Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 1 af 16. Selvevaluering Odsherreds Efterskole
|
|
- Karen Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 1 af 16 Selvevaluering Odsherreds Efterskole 2009/2010
2 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 2 af 16 Selvevaluering Selvevaluering Indledning... 3 Formål med og indhold i selvevalueringen... 3 Odsherreds Efterskoles dobbelte formålsparagraf... 3 Kompetencemodellen... 4 Elevernes vurdering af skolens målopfyldelse... 5 Vurdering af opholdet generelt... 5 Vurdering af undervisning... 8 Delkonklusion... 9 Elevernes oplevelse af det kristne Personlige kompetencer Forandringskompetencer Sociale kompetencer Konklusion... 16
3 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 3 af 16 Indledning Formål med og indhold i selvevalueringen Formålet med selvevalueringen på Odsherreds Efterskole er, udover at opfylde lovkravet om en sådan, at dokumentere vores praksis og skabe overblik over indsatsområder i forhold til skolens dobbelte formålsparagraf. Selvevalueringens første del rummer en kort introduktion til vores teoretiske baggrund for elevernes kompetenceudvikling, elevernes vurdering af deres ophold og undervisningen samt af forholdet til lærerne. Første del er således konstaterende frem for analytisk. Anden del er analytisk orienteret, i det vi her forsøger at afdække mulige årsager til status quo og dermed identificere relevante indsatsområder. Odsherreds Efterskoles dobbelte formålsparagraf I skolens vedtægter, 1 om hjemsted og formål fremgår skolens dobbelte formål af stykke fire: 1. Vi ønsker dels at skabe rum for at eleverne kan forholde sig til Gud, 2. dels at udvikle deres kompetencer, så de kan være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Handlingskompetencer, du er med til at gøre en forskel Sociale kompetencer, du har et ansvar for de andre Personlige kompetencer, den du er, og det du vil stå for Faglige kompetencer, hvad du kan, og hvad du vil lære Kulturelle kompetencer, du indgår i et samfund med værdier og traditioner
4 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 4 af 16 Kompetencemodellen Kompetence forstås ud fra et dybdeperspektiv, hvor vi øverst har det udfoldede potentiale i form af synlige handlinger og præstationer og nederst det uudfoldede potentiale i form af viden og refleksioner, mening og identitet. Det er samspillet mellem disse niveauer, indenfor rammerne af den konkrete historiske og sociale kontekst der ligger til grund for den kompetente handling. Formålet med undervisningen på Odsherreds Efterskole forstås derfor som det at udvikle elevernes kompetencer så de kan skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives hvilket for eksempel kommer til udtryk ved: At eleven kan arbejde praktisk og eksperimenterende og evaluere deres egen udvikling At eleven kan indhente og kombinere viden til løsning af problemstillinger i sin omverden. At eleven kan forstå værdier og handlemønster hos sig selv og andre At eleven kan indgå i fællesskab med andre og dele viden til problemløsning og beskrivelse af situationen. At eleven besidder selvværd, selvstændighed, motivation, evnen til at turde reflektere og forholde sig kritisk til eget liv og verden omkring sig. At eleven skal kunne bruge sproget til at åbne en større verden og blive en verdensborger At eleven kan vurdere hvad der er væsentligt og hvad han skal sortere fra for at nå sit mål og undervejs kan tilpasse sin oprindelige plan hvis omstændighederne ændrer sig. Modellen viser også, at de forskellige dybdeplaner udvikles i forskellige typer af læringsrum, i hvilke lærere optræder i forskellige lærerroller. I udviklingsrummet skal der være en klar og tydelig progression, som også synliggøres overfor eleverne. I påvirkningsrummet skal elevernes refleksivitet fremmes gennem udfordring og inddragelse, og i tilknytningsrummet er det vigtigt at eleverne finder lærere der empatisk kan spejle deres følelser og tanker. Hver enkelt elev vil løbende få afdækket sit kompetencestade og faglige niveau, for gennem fortløbende evaluering og coaching i skoleåret at identificere relevante indsatsområder og monitorere fremgang. Odsherreds Efterskole arbejder med projektstyringsværktøjer og coaching på både elev- og lærerside, og implementerede i skoleåret 2008/2009 et kompetenceevalueringsværktøj.
5 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 5 af 16 Elevernes vurdering af skolens målopfyldelse Vurdering af opholdet generelt Generelt vurderer eleverne, at efterskoleopholdet har igangsat en positiv udvikling, i det 92,5 % ved årets slutning mod 67,18 % i årets start vurderer deres personlige udvikling som god. Ligeledes vurderes den faglige udvikling for 85,4 % vedkommende som god, mens kun 49,62 % svarede ja ved årets start. Oplever du at du generelt er inde i en god personlig udvikling? Ja Nej aug/13 jan/14 jun/14
6 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 6 af 16 Oplever du at du generelt er inde i en god faglig udvikling? Ja Nej aug/13 jan/14 jun/14 Restgruppen på 14,6 % ved årets slutning må regnes som forventet, men vi vil gerne gøre det endnu bedre. 73,1 % af eleverne vurderer deres ophold til at være godt eller rigtig godt, og 9,7 % af eleverne har oplevelsen af at skoleåret har været dårligt. 50 % oplevede tillige at skoleåret lå over deres forventninger, mens 26,8 % er blevet skuffet. Det er opsigtsvækkende, at selvom 26,8 % ikke har fået indfriet deres forventninger, har kun 9,7 % oplevet efterskoleåret som dårligt.
7 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 7 af Mit ophold på Odsherreds Efterskole har været jan-10 jun Rigtig dårligt. Dårligt Ok Godt Rigtigt godt 45 I forhold til mine forventninger har mit ophold på Odsherreds Efterskole været aug-09 jan-10 jun Meget dårligere Dårligere Som forventet Over forventning Langt over forventning
8 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 8 af 16 Vurdering af undervisning Undervisningen opleves generelt som væsentligt bedre end tidligere skole, i det 65,9 % vurderer den som enten meget bedre eller bedre. Tilsvarende gælder for forholdet til lærerne, hvor tallet er 65,8 %. Gruppen på 17,1 %, der vurderer undervisningen dårligere eller meget dårligere end deres tidligere skole, giver anledning til bekymring, i det tallene fra tidligere år har ligget på ca. 7 %, og resultatet vurderes ikke som acceptabelt. 40 I forhold til min tidligere skole er undervisningen i eksamensfag på Odsherreds Efterskole jan-10 jun Meget dårligere Dårligere Det samme Bedre Meget bedre
9 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 9 af I forhold til min tidligere skole er forholdet til lærerne i timerne jan-10 jun Meget dårligere Dårligere Det samme Bedre Meget bedre Delkonklusion Det er positivt at se at tilfredsheden i forholdet til lærerne i timerne er steget siden vores midtvejsevaluering, men den utilfredse restgruppe i skoleåret er større end sædvanligt. Der kan være mange årsager til alt dette. Odsherreds Efterskole underviser efter væsentligt andre principper end eleverne kender til fra folkeskolen, i det vi lægger henholdsvis humaniorafag og naturvidenskabelige i separate cirkler af to ugers varighed, hvilket kan have omkostninger på relationen mellem lærere og elever. Der bliver tillige lagt stor vægt på de akkomodative processer, der udfordrer eleverne på anden vis end de er vant til. Disse undervisningsmæssige forhold blev først afprøvet i skoleåret 0809, og for alvor implementeret i Således kan vi på en intern evaluering hos eleverne se en markant forøget oplevelse af læring i forbindelse akkomodative projektarbejder i forhold til tidligere. Vi har tillige i optaget uforholdsmæssigt mange fagligt svage elever i forhold til vores niveauinddeling, udover at have optaget flere elever med diagnoser med sociale implikationer. På den sociale side har vi også oplevet et fald i antallet af lærere med tjenestebolig, og flere lærere vil derfor ikke bare lige kigge forbi eller møde eleverne i lokalområdet. Tilknytningen til skolen som mere end bare et arbejde må derfor antages at være faldet, og dette må der kompenseres for på anden vis. På baggrund af vores udvidede selvevaluering af marts 2010 iværksatte vi en række tiltag for resten af året, der synes at have trukket i den rigtige retning. Der er tillige blevet lavet en del ændringer på en række centrale områder med henblik på skoleåret , hvilket vil fremgå af vores indholdsplan for dette år såvel som af slutkonklusionen på denne evaluering.
10 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 10 af 16 Elevernes oplevelse af det kristne Mødet med skolen kristne kultur og forkyndelse er ikke så positiv som forventet. Sammenlignet med 2008, hvor 69% syntes deres oplevelse var god eller virkelig god, svarer 48,7 % det samme i slutningen af skoleåret Eleverne oplever dog stadig kristendommen på Odsherreds Efterskole som mere positiv i forhold til deres hidtidige erfaringer, og 75,4 % af eleverne har fra tid til anden fundet opmuntring i kristendommen. 60 Min oplevelse af kristendommen før og på Odsherreds Efterskole har været Før OE jan-10 jun Rigtig dårlig Dårlig Ok God Virkelig god
11 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 11 af De kristne budskaber, morgensang og events har opmuntret mig jan-10 jun Tværtimod Nej Af og til Ofte Mange gange Delkonklusion Set i lyset af, at Odsherreds Efterskole stort set kun optager elever uden en eksplicit kristen selvforståelse, synes resultatet at være tilnærmelsesvist acceptabelt, i det det ikke skønnes sandsynligt at tilfredsheden kan hæves over niveauet i 2008, som var et godt år. Det må dog også siges, at den personlige relation til eleverne er et kardinalpunkt i formidlingen af det kristne budskab, og med de tiltag der er iværksat med henblik på skoleåret 1011, forventer vi et mere positivt resultat.
12 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 12 af 16 Personlige kompetencer Elevernes personlige kompetencer bliver vurderet af deres sporlærere, i det disse er i tæt kontakt med eleverne på rejserne og kan se dem folde sig ud under andre forhold. Sporlærerne fordeler 10 point mellem stærk kompetence, middel kompetence og svag kompetence, hvorefter disse point bliver omregnet til en skala fra 0 (svag kompetence) til 10 (stærk kompetence). De følgende tal viser et repræsentativt gennemsnit af de individuelle evalueringer fra de tre første sporrejser. Bemærk at evalueringsrunde nr. 4, af forskellige praktiske årsager ikke blev gennemført som forventet, hvorfor der må ses bort fra tallet, som i alle tilfælde er 0. Forandringskompetencer Der kan ses en fremgang i elevernes evne til at håndtere forandringer. Eleverne er blevet bedre til at opstille mål og forfølge dem, er blevet mere nysgerrige hvad angår tingenes sammenhæng, og har fået mere mod på at prøve nyt samt på at kæmpe for resultater.
13 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 13 af 16 Sociale kompetencer Handling På handlingsplanet kan der ses en fremgang i de sociale kompetencer. Eleverne er blevet bedre at tilbyde hjælp, vente på sin tur samt til at give positiv feedback. Evnen til at skabe god stemning og inddrage andre synes dog at have fundet et fast leje, i det der ikke kan spores udvikling siden sidst.
14 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 14 af 16 Refleksion På det refleksive plan har eleverne øget deres kompetencer til forståelse af andre samt bevidstheden om egne behov og en konstruktiv formidling af disse. Eleverne er ligeledes blevet mere opmærksomme på hvorvidt nogen bliver holdt udenfor fællesskabet.
15 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 15 af 16 Mening Eleverne har udviklet en større fornemmelse for personligt ansvar og værdier. De er blevet mere reflekterede i deres samspil med andre og kan tilpasse sig forskellige situationer uden at give afkald på personlig integritet. De er blevet mere opmærksomme på at overholde aftaler og kan sige fra overfor for ting, de finder forkerte. Delkonklusion Med en fortløbende fremgang i løbet af de tre sporrejser må skolens kompetenceudviklende grundlag siges at være imødekommet. Eleverne har med succes fået prøvet, coachet og udviklet deres personlige kompetencer i den virkelige verden uden for skolens fire vægge.
16 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering side 16 af 16 Konklusion Lige så interessant som det er at se på hvor meget eleverne udvikler sig, er det at se hvordan denne udvikling sker. Skoleåret 0910 var et hårdt år med mange nye ting, hvilket afspejlede sig i vores evaluering af marts Der blev, som nævnt, indført en række tiltag på baggrund af den undersøgelse, og de synes at have båret frugt. Vi ser nu med spænding frem til skoleåret 1011, hvor skolen har særligt fokus på følgende: At give lærerne bedre og mere konkrete værktøjer til samarbejde, vidensdeling og selvevaluering At sikre os at coachingsamtaler med familie- og sporlærere bliver afholdt At sikre os rettidig aflevering af kompetenceevalueringer At sikre hurtig opfølgning på problemer At skabe større lærersynlighed på vagter At sætte ekstra lærerresourcer af til de elever, der oplever opholdet som dårligt At styrke såvel lærernes som elevernes evner til at løse konflikter ved at give dem flere deciderede konfliktløsningsredskaber og strategier at operere med Da alle de nævnte områder eksplicit dækkes ind af skolens kompetenceudviklingsprojekt Ny Kurs, kan der med rimelighed forventes en positiv fremgang på alle områder. Vi er nu for alvor ved at få implementeret brugen af såvel generel evaluering som evaluering på individniveau, som vil danne grundlag for coaching fra såvel familie- som sporlærere. Der er tillige til skoleåret 1011 udviklet og implementeret et informationssystem til Odsherreds Efterskole, som vil lette vidensdeling blandt lærergruppen betydeligt. Vi forventer derfor at kunne tage langt mere effektivt hold om restgruppen, der på den ene eller anden måde ikke synes at opleve en positiv udvikling i forbindelse med efterskoleopholdet. Odsherreds Efterskole Juni 2010
Sydvestjyllands Efterskole som kristen efterskole. Selvevaluering 2004/05
Sydvestjyllands Efterskole som kristen efterskole Selvevaluering 4/5 1 Spørgsmål Piger 9.kl. Piger 1. kl. 1 2 3 1 år 2 år 1 år 2 år 29 7 19 4 IM LM KFUM FDF Spejd. IM LM KFUM FDF Spejd. 13 1 9 5 2 15 9
Læs mereEvaluering af undervisningen
1 Evaluering af undervisningen Skoleåret 2015/16 Refleksioner: Eleverne har besvaret nedenstående spørgeskema. Svarene er behandlet på lærermøde. Generelt meget stor hed med undervisningen, såvel fagligt
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereFærdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5
Færdiggør dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 5 Læringsmål At deltagerne reflekterer over egne afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2011/2012
Selvevaluering skoleåret / Indledning s.. Tidslinje s. 9.klasse s..klasse s. Sammenfatning s. Brug af elevintra s. Selvevaluering skoleåret / Fra værdigrundlaget: Hjemly,.. Med baggrund i Grundtvig og
Læs mereSelvevaluering Skolens værdigrundlag:
Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2016 Vi har på et bestyrelsesmøde besluttet at arbejde med skolens værdigrundlag i denne selvevaluering. Vi ønsker at klarlægge, om vi efterlever vores værdigrundlag,
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereTalentets (med)ansvar for egen udvikling og realisering af potentiale
Talentets (med)ansvar for egen udvikling og realisering af potentiale DEL 1 Klubbens perspektiv Proces mod målet Handlekraft Struktur/ Principper Udvikling af Talenter 0l Champions League SE modellen Agenter
Læs mereRapport Undervisningsmiljø Strøm og IT
Rapport Undervisningsmiljø Strøm og IT 2018 Undervisningsmiljø EUD Strøm og IT 2018 Side 1 af 6 Undervisningsmiljø 2018 Strøm og IT 1.1 Indledning Denne rapport viser elevers vurdering af undervisningsmiljøet
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereSelvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Læs mereDansk 9. klasse Du har generelt deltaget aktivt i timerne!
Evaluering af den samlede undervisning 15-16 Langelands Efterskoles profil er kreativ, og vores elever har alle stor interesse i et af vores 4 linjefag musik, teater, kunst og film. Vi har i skoleåret
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereResultatlønskontrakt 2016 evaluering
Resultatlønskontrakt 2016 evaluering Basisramme Emne Evaluering Vægtning Målopfyldelse 1. Fokus på uddannelserne og rekruttering Sikre at flere unge vælger uddannelsesområdet sundhed-, omsorg og pædagogik
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereElevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18
Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 3 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen...
Læs mereSelvevaluering Sorø Husholdningsskole
Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag
Læs mereStrategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020
Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk
Læs mere- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning
F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2012/13
Selvevaluering skoleåret 2012/13 Indhold Værdigrundlag... 2 Vores værdigrundlag og overordnede pædagogiske målsætninger lyder således:... 2 Selvevaluering... 2 Selvevaluering for skoleåret 2012-2013:...
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2017-18 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereHvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet
Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Elevernes udvikling fra forskellige perspektiver Den skjulte læring Inklusion (Natur-)fagligt Interesse for naturfag Innovative kompetencer
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereEvaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.
Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereElevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereSproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk
Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching Kaos Hvad forstår du ved kaos? Mit bud Kaos i sprog sprog i kaos Kaos i forandringer forandringer i kaos Kaos i formålet
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereResultater fra intern og ekstern evaluering. Projekt Sprog April 2011 August 2012
Bilag 1 Resultater fra intern og ekstern evaluering Projekt Sprog April 2011 August 2012 LocusInspire og Afdeling for Neurorehabilitering v. Frederikssund sygehus Resultater fra intern evaluering v. Afdeling
Læs mereKvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%
Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereInformationsmøde nov Firehøjeskolen
Informationsmøde nov.-2017 Firehøjeskolen Informationsmøde om skolestarten 2018/19 Firehøjeskolen Generel information: 1 skole 2 afdelinger (opdelt indskoling, mellemtrin, udskoling) P.t. i alt 277 elever
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereSKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013
SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs mereLedernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere
ICF-godkendt uddannelse Ledernes COACHUDDANNELSE Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere Få en internationalt godkendt
Læs mereResultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen
Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereIndsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere
Handlingsplanen for HG Ballerup (niveau 2) er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handlingsplan for 2012 2013 (niveau 1), som har følgende overordnede indsatsområder: - Undervisningens kvalitet -
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereWorkshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan?
Workshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan? CBS/ELU konference: Videnmedarbejdere i Staten og deres kompetenceudvikling. Symbion, 26. okt. 2006 - Bent Gringer, SCKK (bg@sckk.dk) Vores antagelse:
Læs mereCOACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER
LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE
Læs mereEvalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereSkabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereHan Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup
Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereEfterskolen på Synscenter Refsnæs
Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af de første tre skoleår Evalueringen er udarbejdet af DEFACTUM Region Midtjylland i samarbejde med Region Sjælland Introduktion til efterskolen
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereMentor eller certificeret coaching
Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8
Læs mereEfterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år
Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år Evalueringen er udarbejdet af Region Sjælland i samarbejde med DEFACTUM Region Midtjylland Introduktion til
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereBudskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.
Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs merePersonlig kompetenceudvikling for unge
Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mereCOACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER
LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mere12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:
Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mere