Depression hos den ældre borger.

Transkript

1 Depression hos den ældre borger. En hermeneutisk - fænomenologisk opgave om den ældre borger i primærsektoren som lider under depression. Opgave: Semester: Opgaveløsere: Skriftlig bachelorprojekt 7. Semester Mette Damsgaard Kitt Studsgaard Arboe Afleveret: 5. januar 2011 Vejleder: Hanne Møjbæk Nørgaard Duedahl

2 Resumé Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i en klinisk problemstilling, som omhandler den ældre borger i primærsektoren som er, eller har været i behandling for depression. Opgaven sigter mod at afdække vores undren, omkring hvem der har betydning for, at den ældre borger kommer i behandling. Endvidere sigtes der mod at finde svar på, hvordan den ældre borgers egne tanker og følelser har været, inden diagnosen er blevet stillet. Det er ikke lykkedes os at finde forskning der tydeliggøre og giver svar på vores undren, og vi har derfor lavet vores egen undersøgelse. Baggrunden for undersøgelsen er, at forskning tyder på at lidelsen udiagnosticeret depression er udbredt blandt ældre i primærsektoren. I undersøgelsen der baserer sig på semi-struktureret interview indgår tre ældre borgere, som er i behandling for depression. Alle tre har været tilknyttet primærsektoren under sygdomsforløbet. Undersøgelsens metode knytter sig til det hermeneutiske-fænomenologiske forskningsparadigme, hvor den kvalitative forskningsmetode anvendes for, at opnå forståelse for informanternes livsverden.

3 1.0 Indledning Præsentation af sygeplejefagligt emne Problemafgrænsning og problemformulering Materiale og metode Referenceramme Materiale Søgeprofil Metode Empirisk undersøgelse Hermeneutik Fænomenologi Kvalitativ forskningsinterview Interviewguide Valg af informanter og informeret samtykke Etiske overvejelser Analysestrategi Artikler Sygeplejeprofilen fra Holstebro kommune, samt sygeplejerskens virksomhedsområde Katie Eriksson Analysen Resultater af eget empiri Interview A (Kitt og Mette) Informant B (Mette) Informant C (Kitt) Resultaterne af eget empiri sat op imod sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde Hvem har haft betydning for, at den ældre borger i primærsektoren er kommet i behandling for depression? (Mette) Hvordan har den ældre borger i primærsektoren oplevet tiden, inden opstart af behandling for depression? (Kitt) Forskningsartikel sat op imod sygeplejeprofilen, sygeplejerskens virksomhedsområde samt resultaterne af vores empiriske undersøgelse. (Kitt)..25

4 3.4 Katie Eriksson Det lidende menneske. (Mette) Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse... 38

5 1.0 Indledning Vi har i Sygeplejersken læst artiklen Depression hos ældre overses som omhandler problematikken, at læger og sygeplejersker har vanskeligt ved at observere for depression hos den ældre. Ligeledes belyser artiklen, at dette problem også finder sted i primærsektoren. Artiklen beskriver, at det store problem omkring ældres psykiatriske lidelser, mistænkes at være grundet sygeplejerskens manglende viden om depressionens fremtrædelsesformer hos den ældre. Herunder beskrives det, at sygeplejersken i primærsektoren har en vigtig opgave i at vejlede og undervise hendes daglige samarbejdspartnere, hjemmehjælperne, som er på nærmeste hold med den ældre. Målet med en plejefaglig fællesindsats er, at blive i stand til at observere sig frem til den muligt deprimerede ældre. Artiklens budskab er, at der ses et markant problem hos disse ældre, som bør være mere i fokus i hjemmesygeplejen (Sygeplejersken, blad nr. 45/2001). Gennem vores praktik i hjemmesygeplejen var depression ikke et emne med særlig fokus, og for os synes det ikke at være særlig centralt i hjemmesygeplejerskens hverdagsarbejde med den ældre borger. Efter at vi begge oplevede dette, og efter at have læst om emnet, har dette vækket fordomme hos os, og vi stiller os undrende overfor, om hjemmesygeplejersken er opmærksom nok på disse ældre? Vi mener at dette er et vigtigt fokus, da denne inddragede artikel fra Sygeplejersken blandt andet fremlægger, at mange ældre lever med udiagnosticeret depression. Ligeledes beskriver sygeplejefaglig litteratur problematikken i, at mange har fordomme overfor depression. Mange mener, at alderdom er en del af menneskets liv, og at depression kan være en naturlig ledsager. (Glasdam & Esbensen 2009, p. 263). Vi finder det problematisk, at mange ser depression som værende naturligt hos den ældre, da dette kan have konsekvenser for forebyggelsen og behandlingsmulighederne. Det er foruroligende, at en så alvorlig sag som denne tages så afslappet, da dette medvirker til, at ældre ikke bliver mødt med den professionalitet som der bør udvises. Vi antager, at dette må være et udtryk for manglende etisk omtanke, da man hverken som ung eller gammel bør leve med depression, som en naturlig ledsager. 1.1 Præsentation af sygeplejefagligt emne WHO har fremlagt, at depression kan blive den sygdom, der medfører størst 1

6 sygdomsbelastning i år Antallet af ældre over 65 år, er steget fra knap i 1900 til godt i dag. Dvs. er firdoblet. (Glasdam & Esbensen 2009, pp ). I forhold til WHO s fremlæggelse, vil problematikken med depression blandt ældre være et stigende problem, og derfor ser vi sygdommen som værende et emne, der bør være mere fokus på i hjemmesygeplejen. Ligeledes vil problematikken med tiden blive en større samfundsøkonomisk byrde, hvis dette ikke tillægges større interesse. (Glasdam & Esbensen 2009, pp ). Den samfundsøkonomiske byrde består i, at der vil ses flere indlæggelser, øget medicineringer, samt større omkostninger i primærsektoren. Depression blandt ældre kan være en lidelsesfuld og socialt invaliderende psykisk sygdom, og er i nogle tilfælde en livstruende tilstand. Depressionen kan forekomme hos ellers psykisk raske og velfungerende ældre. Specifikke årsager til, at mennesker i den sene alder udvikler en depression, kan være grundet tab af nære venner eller ægtefælle, brug af bestemte medikamenter, demens eller funktionstab. Depression er en af de hyppigste og mest alvorlige gerontopsykiatriske lidelser, der ses blandt ældre. (Ældreforum 1999, p. 38). I henhold til artiklen Lær at screene for depression hos ældre fremgår det af en dansk undersøgelse af en hjemmehjælpsmodtagende landbefolkning, at prævalensen af udiagnosticeret depressionssygdom var 18 % (Sygeplejersken, blad nr. 12/2004). Problematikken er, at depressionssymptomerne hos den ældre borger er atypiske, da sygdommen ofte afspejler sig i fysiske symptomer. Nedenstående artikel belyser dette problemfelt nærmere. Ifølge forskningsartiklen Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients in Home Health er depression ofte overset grundet sparsomme observationer og screening, fejldiagnostik og borgerens utilstrækkelige videregivelse af information, da de ofte fokuserer på fysiske symptomer. De fysiske symptomer afspejler sig ofte i medicinske problematikker, som for eksempel pneumoni og elektrolytforstyrrelser. Grunden til dette er, at depressive symptomer vil kunne fremskynde den svækkelse af immunforsvaret, som viser sig med alderen ( Ligeledes belyser artiklen, hvor invaliderende en udiagnosticeret depression kan være, da sygdommen øger den funktionelle tilbagegang, reducerer livskvaliteten, den sociale interaktion og de kognitive funktioner. Risikofaktorer for depression blandt ældre inkluderer social isolation, pessimistisk livssyn samt selvmordsrisiko (Valente 2005, pp ). Hvorfor mener vi, at dette er et sygeplejerelevant fokusområde? I Holstebro kommune er der 2

7 udarbejdet en sygeplejeprofil, som beskriver de udfordringer, forventninger og krav som stilles til sygeplejersken i primærsektoren. Dette er retningslinjer, som har til formål at hjælpe sygeplejersken til bevare fokus på hendes kompetenceområder, og derved sikre den rette sygepleje til den enkelte borger. I sygeplejeprofilen beskrives blandt andet: Et komplekst forløb er foranderligt med hyppige og uforudsigelige ændringer, som kræver omfattende sygeplejefaglig viden og kompetencer. Og identifikation af borgerens mestringsevne med henblik på forebyggelse og sund - hedsfremme. (Bilag 1, p. 4). Som tidligere beskrevet stiller vi os undrende overfor, om den ældre borger, som lider under udiagnosticeret depression, er tilstrækkelig i fokus, trods de faglige og brugbare beskrivelser i sygeplejeprofilen? For os er det relevant at undersøge, hvordan hjemmesygeplejersken tilpasser sygeplejen hos den enkelte, og om hun med sygeplejeprofilen som redskab formår at mestre det komplekse forløb, som depression hos den ældre kan være? Vores begrundelse for lige netop at have fokus på den ældre borger i primærsektoren er, at europæiske studier har vist, at gennemsnitlig 13 % af ældre, der bor i eget hjem, har en depression. Endvidere har en dansk plejehjemsundersøgelse vist, at 9 % af beboerne har en depression. (Jørgensen, Nordentoft & Videbech 2010, p. 107). Disse undersøgelser tyder på, at problemet er mest udbredt hos ældre som bor i eget hjem, og vi finder det derfor relevant at have fokus på denne målgruppe. 1.2 Problemafgrænsning og problemformulering Denne opgave har til formål, at sætte fokus på problematikken, at mange ældre i primærsektoren lider under udiagnosticeret depression. Ligeledes er formålet at gøre opmærksom på, at dette er en sygeplejerelevant problemstilling, som bør have stor betydning i hjemmesygeplejen. Spiller hjemmesygeplejersken en rolle hos den ældre borger, som lider under depression? Der findes veldokumenterede redskaber til at observere og identificere depressionssygdom hos ældre. Trods det ved vi at, der er evidens for, at mange ældre lever med en udiagnosticeret depression. Eftersom undersøgelser peger på, at der er flest ældre i eget hjem med depression, bliver det interessant at forholde sig til, hvorvidt hjemmesygeplejersken omsætter sygeplejeprofilen til handling? I denne forbindelse finder vi det relevant at nævne sygeplejerskens virksomhedsområde, da denne ligeledes belyser såvel sundhedsfremmende, 3

8 sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver ( Denne vil vi ligeledes anvende i opgaven, og anvendelsen vil blive beskrevet i metodeafsnittet. Det er ikke lykkedes os at finde forskning, som præcist beskriver den ældre borgers oplevelser omkring depressionen, samt hvem der har betydning for, at den ældre får stillet diagnosen. Dette er relevant at forholde sig til, da det er afgørende at finde frem til, hvem der har størst mulighed for at hjælpe den ældre som lever med en udiganosticeret depression. Katie Eriksson beskriver i sin teori om lidelse, at et hvert menneske har behov for trøst og håb (Eriksson 1995, p. 74). I forhold til overstående beskriver Katie Eriksson, at den ældre borger, som lider under depression, er udleveret til andre mennesker, da de er afhængige af andres hjælp. Set i lyset af denne teori, ønsker vi at finde ud af, hvem der hjælper denne ældre. Ovenstående afgrænsning leder os frem til følgende problemformulering: Hvem har betydning for, at den ældre borger i primærsektoren kommer i behandling, og hvordan har den ældre borger oplevet tiden, inden diagnosen depression stilles? Følgende er en forklaring af de nøglebegreber problemformuleringen indeholder: Lidelse: Katie Eriksson finder det vanskeligt at definere lidelse som en abstrakt ide eller et fænomen, da lidelsen skal sættes i forhold til det menneske, der bærer den. Lidelse skal ses i lyset af det enkelte menneskes svære livssituation, dets værdier og betingelser. Lidelse kan derfor beskrives som en smertelig erfaring og en oplevelse. Når et menneske lider, betyder det ifølge Katie Eriksson, at det oplever sin egen sårbarhed og skrøbelighed. Det gør således noget ved mennesket at lide, og intet menneske kan være udsat for lidelse uden at blive forandret af det. (Eriksson 2006 pp. 8-10, 20, 15-17, 22-24, 88). Geriatrisk depression: Depression kan for den ældre være en lidelsesfuld og invaliderende tilstand. Den generelle aldring kan gøre en depression vanskelig at diagnosticerer, da visse aldringstræk kan minde om depressive symptomer, og omvendt kamuflere en depression (Glasdam & Esbensen 2009, p. 263). For nogle kan depression være en ganske let tilstand af 4

9 tristhed, der i visse tilfælde går over af sig selv. For andre er det en mere alvorlig og lidelsesfuld tilstand, som kan blive livstruende. Depressionen påvirker både følelseslivet, kroppen, de kognitive funktioner, adfærden og motivationen. ( Det er desværre en almindelig fordom, at depression er en del af alderdommen. Mulighederne for behandling af en geriatrisk depression er gode, men konsekvenserne af den ubehandlede depression er meget alvorlig. I Danmark anvendes et diagnosesystem kaldet ICD-10, som er baseret på en række beskrivelser af symptomer og adfærdsforekomst. Antallet af symptomer er afgørende for klassifikation af depressionen. (Glasdam & Esbensen 2009 pp ) 2.0 Materiale og metode I dette afsnit beskriver vi først vores søgeprofil og herunder kort, hvad vi har fundet, der kan have relevans for vores opgave. Herefter redegør vi for vores valg af referenceramme. Efterfølgende beskrives vores materiale, som er efterfulgt af metoden, hvor der beskrives og begrundes for den valgte metode til besvarelse af problemformulering. 2.1 Referenceramme I denne opgave anvender vi Katie Eriksson som sygeplejefaglig referenceramme. Katie Eriksson benytter flere teoretikere som inspirationskilde, hvorved hun udleder sin egen teori. Katie Eriksson beskæftiger sig med lidelsesbegrebet og taler om lidelsens univers, da hun ser lidelsen som grænseløs. Da lidelsen er grænseløs belyser Katie Eriksson, at et hvert menneske tvinges til at forstå lidelsen i forhold til sit eget liv. Katie Eriksson beskriver, at livet er en kamp mellem det onde og det gode, mellem lidelse og lyst (Eriksson 1995, p. 8) Vi finder det relevant at anvende Katie Eriksson, da hun arbejder med begrebet lidelse. Hun sætter lidelsen i fokus, og beskriver tre former for lidelse, sygdomslidelse, plejelidelse samt livslidelse. Disse ser vi som tre vigtige lidelsesformer i forhold til vores problemfelt, da Katie Eriksson netop fremhæver de lidelsesformer, som man møder i sygeplejen. Grunden til, at vi finder denne teori af Katie Eriksson relevant i forhold til vores opgave er, at den ældre borger, som lever med en udiagnosticeret depression er påført en lidelse. Før man kan yde den rette sygepleje til disse ældre mener vi, at man bør være i stand til at forstå, hvad lidelse er. 5

10 2.2 Materiale I nedenstående beskrives vores materiale brugt til at belyse problematikken, og som skal anvendes til bearbejdning af problemformuleringen. Vi beskriver, hvorfor vi har valgt det pågældende materiale, og hvorledes vi vil anvende det i opgaven. For at kunne besvare vores problemformulering, har vi været ude og indsamle vores egen empiri som data. I denne forbindelse valgte vi at lave et semi-struktureret interview, og udformede ligeledes en interviewguide til anvendelse under interviewet. I indledningen har vi valgt at benytte artiklerne Depression hos ældre overses (Sygeplejersken, blad nr. 45/2001), og Lær at screene for depression hos ældre (Sygeplejersken, blad nr. 12/2004). Artiklerne er anvendt i indledningen, til at belyse problematikkens aktualitet. Endvidere vil vi bruge artiklen Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients in Home Health. Artiklen vil vi anvende i indledningen, da denne tydeliggør hvor invaliderende denne sygdom er for den ældre borger. Herudover vil vi også bruge artiklen i analysen, da denne definerer sygeplejerskens rolle og betydning. Til at besvare vores problemformulering har vi valgt at inddrage sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde i analysen, da disse giver et klart billede af, hvilke krav og forventninger der stilles til sygeplejersken i primærsektoren (Bilag 1) og ( For at kunne besvare vores problemformulering, har vi endvidere valgt at anvende Katie Erikssons teorier Det lidende menneske. Katie Eriksson lægger stor vægt på sygeplejerskens opgaver og ansvar, og ligeledes hvor stor betydning det har, at sygeplejersken er i stand til at forstå, hvad ægte sygepleje er. 2.3 Søgeprofil Artiklen Depression hos ældre overses er fundet i Sygeplejersken (Blad nr. 45/2001) ved at anvende søgeordene ældre og depression. Artiklen Lær at screene for depression hos ældre er ligeledes fundet i Sygeplejersken (Blad nr. 12/2004), og denne er fundet, ved at anvende de samme søgeord ældre og depression. Ligeledes har vi søgt efter forskning i henholdsvis PubMed og Cinahl. I PubMed anvendte vi søgeordene depression, elderly og undiagnosed, hvorefter vi koblede dem sammen, og dette gav 164 resultater. Dernæst afkrydsede vi feltet aldersbegrænsning på 65+ og review. Dette gav os 15 resultater, hvoraf vi udvalgte to til gennemlæsning. Ingen af disse havde relevans 6

11 for vores problemfelt. Derefter forbandt vi vores søgning med søgeordet nursing, hvilket gav nul resultater. Endvidere forsøgte vi at forbinde søgeordet home care, dette gav to resultater, ingen af disse havde relevans for vores emne. Da vi ikke fandt brugbare artikler, valgte vi efterfølgende at søge i Cinahl. Vi valgte søgeordene depression, aged og home nursing, dette gav 215 resultater. Herefter valgte vi at vi kun ville anvende den nyeste forskning, og afgrænsede derfor fra år Dette gav os 159 resultater. Hernæst afkrydsede vi feltet peer reviewed. Herefter valgte vi observation som et nyt søgeord, og forbandt det med ovenstående. Dette gav fire resultater, som desværre ikke havde relevans. Derudover har vi anvendt søgebasen PsycINFO, hvor vi benyttede søgeordene depression, undiagnosed og elderly. Ved at kombinerer disse tre søgeord fik vi 25 resultater. Herefter indkredsede vi artiklerne til at være fra år , og vi valgte ligeledes at markere feltet Peer Reviewed. Dette gav 15 resultater. Til sidst valgte vi, at vi kun vil have den nyeste forskning, og valgte derfor at indkredse artiklerne yderligere fra år Dette gav otte resultater, hvor af vi fandt én artikel relevant: Detecting and Evaluating Depression among elderly patients in home health. De valgte artikler og deres anvendelse er beskrevet nærmere sidst i metodeafsnittet. 2.4 Metode 2.5 Empirisk undersøgelse For at kunne svare på vores problemformulering, har vi valgt at indsamle vores egen empiri via et kvalitativt forskningsinterview. Grunden til dette er, at det ikke er lykkedes os at finde forskning som præcist har fokus og svar på det sygeplejefaglige emne, som vi stiller os undrende overfor. Vi har i de indledende forberedelser til denne opgave læst optil flere forskningsartikler, som belyser og sætter fokus på problematikken, at mange ældre lever med en udiagnosticeret depression. Efter en del refleksioner, undrer det os i høj grad, at vi ikke har kunnet finde undersøgelser, som omhandler den ældres oplevelser og tanker omkring deres sygdom. Vi søgte svar på den ældre borgers opfattelse af, hvem der havde haft betydning for dem under sygdomsforløbet. Mere præcist kan man sige, at vi havde brug for at finde ud af, hvem der spiller en rolle hos den ældre under forløbet inden diagnosen depression stilles. 7

12 2.5.1 Videnskabsteoretisk ramme Hensigten med undersøgelsen er at tolke mening frem gennem ord, så opgavens videnskabelige ramme tilknyttes det humanvidenskabelige, som består af en hermeneutisk fænomenologisk tankegang. Dette vil vi komme yderligere ind på senere i opgaven. Det overordnede teoretiske perspektiv tager udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang, hvor vores forforståelse sættes i spil i analysen af det empiriske indsamlede materiale. Forforståelse kan være påvirket af personlige erfaringer, hverdagsviden og videnskabelig viden om problemet. Før man kan indsamle empirisk materiale må man derfor bevidstgøre egne fordomme (Bjerrum 2005, p. 90). Vi har i vores empiriske undersøgelse valgt at spørge den ældre selv, omkring dennes tanker og følelser i forbindelse med depressionen. Vi har valgt at gøre dette, da disse ældre kan give os de bedste svar på, hvordan de har oplevet deres depression, og hvem der for dem har haft størst betydning. Ligeledes vægter vi højt ikke at lægge vores fordomme over på disse ældre, da vi har brug for personlige og ærlige svar Hermeneutik Hermeneutik betyder læren om fortolkning. Vi bruger fortolkning til at skabe forståelse med henblik på en ny mening. I den hermeneutiske erkendeposition er den videnskabsteoretiske præmis for, hvordan viden skabes, at udsagn skal forstås i deres sammenhæng. Det er sammenhæng, der giver udsagn eller ytringen mening. Denne betydning udtrykkes i ordet hermeneutik, der er afledt af det græske ord for at tolke og forstå (Bjerrum 2005, p. 90). Når der er tale om den hermeneutiske erkendeposition, er forforståelsen utrolig vigtig. Forforståelsen er den antagelse man har om, hvordan ting kan forstås og forklares. Forforståelsen har for os været motivation til, at gå i gang med at undersøge problemstillingen. Vi har anvendt forforståelsen til at beskrive, hvori vi opfatter og mener, der ses et problem. Herved forholder vi os kritisk til vores egen opfattelse, og samtidig er vi åbne overfor, om der kan være andre forklaringer. Gadamer beskriver, at der ingen metoder og kriterier er for at skelne mellem sande og falske fordomme. Derfor skal vi være bevidste omkring vores fordomme. Der må være visse forudsætninger opfyldt, det vil sige, at vi skal finde vores emne interessant, og have et ønske om at forstå, lytte og indgå i dialog, og ikke blot forholde os neutral. Dette skal udfordre og give anledning til spørgsmål til vores opfattelse af emnet. Vores fordomme kan først belyses 8

13 når de stimuleres, hvilket betyder, at teksten må gøres bemærkelsesværdig, og ikke kun svare til vores egen opfattelse (Bjerrum 2005, p. 90). Med afsæt i Gadamers definition Kun fordi der ikke består nogen selvfølgelig overensstemmelse mellem os og teksten, kan vi gennem teksten gøre en hermeneutisk erfaring. (Jørgensen 2009, p. 85). Modstand er derfor en forudsætning for ny forståelse. Det er først når der opstår uoverensstemmelse, at man kan stille sig undrende overfor egen mening. Vi kan i vores opgave gøre en hermeneutisk erfaring, ved at sætte vores empiri op imod vores forforståelse. Dette er for os en forudsætning for at fortolke, og derved finde frem til en ny forståelse, som kan hjælpe os til at finde svar på vores problemstilling Fænomenologi Fænomenologi er en retning inden for moderne filosofi, grundlagt af Edmund Husserl. Fænomenologi betyder en videnskab om fænomenerne. Vi har valgt at anvende den kvalitative forskning, og her er fænomenologien et begreb, som peger på en optagethed i at forstå sociale fænomener ud fra vores informanters perspektiver. Ligeledes ses der en optagethed i, at forklare verden som den ses eller opleves af vores informanter, ud fra den formodning, at den vigtige virkelighed er den de opfatter. (Kvale & Brinkmann 2009, p. 44). Når vi vælger at anvende det kvalitative forskningsinterview, sætter vi fokus på den ældres daglige livsverden. I denne opgave giver det kvalitative forskningsinterview altså en unik mulighed for, at få adgang til og beskrive den daglige livsverden, sådan som disse ældre forstår den. Livsverden er en betegnelse for den verden, som vores informanter møder i dagliglivet, og som fremstår uafhængig af og forud for alle forklaringer. Alt hvad jeg ved om verden, selv via videnskaben, ved jeg ud fra mit eget synspunkt eller ud fra en oplevelse af verden, uden hvilken videnskabens symboler ikke ville betyde noget. Hele videnskabens univers er skabt på grundlag af den oplevede verden... (Kvale & Brinkmann 2009, p. 47). Vi er i denne opgave optaget af at forstå verden, som den ses og opleves af vores informanter. Vi vil ligeledes lægge vægt på, at den vigtigste virkelighed er den vores informanter opfatter, og herigennem være i stand til at få svar på vores undren Kvalitativ forskningsinterview Formålet med vores kvalitative undersøgelser er, at skabe dialog for at opnå en forståelse af vores informanters livsverden, hvorved vi som interviewer erhverver os forståelse for vores 9

14 informanters livsverden. Uanset, om vi føler sympati eller modvilje over for vores informanter og deres holdninger og måde at agere på, må vi som interviewer kunne føle empati, altså sætte os ind i informantens livsverden. Endvidere må vi altid se os selv som ekspert i at lave kvalitative interviews. Vi må som interviewere åbenlyst interessere os for vores informanters fortælling og deres meninger. Vi som interviewer må betragte og anerkende informanterne som ekspert i deres egen livsverden. Ligeledes må vi forsøge at skabe en tryg og god atmosfære, så informanterne føler tillid og åbner op for det emne, som vi har til hensigt at opnå forståelse for. (Trost 1996, pp , 64-67). Det er vores opgave som interviewer at samarbejde med informanterne, og aktivere deres viden. Vi har draget fordel af, forud for interviewet at kontakte informanterne, og informere omkring interviewets indhold. (Bjerrum 2005, p. 88). Det semistrukturerede interview er en måde, hvor på vi kan strukturere og korrigere interviewet, da spørgsmålene formuleres i en interviewguide. For os anvendes interviewguiden som et styringsredskab, og har den fordel, at vi kan fokuserer på informanternes svar, og følge op på svarene med nye spørgsmål. På denne måde kan vi bevare overblikket og sikre os, at alle spørgsmål bliver stillet, også selvom interviewet tager en anden drejning end planlagt. Et godt interview kræver, at vi er godt forberedt, og at vi sætter os ind i problemet. Blandt andet har vi forberedt os gennem litteratur, så vi har forudsætning for at få en god forståelse af informanternes svar, og er i stand til at stille uddybende spørgsmål, for på denne måde at nå frem til en dybere indsigt. Vi sørgede for, at formaliteterne var i orden, inden vi lavede vores interviews, og vi indhentede ligeledes tilladelse fra gerontopsykiatrisk ambulatorium. (Bjerrum 2005, p. 87) Interviewguide For at kunne besvare vores problemformulering som søger et svar på, hvem der har betydning for, at den ældre borger i primærsektoren kommer i behandling for depression, og hvordan den ældre har oplevet tiden inden diagnosen stilles, udarbejdes en interviewguide, som er tilpasset den ældre borger. Interviewguiden er semi-struktureret og udarbejdet af spørgsmål, som er inspireret ud fra Kvale & Brinkmann (2009, pp ). I denne forbindelse udformede vi to temaer, som havde til formål at støtte os i at udarbejde vores spørgsmål på en sådan måde, at vi havde størst mulighed for, at få svar på det vi ønskede. 10

15 - Depression - Sygeplejerskens rolle Interviewguiden indledes med et åbent spørgsmål, som søger en spontan beskrivelse af informantens egen oplevelse af depressionen. Hernæst valgte vi at stille et opfølgende spørgsmål, som giver informanten mulighed for, at komme med en uddybende beskrivelse. Efterfølgende stillede vi et spørgsmål, som havde til formål, at få informanten til at uddybe tanker og følelser. Dette var et forsøg på, at få informanten til at åbne sig og få sat ord på det der har fyldt mest. Herefter benyttede vi igen et åbent spørgsmål for at få informanten til, at komme frem med en beskrivelse af, hvad han eller hun oplever som de væsentligste aspekter. Under de fire første spørgsmål, havde vi fokus på temaet depression. Hernæst fokuserede vi på temaet sygeplejerskens rolle. Da man som interviewer har ansvaret, for hvordan interviewet forløber, valgte vi at markere, at vi fremover ville se emnet fra en anden vinkel og derved stille mere konkrete spørgsmål. Her stillede vi et struktureret spørgsmål, hvorefter vi igen valgte at stille flere sonderende spørgsmål. Vi har valgt at anvende mange sonderende spørgsmål gennem hele interviewet, da dette giver større mulighed for at få uddybende svar (Bilag 2) Valg af informanter og informeret samtykke Til udvælgelse af informanter til undersøgelsen, tages udgangspunkt i den ældre borger som er, eller har været i behandling for en depression. Ligeledes skal disse ældre være tilknyttet primærsektoren, da det var nødvendigt for os, at de var i forbindelse med sundhedsprofessionelle. Ligeledes stillede vi krav til, at disse ældre skulle være i stand til at redegøre, og forklare oplevelsen af deres depression, så vidt muligt. I denne forbindelse er vi klar over, at depression hos ældre kan have indflydelse på de kognitive funktioner. Vores ønske var at finde frem til tre eller fire informanter. Udvælgelsen af vores informanter foregik via telefonisk kontakt, samt møde med sygeplejersker fra gerontopsykiatrisk ambulatorium i Herning. Sygeplejersken havde her mulighed for at finde frem til tre informanter, som opfyldte vores kriterier. Endvidere ville hun stå for den første kontakt, og her bede om accept om deltagelse fra de tre informanter, som hun havde haft mulighed for at finde. Herefter udformede vi skriftlig information til de tre informanter, som beskrev hvad interviewet ville handlede om og hvordan processen ville forløbe. Ligeledes fandt vi det relevant, at informere omkring vores tavshedspligt, frivillig deltagelse, og at evt. tilbagetrækning af accept ikke ville 11

16 få konsekvenser. Desuden oplyste vi, at personligt data vil blive destrueret. Disse informationer gives på baggrund af de juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata udarbejdet af sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Herudover informerede vi om den samtykkeerklæring, som vi medbragte og forklarede på dagen hvor selve interviewet fandt sted Etiske overvejelser Etiske problemer i interviewforskning kan fremkomme på baggrund af komplekse forholde, som er knytte til at udforske et menneskes privatliv. Under interviewundersøgelser vil etiske spørgsmål præge forløbet. Derfor bør man inden undersøgelsens begyndelse tage hensyn til mulige etiske problemer. Det er et krav, at vi som interviewer inden gennemtænker de værdispørgsmål og etiske dilemmaer der kan fremkomme under interviewprojektet. Det kan ligeledes være en idé, at rådføre sig med en erfaren fagperson, som for os var vores kontakt sygeplejerske på gerontopsykiatrisk ambulatorium i Herning. For os var det specielt vigtigt at vores informanter var kommet så langt i deres sygdomsforløb, at de følte sig parat til at snakke om deres depression, velvidende at det kunne bringe følelser frem, som der altid bør tages højde for. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sindsstemningen under interviewet, da informanten kan føle sig presset, hvis de udsættes for uventet eller vanskelige spørgsmål. Derfor bør man under hele forløbet være opmærksom på de konsekvenser der måtte opstå. (Kvale & Brinkmann 2009, pp ). På baggrund af dette, lavede vi en aftale med gerontopsykiatrisk ambulatorium om, at de tiden efter interviewet skulle tillægge vores informanter ekstra bevågenhed. Vi valgte at vores interviews skulle foregå hjemme hos informanten selv. Begrundelsen for dette er, at informanten bør føle sig godt tilpas, hvilket her gøres mest optimalt i hjemlige rammer. Informanten fik også tilbud om, at have en pårørende med under interviewet, hvis dette ville skabe større tryghed. Inden vi gik i gang med selve interviewet, havde vi sat god tid af til at snakke med informanten, så vi alle følte os godt tilpas i hinandens selskab. Dette var for os utrolig vigtigt, da det skabte tillid og ro mellem os alle. Under forberedelserne var det vigtigt, at vi som interviewere gennemtænkte hele interviewprocessen. Det vil sige hvordan man præsenterer og fremtræder under interviewet og hvilken rolle man bør påtage sig. Derudover er det af betydning at placere sig i rummet, så der er mulighed at høre og have øjenkontakt med informanten. Som tidligere beskrevet medbragte vi samtykkeerklæringen på selve dagen. Grunden til dette 12

17 var, at vi ville være sikre på, at informanten var indforstået med samtykkeerklæringens indhold, inden den blev underskrevet. Vi har under hele forløbet haft ansvar for at håndtere personlig data, og opbevaret dette, så fortrolighed og anonymitet opretholdes. Derfor har vi valgt, at aflevere alt persondata til vores kontaktsygeplejerske på gerontopsykiatrisk ambulatorium i Herning Analysestrategi I dette afsnit redegøres for den anvendte analysemetode af vores empiriske materiale. Metoden skal forstås i sammenhæng med videnskabsteori, da disse er grundlag for hvordan viden erkendes ved hjælp af analysemetoder, som er redskab for videnserkendelse. I en tematisk analyse er forskningsspørgsmålene konstrueret ud fra den teoretiske litteraturgennemgang, og er dermed teoristyret. Dette benævnes som deduktiv metode. Denne form for analyse hører under den hermeneutiske erkendeposition, hvor man skal forstå menneskelige handlinger og udsagn, som en del af en kontekst. Dette vil sige, at det er sammenhængen der giver udsagn eller ytringer mening. Denne hermeneutiske erkendeposition er reduktionistiske, da den større tekstmængde omsættes til mindre, og mere overskuelige tekststykker. Ligeledes er metoden konstruktivistisk, da tekststykkerne tages ud af deres oprindelige helhed, og forstås i sammenhæng med det vores problemformulering er et udtryk for. Analyseprocessens formål er, at trænge ind til essensen, og herved opnå en ny forståelseshorisont. (Bjerrum 2005, pp ). Analyseprocessen består overordnet af to metoder; dekontekstualisering, hvor man i teksten bevæger sig fra det konkrete niveau til det abstrakte niveau. Altså skabes et nyt tekst stykke, der rækker ud over de enkelte handlinger og udsagn. Rekontekstualisering, hvor man kontrollerer sammenhængen mellem det nydannede og det oprindelige tekststykke. (Bjerrum 2005, p. 93). Vores tematiske analyse består af fem analysetrin; 1) Forståelsesniveau, er en indledende gennemlæsning af det empiriske materiale, som skaber en helhedsforståelse, hvor detaljerne ikke er vigtige. 2) Spørgeniveau, finder sted ved at stille spørgsmålstegn ved vores empiriske materiale for at identificere og udlede de dele af materialet, der angiver noget om de overordnede temaer. Denne kodningsproces sker via interviewspørgsmålene og er et vigtigt fundament for det fortolkede materiale i diskussionsafsnittet, hvor passager trækkes ud af deres oprindelige 13

18 sammenhæng og sættes ind i en ny struktur. 3) Synteseniveau, hvor det kodede materiale sammenskrives til en sammenhængende helhed. Målet er at udlægge og forklare hvert tema, så de har en mere generel helhedsværdi end de enkeltudsagn, som de er baseret på. 4) Valideringsniveau, hvor der kontrolleres, om der er sammenhæng mellem helhederne og empirien, altså sikre, at der ikke er sket en forvridning. 5) Teoriniveau, hvor man danner en mening af det gældende materiale, herved dannes en overgang til diskussionsafsnittet (Bjerrum 2005, pp ). 2.6 Artikler Artiklen Depression hos ældre overses, er anvendt i indledningen til at belyse problematikkens aktualitet omkring ældre i primærsektoren, som lever med en udiagnosticeret depression. Ligeledes benyttes artiklen til at sætte fokus på, at det er af stor betydning, at hjemmesygeplejersken er opmærksom på dette problem. Artiklen Lær at screene for depression hos ældre, har vi ligeledes valgt at benytte i indledningen, da denne også påpeger, at der er tale om et relevant problem. Denne belyser, hvorfor problematikken er så omfattende hos den ældre del af befolkningen. Herudover benyttes artiklen også til at forklare, hvad det er der præcist gør, at problemet er så udbredt. Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients in Home Health er en forskningsartikel skrevet af Sharon Valente, RNCS, PhD, FAAN, som er psykiatrisk sygeplejerske og forsker på University of Southern California. Denne forskningsartikel anvendes først i indledningen, da denne beskriver meget præcist hvorfor depression hos ældre er så problematisk og svær at diagnosticerer. Denne beskriver endvidere, hvor invaliderende en depression kan være hos den ældre borger, og ligeledes konsekvenserne heraf. Vi har også valgt at anvende artiklen i analysen, da denne belyser den store udfordring der er, for sygeplejersken i primærsektoren at observere, og derved arbejde fremadrettet med, at hjælpe den ældre borger i behandling. Ligeledes belyser artiklen, at det typisk er sygeplejersken der har mulighed for at observere for depressive symptomer hos den ældre borger. Der lægges endvidere stor vægt på, at det er sygeplejersken der har kompetencerne til at observerer, administrere, videre uddanne sig, og rådgive depressive ældre borgere. Artiklen belyser derudover, at ældre borgere i eget hjem har større risiko for at udvikle depression end ældre, der bor på plejehjem. Vi finder artiklen relevant at benytte i analysen, da denne er interessant 14

19 at se på i forhold til, hvad vi finder svar på i vores empiriske undersøgelse. Ligeledes læner artiklen sig opad sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde. På baggrund af dette finder vi det relevant, at holde disse op mod hinanden. 2.7 Sygeplejeprofilen fra Holstebro kommune, samt sygeplejerskens virksomhedsområde Sygeplejeprofilen er udarbejdet på baggrund af gældende lovgivning om hjemmesygepleje, og er en overordnet ramme for Holstebro kommunes sygeplejefaglig indsats i ældreområdet. Denne beskriver de udfordringer, forventninger og krav som stilles til hjemmesygeplejerskerne (Bilag 1). Sygeplejerskens virksomhedsområde er at udføre, formidle, lede, og udvikle sygepleje, rettet mod mennesker, der har behov for sygepleje. Sygepleje omfatter såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forbyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver ( Disse er relevante at se på i forhold til vores empiriske undersøgelse, da der ikke hersker tvivl om, at den ældre borger som lider under depression har behov for sygepleje, og at sygeplejen endvidere bør være tilpasset den enkelte. Ligeledes er sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde nyttige at se i forhold til forskningsartiklen Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients. Endvidere finder vi det relevant, at ses på disse udfra et lidelses perspektiv, som Katie Eriksson beskriver i sin teori Det lidende menneske. 2.8 Katie Eriksson Katie Eriksson beskriver i bogen Det lidende menneske, at det at leve blandt andet indebærer at lide, og at lidelsen sandsynligvis altid vil fremstå som en gåde, idet hvert enkelt menneskes lidelse er individuel. (Eriksson 1995, pp ) Ligeledes beskrives den specifikke lidelse også indenfor det sygeplejefaglige område. Katie Eriksson teori beskriver, at den primære opgave for hjemmesygeplejersken er at hjælpe det lidende menneske og til med alle midler at lindre lidelsen. Vi har valgt at anvende Katie Eriksson, idet hendes teori om lidelse læner sig op af vores problemfelt. Vi vil sætte fokus på de tre former for lidelse som man møder i sygepleje, sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse, da den ældre borger, som lider under depression, kan være pådraget disse. 15

20 Vi vil anvende teorien til at belyse vigtigheden i at finde udveje, for at fjerne eller mindske lidelsen hos den ældre borger, som lider under depression. Med afsæt i alle disse overvejelser vil vi nu beskrive, hvordan vi vil sætte materialet op mod hinanden. Vi har valgt først at se på resultaterne af vores egen empiri, i forhold til sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområder. Dette har vi valgt, da vi ønsker at finde ud af, om hjemmesygeplejerskens opfylder de kompetencer og krav som beskrives i sygeplejeprofilen, samt sygeplejerskens virksomhedsområde. Dette er set i forhold at finde svar på, hvordan den ældre borger har oplevet tiden inden opstart af behandling, samt hvem der har haft betydning for, at den ældre borger er kommet i behandling. Efter denne del af bearbejdningen i analysen, vil vi herudfra inddrage forskningsartiklen Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients da vi vil analyserer på, om der er andre aspekter i hjemmesygeplejerskens arbejde, der bør tillægges betydning, i forhold til resultaterne af vores empiriske undersøgelse. Endvidere vil vi inddrage Katie Erikssons teori om det lidende menneske, da vi finder det relevant at bearbejde overstående set i et lidelses perspektiv. Dette har vi valgt, da vi i forhold til litteratur og vores empiriske undersøgelse ser, at der ikke hersker tvivl om, at en geriatrisk depression forårsager lidelse. Vi gør opmærksom på, at hjemmesygeplejersken i flere forbindelser i denne opgave vil blive omtalt som hun. 3.0 Analysen I dette afsnit præsenteres resultaterne af tekstkondenseringen af vores empiri. Resultaterne af vores interviews fremlægges, og vores temaer fortolkes med forskningsspørgsmålene som udgangspunkt. Under resultaterne af vores egen empiri vil vi beskrive eksempler på informanternes udsagn, da dette danner belæg for vores fortolkning. Vi finder det relevant at nævne, at informanternes udsagn i nogle tilfælde redigeres og tilpasses, så forståeligheden bliver mere skarp. Efter vi har præsenteret resultaterne af vores tekstkondensering udformer vi en delkonklusion, hvor vi konkluderer på vores egen empiri, som vil anvendes i analysen. Herefter vil vi se på delkonklusionerne fra resultaterne af vores egen empiriske undersøgelse, sat op imod sygeplejeprofilen, samt sygeplejerskens virksomhedsområde. Endvidere vil vi 16

21 sætte disse op imod forskningsartiklen Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients in Home Health da vi ønsker at undersøge, om der er andre aspekter i hjemmesygeplejerskens arbejde, der bør tages højde for. Til sidst i analysen vil vi se på Katie Erikssons teori, Det lidende menneske da vi finder det relevant at bearbejde den ældre deprimerede borger, set i et lidelses perspektiv. 3.1 Resultater af eget empiri Interview A (Kitt og Mette) Depression Informant A har ingen sygdomsindsigt. Her ses det meget tydeligt, at det ikke er hende selv, der har været opmærksom på, at noget var galt. Informant A følte selv, at depressionen var nem, og anså ikke dette som et problem, da hun formåede at tage sig af de daglige gøremål som hun plejede. Depressionen har i følge informant A ikke fyldt noget særligt, og hun fortalte i denne forbindelse, at det efterhånden er flere år siden, at hun havde en depression. Hun gav ligeledes udtryk for, at hun på intet tidspunkt havde haft det dårligt eller mistet humøret. Vi fornemmede at informant A prøvede at forsvare hukommelsen ved at fortælle, at det var mange år siden hun havde en depression. Det var af vores overbevisning, at hun havde svært ved at huske, og derfor havde svært ved at svare på vores spørgsmål. Hun fortalte, at hun ikke har været syg siden hun havde en depression, men fortalte alligevel senere i interviewet, at hun efterfølgende havde været indlagt flere gange. Vi valgte at spørge ind til indlæggelserne, da det muligvis kunne være grundet depressionen. Informant A huskede ikke selv hvorfor hun var på sygehuset, og virkede ret berørt over dette. Sygeplejerskens rolle Informant A fortalte, at det var hendes børn, der lagde mærke til, at noget var galt. Hun fortalte, at familien har det rigtig godt sammen. Både mine store børn og min mand har altid klaret det. Her fornemmede vi, at hun finder rigtig god støtte i ægtefællen og børnene. Da hun nævnte dette, har vi siden hen stillet spørgsmålstegn ved, om familien har lidt mere under depressionen, end hun selv har? Jo længere vi kom i interviewet, jo mere kom det til syne, at hun har været meget afhængig af sine børn. Hun fortalte ligeledes, at det var børnene der hjalp hende til lægen, da de havde mistanke om, at der var noget galt. Informant A havde under depressionen kontakt til primærsektoren, men hun fortalte, at dette ikke varede særligt længe, 17

22 da hun ikke selv fandt det nødvendigt. Hun fortalte i denne sammenhæng: Og der var nogle der kom, som også kendte noget til det Vi tydede, at det muligvis kunne være en sygeplejerske hun snakkede om, men dette havde hun svært at sætte ord på. Delkonklusion 1: En depression kan i høj grad være invaliderende og bevirke, at den ældre mister sygdomsindsigten. Ligeledes kan depressionen hos den ældre føre til kognitiv svækkelse, hvilket skaber lidelse og frustration hos den ældre, som ikke har sygdomsindsigt. Da den ældre borger kan have svært ved selv at søge hjælp, grundet den manglende sygdomsindsigt ser vi, at det er af stor betydning, at der er god støtte og opbakning fra de pårørende. Da hun ikke selv har været klar over, at noget var galt, mener vi, at hun er et tydeligt eksempel på, at mange ældre har brug for en anden persons hjælp, når de lider under en depression. Vi finder det problematisk, at meget tyder på, at denne ældre borger har frabedt sig hjælp fra primærsektoren, da hun og de pårørende ikke længere har mulighed for at få den optimale hjælp. Problematikken bunder i, at den ældre borger, hvis pårørende viser sig at være mest betydningsfuld, også har brug for, at der skabes god kontakt til hjemmesygeplejersken. Begrundelsen for dette er, at parterne kan drage nytte af hinanden, og herved skabe et godt samarbejde. Vi finder det relevant at konkludere, at informant A ikke har været i stand til at fortælle, hvordan hun har oplevet tiden inden diagnosen depression blev stillet, på grund af den manglende sygdomsindsigt Informant B (Mette) Depression Informant B havde tidligt i forløbet mærket depressionen, og det var meget tydeligt, at han havde sygdomsindsigt. Han oplevede depressionen ved, at hans daglige funktionsniveau blev reduceret. Han forklarede, hvor svært det var for ham, at han ikke længere kunne deltage i de daglige gøremål. Det er utrolig invaliderende for informant B, at han også er kognitiv svækket og han fortalte flere gange under interviewet, at det var af stor betydning for ham, at ægtefællen og børnene var i stand til at støtte og hjælpe. Han nævnte de samme ting flere gange, og dette understregede ligeledes, hvor invaliderende depressionen havde været for ham, og hvordan hans livskvalitet derved blev reduceret. Jeg kommer jo fra et fattigt sted, og min kone kommer fra et mere velhavende hjem. 18

23 Gennem hele interviewet kunne vi fornemme en klasseforskel mellem ægteparret, og informanten udtrykte flere gange, at det altid havde været ham der styrede det økonomiske. Informanten hentydede ofte til, at hustruen købte mere end nødvendigt. Efter at hustruen havde overtaget flere opgaver, ytrede han bekymring omkring, om de rent økonomisk kunne blive ved med at klare det, da han ikke længere følte, han havde kontrol og overblik over situationen. Vi fornemmede, at det uden tvivl var et kæmpe nederlag for ham, at han ikke længere var i stand til styre deres økonomi, og derved bevare den ansvarsbevidste rolle, som han ellers altid havde haft. Informant B misforstod et af vores spørgsmål og vi fornemmede, at han i stedet fortalte om tiden inden han blev syg. Han nævnte op til flere gange, at han altid havde været lykkelig i deres ægteskab og at de altid havde haft det godt sammen. Han gav udtryk for at, det for dem begge var utrolig hårdt, at de var nået op i en alder, hvor deres venner og familie begynder at dø fra dem. Han udtrykte sine bekymringer i, at det var svært at blive ældre og at han var bange for at skulle dø først, så hans hustru ville komme til at stå med alt alene. Sygeplejerskens rolle Informant B fortalte, at det var hustruen og børnene der opdagede at noget var galt. Han fortalte i denne forbindelse, at familien altid havde haft et rigtig tæt sammenhold, og at de havde haft stor betydning for ham under sygdomsforløbet. Ligeledes var det hustruen der sørgede for, at informant B kom til lægen, og han fortæller flere gange under interviewet, hvor godt det er at han stadig havde hende. Informant B fortalte, at deres forhold til primærsektoren var rigtig godt. Han fortalte i denne sammenhæng, at sygeplejersken var af den overbevisning, at medicin kunne hjælpe. Han fortalte ligeledes, at hustruen altid havde været god til at sørge for hans medicin, og mindede ham altid på, at han skulle huske at tage den. Vi fornemmede, at sygeplejersken var god til at støtte og vejlede ægteparret, og at de begge havde god opbakning derfra. Delekonklusion 2: Som beskrevet i delkonklusion 1 er depression hos den ældre borger invaliderende og lidelsesfuld, men her ses det tydeligt, at den ældre borger har sygdomsindsigt. Den ældre borger, som er i besiddelse af sygdomsindsigt, er meget bevidst omkring funktionstab og kognitiv svækkelse. Sygdomsindsigten kan skabe bekymringer og samvittighedskvaler omkring ansvar, som de ikke længere formår at varetage, og er derfor nødsaget til at 19

24 overdrage til pårørende. Dette medfører lidelse i den forstand, at den ældres selvværd mindskes i takt med, at de ikke længere magter at påtage sig det samme ansvar. Endvidere er det for denne ældre borger hårdt at blive ældre, og med årene miste familie og venner, da dette kan skabe en tilstand af ensomhed og frygt. Vi kan konkludere, at ægtefælle og børn ofte er af stor betydning for, at den ældre kommer i behandling for deres depression. I vores empiriske undersøgelse er det i de fleste tilfælde familien, der yder den mest betydningsfulde støtte, og det er ofte dem som opdager symptomerne, og hjælper den ældre med at opsøge læge. Hos den ældre borger, som har sygdomsindsigt er hjemmesygeplejersken af stor betydning, da den ældre er åben overfor støtte og vejledning. Ligeledes kan denne ældre bedre have forståelse for, at pårørende kan have brug for opbakning og støtte fra hjemmesygeplejersken, da disse påtager sig store ansvar i forhold til den deprimerede ældre Informant C (Kitt) Depression Informant C havde først i forløbet ingen sygdomsindsigt. Det var meget tydeligt, at det ikke var hende selv, der var opmærksom, på at noget var galt. Hun fortalte, at der begyndte at komme hjemmesygeplejersker dagligt, men at hun ikke forstod hvorfor. I løbet af interviewet begyndte hun dog at åbne op for de tanker hun har haft omkring depressionen siden hen. Dette viste tydeligt, at hjemmesygeplejersken havde hjulpet informanten ind i en refleksionsproces, hvor hun tænkte dybere over sygdommen, og her nåede frem til en bredere forståelse af depressionen. Informant C fortalte, at hun lukkede sig mere og mere inde. Hun bemærkede selv depressionen, da hun begyndte at takke nej til besøg, og da hun mærkede, at hun ikke brød sig om at være social. Her beskrives det meget skarpt, hvor socialt invaliderende informant C har oplevet sin depression, og ret indlysende har depressionen her haft indflydelse på livskvaliteten. Informant C fortalte ligeledes, at hun begyndte at få mad ude fra, da hun over en periode havde tabt sig meget. Hun gav udtryk for, at dette var frustrerende, da hun hele livet havde arbejdet med at lave mad, og nu kunne hun ikke længere finde ud af at forsørge sig selv. Informant C gav tydeligt udtryk for de bekymringer hun oplevede. Hun nævnte, at hun godt var klar over at hun blev ældre, og derfor var sikker på, at hun var ved at blive dement. Sygeplejerskens rolle 20

25 Informant C fortalte, at hun aldrig havde været gift, og havde derfor heller ingen børn. Hun fortalte meget klart, at det ikke var familien, som havde lagt mærke til, at noget var galt. Informant C fortalte i stedet, at lægen havde observeret tegn på depression, da hun tidligere havde haft én på grund af broderens død. Hun fortalte endvidere, at der tiden herefter begyndte at komme sygeplejersker hver dag. Sygeplejersken havde spurgt: Havde du tænkt og tage dit eget liv?. Dette var kommet meget bag på informant C, da dette aldrig var noget, hun havde tænkt på. Vi fornemmede, at hjemmesygeplejerskens indgangsvinkel skabte afstand mellem hjemmesygeplejersken og informant C. Efterfølgende fortalte informant C, at relationen mellem hende og sygeplejersken blev meget bedre med tiden. Hun havde i starten svært ved at snakke om sig selv og depressionen, men dette blev med tiden nemmere. Informant C fortalte, at hun havde følt sig alene med problemerne, da hun hverken havde mand eller børn. Hun havde brug for hjælp til de praktiske ting i hverdagen og her nævnte hun nevøens hustru. Nevøens hustru havde spillet en stor rolle for informant C gennem sygdomsforløbet, da hun havde været god til at hjælpe til i hverdagen, og komme på besøg. Delkonklusion 3: Den ældre borger, som ikke har sygdomsindsigt, kan med den rette hjælp få bearbejdet sygdomsprocessen, og derved opnå erkendelse af egen sygdom. Det er i denne forbindelse vigtigt, at hjemmesygeplejersken ser de ældre borgere som individuelle individer, og må derfor tilpasse kommunikationen den enkelte, for derved at opnå sygdomsindsigt. I denne forbindelse blev informant C stødt og følte sig krænket over det konfronterende spørgsmål, som omhandlede selvmord, da dette aldrig havde været overvejet. Mange ældre, som lider under en depression fravælger socialt samvær, da de ikke længere kan finde overskud til dette. Denne ældre borger giver udtryk for, at hun antager, at hendes tilstand skyldes alderdom, da hun ikke selv forstår de forandringer der sker. Ligeledes betyder disse forandringer, at den ældre borger har behov for yderligere støtte og hjælp. Derfor spiller hjemmesygeplejersken en stor rolle hos den ældre som bor alene, og som ikke er tæt knyttet til de pårørende. Denne ældre deprimerede borger har stort behov for kontinuerlige besøg, da disse er alene med tanker og bekymringer, både før og efter diagnosen er fastslået. Denne ældre har behov for, at bearbejde depressionen i samarbejde med hjemmesygeplejersken. Hos enlige ældre er samarbejde mellem praktiserende læge og primærsektoren utrolig vigtigt, da disse er de eneste, der har mulighed for at observere den ældre borger nøje. 21

26 3.2 Resultaterne af eget empiri sat op imod sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde. Ud fra retningslinjerne i sygeplejeprofilen fra Holstebro kommune er det tydeligt beskrevet, at hjemmesygeplejersken i høj grad bør spille en rolle i forhold til den ældre borger, som lider under en depression. Ud fra resultaterne af vores empiriske undersøgelse kan vi understrege, at hjemmesygeplejersken i et vist omfang varetager de udformede retningslinjer, men ligeledes ses der gennemgående mangler i sygeplejen Hvem har haft betydning for, at den ældre borger i primærsektoren er kommet i behandling for depression? (Mette) I sygeplejeprofilen beskrives der at Sygeplejerskerne varetager komplekse sygeplejeopgaver i forløb, der er ustabile og dermed uforudsigelige, og som er kendetegnet ved en mangfoldighed af opgaver, diagnoser og samarbejdspartnere hvis opgaver griber ind i hinanden (Bilag 1, p. 3). Ud fra dette inddragede citat set i forhold til resultaterne af vores empiriske undersøgelse, kan vi belyse, at sygeplejersken har størst betydning hos den enlige ældre borger i tiden inden diagnosen stilles. Hjemmesygeplejersken og praktiserende læge har i samarbejde observeret symptomerne, og har herigennem haft mulighed for at stille diagnosen depression. I resultaterne af vores empiriske undersøgelse er det tydeliggjort, at den enlige ældre borger kontinuerligt har haft besøg af hjemmesygeplejersken, og har derfor haft professionel hjælp til dagligt, at kunne sætte ord på de tanker og følelser, der følger med en geriatrisk depression. Den ældre borger er ofte plaget af bekymringer og nedtrykthed over, ikke at kunne foretage sig ting som tidligere har været en del af hverdagen. Det er væsentligt at den ældre får mulighed for at udtrykke de forandringer der opstår, når de lider under en depression, for herigennem at kunne forholde sig til disse. Hjemmesygeplejersken har i forbindelse med de kontinuerlige besøg, haft stor mulighed for at yde følelsesmæssig støtte og vejledning, og observerer denne ældre gennem forløbet, inden diagnosen er blevet stillet (Buus 2009, p. 157.) & ( Set i forhold til vores empiriske undersøgelse, er hjemmesygeplejerskens fokus størst hos den enlige ældre. Denne ældre har ikke nære pårørende, som har mulighed for at observere de ændringer der sker, når der opstår tegn på depression. Hos den ældre borger, som har et godt netværk i form af ægtefælle og børn, ses det ud fra resultaterne af vores empiriske undersøgelse, at hjemmesygeplejersken ikke spiller en så afgørende rolle her, men at pårørende er af størst betydning. Her finder vi 22

27 det betydningsfuldt, at belyse hvor hårdt det kan være, at være pårørende til den ældre borger som lider under depression. De pårørende kan nemt, komme til at føle et stort ansvar overfor denne ældre, og derved føle sig alene med den tunge byrde ( Hos denne ældre borger, er det de pårørende der har observeret forandringer, og har skabt kontakt til den praktiserende læge, som har stillet diagnosen. Set i forhold til resultaterne vi har analyseret os frem til i vores empiriske undersøgelse tyder meget på, at hjemmesygeplejersken overlader en del af sygeplejeopgaverne til de pårørende, da hun ikke tillægger denne ældre borger samme centrale fokus: Et komplekst forløb er foranderligt med hyppige og uforudsigelige ændringer, som kræver omfattende sygeplejefaglig viden og kompetencer (Bilag 1, p. 3). Dette citat belyser, at observationer af depressionssymptomer hos den ældre borger er en central og kompleks sygeplejefaglig opgave, som skal varetages af hjemmesygeplejersken. Dette er et komplekst forløb, der kræver sygeplejefaglig kompetence, og hun bør derfor altid tage ansvar for en hver ældre borger, som har risiko for at udvikle en depression. Hjemmesygeplejerskens ansvar er den samme, om den ældre borger har gode relationer til pårørende eller ej. En kompleks sygeplejeopgave kræver udvidet samarbejde mellem borgere, pårørende og mono- og tværfaglig samarbejdspartnere med henblik på udveksling af viden og information... (Bilag 1, p. 3). Set i forhold til resultaterne af vores empiriske undersøgelse skal det dog belyses, at pårørende kan have en positiv effekt, når det handler om at observerer den ældre borger. De pårørende har ofte mulighed for at observerer den ældre borger i situationer, som hjemmesygeplejersken ikke har, da de har en anden relation til hinanden (Swane, Blaakilde & Amstrup 2007, p. 125). Derfor kan der drages nytte af samarbejde mellem hjemmesygeplejersken og de pårørende, da fællesobservationer kan fører til hurtigere og bedre diagnosticering. Her finder vi det relevant at belyse vigtigheden i, at hjemmesygeplejersken må vejlede de pårørende så disse har viden til at kunne gøre sig de rette observationer. Som beskrevet tidligere, afspejler den geriatriske depression sig ofte i fysiske symptomer, og den fælles indsats og dermed de fælles observationer kræver, at de pårørende har viden indenfor dette område (Glasdam & Esbensen 2009, pp ) 23

28 3.2.2 Hvordan har den ældre borger i primærsektoren oplevet tiden, inden opstart af behandling for depression? (Kitt) Den ældre borger, som har sygdomsindsigt, udtrykte sine oplevelser om forløbet inden diagnosen depression stilles i form af bekymringer og frustration. Disse bunder i de lidelser som en depression medfører, i form af kognitiv svækkelse, som blandt andet indbefatter tænkning og hukommelsen, og funktionstab, som indbefatter de fysiske ressourcer. Bekymringerne og frustrationerne udløser begge magtesløshed hos den ældre borger ( Som beskrevet tidligere: Et komplekst forløb er foranderligt med hyppige og uforudsigelige ændringer, som kræver omfattende sygeplejefaglig viden og kompetencer (Bilag 1, p. 4). Da den ældre borger udtrykker, hvor svært der er at acceptere ikke længere, at have overskud til dagligdagens gøremål og social samvær, er det hjemmesygeplejerskens job, at anvende sin sygeplejefaglige viden og kompetencer, for derfor at kunne observere og undersøge det tilgrundliggende problem ( Det er hjemmesygeplejersken, som er uddannet til at varetage disse observationer af den ældre borger, og dette er derfor hendes ansvar uden eller i samarbejde med de pårørende. De pårørende har ikke kompetencer til at varetage en så kompleks opgave alene (Swane, Blaakilde & Amstrup 2007, p. 26). Endvidere udtrykker den ældre borger hvilken bekymring og lidelse der opleves, ved pludselig at være afhængig at pårørendes hjælp, og ikke længere kunne varetage de sædvanlige ansvarsopgaver. Det er her hjemmesygeplejerskens job, at styrke den ældre borger til selv at handle, uden eller i samarbejde med pårørende, for derfor i flere sammenhænge at opnå en følelse af uafhængighed (Bilag 1, p. 5). Den ældre borger med sygdomsindsigt, udtrykker endvidere bekymring i forhold til de ændringer der opleves, og den uafklarede følelse af, at de ikke har det godt men ikke kan sætte ord på, hvad der er galt. Disse ældre har som en stor del af den danske befolkning, tilbøjelighed til at antage, at forandringerne de oplever skyldes alderdom (Glasdam & Esbensen 2009, p. 263). Det er derfor hjemmesygeplejerskens ansvar at formidle relevant faglig viden, og herigennem understøtte den ældre borgers mestringsevne til at forstå de forandringer der opleves, da det er hende, der er i besiddelse af kompetencer til at observerer disse (Bilag 1, p. 5). Det er en del af hjemmesygeplejerskens virksomhedsområde at formidle sygepleje rettet mod den ældre borger, som har behov for sygepleje. Ud fra delkonklusion tre, finder vi dette relevant at belyse, da den ældre borger har oplevet en følelse af krænkelse, i form af konfronterende spørgsmål, som har været vanskelig at tage imod, da der endnu ikke har været opnået 24

29 sygdomsindsigt. Derfor bør hjemmesygeplejersken udføre individuel sygepleje, som er rettet og tilpasset den enkelte, da tillid og en god relation er grundlag for god sygepleje ( Vi finder det relevant her til sidst at belyse, at den enlige ældre borger under forløbet inden diagnosen blev stillet, har haft god støtte i hjemmesygeplejersken. Hjemmesygeplejersken har ydet sygepleje, rettet mod de bekymringer, som den enlige ældre borger har haft, og har på denne måde hjulpet denne ældre til at mestre situationen. Den ældre borger, som er i besiddelse af et godt netværk, har haft størst opbakning af de pårørende, og ligeledes er det disse, som en stor del af vejen har hjulpet og støttet denne ældre borger. Vi finder det relevant her til sidst at nævne, vigtigheden i de oplevelser der kan opstå i forhold til den ældre borger, som ikke har opnået sygdomsindsigt. Her vil vi belyse vigtigheden i sygeplejen rettet mod pårørende til denne ældre. Med afsæt i sygeplejerskens virksomhedsområde finder vi det som tidligere nævnt relevant at belyse, at det er hjemmesygeplejerskens job at udføre sygepleje rettet mod mennesker, som har behov for sygepleje ( Vigtigheden består i, at hjemmesygeplejersken også bør rette opmærksom på de pårørende, da disse kan være berørte af den ældres tilstand. Depression kan for de pårørende ofte være svær at forstå, og i de tilfælde hvor den ældre borger ikke har sygdomsindsigt, kan de pårørende føle at de står med et stort ansvar alene ( 3.3 Forskningsartikel sat op imod sygeplejeprofilen, sygeplejerskens virksomhedsområde samt resultaterne af vores empiriske undersøgelse. (Kitt) Forskningsartiklen Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients in Home Health belyser hjemmesygeplejerskens vigtige rolle i arbejdet med den ældre borger, både før og efter diagnosen depression er stillet. Forskningsartiklen belyser vigtigheden i, at hjemmesygeplejersken støtter, rådgiver og uddanner sig til at tage sig bedst muligt af denne ældre borger. Ligeledes beskriver artiklen, at det typisk er hjemmesygeplejersken, der er den første person til at observere og opdage borgere med depressive symptomer, og at det ligeledes er hende, der bør observere behandlingen og de komplikationer der måtte opstå (Valente 2005, p. 101). Set ud fra sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde, stemmer denne forskningsartikel i de fleste tilfælde godt overens med disse, når det handler om 25

30 hjemmesygeplejerskens rolle hos den ældre borger, som lider under depression. Når vi ser på forskningsartiklen i forhold til resultaterne af vores empiriske undersøgelse, tyder det ikke på, at hjemmesygeplejersken udfylder den rolle, som hun bør. I forhold til den ældre borger, som er i besiddelse af et godt netværk ser vi, at der ligesom i sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde er gennemgående uoverensstemmelse. Som ovenfor beskrevet belyser resultaterne af vores empiriske undersøgelse, at den ældre borgers pårørende spiller en betydningsfuld rolle i tiden inden diagnosen depression stilles. Vi finder det problematisk, at disse ikke nævnes som vigtige momenter i forskningsartiklen. Vi har tidligere i analysen beskrevet, at sygeplejeprofilen belyser vigtigheden i, at den ældre borger har et godt netværk, da disse kan indgå i et betydningsfuldt samarbejde med hjemmesygeplejersken (Bilag 1, p. 4). Vi vil hermed påpege, at vi forholder os undrende overfor, at forskningsartiklen har hjemmesygeplejerskens rolle så meget i fokus, og at det lader til, at de pårørendes vigtige betydning glemmes. Da Forskningsartiklen beskriver, at hjemmesygeplejersken er den første til at observere for depressionssymptomer, kan vi se, at denne kun pointerer, hvad hjemmesygeplejerskens rolle bør være. Dette forholder vi os kritisk til, da vi ud fra vores empiriske undersøgelse ser, at de pårørendes rolle er langt mere betydningsfulde hos den ældre borger, både før og efter diagnosen depression bliver stillet, end antaget ( Vi finder det relevant at belyse, at forskningsartiklen ikke helt stemmer overens med sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde. Her vil vi nævne, at forskningsartiklen beskriver, at der er mangel på følelsesmæssig støtte samt undervisning, både til den ældre borger og dennes pårørende. (Valente 2005, p. 104). Dette finder vi yderst relevant, da der i sygeplejerskens virksomhedsområde bliver beskrevet, hvor vigtigt fokus er på de pårørende, og da sygeplejeprofilen beskriver, at undervisningen er en del af formidlingen i sygeplejen til den ældre borger og dennes pårørende (Bilag 1, p. 5). Vi ser undervisningen som et vigtigt redskab for de pårørende, da disse som tidligere belyst er betydningsfulde i forhold til videregivelse af viden og information, når den ældre borger skal observeres ( Endvidere finder vi også undervisningen til den ældre borger utrolig vigtig. Begrundelsen for dette er, at vi flere gange tidligere har beskrevet, at den ældre borger udtrykker bekymring og frustrationer over de forandringer, der opleves i tiden inden diagnosen stilles ( Vi mener, at undervisningen er en vigtig del i hjemmesygeplejerskens arbejde, for at hjælpe den ældre borger til at forstå og 26

31 mestre de forandringer der sker, for derved at gøre fremtiden nemmere at håndtere (Bilag 1, p. 4). Vi finder det problematisk, at undervisningen beskrives som en central del af hjemmesygeplejerskens arbejde, når forskningsartiklen belyser, at der er mangel på samme. Vi finder det endvidere problematisk, at den ældre borger og dennes betydningsfulde pårørende måske ikke får stillet den undervisning til rådighed, som de har brug for. Forskningsartiklen beskriver til slut, at prævalensen af udiagnosticeret depression i primærsektoren understreger det kritiske behov, for at hjemmesygeplejersken forbedrer det opsøgende arbejde og tjener, som fortaler for effektive strategier, til at reducerer den byrde, en depression er for den ældre borger og dennes pårørende (Valente 2005, p. 107). Set i forhold til resultaterne af vores empiriske undersøgelse, sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde, bør hjemmesygeplejersken i tiden inden diagnosen depression stilles, udføre et opsøgende arbejde hos den ældre borger, som er i risikogruppe for depression, hvad enten denne har god kontakt til pårørende eller ej. 3.4 Katie Eriksson Det lidende menneske. (Mette) Vi vil nu inddrage Katie Erikssons teori om det lidende menneske, da vi finder det relevant at bearbejde overstående set i et lidelses perspektiv. Dette finder vi yderst relevant, da der ikke tvivl hersker om, at den ældre deprimerede borger er påført lidelse. Katie Eriksson beskriver i bogen Det lidende menneske, at set i et historisk perspektiv, er sygeplejen opstået i den hensigt at lindre menneskelig lidelse. Ligeledes fremhæver hun den lidelse der eksisterer, og som man møder i sygeplejen (Eriksson 1995, p.76). Vi kan med afsæt i Katie Erikssons teori og vores empiriske fund belyse, at hjemmesygeplejersken skal hjælpe den ældre borger til, at leve trods depression og til med alle midler at lindre lidelsen, som denne sygdom måtte medfører. Katie Eriksson beskriver tre former for lidelse som man møder i sygeplejen: - Sygdomslidelse, som er den lidelse mennesket oplever i relation til sygdom og behandling - Plejelidelse, som er lidelsen der opleves i relation til selve plejesituationen. - Livslidelse, som er lidelsen der opleves i relation til menneskets eget liv. For os at se bliver det Katie Eriksson taler om her, tre former for lidelse som eksisterer hos den ældre borger, som lider under en depression. Sygdomslidelse er den lidelse den ældre borger oplever i relation til depressionen, og her beskriver Katie Eriksson den sjælelige og åndelige lidelse. Med afsæt i vores empiriske fund ser vi, at denne form for lidelse opleves 27

32 hos den ældre borger i form af nedværdigelse, skam og skyld, grundet funktionstab og kognitiv svækkelse, som er beskrevet tidligere i opgaven. Sygdomslidelsen kommer til udtryk, da de grundet deres depression føler sig afhængig af andres hjælp (Eriksson 1995, pp ). Plejelidelse er den lidelse der kan opleves, når hjemmesygeplejersken yder sygepleje til den ældre borger. Katie Eriksson beskriver under plejelidelse fire overordnede kategorier: - Krænkelse af patientens værdighed - Fordømmelse og straf - Magtudøvelse - Manglende pleje Heraf spiller to af kategorierne en rolle, når der tales om plejelidelse hos den ældre borger. Krænkelse af patientens værdighed indebærer, at hjemmesygeplejersken fratager den ældre borger mulighed for, helt og fuldt at være menneske. Som beskrevet tidligere har den ældre borger oplevet en følelse af krænkelse i form af konfronterende spørgsmål, som derfor har været svære at mestre. Dermed reduceres den ældre borgers mulighed for, at anvende de få ressourcer der er til rådighed. Disse ressourcer har den ældre borger brug for, for at kunne mestre depressionen. Som tidligere beskrevet belyser sygeplejeprofilen, at det er hjemmesygeplejerskens job at understøtte den ældre borgers egenomsorg og mestringsevne (Bilag 1, p. 5). Sådan som vi forstår Katie Eriksson understøtter hun ligeledes, at det er hjemmesygeplejerskens opgave, at give den ældre borger mulighed for at opleve sin fulde værdighed og forhindre alle former for krænkelse (Eriksson 1995, pp ). Manglende pleje betyder, at hjemmesygeplejersken mangler evne til at se og bedømme, hvad den ældre borger har brug for. Som beskrevet tidligere belyser resultaterne af vores empiriske undersøgelse, at hjemmesygeplejersken har spillet den vigtigste rolle, hos den enlige ældre i tiden inden diagnosen depression er blevet stillet. I forhold til den manglende pleje er fokus, at hjemmesygeplejerske ikke har haft samme betydning hos den ældre borger med et godt netværk, da det her er de pårørende, som har spillet en afgørende rolle. Her udsættes den ældre borger for manglende pleje, i følge Katie Eriksson. Måden hvorpå hjemmesygeplejersken undgår at udsætte den ældre borger for manglende pleje er, at lindre lidelsen hos den ældre borger ved, at udfører samme sygepleje, hvad enten den ældre borger har et godt netværk eller ej. I henhold til dette, beskriver sygeplejeprofilen som tidligere belyst, at det er et kompleks forløb som kræver omfattende sygeplejefaglig viden og 28

33 kompetencer, når den ældre borger skal observeres for depressions symptomer. Hvis hjemmesygeplejersken ikke overholder disse krav, udsættes den ældre borger for manglende pleje (Eriksson 1995, pp ), (Bilag 1, p. 4). Livslidelse betyder, at den ældre borger står overfor en lidelse, der omfatter hele livssituationen. For os at se mener Katie Eriksson at det kaldes livslidelse, når den ældre borger ikke har mulighed for, grunden dennes depression, at fuldføre forskellige sociale opgaver, som er beskrevet tidligere i opgaven. Katie Eriksson beskriver endvidere, at livslidelsen er den lidelse, der har relation til alt hvad det indebærer at leve, og være menneske blandt andre mennesker. Endvidere beskriver Katie Eriksson, at det som hjemmesygeplejerske kan være svært at vide, hvordan der skal handles, når den ældre borger er påført en livslidelse. Dog skriver hun ligeledes, at hjemmesygeplejersken med alle midler skal hjælpe med at lindre lidelsen hos den ældre borger. Med afsæt i livslidelsen belyser sygeplejerskens virksomhedsområde som tidligere nævnt, at hjemmesygeplejerskens job er at yde sygepleje, som er lindrende for den ældre borger som lider under en depression (Eriksson 1995, pp ) og ( For os at se beskriver Katie Eriksson, at mennesket er i stand til at påfører hinanden lidelse, og i nogle tilfælde vil dette være en hel ubevidst og skjult lidelse. Med afsæt i dette finder vi det relevant at belyse, at pårørende til den ældre borger kan være pådraget en lidelse, da det kræver mange ressourcer at være en betydningsfuld person, i den ældre borgers verden. Ligeledes kan der som beskrevet tidligere i analysen, være mange bekymringer og tanker forbundet med, at være pårørende til disse ældre ( Dog skal det nævnes, at Katie Eriksson lægger vægt på, at dette ikke er en lidelse den ældre borger ønsker at pådrage sine pårørende, men dette vil ske helt ubevidst. Set i lyset af Katie Erikssons teori, finder vi det her relevant at fastslå, at sygeplejerskens virksomhedsområde belyser, at det er hjemmesygeplejerskens job at yde sygepleje rettet mod det menneske, der har behov for sygepleje. I denne forbindelse er der tale om de pårørende til den ældre deprimerede borger (Eriksson 1995, p. 39) og ( 4.0 Konklusion Ud fra opgavens problemformulering: Hvem har betydning for, at den ældre borger i primærsektoren kommer i behandling, og hvordan har den ældre borger oplevet tiden, inden 29

34 diagnosen depression stilles?, kan vi konkludere, at både hjemmesygeplejerske og de pårørende er af stor betydning for den ældre borger som lider under depression. Dog har vi fundet ud af, at hjemmesygeplejersken har haft den største betydning hos den enlige ældre borger, hvilket udspiller sig i, at hun er den der har haft den tætteste kontakt med denne ældre borger i hverdagen. Hjemmesygeplejersken har kontinuerligt besøgt den enlige ældre borger, da der ikke har været andre til at observerer og støtte denne ældre. Hermed kan vi konkludere, at det ligeledes er hjemmesygeplejersken, som er af afgørende betydning, når der skal tages kontakt til den praktiserende læge, og diagnosen depression skal klarlægges. Vi kan endvidere konkludere, at hjemmesygeplejersken ikke spiller nogen særlig rolle hos den ældre borger, som er i besiddelse af et godt netværk. Her er det de pårørende, som er af stor betydning for den ældre deprimerede borger, da disse oftest vil være de første til at observerer forandringerne. Pårørende har en anden relation til den ældre borger, og har derfor nemmere ved at bemærke de forandringer, som opstår hos denne ældre. Det er af stor betydning, at hjemmesygeplejersken har fokus på den enlige ældre, men vi kan konkludere, at hun lader en stor del af det sygeplejefaglige ansvar hvile på de pårørendes skuldre. Vi har i opgaven belyst vigtigheden i et godt samarbejdet mellem hjemmesygeplejerske og de pårørende, da disse kan supplere hinanden godt, når det handler om at observerer den ældre borger for depressions symptomer. Men vi kan endvidere her konkludere, at hjemmesygeplejersken bliver nødt til at forbedre indsatsen, når det handler om observationer af depression hos denne ældre borger. De pårørende har ikke faglig kompetence til alene at varetage en så kompleks sygeplejefaglig opgave, som det er at observere for depressionssymptomer, hos den ældre borger. Ligeledes kan vi konkludere, at en anden grund til, at hjemmesygeplejersken skal have denne ældre borger mere i fokus er, at hun bør udøve følelsesmæssig støtte og omsorg til den ældre borgers pårørende, da disse er et vigtigt fundament for denne ældre. Det kan være ressource krævende at være pårørende til den ældre borger, som lider under en depression, og derfor kan disse pårørende ligeledes have brug for professionel omsorg ( Ud fra opgavens problemformulering kan vi endvidere konkludere, at det er af afgørende betydning, at den ældre borger har sygdomsindsigt for at kunne redegøre for, hvordan de har oplevet tiden inden diagnosen blev stillet. Den ældre borger som har sygdomsindsigt udtrykker oplevelserne i form af bekymringer og frustrationer, og vi kan konkludere, at disse oplevelser udspiller sig på grund af kognitiv svækkelse og funktionstab som opstår, når den 30

35 ældre borger lider under en depression. Endvidere kan vi konkludere, at den ældre borger har haft mange bekymringer omkring fremtiden og ligeledes, at den ældre borger har haft svært ved at acceptere depressionens følger. Den ældre borger har i tiden inden diagnosen depression stilles følt, en masse uforståelige forandringer, som de har brug for professionel hjælp til at bearbejde. Hjemmesygeplejersken har her stor betydning, da en del af hendes arbejde omhandler, at understøtte den ældre borgers mestringsevne, og herigennem hjælpe denne til at forstå, de forandringer der sker. Endvidere har vi fundet ud af, at den ældre borger har haft svært ved at være afhængig af andre hjælp, og i denne forbindelse burde hjemmesygeplejersken ligeledes spille en stor rolle. Hjemmesygeplejersken skal hjælpe den ældre borger til selv at handle og udføre opgaver, for herigennem at opnå følelse af uafhængighed. Vi kan konkludere, at pårørende ligeledes her spiller en stor rolle, da disse kan indgå i et positivt samarbejde og herved hjælpe til, at styrke den ældre borgers selvvære og handlekraft. Vi kan fastslå, at hjemmesygeplejersken bør spille en central og afgørende rolle, hvad enten den ældre borger har et godt netværk eller ej. Det er grundlæggende hjemmesygeplejerskens opgave, at tillægge den ældre borger som har risiko for, at udvikle en depression ekstra bevågenhed. Til slut kan vi konkludere, at den ældre borger, som lever med en depression, uden tvivl er påført lidelse. Med dette kan vi fastslå, at det er hjemmesygeplejerskens job at hjælpe den ældre borger til at leve med en depression, og til med alle sygeplejefaglige midler at lindre lidelsen, som denne medfører. 5.0 Perspektivering Vores empiriske undersøgelse har fokuseret på, hvem der har haft betydning for, at den ældre borger i primærsektoren er kommet i behandling for deres depression, og ligeledes hvilke oplevelser disse ældre har haft, inden de har fået stillet diagnosen. Vi har blandt andet ønsket at finde ud af, hvilken rolle hjemmesygeplejersken har spillet hos denne ældre borger, da hun i følge sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde har et stort ansvar, og en central betydning hos disse. Geriatrisk depression er en af de hyppigste psykiske lidelser, og op imod 13 % af de ældre, som bor i eget hjem, har udviklet en depression (Jørgensen, Nordentoft & Videbech 2010, p. 31

36 107). I forhold til resultaterne af vores empiriske undersøgelse finder vi det problematisk, at meget tyder på, at det ofte er de pårørende, som står med det store ansvar for at observere denne ældre borger. Vi stiller os kritisk overfor, om prævalensen af depression hos den ældre, som bor i eget hjem skyldes, at hjemmesygeplejersken fralægger sig, og pålægger de pårørende en del af det sygeplejefaglige ansvar? Vi finder det problematisk, at mange ældre kan være påført større lidelse end nødvendigt, fordi hjemmesygeplejersken ikke er opmærksom nok i sit arbejde. Endvidere ser vi det som et problem, at de pårørende er pådraget en stor del af det sygeplejefaglige ansvar, da der er risiko, for at disse kan pådrages psykisk lidelse, på grund af denne tunge byrde. Det er en stor byrde at pålægge de pårørende, og der kan udvikles et stort problem, hvis de pårørende bliver syge ( Hjemmesygeplejersken vil ikke længere have samme mulighed for, at drage nytte af det positive samarbejdet med de pårørende, og problemet kan udvikle sig til en større arbejdsbyrde for hjemmesygeplejersken, hvis den pårørende er en ægtefælle, og på grund af sygdom også må knyttes til primærsektoren. Ved at hjemmesygeplejersken fralægger sig en del af ansvaret, kan problematikken komme til at betyde flere sygeplejefaglige og samfundsøkonomiske ressourcer. Dog er det her vigtigt at belyse, at hjemmesygeplejersken generelt har ansvaret for de inddragede pårørende, da disse har brug for følelsesmæssig støtte og vejledning. Det er hjemmesygeplejerskens ansvar at hjælpe med at forbygge sygdom hos disse pårørende ( Når hjemmesygeplejersken fralægger sig en del af ansvaret, vil den ældre borger ikke få den professionelle opmærksomhed, som er nødvendig, og herved kan der gå længere tid inden depressionen diagnosticeres. Dette medfører, at den ældre borger bliver fastholdt i lidelsesfulde tanker og bekymringer, som de lider under i forløbet inden diagnosen stilles. Endvidere ser vi et stort problem i, at der er større risiko for indlæggelser, behov for lægelige ressourcer og personlig hjælp fra primærsektoren, når der går for lang tid, inden den ældre borger diagnosticeres. Jo længere tid der går inden depressionsdiagnosen stilles, jo sværere er den at behandle (Ældreforum 1999, p. 40). Der er hersker ingen tvivl om, at den geriatriske depression er en stor samfundsøkonomisk byrde i Danmark. Udgifterne til det psykiatriske sygehusvæsen inklusiv distriktspsykiatrien var i 2008, 6 mia. Kr. Prævalensomkostningerne for depression var i år 2004, mio. kr. (Jørgensen, Nordentoft & Videbech 2010, pp ). Med udgangspunkt i disse høje omkostninger er det af stor betydning, at hjemmesygeplejersken påtager sig hele det 32

37 sygeplejefaglige ansvar, når det handler om den ældre borger, som lider under en depression. Som beskrevet ovenfor, er en depression sværere at behandle, jo længere tid der går inden diagnosen stilles. Herudfra kan vi med resultaterne af vores empiriske undersøgelse belyse, at der anvendes unødvendige samfundsøkonomiske ressourcer, ved at det er den ældre borgers pårørende der observerer for depressionssymptomer, da disse ikke har kompetencer til dette. På grund af mangel på disse kompetencer, vil der gå for lang tid inden diagnosen stilles, og depressionen kan blive svær at behandle. Hvis hjemmesygeplejersken fra starten varetager den sygeplejefaglige opgave det er, at observerer den ældre borger for depressionssymptomer, vil diagnosen på grund af de rette kompetencer hurtigere kunne klarlægges, spare den ældre borger for unødig lidelse, og give mulighed for hurtigere at komme i behandling. 33

38 Litteraturliste Referenceliste Bøger: - Bjerrum, M. (2005). Fra problem til færdig opgave. Akademisk forlag. (Pp , 89-93, ). - Buus, N. (2009). Psykiatrisk sygepleje. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. (P. 157). - Eriksson, K. (1995). Den lidende menneske. Munksgaard Danmark, København. (Pp. 8, 15-17, 39, 74, 76-80, 81-85, 86-87, 88-89). - Eriksson, K. (2006). Omsorgens idé. Munksgaard Danmark, København. (Pp. 8-10, 15-17, 20, 22-24, 88). - Glasdam, S., & Ebbesen, B. (2009). Gerontologi Livet som gammel i det moderne samfund. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. (Pp , , ). - Jørgensen, P., Nordentoft, M., & Videbech, P. (2010). Forbyggelse af psykiske sygdomme. Munksgaard Danmark, København. (Pp. 107, ). - Jørgensen, N. (2009). Hans-Georg Gadamer. Forlaget ANIS. (P. 85). - Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). InterView Introduktion til et håndværk. 2. udgave. Hans Reitzels forlag, København. (Pp. 44, 47, 80-82, ). - Swane, E., Blaakilde, A.L. & Amstrup, K. (2007). Gerontologi en tværfaglig lærebog i gerontologi. Munksgaard Danmark, København. (Pp. 26, 125). - Trost, J. (1996). Kvalitative interview. Hans Reitzels forlag, København. (Pp , 64-67). - Ældreforum (1999), Ældre & demens, depression & selvmord. Herrmann & Fischer AS, Herlev. (Pp. 38, 40). 34

39 Artikler: - Kvist, E.J., Djernes, K. & Gulmann, N. (2001). Depressioner hos ældre overses. Sygeplejersken, blad nr. 45. (Pp. 1-9). - Kofoed, E.M., Levring, E. & Djernes, J.K. (2004). Lær at screene for depression hos ældre. Sygeplejersken, blad nr. 12. (Pp.1-7). - Valente, S.M. (2005). Detecting and Evaluation Depression Among Elderly Patients 108). Elektroniske dokumenter: - Social og Sundhed. Distriktsledelsen. (2010). Sygeplejeprofilen. (Pp. 1-7). Vi har valgt selv at skrive sygeplejeprofilen fra Holstebro kommune ind i denne opgave, da det ikke var muligt at sætte den ind som bilag på andre måder, på grund af programtypen. Ønskes det at se den orginale udgave, kan Social og sundheds afdelingen i Holstebro kommune kontaktes. Internetkilder: - in Home Health. Home Health Care Management & Practice. Vol. 17, nr. 2. (Pp

40 ateriale/%c3861dre+og+depression ateriale/p%c3%a5r%c3%b8rende+og+depression Bibliografier: - Birkler, J. (2009). Videnskabsteori. Munksgaard Danmark, København. - Bjerrum, M. (2005). Fra problem til færdig opgave. Akademisk forlag. - Blinkenberg, S., Vendsborg, P.B., Lindhardt, A., & Reisby. N. (2002). Distriktspsykiatri En lærebog. Hans Reitzels forlag. - Eriksson, K. (1995). Den lidende menneske. Munksgaard Danmark, København. - Eriksson, K. (2006). Omsorgens idé. Munksgaard Danmark, København. - Glasdam, S., & Ebbesen, B. (2009). Gerontologi Livet som gammel i det moderne samfund. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. - Gulmann, N.C. (2001). Praktisk Gerontopsykiatri. Hans Reitzels forlag. - Hagberg, B., & Rennemark, M. (2005). Aldringens psykologiske sider Et livsperspektiv. Psykologisk Forlag. - Hell, D. (1993). Hvad betyder depression. Nordisk forlag A.S. København. - Hougaard, E. (2004). Psykoterapi Teori og forskning. Dansk psykologisk forlag. - Jørgensen, P., Nordentoft, M., & Videbech, P. (2010). Forbyggelse af psykiske sygdomme. Munksgaard Danmark, København. 36

41 - Jørgensen, N. (2009). Hans-Georg Gadamer. Forlaget ANIS. - Kruuse, E. (2005). Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. Dansk psykologisk forlag. - Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). InterView Introduktion til et håndværk. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag, København. - Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2006). Den gode opgave. Forlaget samfundslitteratur. - Trost, J. (1996). Kvalitative interview. Hans Reitzels forlag, København. - Zahavo, D. (2003). Fænomenologi. Roskilde Universitetsforlag. - Ældreforum (1999), Ældre & demens, depression & selvmord. Herrmann & Fischer AS, Herlev. 37

42 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Sygeplejeprofilen for Holstebro kommune Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig død, som han/hun selv ville udføre på egen hånd, hvis han/hun havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre det på en måde, der hjælper ham/hende til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen. Virginia Henderson Sygeplejerskeprofilen er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe, på baggrund af gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen, Sundhedsstyrelsens vejledning om hjemmesygepleje, de sygeplejeetiske retningslinjer, Sundhedsaftalerne med Region Midtjylland, Holstebro Kommunes kvalitetsstandard og sygeplejerskernes beskrivelser af deres arbejdsopgaver. Sygeplejerskeprofilen er den overordnede ramme for Holstebro Kommunes sygeplejefaglige indsats i Ældreområdet og beskriver de udfordringer, forventninger og krav, som stilles til sygeplejerskerne. Holstebro Kommune Juli 2010 Side 2 Formålet med sygeplejerskeprofilen er: - At skabe en ensartet faglighed. - At skabe synlighed om syge plejerskernes arbejdsopgaver. - At beskrive kvalitetsstandardens anvendelse. - At beskrive kommunale og lokale forhold og de deraf affødte behov for sygepleje, både nu og i fremtiden. - At sikre, at indsatsen overhol der den til enhver tid gældende lovgivning. - At sikre, at indgåede sundhedsaftaler overholdes. 38

43 Sygeplejerskerne i Holstebro Kommune udfører sygepleje i hjemmeplejen og plejeboligerne med udgangspunkt i Social og Sundheds vision om, at al indsats tager udgangspunkt i borgerens livsopfattelse, med det formål at fremme borgerens evne til at mestre egen tilværelse, og i Social og Sundheds værdier: Respekt - Involvering - Nytænkning - Glæde. Sygeplejerskernes funktionsområder opdeles i de fire hovedområder: - At udføre sygepleje. - At lede, planlægge og koordinere sygepleje. - At formidle sygepleje. - At udvikle sygepleje. Sygeplejerskerne varetager komplekse sygeplejerskeopgaver i forløb, der er ustabile og dermed uforudsigelige, og som er kendetegnet ved en mangfoldighed af opgaver, diagnoser og samarbejdspartnere, hvis opgaver griber ind i hinanden. Side 3 Kompleks sygepleje: - Et komplekst forløb er foranderligt med hyppige og uforudsigelige ændringer, som kræver omfattende sygepleje faglig viden og kompetencer. - Identifikation af borgerens mestringsevne med henblik på forebyggelse og sundhedsfremme. - En kompleks sygeplejerskeopgave kræver udvidet samarbejde mellem borgere, pårørende og mono- og tværfaglige samarbejdspartnere med henblik på udveksling af viden og information til understøttelse af borgerens mestringsevne. - En klinisk teknisk specialiseret opgave, der udføres i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, er en kompleks sygeplejerskeopgave At udføre sygepleje: - Udfører sygepleje til borgere i akutte som komplekse forløb. - Udfører lægeordinerede sygeplejerskeopgaver. - Vurderer og justerer kontinuerligt sygeplejen. 39

44 - Samarbejder løbende på tværs af plejeboliger og hjemmeplejen i forhold til sygeplejersker med specialviden. - Fungerer som konsulent og sparringspartner i stabile forløb, hvor andre faggrupper kan varetage dele af de sygeplejefaglige opgaver hos borgerne. Side 4 At lede, planlægge og koordinere sygepleje: - Leder, koordinerer og dokumenterer sygeplejen i samarbejde med andet pleje- og sundhedspersonale. - Visiterer og iværksætter sygeplejefaglige handlinger på baggrund af lægehenvisning. - Samarbejder tværprofessionelt på tværs af sektorer. - Vurderer kontinuerligt borgerens ressourcer og behov for sygepleje, og hvornår sygeplejefaglige handlinger kan uddelegeres til andre faggrupper. - Skaber sammenhæng, kontinuitet og tryghed i borgerforløb. - Styrker borgeren til selv at handle evt. i samarbejde med pårørende. - Afklarer forventninger, roller og mål mellem borger, pårørende og pleje- og sundhedspersonale. At formidle sygepleje: - Rådgiver, vejleder, instruerer og underviser borgere, pårørende og pleje- og sundhedspersonale og andre interessenter. - Er rollemodel for pleje- og sundhedspersonale, herunder elever og studerende. - Underviser og vejleder elever og studerende såvel praktisk som teoretisk. - Formidler relevant faglig viden, der kan understøtte borgerens egenomsorg og mestringsevne. - Oplyser borgere og evt. pårørende om relevante samarbejdspartnere og forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, i både kommunalt, regionalt og nationalt regi. - Dokumenterer elektronisk ud fra Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemområder for at skabe kontinuitet, sikkerhed og kvalitet. Side 5 40

45 At udvikle sygepleje: - Arbejder evidensbaseret og deltager i forskning, udvikling og implementeringen af nye tiltag. - Udvikler kontinuerligt bedste praksis gennem relevante metoder såsom refleksion og sygeplejefaglige drøftelser. - Kvalitetssikrer sygeplejen via udarbejdelse af instrukser, retningslinjer mv. - Ajourfører og udvikler egen faglig viden i forhold til arbejdsopgaver. - Udvikler metoder til dokumentation og dokumenterer sygepleje ud fra disse. - Deltager på flere niveauer i den social- og sundhedspolitiske debat med henblik på udvikling og formidling af sygeplejen. - Igangsætter og leder udviklingsarbejde om sygeplejefaglige emner. Side 6 Sygeplejerskeprofilen og baggrundsmaterialet er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af: Distriktsleder Merete Kjærsgaard Kristensen Distriktsleder Kirsten Mortensen Teamleder Kirsten Gad (hjemmeplejen, Sønderland Nord) Teamleder Eva Andreasen (hjemmeplejen, Sønderland Syd) Plejeboligleder Lone Haulund Nielsen (plejeboligerne Skredsande) Plejeboligleder Karen Rossel (plejeboligerne Birkehøj) Sygeplejerske Elisabeth Bruun (FTR) (plejeboligerne Parkvænget) Sygeplejerske Kirsten Olesen (TR) (hjemmeplejen, Vinderup) Sygeplejerske Birgit T. Götzsche (TR) (plejeboligerne Birkehøj) Sygeplejerske Gitte Lauritsen (TR) (hjemmeplejen, Ulfborg) Sygeplejerske Anne Mette Stoktoft Overgaard (TR) (hjemmeplejen, Sønderland Nord) Sygeplejerske Kirsten Degn Lindhardt (TR) (hjemmeplejen, Sønderland Syd) Udviklingskonsulent Kirsten Skovgaard (HR-Udvikling) AC-fuldmægtig Malene Hougaard (Distriktsledelsen) Sygeplejerskeprofilen revideres minimum en gang om året. 41

46 Baggrundsmaterialet, der er udarbejdet i forbindelse med sygeplejerskeprofilen, findes på Holstebro Kommunes intranet. Kontakt: Social og Sundhed Distriktsledelsen Tlf.: [email protected] Side 7 Bilag 2 Interview guide: Temaer: - Sygeplejerskens rolle - Depression Interview spørgsmål: 1) Kan du fortælle mig lidt om hvordan du oplever din depression? - Uddybende: Hvilke følelser og tanker har du omkring depressionen? 2) Kan du fortælle om en situation hvor du kunne mærke at noget var galt? 3)Hvilke bekymringer havde du omkring de forandringer du oplevede? 4) Vil du forsøge at give en så detaljeret beskrivelse som muligt, af hvordan din hverdag var i tiden op til, at du fik at vide at du havde en depression? - Uddybende: Hvad var det der var forandret i dit liv? 5) Kan du sige noget om, hvem der lagde mærke til at noget var galt? 6) Har du på noget tidspunkt, inden du kom i behandling, følt dig alene med problemet? 42

47 7) Kan du fortælle noget om, hvem der hjalp dig i kontakt med lægen? 8) Kan du fortælle hvem der har været vigtigst for dig, i forløbet inden du kom i behandling? 9) Kan du her til sidst prøve at fortælle hvordan dit forhold er de fagfolk som er omkring dig i din hverdag nu? - Uddybende: Måske skal fagfolk uddybes? 43