PROFIL FOR LÆRERUDDANNELSEN I JELLING I STUDIEÅRET 2013/14

Transkript

1 PROFIL FOR LÆRERUDDANNELSEN I JELLING I STUDIEÅRET 2013/14 FORANKRING PÅ DE ENKELTE ÅRGANGE Dette dokument er en beskrivelse af den konkrete forankring af profilen og specialiseringen på Læreruddannelsen i Jelling i studieåret 2013/14. Beskrivelsen indbefatter samtlige årgange og danner grundlag for samarbejdet mellem studerende, undervisere og skoler. For nærmere orientering om profilen og specialiseringen på Læreruddannelsen i Jelling henvises der til hjemmesiden: 1

2 INDHOLD Del 1: Profilens særlige forankring i en mentorordning på 1. og 2. årgang: Temaer Onsdagsaktiviteter: Rammeplaner Vejledning til studieaktiviteter Samarbejde mellem studerende, mentorer og undervisere Studieteam Ressourcer Partnerskabsaftaler Del 2: Profilens særlige forankring i praksisudviklingsprojekter på 3. og 4. årgang: Formål og tilrettelæggelse Rammeplan Vejledning til studiearbejdet Samarbejdet mellem lærere, studerende og undervisere Portfolio Studieteam Bachelor i praksis Del 3: Profilens særlige forankring i undervisningsfagenes praksistilknytning: Profilens forankring i undervisningsfag og i undervisningsfagenes praksistilknytning - her mangler et bilag Samarbejdsaftaler med skoler omkring undervisningsfag Del 4: Fordybelsesmoduler: Fordybelsesmodulernes formål og relation til øvrige moduler Oversigt overfordybelsesmoduler i studieåret 2013/ Del 5: Profilens betydning for tilrettelæggelse af studietur og deltagelse i Spotlight Studietur Spotlightfestival Bilag 1: Oversigt over studieaktiviteter i et TEMAFORLØB: Bilag 2: Skema for 1. og 2. årgang Bilag 3: Principper for samarbejdet mellem mentorer og studerende Bilag 4: Skema som kan indgå i en forventningsafstemning i studieteamet Bilag 5: Inspirationspunkter til diskussioner om gruppesamarbejdsaftale Bilag 6: oversigt over involverede skoler og fordeling af studerende Bilag 7: Retningslinjer for praksisudviklingsprojekter

3 Bilag 8: procesplan for bachelorprojektet på årgang Bilag 9: Inklusion i et fagdidaktisk perspektiv

4 DEL 1: PROFILENS SÆRLIGE FORANKRING I EN MENTORORDNING PÅ 1. OG 2. ÅRGANG: Mentorordningen er forankret i Lærerens Grundfaglighed og bachelor/professionsprojektet på 1. årgang og i linjefagene på 2. årgang. 1.1 TEMAER Temaerne beskriver indholdsrammen for læreruddannelsens specialisering og profil på de to årgange Underviserne konkretiserer de enkelte temaer som del af planlægning af undervisningen. Ideer til fokuspunkter kan ses som en inspiration til underviserteamets definition af indholdet inden for temaerne. Temaerne drøftes, og deres aktualitet i skolen vurderes ved skole/mentormødet d. 8. maj. Drøftelserne kan medføre ændringer, hvorfor nedenstående må betragtes som et udgangspunkt. Temaer på 1. årgang: Tema 1: Elever er forskellige 1 Idéer til fokuspunkter: Trivsel og anerkendelse Den enkelte elevs læringsforudsætninger Iagttagelse som pædagogisk redskab Kompleksitet og forskellighed Sproglig mangfoldighed Forskellige lærerroller og fagsyn Inklusionsbegrebet Tema 2: Lærerens betydning for fællesskabet Idéer til fokuspunkter: Skolen som fællesskab Fællesskabet som læringsrum Lærerens betydning for læringsmiljøet Ledelse af lærende fællesskaber Elevens alsidige udvikling og faglighed Dialogisk læring Tema 3: At sætte mål for undervisningen Idéer til fokuspunkter: Læringsforudsætninger Læringsforståelser og fagsyn Målsætning og differentiering Didaktisk kompetence Planlægningsmodeller Evalueringsformer Temaer på 2. årgang: Tema 1: Mangfoldighed i skolen Idéer til fokuspunkter: Kulturmøder Sproglig mangfoldighed Gruppen Fællesskab og identitet Elevernes læringsforudsætninger Identitet og identitetssøgning Relationer og anerkendelse Tema 2: Eksperimenterende undervisning Idéer til fokuspunkter: Dokumentation af pædagogisk arbejde Innovative læreprocesser Mod og lyst til læring Læring i mødet med digitale teknologier Fleksible og innovative organisationsformer Viden og vidensformer Læremidler IT/medier i undervisningen Tema 3: Ungdomsliv og læring Idéer til fokuspunkter: Læringsforudsætninger blandt unge Uddannelsesparathed Forventninger, præstationspres og konkurrence Kommunikationsformer og medier Overgange risiko eller muligheder Praksisser i og udenfor skolen. Tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger 4

5 Tema 4: elever er forskellige 2 Idéer til fokuspunkter: Æstetisk læring Skabende processer Kreativitet, innovation og entreprenørskab Kropslig og sanselig erfaring og læring Nonverbale udtryk som middel til læring og erkendelse Virksomheds- og fremstillingsformer Tema 5: Eksperimenterende undervisning Tema 4: Lærerens betydning for fællesskabet Idéer til fokuspunkter: Skolen som fællesskab Fællesskabet som læringsrum Lærerens betydning for læringsmiljøet Ledelse af lærende fællesskaber Elevens alsidige udvikling og faglighed Dialogisk læring Idéer til fokuspunkter: Dokumentation af pædagogisk arbejde Eksperimenterende læring Mange måder at lære på Udfordring af elevernes potentialer Varierende arbejdsformer Læremidler IT/medier i undervisningen Tema 6: Ungdomsliv og læring Idéer til fokuspunkter: Ungdom som et fysiologisk og kulturelt fænomen Ungdomsliv mellem individualitet og standardisering Ungdomsdiskurser - ressourcer eller mangler 1.2 ONSDAGSAKTIVITETER: 1. onsdag: Formiddag: Fælles forelæsning for hele årgangen ved en lærer/forsker (1-1½ time) Eftermiddag: Bearbejdning af temaet på holdet/i studieteam 2. onsdag: Skole/mentormøde 1. Ved mødet med mentor forberedes skole/mentormøde 2 3. onsdag: De studerende forbereder eksperiment henhold til aftaler med mentor 4. onsdag: Skole/mentorbesøg 2. Ved mødet med mentor efterbearbejdes de to skole/mentormøder i forløbet 5. onsdag: Efterbearbejdning: Fremlæggelser på holdet Studerende på årgang har mulighed for at deltage i onsdagsforelæsninger intro til de enkelte temaer Der er mødepligt til alle studieaktiviteter koblet til praksistilknytning gennem mentorordning 5

6 1.3 RAMMEPLANER 1. ÅRGANG PÅ LÆRERUDDANNELSEN I JELLING, Rammeplanens formål er at angive en tidsramme og et overblik over praksistilknytningens forløb på mentorskolerne og på læreruddannelsen. Praksistilknytningens studieaktiviteter er skemalagt på onsdage, men arbejdet med praksistilknytning kan også blive gennemført på andre af ugens dage. Det tilstræbes, at skole/mentormøder foregår om onsdagen. En del af introduktionen til de enkelte temaer er forelæsninger, som altid foregår på onsdage mellem Tidspunkt Aktivitet Uge 33 Studiestart den 14.8: Introdage d august Uge Introduktion: Etablering af studieteam, mentor/skolefordeling på holdene, introduktion til mentorordning. Introduktionsmøde for mentorer og studerende. Studieteam og mentor indleder samarbejdet gennem konkretisering af forventningsgrundlaget. Mødet afholdes torsdag d. 29. august klokken Uge 35 Intro til tema 1: Elever er forskellige 1 Forelæsning Introduktion til aktionslæringsskemaet med en af underviserne formuleret problemstilling. Denne problemstilling og introduktionen til skemaet danner grundlag for de studerendes første besøg på skolen. Uge 36 Skole/mentormøde 1: Målet med det første møde er, at de studerende møder eleverne og skolen og holder møde med mentor om at planlægge et eksperiment med udgangspunkt i den på forhånd formulerede problemstilling. Uge 37 Forberedelse til observation af eksperiment ved skole/mentormøde 2. Uge 38 Skole/mentormøde 2: Mentor udfører eksperimentet. Studerende observerer. Uge 39 Efterbearbejdning af eksperiment og tema 1. Uge 40 Intro til tema 2: Lærerens betydning for fællesskabet Forelæsning og bearbejdning af temaet 6

7 Uge 41 Skole/mentormøde 1 Uge 42 Efterårsferie på skolerne Uge 43 Forberedelse af skole/mentormøde 2 Uge 44 Skole/mentormøde 2 Uge 45 Efterbearbejdning af tema 2 Uge 46 Intro til tema 3: Målrettet undervisning Forelæsning og bearbejdning af temaet Uge 47 Skole/mentormøde 1 Uge 48 Forberedelse af skole/mentormøde 2 Uge 49 Skole/mentormøde 2 Uge 50 Efterbearbejdning af tema 3 Uge 51 Uge 52 Evaluering af de tre første forløb og introduktion til udarbejdelse af professionsprojekt Juleferie Uge 1 Intro til tema 4: Mangfoldighed i skolen 2 Forelæsning og bearbejdning af temaet. Det praktisk/musiske kursus er en integreret del af dette tema. Der udarbejdes et særligt program for denne integration. Undervisere i det praktisk/musiske kursus deltager i planlægning og gennemførelse af praksistilknytningsforløbet og afholder i tilknytning hertil særlige praktiskmusiske kurser. Uge 2 Skole/mentormøde 1 Uge 3 Forberedelse af skole/mentormøde 2 Uge 4 Skole/mentormøde 2 Uge 5 Efterbearbejdning af tema 4 Uge 6 Intro til tema 5: Forelæsning og bearbejdning af temaet Eksperimenterende undervisning Uge 7 Skole/mentormøde 1 Uge 8 Forberedelse af skole/mentormøde 2 7

8 Uge 9 Skole/mentormøde 2 Uge 10 Uge 11 Efterbearbejdning Intro til tema 6: Ungdomsliv og læring Forelæsning og bearbejdning af temaet Uge 12 Skole/mentormøde 1 Uge 13 Forberedelse af skole/mentormøde 2 Uge 14 Skole/mentormøde 2 Uge 15 Efterbearbejdning. Mentormøde på Læreruddannelsen: Torsdag d. 10. april klokken Uge 16 Uge 17 Uge 18 Uge 19- Påskeferie Professionsprojekt Professionsprojekt Prøver og ferie 8

9 2. ÅRGANG PÅ LÆRERUDDANNELSEN I JELLING, Rammeplanens formål er at angive en tidsramme og et overblik over praksistilknytningens forløb på mentorskolerne og på læreruddannelsen. Praksistilknytningens studieaktiviteter er skemalagt på onsdage, men arbejdet med praksistilknytning kan også blive gennemført på andre af ugens dage. Det tilstræbes, at skole/mentormøder foregår om onsdagen. En del af introduktionen til de enkelte temaer er forelæsninger, som altid foregår på onsdage mellem Tidspunkt Aktivitet Uge Studiestart: Mandag d. 19. august Introduktion til mentorordning: Etablering af studieteam Introduktionsmøde for mentorer og studerende. Studieteam og mentor indleder samarbejdet gennem konkretisering af forventningsgrundlaget. Mødet afholdes mandag d. 26. august klokken Uge 35 Intro til tema 1: Forelæsning og bearbejdning af temaet Mangfoldighed i skolen Uge 36 Skole/mentormøde 1 Uge 37 Forberedelse af skole/mentormøde 2 Uge 38 Skole/mentormøde 2 Uge 39 Efterbearbejdning af tema 1 Uge 40 Intro til tema 2: Eksperimenterende undervisning Forelæsning og bearbejdning af temaet Uge 41 Skole/mentormøde 2 Uge 42 Efterårsferie på skolerne Uge 43 Forberedelse af skole/mentormøde 2 Uge 44 Skole/mentormøde 2 Uge 45 Efterbearbejdning af tema 2 Uge 46 Intro til tema 3: Ungdomsliv og læring 9

10 Forelæsning og bearbejdning af temaet Uge 47 Skole/mentormøde 3 Uge 48 Forberedelse af skole/mentormøde 3 Uge 49 Skole/mentormøde 3 Uge 50 Efterbearbejdning af tema 3 Uge 51 Uge 52 Uge 1-7 Uge 8 Forberedelse af praktik Juleferie Praktik og studieuge, Professionsprojekt Efterbehandling praktik, Professionsprojekt Uge 9 12 Det tværprofessionelle modul Uge 13 Intro til tema 4: Lærerens betydning for fællesskabet Forelæsning og bearbejdning af temaet Uge 14 Skole/mentormøde 1 Uge 15 Forberedelse af skole/mentormøde 2 Uge 16 Skole/mentormøde 2 Uge 17 Efterbearbejdning af tema 4 Uge 18 Mentormøde på læreruddannelsen: Onsdag d. 30. april klokken Uge 19 - Prøver og ferie 1.4 VEJLEDNING TIL STUDIEAKTIVITETER. Afsnittet er en vejledning til studiearbejdet i de enkelte praksistilknytningsforløb for de studerende og for underviserne på læreruddannelsen. Vejledningen beskriver, hvordan de studerende gennem aktionslæring bearbejder og eksperimenterer med de enkelte temaer på læreruddannelsen og i praksis. Som støtteredskab anvender de studerende et skema, som ligeledes beskrives i afsnittet. Jellingmodellen er en aktionslæringsmodel, der understøtter Jellings profil. Modellen baserer sig på en tæt relation mellem læreruddannelsen og professionsfeltet samt en struktur, der gør det muligt at skabe en konstant vekselvirkning mellem undervisning på læreruddannelsen og eksperimenter i praksis. Modellen illustrerer de studerendes læringsforløb gennem de temaforløb, der er knyttet an til de enkelte temaer. 10

11 Jellingmodellen: I Bilag 1 beskrives studieaktiviteterne i et temaforløb. Skriftligheden er et læringsredskab for de studerende i temaforløbene. Der anvendes et skema (bilag 2), som strukturerer denne skriftlighed og de studerende læreproces. 1.5 SAMARBEJDE MELLEM STUDERENDE, MENTORER OG UNDERVISERE Beskrivelse og rammesætning af mentorrollen og samarbejdet mellem studerende, mentorer og undervisere. Formålet med afsnittet er at skabe klarhed over roller og samarbejdsflader. De studerendes møde med skolen og mentor bidrager til udvikling af professionsidentitet. Mentorerne bidrager endvidere til at sikre aktualitet og relevans i forhold til de valgte fokuspunkter, der er relateret til uddannelsens tværfaglige temaer. På 1. årgang er der 12 møder (af ca. en times varighed) med mentor fordelt over hele studieåret På 2. årgang er der 8 møder (af ca. 1 ½ times varighed) med mentor fordelt over hele studieåret Af rammeplanen for 2. årgang fremgår det, hvornår de studerende er på skolerne til skole/mentormøde. I oversigten over studieaktiviteterne i et temaforløb (bilag 1) er besøgenes indhold nærmere beskrevet. Hver mentor har ansvaret for en gruppe på ca. 4 studerende, og på hver skole er der som udgangspunkt 2-3 mentorer. Mentorer fra skolerne samles og afholder møde på læreruddannelsen to gange i løbet af studieåret Mødetidspunkter fremgår af rammeplanen. Hver mentor er tildelt 20 timer til mentoropgaven, som anvendes til møder med studerende på skolen (12 timer), møder inkl. køretid på Læreruddannelsen i Jelling (ca. 5 timer) og til koordinering med de studerende (3 timer). I studieåret 2011/2012 udarbejdede mentorer i samarbejde med undervisere på Læreruddannelsen en række principper for mentorordningen. Disse principper (se bilag 3) skal ses som en ramme for samarbejdet mellem mentorer og studerende. 1.6 STUDIETEAM 11

12 De studerendes arbejde med praksistilknytningsforløbene foregår i studieteam. Her beskrives studieteamenes arbejdsfelt, og hvordan teamsamarbejdet understøttes på læreruddannelsen. Der dannes studieteam på begge årgange i uge 34/35 (se rammeplanerne). 1. årgang Studieteamene er forankret i LG-BA-holdene. Fire studieteam danner en bachelorgruppe, der tilknyttes en fast studiementor (en underviser fra læreruddannelsen). Der arbejdes med konfliktmægling som en del af studieintroen og det første tema. 2. årgang Studieteamene er forankret i dansk-, matematik- og engelskholdene. NB. Studerende på 2. årgang, der ikke læser dansk, matematik eller engelsk, danner et særskilt hold. For begge årgange gælder det at studieteamet arbejder med forventningsafklaring, teamroller og teamsamarbejde i et professionsrettet perspektiv i forbindelse med etablering af studieteam. De studerende udarbejder en samarbejdsaftale, der godkendes af teamets medlemmer. Studieteamene evaluerer samarbejde og læringsudbytte sammen med studiementor (1. årgang) eller en underviser (2. årgang) i løbet af studieåret. Der kan etableres nye studieteam ved starten af hvert studieår. I Bilag 4 findes et skema som kan indgå i forventningsafstemning i studieteamet. Bilag 5 indeholder Inspirationspunkter til diskussioner om gruppesamarbejdsaftale 1.7 RESSOURCER Ramme for anvendelse af fagenes ressourcer i praksisudviklingsprojekterne. Mentorskolernes ressourceanvendelse er beskrevet i afsnit 1.5. På 1. årgang anvendes ressourcer fra Lærerens Grundfaglighed og BA til onsdagsaktiviteterne (se rammeplan). Der tildeles særskilte ressourcer til studieintro. På 2. årgang anvendes ressourcer fra linjefagene og psykologi til onsdagsaktiviteterne. Timeressourcer til forelæsninger anvendes til honorering af gæsteforelæsere fra hhv. praksisfeltet og forskningsfeltet (særligt på 2. årgang), ligesom internationale eksperter fra Jellings partnerinstitutioner tænkes inddraget som gæsteforelæsere. Beregning af ressourcer til praksistilknytningen vil fremgå af fagfordelingen. 1.8 PARTNERSKABSAFTALER 12

13 Der er indgået partnerskabsaftale med en række kommuner og skoler. Disse partnerskabsaftaler er grundlaget for samarbejdet med mentorer og skoler omkring praksistilknytningsforløbene. Partnerskaber med kommuner og skoler fremgår af bilag årgang har særlig fokus på mellemtrin og udskoling. 2. årgang har særlig fokus på mellemtrin- udskoling, erhvervsskoler, efterskoler og VUC. Bilag 6 er en oversigt over involverede skoler og fordelingen af de to årgange på de enkelte skoler. 13

14 DEL 2: PROFILENS SÆRLIGE FORANKRING I PRAKSISUDVIKLINGSPROJEKTER PÅ 3. OG 4. ÅRGANG: 2.1 FORMÅL OG TILRETTELÆGGELSE Hvor praksistilknytning gennem en mentorordning på 1. og 2. årgang har særligt fokus på at støtte de studerende udvikling af professionsidentitet, bygger praksistilknytning gennem praksisudviklingsprojekter på 3. og 4. årgang videre på de studerendes viden og erfaringer om undersøgelser og eksperimenter i praksis. Gennem praksisudviklingsprojekterne opnår de studerende kompetencer i udvikling af praksis gennem tilrettelæggelse og gennemførelse og evaluering af udviklingsprojekter. Bilag 7 beskriver retningslinjer for praksisudviklingsprojekter. Praksisudviklingsprojekterne er forankret i de pædagogiske fag på 3. og 4. årgang. Underviserne i de pædagogiske fag sætter i samarbejde med skolen rammer for praksisudviklingsprojekterne, herunder fordeling af hold/studerende. 2.2 RAMMEPLAN Rammeplanens formål er at angive en tidsramme og et overblik over praksistilknytningens forløb på skolerne og på læreruddannelsen. Uge Uge Tidspunkt Aktivitet Praksisudviklingsprojekt på Thyregod Skole De studerende gennemfører udviklingsprojektet i henhold til retningslinjerne og undervisernes konkrete rammesætning. D. 8. november 2013 er undervisere og studerende alene på skolen (der vil være administrativt personale til stede). Praksisudviklingsprojekt på Ødsted Skole De studerende gennemfører udviklingsprojektet i henhold til retningslinjerne og undervisernes konkrete rammesætning. Der er mødepligt til alle aktiviteter forbundet med praksistilknytning gennem praksisudviklingsprojekter. 2.3 VEJLEDNING TIL STUDIEARBEJDET Afsnittet er en vejledning til studiearbejdet i de enkelte praksisudviklingsprojekter for de studerende og for underviserne på læreruddannelsen. Vejledningen beskriver, hvordan de studerende gennem aktionslæring arbejder med praksisudvikling. 14

15 Aktionslæringsmodellen (Jellingmodellen) anvendes som læringsmodel i praksisudviklingsprojekterne. Som indledning til planlægning af projektet identificeres og beskrives en aktuel og reel problemstilling i skolens virkelighed, iagttaget af de studerende og drøftet med lærerne på skolen. Praksisudviklingsprojektet er et eksperiment, der tager udgangspunkt i at skabe mulige løsninger på problemstillingen. Gennem eksperimentet iagttager de studerende hinanden i den pædagogiske praksis og skaber rum for fælles refleksion i og over praksis. Se retningslinjer i bilag 7. Jellingmodellen: Praksisudviklingsprojekterne kan både være monfaglige eller tværfaglige. 2.4 SAMARBEJDET MELLEM LÆRERE, STUDERENDE OG UNDERVISERE Afsnittets formål er at skabe klarhed over roller og samarbejdsflader. Praksisudviklingsprojekterne tilrettelægges, gennemføres og evalueres i et tæt samarbejde mellem lærere på skolen, studerende og undervisere som beskrevet i bilag 7. De studerende skal have arbejdet med aktionslæring i undervisningen på læreruddannelsen inden praksisudviklingsprojektet igangsættes. Ledelse og lærere på skolen er forpligtet på at videregive relevant information og guidning og til at stille sig til rådighed i samarbejdet om praksisudviklingsprojekterne. Det konkrete samarbejde og gensidige forpligtelser fremgår af undervisernes rammesætning for praksisudviklingsprojekterne. 2.5 PORTFOLIO De studerende dokumenterer projekterne gennem deres portfolio og professionsprojekt. I afsnittet redegøres der for, hvordan dokumentation af praksisudviklingsprojekterne indgår i de studerendes portfolio. Det enkelte praksisudviklingsprojekt evalueres og beskrives gennem et studieprodukt, nærmere defineret af de involverede undervisere. De implicerede skoler får indsigt i de studerendes studieprodukter, enten 15

16 gennem fremlæggelser eller skriftligt. Underviserne træffer beslutning om, hvordan denne evaluering og efterbearbejdning af praksisudviklingsprojekterne skal faciliteres og gennemføres. 2.6 STUDIETEAM De studerendes arbejde med praksisudviklingsprojekterne foregår i studieteam. Afsnittet beskriver studieteamenes arbejdsfelt, og hvordan teamsamarbejdet understøttes på læreruddannelsen. Praksisudviklingsprojekterne er forankret i pædagogik og almen didaktik på 3. og 4. årgang. Praksisudviklingsprojekterne faciliteres af underviserne og er en studieaktivitet relateret til undervisning i de pædagogiske fag. De involverede undervisere tildeles en pulje timer til tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af projektet. 2.7 BACHELOR I PRAKSIS Afsnittet er en beskrivelse af, hvordan de studerende støttes i en højere grad af praksisforankring i arbejdet med bachelorprojektet. Profilens tætte samspil mellem teori og praksis og aktionslæring understøtter de studerende i bachelorprojektets forankring i undersøgelse og udvikling af praksis og i at tage udgangspunkt i aktuel og relevant forskningsviden. De studerende introduceres til bachelorprojektet i december på 3. årgang. Her informeres om de formelle krav og procesplan. Tre undervisere på læreruddannelsen tilrettelægger og gennemfører en række workshops med henblik på at støtte de studerende i udvikling af undersøgelsesdesign og gennemførelse af undersøgelser i praksis på baggrund af teoretisk forskningsviden. Samarbejdsaftalen med Vejle Kommune åbner mulighed for, at studerende kan undersøge og samarbejde med skoler om konkrete problemstillinger og indsamle empiri på skolerne i Vejle Kommune. Bilag 8: beskriver processen for bachelorforløbet for bachelorstuderende årgang

17 DEL 3: PROFILENS SÆRLIGE FORANKRING I UNDERVISNINGSFAGENES PRAKSISTILKNYTNING: 3.1 PROFILENS FORANKRING I UNDERVISNINGSFAG OG I UNDERVISNINGSFAGENES PRAKSISTILKNYTNING - HER MANGLER ET BILAG Profilens forankring i undervisningsfagene kommer til udtryk ved at: Undervisningen baseres på aktuel forsknings- og praksisviden. De studerendes erfaringer fra praksis, opnået gennem praktik og praksistilknytning, bearbejdes i et fagdidaktisk og fagligt perspektiv med henblik på undervisning på mellemtrin og i udskolingen Undervisningen i de enkelte fag tilrettelægges med et særligt fokus på inklusion i et fagdidaktisk perspektiv. Se bilag 9 mangler Alle undervisningsfags undervisere har en samarbejdsrelation til en lærer i faget i skolen, dvs. en samarbejdsaftale med en skole. 3.2 SAMARBEJDSAFTALER MED SKOLER OMKRING UNDERVISNINGSFAG Formålet med denne form for praksistilknytning er at styrke de studerendes undervisningskompetence i faget og at sikre aktualitet og professionsrettethed i de enkelte undervisningsfag. Undervisere i de enkelte undervisningsfag knytter kontakt til en lærer i faget på en skole i Vejle Kommune. Samarbejdet baseres på en gensidig forståelse af samarbejdets omfang og en gensidig forventningsafklaring. Samarbejdsrelationen kan danne udgangspunkt for forskellige studieaktiviteter underviserne i de enkelte undervisningsfag tilrettelægger praksistilknytningen og dens relation til undervisning og andre studieaktiviteter i samarbejde med studerende og samarbejdspartnere på skolen. Eksempler på studieaktiviteter: De studerende iagttager undervisningen i skolen med udgangspunkt i definerede og aftalte fokuspunkter, der tilrettelægges i tæt relation til undervisningen på læreruddannelsen. De studerende afprøver afgrænsede undersøgelser/eksperimenter i praksis. Læreren holder oplæg for holdet på læreruddannelsen. Lærer, underviser og studerende samarbejder om et fælles tema, der gennemføres i skolen og på læreruddannelsen. Underviser deltager i undervisning i skolen med henblik på at styrke praksisviden. De studerende har mødepligt til praksistilknytningsaktiviteter i undervisningsfagene. Undervisningsfag Billedkunst Dansk Engelsk Geografi Hjemkundskab Samarbejdspartner 17

18 Idræt Kristendomskundskab/religion Matematik Samfundsfag Specialpædagogik 18

19 DEL 4: FORDYBELSESMODULER: 4.1 FORDYBELSESMODULERNES FORMÅL OG RELATION TIL ØVRIGE MODULER. Der skelnes mellem to modulkategorier, der har forskelligt perspektiv: Monofaglige moduler, der har til formål at tilgodese kompetencemål i de enkelte undervisningsfag og i de enkelte moduler i LG. Fordybelsesmoduler, hvor kompetencemålene i fag tilgodeses gennem den studerende arbejde med faget i et særligt perspektiv 4.2 OVERSIGT OVERFORDYBELSESMODULER I STUDIEÅRET 2013/14 Det er kun årgang 2013, der vælger fordybelsesmodul. Dog kan alle årgange vælge inklusionsmodulet som et valgmodul. (Note: Årgang 2010, 2011 og 2012 har et modul på 6 ECTS i relation til undervisningsfaget til for og efterbehandling af praktikken og udarbejdelse af professionsprojekt) Fordybelsesmodul - arbejdstitler Inklusion i et fagdidaktisk perspektiv Ungdomspædagogik og læring It i et fagdidaktisk perspektiv Entreprenørskab og innovation Faglig læsning 19

20 DEL 5: PROFILENS BETYDNING FOR TILRETTELÆGGELSE AF STUDIETUR OG DELTAGELSE I SPOTLIGHT 5.1 STUDIETUR. Studerende på 3. og 4. årgang kan tilmelde sig studieturen til Berlin i uge 43. For beredelse, gennemførelse og efterbearbejdning af studieturen forankres i de pædagogiske fag på 3. og 4. årgang og øger fokus på det professionsrettede perspektiv i forhold til fagligt og didaktisk at eksperimentere med at skabe læringsrum i andre konktekster end skolens rum: 3. årgang: Pædagogik: Interkulturel forståelse i et professionsrettet perspektiv 4. årgang: Didaktisk tilrettelæggelse og gennemførelse af studietur i skolen 5.2 SPOTLIGHTFESTIVAL Studerende på 3. og 4. årgang kan vælge at deltage i en studieaktivitet med Spotlightfestivalen som omdrejningspunkt. Målet med studieaktiviteten er at de studerende tilegner sig kompetencer i forhold til at kunne dokumentere æstetiske læreprocesser gennem anvendelse af multimodale funktioner, der ekspliciterer proces og produkt. 20

21 BILAG 1: OVERSIGT OVER STUDIEAKTIVITETER I ET TEMAFORLØB: Studieaktivitet: De studerende arbejder med: Underviserne fokuserer på: Mentorerne fokuserer på: Første (onsdag) og anden uge: Introduktion til tema og bearbejdning af tema: - Gæsteforelæsning den første onsdag i 2 modul: En praktiker (case)/ en person med forskningsforankring (særligt 2. årgang) - Arbejde med de to første dele af skemaet - Undervisning i fagene (se undervisningseksempel fra naturfag) - beskrive et potentielt eksperiment med fokuspunkter og analysepunkter, samt at: - Inddrage fagbegreber: Hvilke begreber og teorier kan gøre mig klogere på temaet? (de to første dele af skemaet) At forberede første skole/mentormøde: Med udgangspunkt i de potentielle eksperimenter: Hvad vil vi sætte fokus på i vores iagttagelse af undervisningen? Skema og fokuspunkter sendes til mentor en uge inden det første besøg på mentorskolen. At skabe en tydelig integration mellem teori og praksis ved at inddrage gæsteforelæsning, andre undervisningseksempler, cases fra praksis i undervisningen, samt ved eksplicit at arbejde med forholdet mellem teori og praksis. At støtte de studerende i at finde relevant teori, som kvalificerer undersøgelsen af det potentielle eksperiment. At skabe rum for at de studerende drøfter og giver hinanden respons på det potentielle eksperiment. At give de studerende redskaber til iagttagelse og andre metoder til undersøgelse af praksis (progression). Modtager materialer fra de studerende. Aftaler møde med de studerende. Tredje uge: 1. Besøg på mentorskole og undervisning i fagene Iagttagelse i undervisningen på mentorskolen (Udfyldelse af 3. del af skemaet): De studerende afholder efterfølgende møde med mentor, hvor følgende spørgsmål er styrende for samtalen: Hvad så vi?, hvordan skal At undervisningen i fagene inddrager de studerendes potentielle eksperimenter og iagttagelser i praksis. At se eksempler på hvordan man på forskellig vis kan dokumentere undervisning og giver de studerende redskaber til dokumentation Afholder møde med de studerende, hvor de drøfter de studerende observationer af under- visningen og planlægger et eksperiment til 2. 21

22 vi forstå det?, er der ting der undrer os, hvad kunne vi tænke os at blive klogere på, hvordan kan vi blive klogere på det? Svarene på spørgsmålene fører frem til planlægning af et eksperiment ved 2. skole/mentormøde: - Hvad vil vi afprøve? - Hvordan vil vi afprøve det? - Hvem skal afprøve det (en af de studerende eller mentorlæreren)? - Hvad vil vi iagttage og hvordan vil vi dokumentere vores iagttagelser? af eksperimenter på mentorskolerne. skolebesøg. Der aftales hvem der gennemfører eksperimentet og hvordan det dokumenteres. Fjerde uge: 2. besøg på mentorskolen og undervisning i fagene Gennemførelse af eksperiment: En af de studerende eller mentor gennemfører eksperimentet. At undervisningen i fagene inddrager de studerendes potentielle eksperimenter og iagttagelser i praksis. Sørger for at eksperimentet gennemføres og evalueres sammen De øvrige studerende iagttager og dokumenterer eksperimentet. I løbet af efteråret koordineres besøg på mentorskoler, således alle mentorskoler får besøg af en underviser. med de studerende ved det efterfølgende møde. Femte uge: Efterbearbejdning ved holdmøder og i undervisningen Analysere eksperimentet (sidste del af skemaet): Hvordan har vi arbejdet med den valgte teori? Deltager og er mødeleder ved holdmødet. Giver de studerende skriftlig respons på den samlende analyse. Modtager respons fra de studerende. Hvad har vi lært i vores møde med praksis og hvordan har vi kunnet se en sammenhæng mellem teori 22

23 og praksis? Hvordan kan vi forstå eksperimentet i lyset af praksis? Hvordan kan vi forstå eksperimentet i lyset af teori? Forberede og gennemføre korte fremlæggelser af eksperiment og analyse på holdet. Læser hinandens produkter (skemaer m.v.) og koble det til undervisningens indhold. Fælles drøftelser og diskussioner om eksperimenterne og analyserne. 23

24 BILAG 2: SKEMA FOR 1. OG 2. ÅRGANG FØR FØR UNDER EFTER Potentielt fokuspunkt: Mulige fokuspunkter og iagttagelser Hvad undrer jeg mig over? Hvad er vigtigt? Refleksion over fokuspunkt og potentielt eksperiment: Inddragelse af fagbegreber, hvilke begreber og teorier kan gøre mig klogere på mine fokuspunkter? Konkret eksperiment: Observation af en given undervisning. Der skal være et eksperiment Refleksion over konkrete eksperimenter: På hvilke måder har eksperimentet gjort os klogere på det vi har arbejdet med i undervisning? Er der en sammenhæng mellem teori og praksis? Hvorfor er det vigtigt? Hvad har vi læst i fagene som har med dette fokuspunkt at gøre? Hvilke andre tekster giver mening i denne forbindelse? Hvordan kan mine spørgsmål og min viden komme til at give mening på mentorbesøget? Hvad er det jeg vil se efter, når jeg besøger mentorskolen? 24

25 BILAG 3: PRINCIPPER FOR SAMARBEJDET MELLEM MENTORER OG STUDERENDE Principper for samarbejdet mellem mentorer på partnerskabsskolerne og studerende på Læreruddannelsen i Jelling, udarbejdet på mentormøde tirsdag d : Samarbejdet er båret af: Engagement Det betyder, at: Både mentorer og studerende er velforberedte: De studerende sender fokuspunkter til mentor i god tid inden (dvs. ugen inden) skole-/mentormøde og mentor sætter sig ind i fokuspunktet inden mødet. Efter praktikperioden er studerende mere aktive i undervisningen Både mentorer og studerende har kendskab til den teoretiske baggrund. Fleksibilitet Det betyder, at: De studerende venter på, at mentor er færdig med undervisning for at holde det opfølgende møde. Mentor laver selv aftaler med de studerende ved fx skemaændringer Hvor længe de studerende skal være på skolen om onsdagen, kan variere hen over året og hen over studiet. God kommunikation Det betyder, at: Ændringer i planer informeres i så god tid som muligt. Skriftligt materiale skal formuleres så det svarer til niveauet og er håndgribeligt. Hvis der er behov for det, sørger de studerende for eventuelle begrebsafklaringer relateret til fokuspunktet. De studerende er altid de udfarende i forhold til kommunikation pr. mail. Mentor svarer de studerende pr mail Mailkorrespondance handler om udveksling af informationer og afklaring af praktiske spørgsmål. Mentor fortæller kort om klassen i den første svarmail. Mentor og de studerende aftaler rammer for kommunikationen ved det første møde som en del af forventningsafklaringen. Ærlighed, åbenhed, tillid og respekt Det betyder, at: Mentor og studerende tør udfordre hinanden. Der er åbenhed og bevidsthed om, at der kan foregå læring begge veje. 25

26 Samarbejdet er også præget af en vis risikovillighed, hvor koblingen mellem teori og praksis kan vise nye veje. Både mentor og studerende er åbne for input, forslag, kommentarer m.m. Mentor er ikke specialisten, der ved alt men én der stiller sin egen erfaring til rådighed. Klare forventninger Det betyder, at: Ved det første møde mellem mentor og studerende afklares forventninger til samarbejdet og praktiske spørgsmål. Forventninger kan formuleres som retningslinjer. Forventningsafklaringen sker med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne principper. Forventningsafklaringen kan for eksempel indeholde: o Mødetidspunkter. o Må der tages video/billeder i undervisningen? o Deadlines i forhold til mailkorrespondance (sende og responsfrister) o Forventninger til forberedelse o Forventninger til deltagelse i undervisningen o Kommunikationsformer Det skal endvidere afklares, hvordan mentor/skole forholder sig til mentees` deltagelse i tilfælde af mentors sygdom eller andet fravær fra undervisningen om onsdagen. 26

27 BILAG 4: SKEMA SOM KAN INDGÅ I EN FORVENTNINGSAFSTEMNING I STUDIETEAMET Det er en god ide at udfylde skemaet hver især inden I laver samarbejdsaftalen, så I har afklaret egne forventninger til teamsamarbejdet! Udsagn /vurdering 1 Ikke vigtigt Vigtigst Der skal være plads til at alle siger noget i gruppen Vi skal have en ordstyrer Vi skal have en dagsorden på møderne Man skal melde afbud hvis man ikke kommer Møderne skal være planlagte Selvom man ikke kan komme, skal man tage ansvar for gruppens opgave Der skal være tid til socialt samvær på møderne Det er tilladt i gruppen at man kan have en dårlig dag Man selv altid møde forberedt op til dagens arbejde i gruppen. Alle skal tage deres andel af arbejdet i gruppen Det er vigtigt, at der er udarbejdet en samarbejdsaftale i gruppen Alle møder skal afsluttes med en evaluering af, hvordan gruppen har fungeret. 27

28 BILAG 5: INSPIRATIONSPUNKTER TIL DISKUSSIONER OM GRUPPESAMARBEJDSAFTALE Lav så klare aftaler om samarbejdet som muligt så er ingen i tvivl om, hvad der forventes! Brug spørgsmålene her til at få talt igennem og derefter nedskrevet, hvordan jeres samarbejde skal forløbe. Hvilke aftaler har vi med hinanden i forhold til arbejdsform? Arbejdstid, mødested, mødedisciplin, forberedelse, arbejdsindsats, afbud, arbejdstone og sociale tiltag? Hvad gør vi, hvis vi ikke kan komme og ikke overholder aftaler? Hvordan vil vi forholde os til konflikter i gruppen? Hvilke aftaler har vi i forhold til arbejdsmiljøet i gruppen? Hvilke forventninger har vi til hinanden og omkring det faglige niveau? Skal vi bare bestå eller have 12? Skal vi ved vores møder have en ordstyrer og referent? Skal vi skrive logbog/dagbog med overblik over gruppens arbejdsproces osv.? Hvilke aftaler har vi i forhold til løbende at evaluere vores samarbejde? Hvem er ansvarlig for at evalueringen i gruppen bliver gennemført? Hvor tit skal det foregå? Hvad kan vi gøre bedre? Evaluer og ret jeres samarbejdsaftale til, så den passer til gruppens nye behov. 28

29 BILAG 6: OVERSIGT OVER INVOLVEREDE SKOLER OG FORDELING AF STUDERENDE Oversigten opdateres når skolerne har returneret underskrevet udviklingskontrakt ultimo april Fordeling på mentorskolerne: 1. årgang Kommune? studerende Rødding 2 hold Kirstinebjergsskolen 2 hold Taulov 2 hold Bakkeskolen 2 hold Skansevejens skole 2 hold Bredager 2 hold Give skole 2 hold Hældagerskolen 2 hold Midtbyskolen 3 hold Juelsminde Skole 2 hold Hedensted skole 2 hold Vester Nebel 2 hold Fynslund (Jordrup) 3 hold Vejen Fredericia Fredericia Fredericia Fredericia Vejle Vejle Vejle Vejle Hedensted Hedensted Kolding Kolding Skoler EUC Lillebælt 2 hold Alléskolen 3 hold Taulov 3 hold Bakkeskolen 3 hold Campus Vejle 2 hold SDE Vejle 2 hold Kommune Fredericia Fredericia Fredericia Fredericia Vejle Vejle 29

30 Vandel Efterskole 2 hold Skolen I Midten 3 hold BCH 2 hold VUC 2 hold Vejle Hedensted Horsens Vejle 30

31 BILAG 7: RETNINGSLINJER FOR PRAKSISUDVIKLINGSPROJEKTER Formål: Praksisudviklingsprojekter styrker praksistilknytningen på læreruddannelsen og dermed de studerendes læring gennem en stærkere relation mellem teori og praksis. Praksisudviklingsprojekter tager afsæt i de studerendes forudsætninger og behov og styrker deres kompetencer til at indgå i aktionslæringsforløb, hvor kompetence som at observere, eksperimentere, handle og reflektere er centrale. Gennem deltagelse i praksisudviklingsprojekter styrkes de studerendes læreridentitet og professionsforståelse. Deadlines: Ultimo marts: Interesserede skoler kontakter læreruddannelsen i Jelling. Ultimo august: Undervisere og studerende fra den pædagogiske faggruppe (læreruddannelsen i Jelling) udarbejder i samarbejde med lærere fra skolen en projektplan for et praksisudviklingsprojekt. Praksisudviklingsprojekterne foregår primært i efterårssemestret Rammer for projektet: I skolernes henvendelse skal fremgå hvilke årgange, fag og evt. teams skolen ønsker at indgå med. Skolerne kan i henvendelsen også beskrive en pædagogisk problemstilling, som de ønsker at arbejde med. Det kunne eksempelvis være problemstillinger omhandlende: undervisningsdifferentiering, evaluering, undervisning af tosprogede, inklusion, klasserumsledelse, relationsarbejde. I projektplanen, som udarbejdes i samarbejde mellem undervisere på læreruddannelsen, de studerende og lærere fra interesserede skoler, skal der indgå en tids- og procesplan samt præcisering af målet med projektet. Praksisudviklingsprojektet skal knyttes til de studerendes studieaktivitetsmodel og have en evalueringsdel med fokus på de studerende læring. De studerendes deltagelse i praksisudviklingsprojekter indgår i deltagelsespligten, som aftales på de involverede undervisningshold (pædagogiske fag/lg). Hvis der indgår perioder under projektet hvor de studerende er alene med elever, skal der være mulighed for at tilkalde assistance fra andre ressourcepersoner på skolen. De studerende skal have kendskab til særlige forhold på skolen og i forhold til eleverne, som har betydning for realisering af projekterne og for mødet med eleverne. Underviserne fra læreruddannelsen som er ansvarlig for udarbejdelse af projektplan. Andre forhold 31

32 Skolen og de studerende laver aftaler vedr. de økonomiske forhold, der kan være forbundet med deltagelse i udviklingsprojektet. Her tænkes bl.a. på udgifter til materialer, entrebilletter, bustransport, befordringer af studerende til og fra skolen osv.. Skolen og læreruddannelsen udpeger hver en tovholder, som er ansvarlig for at kontakten mellem institutionerne. Eksempel på et praksisudviklingsforløb Marts (10-12): En skole laver aftale med læreruddannelsen i Jelling om et praktisudviklingsprojekt. August (33-35): Undervisere og studerende og lærere fra skolen planlægger projektet. En projektplan laves, hvor følgende bl.a. afklares: hvorfor, hvornår, hvad og hvem gør hvad. Oktober (41-44): Dialog mellem lærere og undervisere/studerende vedr. planlægningen af forløbet. Mulighed for kompetenceudviklingsforløb af lærere, undervisere og studerende. November (45,46,47): Gennemførelse af projektet. De studerende er eksempelvis på skolen hver torsdag i peridoen, hvor det aftalte projekt foregår. 32

33 BILAG 8: PROCESPLAN FOR BACHELORPROJEKTET PÅ ÅRGANG 2010 Formålet med professionsbachelorforløbet: Professionsbachelorprojektet munder ud i en større skriftlig opgave, bacheloropgaven, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som du har erhvervet dig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Professionsbachelorprojektet skal kvalificere dig til at udøve lærerfaglige funktioner, til at fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og til at påbegynde videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Mål med procesforløbet er At knytte professionsbachelorprojektet tættere til praksis At styrke dit valg af metode At styrke din undersøgelseskompetence og formidlingskompetence Uge Kl PBP-studiedag med fokus på formulering af tematik og problemstilling Du har mødepligt, hvis du er tilmeldt PBP i studieåret Mål: At du bliver skarpere i forhold til at formulere din problemstilling At du får kendskab til forskellige mulige koncepter for et professionsbachelorprojekt Organisering Der arbejdes i tre grupper Din forberedelse Du skal forberede en præsentation af dine overvejelser over problemstilling og emne. Øvrige studerende og underviser giver feedback på din præsentation. Program for studiedagen udsendes senere Uge 36 Fælles vejledningsdage (individuel vejledning) Du har mødepligt, hvis du er tilmeldt PBP i studieåret Mål: At du kvalificerer dit arbejde med designet af dit projekt Både din faglige og din pædagogiske vejleder deltager Din forberedelse: Du udarbejder et skriftligt oplæg, hvoraf problemstilling og overvejelser over design af dit projekt indgår. Oplægget sendes til begge dine vejledere senest mandag den 2. september og danner udgangspunkt for drøftelsen mellem dig og 33

34 dine vejledere. Tidsplan udsendes af studiekontoret Senest mandag den 16. september Uge 40 8:20 13:40 Endelig godkendelse af projektdesign Du udfylder et skema med problemformulering og valg af koncept. Skemaet sendes til begge dine vejledere. PBP-studiedag med fokus på undersøgelsesmetoder og litteratursøgning Du har mødepligt, hvis du er tilmeldt PBP i studieåret Mål: At du får skabt bevidsthed om sammenhæng mellem problemstilling og valg af metode til empiriske undersøgelser At udvikle dine kompetencer i de undersøgelsesmetoder, du konkret påtænker at anvende i din PBP (begyndende metodeafklaring) At give dig kompetence i litteratursøgning Organisering Der arbejdes i tre grupper i forhold til valg af undersøgelsesdesign. Introduktion til litteratursøgning er endvidere en del af dagens indhold. Program for studiedagen udsendes senere. Uge 45 8:20 13:40 PBP-studiedag med fokus på undersøgelsesdesign Du har mødepligt, hvis du er tilmeldt PBP i studieåret Mål: At du kvalificerer dit undersøgelsesdesign, så det hænger sammen med dit projektdesign Organisering/Indhold Der arbejdes i de samme grupper som på PBP-studiedagen i uge 40. Din forberedelse: Du forbereder en præsentation af dit undersøgelsesdesign. Øvrige studerende og underviser giver feedback på din præsentation Program for studiedagen udsendes senere Uge 49 Fælles vejledningsdage (individuel vejledning) Du har mødepligt, hvis du er tilmeldt PBP i studieåret Mål: At kvalificere din problemformulering og dit undersøgelsesdesign Både din faglige og din pædagogiske vejleder deltager. Din forberedelse: Du udarbejder et skriftligt oplæg, hvoraf problemstilling, problemformulering og undersøgelsesdesign fremgår. Oplægget sendes til begge dine vejledere senest 34

35 mandag den?. Du forbereder dig på at præsenterer undersøgelsesdesignet for dine vejledere. Tidsplan udsendes af studiekontoret 35

36 BILAG 9: INKLUSION I ET FAGDIDAKTISK PERSPEKTIV Mål og perspektiver: Det overordnede mål for de studerende i arbejdet med inkluderende fagdidaktik er at de bliver i stand til at reflektere over det fagdidaktiske indhold og form i forhold til relationer i klasserummet med henblik på at fremme inkluderende virksomhedsformer. Med det fagdidaktiske perspektiv flytter fokus sig fra en traditionel specialpædagogisk kontekst til et fokus på eleven i det brede fællesskab, eller det vi kalder normalundervisningen, og til hvordan eleven i denne kontekst bliver konstitueret som enten inkluderet eller ekskluderet. Fokus på inklusion bliver flyttet fra et individperspektiv til et relationsperspektiv. Med dette perspektiv har eleven ikke problemer men er i vanskeligheder. Der vil således være visse elevformer som vil blive konstituerede som mere eller mindre inkluderende eller ekskluderende. Hvilke elevformer der bliver konstituerede som inkluderende eller ekskluderende må ses i forhold til de relationer der eksisterer i en bestemt kontekst. Hvis nogle virksomhedsformer opfattes som mere ekskluderende, er det afhængig af en relation hvor andre virksomhedsformer opfattes som inkluderende. Endelig skal konteksten ikke ses som et værdineutralt eller magtneutralt vakuum. Nogle har således mere ret til at konstituere rollerne end andre. Det er således relationen mellem lærer og elev og mellem eleverne indbyrdes der konstituerer de inkluderende og ekskluderende virksomhedsformer, og det er denne relation som kan være et frugtbart udgangspunkt for en fagdidaktisk refleksion. Et konkret refleksionsspørgsmål til den faglige undervisning kunne være: hvilke udfoldelsesmuligheder/udviklingsmuligheder får den enkelte elev i de relationer der opstår på baggrund af de givne undervisningsbetingelser? Bag spørgsmålet ligger der en præmis der handler om at undervisningen er et komplekst design af forskellige valg lige fra undervisningens indhold og form til klasseværelset indretning, brug af digitale og analoge læremidler og gruppesammensætning og de relationer, sympatier og antipatier, status- og magtforhold som dette afføder, og at de enkelte valg vil give visse elever visse muligheder og afgrænse andre. Der ligger heri en adskillelse mellem det af læreren tilrettelagte undervisningsrum og det læringsrum som denne tilrettelæggelse åbner for eleverne. Hvis undervisningsrummet ikke giver eleverne de nødvendige muligheder som et læringsrum, er der kun en ændringsmulighed og det ligger i undervisningsrummet. For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at rette de studerendes opmærksomhed mod undervisningens samlede design. Samtidig er det nødvendigt at diskutere tegn på både inkluderende og ekskluderende arbejdsformer og kriterierne for disse. Er en elev f.eks. ekskluderet fordi han halvsover i timen fordi han har sovet dårligt om natten, er en elev ekskluderet fordi han halvsover hver gang han skal læse ældre litteratur? Et andet refleksionsspørgsmål er mere målrettet lærerens rolle Hvilke elevformer vil være forventelige og rigtige i den pågældende undervisning? Bag dette spørgsmål ligger der en præmis der handler om at læreren er den der i sidste ende har den mest afgørende definitionsret i forhold til hvad der er inkluderende og ekskluderende virksomhedsformer. 36

37 Spørgsmålet åbner op for at en diskussion om hvad der den rigtige og den forkerte måde at gøre elev på, og dermed åbner det op for en diskussion om de studerendes egne værdier og normer som lærere. Et konkret eksempel som er hentet fra en tilfældig danskundervisning kunne være et arbejde med litteratur hvor de studerende har valgt at sætte fokus på den litterære samtale. Alene samtalen som undervisningsform vil afføde en række spørgsmål som hvilke muligheder for svar giver et konkret spørgsmål, og hvilke svar udelukker det? Vil dette fordre en bestemt viden eller bestemte vidensformer hos eleverne? Det giver også mulighed for at diskutere samtalen som en kulturel kode. Hvad forventer de af eleverne i en samtale? Hvordan tager man sig bedst ud når man har en klassesamtale, fx ved at være aktiv gennem at kigge op, række hånden op? Hvordan tager man sig på den anden side dårligst ud? Hvornår vil disse elevformer blive opfattet som ekskluderende? Hvad vil der ske hvis de ændrer deres design fx stiller spørgsmålene mere åbne, lukkede, autentiske, eller ændrede præmissen fx afskaffer håndsoprækning eller lader eleverne stille spørgsmål til læreren fremfor omvendt osv. Derudover vil der være interessante refleksioner over valg af tekst i forhold til sværhedsgrad overfor elevernes læseforståelse, indholdet i teksten overfor interesser. Hvilke elevformer vil være tegn på manglende læseforståelse og hvilke vil være tegn på manglende interesse? Den inkluderende fagdidaktik er her et spørgsmål om på den ene side at øge den studerendes refleksion over muligheder og begrænsninger for eleverne i de didaktiske valg de foretager og på den anden side at øge deres repertoire af didaktiske valg. 37

38 38