Motorvejen Kværndrup - Svendborg

Transkript

1 Motorvejen Kværndrup - Svendborg Åbning 26. juni 2009

2 2

3 Forord Den 26. juni 2009 åbner sidste del af Svendborgmotorvejen der er nu motorvej hele vejen fra Odense til Svendborg. Grundlaget for at udbygge Rute 9 er den politiske aftale i 1986 om den faste forbindelse over Storebælt. Man blev enige om, at færgeforbindelsen mellem Fyn (Langeland) og Lolland skulle bevares, efter den faste forbindelse over Storebælt var etableret. Samtidig besluttede man, at Rute 9 skulle udbygges til en højklasset vejforbindelse. Folketinget vedtog i maj 1996 en lov om projektering af en motorvej eller motortrafikvej mellem Odense og Svendborg. Der blev både udarbejdet projekter for en motorvej eller motortrafikvej og for en udbygning af den eksisterende Rute 9. Ud fra disse forslag vedtog Folketinget i 1999, at Rute 9 mellem Odense og Svendborg, i alt 35 km, skulle anlægges som en 4-sporet motorvej. Den 2. oktober 2002 tog daværende amtsborgmester Jan Boye det første spadestik ved Odense, og den 16. september 2006 åbnede de første 19 km motorvej fra Odense til Kværndrup. Nu er den sidste del af motorvejen fra Kværndrup til Svendborg også færdig. Arbejdet med det nye tilslutningsanlæg ved Ring Nord og tilslutningen til Sundbrovej samt ombygningen af to broer i Svendborg er afsluttet. Trafikken har dog siden 2008 kunnet bruge en del af strækningen. Hovedlandevejen Rute 9, som nu bliver erstattet af motorvejen, har været en vej med mange sving, mange kryds og mange ejendomme med direkte udkørsel. Det har været usikkert og utrygt at færdes på vejen for både trafikanter og beboerne langs vejen. Motorvejen betyder også, at man fra de sydfynske kommuner får en nem og hurtig forbindelse til det øvrige motorvejsnet. Den sidste vigtige del i projektet er udskiftning af stibroen ved Gyldenbjergvej. Det vil ske i sommerferien. Derefter kan også de høje vindmølletransporter udnytte Rute 9 hele vejen over Fyn. Dette store projekt er gennemført i et godt samarbejde med kommunerne og det tidligere Fyns Amt. De mange entreprenører har klaret alle udfordringerne, så vejen nu står færdig til åbning. Vi er i Vejdirektoratet glade for og stolte over, at Fyn har fået en smuk og sikker motorvej. Fyn har nu fået en motorvej med nødspor og nødrabatter, så trafikanterne på motorvejen kan føle sig trygge. Samtidig får trafikanter på den gamle Rute 9 samt beboerne langs vejen en mere tryg hverdag. Åbningen af motorvejen betyder, at rejsetiden nedsættes, hvilket vil blive et stort plus. Ikke mindst for de mange pendlere som dagligt vil benytte vejen. Det bliver nemmere at komme fra Svendborg til Odense og omvendt. Per Jacobsen Vejdirektør 3

4 Motorvej giver optimal mulighed for udvikling Flere og flere borgere vælger at slå sig ned i Svendborg Kommune, virksomhederne lukker ikke på stribe mere, og beskæftigelsen i kommunen er steget. Borgmester Lars Erik Hornemann er ikke bleg for at indrømme, at motorvejen har betydet et kvantespring for kommunens mulighed for at udvikle sig. - Det kan næsten ikke beskrives, hvor vigtig motorvejen er for os. Den har haft stor indflydelse på områdets identitet. Før lå Svendborg ude på de små veje. Det var en udkantskommune, der fik tilskud. Nu nærmer vi os en vækst, der ligner væksten i andre områder i Danmark, siger Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann. Borgmesteren har tydeligt kunnet mærke, at der inden for de seneste 2-3 år er flere, der har haft lyst til at slå sig ned i kommunen. Der er blevet meget kortere til Odense, Trekantsområdet og København, og det er derfor også blevet mere attraktivt at bo i Svendborg. Erhvervsliv vælger at blive Også erhvervslivet nyder godt af motorvejen. I en årrække drejede flere store virksomheder i Svendborg nøglen om, men nu er udviklingen vendt. Hjulene begynder at køre den rigtige vej, mener borgmesteren. - Erhvervslivet er de seneste år blevet afklaret i forhold til at kunne blive i Svendborg. Vi ser ikke ret mange lukninger mere. Vi har mange servicevirksomheder, der kører i hele landet, og det betyder enormt meget for dem med en god infrastruktur. Lars Erik Hornemann har været borgmester i Svendborg Kommune siden kommunesammenlægningen 1. januar Tidligere var han borgmester i Gudme Kommune. Beskæftigelsen er steget At virksomhederne har valgt at blive i kommunen og udvikle sig, har haft positiv effekt på beskæftigelsen i kommunen. Arbejdsløsheden har tidligere været høj, men er faldet de seneste år. Motorvejen har dermed været med til både at fastholde og at skabe nye arbejdspladser. 4 Rute 8 tilsluttes motorvejen ved Kværndrup

5 - Og så må vi jo ikke glemme, at Langeland og Ærø også får stor glæde af motorvejen. Jo bedre jobmulighederne er i Svendborg Kommune, jo større chance er der for, at de erhvervsaktive borgere i de to andre kommuner bliver boende, tilføjer borgmesteren. Vej til eller fra Svendborg Går den nye vej så til eller fra Svendborg? Det har borgmesteren en klar holdning til. - Jeg er sikker på, at vejen går mest til Svendborg. Hvad angår folks lyst til at bosætte sig, så er jeg ikke i tvivl om, at det er en vej til kommunen. Vi har mange attraktive boligmuligheder. Vi er jo Øhavets hovedstad, og nu da motorvejen er kommet, kan vi også blive Odenses strandvejskvarter, siger en smilende borgmester. - Men når det er sagt, så skal det også slås fast, at hvis ikke vi er offensive nok med hensyn til erhvervslivet og handelslivet, så kan det blive en vej fra Svendborg. Vi skal udvikle det handelsmæssige. Vi skal være på dupperne. Glimrende samarbejde med Vejdirektoratet Samarbejdet med Vejdirektoratet om motorvejen betegner borgmesteren som glimrende. Han er imponeret over, hvor god Vejdirektoratet har været til at holde tidsplanen for byggeriet. - Der har været lidt trafikale problemer undervejs, men det er hurtigt blevet rettet. Og vejens indføring til Svendborg endte jo med at blive, som vi gerne ville have den, smiler Lars Erik Hornemann. 5

6 Den nye motorvej Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet - anlæg af 35 kilometer motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne kan nu benytte den sidste del af motorvejen, som ender i et nyt tilslutningsanlæg ved Ring Nord. Den sidste etape af Svendborgmotorvejen har sit udgangspunkt i motorvejen syd for Ringe hvor den tidligere 4-sporede strækning (den gamle Rute 9) endte. Herfra forløber motorvejen mod syd, øst for den gamle Rute 9, og øst for omfartsvejen ved Kværndrup. Fra Kværndrup ligger motorvejen meter øst for den gamle Rute 9, frem til Slæbæk Skov og Assensvej. Motorvejen føres videre mod syd i korridoren mellem Slæbæk/Ravnebjerg Skov og den gamle Rute 9. Syd for Heldagervej drejer motorvejen mod vest, så den kommer til at krydse den gamle Rute 9 cirka 500 m syd for Heldagervej. Herefter fortsætter motorvejen i en stor bue mod syd, hvor den ender i et stort tilslutningsanlæg ved Ring Nord. Syd for Ring Nord føres vejen videre ind i Sundbrovej. Vejen har dog ikke længere status som motorvej, og hastigheden sænkes fra 130 km/t til 80 km/t. Samkørselsplads syd for rundkørsel ved Assensvej 6

7 Til og fra motorvejen u Nord for Kværndrup er der anlagt et tilslutningsanlæg, der forbinder Rute 8, Nyborg Bøjden, med motorvejen. Et såkaldt ruderanlæg med to rundkørsler. Derudover er der anlagt en rundkørsel ved Kværndrup Nord. u Kirkeby og Stenstrup får et tilslutningsanlæg, der forbinder Assensvej og Rårudvej med motorvejen. Anlægget består af et ruderanlæg og en rundkørsel ved den gamle Rute 9. u Ved Svendborg er der anlagt et nyt tilslutningsanlæg ved Ring Nord - et såkaldt ½ B-anlæg med rundkørsler. Samkørselspladser De lokale veje De lokale veje Gultvedgyden, Nyborgvej, Mullerrupvej, Hønsehavevej, Højbjergvej, Assensvej, Heldagervej og Ring Nord er ført over eller under motorvejen. Fyns Amt flyttede i 2006 Nyborgvej, Rute 8, nord om Trunderup. Dermed kan Vejdirektoratet senere flytte den del af rute 8, der ligger vest for motorvejen, så også den går uden om Kværndrup. Mullerupvej er flyttet, så den tilsluttes motorvejen syd for Kværndrup. Bredden af de lokale veje, som er ombygget eller flyttet, er som minimum den samme som de eksisterende vejes bredde. u Der er etableret samkørselspladser ved tilslutningsanlæggene ved Rute 8 og ved Assensvej. u Derudover vil der blive en samkørselsplads i forbindelse med et kommende transportcenter ved Svendborg Nord. Tværsnit af motorvejen 7

8 21 nye broer Der er anlagt 21 nye broer og tunneler på strækningen: u 10 broer og tunneler, hvor veje er flyttet eller ført over eller under motorvejen. Det er sket ved Gultvedgyden, Nyborgvej (Rute 8), Mullerupvej, Hønsehavevej, Højbjergvej, Assensvej, Heldagervej og Ring Nord. Derudover er broerne ved Mølmarksvej og Høje Bøge Vej fornyet. u 3 stipassager - to helt nye passager ved den gamle Fåborgvej og Mullerupvej og en fornyelse af den eksisterende stibro ved Gyldenbjergvej. u 8 faunapassager - for vandløb nord for Gultvedgyden, for råvildt nord for Kværndrup, for Trunderup Å og Hågerup Å øst for Kværndrup, for råvildt ved Hønsehavevej og for padder ved Slæbæk Skov. De to store faunabroer ved Ravnebjerg Skov skaber forbindelse mellem skovene øst og vest for motorvejen. Broernes udseende u De vejbroer, der er ført over motorvejen, er åbne 4-fags broer. Denne konstruktion er blandt andet valgt for at gøre dem så slanke som muligt. Overbygningen på de nye broer ved Mølmarksvej og Høje Bøge Vej er reduceret fra 80 cm til 55 cm. u De broer, der fører motorvejen over lokale veje, er tunnelrammer med skrå eller lodrette vægge. u Faunapassagerne er meget forskellige i udseende. Nogle er bygget i beton, andre i stål. Størrelserne varierer også meget afhængigt af, om råvildt skal kunne passere, eller om det blot er til et lille vandløb. Den store faunabro ved Ravnebjerg Skov er udført som to 50 meter lange tunnelrør, som motorvejen passerer igennem. u Stibroen ved Gyldenbjervej er med betonsøjler og ståloverbygning. Tekniske anlæg Motorvejen forløber i en korridor med både naturgas- og højspændingsanlæg. Det har krævet mange og store omlægninger. Det har gjort arbejdet med at anlægge motorvejen mere besværligt og betydet store omkostninger. Blandt andet er flere store master flyttet eller fornyet. Ved Svendborg er en stor kraftvarmeledning desuden flyttet og lagt under motorvejen. Langs med Sundbrovej, fra Fåborgvej til Svendborgsund, er der etableret en afvandingsledning. Arbejdet blev hovedsagelig udført ved styret underboring, men på grund af store stensamlinger gav det blandt andet problemer, da Svendborgbanen skulle passeres. Trafikafvikling under anlægsarbejdet Trafikanterne på Rute 9 har taget motorvejen i brug af flere omgange. De er startet med at køre på motorvejen ned til den del af Rute 8, der er flyttet - først den ene side af motorvejen så begge sider. Derefter har de kørt på motorvejen ned til Assensvej på tilsvarende vis og til sidst helt til Svendborg. Hver gang er rejsetiden blevet kortere. Asfalt lægges på motorvejen nord for Fåborgvej 8

9 Rute 9 Trafikken Tallene i skemaet viser årsdøgntrafikken for Rute 9 - det vil sige hvor mange biler der i gennemsnit kører på vejen i løbet af et år. Tallene for 2007 er baseret på tællinger på de tre åbne strækninger af motorvejen og på to strækninger på den gamle Rute 9. Strækning Trafiktal i 1999 Prognose i 1999 Trafiktal i 2007 for Rute 9 for MV i 2010 For MV / Rute 9 Nord for Årslev MV Årslev - Ringe MV Ringe - Kværndrup MV Kværndrup - Stenstrup Rute 9 Stenstrup - Svendborg Rute 9 Støj Nogle steder er motorvejen gravet ned i landskabet. Det dæmper støjen for flere af de naboer, der bor tæt ved vejen. Ved indføringen til Svendborg skal der sættes en støjskærm op. Samtidig er der benyttet en støjreducerende asfalt i det bynære område ved Svendborg. Ekspropriation og jordfordeling Motorvejen har berørt mange ejendomme. Nogle er blevet totaleksproprieret, fordi al jorden, eller det meste af den, skulle bruges til motorvejen, eller fordi bygningerne skulle fjernes. Andre ejendomme har afgivet en del af jorden. Der er også landbrugsejendomme, hvis arealer er blevet gennemskåret af motorvejen. For at hjælpe disse landmænd er der gennemført en jordfordeling, så ejendommene nu fortrinsvis har jord på samme side af motorvejen som deres bygninger. Ekspropriation u 183 ejendomme har været berørt af ekspropriation. u 33 ejendomme er totaleksproprieret. Ud af de 33 er 20 beboelser nedrevet, og 13 er eller vil blive solgt. u Der er i alt eksproprieret 550 hektar jord. 210 hektar indgår i vejanlægget, og 340 hektar er gået tilbage til lodsejerne ved en jordfordeling. u Ekspropriationerne af de hele ejendomme har både fundet sted som forlodsovertagelser tidligt i forløbet og som normale overtagelser efter detailbesigtigelsen. u Ekspropriationskommissionen er en uafhængig instans. som har gennemført alle ekspropriationerne 9

10 Pendlerlivet er blevet meget nemmere Martin Andersen pendler fra Odense til Svendborg. For ham har motorvejen betydet en mere afslappet og ustresset hverdag. Det firma, han er ansat i, har også mærket den positive effekt af vejen både kollegaer i Jylland og kunderne er kommet tættere på. - Det er enormt nemt nu. Det tager minutter fra jeg starter bilen på arbejde, til jeg holder i garagen derhjemme. Før kunne jeg bruge samme tid på bare at komme ud af Svendborg sådan følte man det i hvert tilfælde, fortæller Martin Andersen. Martin Andersen har i fire år været ansat som marketingchef i virksomheden Planova, der har hovedkontor i Svendborg. Han bor i Bellinge i sydvest-odense sammen med kone og børn, og han indrømmer, at han nok ikke var blevet i virksomheden så længe, hvis ikke motorvejen var kommet. - Strækningen var jo livsfarlig førhen. Man lå i lang tid og blev irriteret over at ligge bag en lastbil eller traktor, og på et tidspunkt var der én, der tog chancen og overhalede. Der var mange uheld. Det var et voldsomt problem, fortæller han. - Jeg har fået en meget mere afslappet og ustresset hverdag. Jeg tænker ikke længere på, at jeg er nødt til at køre på et bestemt tidspunkt for at undgå myldretiden, for der er ingen myldretid på motorvejen på landevejen ville jeg have holdt i en lang kø. Planova: u Producerer butiksinventar u Har indrettet mange butikker på tankstationer rundt omkring i hele verden. Både Shell og Total er kunder. u Hovedkontoret ligger i Svendborg og har 180 ansatte. u Virksomheden har også en fabrik i Toftlund. Toftlund er kommet tættere på På arbejdspladsen har de også mærket at infrastrukturen til og fra Svendborg er forbedret. Virksomheden har daglige afsendelser til resten af Danmark og til Europa, og derudover har Planova en fabrik i Toftlund ved den tyske grænse. - Vi samles jævnligt i Toftlund til møder, og vi har også tit medarbejdere, der kører frem og tilbage mellem de to fabrikker. Det ligner en halvering af tiden nu, og det kan bestemt mærkes, fortæller Martin Andersen. 10

11 - Svendborg er blevet tydeligere på landkortet. Det er blevet en rigtig by med motorvej til. Udenlandske kunder har fået meget nemmere ved at finde frem til os. Før var der mange, vi skulle ud at hente, fordi de var faret vild, siger han og smiler. En sidste gevinst, som Martin Andersen nævner, er muligheden for at tiltrække medarbejdere fra resten af landet. Virksomhedens eksportchef bor i Århus og HR-chefen i Slagelse. Det var ikke muligt uden motorvejen, mener Martin Andersen. Motorvejen er længe ventet Selve anlægsperioden har ikke generet Martin Andersen voldsomt. - Jeg synes, at Vejdirektoratet har gjort det rigtig godt i anlægsperioden. Først har de gjort den ene side færdig, så man kan køre på den, og så den anden side. De har formået at gøre det til mindst mulig gene for os trafikanter. Jeg forstår bare ikke, hvorfor det skulle tage så lang tid at bygge den vej, den er længe ventet, siger Martin Andersen med et smil. Martin Andersen behøver ikke længere at bekymre sig om myldretid. 11

12 Faunapassage 12 ved Ravnebjerg Skov bygges.

13 Natur og miljø Vejdirektoratet har gjort meget for at tage hensyn til både natur og miljø. Der er blandt andet anlagt faunapassager og vandhuller til dyrene. Regnvandsbassiner langs vejen sørger for, at størstedelen af de forurenende stoffer fra vejen ikke ledes ud i naturen. Da Vejdirektoratet fastlagde vejens linjeføring, blev der så vidt muligt taget hensyn til beskyttede naturområder. En del vandløb løber dog østvest, så motorvejen er nødt til at krydse dem, og flere vandhuller er også blevet berørt af motorvejen. For at råde bod på forstyrrelserne af naturen er der etableret flere faunapassager - lige fra mindre faunarør under vejen, der benyttes af potedyr og padder, til store broer, der kan benyttes af råvildt. Der er også anlagt mange nye vandhuller i god afstand fra motorvejen. Der er gjort et stort stykke arbejde for at placere vandhullerne de rigtige steder. Læs mere om dette på side Hasselmusen Der er taget særligt hensyn til hasselmusen, som i forbindelse med Svendborgmotorvejen er blevet kendt i hele Danmark. I Vejdirektoratets bestræbelser på at bevare nogle af ejendommene langs den gamle hovedlandevej, blev nogle af de skovbryn, hvor hasselmusen levede, berørt. I samarbejde med skovejerne blev der på et tidligt tidspunkt foretaget en udtynding i skoven bag skovbrynet. Det skete, for at et nyt skovbryn kunne stå klar til hasselmusen, når det gamle skulle ryddes til motorvejen. Jord kørt på lossepladsen Vejdirektoratet har analyseret råjorden og jorden i rabatterne ved de veje, der er nedlagte og opbrudt. Den forurenede jord er i nogle tilfælde placeret i et vejareal, hvor den ingen skade gør. Men da stort set hele strækningen fra Odense til Svendborg er beskyttet som område med drikkevandsinteresser, er den forurenede jord ofte kørt til en godkendt losseplads. I forbindelse med, at flere mindre vandhuller er udgravet og nedlagt, er der fundet gammelt lossepladsfyld. Det er også kørt til en godkendt losseplads. Regnvandsbassiner For at mindske risikoen for, at der kommer miljøfremmede stoffer i vandløbene, bliver regnvand fra vejen ledt til nogle regnvandsbassiner. Bassinerne er forsynet med olieudskillere, så det er muligt at forhindre en forurening af vandløbet, hvis der fx sker et uheld med en tankvogn. Bassinerne regulerer samtidig regnvandets udløb til bække og åer, så vandløbene ikke oversvømmes eller eroderes. Vi har søgt at udforme regnvandsbassinerne som naturlige søer, der er tilpasset landskabet og beplantningen i området. Læs mere om regnvandsbassinerne på side Foto: Trente Mølle Naturskole 13

14 Biolog har undersøgt dyreliv i vandhuller Inden motorvejen blev anlagt, brugte biolog Niels Damm flere måneder på at kortlægge dyrelivet i vandhullerne langs ruten for motorvejen. Resultaterne blev brugt i planlægningen af, hvor nye vandhuller skulle placeres. Efter en del af motorvejen er åbnet, har han undersøgt de nye vandhuller. Det viser sig, at over halvdelen allerede er taget i brug af dyrene. Det kan ikke undgås, at naturen bliver påvirket, når der bliver anlagt en ny motorvej. Engog moseområder bliver nedlagt, og en række vandhuller bliver fyldt op. Derudover skaber motorvejen en barriere i landskabet, så dyrene ikke kan bevæge sig frit i samme grad som før. Hvad er EF s Habitatdirektiv? Et direktiv fra EU der forpligter alle medlemslande til at beskytte en række arter mod drab, forstyrrelse og ødelæggelse af deres levesteder. Niels Damm Undersøgelser af padder For at råde bod på denne forstyrrelse af naturen opretter Vejdirektoratet såkaldte erstatningsbiotoper (Se faktaboks s. 15). Det kan både være nye enge, nye moser og nye vandhuller. Vejdirektoratet anlægger også passager til dyrene over eller under vejen og planter ledehegn, der skal føre dyrene sikkert hen til passagerne. Det er vigtigt, at vandhuller, enge og moser etableres de rigtige steder der hvor dyrene er. Derfor bad Vejdirektoratet i 2004 biolog Niels Damm, Amphi Consult, om at undersøge dyrelivet i de mange vandhuller langs den kommende motorvej. Undersøgelser af padder Niels Damm fokuserede især på padderne, da netop padder er meget sårbare over for trafikerede veje nær deres yngle- og levesteder. Undersøgelsen var særdeles grundig. I foråret 2004 talte Niels Damm paddeæg i alle vandhullerne, og i sensommeren fangede han larver af padderne ind med ketsjer og registrerede dem. Mellem Odense og Ringe fandt Niels Damm de mere almindelige paddearter: butsnudet frø, lille vandsalamander og skrubtudse. Syd for Ringe fandt han yderligere tre arter: springfrø, grøn frø og stor vandsalamander. Springfrø og stor vandsalamander er særligt beskyttede af EF s Habitatdirektiv. Det viste sig, at enkelte af de vandhuller, der skulle fyldes op, netop var vigtige ynglesteder for de to beskyttede arter. 14 Ved at fiske med ketsjer fandt Niels Damm i sommeren 2008 larver af stor vandsalamander i over halvdelen af erstatningsvandhullerne. Foto: Cecilie Damm

15 Resultater brugt i planlægning Niels Damms kortlægning gav en detaljeret viden om, hvor de forskellige arter lever. Det har gjort det muligt at placere erstatningsbiotoper og paddehegn der, hvor behovet er størst. Da springfrø og stor vandsalamander er de mest truede paddearter på strækningen, har man gjort meget for at redde netop disse arter mod at uddø. Syd for Ringe sigter erstatningsvandhullerne primært mod at gavne de to paddearter. De øvrige paddearter stiller mindre krav til deres ynglevandhul og levested, end de sjældnere arter. Når der anlægges et vandhul til en sjælden art, får de mere almindelige arter også stor gavn af indsatsen. Bliver de nye vandhuller brugt? Efter motorvejen til Kværndrup åbnede i 2006, har Niels Damm undersøgt, om padderne er begyndt at yngle i de nye og forbedrede vandhuller. Det viser sig, at over halvdelen af erstatningsvandhullerne syd for Ringe bliver brugt af springfrø og stor vandsalamander. Efterhånden som vandhullerne modnes, og der kommer en varieret vegetation, vil endnu flere af erstatningsvandhullerne blive brugt, mener Niels Damm. Nygravede vandhuller skal ofte modnes omkring 3 år, før de har en tilstrækkelig vegetation til at fungere som ynglested for padder. I oprensede mergelgrave skal der ofte kun gå et år, før dyrene søger derhen. Hvad er en erstatningsbiotop? u En biotop er et mindre område (vandhul, skov, eng m.v.), som er levested for en eller flere dyrearter. En erstatningsbiotop er et nyskabt levested, en eng eller et vandhul. u På strækningen mellem Odense og Svendborg er der nedlagt 24 vandhuller med et areal på kvadratmeter og knap kvadratmeter eng og mose. u Til erstatning er der oprenset 24 gamle vandhuller og gravet 26 nye vandhuller. Tilsammen har de et areal på kvadratmeter. Der er også oprettet kvadratmeter ny eng. Springfrøen lever i løvskove og skjuler sig ved at have samme farve som et vissent bøgeblad. Foto: Niels Damm 15

16 Regnvandsbassiner virker efter hensigten Forskere fra Aalborg Universitet har i en længere periode undersøgt effekten af de regnvandsbassiner, Vejdirektoratet anlægger langs motorvejene, og nogle af undersøgelserne har fundet sted ved Årslev. Undersøgelserne viser, at størstedelen af de forurenende stoffer fra vejen bliver i bassinerne, som det er hensigten. Af ph.d. Thomas Ruby Bentzen, Aalborg Universitet Når du kører af sted på motorvejen, tænker du nok ikke på, at der hvert år løber cirka 20 millioner liter regnvand fra hver kilometer motorvej. Før motorvejen var anlagt, endte vandet som grundvand og strømmede langsomt til nærliggende bække og åer. Nu da motorvejen hindrer regnvandet i at sive ned i undergrunden, ledes det til kunstigt anlagte søer regnvandsbassiner og derfra videre til de nærliggende vandløb. Desværre skifter regnvandet karakter fra det øjeblik, det lander på motorvejens overflade fra at være rent regnvand til at være forurenet med diverse miljømæssigt uønskede stoffer. Det kan blandt andet være dækrester og tungmetaller som cadmium, krom, nikkel og zink. Disse stoffer fører regnvandet med sig til regnvandsbassinerne. Thomas Ruby Bentzen undersøger regnvandsbassin 16 ved Årslev. Foto: Lene Schack.

17 Undersøgelse af bassinerne Men hvad sker der så med disse forurenende stoffer? Bliver de i bassinerne, eller fortsætter de ud i vandløbene til skade for naturen? Antagelserne har hidtil været, at størstedelen af stofferne bundfældes i bassinerne og dermed ikke fortsætter ud i naturen. For at få dokumenteret dette har Aalborg Universitet og Vejdirektoratet de seneste år samarbejdet om at undersøge transporten af de forurenende stoffer. Det er blandt andet sket med målinger langs den nye motorvejsstrækning ved Årslev. Størstedelen af de undersøgte stoffer er tungere end vand. Og undersøgelserne har vist, at hvis forholdene ude i regnvandsbassinerne er optimale, vil op imod 80% af forureningen blive tilbage i bassinerne i stedet for at fortsætte med vandet ud i de naturlige vandløb. Et kraftigt regnskyl giver ofte så meget regnvand fra motorvejen, at de vandløb, der skal modtage regnvandet, vil oversvømme, hvis det hele kom på en gang. Derfor fungerer bassinerne også som opmagasineringsdepoter for regnvandet. Tømningen af bassinerne kan godt strække sig over flere dage efter, at det er holdt op med at regne, så stofferne har god tid til at bundfældes. Resultater kan bruges ved fremtidens veje Hvad er så optimale forhold for et regnvandsbassin? Det giver undersøgelsen også svar på. Den viser nemlig, at jo større bassinerne er, jo længere indløb og udløb placeres fra hinanden, jo mere læ der er i bassinet, og jo større vanddybden er - jo flere af de forurenende stoffer bliver tilbage i bassinerne. Foto: Thomas Ruby Bentzen Resultaterne er vældig brugbare i forhold til anlæg af veje og regnvandsbassiner fremover. Det er nu dokumenteret, hvilken effekt et regnvandsbassin har, og der er kommet en viden om, hvordan bassinerne kan forbedres. Det kan både vejfolk, trafikanter og miljøet glæde sig over. 17

18 u Vestas fabrik i Rudkøbing producerer vindmølletårne u Fabrikken har cirka 230 medarbejdere u Et vindmølletårn kan være over 100 meter langt og 4 meter bredt u Vestas største markeder er Skandinavien, Tyskland og Østeuropa. 18 Broen ved Høje Bøge Vej får større frihøjde, så blandt andet vindmølletransporterne kan komme under broen.

19 Vi er meget afhængige af vejnettet Motorvejen har skåret en del af transporttiden, når Vestas transporterer deres kæmpestore vindmølletårne fra fabrikken i Rudkøbing til kunderne i Skandinavien og Europa. Samtidig undgår de store vindmølletransporter at genere en række mindre bysamfund. Vice President for Tower Production Flemming Rasmussen På Vestas fabrik i Rudkøbing har de kun positivt at sige om motorvejen. Den åbne del af Svendborgmotorvejen er allerede taget i brug af de store transporter, der fragter vindmølletårne ud til kunderne. - Vi er vældig glade for den nye motorvej. Vi er meget afhængige af vejnettet, for vi har jo ikke andre muligheder. Transporterne kan ikke ske via havnen, så mølletårnene skal herfra via vejnettet, fortæller Flemming Rasmussen, Vice President for Tower Production i Vestas. Til glæde for medtrafikanter og lokalsamfund Før motorvejsbyggeriet gik i gang, kørte vindmølletransporterne på Rute 9 hele vejen fra Rudkøbing til Odense for herfra at komme på motorvejen Kolding - Nyborg (E20). Det var ofte til gene for vejens trafikanter, der havde svært ved at overhale transporterne. Under det meste af anlægsperioden har Vestas været nødt til at benytte landevejen til Nyborg, da der på grund af anlægsarbejdet ikke har været plads til de store vindmølletransporter på Rute 9. Det har lagt et par timer til transporttiden, og transporterne har været nødt til at køre igennem en række mindre bysamfund. - Nu slipper vi for at genere lokalbefolkningen i de mindre byer. Det er dejligt både for dem og for os. Og så er det jo også en del nemmere for os at køre på motorvejen. Vi må jo erkende, at transporterne ikke bliver mindre, siger Flemming Rasmussen. Hurtigere for både medarbejdere og kunder Det er ikke kun vindmølletransporterne, der kommer til at nyde godt af motorvejen. Det er også blevet lettere for både medarbejdere og kunder at komme til fabrikken. Før tog det en god time fra Odense, nu er der skåret markant i rejsetiden. - Vi har allerede flere medarbejdere, der bor i Odense, for eksempel vores fabriksdirektør. Den nye motorvej giver os endnu bedre mulighed for at tiltrække arbejdskraft fra området omkring Odense, fortæller Flemming Rasmussen. Sidste bro hævet i august Det sidste stykke vej gennem Svendborg by er parat til de store transporter i august, når den sidste bro er hævet. Indtil da må de store vindmølletransporter fortsætte med at køre en omvej igennem byen for derefter at køre på motorvejen ved Ring Nord. 19

20 Fra Odense til Svendborg i et spor! Vej på vej på vej, ja det var faktisk, hvad arkæologerne fandt netop der, hvor den nye motorvej krydser den gamle Rute 9 ved Rødskebølle lige nord for Svendborg. Af Lars Ewald Jensen, museumsinspektør, Svendborg Museum Et kort stykke af den gamle Rute 9 blev gravet væk for at give plads til motorvejen lige nord for Svendborg. Nedenunder den gamle hovedvejs asfalt lå et lag af sten på størrelse med håndbolde, derunder noget grus og skærver og i bunden blot lidt mørkt farvet jord. Nutidens vejbyggere kiggede lidt på skærver, grus og sten og konstaterede, at det ikke lige er den måde, vi ville lave en vejkasse i dag. Vejens historie fra hjulspor til motorvej samlet på netop ét sted var repræsenteret ved resterne af vejen selv. Vej siden middelalderen? Den ældste vej bestod blot af to hjulspor med en afstand på mellem 1,5 og 2 meter. Hvor gammelt dette hjulspor er, kan vi ikke afgøre, men det kan være helt tilbage fra middelalderen. Hjulsporet ses blot som cm fordybninger i undergrunden. Hjulsporet blev afløst af den første egentlige vej omkring år 1800, hvor der blev gennemført store vejreformer i Danmark. Det skete omtrent samtidig med, at gårdene flyttede ud fra landsbyerne for at få deres jorde samlet omkring gården, den såkaldte udskiftning. Man styrkede infrastrukturen i landet betydeligt ved nyt vejbyggeri, og den første direkte vej mellem Odense og Svendborg blev etableret. Hjulspor i forgrunden i venstre side stenlagt. Den gamle Rute 9 ligger til venstre og den nye motorvej til højre. 20 Kun få rejste hele vejen Det ældre hjulspor var egentlig slet ikke en forbindelse mellem Odense og Svendborg, men en forbindelse mellem købstæderne og deres opland. Man kunne godt tage vejen fra Svendborg til Rødskebølle, videre til Kirkeby, Stenstrup og nord over til Odense, men det tog lang tid, og vejen var i dårlig stand. Der har kun været få personer, der rejste mellem de to købstæder. Købmænd, gøglere og offentlige personer har selvfølgelig bevæget sig rundt mellem købstæderne, men den almindelige befolkning var langt mere stedbundne end i dag. Transport af varer foregik over havet, der helt frem til slutningen af det 18. århundrede var langt den vigtigste transportform for handel. Jernbanen forbandt de to byer På udskiftningskortene fra omkring år 1800 kan man både se forløbet af det gamle hjulspor og af den nye vej, som er anført til 22 alens bredde eller 13,81 meter. Det var jo en voldsom forbedring, da den også var belagt med skærver. På kortene står også anført, at vejen kom fra Odense, men rent trafikmæssigt var det først med jernbanen i 1878, at de to købstæder blev bundet sammen. Fra 1838 gik der ganske vist dagvogn mellem de to byer, men kun nogle få gange om ugen. Ældre mennesker kan endnu huske, at vejen ikke var asfalteret på hele strækningen. Først med den udbredte bilisme fra starten af 1960 erne fik den snart overbelastede Rute 9 den betydning, som nødvendiggjorde den nye motorvej.

21 Et hav af bopladser tæt ved Svendborg Hele strækningen mellem Kværndrup og Svendborg har været særdeles rig på arkæologiske fund. Faktisk har de sidste 2½ km ind til Svendborg været én lang, ubrudt række af bopladser fra sten-, bronze- og jernalder. Af Lars Ewald Jensen, museumsinspektør, Svendborg Museum Ved Rårud ligger motorvejen lige oven i en gård, der blev revet ned i Ved udgravningen af gården viste det sig, at den første bygning på stedet blev opført omkring år 1200! Men omkring 1000 år tidligere syntes jernalderens mennesker også, at stedet var godt. Gården var bygget oven på flere huse og en jernudvindingsovn fra omkring Kristi fødsel. På de sidste par kilometer ind til Svendborg har der været levn fra en lang række bopladser både fra sten-, bronze- og jernalder. For en gangs skyld har vi ikke bare én boplads, men mange. Vi kan derfor sammenligne pladser i samme område og måske forstå, hvordan pladserne fordelte jorden imellem sig og udvekslede varer og idéer. En halv romersk denar Selvom de gamle hjulspor gik fra landsby til landsby, og handlen i oldtiden var lille, ja så spredte idéer og værdifulde varer sig alligevel ud over Europa. Lerkar fra Fyns bronzealder (1.800 f. Kr. til 500 f. Kr.) ligner samtidige lerkar i resten af Sydskandinavien. Ved Falle Mølle dukkede en boplads fra 300-årene op under motorvejen. Det er ganske tæt ved det sted, hvor drengen Kristian Hansen i 1861 fandt en samtidig efterligning af en romersk mønt i guld. En detektorafsøgning i forbindelse med udgravningen gav da også en halv romersk denar. Halv romersk denar af Marcus Aurelius, kejser e. Kr. Mønten har været i omløb længe og kan være kommet til Norden længe efter år 180. Jo idéer og særlige genstande spredte sig ud over Europa allerede i oldtiden, men hastigheden og transportmidlerne nødvendiggjorde ikke en motorvej. 21

22 Hvide kors gav opmærksomhed I 1995 blev det for meget for bådbygger Arne Wahl. Som nabo til landevejen fra Odense til Svendborg havde han været vidne til en række voldsomme trafikuheld. Han besluttede derfor at råbe både trafikanter og politikere op ved at sætte hvide kors langs vejen et for hver trafikdræbt. - Det var mindst en gang om måneden, det sagde bang. Det var ikke alvorlige uheld hver gang, men jeg frygtede altid, hvad jeg nu kom ud til, fortæller Arne Wahl. Arne Wahl har boet og arbejdet klods op ad den ulykkesplagede Rute 9 i en menneskealder. Han er bådbygger og har sit værksted på samme adresse som sin private bolig. Naboskabet til Rute 9 har gjort, at han ofte har været først på ulykkesteder, når der har været trafikuheld på landevejen. Han har givet førstehjælp og tilkaldt Falck, men flere gange uden at det er lykkedes at redde de tilskadekomne. Kors sat op i afmagt Idéen med de hvide kors fik Arne Wahl i 1995 efter mange bilture ned gennem Østeuropa. Der var det helt normalt at sætte kors og blomster langs vejen. Han startede med at sætte nogle få kors op i nærheden af hjemmet, dér hvor han havde været vidne til dødsfald. - Det var i en form for afmagt det kunne ikke blive ved. Jeg ønskede først og fremmest at gøre trafikanterne opmærksomme på, at det kunne være med livet som indsats at køre på vejen, fortæller Arne Wahl. Og det lod til, at trafikanterne forstod budskabet. - Jeg bor så tæt op ad vejen, at jeg altid har kunnet høre bilerne som et åndedræt. Pludselig ændrede åndedrættet sig, og jeg kunne høre, at de ikke havde så meget fart på mere. Kors hele vejen til Odense Nogle få syntes, at korsene var makabre, men langt de fleste var positive. - Folk spurgte, om det var et kors for hende eller ham, som de kendte. Efter kort tid begyndte folk også at kontakte mig for at få mig til at sætte kors op ud for deres boliger. Alle der boede langs vejen var dybt berørte af de mange uheld, fortæller Arne Wahl. Det endte med hvide kors fordelt på strækningen mellem Svendborg og Odense, så vidt Arne Wahl husker. Underskrifter overrakt på Christiansborg For også at råbe politikerne op fik Arne Wahl og de nærmeste naboer startet en underskriftindsamling. De fik indsamlet mere end underskrifter på kort tid. Samtidig fik daværende borgmester i Egebjerg Kommune, Poul Weber, samlet en række borgmestre i området til fælles front for sagen. Borgmestrene drog til Christiansborg for at overrække de indsamlede underskrifter til Arne Melchior, daværende formand for Folketingets trafikudvalg. 22

23 Arne Wahl husker, at han var på ferie på Bornholm, da han blev ringet op af Poul Weber. Han bad Arne Wahl om at komme til Christiansborg for at overrække underskrifterne. - Jeg spurgte, om de ikke selv kunne gøre det, men Poul Weber syntes, at det skulle være mig, så det endte med, at jeg tog et fly til København. - Da jeg overrakte underskrifterne, sagde jeg: Disse underskrifter er ikke skrevet med blæk, men med blod, husker han. Om det var Arne Wahls hvide kors og de mange underskrifter, der fik politikerne til at sige ja til en motorvej mellem Odense og Svendborg, er svært at sige. Selv er han overbevist om, at det har gjort en forskel. En befrielse Arne Wahl har ikke oplevet nogen uheld i de seneste år, og det er en stor befrielse for ham. - Før var jeg hele tiden på vagt ligger der nu nogen i en blodpøl. Jeg ville heller ikke cykle eller gå langs vejen om aftenen, for det var meget ubehageligt. Han må dog indrømme, at der tidligere kom flere kunder i butikken. - Jeg har da mistet nogle strøgkunder, men det har været det værd, siger Arne Wahl med overbevisning i stemmen. Jeg har fået det vældig godt nu. Bådbygger Arne Wahl foran sit hjem og sin arbejdsplads, der ligger tæt op ad den gamle Rute 9. 23

24 Våd sommer gav entreprenørerne hovedbrud Sommeren 2007 var en af de mest regnfulde somre i mands minde, og det har givet entreprenørerne grå hår i hovedet. De formåede at holde tidsplanen alligevel. Johnny Østergaard, regionschef, M.J. Eriksson 24 Det første, de to entreprenører Johnny Østergaard (M.J. Eriksson) og Erik Steen Kristensen (K.L. Kristensen) nævner, når man spørger til motorvejsbyggeriet, er den katastrofalt våde sommer i Den sommer har givet frygtelige minder. Vi holdt stille hele sommeren og kom først rigtig i gang i oktober. Det betød selvfølgelig, at vi kom meget bagud med arbejdet, og vi måtte sætte en masse ekstra folk på i efteråret, fortæller Johnny Østergaard. Kigger man på DMI s hjemmeside kan man se, at entreprenørerne ikke overdriver. Sommeren 2007 blev kåret som den tredjevådeste siden 1874, hvor DMI målte for første gang. Erik Steen Kristensen fortæller, at K.L. Kristensen benyttede de få gode dage, der var, og fik omrokeret en del på rækkefølgen af arbejdsopgaver. På den måde formåede de at indhente forsinkelsen. At den fynske ler ikke er sådan at arbejde med, kan begge entreprenører også bekræfte. Rigtig meget jord er blevet udskiftet med sand og grus, og det har krævet meget tid og mange ressourcer. M.J. Eriksson: Vi har lært en masse For M.J. Eriksson har en af de store udfordringer været at takle det styringsmæssige i en totalentreprise, fortæller Johnny Østergaard. Strækning opdelt i 2 entrepriser Motorvejen mellem Kværndrup og Svendborg har været opdelt i to etaper: u På de 12 kilometer motorvej mellem Kværndrup og Stenstrup, som åbnede for trafik i 2007, har entreprenørfirmaet M.J. Eriksson haft ansvaret for at detailprojektere og anlægge motorvejen (totalentreprise med bygværker, jordog belægningsarbejde, skilte, hegn m.v.). u På de sidste 4 kilometer motorvej mellem Stenstrup og Svendborg har K.L. Kristensen haft ansvaret for jord- og belægningsarbejdet og hegn m.v. Netop den strækning, M.J. Eriksson har stået for, er udbudt som en totalentreprise. Det vil sige, at M.J. Eriksson både har haft ansvaret for den detaljerede projektering af vejen og for selve anlægsarbejdet. Det er første gang, firmaet har prøvet dette på så stort et vejprojekt. Der har været mange underentreprenører, som firmaet selv har skullet lave aftaler med, fx de entreprenører, der har bygget broerne. Selve styringen og koordineringen af de mange forskellige arbejder har også krævet en del. - Men det har lært os en hel masse, som vi kan bruge i fremtidige projekter, mener Johnny Østergaard.

25 Erik Steen Kristensen, direktør, K.L. Kristensen K.L. Kristensen: En arbejdsplads tæt på boliger og trafik KL Kristensen har stået for både jordarbejdet og belægningsarbejdet på den del af motorvejen, der berører den yderste del af Svendborg by. Der har derfor været bebyggelse tæt på motorvejen, og det har sat sit præg på arbejdet, fortæller Erik Steen Kristensen. - På en strækning krævede projektet, at der skulle hamres en spunsvæg ned, inden der blev gravet ud til vejen. Husene ligger så tæt på, at de ville styrte ned, hvis det ikke blev gjort. Også trafikken har givet en del udfordringer. Den gamle Rute 9 krydser motorvejen på den strækning, K.L. Kristensen har anlagt, og det har været et krav, at landevejen skulle holdes åben for trafik i hele anlægsperioden også for vindmølletransporter. Det har krævet en del kreativ tænkning, men det er lykkedes at holde den åben gennem hele perioden. K.L. Kristensens folk har i øvrigt måttet sande, at ikke alle trafikanter overholder de fartbegrænsninger, der er angivet. - Vores folk har arbejdet tæt op ad trafikken. Det har ikke altid været lige rart, men vi har haft meget fokus både på deres og trafikanternes sikkerhed, fortæller Erik Steen Kristensen. Jordarbejde syd for Ring Nord. 25

26 Naboerne kiggede forbi Som indgang til Svendborg ligger Danmarks største faunapassage med sine to enorme tunnelrør. Entreprenørfirmaet C.G. Jensen har bygget broen og oplevede undervejs, at mange nysgerrige borgere kom forbi for at kigge nærmere på byggeriet. Jørn Asmussen, divisionschef, C.G. Jensen McDonalds-broen, kavalergangen kært barn har mange navne. Den store faunapassage nord for Svendborg fik meget omtale, allerede inden den var færdig. Jørn Asmussen (C.G. Jensen) har haft det overordnede ansvar for byggeriet, og han har oplevet en stor lokal interesse for broen. - Der var meget snak om faunapassagen om man var for eller imod, og om den nu var nødvendig. Men da det først var besluttet, at den skulle bygges, og vi gik i gang med byggeriet, oplevede vi kun positiv interesse. Der kom mange lokale forbi af ren og skær interesse. De ville se, hvad vi lavede. Så fik de en kop kaffe, og vi fortalte lidt om arbejdet, fortæller han. To vejbroer C.G. Jensen har også bygget to vejbroer på strækningen. Broen ved Ring Nord skulle egentlig have været støbt ved siden af vejen og derefter skubbet på plads, men planerne blev ændret. - Vi fandt ud af, at det sagtens kunne lade sig gøre at omlægge trafikken og støbe broen på stedet. Det sparede os for en del usikkerheder i arbejdet det er jo lidt kompliceret, når en bro skal skubbes på plads, fortæller Jørn Asmussen. Han er i øvrigt meget glad for det gode samarbejde, firmaet har haft med Vejdirektoratet. Han har oplevet en stor vilje til at finde de mest praktiske løsninger. Broen har dog været lidt af en udfordring for entreprenørfirmaet. Især støbningen har krævet meget planlægning. - Vi har ikke prøvet at bygge så stor en faunapassage før, men heldigvis havde vi en meget erfaren formand, der har bygget mange broer. Og da vi først kom i gang, gik det over al forventning. Vi er da lidt stolte af broen i dag. Det har været sjovt at være med, fortæller Jørn Asmussen. C.G. Jensen har bygget: u Den store faunabro i skoven nord for Svendborg u Den mindre faunabro over den gamle Rute 9 u Vejbro ved Heldagervej u Vejbro ved Ring Nord 26

27 Broer hævet i Svendborg by For at skabe plads til de store særtransporter, der kører ad Rute 9 igennem Svendborg by, er entreprenørfirmaet Arkil i gang med at bryde tre gamle broer ned. De skal bygges op igen med en større frihøjde under broen. - Det har været lidt sejt i vinter, da det både er svært at arbejde med støbning og belægning i frostvejr. Men her i foråret er det gået rigtig godt, fortæller Martin Pedersen (Arkil), der er ansvarlig for hævningen af tre broer over Svendborgvej. En af de store udfordringer har været at bryde de eksisterende broer ned, da de ligger meget tæt på husene langs vejen. Broen ved Høje Bøge Vej ligger kun 1,5 meter fra soklen på det nærmeste hus. - Jeg var meget spændt på, om vi kunne holde os under den fastsatte grænse for rystelser, for ellers måtte vi jo finde en alternativ måde at bryde broen ned på. Grænsen var 5 mm i sek. Da vi kom i gang, målte vi rystelserne til 4,9 mm i sek. Så vi klarede den lige, fortæller Martin Pedersen. Martin Pedersen, Arkil Nu er det kun stibroen ved Gyldenbjergvej, der mangler at blive udskiftet. Arbejdet med denne bro er udsat til sommerferien for at undgå at genere de mange skoleelever fra Vestre Skole, der bruger stibroen til og fra skole. En anden udfordring har været selve byggemetoden. Formen til broen er klodset op, mens den bliver støbt, hvorefter broen sænkes ned på plads, efter den er støbt færdig. Metoden er brugt for at skabe den nødvendige plads til, at trafikken kan passere neden under broen i hele byggeperioden. - Da vi først havde prøvet metoden af på broen ved Mølmarksvej, gik det over stok og sten med den næste bro ved Høje Bøge Vej, fortæller Martin Pedersen. Erfaringerne kunne bruges med det samme. Tre broer over Sundbrovej hæves: u Bro ved Mølmarksvej u Bro ved Høje Bøge Vej u Stibro ved Gyldenbjergvej 27

28 Projektleder med helt fra starten Steen Ogstrup har været projektleder på motorvejsprojektet Odense - Svendborg, siden anlægsloven blev vedtaget for 10 år siden. Det har budt på flere store udfordringer og mange gode oplevelser. Da Folketinget i 1999 vedtog en anlægslov for motorvejen mellem Odense og Svendborg, blev Steen Ogstrup udnævnt til projektleder på det store motorvejsprojekt. Projektet var dog ikke helt nyt for Steen Ogstrup. Han havde arbejdet som projekterende ingeniør på projektet siden Det var allerede blevet til mange køreture i området og mange streger på kortet. - Det nåede vi desværre ikke. Til gengæld har Svendborg fået en meget bedre indføring af motorvejen sammenlignet med det oprindelige projekt. Blandt andet er Indianerkrydset fjernet. Men det kostede noget tid, da der både skulle gennemføres nye undersøgelser og en ekstra høring, inden vi havde det rigtige projekt, fortæller Steen Ogstrup. Steen Ogstrup, projektleder I dag snor motorvejen sig så igennem landskabet, og Steen Ogstrup kan se tilbage på 10 år med en spændende og udfordrende hverdag. Flere store udfordringer Steen Ogstrup fremhæver ombygningen af den 4-sporede landevej (den gamle Rute 9) mellem Ringe og Kværndrup som en af de store udfordringer. Det var vanskeligt at ombygge landevejen til motorvej samtidig med, at trafikanterne kørte på vejen. Den lille hasselmus har også givet en del hovedbrud, da den er beskyttet af et EU-habitat. Der har været mange forskellige forslag i spil om, hvordan man kunne sikre dens overlevelse, ligesom den gang på gang har sat dagsordenen i medierne. Endnu en udfordring har været at få projektet gennemført til tiden. Motorvejen skulle efter planen have været færdig i Kontakten til borgerne En af de arbejdsopgaver, Steen Ogstrup har prioriteret højt, har været kontakten til de lokale samfund langs vejen. Motorvejen forløber gennem områder med megen bebyggelse, og det har været vigtigt at tage størst muligt hensyn til de borgere og virksomheder, som motorvejen berører. - Der har været mange besøg hos borgerne i området, men også stor kontakt med samarbejdspartnere i det tidligere Fyns Amt og kommunerne på strækningen, og med rådgivere og entreprenører. - Det er en meget vigtig del af mit arbejde som projektleder, og jeg kan rigtig godt lide kontakten til andre mennesker. Det må ikke kun være teknik og skrivebordsarbejde det hele, siger Steen Ogstrup. Det er ikke mange utilfredse borgere, han har haft i røret i løbet af årene. Der har været en god dialog, og de fleste har været forstående. 28

29 På grund af de mange uheld på den gamle Rute 9 og på grund af den dårlige fremkommelighed har stort set alle kunnet se behovet for en motorvej. En smule stolt Når Steen Ogstrup i dag kigger på den færdige motorvej, vil han godt indrømme, at han er en smule stolt. - Jeg synes motorvejen ligger rigtig flot i det åbne land, og det store kløverblad ved Odense er jeg også godt tilfreds med. Det var lidt af en udfordring at få plads til anlægget og at ombygge broen over E20, mens trafikken fortsatte med at køre, men det lykkedes. Det bliver en stor dag for Steen Ogstrup, når snoren til det sidste stykke motorvej klippes. Det er punktummet for mere end 10 års arbejde. Han er dog allerede godt i gang med næste store opgave en motortrafikvej mellem Holbæk og Vig. Så der er ikke meget tid til at hvile på laurbærrene. Stor faunatunnel for Sallinge Å bygges. 29

30 Fakta fra motorvejen Kværndrup - Svendborg Motorvejens bredde u Motorvejens standardbredde er 28 meter u Motorvejen er opdelt i: w 2 kørebaner a 8,5 meter inkl. kantbaner a 0,5 meter. w 2 belagte nødspor a 2,5 meter. w 2 nødrabatter ind mod midterrabatten a 1,0 meter. w 2 yderrabatter a 1,0 meter. u Midterrabatten er minimum 2 meter, men varierer i bredde for at sikre, at trafikanterne har gode oversigtsforhold på alle strækninger. Derfor er motorvejen nogle steder bredere end 28 meter. Entreprenørerne har: u Flyttet 1,7 millioner kubikmeter jord u Fjernet kubikmeter blødbund u Kørt kubikmeter sand og grus til motorvejen u Udlagt kvadratmeter asfalt. u Udlagt 130 km rørledninger og dræn, der skal lede vandet væk fra vejen u Sat 32 km autoværn og 20 kilometer vildthegn op langs motorvejen og langs skærende veje u Brugt ton jern og kubikmeter beton til broerne Belægning Opbygningen af belægningen på motorvejen er beregnet til at kunne holde til den forventede trafik i cirka 20 år. Den består af: u Slidlag: 3,5 cm skærvemastiks (SMA) eller 2 cm støjreducerende slidlag (SRS) u Asfaltbetonbindelag (ABB): 6,5 cm af en særlig stabil asfalt u Grusasfaltbeton (GABII): 12,5-14 cm u Stabilt grus (SGII): 20 cm u Bundsand (BS): cm Den bynære strækning ind til Svendborg er udført med det støjreducerende slidlag (SRS). Sikkerhed og udstyr På motorvejsstrækningen er der etableret følgende udstyr: u Dobbeltsidet stålautoværn i midterrabatten u Enkeltsidet stålautoværn i yderrabat efter behov u Retroflekterende vejvisningstavler u Kantbaner med akustisk effekt med retroflekterende termoplast u Kantpæle med reflekser u Nødtelefoner for hver cirka 2 kilometer u Tællestationer ved alle tilslutningsanlæg 30