På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Ørebro området. Området er defineret som Gøttrup og Kettrup sogne.

Transkript

1 Tal og fakta for Ørebro området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Ørebro området. Området er defineret som Gøttrup og Kettrup sogne. Byggeri Siden 2001 er der i området opført og tilflyttet én hel ny bolig. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til 19 nye boliger incl. de grunde, hvor der er nedrevet huse gennem skrot-ordningen. Arealerne er fordelt mellem byerne på følgende måde: Landsby Ledige byggemuligheder Gøttrup 14 Skerping 5 Udlæg til nye boliger kan ses med rødt på nedenstående kortudsnit: 1 Sammen gør vi en forskel

2 Befolkning Der bor ca personer i området, og der er sket følgende bevægelser i de sidste tre år. År Folketal Nyfødte Døde Tilflyttet Fraflyttet Indvandret Udvandret Netto flytning Udviklingen ligner meget den udvikling vi ser i mange landområder. Aldersfordelingen i området har i de senere år betydet, at der er blevet færre børn og årige - samt flere over 40 år. 80+ år år år år år år 0-16 år Alderssammensætningen ligner det gennemsnitlige niveau for hele kommunen, idet der faktisk er flere børn og flere under 55 år - samt færre ældre. Ørebroområdet er i forhold til befolkningstallet et af de områder i kommunen med den største andel børn og unge. Se cirkeldiagrammerne nedenfor. 2 Sammen gør vi en forskel

3 Ørebro år 14% år 25% år 9% 80+ år 2% år 16% 0-16 år 26% år 8% år 16% 80+ år 4% år 14% år 22% Hele kommunen år 21% år 15% år 8% Befolkningsfremskrivning Hvert år laver kommunen en fremskrivning af befolkningen, på baggrund af de seneste års befolkningsbevægelser, flyttemønstre og forventninger til nybyggeri. I kommunen som helhed er forventningen en nedgang i folketallet på ca. 2-3% over de næste 12 år. Der må forventes et lidt større fald i folketal i Ørebro området. De hidtidige tal og fremskrivningen for de enkelte delområder ses nedenfor: Hidtidig udvikling Korsholm Skerping Skerping landområde Gøttrup Gøttrup landområde I alt Fremskrivning Korsholm by Skerping by Skerping landområde Gøttrup by Gøttrup landområde Ialt Sammen gør vi en forskel

4 Beskrivelse af Gøttrup i Helhedsplan13 Gøttrup Gøttrupområdet svarer til Gøttrup sogn. Gøttrupområdet afgrænses mod områderne Klim, Fjerritslev og Skerping samt Vesthimmerlands Kommune. Områdets betydning for Jammerbugten Landejendomme af passende størrelse, landsbymiljø med særpræget ejendomsstruktur, beliggenhed tæt ved Vejlerne og en stor fiskesø med gode faciliteter er alle faktorer som gør Gøttrup til noget særligt. Gøttrup har ikke i de seneste århundreder nydt godt af infrastrukturanlæg som jernbane, vandveje eller hovedlandeveje. Området har haft stor betydning som råstofreserve, og ved senere efterbehandling af råstofgrave skal lokalsamfundet inddrages. Gøttrup lokalområde har også interesser i det nye vindmølleområde Drøstrup, som også berører ejendomme i Skerpingområdet. Gøttrup i tal Gøttrup-området har en befolkningstæthed på 22 indbyggere pr. km². Befolkningstallet er faldet fra ca. 700 omkring 1980 til nu ca Tilflytningen er årligt på 3%, mens fraflytningen er på 5% af befolkningen. Der er 48% kvinder og 52% mænd. Gøttrup-området er på 28 km² og har ca. 570 beboere. Der er 243 boliger og en husstandsstørrelse på 2,5. Gøttrup by har 191 beboere og ca. 88 boliger. Der er ikke opført nye boliger i Gøttrup i de seneste 8 år. Der er mulighed for at opføre 12 nye boliger i Gøttrup. Offentlig og privat service Der er primært den basale service med undervisningsareal (skole mv.), daginstitutioner, kultur og idrætsareal, svarende til befolkningens behov. Ørebroskolen har ca. 110 elever fordelt på klassetrinene klasse. Der er en samdreven børneinstituion kaldet Regnbuen på Ørebroskolen. I en tidligere råstofgrav er der etableret en fiskesø. Der er forsamlingshus og en samlingssal for en frikirke. En legeplads er indrettet på en parcelhusgrund i Gøttrup. Den nordlige del af området er gennemskæret af Bygholm Vejlevejen, men ellers er landsbyerne ikke berørt af infrastrukturanlæg. Som et landdistriktsprojekt er der i etableret en naturog kultursti gennem området med en række besøgssteder langs ruten. Desuden fungerer stien som skolevej til Ørebroskolen. 4 Sammen gør vi en forskel

5 Erhverv og turisme Gøttrup har et lille erhvervsliv med et par virksomheder svarende til områdets størrelse. Desuden er der en forholdsvis stor bygningsmasse til landbrug, som har været områdets største grundlag med bl.a. et stort grovvare-selskab midt i byen. Der er ca. 90 arbejdspladser i området. Der sker en stor omdannelse af landbrugsbyggeri samt etablering af nye vindmøller ved Drøstrup i den sydlige del af området. Der er lidt byggeri af turistmæssig karakter, der ikke ligger samlet. En natur- og kultursti knytter nogle af serværdighederne sammen, herunder Gøttrup Fiskesø, som tiltrækker turister til området. Natur, miljø og kulturspor Kirken og dens inventar er inspireret af lignende arbejder fra Thy og Mors. Gøttrup Kirke er et eksempel på en af vendsyssels ældste granitkirker med tilknyttede bosteder, som må formodes at være blandt de ældste i Vendsyssel (pga. at de ender på -rup). Gøttrup har fra gammel tid været kaldt landets største bondelandsby med ikke mindre end 33 gårde og 9 huse. Gøttrup er et godt eksempel på en landsby med en parabel- eller paralleludstykning. Byens udstykning har ikke været en traditionel stjerneudskiftning, men en parelludskiftning, idet jorden udskiftedes i lange strimler ud til begge sider med et tillæg af eng- og strandparceller, hvoraf nogle holme eller klitparceller ligger i andre sogne. Det mest specielle ved Gøttrup er byggeskikken, hvor alle gårdernes stuehuse og andre beboelseshuse var kompassikre øst-vest vendte og forholdsvis lange og smalle. Resterne af byggeformen ses stadig, men flere af de nyere huse har ødelagt denne arkitektoniske sikkerhed. Gøttrup har gennem mange år været meget påvirket af grusgravning, både med hensyn til trafik og gravearbejder meget tæt op ad byens boliger. Miljøpåvirkning ved trafikarbejdet har blandt andet været nævnt i Jammerbugt Kommunes benærkninger til regionens råstofplan. Tilgængelig natur Tidl. råstofgrav (fiskesø) Vejlerne Mødesteder Ørebroskolen Gøttrup forsamlingshus Gøttrup fiskesø Legeplads Landdistriktsprojekter Vesterstrand Ridecenter Søen - ved Ørebroskolen 5 Sammen gør vi en forskel

6 Beskrivelse af Skerping i Helhedsplan13 Skerping Skerping-området ligger sydvest for Fjerritslev, og rummer en række mindre landsbyer, bl.a. Husby, Korsholm, Skerping og Ørebro. Området svarer til Kettrup sogn, der er orienteret mod syd mod Vesthimmerland og mod vest mod Thisted. Området grænser op til planområderne Bejstrup, Skræm, Fjerritslev og Gøttrup. Hele området benævnes sammen med Gøttrup-området for Ørebroområdet. Områdets betydning for Jammerbugten Skerping-området har en rig forhistorie, som vi skal værne om ved fremtidige moderniseringer. Fortællinger om bondeopstanden er en del af kultursporene på denne egn og giver en vis stolthed. Formidling af områdets "glemte" historie kan være et indsatsområde. Natur- og kulturstien er et fyrtårnsprojekt på landdistriktsområdet - til efterligning andre steder. Skerping i tal Skerping-området har en befolkningstæthed på 27 indbyggere pr. km². Befolkningstallet har været stabilt omkring 600 siden slutningen af 1970 erne. Tilflytningen er årligt på 5% og fraflytningen er årligt på 3% af befolkningen. Der er 47% kvinder og 53% mænd. Skerping-området er på 23 km² og området har 560 beboere og 236 boliger. Husstandsstørelsen er på 2,4. Skerping by har 89 beboere og 36 boliger. Der er ikke opført nye boliger i de seneste 12 år, men der er mulighed for at opføre op til 9 nye boliger. Korsholm by har 54 beboere og 33 boliger. Der er ikke opført nye boliger i de seneste 12 år. Husby har 34 beboere og 13 boliger. Der er ikke opført nye boliger i de seneste 12 år. Offentlig og privat service Der er en efterskole i Skerping, hvor en del undervisning og kulturareal er beliggende. Området rummer en del kultur-bygninger fra andelstiden, f.eks. missionshuse, efterskole, forsamlingshuse mv. Der er flere små landsbyer, hvis bebyggelses- og ejendomsstruktur er velbevaret uden mange nye parcelhusudstykninger. Området gennemskæres af Aggersundvej, som visse steder er en barriere for krydsning for mindre børn. Natur- og kultursti er etableret i 2006, og stien forbinder en lang række kultur- og fritidstilbud. Desuden fungerer den som skolesti til Ørebroskolen. Erhverv og turisme Skerping er et typisk landbrugsområde, hvor der er en stor bygningsmasse, som tidligere er anvendt som driftsbygninger for landbruget. Der er et enkelt sommerhus, men ellers ikke registrerede faciliteter for turistsektoren. Der er ca. 60 arbejdspladser i området. 6 Sammen gør vi en forskel

7 Natur, miljø og kulturspor Skerping-området har en speciel forhistorie, da området tidligere har rummet centrale forvaltningsmæssige roller, f.eks. var Kettrup Kirke "Herredskirke" for hele Han Herred, og i Skerping ligger en tidligere herredsbolig. Vejen mellem Aggersund og Fjerritslev er en gammel trækvej, den nordlige forlængelse af Hærvejen op langs den jyske højderyg. Middelalderens konger og kirkeherrer fulgte denne rute, når de skulle til Vendsyssel, fordi der her var kortest til Vesterhavet. Den faste strand var datidens bedste landevej, så undgik man de store mosedrag længere mod øst, der gjorde Vendsyssel utilgængelig. Fra Fjerritslev gik hærvejen muligvis stik Nord mod Grønnestrand, men bl.a. de mange spor af oldtidsveje i Lerup sogn taler for, at man skråede over til Slettestrand. Ågård er de berømmelige Gyldenstiernes stamsæde. Marsk Erik Nielsen, en af Valdemar Atterdags mest betydende mænd skrev sig her til 1365, og godset forblev i hans slægt i henved 300 år. Ågård er et af de mest anseligste voldsteder i landet, middelalderlige voldsteder. Baggrunden er bl.a., at de mange andre steder i landet er sløjfet i forbindelse med etablering af avlsgårde. Ågård var i middelalderen beboet af den berømte slægt Gyldenstjerne og blev stærkt befæstet. Den ødelagdes og afbrændtes under bondeopstanden 1441, men opbyggedes med store stenhuse og 4 tårne, og stod sådan indtil det omkring 1800 udstykkedes af handelsmænd. Den stolte borg blev nedbrudt og brugt til andre byggearbejder. I dag er der kun voldbanker tilbage i gårdens have, og af avlsgården er kun bevaret en rest som almindelig bondegård. Under et oprør i 1368 skulle Aggersborg være blevet ødelagt, og i 1373 målle ridder Niels Eriksen Gyldenstjerne på Ågård forpligtige sig til at genopbygge Aggersborg-slottet med planker, brover, volde og grave lige så gode, som det var før. På den tid blev bønderne endnu mere ufri og retsløse, og kongemagten mistede interessen for Vendsyssel, og den lod bisper og herremænd regere efter forgodtbefindende. Desuden blev et nordjysk ting i Aalborg taget i brug i stedet for sysseltinget i Hjørring. Kort tid herefter ophørte kongerejserne gennem vestvendsyssel fra Aggersborg til Hjørring, og der opstod nye kongelige alfarveje fra Ålborg til Hjørring og Sæby. Sidst i 1300 tallet anlagdes en del nye veje i Jylland, og det besluttedes at anlægge landevejskroer med 4 miles mellemrum. Efter et bondeoprør på øerne i 1438 skulle vendelboer, morsinger og thyboer være samlet, hvor den tidligere kongevej fra aggersborg gik op i landet ved Ågård. Ågård blev plynret og besat af bondehæren, og den indtog fæstningen Aggersborg, der nu blev afbrændt og ødelagt så grundligt, at den aldrig siden er genrejst. Der blev kæmpet flere kampe længere mod syd, men i 1441 fortælles det, at der stod to slag ved Skt. Jørgensbjerg, tæt ved Ågård. Bondehæren sejrede først over hertugens krigsfolk og flere adelige faldt. Der blev af bondehæren opstillet en vognport - med tremmevogne mv. - muligvis hvor Husby Hole nu er. Andre kilder nævner Bidstrup (=Bejstrup), Graneslev, Torups Kær eller Årup Kær. Nogle kilder angiver, at bondehæren var på , men et realistisk gæt er nok ca mand i modsætning til hertugens nogle hundrede svært bevæbnde rytter, skytter og fodfolk. Det var en vanskelig opstilling, og hertugerne overtalte nogle fæstebønder til at rømme området. Det var bønder fra Mors og Thy. Det gav en åbning for fæstningen, og de fleste af bondehæren blev nedhugget på stedet, ingen vendte sig til flugt. "Alle faldne bar sår på forsiden af deres legeme" - om de trofaste almuefolk, der kæmpede med åben pande for deres sag. Kilder angiver bøndernes tab på ca , mens hertugen mistede 600 mand. Der skrives også om dette slag: "Vendelboernes børn begræd i vuggen dette nederlag, og markerne lå længe udyrkede hen." 7 Sammen gør vi en forskel

8 Der gik lang tid før mange hovedgårde i området kom på fode igen, men det medførte, at det blev en herremand fra Han Herred, der blev en af hovedførerne for den revolution, der for altid gjorde ende på bispevældet i Danmark. Indtil år 1500 var Vendsyssel helt domineret af "gejstlige godsejere", der var kun to herremændsslægter der ejende betydeligt fæstegods, det var Gyldenstjernerne på Ågård og Bannerne på Kokkedal. Begge fra Jammerbugten. Syd for Fjerritslev og ved vejen mellem Fjerritslev og Aggersund ligger Skt. Jørgensbjerg, hvor en jordkule med rester af de slagne vendelboer fra det berømte slag i 1441 er begravet. En mindesten for slaget står i Husby Hole. I sommeren 1945 blev der rejst en mindesten ved Husby Hole. Klovenhøj, der ligger ved Kettrup, er en stor jordhøj, der omslutter en jættestue. En fritlagt stenbygget gang fører fra øst ind til kammeret, som er opført af ti kraftige bæresten og to dæksten. Et nyt vindmølleområde ved Drøstrup er udlagt ved lokalplan og VVM. Tilgængelig natur Husby Hole Mødesteder Kettrup Forsamlingshus Korsholm forsamlingshus Ørebro skole Landdistriktsprojekter Søen - Regnbuens nærområde 8 Sammen gør vi en forskel