Vindinge Skole Visionsplan 2014
|
|
- Amanda Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vindinge Skole og SFO planlægger sin udvikling i 4-årige forløb, som er sammenfaldende med skolebestyrelsens valgperiode. Udviklingen er beskrevet i nedenstående Visionsplan, som er lavet som et samarbejde mellem skolebestyrelsen, medarbejderne på skolen og i sfo og med skolens udviklingsudvalg som skrivere af planen. Visionsplanen er lavet i tråd med Roskilde Kommunes intentioner om, at alle institutioner også skoler skal arbejde innovativt med udviklingen af det til de aktuelle modtagere af institutionens ydelser i vores tilfælde er det elever og forældre. I denne sammenhæng defineres innovation i wikipedia som: Aktiviteter, som på grundlag af ny viden, udvikler nye muligheder, der ved udnyttelsen genererer en merværdi. Ikke alle beskrevne udviklinger i Visionsplanen er innovation men de fleste er. Det er håbet, at hovedparten af de beskrevne planer ender med at lykkes. Men i virkeligheden vil nogle af planerne blive forældede undervejs, andre har vi ikke økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer til at gennemføre, og endelig vil der være planer, som vi når meget hurtigere end visionsplanen beskriver. Udviklingsudvalget skolebestyrelsen - ledelsen Lokaler og inventar 1
2 I mange lokaler findes Ikke midler Projekt med optegnelse af den oprindelige belysning til be- belysningsstatus. stadig den opfylder lysning. Ansøgning om en kommu- normalkrav, men nal bevilling til forbedring ikke moderne krav til og med et besparelsespotentiale. belysning. I nogle lokaler er belysningen moderniseret. Belysning i lokaler Skolekøkken Toiletter i blok 1 og 2 og ved lærerværelset. Møbler i fællesareal Mørklægning af fællesrum Bløde møbler i lærerværelset. Skolekøkkenet er særdeles nedslidt og svært at holde hygiejnisk. Skolekøkkenet har figureret på den kommunale investeringsplan for skoler, men er desværre taget ud. Toiletterne trænger til modernisering Møblerne er meget slidte og ramponerede. De er i daglig brug og en del af skolens billede udadtil. Fællesrummet kan ikke mørklægges det kunne være godt til forskellige arrangementer Møblerne er meget slidte og ramponerede. De er i daglig brug og en del af skolens billede udadtil. Ikke midler til fornyelse. Ikke midler til fornyelse. Møbler udskiftes måske. Ikke midler til etablering Møbler udskiftes måske. Fornyet konkret ansøgning til kommunen. Konkret ansøgning til kommunen. Møbler udskiftes. Det undersøges, hvor stort behovet er. Kulturcentret kontaktes desangående. Møbler udskiftes. Eventuel etablering af mørklægning Optimeret belysning i alle undervisningslokaler. Et opdateret og totalrenoveret skolekøkken Opdaterede toiletter i blok et og to og ved lærerværelset. Nye møbler Hvis behovet findes er mørklægning etableret Nye møbler. 2
3 Pædagogik Det internationale perspektiv skoleudveksling Enkelte klasser har forbindelser til lærere og klasser i udlandet. Venskabsklasser kan opsøges. Både dansk og engelsk kan indgå i venskabsklassesammenhæng. Et evt. udvalg kan undersøge muligheder for: Skolebesøg, Comenius m.m. Skolen er bevidst om det globale og internationale perspektiv og vigtigheden af at det har en central rolle i undervisningen. Temauger tværfaglige uger CL Coorperative learning Blandede børn Der arrangeres hvert år både teamuger og fælles temauger for hele skolen. CL er introduceret på skolen for alle lærere. Der er et udbredt ønske om yderligere undervisning i CL for lærere og pædagoger. I alle team arrangeres undervisning og sociale arrangementer på tværs af årgange. Anvendes i nogle klasser inddrages i planlægning af en del undervisning. CL strukturer anvendes i praksis i undervisningen og ved møder. Kurser kan søges individuelt. CL strukturer anvendes i praksis i undervisningen og ved møder. Kurser kan søges individuelt. CL strukturer anvendes i praksis i undervisningen og ved møder. Kurser kan søges individuelt. Temauger og tværfaglige er en hyppig del af skolens undervisning. Formålet er variation og elevernes mulighed for fordybelse. Elever, lærere og forældre oplever CL som en vigtig del af samværet og undervisningen. Børn på tværs af alle alderstrin har både faglige og sociale fællesskaber. 3
4 4
5 Team Teamsamarbejde Team lægger op til holddeling Egen skemalægning Enkelte teammøder som klassemøder Holddeling på tværs af 2 klasser Teammøder med SFO Samarbejde om ressourcer med SFO en. Udarbejde plan for årets teamsamarbejde ud fra teamsamarbejdsplanen. Procesleder til første teammøde indkaldes fra Skoleafsnittet. Vikardække kendt fravær 2 årlige teamsamtaler med ledelsen Et angående årsplanlægning, og et statusmøde midt på året. Videreudvikle teamsamarbejdsplan. Workshops med videndeling internt i teamet. Vikardække kendt fravær. Afprøve muligheder med skemalægning. 2 årlige teamsamtaler med ledelsen Et angående årsplanlægning, og et statusmøde midt på året. Videreudvikle teamsamarbejdsplan. Workshops med videndeling mellem teams. Vikardække kendt fravær i teamet. Afprøve muligheder med skemalægning. 2 årlige teamsamtaler med ledelsen Et angående årsplanlægning, og et statusmøde midt på året. Videreudvikle teamsamarbejdsplan. Workshops med videndeling mellem teams. Vikardække kendt fravær i teamet. Afprøve muligheder med skemalægning. Teamet planlægger, udfører og evaluerer alle aktiviteter med udgangspunkt i teamet. Teamet arbejder med egen professionelle og pædagogiske udvikling. Videndeling internt og på tværs af teams Holddeling på tværs af klasserne, arbejde med fokus på øget samarbejde mellem årgangene. Holddeling på tværs af klasserne, arbejde med fokus på øget samarbejde mellem årgangene. 5
6 SFO og skole Bytte kompetencer med sfo og skole pæd. dag er afviklet om CL. Evt. pæd.week. om emnet. Der foregår et godt samarbejde mellem skole og sfo. Der er opmærksom hed på de forskellige kompetencer som er til stede. Kompetencer fra skole og sfo anvendes i samarbejde og efter behov. 6
7 It Smartboard Skolen har 3 cleverboards. Cleverboard er ikke Roskilde kommunes foretrukne mærke det er smartboard. Prisen er for tiden ca kr. pr. stk. i en klasse. Der er på landsplan ikke et pædagogisk gennembrud for anvendelsen af smartboards. I de lokaler hvor de findes bruges de typisk som projektorer. Kommunal udviklingsplan for it m.m. afventes. Smartboards i alle relevante lokaler. Jævnfør det pædagogiske behov. PC og bærbare Skolen har omkring 70 elev-pc er og bærbare. Driftsomkostningerne er betydelige og det er med den nuværende kommunale ordning meget omkostningstungt at udvide antallet. IT-systemet åbnes for elevernes egne bærbare. Også tablets. Elev-pc og bærbare og tablets. En til hver. 7
8 Ledelse Synlig ledelse Ledelsen er synlig i udarbejdelsen af planer, deltagelse i møder med lærere, elever og forældre, ud af skolen. Mere ledelse efterspørges af medarbejderne i form af deltagelse i undervisning og på møder. Øget deltagelse i teammøder. Bedre KUmøder. Bedre feedback på årsplaner. En bedre balance i ledelsens arbejde til fordel for synlighed i undervisningen. Fælles undervisning - skole sfo evt. mere undervisning til eleverne. Det kan overvejes om undervisningsopgaven i højere grad kan deles mellem lærere og pædagoger. Regler undersøges. På dagsorden på ledermøder. Ansøgninger om nødvendigt. Skolens og sfo s ressourcer anvendes således, at der er flest mulige undervisningstimer til eleverne. 8
9 Forældresamarbejde Skole-hjemsamtaler Forældremøder Forældre i skolen Skole-hjem-samtalerne foregår med enkelte undtagelser på traditionel vis dog med udgangspunkt i elevplaner. Forældremøder foregår som regel traditionelt med valg af indhold af forældreråd og klasselærer. Mange forældre kommer på skolen hver morgen. Ganske få forældre deltager i klasserne. Forsøg med skolehjem-samtaler som aktive samtaler. Karenmodellen. Skolens team kan inden for teamstrukturen afprøve nye former. Indholdet på forældremøder tages op som punkt i pæd.råd og skolebestyrelse. Skolebestyrelse og forældreråd opfordrer til deltagelse. Fleksible samtaleformer efter et valg foretaget af klassernes forældreråd og teamet. Flere lærere til stede i en cafe-form. Gruppesamtaler f.eks. med pigeforældre. Fleksible mødeformer. Større forældreaktivitet. Fokus på det sociale i klassen. God modtagelse af nye forældre i klassen. Forældre inviteres aktivt til klasserne og deltager hyppigt. 9
10 Uddannelse Efteruddannelse Generelt er niveauet for efteruddannelse lavt. Der er dog i 2011 indført nye muligheder for den enkelte lærer til selvvalgte korte kurser. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Workshops for hinanden. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Workshops for hinanden. IT-kurser Nye medier Videndeling Alle lærere og pædagoger er opdaterede i viden om nye sociale medier. Kurser og gode undervisningsideer deles. Specialundervisning Mange lærere er habile brugere af både almindelige programmer og undervisningsprogrammer. Enkelte lærere befinder sig på en af siderne af gennemsnittet. Den gennemsnitlige viden og de nye sociale medier, som eleverne aktivt bruger, er lav. Videndeling foregår på møder og i teamarbejdet og på enkelte workshops, men der er plads til stor forbedring. Der er brug for efteruddannelse på området. Både lærere med specialundervisning som en væsentlig del af arbejdet, og de øvrige lærere har brug for øget viden Videndeling indenfor feltet. Enkelte møder bruges delvist til videndeling. Skolen kunne ikke sende en lærer til liniefagsuddannelsen i specialundervisning. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Workshops for hinanden. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Workshops for hinanden. Teammøder, lærermøder og workshops giver plads til videndeling. Behovet for efteruddannelse på området kortlægges. Efteruddannelse sættes i gang. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Workshops for hinanden. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Workshops for hinanden. Et øget og konsekvent efteruddannelsesniveau for lærere og pædagoger Et øget og konsekvent efteruddannelsesniveau for lærere og pædagoger Der er gennemført både en specialiseret uddannelse af enkelte lærere og et generelt løft for de øvrige lærere på området. 10
11 på området. 11
MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereHerstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole
Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster
Læs merePrincipper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen
MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereVision 2010 Vindinge Skole
Vision 2010 Vindinge Skole Sundhed - stikord 2008/2009 2009/2010 Mål Optimale spiseforhold Pladsforhold, omstrukturering af frikvartererne, spærretid Ansvarlighed for rengøring og oprydning SFO kommer
Læs mereVision 2010 Vindinge Skole
Vision 2010 Vindinge Skole Sundhed - stikord 2008/2009 2009/2010 Mål Status pr. 17.9.09 Optimale spiseforhold Pladsforhold, omstrukturering af frikvartererne, spærretid Ansvarlighed for rengøring og oprydning
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereTrivselserklæring, Hylleholt skole
Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs merePARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereTemaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.
Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereTrivselspolitik, Østskolen
Vedtaget i skolebestyrelsen 12-01-2015 Formål: Vi på Østskolen ønsker med denne trivselspolitik at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen,
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereHVILKE KOMPETENCER BESIDDER LÆRERNE I ELI? ELI Midtvejsseminar d. 27. marts 2012, Mette Friis-Hansen
HVILKE KOMPETENCER BESIDDER LÆRERNE I ELI? ELI Midtvejsseminar d. 27. marts 2012, Mette Friis-Hansen INDSAMLING AF KVALI- TATIVE DATA Skoleleder En skole der ligger højt i læsning Klasselærer i A Klasselærer
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereGældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag
Antimobbestrategi for Øster Nykirke Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag BEGREBER
Læs mereFAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært
Læs mereUdviklingsplan 2018 Ejby skole
Udviklingsplan 2018 Ejby skole Første udkast til udviklingsplan skal være færdigskrevet d. 29.01.2018 og den endelig udgave skal være færdig d. 01.04.2018 Udviklingsplaner skal over tid placeres i Indsigt.
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereSkolebestyrelsens principper for samarbejde mellem forældre og skole/børnehave
Skolebestyrelsens principper for samarbejde mellem forældre og skole/børnehave - opdateret august 2015 - Forma l og værdigrundlag: Det er formålet, at samarbejdet med hjemmet skal bygge på et ligeværdigt
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereOrientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs merePrincipper for Gjøl Skole
Principper for Gjøl Skole 1 Principperne skal sætte retning for skolens virksomhed. Principperne afspejler hvilken retning vi ønsker skolen udviklet. Principperne offentliggøres på skolens hjemmeside og
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereHobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010
Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereHF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF
HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereHerunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:
Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.
Læs merePolitik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole
Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole Det gode Skole/hjem-samarbejdet skal medvirke til, at skolens og hjemmenes samlede ressourcer anvendes bedst muligt med udgangspunkt i den enkelte elev
Læs mereTrivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Læs mereForældremøder & Forældresamtaler
Forældremøder & Forældresamtaler Skovvejens Skole 2015 FORORD Skovvejens Skole er en skole, der er fusioneret af to gamle skoler Egebjergsskolen og Højagerskolen i august 2015 og er blevet til Skovvejens
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereHeibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Heibergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mere215 Planlægning og forældresamarbejde
Denne side indeholder en opsamling af spørgsmål og svar i relation til Aarhusaftalen pr. 1. august 2017. Parterne bag Aarhusaftalen er enige om svarene og om, at indholdet på denne side er bindende for
Læs mereElevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereKære forældre på Spurvelundskolen
Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs merePrincipper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen
Sdr. Vang Skole Dato: 19. marts 2018 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereFrederiksberg Kommunelærerforening
Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg
Læs merePrincipper(Revideret efterår 2013)
Principper(Revideret efterår 2013) Principper for skole/hjem-samarbejde bestyrelsen, skolens ledelse, pædagoger og lærerne arbejder for, at skole/hjem samarbejdet har gode rammer og muligheder. 1. ns ledelse
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereBeskrivelse af specialklasserne
Beskrivelse af specialklasserne Tema Organisering Grundoplysninger Specialklasserne på Holme skole er i princippet aldersmæssigt fordelt over alle årgange på 6 klasser. Vi har for tiden tre 4. klasser
Læs mereÅrsplan for Humlebæk skole
Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereAlle børn er alles ansvar
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereGlud skoles årsberetning 2017
Skolebestyrelsen (SB) har som tidligere år arrangeret et fælles forældremøde. I år er det d. 14. marts, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til årsberetningen vedr. skoleåret 2017 - SB modtager
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereFolkeskolereform på Vestre Skole 2014
Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret
Læs mereSkolebestyrelsesmøde
Skolebestyrelsesmøde 16. august 2012 Fremmødt: Marianne, Lis, Jesper J., Jesper H., Niels, Irene, Solveig, Klavs, Per & Lars Ordstyrer: Klavs Lind Mødeleder: Jesper Jespersen Referent: Lars Jacobsen 1.
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereBilag 1: Elevtrivselsmåling Samlet oversigt over indsatser fra skolernes handlingsplaner
Bilag 1: Elevtrivselsmåling 2016 - Samlet oversigt over indsatser fra skolernes handlingsplaner Skole: Fjordlandsskolen Indsatser: Der skal generelt være fokus på elevernes trivsel. Der udarbejdes klasseregler
Læs mereat minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.
- FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er
Læs mere