DECEMBER 2010 BRUGERUNDERSØGELSE NOTA

Transkript

1 DECEMBER 2010 BRUGERUNDERSØGELSE NOTA

2 RESUME HVEM BRUGER NOTA? Alder, beskæftigelse og anvendelse af materiale Uddannelse Brugernes mulighed og behov for hjælp til anvendelse services fra NOTA NOTAS PRODUKTER OG SERVICES Lydbøger E-bøger Punktskrift Tidsskrifter Hjemmesiden E Nyhedsmagasinet Inspiration Ønsker til nye services TEKNOLOGIANVENDELSE Brugernes adgang til informationsteknologi Brug af mobiltelefoner Brug af pc og internet BRUGERTILFREDSHED MED SERVICE Generel brugertilfredshed Service ved personlig betjening Kontakt til nota Hjælp til at finde materiale Lydbøger Tilfredshed med service METODE Fordeling af respondenter i stikprøven og I notas database Kilder og baggrundsmateriale BILAG 1: TABELLER Stamdata Lydbøger E-bøger E Punkt Teknologi NOTAs service BILAG 2: SPØRGESKEMA BRUGERUNDERSØGELSE NOTA BILAG 3: FRITEKSTKOMMENTARER... 75

3 RESUME Denne brugerundersøgelse har haft til formål at skabe grundlag for, at Nota bedre kan tilrettelægge sine ydelser og services over for brugerne. Undersøgelsen giver dels en måling på brugernes tilfredshed med den personlige betjening, dels en måling af deres tilfredshed med udvalget af materialer inden for de fleste materialetyper. Undersøgelsen giver også et indblik i brugernes anvendelse af materialet, i brugernes uddannelsesbaggrund, erhvervsstatus og i brugernes adgang til og brug af informationsteknologi. Undersøgelsen kan dermed give Nota input til, hvordan serviceniveauet kan forbedres og Notas ressourcer kan anvendes mere effektivt. Undersøgelsen bygger på 500 telefoninterviews med tilfældigt udvalgte brugere på Nota. De indsamlede data er suppleret med data fra Notas produktions- og abonnementssystemer. Der er gennemført indledende kvalitative interviews for at forberede spørgeskemaet. Brugergrupperne Aldersmæssigt fordeler brugerne sig med forholdsvis mange unge brugere, som oftest er ordblinde, og forholdsvis mange ældre, der som oftest er synshandicappede. Denne aldersfordeling skyldes dels at antallet af synshandicappede i befolkningen er stigende med alderen, dels at ordblinde er en ny brugergruppe hos Nota, og at ordblindhed i dag diagnosticeres langt hyppigere i skolen end tidligere. Det må forventes, at antallet af ordblinde brugere af Nota vil stige i takt med, at stadig flere indmeldes i skolealderen og fortsætter som brugere resten af livet. Godt 50 pct. af Notas brugere er i gang med eller har afsluttet folkeskole som uddannelsesbaggrund. Godt 25 pct. har en ungdomsuddannelse eller kort videregående uddannelse og omkring 22 pct. har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. De synshandicappede er typisk ældre, pensionister og anvender primært Notas materialer til fritid/underholdning, mens de ordblinde typisk er unge, under uddannelse eller i job og anvender i betydelig grad også materialer fra Nota til uddannelse. De mindre brugergrupper er svagt repræsenteret i denne brugerundersøgelse, da de udgør en forholdsvis lille andel af Notas brugere. Det, at en brugergruppe er lille, gør imidlertid ikke, at de særlige behov, som gruppen kan have, er mindre relevant end behovene hos de brugergrupper, hvor der er mange med samme karakteristika. Det skal også bemærkes, at f.eks. unge eller erhvervsaktive på tværs af brugergrupper i nogle sammenhænge har mere sammenlignelige behov eller større sammenfald i livssituation end brugergrupper med samme handicap men forskellig alder. Det er derfor vigtigt, at Nota fortsat arbejder dynamisk med brugersegmenter, så nye og forbedrede services bliver brugt så bredt som muligt på tværs af segmenter og brugergrupper. 14 pct. af respondenterne angiver, at de ikke har mulighed for at få hjælp fra familie, hjemmehjælpere eller andre med anvendelsen af Notas materialer. Gruppen, der angiver ikke at 1

4 have adgang til hjælpere, er forholdsvis bredt sammensat. Dog er der den signifikante forskel, at der i gruppen er færre med adgang til PC end blandt de øvrige brugere. Øget hjælp via internettet er dermed ikke en entydig måde at afhjælpe manglen på hjælpere. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Nota bør fortsætte og styrke brugerinddragelse, herunder iværksætte miniundersøgelser for at afdække synspunkter og behov hos brugerne. Det gælder især de brugergrupper, der ikke er godt dækket i denne undersøgelse. Nota kan overveje om man i forbindelse med brugernes indmeldelse på Nota kan afdække om nye brugere har behov for og kan få hjælp fra ressourcepersoner i deres netværk. Nota kan med fordel anvende data og resultater fra denne brugeranalyse til at fortsætte arbejdet med at segmentere og målrette tilbud og services til relevante brugergrupper. Brugertilfredshed Respondenternes tilfredshed med Notas service er undersøgt på tre parametre. For det første serviceindstillingen ved personlig kontakt med medarbejderne på Nota. For det andet hvor vanskeligt eller let det er at komme i kontakt med Nota og endelig hvor god eller dårlig hjælp der gives til at finde materiale. Det gælder for alle tre spørgsmål, at omkring 40 pct. af respondenternes svarer ved ikke på spørgsmålene. Langt hovedparten af respondenterne, der svarer ved ikke, bestiller deres materiale via automatisk levering eller bestiller materialet via E17. Blandt de respondenter, der har vurderet serviceniveauet, er der en generel høj tilfredshed. Den gennemsnitlige tilfredshed på en skala fra 1-5 er henholdsvis 4,7 for personlig betjening, 4,4 for muligheden for at få kontakt og 4,4 for hjælp til at finde materiale. Tilfredsheden er dog mindre blandt de ordblinde brugere end blandt de øvrige brugergrupper. Endvidere er yngre brugere herunder også andre end ordblinde mindre tilfredse end ældre brugere. Ifølge Notas rammeaftale for skal brugertilfredsheden i 2009 være på mindst 75 pct. tilfredse med Notas service og ydelser. I 2011 skal den være på mindst samme niveau. Nota opfylder på de tre undersøgte tilfredshedsmålinger kravet om at 75 pct. er tilfredse eller meget tilfredse. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Nota bør være opmærksom på, at 40 pct. af brugerne ikke har personlig kontakt med Nota, og at der derfor også arbejdes med denne gruppes brugertilfredshed af andre kanaler. Nota bør være opmærksom på, at brugernes tilfredshed er mindst blandt de yngre brugere. Da denne brugergruppe er i stærk vækst, er der risiko for, at den samlede meget høje brugertilfredshed ikke kan opretholdes i de kommende år uden øget opmærksomhed på de yngre brugeres synspunkter og behov 2

5 Lydbøger Lydbøger anvendes af 88 pct. og er dermed det medie, der når bredest ud blandt Notas brugere. Lydbøger anvendes af stort set alle synshandicappede, men af kun 75 pct. af de ordblinde. Sammenlignes lydbogsbrugernes læsefrekvens med befolkningens som den ser ud i Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse er lydbogsbrugerne langt mere frekvente brugere. 55 pct. af lydbogsbrugerne anvender lydbøger dagligt. I befolkningen læser kun 16 pct. skønlitteratur dagligt. Ordblinde er lavfrekvente brugere af lydbøger. Selvom gruppen udgør 35 pct. af lydbogsbrugerne, er gruppens samlede tidsanvendelse på lydbøger relativt set langt mindre. Der er generelt en tendens til at yngre, uanset brugergruppe, er mere lavfrekvente brugere end ældre, men tendensen til lavfrekvent brug blandt ordblinde kan ikke forklares med alder alene. Tidsanvendelse, antal brugere og gennemsnitlig tidsanvendelse Antal brugere Synshandicappede Ordblinde Andre Antal timer der anvendes lydbøger pr. bruger pr. uge Anm.: Boblens størrelse angiver gruppens samlede tidsanvendelse i timer. Antal brugere er opregnede tal. Godt 53 pct. af lydbogsbrugerne laver ofte andre aktiviteter, når de anvender lydbøger. Blandt ordblinde brugere er der flere end gennemsnittet, der udfører andre aktiviteter. Aldersmæssigt er der en forholdsvis stor andel af de, der er over 80 år, som ikke udfører aktiviteter i forbindelse med anvendelse af lydbøger. Over 90 pct. af lydbogsbrugerne hører sjældent eller aldrig lydbøger sammen med andre. Vedrørende udvalget af lydbøger er der en høj tilfredshed med udvalget inden for romaner. I gennemsnit vurderes udvalget til 4,2 på en skala fra 1 til 5. Mere end 38 pct. af lydbogsbrugerne vurderer udvalget til at være helt tilfredsstillende (5). For de øvrige materialegrupper faglitteratur, bøger til børn og bøger til unge er der flere som finder udvalget tilfredsstillende end utilfredsstillende. Inden for disse materialegrupper er der markant flere, der ikke finder det relevant at vurdere udvalget. Knap 19 pct. af lydbogsbrugerne køber selv lydbøger som supplement til lån fra Nota. 3

6 60 pct. af respondenterne angiver, at indlæseren/indlæsningen betyder meget for læseoplevelsen, men brugerne er stort set delt på spørgsmålet om oplæsning skal være neutral eller dramatiseret. Knap 41 pct. foretrækker neutral oplæsning og godt 45 pct. foretrækker dramatiseret oplæsning. 44 pct. af Notas brugere bestiller selv lydbøger via E pct. får automatisk levering, mens 28 pct. bestiller via telefonisk betjening. Opgjort på brugergrupper er der stor forskel på de foretrukne kanaler. Blandt synshandicappede er den mest anvendte kanal automatisk levering som anvendes af 46 pct. af gruppen, mens den mest anvendte kanal blandt ordblinde er bestilling via E17 som benyttes af 67 pct. af gruppen. Blandt brugere der anvender personlig betjening via telefon har 60 pct. adgang til en computer. Der er dermed et betydeligt potentiale for at flytte bestillinger fra personlig betjening til E17. Brugere med automatisk levering modtager flere lydbøger på CD end brugere uden automatisk udlån mere end dobbelt så mange titler pr. bruger pr. år og det uanset, hvor ofte de læser, og hvor meget af det modtagne materiale, de rent faktisk får anvendt. Knap 50 pct. af lydbogsbrugerne afspiller lydbøger på Daisy-afspillere mens 29 pct. afspiller dem på computere. 16 pct. afspiller dem på mp3 afspillere, mens knap 12 pct. bruger mobiltelefon, tablet PC og andet. Der er meget stor forskel på brugergruppernes anvendelse af afspillere. 80 pct. af de synshandicappede brugere anvender Daisy-afspillere, mens det kun gælder for knap 7 pct. af de ordblinde. PC er med knap 63 pct. den mest hyppigt anvendte afspiller af lydbøger for de ordblinde, mens kun 8 pct. af de synshandicappede anvender PC til at afspille lydbøger. Når Daisy-afspilleren anvendes, betegner 49 pct. kapitler som en vigtig funktion. 36 pct. vægter afsnit og sidetal og billeder er vigtigt for henholdsvis 21 pct. og knap 10 pct. af brugerne. 33 pct. bruger kun afspillerfunktionen. Opgjort i forhold til det samlede antal lydbogsbrugere er der 35 pct. som både afspiller på Daisyafspiller, og som angiver, at de bruger Daisy-opmærkningen. 84 pct. af Daisy-brugerne oplever sjældent eller aldrig fejl på afspilningerne. 12 pct. oplever det af og til. Kun 1,4 pct. oplever fejl næsten hver gang, der afspilles. Blandt de, der angiver ikke at anvende lydbøger, begrunder 17 pct. det med at de ikke kender til lydbøger. 13 pct. foretrækker andre medier. Mens den største gruppe på 65 pct. har andre årsager. 85 pct. af de, der ikke anvender lydbøger, er ordblinde. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter For at sikre en højere brugertilfredshed kunne Nota overveje at styrke brugerinddragelsen i materialeudvalget inden for især børne- og ungdomsbøger. Der er stor uenighed blandt brugerne om oplæsning skal være neutral eller dramatiseret. 4

7 Blandt brugere, der anvender personlig betjening via telefon, har 60 pct. adgang til en computer. Der er dermed et betydeligt potentiale for at overføre bestillinger fra personlig betjening til E pct. af brugerne, der anvender automatisk levering, angiver, at de højst læser halvdelen af bøgerne. Blandt brugere, der ikke anvender automatisk levering, er andelen 7 pct. Nota bør undersøge nærmere, hvorfor ordblinde i så ringe omfang anvender Daisyafspillere. Hvis det skyldes manglende kendskab, kunne en målrettet informationsindsats give denne brugergruppegruppe en merværdi ved Notas ydelser. Hvis den manglende anvendelse skyldes, at ordblinde brugere ikke oplever en væsentlig fordel ved Daisy-formatet, bør det overvejes, om dette forhold skal have konsekvenser for prioriteringen af materialeproduktionen og anskaffelsen på børne- og ungdomsområdet. 35 pct. af lydbogsbrugerne anvender aktivt Daisy-opmærkningen. Med mindre de ordblinde brugere i højere grad kommer til at benytte Daisy-opmærkning, vil denne andel falde i takt med, at flere ordblinde brugere bliver tilmeldt Nota. E-bøger Omkring 17 pct. af respondenterne i undersøgelsen angiver, at de anvender e-bøger. Blandt ordblinde anvender 29 pct. e-bøger. Knap 8 pct. af de synshandicappede anvender e-bøger. 75 pct. af de, der anvender e-bøger, er ordblinde. Omkring 15 pct. af de, der anvender lydbøger, hører dem dagligt, 26 pct. ugentligt og 31 pct. månedligt. 28 pct. af brugerne anvender kun sjældnere lydbøger. I forhold til brugsmønstret for lydbøger, er anvendelsen af e-bøger mere lavfrekvent. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere udvalget af e-bøger inden for en række kategorier på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt utilfredsstillende og 5 er helt tilfredsstillende. Tilfredsheden med udvalget af e-bøger er højest for bøger til unge. I gennemsnit vurderes udvalget til 3,8 i denne kategori målt på en skala fra 1 til 5. Tilfredsheden med udvalget indenfor romaner er 3,5 mens tilfredsheden med børnebøger og faglitteratur ligger på 3,3. Det helt dominerende hjælpemiddel til læsning af e-bøger er computeren. Knap 85 pct. af e- bogsbrugerne anvender computeren til at læse e-bøger. Anvendelse af øvrige hjælpemidler ligger alle under 5 pct. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere vigtigheden af opmærkning. Svarene viser, at jo mere basal opmærkningen er, des større enighed er der blandt brugerne om vigtigheden. Af de brugere, der ikke anvender e-bøger, begrunder 48 pct. det med, at de ikke kender til dem. 20 pct. foretrækker andre medier, mens knap 11 pct. ikke kan finde ud af at anvende dem. 5

8 Anbefalinger og opmærksomhedspunkter For alle brugergrupper er manglende kendskab til e-bøger den hyppigste forklaring på den manglende anvendelse. 67 pct. af de respondenter, der angiver, at de ikke kender e- bøger, har adgang til en PC. Det er derfor nærliggende at pege på et betydeligt potentiale for at øge anvendelsen af e-bøger via en øget informationsindsats. Punkt-materiale 5 pct. af brugerne angiver at anvende punktmateriale. 52 pct. af punktskriftlæserne læser tidsskrifter, 64 pct. læser bøger og 24 pct. læser noder. 68 pct. læser dagligt eller ugentligt punktskrift, mens 32 pct. læser punktskrift månedligt eller sjældnere. Blandt de, der læser punkt mindst en gang om måneden, angiver 48 pct. at læse op til 2 timer om ugen, mens 24 pct. læser fra 2-5 timer og 28 pct. læser 5 timer eller mere. Tilfredsheden med udvalget inden for punktbøger er lavere end de tilsvarende målinger for lydbøger og e-bøger. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Nota bør være opmærksom på, at tilfredsheden med udvalget af punktmateriale er lavere end for lydbøger og e-bøger. Tidsskrifter 12 pct. af Notas brugere angiver, at abonnere på tidsskrifter fra Nota. De synshandicappede brugere er med 17 pct. de hyppigste abonnenter på tidsskrifter. Blandt de der abonnere på tidsskrifter er hovedparten knap 89 pct. - tilfredse med udvalget. Blandt de brugere der ikke abonnerer på tidsskrifter, angiver 44 pct. at de ikke kender ordningen. 13 pct. mener at udvalget er for uinteressant til at abonnere. Kun 2 pct. angiver at ordningen er for dyr. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Den relative store andel af respondenterne, der ikke kender ordningen, indikerer, at der er et betydeligt potentiale for at udvide brugerkredsen gennem en øget informationsindsats. Det er ikke prisen på tidsskriftsordningen som er årsag til den relativt lave anvendelse af ordningen. Hjemmesiden E17 59 pct. af NOTAs brugere kender til E17. I forhold til brugergrupper er kendskabet højst for ordblinde, hvor 78 pct. kender E17. Blandt gruppen af synshandicappede brugere er kendskabet 42 pct.. 6

9 Stort set alle 94 pct. - af de der kender E17 har adgang til en PC. Blandt de 40 pct. af respondenterne som ikke kender E17 har over halvdelen 52 pct. adgang til PC. Den mest hyppige aktivitet på E17 er bestilling af materiale og søgning af materiale. Omkring 60 pct. af de der angiver at kende E17 bestiller materiale på E17. Godt halvdelen af de der kender E17 udfører søgninger. Godt 30 pct. af de der kender E17 anvender ingen services på E pct. af de der angiver at læse dokumenter på nettet angiver ikke at anvende services på E17 og 45 pct. af de der har en PC angiver ikke at bruge internettet eller services på E17. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Der er et betydeligt potentiale for at løfte kendskab og anvendelsen af E17 gennem en forstærket informationsindsats. Der er flere fritekst kommentarer vedrører brugervenligheden og overskueligheden på E17. Det tyder på, at der bør gennemføres nærmere analyser af hjemmesiden for at øge brugervenligheden yderligere. Denne aktivitet bør gennemføres før informationsindsatsen øges. Nyhedsmagasinet Inspiration Nota udgiver et nyhedsmagasin ved navn Inspiration. Magasinet indeholder nyheder, anmeldelser og læsetemaer. Magasinet distribueres gennem alle Notas kanaler fra tryk over lydbog til punkt. 44 pct. af brugerne kender til magasinet, mens 55 pct. ikke kender til det. 25 pct. af de brugere, der ifølge NOTA's abonnementssystem allerede modtager Inspiration, svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke kender magasinet. Tilsvarende kender kun 50 pct. af de brugere, der ikke modtager Inspiration, til magasinet. I forhold til aldersfordelingen blandt alle brugere, er andelen blandt de der kender til inspiration, er høj hos ældre brugere og lav blandt de årige. Blandt de der ikke kender til magasinet, er 34 pct år. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Det lave kendskab til nyhedsmagasinet gør det oplagt nærmere at undersøge brugernes behov og ønsker til information. Det kunne derfor overvejes, om der skulle gøres en indsats for at udbrede kendskabet til inspiration blandt de helt unge brugere eller om de yngste brugere mere effektivt kan informeres af andre kanaler. Ønsker til nye services Der er generelt ikke stor interesse for nye services blandt de adspurgte respondenter, når der spørges direkte efter Søgning og afspilning af lydbøger på mobiltelefon, Læseklub, Synstolkede 7

10 film, Musik eller Flere sociale tjenester f.eks. Facebook. Kun en mulighed for at låne musik får en gennemsnitlig vurdering over 3 på en skala fra 1 til 5. Endvidere kan det bemærkes, at interessen for synstolkede film er den samme for synshandicappede og ordblinde. Alle respondenter er blevet spurgt, om de har forslag til, hvordan Nota kan forbedre service og tilbud. Alle kommentarer er samlet og tematiseret i et selvstændigt bilag. En del af kommentarerne kunne tolkes i retning af, at der især er ønske om, at Notas kerneydelser forbedres. Der tegner sig følgende temaer, hvor der er særligt mange beslægtede kommentarer: Hjemmeside: Der er en tendens til, at der efterspørges en mere brugervenlig hjemmeside. Af de ca. 110 forslag som blev registreret, omhandler 16 forslag til en mere brugervenlig hjemmeside. Der er to forskellige typer forslag. Den ene type kunne godt tænke sig at hjemmesiden bliver gjort mere brugervenlig., mens den anden type ønsker en bedre søgemaskine, som en slags google, der er bedre til at finde frem til de ting, man kunne tænke sig. Lydbøger: Der er desuden kommet 38 forslag til udvalget af lydbøger. De indeholder en bred vifte af forskellige ideer, men især blandt faglitteraturønsker er der gengangere, som kan være værd at følge op på. Vejledninger: Blandt forslagene er der flere der efterspørger bedre vejledninger til hjemmesiden, til hvordan man kommer i gang med nota og til lydbøger. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Nota bør læse de indkomne fritekstkommentarer. Udsagnene giver et godt supplement til de kvantitative vurderinger i denne rapport. Nota bør anvende fokusgrupper og anden brugerinddragelse før der tages initiativ til nye services og ydelser Teknologianvendelse Det er nødvendigt at anvende teknologiske hjælpemidler for at anvende de fleste af Notas produkter og services. Notas muligheder for at igangsætte nye services eller flytte brugere og produkter til andre distributionskanaler er også afhængig af brugernes adgang til og anvendelse af teknologi. Notas brugere ligger samlet set lidt lavere i teknologioptag end gennemsnittet for den øvrige befolkning. I betragtning af, at den aldersmæssig sammensætningen af Notas brugere er noget skæv i forhold til befolkningen, er dette ikke overraskende. Det relativt set høje teknologioptag i Notas brugergruppe bør derfor give gode muligheder for, at Nota vil kunne introducere produkter og services på nye platforme. 8

11 Teknologiplatforme blandt Nota s brugere og i befolkningen Notas brugere Famlier i DK 83 pct. af Notas brugere har en mobiltelefon. Omkring 80 pct. af disse brugere angiver at have en almindelig mobiltelefon, mens omkring 20 pct. angiver at have en smartphone eller anden type mobiltelefon. 96 pct. bruger deres mobiltelefon til at tale med andre, 64 pct. til SMS, 19 pct. til MMS og 14 pct. til at gå på nettet. Knap 9-10 pct. bruger henholdsvis sociale tjenester og applikationer. Opdelt på aldersgrupper fremgår det klart, at de yngre aldersgrupper i langt højere grad anvender andre funktioner end telefonsamtaler og SMS. 77 pct. af Notas brugere angiver at have adgang til en PC. Det tilsvarende tal for hele befolkningen er ifølge Danmarks Statistik 88 pct. 67 pct. af PC-brugerne er dagligt på nettet, 15 pct. er på flere gange om ugen, mens 16 pct. er på sjældnere. Samlet set er 69 pct. af Notas brugere på internettet. I befolkningen mellem år er det tilsvarende tal 91 pct. Den lavere andel PC-adgang og anvendelse af internettet skyldes primært, at Nota har flere brugere over 74 år end der er i befolkningen som helhed. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Notas brugergrupper har et meget forskelligt teknologisk udgangspunkt. De yngre aldersgrupper har et højt teknologioptag, mens de ældre har et lavere teknologioptag. Data viser, at Notas yngre brugergrupper i stort omfang adapterer nye teknologier i sammen tempo som resten af befolkningen. 9

12 PC og internetanvendelsen vil stige i de ældre brugergrupper i takt med, at de yngre aldersgrupper bliver ældre. På kort og mellemlang sigt vil der fortsat være en gruppe, som ikke vil kunne betjenes over nettet via selvbetjening. Der er et betydeligt potentiale for øget selvbetjening. En betydelig del af brugerne der i dag bestiller via personlig betjening vil ud fra tilstedeværelsen af teknologiske platforme kunne flyttes 10

13 1. HVEM BRUGER NOTA? I forbindelse med indmeldelsen i Nota registreres brugerne i brugergrupper efter årsag til læsevanskeligheden. Nota arbejder med kategorierne Afasi, Synshandicappede, Ordblinde, Delvis synshandicappede og Andet. De to største grupper er henholdsvis Synshandicappede, der udgør 49,9 pct. og Ordblinde, der udgør 36,2 pct. I de følgende afsnit uddybes karakteristikken af Notas brugere ALDER, BESKÆFTIGELSE OG ANVENDELSE AF MATERIALE Aldersmæssigt fordeler brugerne sig med forholdsvis mange unge brugere, som i overvejende grad er ordblinde, og forholdsvis mange ældre, der som oftest er synshandicappede. Denne aldersfordeling skyldes, dels at antallet af synshandicappede i befolkningen er stigende med alderen, dels at ordblinde er en ny brugergruppe hos Nota, og at ordblindhed i dag diagnostikers langt hyppigere i skolen end tidligere. Det må forventes, at antallet af ordblinde brugere af Nota vil stige i takt med, at stadig flere indmeldes i skolealderen og fortsætter som brugere i resten af livet. Alder og brugergruppe Andet Afasi Ordblinde Synshandicappede Anm.: Data fra Notas produktionsystem. Enkelte brugere optræder i flere brugergrupper. Sammenfaldet mellem alder og årsag til læsevanskelighed betyder, at størstedelen af brugergruppen hos Nota deler sig i to meget forskellige brugergrupper med meget forskellig adfærd, behov og placering i livscyklus. De synshandicappede er typisk ældre, pensionister og anvender primært Notas materialer til fritid/underholdning, mens de ordblinde typisk er unge, under uddannelse eller i job og anvender i betydelig grad også materialet fra Nota til uddannelse. De mindre brugergrupper er svagt repræsenteret i denne brugerundersøgelse, da de udgør en forholdsvis lille andel af Notas bruger og derfor også udgør en lille del af stikprøven. Disse brugergrupper fremgår af resultaterne som andre brugere i udvalgte tabeller og figurer. 11

14 Syndhandicappede 8% 3% Erhvervsaktiv Ordblinde 9% 38% Erhvervsaktiv 89% Uddannelsessøgende Uddannelsessøgende Pensionist 53% Pensionist Anvendelse af materialer fra Nota i pct Synshandicappede Ordblinde Erhvervsarbejde Uddannelse Fritid Anvender ikke 1.2. UDDANNELSE Godt 50 pct. af Notas brugere er i gang med eller har afsluttet folkeskole som uddannelsesbaggrund. Godt 25 pct. har en ungdomsuddannelse eller kort videregående uddannelse og omkring 22 pct. har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Den forholdsvis høje andel af brugere, der har en folkeskole som højeste uddannelse, skyldes dels de mange unge brugere som endnu ikke har afsluttet folkeskolen, dels at de ældre generationer har en lavere uddannelsesfrekvens end de yngre. 70 pct. af de ordblinde brugere er enten i gang med folkeskolen eller har folkeskole som højest afsluttede uddannelse. For de synshandicappede er det tilsvarende tal 36 pct. Hvis de ordblinde brugere, som i de seneste år er tilgået Nota, fortsætter som brugere, vil den uddannelsesmæssige baggrund for brugerne ændres betydeligt i de kommende år. Den vil gå i retning af en højere andel med videregående uddannelser, i takt med af de yngre brugere afslutter deres uddannelser. 12

15 Tabel 1: Højeste afsluttede uddannelse blandt respondenterne (pct.) Folkeskoleelev (i gangværende) 14,6 Folkeskole (7-10 år) (afsluttet) 35,6 Ungdomsuddannelse 11,6 Kortere videregående uddannelse 14,6 Mellemlang videregående uddannelse 15,8 Lang videregående uddannelse 6,0 Ved ikke 1, BRUGERNES MULIGHED OG BEHOV FOR HJÆLP TIL ANVENDELSE SERVICES FRA NOTA Omkring 40 pct. af respondenterne angiver, at de ikke har behov for at få hjælp i forbindelse med bestilling eller anvendelse af materialer fra Nota. 14 pct. angiver, at de ikke har mulighed for at få hjælp. De resterende 45 pct. af respondenterne har mulighed for at få hjælp fra en eller flere personer omkring dem. Nedenstående figur viser, i hvilket omfang Notas brugere har behov og mulighed for at få hjælp i deres omgangskreds. Andel der angiver mulighed for at få hjælp i pct Synshandicappede Ordblind Alle Som det fremgår af figuren, angiver omkring 30 pct. af de ordblinde, at de ikke har behov for at få hjælp mod 47 pct. af de synshandicappede. Der er stort set samme andel synshandicappede og ordblinde, der angiver, at de ikke har nogen, der kan hjælpe (i begge tilfælde omkring 15 pct.). For ordblinde udgør forældre og lærere de mest frekvente hjælpere, mens ægtefælle og familie er de mest frekvente hjælpere for synshandicappede. 13

16 Gruppen, der angiver ikke at have adgang til hjælpere, er forholdsvis bredt sammensat. Dog er der den signifikante forskel, at der i gruppen er færre med adgang til PC end blandt de øvrige brugere. Øget hjælp via internettet er dermed ikke en entydig måde at afhjælpe manglen på hjælpere. 14

17 2. NOTAS PRODUKTER OG SERVICES NOTA tilbyder en række produkter og services. De mest anvendte er lydbøger og e-bøger. Det er dog vigtigt at understrege, at materialernes udbredelse ikke kan anvendes som en absolut målestok for relevans eller nytte. Nogle brugergrupper er små og derfor er udbredelsen af materialer også begrænsede. Men for den enkelte bruger kan netop adgangen til materialer i et format, der er tilgængeligt for brugeren, være helt afgørende for, at brugeren kan få adgang til kultur og samfundsinformation. I det følgende gives der et overblik over det faktiske forbrug af fire udvalgte produkter hos NOTA 1. Et væsentligt formål med sammenligningen er at give et overblik over forholdet mellem forbruget af det mest udbredte af NOTA s produkter lydbøger på CD der distribueres fysisk ved hjælp af postforsendelse med tre nyere tjenester, der har det til fælles, at de distribueres digitalt via NOTA s hjemmeside E17. Nedenstående figur viser det gennemsnitlige udlån forstået som antal titler pr. bruger pr. år fordelt på aldersgruppe og produkttyper. Forbrug af produkter - alle brugergrupper Antal titler pr. bruger Lydbøger på CD Lydbøger - streamet Lydbøger - download E-bøger - download År Som det fremgår af figuren, er der væsentlige forskelle i udlånsmønstret på tværs af aldersgrupperne. Brugere på over 50 år låner således i gennemsnit dobbelt så mange titler pr. bruger som brugerne på 50 år og derunder. En sammenligning af de to største brugergrupper synshandicappede og ordblinde viser, at de synshandicappede bruger langt flere lydbøger på CD end de ordblinde. Gruppen af synshandicappede brugere over 30 år låner således i gennemsnit dobbelt så mange lydbøger på CD som gruppen af ordblinde over 30 år. For brugere på 30 år og derunder er forskellen mindre, men fortsat markant. 1 Dette afsnit bygger på data for den brugergruppe, der også indgår i spørgeskemaundersøgelsen. Data er trukket fra NOTA s produktionssystemer. Data vedrørende lydbøger på CD og download af e-bøger via E17 dækker perioden 16. november 2009 til 15. november Streaming af lydbøger er først lanceret 15. februar 2010 og download af lydbøger er lanceret 10. oktober

18 For de tre internetbårne produkttyper gælder det, at de alle har en meget lille udbredelse blandt brugerne. Her er det dog vigtigt at påpege, at de to produkttyper, der direkte vil kunne erstatte lydbøger på CD nemlig lydbøger via download eller streamet kun har været tilbudt brugerne i henholdsvis én og ni måneder ud af den undersøgte periode. Anvendelsen af disse produkter må derfor forventes at stige i takt med at kendskabet udbredes blandt NOTA s brugere. For yderligere at forstå brugsmønstret for NOTA s produkter har vi set på, hvor stor en andel af lånerne inden for de enkelte bruger- og aldersgrupper, der benytter sig af de forskellige produktyper. De to følgende figurer viser netop dette. Altså, hvor stor en procentdel af brugerne inden for hver aldersgruppe, der gør brug af hver af de fire produkttyper. Første figur viser fordelingen for gruppen af synshandicappede brugere, anden figur viser den tilsvarende fordeling for gruppen af ordblinde brugere. Forbrug af produkter - synshandicappede (andel af aldersgruppe) % 90% 80% 70% 60% Lydbøger på CD Lydbøger - streamet Lydbøger - download E-bøger - download2 50% 40% 30% 20% 10% 0% År Som det fremgår af figuren gør stort set alle synshandicappede brugere over 30 år brug af lydbøger på CD, mens brugen af dette produkt i de to yngste aldersgrupper er markant lavere (omend det stadig er over halvdelen af alle brugere i de to yngste aldersgrupper). Omvendt er det netop brugerne på 40 år og derunder, der i størst omfang gør brug af de produkter, NOTA har gjort tilgængelige via nettet. Af nedenstående figur fremgår det, at forbrugsmønstret for de ordblinde brugere på nogle punkter adskiller sig væsentligt fra de synshandicappede brugere. Den primære forskel er, at de ordblinde brugere helt generelt bruger lydbøger på CD i mindre omfang end de synshandicappede brugere. Og selvom begge brugergrupper helt generel har en lav brugsfrekvens på de øvrige produkttyper, så er andelen af de ordblinde brugere under 40 år, som anvender streamede og downloadede produkter, også her mindre end andelen af synshandicappede brugere. 16

19 Forbrug af produkter - ordblinde (andel af aldersgruppe) % 90% 80% 70% 60% Lydbøger på CD Lydbøger - streamet Lydbøger - download E-bøger - download 50% 40% 30% 20% 10% 0% År De følgende afsnit giver en uddybende gennemgang af de væsentligste produkter og services hos Nota: Lydbøger E-bøger Punkt Tidsskrifter Hjemmesiden E17 Magasinet Inspiration Ønsker til nye services 2.1. LYDBØGER Nota s største produktområde er lydbøger. Omkring 88 pct. af respondenterne angiver i undersøgelsen, at de anvender lydbøger. Lydbøger er dermed det medie, der når bredest ud blandt Notas brugere. Blandt ordblinde anvender godt 75 pct. lydbøger, mens stort set alle inden for de øvrige brugergrupper anvender lydbøger Anvendelse af lydbøger Omkring 55 pct. af de, der anvender lydbøger, hører dem dagligt. 20 pct. hører dem ugentligt og 14,8 pct. månedligt. 10 pct. af brugerne anvender lydbøger sjældnere. Som det fremgår af nedenstående figur er de ordblinde mindre frekvente brugere end de synshandicappede. 17

20 Anvendelsen af lydbøger 80,00% 70,00% 60,00% Synshandicappede Ordblinde Alle 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Denne forskel i brugsmønster mellem synshandicappede og ordblinde brugere bliver bekræftet, når man ser på brugernes skønnede tidsforbrug. Som det fremgår af nedenstående figur anvender omkring 33 pct. af de ordblinde lydbogsbrugere lydbøger i mindre end en time om ugen, mens det kun er tilfældet for 9 pct. af de synshandicappede brugere. 6 pct. af de ordblinde lydbogsbrugere anvender lydbøger mere end 10 timer ugentligt, mens det er tilfældet for 46 pct. af de synshandicappede lydbogsbrugere. Ordblinde er dermed både mindre frekvente brugere og anvender mindre tid på lydbøger end de øvrige lydbogsbrugere. Anvendelsen af lydbøger, timer om ugen 35,00% 30,00% 25,00% Synshandicappede Ordblinde Alle 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% <30 min. 1 time 2 timer 2-5 timer 5-10 timer timer >15 timer Af nedenstående diagram fremgår det, at gruppen af ordblinde er lavfrekvente brugere af lydbøger. Selvom gruppen udgør 35 pct. af lydbogsbrugerne, er gruppens samlede tidsanvendelse på lydbøger relativt langt mindre. 18

21 Der er generelt en tendens til at yngre, uanset brugergruppe, er mere lavfrekvente brugere end ældre, men tendensen til lavfrekvent brug blandt ordblinde kan ikke forklares med alder. Tidsanvendelse, antal brugere og gennemsnitlig tidsanvendelse Antal brugere Synshandicappede Ordblinde Andre Antal timer der anvendes lydbøger pr. bruger pr. uge Anm.: Boblens størrelse angiver gruppens samlede tidsanvendelse i timer. Antal brugere er opregnede tal Aktiviteter i forbindelse med brug af lydbøger Godt 53 pct. af lydbogsbrugerne laver ofte andre aktiviteter, når de anvender lydbøger. Blandt ordblinde brugere er der flere end gennemsnittet, der udfører andre aktiviteter. Aldersmæssigt er der en forholdsvis stor andel af de, der er over 80 år, som ikke udfører aktiviteter i forbindelse med anvendelse af lydbøger. Det er derfor nærliggende at antage, at respondenternes fysiske tilstand har en stor betydning for, om man gennemfører aktiviteter, mens man anvender lydbøger. Aktiviteter i forbindelse med brug af lydbøger Procent Synshandicappede Ordblinde Alle Vasker Op/reng. Håndarbejde Transport Motion Andet Ingen aktivitet 19

22 Undersøgelsen viser også, at brug af lydbøger ikke er en social aktivitet. Som det fremgår af nedenstående tabel hører mere end 90 pct. af lydbogsbrugerne sjældent eller aldrig lydbøger sammen med andre. Knap 10 pct. hører ofte eller altid lydbøger sammen med andre. Der er forskelle i frekvenserne mellem brugergrupperne, men de er ikke signifikante. Hører du lydbøger sammen med andre (ægtefælle, forældre, kammerater, lærer mv)? (pct.) Aldrig 79,8 Sjældent 10,5 Ofte 8,0 Altid 1, Lydbogsanvendelse fordelt på genre Når man ser på brugernes valg af genre er der også forskelle mellem de synshandicappede og ordblinde brugere. Nedenstående figur viser, hvordan det faktiske udlån af lydbøger på CD til synshandicappede brugere fordeler sig på genre. Lydbøger fordelt på genre - synshandicappede % 90% 80% 70% 60% Faglitteratur Skønlitteratur Ungdomsbøger Børnebøger 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anm.: Data over materialeforbruget er genereret fra Notas produktionssystem Som det fremgår af figuren udgør skønlitteratur den klart største andel af det samlede udlån til synshandicappede brugere på tværs af samtlige aldersgrupper. Børne- og ungdomslitteratur fylder dog op mod en tredjedel af det samlede udlån blandt de helt unge, mens disse genrer er minimalt eller helt fraværende i udlånet til synshandicappede brugere over 40 år. Efterspørgslen efter faglitteratur er med undtagelse af de helt gamle brugere stort set konsistent på tværs af de forskellige aldersgrupper. Nedenstående figur viser, hvordan det faktiske udlån af lydbøger på CD til ordblinde brugere fordeler sig på genre. 20

23 Lydbøger fordelt på genre - ordblinde % 90% 80% 70% 60% Faglitteratur Skønlitteratur Ungdomsbøger Børnebøger 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anm.: Data over materialeforbruget er genereret fra Notas produktionssystem Som det fremgår af figuren er udlånet til ordblinde brugere noget mere sammensat end for de synshandicappede brugere. For brugere på 30 år og derunder udgør de fire genrer næsten lige store andele af udlånet, mens udlånet af børne- og ungdomslitteratur til ordblinde brugere over 30 år kun er halvt så stort som for de yngre ordblinde. For ordblinde brugere over 30 år udgør faglitteratur og skønlitteratur næsten lige store andele af det samlede udlån. Det skal i den forbindelse bemærkes, at efterspørgslen efter faglitteratur helt generelt er større blandt de ordblinde brugere end blandt de synshandicappede brugere og efterspørgslen efter skønlitteratur er tilsvarende mindre Tilfredshed med udvalg og vurdering af egenskaber ved lydbøger Respondenterne er blevet bedt om at vurdere udvalget af lydbøger inden for en række kategorier på en skala fra 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende og 5 er helt tilfredsstillende. Tilfredsheden er høj for romaner. I gennemsnit vurderes udvalget til 4,2. Mere end 38 pct. af lydbogsbrugerne vurderer udvalget til at være helt tilfredsstillende (5). For de øvrige materialegrupper faglitteratur, bøger til børn og bøger til unge er der flere som finder udvalget tilfredsstillende end utilfredsstillende. Inden for disse materialegrupper er der markant flere, der ikke finder det relevant at vurdere udvalget. Den mindre tilfredshed i disse materialegrupper skyldes formentlig, at udvalget er mindre og relativt flere får derfor ikke deres behov opfyldt. Tilfredshed med udvalg Bøger til børn Bøger til unge Faglitteratur Romaner Gennemsnitlig tilfredshed, skala 1-5 3,4 3,8 3,8 4,2 Pct. der ikke svarer på kategori 81,4. 69,8 42,3 14,3 Anm.: Tilfredsheden er vurderet på en skala fra 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende udvalg og 5 er helt tilfredsstillende udvalg. 21

24 For at sikre en højere brugertilfredshed kunne Nota overveje, at styrke brugerinddragelsen i materialeudvalget inden for især børne- og ungdomsbøger. Der er også spurgt til, om lydbogsbrugerne køber lydbøger. Knap 19 pct. angiver at købe lydbøger. Da der er få respondenter, som er utilfredse med udvalget, giver data ikke mulighed for statistisk at afgøre om utilfredse også køber flere bøger end de tilfredse. Det er især de unge og yngre, der køber lydbøger, mens det blandt brugerne over 80 år er under 6 pct., der køber lydbøger. Køber du nogle gange lydbøger? (pct.) Ja 18,6 Nej 80,9 Ved ikke 0,5 440 Lydbogsbrugerne er blevet bedt om at vurdere i hvilket omfang indlæseren/indlæsningen betyder meget eller lidt for læseoplevelsen. Knap 60 pct. angiver, at indlæseren/indlæsningen betyder meget for respondenten, mens indlæseren/indlæsningen betyder noget for knap 22 pct. Betyder indlæseren/indlæsningen meget eller lidt for din læseoplevelse? (pct.) Betyder intet 3,0 Betyder lidt 6,4 Hverken/eller 6,1 Betyder noget 21,8 Betyder meget 59,5 Ved ikke 3,2 440 For at afdække hvilke egenskaber der kan have betydning, er respondenterne blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn om oplæsningen/stemmen. Der er blevet spurgt til, om det passer respondenten bedst, at oplæsningen/stemmen er neutral eller dramatiseret, at oplæsningen/stemmen er fra en mand eller kvinde og at oplæsningen/stemmen er ung eller ældre. Med hensyn til en neutral eller dramatiseret oplæsning mener knap 41 pct., at en neutral oplæsning er bedst, mens godt 45 pct. mener, at en dramatiseret oplæsning er bedst. Forskellen er statistisk signifikant. Med hensyn til en mandlig eller kvindelig stemme mener knap 18 pct., at en mandlig stemme er bedst, mens knap 11 pct. mener at en kvindelig stemme er bedst. 71 pct. svarer ved ikke eller vurderer, at det ikke er relevant for læseoplevelsen. Med hensyn til en ung eller ældre stemme mener knap 12 pct., at en yngre stemme er bedst, mens knap 16 pct. mener, at en ældre stemme er bedst. 72 pct. svarer ved ikke eller vurderer, at det ikke er relevant for læseoplevelsen. 22

25 Resultaterne sammenfattes i nedenstående tabel. Det passer mig bedst hvis oplæsningen/stemmen er (pct.) Neutral 40,9 Dramatiseret 45,7 Ved ikke/ikke relevant 13.4 Det passer mig bedst hvis oplæsningen/stemmen er Mand 18,0 Kvinde 10,7 Ved ikke/ikke relevant 71,4 Det passer mig bedst hvis oplæsningen/stemmen er Ung 11.6 Ældre 15.9 Ved ikke/ikke relevant Bestilling af lydbøger 44 pct. af NOTAs brugere bestiller selv lydbøger via E pct. får automatisk levering, mens 28 pct. bestiller via telefonisk betjening. Opgjort på brugergrupper er der stor forskel på de foretrukne kanaler. Blandt synshandicappede er den mest anvendte kanal automatisk levering som anvendes af 46 pct. af gruppen, mens den mest anvendte kanal blandt ordblinde er bestilling via E17, som benyttes af 67 pct. af gruppen. Blandt brugere der anvender personlig betjening via telefon har 60 pct. adgang til en computer. Der er dermed et betydeligt potentiale for at flytte brugernes bestillinger fra personlig betjening til E17. 23

26 Bestillingsform fordelt på handicap Automatisk levering E17 Telefon Tast selv SMS Telefon Ved ikke Synshandicappede Ordblinde Alle 85 pct. af samtlige Notas brugere læser alle eller næsten alle de bøger, de får tilsendt. 12 pct. læser højst halvdelen. Der er forskelle i dette forhold mellem bestilling og forbrug afhængig af, om brugerne anvender automatisk levering eller ej. 20 pct. af brugerne, der anvender automatisk levering angiver således, at de højst læser halvdelen af bøgerne. Blandt brugere, der ikke anvender automatisk levering, er andelen kun 7 pct.. Modtager du ofte flere lydbøger end du anvender? (pct.) Ja, læser højst halvdelen af bøgerne (50 pct.) 12,3 Nej, læser næsten alle bøger (mere end 75 pct.) 24,5 Nej, læser alle bøger 60,7 Ved ikke 2,5 440 For at komme dybere i forholdet mellem bestilling og forbrug af NOTA s mest udbredte produkt lydbøger på CD er sammenhængen mellem det faktiske udlån, bestillingskanal og brugernes oplevede brugsmønster blevet undersøgt. De to nedenstående tabeller viser således det gennemsnitlige antal titler pr. bruger pr. år fordelt på brugernes egen oplevelse af, hvor ofte de bruger lydbøger og om de synes, at de bestiller for mange titler hjem. Den første tabel omfatter brugere MED automatisk levering, den anden tabel omfatter bruger UDEN automatisk levering. 24

27 Antal titler pr. bruger pr. år for brugere med automatisk levering Læser højest halvdelen (50 pct.) Læser næsten alle (75 pct.) Læser alle ( pct.) Dagligt 103,1 119,1 101,4 Ugentligt 79,4 56,0 35,3 Månedligt 38,5 50,0 22,8 Sjældnere 27,8 36,0 - Antal titler pr. bruger pr. år for brugere uden automatisk levering Læser højest halvdelen (50 pct.) Læser næsten alle (75 pct.) Læser alle ( pct. ) Dagligt 25,5 82,0 65,4 Ugentligt 21,3 14,9 16,8 Månedligt 13,7 8,7 10,4 Sjældnere 2,0 15,3 11,4 Anm.: Der er anvendt data fra Notas produktions system vedrørende abonnementsform. Den faktiske abonnementsform og brugernes angivelse af abonnementsform kan afvige. Helt generelt viser de to ovenstående tabeller meget tydeligt, at brugere med automatisk levering modtager flere lydbøger på CD end brugere uden automatisk levering 70,9 titler pr. bruger pr. år mod 30,1 titler pr. bruger pr. år eller mere end dobbelt så mange. Dette forhold gælder uanset, hvor ofte brugerne læser, og hvor meget af det modtagne materiale, de rent faktisk får anvendt. Tabellerne indikerer endvidere, at der er et mere udtalt kalibreringsproblem i nogle brugergrupper end andre. Det vil sige, at det, brugerne bestiller, ikke modsvarer deres reelle behov. Det gælder først og fremmest: Brugere MED automatisk levering som kun læser højest halvdelen af det tilsendte materiale. Denne gruppe modtager lige så mange eller flere lydbøger på CD som de brugere med automatisk levering, der læser alle bøger. Gruppen udgør godt 18 pct. af samtlige brugere med automatisk levering og består i al væsentlighed af ordblinde brugere under 50 år (46 pct.) og synshandicappede brugere over 70 år (36 pct.). Brugere UDEN automatisk levering, der læser ugentligt eller månedligt og som kun læser højest halvdelen af det tilsendte materiale. Denne gruppe bestiller flere bøger end de tilsvarende brugere, der læser alle eller næsten alle bøger. Gruppen udgør kun 5-6 pct. af samtlige brugere uden automatisk levering og består hovedsagligt af ordblinde brugere under 30 år (50 pct.) og synshandicappede brugere med en mere spredt aldersprofil (50 pct). Det forholder sig lige omvendt for de brugere uden automatisk levering, der læser enten dagligt eller meget sjældent her synes der at være en bedre overensstemmelse mellem antallet af bestilte titler og faktisk forbrug Afspilning af lydbøger Knap 50 pct. af lydbogsbrugerne afspiller lydbøger på Daisy-afspillere, mens 29 pct. afspiller dem på computere. 16 pct. afspiller dem på mp3-afspiller, mens knap 12 pct. bruger mobiltelefon, tablet-pc og andet. 25

28 Der er meget stor forskel på brugergruppernes anvendelse af afspillere. 80 pct. af de synshandicappede brugere anvender Daisy-afspillere, mens det kun gælder for knap 7 pct. af de ordblinde. PC er med knap 63 pct. den mest hyppigt anvendte afspiller af lydbøger for de ordblinde, mens kun 8 pct. af de synshandicappede anvender PC til at afspille lydbøger. Nota bør undersøge nærmere, hvorfor ordblinde i så ringe omfang anvender Daisy-afspillere. Hvis det skyldes manglende kendskab, kunne en målrettet informationsindsats give denne brugergruppegruppe en merværdi ved Notas ydelser. Hvis den manglende anvendelse skyldes, at ordblinde brugere ikke oplever en væsentlig fordel ved Daisy-formatet, kunne det overvejes om færre børne- og ungdomsbøger fremover skal opmærkes. Anvendelse af afspillere til lydbøger PC Daisy CD MP3 Andet Synshandicappede Ordblinde Alle Brugernes anvendelse af Daisy-formatet er blevet yderligere undersøgt ved at spørge til brugernes anvendelse af forskellige elementer og funktioner i formatet. Svarene er samlet i nedenstående tabel. Når du anvender daisy-afspiller, hvilken af følgende punkter er så vigtig for dig? (gerne flere svar) (pct.) Kapitler 49,3 Afsnit 36,1 Sidetal 21,0 Billeder 9,6 Andet 11,0 Ingen, bruger den bare som afspiller 33,3 Ved ikke 2,3 219 Når Daisy-afspilleren anvendes, betegner 49 pct. kapitler som en vigtig funktion. 36 pct. vægter afsnit og sidetal og billeder er vigtigt for henholdsvis 21 pct. og knap 10 pct. af brugerne. 33 pct. bruger kun afspiller-funktionen. 26

29 Opgjort i forhold til det samlede antal lydbogsbrugere er der 35 pct. som både afspiller på Daisyafspiller og som angiver, at de bruger Daisy-opmærkningen. De som bruger Daisy-afspillere anvender lydbøger i flere timer om ugen end de øvrige lydbogsbrugere. 84 pct. af Daisy-brugerne oplever sjældent eller aldrig fejl på afspilningerne. 12 pct. oplever det af og til. Kun 1,4 pct. oplever fejl næsten hver gang der afspilles. Oplever du fejl på indspilningerne? (pct.) Nej 42,5 Næsten hver gang 1,4 Af og til 12,3 Sjældent 41,1 Ved ikke 2,7 219 Knap 49 pct. af Daisy-brugerne anvender Victor-afspilleren, mens 16 pct. bruger Plextalk. Knap 27 pct. ved ikke, hvilken type de bruger. Der er ikke en signifikant forskel på oplevelsen af fejl mellem brugere af de forskellige typer af Daisy-afspillere og brugernes oplevelse af fejlhyppighed. Hvilken Daisy-afspiller anvender du? (pct.) Plextalk 16,4 Victor 48,9 Telex Scholar 0,5 Intel Reader 0,5 DM-4 Audio Recorder 0,9 Anden 6,4 Ved ikke Hvorfor man ikke anvender lydbøger Af de, der ikke anvender lydbøger, begrunder 17 pct. det med, at de ikke kender til lydbøger. 13 pct. foretrækker andre medier. Mens den største gruppe på 65 pct. har andre årsager, som ikke er afdækket nærmere i undersøgelsen. 85 pct. af de, der ikke anvender lydbøger, er ordblinde. Hvorfor anvender du ikke lydbøger (pct.) Kender ikke til lydbøger 16,7 Foretrækker andre medier (e-bøger, punkt) 13,3 Udvalget er for dårligt 5,0 Andet 65,0 pct

30 2.2. E-BØGER E-bøger er et andet af Nota s produktområder. Omkring 17 pct. af respondenterne i undersøgelsen angiver, at de anvender e-bøger. Ser man på forskellen i brugsmønster mellem de to største brugergrupper, så anvender 29 pct. af de ordblinde e-bøger, mens kun knap 8 pct. af de synshandicappede gør det samme. 75 pct. af de, der anvender e-bøger, er ordblinde Anvendelse af e-bøger Omkring 15 pct. af de, der anvender e-bøger læser dem dagligt, 26 pct. ugentligt og 31 pct. månedligt. 28 pct. af brugerne anvender e-bøger sjældnere. I forhold til brugsmønstret for lydbøger, er anvendelsen af e-bøger mere lavfrekvent. Ordblinde er den største brugergruppe af e-bøger, men anvender dem i gennemsnit i kortere tid end resten af brugerne. Den gennemsnitlige brugstid opdelt på brugergrupper er usikker, da antallet af respondenter er begrænset. Hyppighed i anvendelsen af e-bøger 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere 28

31 Tidsanvendelse, antal brugere og gennemsnitlig tidsanvendelse Antal brugere Ordblinde Andre ,5 1 1,5 2 2,5 3 Antal timer der anvendes ebøger pr. bruger pr uge Tilfredshed med udvalg af e-bøger Respondenterne er blevet bedt om at vurdere udvalget af e-bøger inden for en række kategorier på en skala fra 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende og 5 er helt tilfredsstillende. Tilfredsheden er højest for bøger til unge. I gennemsnit vurderer brugerne udvalget til 3,8 i denne kategori. Tilfredsheden med udvalget indenfor romaner er 3,5, mens tilfredsheden med børnebøger og faglitteratur ligger på 3,3. Især for børnebøger er antallet af respondenter, der kan vurdere denne kategori, begrænset. Tilfredshed med udvalg Bøger til børn Bøger til unge Faglitteratur Romaner Gennemsnitlig tilfredshed, skala 1-5 3,3 3,8 3,3 3,5 Pct. der ikke svarer på kategori 62,4 pct. 44,7 pct. 18,8 pct. 20,0 pct. Anm.: Tilfredsheden er vurderet på en skala fra 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende udvalg og 5 er helt tilfredsstillende udvalg Hvordan anvendes e-bøger Det helt dominerende hjælpemiddel til lænsning af e-bøger er computeren. Knap 85 pct. af e- bogsbrugerne anvender computeren til at læse e-bøger. Anvendelse af øvrige hjælpemidler ligger alle under 5 pct. 29

32 Hvordan bruger du e-bøger? (pct.) Computer 84,7 Daisy-afspiller 4,7 Mp3-afspiller 3,5 Mobiltelefon 1,2 Punkt-display (e-tekster) 1,2. Talesyntese 2,4 Andet Hvilke opmærkninger er vigtige i e-bøger Respondenterne er blevet bedt om at vurdere vigtigheden af en række egenskaber ved opmærkningen af e-bøger på en skala fra 1-5. Generelt viser svarene, at jo mere basal opmærkningen er, jo større enighed er der blandt brugerne om vigtigheden. For så vidt angår opmærkning af billeder og en nøjagtig gengivelse af den trykte bogs udseende gælder, at der er stort set lige så mange brugere, der mener, at egenskaben slet ikke er vigtig (1), som der er brugere, der mener, at den er meget vigtig (5). Hvilke af følgende egenskaber ved e-bøger lægger du vægt på efter en skala fra 1 til 5, hvor 1 er slet ikke vigtigt og 5 er meget vigtigt? (pointgennemsnit) e-bog har sidetal 3,4 e-bog har navigationsmuligheder(struktur) udover kapitlet og afsnit 3,5 e-bog har medtaget billeder 3,1 e-bog gengiver den trykte bogs udseende medhensyn til kolonneantal, fed skrift, kursiv og placeringer af faktabokse og fodnoter 3, Hvorfor man ikke anvender e-bøger Af de brugere, der ikke anvender e-bøger, begrunder 48 pct. det med, at de ikke kender til dem. 20 pct. foretrækker andre medier, mens knap 11 pct. ikke kan finde ud af at anvende dem. For alle brugergrupper er manglende kendskab til e-bøger den hyppigste forklaring på den manglende anvendelse. 67 pct. af de respondenter, der angiver, at de ikke kender e-bøger, har adgang til en PC. Det er derfor nærliggende at pege på et betydeligt potentiale for at øge anvendelsen af e-bøger via en øget informationsindsats. Svarene er opsummeret i nedenstående figur. 30

33 Begrundelse for ikke at anvende e-bøger Kender ikke Foretrækker andre medier Kan ikke finde ud af Dårligt udvalg Andet Synshandicappede Ordblinde Alle 2.3. PUNKTSKRIFT Produktområdet punktskrift er målt på brugere et af de mindre områder. 5 pct. af brugerne angiver at anvende punktmateriale. Da antallet i stikprøven er lavt svarende til at der er få brugere af punktmateriale er den statistiske usikkerhed på data meget stor. De angivne resultater skal derfor fortolkes med forsigtighed, men bliver alligevel kort gennemgået i det følgende. Tabeller med data for punkt er medtaget i tabelbilaget. 52 pct. af punktskriftlæserne læser tidsskrifter, 64 pct. læser bøger og 24 pct. læser noder. Hyppighed i anvendelsen af punkt-materiale 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere 68 pct. brugere læser punktskrift dagligt eller ugentligt, mens 32 pct. læser punktskrift månedligt eller sjældnere. 31

34 Blandt de, der læser punkt mindst en gang om måneden, angiver 48 pct. at læse op til 2 timer om ugen, mens 24 pct. læser fra 2-5 timer og 28 pct. læser 5 timer eller mere. Tilfredsheden med udvalget inden for punktbøger er lavere end de tilsvarende målinger for lydbøger og e-bøger. Tilfredshed med udvalg Bøger til Bøger til Faglitteratur Romaner børn unge Gennemsnitlig tilfredshed, skala 1-5 2,9 3,6 3,1 3,5 Pct. der ikke svarer på kategori Anm.: Tilfredsheden er vurderet på en skala fra 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende udvalg og 5 er helt tilfredsstillende udvalg. Tabellen baseres på 25 respondenter TIDSSKRIFTER Produktområdet tidsskrifter er et af de nyere tilbud hos Nota. 12 pct. af NOTAs brugere angiver at abonnere på tidsskrifter fra NOTA. De synshandicappede brugere er med 17 pct. den mest frekvente brugergruppe. Blandt de, der abonnere på tidsskrifter, er hovedparten knap 89 pct. tilfredse med udvalget. Da abonnementer på tidsskrifter sker mod betaling, er det ikke overraskende, at hovedparten af de, der abonnerer, også er tilfredse med udvalget. De brugere, der ikke abonnerer på tidsskrifter, angiver 44 pct., at de ikke kender ordningen. 13 pct. mener, at udvalget er for uinteressant til at abonnere. Kun 2 pct. angiver, at ordningen er for dyr. Den relative store andel af respondenterne, der ikke kender ordningen, indikerer, at der er et betydeligt potentiale for at udvide brugerkredsen gennem en øget informationsindsats. Hvorfor abonnerer du ikke på tidsskrifter? (pct.) Kender ikke ordningen 43,7 Ordningen er for dyr 2,1 Udvalget er uinteressant 13,4 Andet 25.1 Ved ikke HJEMMESIDEN E17 Hjemmesiden E17 er et centralt element i Notas service til brugerne, da det er muligt at foretage bestillinger og download af materialer fra hjemmesiden. Undersøgelsen viser, at 59 pct. af Notas brugere kender til E17. Ser man på forskelle i kendskabet mellem de forskellige brugergrupper, er kendskabet størst blandt de ordblinde, hvor 78 pct. kender til E17. Blandt gruppen af synshandicappede brugere er kendskabet 42 pct.. Stort set alle brugere 94 pct. der kender til E17, har adgang til en PC. Blandt de 40 pct. af respondenterne, som ikke kender til E17, har kun lidt over halvdelen 52 pct. adgang til PC. Samlet set er der dog et betydeligt potentiale for at løfte kendskab og anvendelsen af E17 32

35 gennem en forstærket informationsindsats især over for de brugere, der allerede har adgang til PC, men som ikke kender til Notas hjemmeside. Den mest hyppige aktivitet på E17 er bestilling af materiale og søgning af materiale. Omkring 60 pct. af de, der kender til E17, bestiller materiale på E17. Godt halvdelen af de, der kender til E17, udfører søgninger. Godt 30 pct. af de, der kender til E17, anvender ingen services på E17. Sammenligner man med respondenternes brug af internettet i øvrigt, viser undersøgelsen, at 37 pct. af de, der angiver at læse dokumenter på nettet, angiver ikke at anvende services på E17. Tilsvarende viser undersøgelsen, at 45 pct. af de, der har en PC, angiver ikke at bruge hverken internettet eller services på E17. Brug af E17 og internettet iøvrigt Kender E17 Læser dokumenter på nettet Har PC En del af respondenternes fritekstkommentarer vedrører brugervenligheden og overskueligheden på E17. Det tyder på, at der bør gennemføres nærmere analyser af hjemmesiden for at øge brugervenligheden yderligere NYHEDSMAGASINET INSPIRATION Nota udgiver et nyhedsmagasin ved navn Inspiration. Magasinet indeholder nyheder, anmeldelser og læsetemaer. Magasinet distribueres gennem alle Notas kanaler fra tryk over lydbog til punkt. Som det fremgår af nedenstående tabel angiver 44 pct. af brugerne i undersøgelsen, at de kender til magasinet, mens 55 pct. ikke kender til det. NOTA udgiver et nyhedsmagasin ved navn "Inspiration". Kender du dette magasin? (pct.) Ja 44,4 Nej 54,8 Ved ikke 0,

36 Sammenholder man svarene med data fra Notas abonnementssystem, viser det sig, at 25 pct. af de brugere, der allerede modtager Inspiration, i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de ikke kender magasinet. Tilsvarende kender kun 50 pct. af de brugere, der ikke modtager Inspiration, til magasinet. Det relative lave kendskab til nyhedsmagasinet gør det oplagt nærmere at undersøge brugernes behov for og ønsker til information. Der er forskelle i kendskabet til Inspiration på tværs af de forskellige aldersgrupper. Kendskabet er således størst blandt de ældste brugere og lavest blandt de årige. Tilsvarende er 34 pct. af de brugere, der ikke kender til magasinet, i aldersgruppen år. Det kunne derfor overvejes, om der skulle gøres en indsats for at udbrede kendskabet til inspiration blandt de helt unge brugere eller om de yngste brugere mere effektivt kan informeres af andre kanaler. Nedenstående figur opsummerer brugernes kendskab til Inspiration fordelt på aldersgrupper. Kender Inspiration fordelt på alder 25% 20% Aldersfordeling, Inspirations læsere Aldersfordeling, alle 15% 10% 5% 0% Alder 41 pct. af de brugere, der læser Inspiration, læser det i den trykte udgave, mens 25 pct. hører magasinet som lydbog. 18 pct. kender til magasinet uden at læse det, mens resten får det på e- mail eller som punktskrift. Hvordan læser du magasinet? (gerne flere svar) (pct.) Læser det på hjemmesiden (e17) 2,7 Som lydbog 25,2 Som e-bog 3,2 Som punkt 4,5 Som 6,3 Trykt udgave 40,5 Kender det, men læser det ikke 18,0 Ved ikke 0,9 222 Blandt de 18 pct., der kender inspiration uden at læse det, er fordelingen nogenlunde lige på aldersgrupperne. Hvis Nota beslutter sig for at gøre en indsats for at få flere unge læsere, er det 34

37 altså især kendskabet til inspiration, der skal forbedres. Der er således ikke i undersøgelsen indikationer på, at de unge er decideret utilfredse med Inspiration eller bevidst fravælger magasinet. Nedenstående figur viser forskellen mellem alle Notas brugere og de brugere, der kender til Inspiration, men som ikke læser det. Kender Inspiration - men læser ikke 25% Kender Inspiration uden at læse det Alle brugere 20% 15% 10% 5% 0% Alder 2.7. ØNSKER TIL NYE SERVICES En gruppe af respondenter 2 er blevet anmodet om at vurdere interessen for en række nye services eller produkter, som Nota i fremtiden kunne tilbyde. Respondenterne er blevet bedt om at angive deres interesse til forslaget på en skala fra 1-5, hvor 1 er helt uinteressant, mens 5 er meget interessant. Nedenstående tabel opsummerer svarene. Interesse for nye services eller produkter Gennemsnitlig tilfredshed, skala 1-5 Søgning og afspilning af lydbøger på mobiltelefon 1,9 Læseklub 2,1 Synstolkede film 2,5 Musik 3,2 Flere sociale tjenester f.eks. Facebook 1,7 Anm.: 220 respondenter, der svarede, at de kender Nyhedsmagasinet har svaret på dette spørgsmål. Der er generelt ikke stor interesse for nye services blandt de adspurgte respondenter. Kun en mulighed for at låne musik får en gennemsnitlig vurdering over 3. 2 Grundet en fejl i kodningen af spørgeskemaet er kun respondenter, der angiver at kende Nyhedsmagasinet Inspiration, blevet spurgt om holdningen til nye services og produkter. Gruppen af årlige er derfor svagt repræsenteret i vurderingen. Nota har imidlertid allerede fået gennemført en grundig undersøgelse om de unge ordblindes adfærd og holdninger i juli 2010, som grundigt afdækker de unges adfærd og holdninger. 35

38 Derudover kan det bemærkes, at brugernes interesse for synstolkede film er den samme for synshandicappede og ordblinde. Alle respondenter er blevet spurgt, om de har forslag til, hvordan Nota kan forbedre service og tilbud. Alle kommentarer er samlet og tematiseret i et selvstændigt bilag (henvisning) Der tegner sig dog følgende temaer, hvor der er særligt mange beslægtede kommentarer: Hjemmeside: Der er en tendens til, at der efterspørges en mere brugervenlig hjemmeside. Af de ca. 110 forslag, som blev registreret, omhandler 16 forslag til en mere brugervenlig hjemmeside. Der er to forskellige typer forslag. Den ene type kunne godt tænke sig at hjemmesiden bliver gjort mere brugervenlig., mens den anden type ønsker en bedre søgemaskine, som en slags google, der er bedre til at finde frem til de ting, man kunne tænke sig. Lydbøger: Der er desuden kommet 38 forslag til udvalget af lydbøger. De indeholder en bred vifte af forskellige ideer, men især blandt faglitteraturønsker er der gengangere, som kan være værd at følge op på. Vejledninger: Blandt forslagene er der flere, der efterspørger bedre vejledninger til hjemmesiden, til hvordan man kommer i gang med nota og til lydbøger. 36

39 3. TEKNOLOGIANVENDELSE Som en del af spørgeskemaundersøgelsen er Notas brugere blevet spurgt om deres teknologianvendelse i bredere forstand, det vil sige brug af computer, internet og andre nyere teknologier. Hensigten har været at få input til, i hvilken grad Nota vil kunne forudsætte tilstedeværelsen af givne teknologier hos sine brugere og på den baggrund aktivt arbejde for, at servicen over for brugerne flyttes til nye teknologiske platforme i løbet af de kommende år. De følgende afsnit gennemgår følgende aspekter af teknologianvendelsen blandt Notas brugere: Brugernes adgang til informationsteknologi Brug af mobiltelefoner Brug af pc og internet 3.1. BRUGERNES ADGANG TIL INFORMATIONSTEKNOLOGI Det er nødvendigt at anvende teknologiske hjælpemidler for at gøre brug af de fleste af Notas produkter og services. Notas muligheder for at igangsætte nye services eller flytte distributionskanaler er også afhængig af brugernes besiddelse af teknologi og evne til at anvende teknologien. Som det fremgår af nedenstående figur ligger Notas brugere samlet set lidt lavere i deres teknologianvendelse end gennemsnittet for befolkningen som helhed. I betragtning af, at den aldersmæssig sammensætning af Notas brugere er noget aldersskæv i forhold til resten af befolkningen er dette imidlertid ikke overraskende. Det relativt set høje teknologioptag i Notas brugergruppe bør derfor give gode muligheder for, at Nota vil kunne introducere produkter og services på nye platforme. Teknologiplatforme blandt Nota s brugere og i befolkningen Notas brugere Famlier i DK Kilde: Danmarks Statistik, data om familiernes besiddelse af varige forbrugsgoder i 2010 (Danmarks Statistik har ikke opgjort besiddelsen af netbooks og mobilspillekonsoller). 37

40 3.2. BRUG AF MOBILTELEFONER 83 pct. af Notas brugere har en mobiltelefon. Omkring 80 pct. af disse brugere angiver at have en almindelig mobiltelefon, mens omkring 20 pct. angiver at have en smartphone eller anden type mobiltelefon. Andelen med Smartphone er formentlig større end angivet, da en del respondenter formentlig ikke er opmærksomme på, hvilken type mobiltelefon de har. Hvilken mobiltelefon anvender du? (gerne flere svar) (pct.) Almindelig mobiltelefon 79,2 Smartphone android 5,6 Smartphone Windows Mobile 1,5 Smartphone Symbian (nokia) 2,4 I-Phone (Apple) 4,8 Anden 7, pct. bruger deres mobiltelefon til at tale med andre, 64 pct. til SMS, 19 pct. til MMS og 14 pct. til at gå på nettet. Knap 9-10 pct. bruger hhv. sociale tjenester og applikationer. Hvad bruger du din mobiltelefon til? (gerne flere svar) (pct.) Tale med andre 6.1 Læse/sende mails 9,4 SMS 63,7 MMS 18,9 Talesyntese 4,8 Applikationer (GPS, eller i-phone applikationer) 9,7 Gå på nettet 13,6 Sociale tjenester (facebook, youtube mv) 9,0 Andet 7,3 413 Opdelt på aldersgrupper fremgår det klart, at de yngre aldersgrupper i langt højere grad anvender andre funktioner end telefonsamtaler og SMS. For aldersgruppen under 30 år anvender næste alle SMS og over 20 pct. går på internettet fra deres mobiltelefon. For aldersgruppen over 70 år anvendes mobiltelefonen primært til telefonsamtaler. Opgjort på brugergrupper er ordblinde højfrekvente brugere af avancerede anvendelse af mobiltelefonen, mens synshandicappede er lavfrekvente brugere. 38

41 Aldersfordelt anvendelse af mobiltelefoner år år år BRUG AF PC OG INTERNET 77 pct. af Notas brugere angiver at have adgang til en PC. Det tilsvarende tal for hele befolkningen er ifølge Danmarks Statistik 88 pct.. Nedenstående tabel viser brugen af internet blandt Notas brugere. Hvor meget tid er du på internettet? (pct.) Flere timer dagligt 28,2 Dagligt 38,4 Flere gange om ugen 14,9 Flere gange om måneden 2,9 Sjældnere 6,3 Aldrig 6,5 Har ikke adgang til internettets 2, pct. af PC-brugerne er dagligt på nettet, 15 pct. er på flere gange om ugen, mens 16 pct. er på sjældnere. Ser man på samtlige Notas brugere uanset om de har adgang til PC eller ej så er 69 pct. på internettet. I befolkningen mellem år er det tilsvarende tal 91 pct. Den primære årsag til, at der blandt Notas brugere er en lavere andel med adgang til internettet, er, at Nota har væsentlig flere brugere over 74 år end der er i befolkningen som helhed. Respondenterne er også blevet spurgt, hvilke programmer de anvender på PC. Nedenstående tabel opsummerer svarene. 39

42 Hvilke programmer bruger din PC når du læser? (Pct.) CD-ord 35,8 Dictus 1,8 Weboplæser 2,9 Daisysoftware amis 1,3 Daisysoftware andet 0,0 Andet 25,6 Nej 25,3 Ved ikke 15, pct. af PC-brugerne bruger CD-ord, når de læser. 26 pct. bruger andre programmer, mens 25 pct. angiver, at de slet ikke bruger programmer til at læse med. 15 pct. angiver, at de ikke ved, hvilket program der anvendes. Stort set ingen af respondenterne angiver at anvende Daisysoftware til læsning på PC. 40

43 4. BRUGERTILFREDSHED MED SERVICE Brugerundersøgelsen viser generelt en høj tilfredshed med den personlige betjening og med serviceindstillingen hos medarbejderne. Det kan samtidigt konstateres, at en høj andel af respondenterne ikke ser sig i stand til at vurdere den personlige service, muligheden for at komme i kontakt med Nota og hjælp til at finde materialer. Den høje andel, der ikke vurderer Notas serviceniveau, skyldes primært, at denne brugergruppe ikke har behov for at trække på muligheden for personlig service. Nota bør derfor være opmærksom på, at omkring 40 pct. af brugerne ikke har personlig kontakt med Nota, og at der derfor også arbejdes med denne gruppes behov for service og deraf følgende brugertilfredshed via andre kanaler. Nota bør endvidere være opmærksom på, at brugernes tilfredshed er lavest blandt de yngre brugere. Da denne brugergruppe er i stærk vækst, er der risiko for, at den samlet set meget høje brugertilfredshed ikke kan opretholdes i de kommende år uden øget opmærksomhed på de yngre brugeres behov og synspunkter. De følgende afsnit giver en uddybende gennemgang af brugernes oplevelse af Notas serviceniveau på udvalgte områder: Generel brugertilfredshed Service ved personlig betjening Kontakt til Nota Hjælp til at finde materialer 4.1. GENEREL BRUGERTILFREDSHED Respondenternes tilfredshed med Notas personlige service er undersøgt på tre parametre. For det første serviceindstillingen ved personlig kontakt med medarbejderne på Nota. For det andet hvor vanskeligt eller let det er at komme i kontakt med Nota og endelig hvor god eller dårlig hjælp der gives til at finde materiale. Det gælder for alle tre spørgsmål, at omkring 40 pct. af respondenternes svarer ved ikke på spørgsmålene. Langt hovedparten af respondenterne der svarer ved ikke bestiller deres materiale via automatisk levering eller bestiller materialet via E17. Blandt de respondenter, der vurderer servicen, er der en generel høj tilfredshed. Tilfredsheden er dog mindre blandt de ordblinde brugere. Endvidere er yngre brugere herunder også andre end ordblinde mindre tilfredse end ældre brugere. Ifølge Notas rammeaftale for skal brugertilfredsheden i 2009 være på mindst 75 pct. tilfredse med Notas service og ydelser. I 2011 skal den være på mindst samme niveau. Nota opfylder på de tre undersøgte tilfredshedsmålinger kravet om at 75 pct. er tilfredse eller meget tilfredse. 41

44 Nedenfor er tilfredsheden angivet målt i forhold til det antal respondenter, der besvarer spørgsmålet. Tilfredshed med service 1) Andel tilfredse eller meget tilfredse i pct. 2) Service ved personlig betjening (tilfredshed) 96,4 Kontakt til Nota (let at komme i kontakt) 86,9 Hjælp til at finde materiale (god hjælp) 89,2 1) Tilfredshed/hvor let det er at komme i kontakt/god hjælp til at finde materiale 2) Målt i pct. af de der besvarer spørgsmålet SERVICE VED PERSONLIG BETJENING Respondenterne er blevet bedt om at vurdere den serviceindstilling der opleves ved personlig kontakt med medarbejdere fra Nota. Blandt de 61 pct. af respondenterne, der har vurderet den personlige betjening, er der meget høj tilfredshed i gennemsnit 4,7 målt på en skala fra 1-5, hvor 5 angiver meget tilfredsstillende. Ordblinde respondenter er lidt mindre tilfredse end de øvrige brugere, men har stadig et højt tilfredshedsniveau. Det kan til sammenligning anføres, at tilfredsheden er på samme niveau, som ved en tilsvarende undersøgelse af brugertilfredsheden på det Norsk lyd- og synshandicappedeskriftbibliotek (jf. sammenligning i kapitel 5). Indeks over tilfredshed med serviceindstilling hos medarbejderne 4,8 4,7 4,6 4,5 4,4 4,3 4,2 Synshandicappede Ordblinde Alle Anm.: 1 svarer til udsagnet Meget utilfredsstillende, 5 svarer til udsagnet Meget tilfredsstillende KONTAKT TIL NOTA Respondenterne er blevet bedt om at vurdere hvor nemt det er at komme i kontakt med Nota. Blandt de 58 pct. af respondenterne, der har vurderet kontakten med Nota, er der meget høj tilfredshed i gennemsnit 4,3 målt på en skala fra 1-5, hvor 5 angiver meget tilfredsstillende. Ordblinde respondenter er lidt mindre tilfredse end de øvrige brugere, men har stadig et højt tilfredshedsniveau. Det kan til sammenligning anføres, at tilfredsheden er lavere end ved en 42

45 tilsvarende undersøgelse af brugertilfredsheden på det Norsk lyd- og synshandicappedeskriftbibliotek (jf. sammenligning i kapitel 5). Indeks over hvor let det vurderes at komme i kontakt med Nota 4,4 4,35 4,3 4,25 4,2 4,15 4,1 4,05 4 Synshandicappede Ordblinde Alle Anm.: 1 svarer til udsagnet Det er meget vanskeligt, 5 svarer til udsagnet Det er meget let HJÆLP TIL AT FINDE MATERIALE Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvor god hjælp, de får fra Nota til at finde materialer. Blandt de 56 pct. af respondenterne, der har vurderet, hvor god hjælp, der gives til at finde materialer, er der en høj tilfredshed i gennemsnit 4,4 målt på en skala fra 1-5, hvor 5 angiver meget god hjælp. Ordblinde respondenter er mindre tilfredse end de øvrige brugere, men er stadig at få god hjælp. Det kan til sammenligning anføres, at tilfredsheden er lavere end ved en tilsvarende undersøgelse af brugertilfredsheden på det Norsk lyd- og blindskriftbibliotek (jf. sammenligning i kapitel 5). 43

46 Indeks over vurdering af hjælp til at finde materiale 4,5 4,45 4,4 4,35 4,3 4,25 4,2 4,15 4,1 4,05 4 Synshandicappede Ordblinde Alle Anm.: 1 svarer til udsagnet Jeg får meget dårlig hjælp, 5 svarer til udsagnet Jeg får meget god hjælp. 44

47 5. SAMMENLIGNING AF RESULTATER MED TILSVARENDE I NORGE OG SVERIGE Der er i 2008 gennemført brugerundersøgelser på Notas søsterbiblioteker i Norge og Sverige. Søsterbibliotekerne er ikke organiseret på helt samme måde som i Danmark og brugerkredsen er også anderledes. Endvidere er undersøgelsen foretaget i En sammenligning af resultater skal derfor foretages med varsomhed. Alligevel kan det være interessant at se om der er områder, hvor de andre biblioteker måske har en viden eller erfaring som Nota kan anvende i det løbende arbejde med at forbedre produkter og service. Det skal bemærkes, at Nota har en langt større andel brugere, der er ordblinde end søsterbibliotekerne i Norge. I Sverige brugerundersøgelsen gennemført mere segmenteret efter og en direkte sammenligning med Danmark og Norge er vanskelig. På Nota er omkring 36 pct. af brugerne ordblinde, mens det er omkring 9 pct. af brugerne i Norge. I Sverige er knap 17 pct. 3 af brugerundersøgelsens respondenter ordblinde. Der er primært forsøgt at sammenligne resultater vedrørende anvendelse af lydbøger og tilfredshed med service LYDBØGER Notas brugere anvender lydbøger mindre frekvent end norske brugere. Hvor 91 pct. af de norske brugere anvender lydbøger ugentligt eller oftere, er dette kun tilfældet for 75 pct. af de danske brugere. Samtidig er andelen af danskere der anvender lydbøger månedligt eller sjældnere 24.6 pct., mens andelen af nordmænd er 9 pct. En del af forskellen skyldes formentlig, at der er langt flere ordblinde brugere i Danmark end i Norge. Den svenske undersøgelse har ikke helt samme data, men det kan til sammenligning fremhæves, at 39 pct. af de svenske brugere oplyser at have læst skønlitteratur stort set hver uge i deres fritid. Hyppighed i anvendelse af lydbøger Dagligt Norge Danmark Ugentligt Månedligt Sjældnere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 3 Tallene for de svenske brugere er et sammenvejet gennemsnit af procenten i den svenske undersøgelsesgrupperinger af brugere efter ydelser. 45

48 De danske og norske brugeres vurdering af litteraturudvalget er fremstillet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt utilfredsstillende og 5 helt tilfredsstillende. Nedenfor er gennemsnittet beregnet. Vurdering af litteraturudvalg (skala 1-5) Norge Danmark Skønlitteratur Faglitteratur Tilfredsheden med skønlitteraturen/romaner er nogenlunde lige stor i de to lande, mens tilfredsheden med faglitteraturudvalget er størst blandt de danske brugere. Skønlitteraturen er mest udbredt blandt brugerne. 90 pct. af de norske brugere anvender skønlitteratur, mens det gælder for ca. 86 pct. af de danske. 31 pct. af de norske brugere anvender faglitteratur, mens det gælder for ca. 58 pct. af de danske 4. Til sammenligning vurderer de svenske brugere det samlede udvalg af lydbøger til 4,4 normeret efter samme skala. Blandt de svenske brugere ses samme tendens som i Danmark,at tilfredsheden er mindre blandt de yngre brugere. Nedenfor er henholdsvis de danske, norske og svenske brugeres anvendelse af afspiller til lydbøger vist. Platform til afspilning af lydbøger % 90% Danmark 80% Norge 70% Sverige 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DAISY-afspiller Computer Mp3 afspiller CD-afspiller Andet Anm.: I Norge er der ikke oplysninger om anvendelse af CD-afspiller og andet. Der er en langt større anvendelse af DAISY-afspillere i Norge og Sverige end i Danmark. Det skyldes formentlig for en stor del, at andelen af ordblinde og unge bruger er langt højere i Danmark. Blandt studenter i den svenske undersøgelse hvor 54 pct. er ordblinde ligger 4 Disse tal er beregnet ud fra antallet af brugere, der har vurderet udvalget. Tallet kan afvige fra den faktiske låneadfærd. 46

49 anvendelsen af Daisy-afspiller på 53 pct. af gruppen. Det tyder på, at de ordblinde i Sverige også fravælger anvendelsen af Daisy-afspillere. De danske og norske Daisy-brugeres svar på spørgsmålet: Oplever du fejl på indspilningerne? er sammenstillet i nedenstående figur. Fejl på indspilningerne Nej Sjældent Af og til Næsten hver gang Norge Danmark 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Som det fremgår af figuren oplever de danske brugere sjældnere end de norske brugere fejl på indspilningerne. Der er flere der aldrig har fejl, og færre der sjældent oplever fejl. Til gengæld er der en smule flere, der af og til oplever fejl på afspilningerne TILFREDSHED MED SERVICE De danske og norske brugeres er blevet stillet spørgsmål om deres opfattelse af serviceindstilling, mulighed for at komme i kontakt med institutionen og hjælp til at finde materiale. Spørgsmålene er ikke stillet med samme formulering, men resultaterne giver formentlig en rimelig indikation af samme genstandsfelt. Tilfredshed med service (skala fra 1-5, hvor 5 er bedst) Serviceindstilling Mulighed for at få kontakt Hjælp til at finde materiale Danmark 4,7 4,4 4,4 Norge 4,8 4,6 4,6 Samlet set ser det ud til at tilfredsheden på de tre parametre er stort set den samme i Danmark og Norge. 47

50 6. METODE Data til brugerundersøgelsen består af spørgeskemadata fra telefoninterviews med 500 tilfældigt udvalgte brugere fra Nota kombineret med udtræk fra Notas abonnements- og produktionssystemer. Telefoninterviews er gennemført af Norstat i perioden 8. november til 14. november I forbindelse med opstarten af interviewarbejdet er interviewerne blevet briefet af CEDI s konsulenter og i forbindelse med opstarten er interviewene stikprøvevis blevet superviseret af CEDI s konsulenter. De 500 interviewes er gennemført på baggrund af et udtræk med brugere over 11 år. For alle i udtrækket under 15 år er forældrene blevet adviseret om at melde fra såfremt de ikke ønskede at deres børn deltog i undersøgelsen. De indsamlede data fra respondenterne er efterfølgende blevet suppleret med data fra Notas produktions- og abonnementssystemer. Det har derfor været muligt at kombinere respondenternes kvalitative vurdering med data om den faktiske brugeradfærd. Spørgeskemaet, der ligger til grund for brugerundersøgelsen, er udarbejdet på baggrund af en workshop der blev afholdt den 14. oktober 2010 med ledere og medarbejdere. Der er endvidere gennemført indledende kvalitative interviews med udvalgte brugere for at forberede spørgeskemaet. FORDELING AF RESPONDENTER I STIKPRØVEN OG I NOTAS DATABASE Aldersfordelingen for CEDI s brugerundersøgelse sammenlignes i nedenstående figur med aldersfordelingen blandt samtlige Notas brugere, som de er registreret i Notas brugerdatabase. Aldersfordeling i stikprøve og database 25% Notas database Brugerundersøgelse 20% 15% 10% 5% 0% Fordelingerne i brugerundersøgelsen og Notas database ligger samlet set tæt op ad hinanden. I brugerundersøgelsen er der lidt flere i aldersintervallet år og år, mens det er færre i 48

51 aldersgruppen 81- år. Det bemærkes, at det er valgt ikke at lade børn under 11 år deltage i brugerundersøgelsen. Nedenfor viser figuren fordelingen i henholdsvis stikprøven og i Nota s database. I forhold til databasen er brugerundersøgelsen en smule overrepræsenteret med ordblinde brugere, hvor der er 43 pct. i brugerundersøgelsen mod 36,2 pct. i databasen. Ellers ligger fordelingerne meget tæt op ad hinanden. Det bemærkes, at brugere der ikke er knyttet til en brugergruppe ikke er medtaget i stikprøven. Fordeling på brugergrupper 60% Notas database Brugerundersøgelse 50% 40% 30% 20% 10% 0% Synshand. Ordblind Delvis syn Afasi Andet Ingen KILDER OG BAGGRUNDSMATERIALE Rapporter Brugerstudier unge ordblinde i Danmark, Innovationlab, 2010 Årsrapport 2009, Nota Kvalitative interviews: Der er gennemført kvalitative interviews med brugere for at forberedeundersøgelsen Nordiske brugerundersøgelser: Talboks- och punktskriftsbiblioteket, TPB, Utredningsinstitutet HANDU AB, 2008 Norsk lyd- og blindeskriftbibliotek, Brukerundersøgelse 2008, Sentio 49

52 BILAG 1: TABELLER STAMDATA Spørgsmål 3: Hvad er din beskæftigelse? (pct.) Erhvervsarbejde 16,4 Arbejdsløs 4,2 Fleksjob 1,0 Skoleelev 17,8 Studerende 7,4 Pensionist 50,4 Andet 2,8 500 Spørgsmål 4: Hvad er din højeste afsluttede uddannelse? (pct.) Folkeskoleelev (i gangværende) 14,6 Folkeskole (7-10 år) (afsluttet) 35,6 Ungdomsuddannelse 11,6 Kortere videregående uddannelse 14,6 Mellemlang videregående uddannelse 15,8 Lang videregående uddannelse 6,0 Ved ikke 1,8 500 Spørgsmål 5: Har du i det daglige mulighed for at få hjælp i forbindelse med bestilling eller anvendelse af materiale fra Nota? (gerne flere svar) (pct.) Fra forældre 9,4 Fra ægte/bofælle 12,2 Fra anden familie 8,6 Fra venner 2,8 Fra lærer 12,8 Fra hjemmehjælper 2,8 Andre 7,6 Nej 14,4 Har ikke behov for hjælp 40,6 500 Spørgsmål 6: I hvilken forbindelse anvender du materiale fra Nota? (gerne flere svar) (pct.) Erhvervsarbejde 5,4 Studier/skole 24,8 Fritid/underholdning 83,8 Anvender ikke materiale fra Nota 5,0 Ved ikke 0,

53 LYDBØGER Spørgsmål 7: Anvender du lydbøger? (pct,) Ja 88 Nej Spørgsmål 8: Hvor ofte anvender du lydbøger? (pct.) Dagligt 55,2 Ugentligt 20,2 Månedligt 14,8 Sjældnere (gå til spørgsmål 10) 9,8 440 Spørgsmål 9: Hvor lang tid anvender du i gennemsnit på lydbøger om ugen? (pct.) Under 30 minutter 7,3 30 minutter 1 time 9,6 1 2 timer 14,4 2 5 timer 15, timer 18, timer 12,6 Mere end 15 timer 21,7 397 Spørgsmål 10: Når du hører lydbøger laver du da ofte andre aktiviteter? (gerne flere svar) (pct.) Vasker op eller gør rent 23,0 Strikker eller andet håndarbejde 17,1 Kører bil, bus eller tog 11,6 Motion (Løb, cykling, fitness etc) 8,4 Andet 23,1 Nej 46,8 440 Spørgsmål 11: Hører du lydbøger sammen med andre (ægtefælle, forældre, kammerater, lærer mv)? (pct.) Aldrig 79,8 Sjældent 10,5 Ofte 8,0 Altid 1,

54 Spørgsmål 12: Køber du nogle gange lydbøger? (pct.) Ja 18,6 Nej 80,9 Ved ikke 0,5 440 Spørgsmål 13: Jeg vil nu bede dig vælge, hvilket udsagn der passer bedst til dig i forbindelse med forskellige egenskaber ved indlæsninger af lydbøger: Spørgsmål 13a: Det passer mig bedst hvis oplæsningen/stemmen er (pct.) Neutral 40,9 Dramatiseret 45,7 Ved ikke/ikke relevant 13,4 440 Spørgsmål 13b: Det passer mig bedst hvis oplæsningen/stemmen er (pct.) Mand 18,0 Kvinde 10,7 Ved ikke/ikke relevant 71,4 440 Spørgsmål 13c: Det passer mig bedst hvis oplæsningen/stemmen er (pct.) Ung 11,6 Ældre 15,9 Ved ikke/ikke relevant 72,5 440 Spørgsmål 14: Betyder indlæseren/indlæsningen meget eller lidt for din læseoplevelse? (pct.) Betyder intet 3,0 Betyder lidt 6,4 Hverken/eller 6,1 Betyder noget 21,8 Betyder meget 59,5 Ved ikke 3,

55 Spørgsmål 15: Hvordan afspiller du lydbøger? (gerne flere svar) (pct.) Computer 29,1 Daisy afspiller 49,8 CD-afspiller 20,5 Mp3 afspiller 15,5 Mobil telefon 3,2 Tablet pc 0,5 Andet 8,0 440 Spørgsmål 16: Hvilken Daisy-afspiller anvender du? (ved svar på 15b) (pct.) Plextalk 16,4 Victor 48,9 Telex Scholar 0,5 Intel Reader 0,5 DM-4 Audio Recorder 0,9 Anden 6,4 Ved ikke 26,5 219 Spørgsmål 17: Når du anvender daisy-afspiller, hvilken af følgende punkter er så vigtig for dig? (gerne flere svar) (pct.) Kapitler 49,3 Afsnit 36,1 Sidetal 21,0 Billeder 9,6 Andet 11,0 Ingen, bruger den bare som afspiller 33,3 Ved ikke 2,3 219 Spørgsmål 18: Oplever du fejl på indspilningerne? (pct.) Nej 42,5 Næsten hver gang 1,4 Af og til 12,3 Sjældent 41,1 Ved ikke 2,

56 Spørgsmål 19: Jeg vil nu bede dig vurdere udvalget af lydbøger på en skala 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende udvalg og 5 er helt tilfredsstillende udvalg. Hvis materialer ikke er relevant/ved ikke angives 0. 19a: Faglitteratur (pct.) 0 (ikke relevant/ved ikke) 42,3 1 1,8 2 5,5 3 13,9 4 17,0 5 19, b: Romaner (pct.) 0 (ikke relevant/ved ikke) 14,3 1 1,4 2 2,0 3 15,7 4 28,2 5 38, c: Bøger til unge (pct.) 0 (ikke relevant/ved ikke) 69,8 1 1,4 2 1,4 3 7,7 4 10,9 5 8, d: Bøger til børn (pct.) 0 (ikke relevant/ved ikke) 81,4 1 1,4 2 2,7 3 5,9 4 3,9 5 4,

57 Spørgsmål 20: Hvordan bestiller du lydbøger? (gerne flere svar) (pct.) Automatisk levering (lydbøger udvalgt af Nota) 35,9 Bestiller selv på E17 43,9 Bestiller selv på telefon via Tast-selv 1,4 Bestiller selv med SMS 0,9 Bestiller selv via personlig betjening på telefon 27,7 Ved ikke 5,7 440 Spørgsmål 21: Modtager du ofte flere lydbøger end du anvender? (pct.) Ja, læser højst halvdelen af bøgerne (50 pct) 12,3 Nej, læser næsten alle bøger (mere end 75 pct) 24,5 Nej, læser alle bøger 60,7 Ved ikke 2,5 440 Spørgsmål 22: Hvorfor anvender du ikke lydbøger (pct.) Kender ikke til lydbøger 16,7 Foretrækker andre medier (e-bøger, punkt) 13,3 Udvalget er for dårligt 5,0 Andet 65,0 60 Spørgsmål 23: Abonnerer du på tidsskrifter fra Nota (pct.) Ja 12,2 Nej 84,6 Ved ikke 3,2 500 Spørgsmål 24: Er du tilfreds med udvalget? (pct.) Ja 88,5 Nej 11,5 61 Spørgsmål 25: Hvorfor abonnerer du ikke på tidsskrifter? (pct.) Kender ikke ordningen 43,7 Ordningen er for dyr 2,1 Udvalget er uinteressant 13,4 Andet 25,1 Ved ikke 15,

58 E-BØGER Spørgsmål 26: Jeg vil nu spørge om din anvendelse af en anden materialetype. Anvender du e-bøger? (pct.) Ja 17,0 Nej 81,8 Ved ikke 1,2 500 Spørgsmål 27: Hvor ofte anvender du e-bøger? (pct.) Dagligt 15,3 Ugentligt 25,9 Månedligt 30,6 Sjældnere 28,2 85 Spørgsmål 28: Hvor lang tid anvender du i gennemsnit på e-bøger om ugen? (pct.) Under 30 minutter 23,0 30 minutter 1 time 29,5 1 2 timer 29,5 2 5 timer 9, timer 6, timer 1,6 61 Spørgsmål 29: Hvordan bruger du e-bøger? (pct.) Computer 84,7 Daisy afspiller 4,7 Mp3 afspiller 3,5 Mobil telefon 1,2 Punkt display (e-tekster) 1,2 Talesyntese 2,4 Andet 2,

59 Spørgsmål 30: Hvilke af følgende egenskaber ved e-bøger lægger du vægt på efter en skala fra 1 til 5, hvor 1 er slet ikke vigtigt og 5 er meget vigtigt? 30a: En e-bog har sidetal? (pct.) 1 16,5 2 12,9 3 16,5 4 18,8 5 35, b: En e-bog har navigationsmuligheder (struktur) udover kapitler og afsnit? (pct.) 1 16,5 2 7,1 3 16,5 4 29,4 5 30, c: En e-bog har medtaget billeder? (pct.) 1 28,2 2 9,4 3 14,1 4 22,4 5 25, d: En e-bog gengiver den trykte bogs udseende medhensyn til kolonneantal, fed skrift, kursiv og placeringer af faktabokse og fodnoter (pct.) 1 21,2 2 11,8 3 22,4 4 21,2 5 23,

60 Spørgsmål 31: Jeg vil nu bede dig vurdere udvalget af e-bøger på en skala 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende udvalg og 5 er helt tilfredsstillende udvalg. Hvis materialet ikke er relevant/ved ikke angives 0. Spørgsmål 31a: Faglitteratur (pct.) 0 18,8 1 5,9 2 11,8 3 25,9 4 23,5 5 14,1 85 Spørgsmål 31b: Romaner (pct.) 0 20,0 1 7,1 2 7,1 3 20,0 4 29,4 5 16,5 85 Spørgsmål 31c: Bøger til unge (pct.) 0 44,7 1 1,2 2 5,9 3 11,8 4 18,8 5 17,6 85 Spørgsmål 31d: Bøger til børn (pct.) 0 62,4 1 1,2 2 8,2 3 12,9 4 7,1 5 8,

61 Spørgsmål 32: Hvorfor anvender du ikke e-bøger (pct.) Kender ikke til e-bøger 47,7 Foretrækker andre medier (lyd-bøger, punkt) 20,2 Kan ikke finde ud af at anvende 10,6 Udvalget er for dårligt 0,2 Andet 21,

62 E17 Spørgsmål 33: Nota har et netbibliotek (hjemmeside) ved navn E17. Kender du E17? (pct.) Ja 59,2 Nej 40,4 Ved ikke 0,4 500 Spørgsmål 34: Læser du andre elektroniske dokumenter fra internettet (nyheder, brugsanvisninger, myndighedsinformation, underholdning mv) (pct.) Ja 41,2 Nej 35,8 Bruger ikke internet 23,0 500 Spørgsmål 35: Hvilke services bruger du på E17? (gerne flere svar) (pct.) Bestilling af materiale 38,0 Søgning af materiale 30,8 Anmeldelse af bøger 8,6 Læser aviser 4,8 Streaming (afspille direkte fra hjemmesiden) af lydbøger 8,0 Andet 1,4 Bruger ingen services 34,

63 PUNKT Spørgsmål 36: Læser du punkt? (punktskrift eller braille)? (pct.) Ja 5,0 Nej 94,0 Ved ikke 1,0 500 Spørgsmål 37: Hvilket punkt materiale anvender du? (gerne flere svar) (pct.) Tidsskrifter 52,0 Bøger 64,0 Noder 24,0 25 Spørgsmål 38: Hvor ofte læser du punkt? (pct.) Dagligt 40,0 Ugentligt 28,0 Månedligt 16,0 Sjældnere 16,0 25 Spørgsmål 39: Hvor lang tid læser du i gennemsnit punkt om ugen? (pct.) Under 30 minutter 9,5 30 minutter 1 timer 14,3 1 2 timer 23,8 2 5 timer 23, timer 9, timer 9,5 Mere end 15 timer 9,5 21 Spørgsmål 40: Jeg vil nu bede dig vurdere udvalget af punktmateriale på en skala 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende udvalg og 5 er helt tilfredsstillende udvalg. Hvis materialet ikke er relevant/ved ikke angives 0 40a: Faglitteratur (pct.) 0 (ikke relevant/ved ikke) 40,0 1 4,0 2 16,0 3 16,0 4 20,0 5 4,

64 40b: Romaner (pct.) 0 (ikke relevant/ved ikke) 24,0 1 8,0 2 28,0 3 36,0 4 4,0 5 24, c: Bøger til unge (pct.) 0 (ikke relevant/ved ikke) 60,0 1 8,0 2 8,0 3 16,0 4 8,0 5 60, d: Bøger til børn (pct.) 0 (ikke relevant/ved ikke) 72,0 1 0,0 2 12,0 3 8,0 4 8,0 5 0, e: Noder (pct.) 0 (ikke relevant/ved ikke) 76,0 1 8,0 2 4,0 3 0,0 4 8,0 5 4,

65 TEKNOLOGI Spørgsmål 41: Har du mobiltelefon (pct.) Ja 82,6 Nej 17,4 500 Spørgsmål 42: Hvilken mobiltelefon anvender du? (gerne flere svar) (pct.) Almindelig mobiltelefon 79,2 Smartphone android 5,6 Smartphone Windows Mobile 1,5 Smartphone Symbian (nokia) 2,4 I-Phone (Aplle) 4,8 Anden 7,5 413 Spørgsmål 43: Hvad bruger du din mobiltelefon til? (gerne flere svar) (pct.) Tale med andre 96,1 Læse/sende mails 9,4 SMS 63,7 MMS 18,9 Talesyntese 4,8 Applikationer (GPS, eller i-phone applikationer) 9,7 Gå på nettet 13,6 Sociale tjenester (facebook, youtube mv) 9,0 Andet 7,3 413 Spørgsmål 44: Har du adgang til PC? (pct.) Ja 76,6 Nej 23,0 Ved ikke 0,4 500 Spørgsmål 45: Hvilke programmer bruger din PC når du læser? (pct.) CD-ord 35,8 Dictus 1,8 Weboplæser 2,9 Daisysoftware amis 1,3 Daisysoftware andet 0,0 Andet 25,6 Nej 25,3 Ved ikke 15,

66 Spørgsmål 46: Hvor meget tid er du på internettet? (pct.) Flere timer dagligt 28,2 Dagligt 38,4 Flere gange om ugen 14,9 Flere gange om måneden 2,9 Sjældnere 6,3 Aldrig 6,5 Har ikke adgang til internettets 2,9 383 Spørgsmål 47: Hvilke af følgende apparater (devices) har du? (gerne flere svar) (pct.) Stationær PC 44,0 Bærbar PC 54,2 Netbook 6,8 e-bogslæser (f.eks Kindle) 4,4 GPS-navigation 23,2 Spillekonsol (x-box, Playstation, Wii mv) 30,4 Mobilspillekonsol (PSP, Nintendo DS mv.) 11,4 MP3-afspiller 41,4 DAB-radio 31,6 Ingen 15,0 500 NOTAS SERVICE Spørgsmål 48: Jeg vil nu bede dig vurdere den serviceindstilling du oplever ved personlig kontakt med medarbejdere fra Nota. (pct.) Meget utilfredsstillende 0,0 Utilfredsstillende 0,2 Hverken tilfredsstillende eller utilfredsstillende 2,0 Tilfredsstillende 17,6 Meget tilfredsstillende 41,2 Ved ikke 39,0 500 Spørgsmål 49: Jeg vil nu bede dig vurdere hvor let det er at komme i kontakt med Nota. (pct.) Det er meget vanskeligt 0,4 Det er vanskeligt 1,8 Hverken vanskeligt eller let 5,4 Det er let 23,8 Det er meget let 26,6 Ved ikke 42,

67 Spørgsmål 50: Jeg vil nu bede dig vurdere, hvor god hjælp du oplever at få til at finde relevant materiale på Nota. (pct.) Jeg får meget dårlig hjælp 0,0 Jeg får dårlig hjælp 1,2 Hverken god eller dårlig hjælp 4,8 Jeg får god hjælp 22,2 Jeg får meget god hjælp 27,4 Ved ikke 44,4 500 Spørgsmål 51: Nota udgiver et nyhedsmagasin ved navn "Inspiration". Kender du dette magasin? (pct.) Ja 44,4 Nej 54,8 Ved ikke 0,8 500 Spørgsmål 52: Hvordan læser du magasinet? (gerne flere svar) (pct.) Læser det på hjemmesiden (e17) 2,7 Som lydbog 25,2 Som e-bog 3,2 Som punkt 4,5 Som 6,3 Trykt udgave 40,5 Kender det, men læser det ikke 18,0 Ved ikke 0,9 222 Spørgsmål 53: Jeg vil nu bede dig vurdere en række nye aktiviteter som Nota kunne tilbyde og vurdere hvor interessant du finder disse. Du bedes vurdere interesse på en skala fra 1-5, hvor 1 er helt uinteressant og 5 er meget interessant: 53a: Søgning og afspilning af lydbøger på mobiltelefon (pct.) 1 65,8 2 9,0 3 7,2 4 5,9 5 12,

68 53b: Læseklub (pct.) 1 52,3 2 13,5 3 15,8 4 9,9 5 8, c: Synstolkede film (Film, hvor der indtales et lydspor, hvor billederne beskrives) (pct.) 1 50,9 2 4,5 3 11,7 4 11,7 5 21, d: Musik (pct.) 1 30,2 2 4,5 3 16,2 4 14,4 5 34, e: Flere sociale tjenester f.eks. Facebook (pct.) 1 69,4 2 7,7 3 9,5 4 4,5 5 9,

69 BILAG 2: SPØRGESKEMA BRUGERUNDERSØGELSE NOTA Goddag mit navn er NN fra Norstat. Vi gennemfører en brugerundersøgelse på vegne af Nota - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. 1. vubisid (id-nummer, skal med i databasen) 2. Jeg skal tale med [Fornavn Efternavn (fra dataudtræk)] 3. Hvad er din beskæftigelse? a. Erhvervsarbejde b. Arbejdsløs c. Fleksjob d. Skoleelev e. Studerende f. Pensionist g. Andet 4. Hvad er din højeste afsluttede uddannelse a. Folkeskoleelev (i gangværende) b. Folkeskole (7-10 år)(afsluttet) c. Ungdomsuddannelse d. Kortere videregående uddannelse e. Mellemlang videregående uddannelse f. Lang videregående uddannelse g. Ved ikke 5. Har du i det daglige mulighed for at få hjælp i forbindelse med bestilling eller anvendelse af materiale fra Nota? (gerne flere svar) a. Fra forældre b. Fra ægte/bofælle c. Fra anden familie d. Fra venner e. Fra lærer f. Fra hjemmehjælper g. Andre h. Nej i. Har ikke behov for hjælp 6. I hvilken forbindelse anvender du materiale fra Nota? (gerne flere svar) a. Erhvervsarbejde b. Studier/skole c. Fritid/underholdning d. Anvender ikke materiale fra Nota e. Ved ikke 7. Anvender du lydbøger? a. Ja b. Nej Hvis Nej gå til spørgsmål 22 c. Ved ikke Hvis Nej gå til spørgsmål 22 67

70 8. Hvor ofte anvender du lydbøger? a. Dagligt b. Ugentligt c. Månedligt d. Sjældnere Gå til spørgsmål Hvor lang tid anvender du i gennemsnit på lydbøger om ugen? a. Under 30 minutter b. 30 minutter 1 time c. 1 2 timer d. 2-5 timer e timer f timer g. Mere end 15 timer 10. Når du hører lydbøger laver du da ofte andre aktiviteter? (gerne flere svar) a. Vasker op eller gør rent b. Strikker eller andet håndarbejde c. Kører bil, bus eller tog d. Motion (Løb, cykling, fitness etc) e. Andet f. Nej 11. Hører du lydbøger sammen med andre (ægtefælle, forældre, kammerater, lærer mv)? a. Aldrig b. Sjældent c. Ofte d. Altid 12. Køber du nogle gange lydbøger? a. Ja b. Nej c. Ved ikke 13. Jeg vil nu bede dig vælge, hvilket udsagn der passer bedst til dig i forbindelse med forskellige egenskaber ved indlæsninger af lydbøger: Det passer mig bedst hvis oplæsningen/stemmen er (3 valgmuligheder pr. spørgsmål) a. Neutral Dramatiseret ved ikke/ikke relevant b. Mand Kvinde ved ikke/ikke relevant c. Ung Ældre ved ikke/ikke relevant 14. Betyder indlæseren/indlæsningen meget eller lidt for din læseoplevelse a. Betyder intet b. Betyder lidt c. Hverken/eller d. Betyder noget e. Betyder meget f. Ved ikke 68

71 15. Hvordan afspiller du lydbøger? (gerne flere svar) a. Computer b. Daisy afspiller c. CD-afspiller d. Mp3 afspiller e. Mobil telefon f. Tablet pc g. Andet hvis b gå til 16), hvis ikke svar b) går til spørgsmål Hvilken Daisy-afspiller anvender du? (stilles kun ved svar på 15 b)) a. Plextalk b. Victor c. Milestone d. Booksense e. Telex Scholar f. BookPort Plus g. Intel Reader h. DM-4 Audio Recorder i. Anden j. Ved ikke 17. Når du anvender Daisy-afspiller, hvilken af følgende punkter er så vigtig for dig? (gerne flere svar) a. Kapitler b. Afsnit c. Sidetal d. Billeder e. Andet f. Ingen, bruger den bare som afspiller g. Ved ikke 18. Oplever du fejl på indspilningerne? a. Nej b. Næsten hver gang c. Af og til d. Sjældent e. Ved ikke 19. Jeg vil nu bede dig vurdere udvalget af lydbøger på en skala 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende udvalg og 5 er helt tilfredsstillende udvalg. Hvis materialet ikke er relevant /ved ikke angives 0. a. Faglitteratur b. Romaner c. Bøger til unge d. Bøger til børn 20. Hvordan bestiller du lydbøger? ( Gerne flere svar) a. Automatisk levering (lydbøger udvalgt af Nota) b. Bestiller selv på E17 c. Bestiller selv på telefon via Tast-Selv d. Bestiller selv med SMS e. Bestiller selv via personlig betjening på telefon f. Ved ikke 69

72 21. Modtager du ofte flere lydbøger end du anvender? a. Ja, læser højst halvdelen af bøgerne (50 pct) b. Nej, læser næste alle bøger (mere end 75 pct) c. Nej, læser alle bøger d. Ved ikke Gå til spørgsmål Hvorfor anvender du ikke lydbøger? (stilles kun til respondenter der ikke anvender lydbøger) a. Kender ikke til lydbøger b. Foretrækker andre medier (e-bøger, punkt) c. Udvalget er for dårligt d. Andet 23. Abonnerer du på tidsskrifter fra Nota a. Ja b. Nej Gå til spørgsmål 25 c. Ved ikke Gå til spørgsmål Er du tilfreds med udvalget? a. Ja b. Nej Gå til spørgsmål Hvorfor abonnerer du ikke på tidsskrifter? a. Kender ikke ordningen b. Ordningen er for dyr c. Udvalget er uinteressant d. Andet e. Ved ikke 26. Jeg vil nu spørge om din anvendelse af en anden materialetype. Anvender du e-bøger? a. Ja b. Nej Gå til spørgsmål 32 c. Ved ikke Gå til spørgsmål Hvor ofte anvender du e-bøger? a. Dagligt b. Ugentligt c. Månedligt d. Sjældnere Gå til spørgsmål Hvor lang tid anvender du i gennemsnit på e-bøger om ugen? a. Under 30 minutter b. 30 minutter 1 time c. 1 2 timer d. 2-5 timer e timer f timer g. Mere end 15 timer 70

73 29. Hvordan bruger du e-bøger? a. Computer b. Daisy afspiller c. Mp3 afspiller d. Mobil telefon e. Punkt display (e- tekster) f. Tablet pc g. Talesyntese h. Andet 30. Hvilke af følgende egenskaber ved e-bøger lægger du vægt på efter en skala fra 1 til 5, hvor 1 er slet ikke vigtigt og 5 er meget vigtigt? a. En e-bog har sidetal? b. En e-bog har navigationsmuligheder (struktur) udover kapitler og afsnit? c. En e-bog har medtaget billeder? d. En e-bog gengiver den trykte bogs udseende med hensyn til kolonneantal, fed skrift, kursiv og placeringer af faktabokse og fodnoter? 31. Jeg vil nu bede dig vurdere udvalget af e-bøger på en skala 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende udvalg og 5 er helt tilfredsstillende udvalg. Hvis materialet ikke er relevant /ved ikke angives 0. a. Faglitteratur b. Romaner c. Bøger til unge d. Bøger til børn Gå til spørgsmål Hvorfor anvender du ikke e-bøger? (stilles kun til respondenter der ikke anvender e- bøger) a. Kender ikke til e-bøger b. Foretrækker andre medier (lyd-bøger, punkt) c. Kan ikke finde ud af at anvende d. Udvalget er for dårligt e. Andet 33. Nota har et netbibliotek (hjemmeside) ved navn E17. Kender du E17? a. Ja b. Nej c. Ved ikke 34. Læser du andre elektroniske dokumenter fra internettet (nyheder, brugsanvisninger, myndighedsinformation, underholdning mv) a. Ja b. Nej c. Bruger ikke internet d. Ved ikke 35. Hvilke services bruger du på E17? (gerne flere svar) a. Bestilling af materiale b. Søgning af materiale c. Anmeldelser af bøger d. Læser aviser e. Streaming (afspille direkte fra hjemmesiden) af lydbøger f. Andet g. Bruger ingen services 36. Læser du punkt? (punktskrift eller braille)? a. Ja b. Nej Gå til spørgsmål 41 c. Ved ikke Gå til spørgsmål 41 71

74 37. Hvilket punkt materiale anvender du? (gerne flere svar) a. Tidskrifter b. Bøger c. Noder 38. Hvor ofte læser du punkt? a. Dagligt b. Ugentligt c. Månedligt d. Sjældnere Gå til spørgsmål Hvor lang tid læser du i gennemsnit punkt om ugen? a. Under 30 minutter b. 30 minutter 1 time c. 1 2 timer d. 2-5 timer e timer f timer g. Mere end 15 timer 40. Jeg vil nu bede dig vurdere udvalget af punktmateriale på en skala 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende udvalg og 5 er helt tilfredsstillende udvalg. Hvis materialet ikke er relevant /ved ikke angives 0. a. Faglitteratur b. Romaner c. Bøger til unge d. Bøger til børn e. Noder 41. Har du mobiltelefon? a. Ja b. Nej gå til spørgsmål 44 c. Ved ikke gå til spørgsmål Hvilken mobiltelefon anvender du? (gerne flere svar) a. Almindelig mobiltelefon b. Smartphone Android c. Smartphone Windows Mobile d. Smartphone Symbian (Nokia) e. i-phone (Apple) f. Anden 43. Hvad bruger du din mobiltelefon til? (gerne flere svar) a. Tale med andre b. Læse/sende mails c. SMS d. MMS e. Talesyntese f. Applikationer (GPS, eller i-phone applikationer) g. Gå på nettet h. Sociale tjenester (facebook, youtube mv) i. Andet 44. Har du adgang til PC? a. Ja b. Nej Gå til spørgsmål 47 c. Ved ikke Gå til spørgsmål 47 72

75 45. Hvilke programmer bruger din PC når du læser? a. CD-ord b. Dictus c. Weboplæser d. Daisysoftware amis e. Daisysoftware andet f. Andet g. Nej h. Ved ikke 46. Hvor meget tid er du på internettet? a. Flere timer dagligt b. Dagligt c. Flere gange om ugen d. Flere gange om måneden e. Sjældnere f. Aldrig g. Har ikke adgang til internettet 47. Hvilke af følgende apparater (devices) har du? (gerne flere svar) a. Stationær PC b. Bærbar PC c. Netbook d. e-bogslæser (f.eks. Kindle) e. GPS-navigation f. Spillekonsol (x-box, Playstation, Wii mv) g. Mobilspillekonsol (PSP, Nintendo DS mv.) h. MP3-afspiller i. DAB-radio j. Ingen 48. Jeg vil nu bede dig vurdere den serviceindstilling du oplever ved personlig kontakt med medarbejdere fra Nota. a. Meget utilfredsstillende b. Utilfredsstillende c. Hverken tilfredsstillende eller utilfredsstillende d. Tilfredsstillende e. Meget tilfredsstillende f. Ved ikke 49. Jeg vil nu bede dig vurdere hvor let det er at komme i kontakt med Nota. a. Det er meget vanskeligt b. Det er vanskeligt c. Hverken vanskeligt eller let d. Det er let e. Det er meget let f. Ved ikke 50. Jeg vil nu bede dig vurdere, hvor god hjælp du oplever at få til at finde relevant materiale på Nota. a. Jeg får meget dårlig hjælp b. Jeg får dårlig hjælp c. Hverken god eller dårlig hjælp d. Jeg får god hjælp e. Jeg får meget god hjælp f. Ved ikke 73

76 51. Nota udgiver et nyhedsmagasin ved navn Inspiration. Kender du dette magasin? a. Ja b. Nej Gå til spørgsmål 54 c. Ved ikke Gå til spørgsmål Hvordan læser du magasinet? (gerne flere svar) a. Læser det på hjemmesiden (e17) b. Som lydbog c. Som e-bog d. Som punkt e. Som f. Trykt udgave g. Kender det, men læser det ikke h. Ved ikke 53. Jeg vil nu bede dig vurdere en række nye aktiviteter som Nota kunne tilbyde og vurdere hvor interessant du finder disse. Du bedes vurdere interesse på en skala fra 1-5, hvor 1 er helt uinteressant og 5 er meget interessant: a. Søgning og afspilning af lydbøger på mobiltelefon b. Læseklub c. Synstolkede film (Film, hvor der indtales et lydspor, hvor billederne beskrives) d. Musik e. Flere sociale tjenester f.eks. facebook 54. Har du nogen forslag til, hvordan Nota kan forbedre deres service og tilbud? (åbent spørgsmål) 74

77 BILAG 3: FRITEKSTKOMMENTARER Materialeudvalg Engelsk litteratur også med vejledning. At de får hele serier hurtigere, så man slipper for at vente et halvt år på den næste. At der var noget mere faglitteratur. Sådan set også flere børnebøger til fremmelse af interessen for bøger. Flere bøger generelt som e-bøger, så man kan høre dem på telefoner. At det er mulighed for, at man kan få en bog som de ikke har. De er længe om at få nyt materiale. Det må gerne gå hurtigere. Blind: At de får indlæst de nyeste bøger, også gerne historiske romaner Ordblind, 18 år: De må gerne have flere af både gamle og nye romaner. De må gerne sende flere lydbøger. Der mangler et katalog, hvor man kan se hele deres udvalg. Et større udvalg af engelske titler. Det skal være lettere at bruge sin Daisy til at høre flere titler samtidig. Hvis man skifter imellem titler er man tit tvunget til spole en masse (så mange niveauer som muligt). Flere fagbøger, gerne engelsk sprogede. Flere billeder i forbindelse med brug af e-bøger f.eks. kogebøger. Få flere fagbøger indlæst, og ikke som e-bøger. Blind: Få læst så mange nye bøger ind som muligt, så det er nemmere at følge med 25 år, ordblind: Få noget mere faglitteratur. Studierelevante bøger, mikrobiologi, biologi, kemi. Bøger på engelsk er der ikke meget af. Flere gyser bøger. Flere spændende bøger på min alder. Flere tilbud om engelske bøger Har ikke så mange folkeskolebøger. Materialerne, som lydbøger, må gerne blive hurtigere leveret. Hurtigere opdatering med nye bøger Fagbøger angående kørelærer uddannelse. De kunne indlæse noget mere på engelsk og udgive engelske bøger på flere niveauer. Lydbøger af mere speciel eller faglig karakter. Lidt flere historiske bøger. E17 mangler en lærebog til engelsk Mere faglig litteratur omkring fx musik. Flere unge upcoming forfattere vil være dejligt. Mere faglitteratur. Morten Koch bøger som lydbog. Mere faglitteratur inden for historie, med mulighed for kilder. Gamle bøger, ældre bøger eller rigtig gamle bøger. Flere forfattere med i udvalget. Gamle og nye danske forfattere. Flere kvindelige forfattere, som er danske. Bredere udbud. Tekstbøgerne kan laves hurtigere om til lydbøger. En optimering og brugervenlig orienteret søgefunktion. Mere inspiration til bøger. Bl.a. Med referencer. Skolebøger som lydbøger ville være en god ting. Større udvalg af tidsskrifter og litteratur om fx computere. Til udvalg af bøger savnes biografier og historie. Der er alt for mange kriminalromaner. De skal gøre det mere kendt at man kan låne udenlandsk materiale. De skal gøre kendskabet til gruppe hvor man kan lave nye indlæsninger, større. Det ville være dejligt, hvis man kunne få samarbejde med engelsk, norsk og svensk op at stå. Vil gerne have bøger på flere sprog. Gerne et program der hjælper til at læse engelsk. Flere fagbøger, ikke kun omkring historie og religion, men om naturvidenskab. Har for få bøger til aldersklassen

78 Ønsker noget materiale med fuglekvidder, musiklitteratur og filosofi. Rejsebøger som fx Politikens. Oplæsning Familie journalen skal ikke læse så hurtigt op. Læseklub er meget interessant. Hastigheden er for høj når numrene til bøgerne i forbindelse med bestilling læses op. Kræver for meget af brugeren. Ikke alle stemmer egner sig til at læse en spændende roman op. Det ville være dejligt med samme oplæser på alle bøger i en serie. Det er lidt irriterende at man skal høre indledningen flere gange. i forbindelse med indlæsningerne måtte de gerne vælge nogle personer som gjorde det interessant (dramatisering). Udbuddet af faglitteratur måtte gerne være bredere til gymnasieniveau. Stemmerne taler for langsomt Det kunne være dejligt at få stemmer med forskellige hurtighedsgrader. Savner at de gamle bøger bliver indlæst igen fx de tre musketerer og bøger der er blevet kasseret i overgangen fra kassette bånd til cd'er, som fx herreskab og tjenestefolk. Funktioner på hjemmesiden De må gerne modernisere deres hjemmeside. Ønsker at det kunne være muligt at vende tilbage til søgeresultatsiden efter man har bestilt en bog, hvis man ønsker flere bøger fra samme forfatter. De nummerede cd'er er forvirrende, da man tror at det er en serie. Det er svært at finde ud af hjemmesiden når der bliver lavet om på den. Det er meget frustrerende. Det skal være nemmere at finde rundt på hjemmesiden, så det ikke er nødvendigt at kende en forfatter i forvejen. Det var besværligt at komme ind på Notas hjemmeside, den er ikke overskuelig nok En bedre og hurtigere server samt en mere logisk opbygget hjemmeside. En bedre søgemaskine, som en slags google, der er bedre til at finde frem til de ting man kunne tænke sig. Forbedre søgesystem, således at man kan søge i systemet uden at skulle kende et specifikt navn eller titel. Man skal endvidere kunne skrive sine ønsker ned. Hvis der er et flertal af samme ønsker, skal den bog kunne anskaffes. Han ønsker et søgesystem der klargør alt hvad biblioteket har, så man kan kigge hvilke titler der er under a og b osv. Det skal ikke kun være genre inddelt. Han vil se fra en ende til anden, så han kan kigge ALLE titler de har. Hjemmesiden skal forbedres. For en ordblind er det svært at finde vej til selve søgningen. Man skal kunne søge med stavefejl, ligesom google, der finder de ord der minder om det man har skrevet. F.eks Jægerbogen, der skal kunne findes hvis man staver titlen Jegerbogen. Hvis man skulle bruge en bog med det samme ville det være smart at kunne downloade den fra E17, så man ikke behøvede at bestille bogen. Internetsiden må gerne blive gjort mere overskuelig. Kunne godt tænke sig at hjemmesiden bliver gjort mere brugervenlig. Man skal lave et smartere søgesystem til lydbøgerne. Det skal være nemmere at finde rundt mellem de forskellige bøger. Opstillingen af søgemaskinen er lidt forvirrende. Få et ordentligt design til deres hjemmeside. Der er for meget information som man får smækket lige i hovedet. Det er svært at holde styr på det hele. 76

79 Skriver nummer ved serie på hjemmesiden, altså fx 10 ved samling på 10 bind. Formidlingsniveau fra Notas side Der skal gøres lidt mere opmærksom på, at Nota eksisterer. Man skal få lidt mere information omkring blade og andre tilbud. Nemmere konktakt til Nota. Mere information om det på undervisningsstederne. Prøv at sende noget materiale. Ring tilbage når man ringer og siger at det ikke dur. Følg op. Send med nyheder. Gør mere opmærksom på notas tider på udskrifter. Send en , hvis der kommer nogle gode nyheder. Sørg for at folkeskoler har kendskab til NOTA Vejledninger Lav vejledning og anmeldelse af e-bøger. Man får mange forskellige svar fra både Nota og Boghandel osv. Ønsker lidt mere fyldestgørende instruktion til at benytte Nota om hvordan man låner bøger og hvilke tilbud de har. Evt. direkte undervisning og information om de forskellige ting. Har svært ved at koncentrere sig om vejledningen pga. hjerne blødning Kunne godt tænke sig lidt mere hjælp, til alle elektroniske produkter. Hun vil gerne have mere oplysning omkring alle produkterne. Cd-ord skal kunne flere ord. Mangler lidt information for at komme i gang. Savner en form for introduktion, da han blot er blevet tilmeldt og derfor ikke ved hvordan det fungerer. Skolebøger til gymnasiet skal laves i en lydbogsudgave. Endvidere skal Nota være bedre til at komme ud på skolerne og lave en introduktion til, hvordan man benytter lydbøger. Oplysninger om hvordan man ændrer adresse eller om det bare følger CPR-registret. Skriv info om kurser til medlemmerne. Bedre vejledning til programmer som f.eks. Cd-ord. Vil gerne have hjælp til at benytte Facebook og andre sociale netværk. Vil gerne prøve selv at bestille Ville gerne have et katalog med en kort beskrivelse, samt billede af bogen. Bestilling og materialesøgning generelt Kunne godt tænke sig at det var nemmere at bestille tingene. Der er så mange muligheder for at få bøgerne leveret. Vil gerne have det stod anderledes på computeren. En anden ting er, at når man bestiller en lydbog, så kunne han godt tænke sig at man kunne afspille den på et anlæg, hvis man ikke har mp3-afspiller. Svært at finde nyt materialer, når man har svært ved at læse. Man skal læse sig igennem meget. Punkt Bedre korrekturlæsning på punktskrift, der er mange fejl i forkortelser. Der burde, i punktskrift, stå hvilken bog det var. Der skal være punktskrift på kuverterne, så man kan se hvad der er inden i. Bedre indbinding af punktmaterialer. Ordentlig opmærkning af købte bøger ude i byen fra nota. Mere om rytmisk musik og rytmiske noder. 77

80 Nye produkter/programmer De kan blive bedre til Apple produkter (Itunes etc.). De må gerne tilbyde computerprogrammer som f.eks. billedbog, hvor man kan lære nye sprog. E-bøger på mobilen. Flere arrangementer, bl.a. med aktuelle forfattere. Flere skriveprogrammer. Ordentlige skriveprogrammer. Kunne godt tænke mig næste år, at få de bøger jeg nyligt har indlæst. Hvis man kunne få det på papir og gemme det, så man kan bladre igennem det og se udvalget. Tilbud; fx 2 lydbøger for éns pris. Kunne godt tænke sig at vide om de kan hjælpe hende mere på hendes studie. Litteraturliste på Cd er, som kan blive sendt ud engang om året. Mail til folk ang. lydbøger. At man kunne få en computer eller computerprogram gennem fx. Kommunen (eller andre instanser), når man er færdiguddannet. Det bliver jo taget fra en, når uddannelsen er overstået. Ønsker diagrammer plus flere billeder på e-bøger til faglitteratur. Flere engelske faglitteratur bøger. Samarbejde med Engelske biblioteker hvad angår faglitteratur. Podcasting bøger til smartphones og udvikling af en Daisy afspiller til smartphones. At nummerere sporene i en bog med tre cifre, så de ikke blander sig. ikke køre spor der er længere end 10 min (svært at spole i). Cd'en må gerne indeholde handling, så man har en anelse om, hvad det handler om. De kan udsende Inspiration på papir der ikke er blankt. Nyhedsbrev over mail. Kontakt med Nota Hurtigere betjening via telefonen. Hurtig betjening på tlf. Bedre strukturering af de ting de sender ud. At man kan springe i lidt mindre dele. At man kan hoppe mellem de forskellige programmer. Svar på mail. Forbedre lydbøger - de springer i ord og hakker. Hurtigere svar på henvendelser. Andet At Nota laver disse undersøgelser eller ringer ind i mellem og hører om der er noget der kan gøres bedre eller anderledes. Får ikke noget nyt fra NOTA. Vil gerne have deres nyheder, det der er kommet ind. Opladeren er væk, og vil derfor gerne have en ny og høre mulighederne for hvad der er. Det vigtigste er nok om de ikke kan lave nogle spændingsromaner og noget gys. Det er noget andet der er behov for i livet, og så må man tilføje spændingsbøger. Cd'er ønskes som kan afspilles i Dvd'en, det skal dog ikke være historiske cd'er da der er nok af det, det skal være spænding. Der er også nogle personer som vil betale lidt for at modtage det, men det kræver så også at man får besked, generelt er der for lidt besked om tingene. Giv personlig kontakt til medlemmerne af Nota engang imellem, eksempelvis via en undersøgelse som denne. Have mere kontakt med fagforeningen Kan i rette navn på respondent, fra Anna Christina til Anna Christa? Ledelsen skal træde mere i karakter. Hvem er direktør mv.? Bibliotekarerne er gode, men ledelsen er udemokratisk og gemmer sig. 78

81 Generelt udtryk for utilfredshed Club13 er meget godt, gør meget for dem Jeg synes at det har været fint med det jeg anvender indtil videre. Svært at bruge i starten - men godt nu. Et rigtig godt tilbud. De er fine. Bare at de (Nota) forsætter. Den er fin som den er. Det er meget godt. Det fungerer fint. Det fungerer udmærket. Det som de gør nu er udmærket. Er godt tilfreds. Er meget godt tilfreds. Er meget tilfreds. Fungerer godt. Helt tilfreds. Meget tilfreds som det er Ingen forslag Syntes umiddelbart ikke der er noget der skal ændres. Har ikke kendskab til NOTA, får sine bøger gennem dansk blindesamfund. Henvist til Nota. Det er helt nyt, så har ikke mulighed for at svare. Aner det ikke. Har ikke rigtigt noget. Har ingen forslag. Har ingen ideer. Har ingen ideer. Har ingen ideer. Det fungerer fint. Ikke nogle umiddelbare forslag. Ikke nogle umiddelbare forslag. Ingen forslag. Ingen ideer, det hele fungerer fint nok. ingen ting. Intet. Intet. Jeg ved det ikke hvad jeg skal sige. Kan ikke komme i tanke om noget, fordi det hele er så nyt. Kan ikke komme i tanke om noget. Kan ikke lige komme i tanke om noget. Næh. Nej. Nej. Nej, bare oplæseren er god er jeg godt tilfreds med det. Nej, da hun har været for lidt i kontakt. Nej, det er fint som det er. Nej, det fungerer fint. Nej, det fungerer rigtig godt, og hun er meget glad for det. Nej det virker fint, og man får en smuk betjening. 79

82 Nej fordi hun er godt tilfreds med det blad der hedder Inspiration. Nej syntes tingene er super, virker meget godt. Nej, det er fint. Nej, det er rigtig fint. Men fandt det først sidste år desværre. Meget hurtig levering. Nej, det har jeg egentlig ikke. Nej, det har jeg ikke. Nej, det ved jeg ikke lige. Nej, er godt tilfreds med hvordan det kører. Nej, er godt tilfreds. Nej, er tilfreds. Nej, er tilfreds med dansk blinde samfund. Nej, hun kender ikke så meget til Nota, men er tilfreds med udvalget af romaner. Nej, ikke lige i tankerne. Nej, ingen forslag. Nej, ingen forslag til forbedringer. Nej, ingen forslag. Nej, jeg er tilfreds Nej, jeg er udmærket tilfreds. Nej, jeg synes det er meget godt. Nej, syntes det er udmærket. Nej, vi er godt tilfredse Nej. Nej. Er fuldt tilfreds. Overhovedet ikke, nej. Tilfreds. Vældig tilfreds med den service hun har modtaget hidtil. 80