Den pædagogiske relation

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Første praktikperiode Den pædagogiske relation For Boligerne Nygårdsvej 221

2 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter: 1. Praktikstedsbeskrivelse Beskrivelse af praktikstedet 2. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for første praktikperiode 3. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for anden praktikperiode 4. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for tredje praktikperiode 5. Praktikstedsbeskrivelse Liniefag og specialisering Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Institutionens navn: Adresse: Socialpædagogisk Center Næstved Nygårdsvej 221, 4700 Næstved Tlf.: / adresse: kamiv@naestved.d 2

3 Hjemmesideadresse: Åbningstider: Døgninstitution 85 Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Afdelingsleder Kamilla Fog Iversen På Nygårdsvej er der i alt 24 lejligheder. Lejlighederne på Nygårdsvej 221 ligger i den sydlige del af Næstved, i området ved Stenstrup. Bebyggelsen er mod øst og syd flankeret af åbne marklandskaber med spredt skovpartier og mod vest ligger en boligbebyggelse af tæt lav karakter. Området er kendetegnet ved at være tæt på naturen og samtidig tæt på byen i kraft af velfungerende offentlige transportmidler. Lejlighederne indeholder to værelser, køkken, bad og altan. Lejlighederne er handicapvenlige. Der er elevator til alle etager, også kælder. På hver etage er der indrettet et vaskeri med vaskemaskine og tørretumbler, samt et fællesrum, som kan danne ramme om samvær for beboerne. Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Der bor 26 voksne år Beskrivelse af målgruppen: Alle beboere, som bor på Nygårdsvej 221, modtager pædagogisk støtte bevilget af Næstved Kommune og ydet af Socialpædagogisk Center Næstved Beboerne kendetegnes særligt ved at være intelligens handicappet og psykisk uligevægtige samt enkelte med fysiske handicap. Beboerne har brug for psykisk stabilitet samt tryghed og forudsigelighed i hverdagen, men også støtte og vejledning for at skabe en velfungerende dagligdag med et socialt 3

4 netværk. Indsatsområder/ aktuelle projekter: Støtte og vejledning i at bo i egen lejlighed. Selv og medbestemmelse på eget liv. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: På Nygårdsvej arbejder vi struktureret og henter inspiration fra mange pædagogiske teorier for at sikre, at det enkelte menneske kan udvikle sig optimalt. Det pædagogisk personale er de ansvarlige og planlægger indsatsen med lydhørhed overfor beboernes ønsker, motiv og behov. Vi anser det pædagogiske arbejde som en levende organisme, der udvikler og forandrer sig, og hvor solid faglighed og menneskelig indsigt, tolerance og åbenhed er vigtige ingredienser for succes i arbejdet. I det daglige pædagogiske arbejde vedligeholder og udvikler vi beboernes fysiske og psykiske færdigheder og deres sociale og faglige kompetencer. Vi er opmærksomme på beboernes ønsker, involverer os og tager initiativ til pædagogiske aktiviteter. Vi samarbejder med mange forskellige faggrupper i forbindelse med borgernes tilværelse. Det kan være læger, psykologer, psykiatere, sagsbehandlere, fysioterapeuter, mv. På Nygårdsvej er der ansat socialpædagoger og omsorgsmedhjælpere. Alle med mange års erfaringer. Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7): Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt 4

5 supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession. Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder: a)praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b)kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c)praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d)etik, værdier og menneskesyn e)deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis På de følgende sider kommer en oversigt over de tre praktikperioders 1) faglige kompetencemål og 2) centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende 5

6 2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Uddannelsesplan første praktikperiode Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces Vores forventninger til den studerende er, at han/hun indgå i praktikstedets daglige praksis ved at engagere sig i alt, der vedrører beboernes dagligdag og det pædagogiske arbejde. 6

7 Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces I det daglige pædagogiske arbejde vedligeholder og udvikler vi beboernes fysiske og psykiske færdigheder og deres sociale og faglige kompetencer. Beboerne får tæt pædagogisk støtte til de praktiske opgaver i deres lejlighed. Det kan f.eks. være støtte og vejledning i rengøring, indkøb, økonomi eller bestilling af tid til tandlæge, tilmelding til en aktivitet eller hjælp til at ringe til familien. Alle opgaverne omkring beboernes dagligdag bliver altid udfyldt i et tæt samarbejde med beboeren. b)samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen Der bruges også tid til pædagogiske samtaler, hvor der tales om de oplevelser beboerne har haft i løbet af ugen, det kan være en konflikt de har haft på arbejdet, en far eller mor der er syg, kæresteproblemer eller et ønske om en ny beskæftigelse, ferie mm. Pædagogiske samtaler bliver prioriteret højt, da det er igennem disse samtaler, vi arbejder forbyggende i forhold til den enkeltes psykiske velvære. Ud over støtte i beboernes lejlighed får beboerne også pædagogisk støtte i fællesrum til socialt samvær. ofællesspisning. Personalet er igangsætter til diverse aktiviteter. c)kommunikation, samspil og konflikter i relationen 7

8 d)magt og etik i relationer Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling Relationer mellem beboerne og det pædagogiske personale har stor betydning for beboernes livskvalitet og udvikling. Det er først når beboerne føler sig trygge i deres omgivelse og har tillid til det pædagogiske personale, at en udvikling sker hos beboerne. Pædagogens menneskesyn har også stor betydning i det pædagogiske arbejde sammen med beboerne. Pædagogens menneskesyn skal være baseret på ligeværdighed, respekt og lydhørhed overfor beboernes ønsker og behov. Det er indholdet af relation mellem beboerne og det pædagogiske personale, der medvirker til at beboerne bliver motiveret til en udviklingsproces. Vi forventer at den studerende er lydhør, nærværende og medlevende og har et anerkendende menneskesyn. Kommunikation, samspil og konflikter i relationen Vi tager udgangspunkt i at alle er individer med forskellig behov for støtte. Det er vigtigt at man møder beboerne der, hvor de er i deres udviklingsstadier. Det er relationerne der skabes mellem beboerne og det pædagogiske personale, der er afgørende for, om de relationelle forhold er udviklingsstøttende eller hæmmende. 8

9 Etik og menneskesyn Vores humanistiske menneskesyn og etiske holdninger har udspring i FN s erklæring om Menneskerettigheder, konvention om Barnets Rettigheder og konvention om Handicappedes Rettigheder. FN`S Erklæring om menneskerettigheder: Artikel 22 Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds fri udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder. Alle beboere får pædagogisk støtte fra Næstved Kommune ifølge 85 i Serviceloven. Beboerne har kendskab til loven og deres egne rettigheder især deres ret til selvbestemmelse. I forbindelse med beboernes selvbestemmelse kan der godt komme en konflikt, især når beboernes selvbestemmelse og handling medfører, at den er på grænsen til omsorgssvigt. F.eks. hvis beboernes selvbestemmelse medfører, at der er en risiko for, at den beslutning de har taget er sundhedsfarlig, eller at beboerne er i fare for sig selv og evt. deres omgivelser. I disse situationer er pædagogen nødt til at handle og tage det overordnede ansvar for beboeren. Når personalet griber ind i beboernes ret til selvbestemmelse, skal den pågældende pædagog lave en indberetning, hvori hændelsesforløbet beskrives. Indberetningen skal herefter afleveres til kommunen. Det forventes at den studerende stifter kendskabet med paragraffen. Endvidere forventer vi, at den studerende læser 9

10 relevante bøger/materialer, således at hun/han får en bredere viden om beboernes udvikling og livsbetingelser. Vi forventer at den studerende planlægger og udføre et pædagogisk forløb i tæt samarbejde med enten en beboer, eller en gruppe af beboere. Det pædagogiske forløb skal indeholde en aktivitet samt afsluttes med en skriftlig opgave, hvori hele forløbet dokumenteres. Den skriftlige opgave skal indeholde et handleforslag til udvikling af den pædagogiske praksis. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? På Nygårdsvej har den studerende muligheden for at lære den overordnede pædagogik indenfor voksen handicap område at kende, såsom strukturering af beboernes dagligdag, konfliktorientering, at observere/iagttage, at lære at samarbejde i et team og at sammenligne de forskellige teorier, den studerende har skiftet bekendtskab med igennem sin uddannelse med den pædagogiske praksis. Endvidere kan den studerende lære at indgå i og udvikle betydende relationer, at få færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer og at deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af en pædagogisk proces. Den studerende vil får muligheden for at lære at reflektere over erfaringer fra den pædagogiske praksis og for at demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Hvordan? (uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan For at få en forståelse for beboernes livsbetingelser bliver den studerende orienteret om den historiske udvikling, der er sket igennem årene på handicapområdet. Den studerende er en del af det pædagogiske team og har en tæt kontakt til beboerne. Den studerende vil få muligheden for at skabe en relation til beboerne og at iagttage og observere beboernes forskellige behov for pædagogisk støtte og dermed få en større viden om det pædagogiske arbejde indenfor handicapområdet. Ved at iagttage, observere og være en del 10

11 af kulturen vil den studerende får en dybere og bedre forståelse for relationernes betydning i den pædagogiske indsats overfor beboerne. Igennem planlægning og gennemførelse af en pædagogisk proces med en beboer eller en gruppe af beboerne vil den studerende lære selvstændigt at kunne indgå i og udvikle betydende relationer. Igennem hele praktikforløbet vil den studerende få en dybere forståelse for egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder, og igennem evaluering af den pædagogiske proces han/hun har gennemgået med beboerne, vil den studerende kunne reflektere over hvordan beboerne reagerer i den pædagogiske proces, og hvordan processen har påvirket beboernes udvikling og evt. deres livskvalitet, og om den studerende kunne havde gjort noget anderledes, for at få et bedre resultat af det pædagogiske forløb med beboerne. Den studerende vil få løbende vejledning fra praktikvejlederen. På vejledningsmøderne vil den studerende få muligheden for at drøfte sine observationer med vejlederen og få svar på eventuelle spørgsmål. Vejledningsmøderne vil også blive brugt til løbende at evaluere den studerendes lærings mål for at vurdere om målene kan indfries til tiden. Den studerendes praktikvejleder vil give løbende rådgivning omkring den pædagogiske proces, den studerende har planlagt samt vejledning til indholdet af den skriftlige opgave. Hvordan støttes den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for for besøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af lærings mål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed Vejlederens rolle er at hjælpe den studerende med at forholde sig til spændingsfeltet mellem to forskellige kontekster mellem teoretiske studier og praktiske erfaringer og øve deres indsigt i samspillet mellem dem. Hensigten med vejledningen er at hjælpe den enkelte med at udføre fag aktiviteten på den mest hensigtsmæssig måde ud fra de værdier, som den pågældende står for. Altså med de kundskaber, erfaringer, kvalitetsmæssige og etiske krav for erhvervet. 11

12 og refleksion Vejlederen har et ansvar for, at vejledning forgår på en hensigtsmæssig måde. Pædagogstuderende: Hver enhed har egen praktikstedsbeskrivelse i forhold til den overordnede uddannelses politik. Praktikansvarlig, koordinator og vejledere kender seminariets praktikmappe, seminariets arbejdspapir Skriftlige opgaver i praktik Teknisk vejledning & Introduktion og bekendtgørelsen om pædagog uddannelsen. Den praktikansvarlige sikrer, at dette materiale forefindes hos vejledere. Socialpædagogisk Center kan modtage op til 12 lønnede studerende pr. praktikperiode. 1. forbesøg aftales med Socialpædagogiske Centers praktikkoordinator Gitte Carlsberg, dette afholdes på Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Her udveksles informationer, og udfyldes diverse formalier: ansættelsesaftale med Næstved Kommune, tavshedserklæring og straffeattest skal være os i hænde inden opstart. Institutionen/praktikkoordinator og vejleder vurdere og fordeler de studerende, ud fra de studerendes praktikønsker om de kan tilgodeses. 2. forbesøg afholdes mellem praktikvejleder og den studerende i den enhed, hvor praktikforløbet afvikles. Dette besøg finder sted ca. 3-4 uger før praktikstart. Den studerende medbringer sin foreløbige målformulering, som bliver gennemgået. Desuden får den studerende en kort gennemgang af enhedens visioner og værdier, dagligdag, beboere m.m. Informationsmøde: Ca. 4 uger efter praktikstart gennemfører praktikkoordinator og Faglig leder et informationsmøde for alle studerende, hvor organisationsplan, økonomi, værdier, virksomhedsplaner m.m. gennemdebatteres. På mødet forhører den praktikansvarlige sig om, hvordan de studerende har det i deres praktik. Lønnet praktik: Den studerende indgår ikke i normeringen: dvs. den studerende har studie tid mindst 16 timer pr. uge og 12

13 må bruges 16 timer som medarbejder pr. uge, dette bør fremgå tydeligt på tjenesteplan. Vi forventer at den studerende deltager i de pædagogiske og praktiske opgaver i enheden. Ingen studerende må bestille medicin, dosere i f.eks. tabletæsker eller give insulin. Det forventes, af den studerende er loyal overfor husets arbejde, og følger de pædagogiske metoder og trufne beslutninger. Det anbefales at den studerende kan være studerende i mindst 2 dage ved et andet område end der, hvor praktikken gennemføres. Henvendelse: Praktikkoordinator Gitte Carlsberg Tlf / gitca@naestved.dk Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Vejledning i praktikken Bekendtgørelsen 14 stk. 2 Praktikstedet har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte Læringsmål for perioden, jf. 15, stk. 2. Faglig vejledning og evaluering kan ikke udelukkende foregå løbende i hverdagen. Der afsættes derfor en række vejledningsmøder, hvor den studerende og praktikvejlederen uforstyrret kan varetage disse vigtige uddannelsesfunktioner. Det ugentlige vejledningsmøde er en del af den studerendes arbejdsopgave i praktikken, hvorfor det normalt placeres indenfor alm. arbejdstid. Senest 14 dage efter praktikperiodens begyndelse sender praktikvejlederen en plan for vejledningsmøderne til uddannelsesinstitutionen. Jf. bekendtgørelsen 15 skal praktikstedet samarbejde med den studerende om vedligeholdelse af Praktikdokumentet. En vigtig del af dette arbejde består i at anvende 13

14 Praktikdokumentet som en fast del af vejledningsmøderne at dokumentere mødernes indhold i Praktikdokumentet i form af underskrevne referater. 2.H Studie og arbejde ( Den studerende kollega ) Den studerendes rolle under praktikuddannelsen indeholder to aspekter 1) den studerende er under uddannelse 2) den studerende deltager i det daglige arbejde på praktikstedet Det er afgørende for praktikkens funktion i uddannelsesforløbet, at såvel praktiksted som seminarium arbejder bevidst på at forene de to synsvinkler til en uddannelsesmæssig helhed. Der skal studeres på fuld tid i hele perioden - ikke kun på bestemte tidspunkter ind imellem. Studier er ikke kun betingede af muligheden for at gå fra, men lige så meget af evnen til at være til stede og nærværende med sin studiemæssige undren under udførelsen af det daglige arbejde. Den studerende betragtes ofte som en ny medarbejder. Men den studerende er ikke blot en ny medarbejder, der kan vejledes som andre nyansatte. Den studerende arbejder på afgrænset tid med uddannelsesmæssige Læringsmål og et deraf følgende særligt krav om personlig, faglig og social udvikling, der skal evalueres og bedømmes. 13 På praktikstedet oplever den studerende udfordringer, som nødvendiggør planlagte tidsrum til faglig vejledning og fordybelse i dialog med praktikvejlederen. Hertil kommer, at den afgrænsede tid typisk fordrer en delvis teoretisk indføring i de aspekter af praktikstedets virksomhed, som den studerende af naturlige årsager ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. Det er vigtigt, at hele praktikstedets personalegruppe støtter den studerende. Ansvaret for den studerende er i høj grad kollektivt, selv om det er praktikvejlederen, der har ansvaret for den planlagte vejledning og gennemførelsen af praktikstedets uddannelsesplan. Arbejdet med praktikkens studieaspekter kan medføre, at en række kvaliteter i arbejdet bliver blotlagt, men også at praktikstedets konflikter og dilemmaer bliver synlige. Det er vigtigt at holde sig klart, at der kan forekomme modsætninger og konflikter i samarbejdet. De er en del af det grundvilkår, der er for det pædagogiske arbejde, og det er blandt andet herigennem udvikling kan finde sted. 14

15 Praktikbesøg og Midtvejsstatus Bekendtgørelsen 14 stk. 3. Senest når 2/3 af 1. års praktikperiode er forløbet, skal praktikstedet efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og den studerende og med inddragelse af den studerendes Praktikdokument, jf. 15, stk. 1, udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete Læringsmål, jf. 15, stk. 2, i resten af perioden. Uddannelsesinstitutionen skal underrettes om udtalelsen. Marts 2014 J.nr