Hvad er jeres konkrete erfaringer med korruption, svindel og misbrug hos jeres partnerorganisation(er) og projektarbejde: - Har I oplevet ting, som I set i bakspejlet mener, I burde have grebet ind over for? De fleste fortæller som sagt, at de har fulgt op på sager. En fortæller dog, at man skulle have grebet ind overfor, at antallet af dem, man skulle hjælpe, blev rundet op. En anden ville gerne have gjort noget i forhold til partnerens valg af revisor. Hvad er jeres konkrete erfaringer med korruption, svindel og misbrug hos jeres partnerorganisation(er) og projektarbejde: - Har I oplevet situationer, hvor I og partneren var uenige om, hvor grænsen gik? I kommentarerne hertil fremhæves især de kulturelle forskelle som årsag til uenighederne. I nogle lande er det fx normalt, at man giver lån og forskud på løn til medarbejdere Følgende sammenfatter de fleste pointer: 14

15 Som oftest er dette grundet i kulturel uvidenhed fra begge sider. Ting, som er acceptabelt i syd partners kultur, opleves af os som en gr zone til korruption. Dette kan omhandle gaver til landsbyråd og ældste, opkrævning af betaling af medie for dækning af aktiviteter hos syd partner, transportstøtte til vigtige inviterede etc. Vi føler mange gange, at vi er uenige i disse gråzoner, men føler os ofte tvunget til at acceptere, da dette er gamle traditioner og er godt og grundigt inde i sydpartners lokale kultur. Andre har haft problemer med uenighed om betaling af frivillige som anerkendelse for deres arbejde, og om diætsatser og retningslinjer i den forbindelse. En fortæller om et konkret tilfælde, hvor partneren lavede en omprioritering vedrørende udsendelsen af nogle møbler til et børnehjem og partnerens hovedkontor, uden at inddrage donoren af møblerne, og følte, at donoren blandede sig i deres interne affærer, ved at sætte spørgsmålstegn ved omprioriteringen. Hvad er jeres konkrete erfaringer med korruption, svindel og misbrug hos jeres partnerorganisation(er) og projektarbejde: - Har I oplevet, at I selv eller jeres partner har medvirket til korruption, fx ved at smøre embedsmænd for at få ting igennem? Til dette spørgsmål er der en del kommentarer. Flere fortæller, at toldvæsenet i havne har opkrævet ekstra penge for at håndtere og nogle gange frigive containere, og at man betaler dem. En enkelt har nægtet at betale toldvæsenet i Peru med held, en anden er ved at lave en sagsbeskrivelse omkring en container, som var beslaglagt i et år, og omkring betalinger i den forbindelse. Andre har oplevet at skulle betale i forbindelse med retssager for underskrifter af papirer i ministerier, ved grænseovergange, for at få åbnet for en elforsyning til projektet, og at skulle betale militæret for at færdes rundt i landet. Her skelnes ikke så meget mellem, om det er en selv, der betaler, eller om det er partneren. Nogle kender ikke til konkrete tilfælde, men kan ikke udelukke, at partneren nogle gange er nødt til det, fx grundet det land partneren befinder sig i. Overordnet set gives der enten udtryk for, at det kan være et nødvendigt onde, eller at det er helt uacceptabelt, men at man ikke kan udelukke, at det finder sted. 15

16 Hvad er jeres konkrete erfaringer med korruption, svindel og misbrug hos jeres partnerorganisation(er) og projektarbejde: - Har I oplevet situationer, hvor I valgte at se gennem fingre med korruption, misbrug eller svindel af den ene eller anden grund? Kommentarerne til dette spørgsmål hænger sammen med de forrige, da der udelukkende fortælles om, at man har set gennem fingre med smøring. Det begrundes med, at der enten er tale om meget små beløb, og/eller at det ikke er projektmidler, der bruges til det. En enkelt har en lidt anden bevæggrund: Da de kendte tilfælde var i bagatelafdelingen på menigt politibetjent-niveau, og da de,t pga. at samarbejdspartneren har tilhørt en diskrimineret mindretalsgruppe, har drejet sig om at undgå chikane, har der ikke været anledning til at skride ind Spørgsmål 6: Forslag til Projektrådgivningen: Projektrådgivningen vil gerne gøre mere for at ruste foreningerne og deres partnere til at forebygge og håndtere tilfælde af korruption, svindel og misbrug. Har du forslag til, hvad vi konkret kunne gøre, som kan være til nytte for jer selv eller andre? For ikke at miste for meget information her er data kun kondenseret en enkelt gang. Af samme grund er den oprindelige formulering bibeholdt i stort omfang. Materialer: Regnskab: o Mere tilgængeligt materiale på engelsk vedr. regnskab og gode rutiner. o Regnskabsprogram på engelsk. o Vi anbefaler en art excel program til styr på mindre budgetter og afregninger med bilag - før det går i årsregnskab. Vil gerne lære regnskabsværktøjer. o Håndbog i regnskabsføring for små organisationer ude i verden. Erfaringsudveksling: Opsamle erfaringerne (anonymiseret) i et eksempelkatalog for at forberede nye indenfor ulandsbistand på, hvilke former svindlen kan antage, hvordan det kan forebygges og/eller opdages i tide. Herunder også Danidas erfaringer, hvor det er relevant. 16

17 Pjece med gode råd. Gennemarbejdede standardtekster, der kan indgå i gensidige aftaler og projektbevillinger. For os at se skal der sættes ind på højt plan i partnerlandene. Vi har - uden held - forsøgt at få Ombudsmandsinstitutionen i partnerlandet i tale for at lave konferencer/kurser omkring samme emner, udvikling af demokratiet og dermed ændring af en dybt forankret kultur med korruption m.m. Hvis PR kunne hjælpe til med en fælles indsats - materiale til en "verdenskampagne mod korruption" - involvere større organisationer - så kunne det måske batte lidt ude i verden. Gode råd omkring skrivning af statusrapporter. Udvikling af en slags 'minimums-standarder', hvorfra man kan udvikle en tilpasset checkliste. Hvis Projektrådgivningen havde en slags nærgående spørgeskema, som er obligatorisk, så kunne man komme udenom det pinlige og tillidsnedbrydende ved at bringe disse emner på bane. "Vi skal altså gennemgå disse spørgsmål med jer, og der er krav fra PR om, at I skal dokumentere..." Måske kunne man lave en populær udgave af Transparency Index mm., som vi kunne bruge, når vi gerne vil diskutere dette problem, og hvordan man kan holde det nede! Kurser: Temadag. Brug af konkrete sager i regnskabskurserne. Kursus i hvordan man spørger ind til korruption, og hvordan man opdager det. Høre om andres erfaringer. o Diskussion af hvornår noget er korruption o Det kunne også at være nyttigt at diskutere brugen af diæter, T&T, sitting allowances og finde ud af, hvor grænsen går der. o Kursus for både foreninger og partnere. Kursus i anti korruption, whistle blowing og corrective measures and procedures. Afholde kurser andre dage end onsdag. Holde kursus i krav til dokumentation fra partnere. Der mangler først og fremmest viden om, hvordan man kontrollerer regnskaber hos partner. Hvad skal man kigge efter, hvordan gør man og samtidigt bevarer et godt og tillidsfuldt partnerskab. Danida ville ikke betale for, at revisor tog med til projektet for at undervise i dette. Rådgivning: Som lille forening uden støtte fra Projektrådgivningens puljer var vi meget alene, da mistanken om misbrug opstod, og vi manglede konkret vejledning og rådgivning til at håndtere sagen. I foreningen har vi drøftet ønsket om en form for enhed under Projektrådgivningen, som kan yde rådgivning og vejledning, når sager om korruption opstår. Helt konkret, hvordan skal vi handle, hvem skal vi kontakte, hvordan forholder vi os til vores medlemmer, fonde og pressen. En form for vidensgruppe om korruption, som i tilfælde af korruption i både mindre og større ngo'er kan rådgive og vejlede og komme med erfaringer fra lignende sager, som kan hjælpe den pågældende ngo til at håndtere sagen. Hjælp til at vurdere sager, og ikke mindst hvordan man kan/skal sanktionere i konkrete sager. En 'hotline' når man står med problemer ude i felten. Oplysning om lokale forhold, når projektbevillinger gives. Hvordan sikre og analysere, at syd partnere har kompetencer og ressourcer til at administrere projektmidler. Støtte (rådgivning) fra den lokale danske repræsentation. Åbenhed: Problematisk at der er nul-tolerance overfor korruption, da det er noget, der foregår. Der mangler åben dialog. PR er oplagt et muligt forum for denne dialog. Dialog skal også omhandle korruption generelt i landet og ikke kun omkring projektmidler. Erfaringsudveksling. Så vi ønsker, at det "italesættes", med alle de små nuancer det indebærer. 17

18 Kontakt/dialog: Mellem partnerne. PR skal signalere, at man kan tale med rådgiverne om det, uden at ens bevilling kommer i fare. Erfaringsudveksling. Diskussion af, hvordan man f.eks. forholder sig til de afrikanske hierarkier og familie- og klansystemer. Se på B2B eller andre regler, og så ville erfaring fra erhvervslivet måske kunne bruges. Projektstyring: Penge til at opbygge administrativ afdeling som en del af projektet. Give partner flere penge til at øge kontrol. I kan måske udarbejde et Letter of agreement, hvori emnet bliver italesat. Det vil sikkert hjælpe foreninger til at blive fortrolige med at kommunikere klart og tydeligt - og ikke mindst med visdom - om disse emner. Forslag til kontrakter gør det nemmere at tale om korruption, når man har et papir i hånden. Fast repræsentant for DK i syd, evt. lokal person. Udbetale penge i små portioner. Samarbejde med partnerorganisationer og ikke udvalgte personer fra partnerorganisationer. Vælge erfaren partner. Gøre accountability, antikorruption og good governance til en tvungen del af samarbejde mellem nord og syd. Vigtigt at medarbejderne på projekterne har gode lønforhold, så de ikke fristes. Jo bedre partner kender vores kultur og procedurer, jo enklere bliver det at enes om en løsning, som er acceptabel for begge parter. Andet: 1. Undersøg om ligeværdighed, herunder ligeløn, nærhed og lokal sprogbrug for nord- og sydpartnerne, kan forebygge korruption væsentligt. Hvis det kan det, bør man give partnerne samme lønninger i nord og syd, og nordpartneren bør bestræbe sig på at lære sydpartnerens mest anvendte lokalsprog. 2. Undersøg om fysisk distance mellem nord- og sydpartnerne betyder væsentligt mere korruption. Hvis det gør det, bør man have flere ulandsarbejdere og satse mere på udstationering, end man gør. 3. Undersøg om hiv/aidsforsikringer væsentligt forebygger korruption, dvs. at en hiv smittet person i partnerskabsprojektet eller i foreningen har mulighed for at hæve et mindre forsikringsbeløb ved en positiv hiv test i personens egen husstand. Hvis de gør det, bør alle projekter og partnerskaber oplyse om, at en hiv smittet kan modtage X beløb under Y omstændigheder. Som pendant til danske myndigheders formaliserede brug af gebyrer: Ville det egentlig ikke være en god ide, når man står i en situation, hvor en medarbejder står og gnider fingrene, at man opfordrer til, at man vil betale et gebyr til myndigheden, mod at myndigheden skriver under på sammen med den ansatte, at der bliver betalt en f.eks. procentdel til højere løn? På den måde vil man påvirke til en ændring. Afbureaukratisere korruptionssager i forhold til Danida systemet, hermed menes at det skal være lettere at anmelde sager. Prøve at danne jer et overblik over problemets omfang - nogle konkrete tal at fortælle vore partnere om vil formentlig gøre indtryk, og det vil vise, at vi har fokus på problemet og ikke bare er blåøjede og naive donorer. 3. Følgende foreninger ar besvaret spørgeskemaet 3F - Solidaritet og Udviklingsbistand AC Børnehjælp ADDA (Agricultural Development Denmark Asia) Afghansk Kulturforening African-Danish Network Afrika In Touch 18

19 Afrika Kontakt Afro-Asia Educare AHAS Group (African Hum. Hiv/Aids Support Group) AIDS-Fondet AIF Århus (Arbejderbevægelsens Int. Forum) Aktive Kristnes Omsorgsarbejde ANIN Apostolsk Kirkes Mission Apostolsk Kirkes Mission (AKM) ASF - Dansk Folkehjælp Assist AXIS Bandhab Baptistkirken i Danmark BasicD - Basic Health & Development Bongo Development Tourism (BDT) BOS Danmark CAMOUN Dansk - Camerounsk Venskabsforening Care 4 You Association Caritas, Danmark Crossing Borders Cykler til Senegal Danafrika Kultur Danish Forestry Extension/Skovdyrkerne Danish Relief Group - Nødhjælpsdepotet Danmarks Biavlerforening Danmarks Lærerforening Danmission Dansk Balkan Mission Dansk Blindesamfund Dansk Europamission Dansk Forfatterforening Dansk Handicap Forbund Dansk Handicap Idræts-Forbund Dansk Mongolsk Selskab Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Dansk Sygeplejeråd Dansk Vietnamesisk Forening Danske Døvblindfødtes Forening Dansk-Filippinsk Venskabsforening Den Danske Israelsmission Det Danske Missionsforbunds Dooni-Dooni Danmark Educat Ewiket Lehibret (Viden for Alle) FAIR Danmark Fair Trade Danmark Familielandbruget Sydvest FIC Folkehøjskolernes Forening i DK (FFD) Follow the Women Foreningen Faraja Foreningen for udvikl. og integration i Østafrika Foreningen Luu Ly Foreningen Oikos Fonden Frelsens Hær Friluftsrådet Fundacíon Taíno Gambias Venner Games (Gambia Media Support) Gargaar Genvej til udvikling (GTU) Ghana Venskabsgrupperne i Danmark Global Education through Sport Globe Town Gymnasieskolernes Lærerforening Hjerneskadeforeningen Hjerteforeningen Hjælpeforeningen for Somaliske Børn 19

20 IMCC (International Medical Cooperation Commitee) Indien Gruppen Fyn Ingeniører uden Grænser Int. Hjælpe- og Udv.gruppe i Syd Somalia (IHUSS) International Aid Services (IAS) International Børnehjælp International Børnesolidaritet International Kontakt Iraks venner i Danmark (Tammuz) Jubbaland Humanitære Forening Karagwes Venner Uld-80 Kembujeh School Friends Kirkekaffens Støtteforening Kirkernes Integrations Tjeneste Kofoeds Skole Københavns Internationale Klub Ladakh Efterskole Støtteforening Landsforeningen Sind Luthersk Mission Læger Uden Grænser Malteserrådet Maternity Worldwide Mellemamerika Komiteen (MAK) Miljøbevægelsen NOAH Mission Afrika Naya Jiwan Nepenthes Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis NGO Fontana Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Operation Dagsværk Operation Mission Organisation for Fred og Udvikling i Sydlige Solalia (OFUSS) Papaye Danmark - Støtte til et Ghanesisk initiativ for børn Plan Danmark Projekt Ulandshjælp til Selvhjælp PUGAD Puntland Aid Service RAW - Rights for All Women Red Barnet Ungdom Refugees United Org. RISE - Denmark Sarons Slette s Missions- og Nødhjælpscenter Selskabet til Støtte for Pakistans Kirke Seniorhænder til Afrika og Asien (SHAA) Somali Development Foundation i DK Somaliland Kvindeforening SOS-Børnebyerne SPOR MEDIA Stairway STS International Solidarity Terre des hommes, Danmark Transformative Peacebuilding Ulandsforeningen for bæredygtig udvikling (UBU) Ulandshjælp Fra Folk til Folk Ungdomsringen Venskabsforeningen Amigos de El Doradito Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso Venskabsforeningen Danmark-Papua Ny Guinea VesterGror Vestkenyas Venner World Diabetes Foundation World Service of Mercy WWF - Verdensnaturfonden Wycliffe Danmark Østafrikas Venner 20