KONSERVATIVES FINANSPOLITIK HÆNGER IKKE SAMMEN
|
|
- Bodil Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8. november 2001 Af Peter Spliid Resumé: KONSERVATIVES FINANSPOLITIK HÆNGER IKKE SAMMEN De konservatives finanslovsforslag for 2002 virker på overfladen tilforladeligt. I følge deres eget oplæg får de et overskud på 835 mio.kr. i år Ser man nærmere på de enkelte elementer i forslaget, gør flere forhold dog, at forslaget ikke hænger sammen. For det første kan man stille et stort spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er sammenhæng i finansieringen. De konservatives forslag medfører således en forværring af DAU på godt 5 mia.kr. i 2002, når der tages udgangspunkt i deres egne forudsætninger. For det andet kan væsentlige dele af indtægtsforslagene vise sig helt uladsiggørlige. Ser man på konsekvenserne af det konservative forslag længere frem i tiden, viser det sig, at forslaget ikke hænger sammen rent økonomisk. Således vil der på længere sigt mangle indtægter på DAU på omkring 16 mia.kr., hvis forslaget gennemføres fuldt ud. I bilaget er vist en oversigt over provenu-effekterne af de konservatives finanslovsforslag. I de tilfælde, hvor skønnet afviger væsentligt fra de konservatives, er der knyttet kommentarer til baggrunden for de ændrede skøn. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2001\k-finanspol-ps.doc
2 2 KONSERVATIVES FINANSPOLITIK HÆNGER IKKE SAMMEN Konservatives finanslovsforslag for 2002 Blandt de konservatives gaver til erhvervslivet er en forlængelse af kredittiden for afregning af moms. Forslaget betyder umiddelbart et tabt renteprovenu på ca. 40 mio.kr. årligt, hvilket der er medtaget i deres beregninger. Men meget belejligt har de konservative valgt ikke at medtage den umiddelbare påvirkning af den forlængede kredittid. En sådan forlængelse betyder, at statens DAU-saldo i år 2002 i værste fald forværres med 6 mia.kr. I realiteten er det, der i første omgang viser sig som en relativt beskeden forbedring, altså blevet til et forværring på godt 5 mia.kr. Måden, hvorpå der er forsøgt opnået balance mellem indtægter og udgifter på DAU-saldoen til næste år, er diskutabel. Specielt finansieringen af de lovede skattelettelser til erhvervslivet og til den rigeste del af befolkningen virker urealistisk. De konservative vil hovedsageligt finde pengene til deres skattelettelser indenfor følgende områder. 1. Effektivisering af den offentlige sektor (ca. 1,45 mia.kr.) 2. Beskæring af ulandsbistanden (ca. 2,9 mia.kr.) 3. Beskæring af aktiveringsindsatsen (ca. 1,5 mia.kr.) 4. Udvidelse af ungeindsatsen (ca. 265 mio.kr.) 5. Beskæring af den offentlige reserve (ca. 1 mia.kr.) Ad 1) Effektivisering af den offentlige sektor De konservative vil finde knap 1½ mia.kr. ved at effektivisere den offentlige sektor. De konservative mener at kunne hente de 1,2 mia.kr. ved at øge produktiviteten i den offentlige sektor. Besparelserne skal gennemføres på de ikke aftalebelagte områder. I regeringens finanslovsforslag er der allerede indregnet besparelser på ca. 400 mio.kr. svarende til ca. 2 procent i produktivitetsstigninger på disse områder. På den baggrund virker det urealistisk at tro, at det skulle være muligt at spare yderligere 1,2 mia.kr. således at den samlede besparelse når op på 8 procent uden at det vil betyde væsentlige serviceforringelser for den enkelte dansker. Med de allerede af regeringen medregnede besparelser som følge af produktivitetsforbedringer vil en sådan besparelse formentlig kun kunne opnås ved, at antallet af offentligt ansatte reduceres. Med den nuværende gennemsnits-
3 3 løn i den offentlige sektor på ca kr. svarer det til, at der skal fyres knap 4300 offentligt ansatte for at opnå en besparelse på 1,2 mia.kr. De konservative vil finde de resterende 250 mio.kr. ved i år 2002 at bringe niveauet for statsadministrationen tilbage til 95-niveau. Med et lidt højere lønniveau end gennemsnitligt for den offentlige sektor svarer det til, at der skal nedlægges yderligere omkring 800 stillinger. Ad 2) Beskæring af ulandsbistanden De konservative ønsker at spare ca. 2,9 mia.kr. i år 2002 på bistanden til verdens fattigste lande. Målet for de konservative er, at Danmark ikke nødvendigvis skal give mere, end der er nødvendigt for at opfylde FNs målsætning. Det vil de konservative gøre i en tid, hvor forskellen mellem rige og fattige i verden bliver stadig større. Af de 2,9 mia.kr. finder de konservative 1,54 mia.kr. ved besparelser på bevillinger til MIFRESTA (Miljø, Fred og Stabilitet). Det på trods af, at de seneste par måneder har vist os betydningen af, at der tages fat på netop dette område. Ad 3) Beskæring af aktiveringsindsatsen De konservative vil spare 1½ mia.kr. på aktiveringsindsatsen. Af Finansloven for 2002 fremgår det, at der er afsat 11,1 mia.kr. til aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det fremgår også, at den egentlige udgift til selve aktiveringsindsatsen koster 3 mia.kr., mens de resterende 8 mia.kr. vedrører dagpengeerstattende indkomstoverførsler eller tilskud. De konservatives forslag svarer derfor reelt til en halvering af aktiveringsindsatsen. Tager man udgangspunkt i fordelingen mellem udgifterne til forsørgelse og egentlig aktivering, fremgår det, at den egentlige udgift til aktivering pr. aktiveret helårsperson er ca kr. De konservatives planer om at spare 1½ mia.kr. svarer således til, at man gennemsnitlig tager aktiveringen fra godt personer. En af hjørnestenene i den aktive arbejdsmarkedspolitik er netop opkvalificering. Problemet for mange ledige er, at de nye job, der skabes, har en tendens til at kræve et højere kvalifikationsniveau end de gamle, der nedlægges, hvorfor opkvalificering er nødvendig for at kunne varetage disse job. Besparelser på aktiveringen kan derfor sætte en stopper for den positive udvikling i arbejdsløsheden, der har været resultatet af de seneste års målrettede aktive arbejdsmarkedspolitik.
4 4 Insisterer de konservatives på at spare 1½ mia.kr. på aktiveringsindsatsen, er det ensbetydende med et farvel til den succesfulde aktive arbejdsmarkedspolitik og et gensyn med tidligere tiders passiv forsørgelse. Alternativt kan man forestille sig, at de konservative ønsker at reducere udgifterne med procent (jf. 1½ mia.kr. udgør 13½ procent af 11,1 mia.kr.). Overfører man det til de udgifter, der reelt vedrører aktiveringstilbudene, svarer det til planer om en besparelse på 400 mio.kr. (13½ procent af 3 mia.kr.). Det vil i så fald betyde, at der mangler yderligere 1,1 mia.kr. i de konservatives finansiering. Ad 4) Udvidelsen af ungeindsatsen De konservative ønsker at udvide ungeindsatsen til også at omfatte de 25 til 29-årige. Det betyder, at unge, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, men har været beskæftiget i 2 af de seneste 3 år, efter 6 måneders ledighed overgår til aktivering under ungeindsatsen. For den enkeltes økonomi betyder det, at den ledige i stedet for at modtage dagpenge kun modtager halve dagpenge. For en enlig ledig med et barn betyder det, at indkomsten efter skat reduceres fra kr. til ca kr. De konservative vil altså reducere den årlige indkomst efter skat for denne svage gruppe med ca kr. for at kunne give skattelettelser til erhvervslivet og de højestlønnede. Ad 5) Beskæring af den offentlige reserve De konservative vil spare 1 mia.kr. ved at inddrage den reserve, der er afsat på finansloven til uforudsete budgetoverskridelser. En budgettering uden en reserve som sikkerhedsbuffer vil altså betyde, at alle uforudsete merudgifter, der ikke kan dækkes af de enkelte ministeriers reserver, vil betyde budgetoverskridelser. Samlet vurdering af de konservatives finanslovsforslag Ovenfor blev nogle af de væsentligste punkter i de konservatives finanslovsforslag gennemgået. Udover de nævnte punkter skønnes, at de konservative har overvurderet effekterne af deres stramninger og undervurderet omkostningerne ved deres lempelser med, hvad der svarer til en yderligere belastning af DAU på ca. 1 mia.kr. jf. bilaget.
5 5 De samlede konsekvenser af det konservative forslag for år 2002 er derfor: - Finanslovsforslaget fører til en forværring af DAU svarende til 6 mia.kr. i At der skal fyres 5100 offentligt ansatte eller at DAU forværres med yderligere 1,45 mia.kr. - At der skæres en meget stor del af udviklingsbistanden - Overgang fra aktiv til passiv arbejdsmarkedspolitik eller at DAU forværres med yderligere ca. 1,1 mia.kr. - Forholdene for de ledige mellem 25 og 29 år forværres væsentligt. - Finansloven indeholder ingen buffer til imødegåelse af uforudsete merudgifter. Det er også værd at bemærke, at de lovede skattelettelser, der er målrettet mod erhvervslivet og den rigeste del af befolkningen, finansieres ved at forværre forholdene for de svageste i såvel Danmark som resten af verden. De langsigtede konsekvenser af det konservative finanslovsforslag Ser man længere frem i tiden, når alle de konservative løfter om fx at fjerne mellemskatten i løbet af 4 år og at ejendomsværdiskatten gradvist fjernes (Det Konservative Folkeparti, Vilje til fornyelse, s.58/59) er gennemført, vil der mangle omkring 16 mia.kr. på DAU-saldoen, før det konservative forslag hænger sammen. Vi har her valgt at se bort fra prisudviklingen, da denne antages at påvirke udgifter og indtægter nogenlunde identisk. Det fremgår af Skatteministeriets hjemmeside, at mellemskatten i 2002 vil indbringe staten et provenu på 11,7 mia.kr. Det betyder, at de konservative på dette område i forhold til 2002 mangler at finde yderligere indtægter på ca. 7½ mia.kr. for at kunne finansiere fjernelsen af mellemskatten. De konservative ønsker på længere sigt også at fjerne ejendomsværdiskatten. Det fremgår af Skatteministeriets hjemmeside, at ejendomsværdiskatten i år 2002 ventes at indbringe et provenu på 9,9 mia.kr. I forhold til år 2002 mangler de konservative altså at finde yderligere indtægter på ca. 9,15 mia.kr., før dette ønske vil være fuldt finansieret. I de konservatives finanslovsforslag er det kun den yderligere reduktion af ulandsbistanden samt en fortsat reduktion af statsadministrationen, der rig-
6 6 tigt kan give provenu til at dække finansieringshullet. De konservative vil oveni i de 3 mia.kr. de sparer i år 2002 på længere sigt spare yderligere godt 2 mia.kr. på ulandsbistanden. I statsadministrationen mener de konservative at kunne finde yderligere besparelser for 750 mio.kr. oveni i besparelsen på 250 mio.kr. i år Udover de nævnte væsentlige skattelettelser indeholder det konservative forslag nogle yderligere udgifter (jf. bilaget) således, at der på trods af de nævnte besparelser stadig mangler omkring 16 mia.kr. på DAU-saldoen, før det konservative forslag er finansieret på langt sigt.
7 7 Stramninger 2002 AE 2002 K Længere sigt Sundhed -Skattefri arbejdsgiverbetalt sygdom Kompetenceudvikling og uddannelse -Besparelse på den fri ungdomsuddannelse i Effektivisering af den offentlige sektor -Øget produktivitet - rammereduktioner Nulstilling af reserver til uforudsete budgetoverskridelser Effektivisering af statsadministrationen tilbage til 95- niveau Den internationale indsats -Beskæring af udviklingsbistand MIFRESTA Miljø, fred og stabilitet Flygtninge og indvandrere - effektivisering og ændrede procedurer ii Begrænsning af offentlige tilskud og privatiseringer -Tilskud til forsøgs- og permanente ordninger Tilskud til miljøområdet Øvrige tilskud Privatiseringer - engangssalg af aktiver Velstand og velfærd - Erhvervslivet -Begrænsninger af erhvervstilskud Arbejdsmarkedet -Indførelse af årsmodel for beregning af dagpenge Udvidelse af ungeindsatsen (halve dagpenge) iii Lavere ydelser til aktiverede ledige - kontanthjælp Besparelser på aktivering iv Besparelser på daghøjskolerne "Forbedringer" på integrationsområdet bl.a. lavere integrationsydelse Skatter -Afskaffelse af fradragsret for fagforeningskontingenter Stramninger i alt
8 8 Lettelser 2002 AE 2002 K Længere sigt Sundhed -Behandlingsgaranti Fjernelse af ventelister Uddannelse kræftområdet Efteruddannelse af læger Forskning sundhed Lægehelikoptere Indsats mod spiseforstyrrelse Nedbringelse af sygdomme Udvidet hospiceordning Bevillinger til forskning i alternativ behandling Ældre -Forlænget udbetaling af sociale pensioner Udvikling af ældreplejen Diverse til ældre Kompetenceudvikling og uddannelse -Folkeskolerne v Handelsskolerne Videregående uddannelse ledelsesreform Naturvidenskab - attraktive forhold Naturvidenskab - IT-faciliteter SU-systemet Retspolitik -Strengere straffe anlæg vi Strengere straffe drift vii Narkofri fængsler Behandlingsdomme Natteravne forældregruppe Omkostningsdækning ved "vundne" skattesager Anskaffelse af 3000 overfaldsalarmer til fraskilte Velstand og velfærd Erhvervslivet -Lavere grundsskyld på produktionsjord Lettelse af administrative byrder - G-dage Øget kredittid for momsafregning viii Generationsskifte - rentetabet Erhvervsrettet forskning Afskaffelse af arbejdsmiljøafgiften ix Initiativer på IT-området Arbejdsmarkedet -Udvidet barselsorlov Skattelettelser -Gradvis afskaffelse af mellemskat Gradvis afskaffelse af ejendomsværdiskatten Omlægning af registreringsafgift Kompenserende skattelettelser
9 9 Afvisning af regeringens initiativer Lettelser i alt Samlet 2002 AE 2002 K Længere sigt Stramninger Lettelser Samlet i alt i Unge, der er i gang med en uddannelse, skal have mulighed for at færdiggøre denne, hvorfor konservatives 100 mio.kr. må anses som klart i overkanten. ii Konservative mener at kunne spare 265 mio.kr. på denne konto bl.a. som følge af effektiviseringer og ændrede procedurer. Besparelsespotentialet er dog slet ikke er i nærheden af det niveau. iii Konservatives forventede årlige besparelse på 275 mio.kr. er skønnet lidt for høj. iv Besparingspotentialet skønnes til 400 mio.kr. i stedet for 1½ mia.kr. En besparelse på 1½ mia.kr., som de konservative foreslår, vil svare til en reel afskaffelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik, mens de 400 mio.kr. svarer til en reduktion på procent. v 250 mio.kr. udgør belastningen fra 2.halvår 2002, mens de 600 mio. udgør helårsbelastningen de følgende år. vi Her glemmer de konservative en anlægsudgift som følge af behov for øget kapacitet. I 2002 vil det formentlig udgøre omkring 100 mio.kr., mens der også må forventes at skulle bruges et ikke ubetydeligt beløb de følgende år. De konservative har ikke indregnet denne udgift i deres forslag. vii De stigende driftsudgifter vil ikke slå igennem i 2002, men ventes derimod at være højere end konservatives skønnede 50 mio.kr. i fremtiden. viii Denne engangspåvirkning som følge af forlænget kredittid for momsafregning er ikke medtaget af Konservative. ix Nettoindtægten ved arbejdsmiljøafgiften forventes at udgøre 300 mio.kr. jf. FFL2002 og ikke 230 mio.kr. som opført i det konservative forslag.
Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereFINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG
31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen
Læs mereFINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET
i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.
Læs mereRegeringens første 100 dage
Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereEKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER
15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et
Læs mereVOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereAf Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK
i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at
Læs mereØkonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen
Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen 04-10-2018 18/21951 Indledning I november 2017 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereAktstykke nr. 117 Folketinget Beskæftigelsesministeriet. København, den 28. maj 2014.
Aktstykke nr. 117 Folketinget 2013-14 117 Beskæftigelsesministeriet. København, den 28. maj 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til i 2014 at disponere i alt 1.139,0
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mere17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717
17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger
Læs mereBudgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet
Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2017 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter BOP 1 I 1.000 kr. - 2017-priser Regnskab 2016 Korr. Budget 2017 Forventet regnskab
Læs mereLangt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
Læs mereDokumentation af loftskorrektioner FL15
Dokumentation af loftskorrektioner FL15 12. december 2014 I forbindelse med ændringsforlagene til finansloven for 2015 er der foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne i medfør
Læs mereBeskæftigelses- og integrationsudvalget - Drift
BIU 1. Reduktion i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse Omkostningsreduktion Økonomiske konsekvenser i Budget 2012 og overslagsårene 2013 2015 Hele 1.000 kr./ 2012-priser Budgetforslag
Læs mereGlobalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige
Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være
Læs mere10. Økonomi- og Indenrigsministeriets bidrag til forslag til finanslov 2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 322 Offentligt Sagsnr. 2018-3667 Doknr. 549396 Dato 14-08-2018 10. Økonomi- og Indenrigsministeriets bidrag til forslag til finanslov 2019
Læs mereDjøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx.
Djøf har udfordret partierne på holdningen til et udvalg af Djøfs mærkesager Uddannelse Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium,
Læs mereVarighedsbegrænsning på sygedagpenge
Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere
Læs mereNotat. Borger & Arbejdsmarked Jobcenter/Stab/Udvikling. Økonomiske konsekvenser af finansloven indenfor beskæftigelsesområdet
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 18. januar 2011 Sagsbehandler Anette Thede Telefon direkte 76 16 73 55 Sagsid 2011-52 Notat Økonomiske konsekvenser af finansloven
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereSocialdemokratiets bemærkninger. Til nr. 260
Finansudvalget (2. samling) L 57-7 Bilag 8 Offentligt Socialdemokratiets bemærkninger Til nr. 260 VK-regeringen har i løbet af de seneste 6 år reduceret den årlige ramme for udviklingsbistand fra ca. 1
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereEffekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).
Teknisk orientering om FFL2014 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 27.08 sit finanslovsforslag for 2014 (FFL2014) Vækst og balance. Uddannelse fremstår umiddelbart som et væsentligt indsatsområde.
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereÆndringsforslag. til Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 13 Bilag 27 Offentligt Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven. (Opholdskrav for ret
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereLOV- OG CIRKULÆREPROGRAM Budgetår
s procentandel (0,673%) af det samlede beløb fra - og cirkulæreprogrammet Skatteministeriet Overdragelse af ejerskab af it-system vedrørende Børne- og ungeydelsen (BYS). 1) Udbetaling Danmark, drift (2016-2020)
Læs mereRegeringens første 100 dage
Regeringens første 100 dage - gennemførelsen Marts 2002 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse - de første 100 dage Regeringen fremlagde den 4. december 2001 sit program Regeringens første 100 dage, der indeholder
Læs mereAfgjort den 1. juni 2011. Beskæftigelsesministeriet. København, den 24. maj 2011. Aktstykke nr. 147 Folketinget 2010-11 BE004658
Aktstykke nr. 147 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juni 2011 147 Beskæftigelsesministeriet. København, den 24. maj 2011. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at disponere
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mere10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25
Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget
Læs mereNyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation
Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereBudgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet
Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 31. maj 2017 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter BOP 2 I 1.000 kr. - 2017-priser Forventet regnskab 2017 Bop 1 Korrigeret Budget 2017
Læs mereRegeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
Læs mereLoven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.
for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen
Læs mereBedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst
Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks
Læs mereKonkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen
Oktober 2018 Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen LO har i den tekniske baggrundsrapport om dagpengesystemet dokumenteret, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet markant i en periode,
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereBudgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet
Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 30. september 2017 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter BOP 3 I 1.000 kr. - 2017-priser Korrigeret Budget 2017 Forventet regnskab 2017
Læs mereAnm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under
Læs mereI 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.
Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.035,9 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede
Læs mere10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2012 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 19,44 %, lidt mindre end forventet på 25 % pr. 31.03.12. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget
Læs mereDansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereBudgetforslag 2017 Økonomiudvalget /overførselsområdet
Budgetforslag 2017 Økonomiudvalget /overførselsområdet Juni 2016 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. - 2016-priser Regnskab 2015 (15-pl) Opr. Budget 2016 Basisbudget 2017 Budgetforslag
Læs mereDansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016
Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 19. november 2015 Regeringen indgik torsdag den 19. november aftale om finansloven for 2016 med Dansk Folkeparti,
Læs mereREGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN
15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2011-12 Fremsat den 22. februar 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Ændring af prisloftet
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse)
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 69 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse) 1 I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Læs mereAftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet
5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.
Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget
Læs mereHANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST
i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-
18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereBesparelser i milliardklassen på uddannelse
Besparelser i milliardklassen på uddannelse Siden 2015 har regeringen sparet massivt på uddannelse. På såvel ungdomsuddannelser som de videregående uddannelser skal der spares 2 pct. om året hvert eneste
Læs mereEt friere, grønnere, stærkere Danmark
Forslag til finanslov for 2019 Et friere, grønnere, stærkere Danmark Danmark har brug for en ny retning og for politikere, der har mod og vilje til skabe de muligheder i dag, som kan være grundlag for
Læs mereInvesteringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner
Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereFinanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger
- liba - 05.05.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger Finansloven for 2008 blev vedtaget den 17.april. Regeringen skal i de
Læs mereDansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014
Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven
Læs mereNotat om finanslovsforslag 2012
Notat om finanslovsforslag Nedenstående gennemgang er udarbejdet på baggrund af regeringens forslag til finanslov for. Hvis regeringen er en anden efter valget den 15. september, vil der komme et ændringsforslag/nyt
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereBESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK
9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene
Læs mereFordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Læs mereAftale om finansloven for 2016
Aftale om finansloven for 2016 19. november 2015 Fakta om nye initiativer Styrket kernevelfærd: Markant løft af sundhedsområdet på 2,4 mia. kr. og 1 mia. kr. yderligere til en værdig ældrepleje Hurtigere
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereTeknisk gennemgang FFL18
Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen
Læs mereLoftskorrektioner på FL17
Loftskorrektioner på FL17 December 2016 I forbindelse med efterårets forhandlinger om DK2025 Et stærkere Danmark og finansloven for 2017 blev der fremsat ændringsforslag til de gældende udgiftslofter for
Læs mereBudgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr.
Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en ansøgning om en negativ tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. Budgetrevisionen fortsætter historien fra 2012. Der er ganske små udsving i driftsudgifterne.
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mere(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.008,2 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede
Læs mereIndledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mere