Sprogstimulerende aktiviteter i børnehaven

Transkript

1 Sprogstimulerende aktiviteter i børnehaven - gavner børns læsekompetence i skolen. Navn: Studienummer: Vejleder: Kirsten Mark Censor: Henrik Thomsen Antal tegn: Bachelor periode & år: Forår 2014 Uddannelsessted: University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense

2 Resume Min bachelor handler om, at i vores vidensamfund er der meget fokus på at det enkelte individ tilegner sig viden. For at kunne tilegne sig viden er det vigtigt at kunne kommunikere både skriftligt og verbalt. Desuden er vi omgivet af en kultur hvor megen kommunikation foregår på skrift. Men på grund af en Pisa-undersøgelse erfarede politikerne at danske og tosprogede børns læsekompetencer kunne være bedre. Man blev opmærksom på, at børns dårlige læsekompetence kunne være relateret til børns sprogudvikling. Min problemstillinger går ud på; hvorfor det er vigtigt at pædagogen i vores vidensamfund hjælper børn med sproglige vanskeligheder, med at få en læseforberedende kompetence gennem sprogstimulerende aktiviteter. Dernæst er min problemstilling hvordan jeg som pædagog i en børnehave, kan hjælpe børn med sproglige vanskeligheder til kunne tilegne sig læsekompetence i skolen. Den videnskabsteori jeg bruger er sprogvidenskaben. Og den teoretiker jeg bruger er Lev Vygotskys i forhold til børns sproglige udvikling i barnets nærmeste udviklingszone. Jeg vil bruge sprogstimulerende aktiviteter for at se om de kan gavne børns læsekompetence, jeg erfarede at jeg det kunne jeg. Desuden har erfaret at pædagogen har en vigtig rolle i forhold til børn med sproglige vanskeligheder i vores vidensamfund.

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Problemformulering... 2 Metode... 2 Samfund og lov... 2 Vidensamfundet... 2 Pisa undersøgelserne... 3 Loven om sprogvurdering... 5 Sprogvurderingen... 6 Sprogvurdering af tosprogede... 7 Forældresamarbejde... 8 Pædagogiske læreplaner... 8 Børns sprogtilegnelse... 9 Vygotkijs teori om sprogtilegnelse... 9 Børns sproglige udvikling Tosprogede børns sprogtilegnelse Børns generelle sproglige vanskeligheder Årsager til børns sproglige vanskeligheder Sprogstimulerende aktiviteter Sprogstimulerende aktiviteter i børnehaven Sprogstimulerende aktiviteter med tosprogede børn Dialogisk læsning Rim og remser Bevægelseslege Spil Min empiri Sprogpakken Kildernes validitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste

4 Indledning Min interesse for sprogstimulerende aktiviteter med børn i børnehave skyldes en personlig interesse, da mine tre børn alle har haft sproglige udfordringer i børnehaven. De var både tilknyttet en talepædagog og en pædagog der lavede sprogstimulerende aktiviteter med dem. Denne personlige interesse har udviklet sig til en faglig interesse som har bevirket, at et af mine læringsmål i min sidste praktik handlede om sprogstimulerende aktiviteter hos en lille gruppe børn, med sproglige udfordringer. Jeg erfarede i slutningen af min praktik, efter en samtale med børnehavens talepædagog, at der en sammenhæng mellem børns læseevne og sproglige kunnen. Dette vil sige at børn med sproglige udfordringer kan have svære ved, at lære og læse, når de kommer i skole. Dette passer meget godt på mine tre børn som går i henholdsvis fjerde og tredje klasse. De har alle udfordringer omkring læsning, specielt mine drenge har meget svært ved at læse. Det med at børn har svært ved at læse, er der i vores danske samfund meget fokus på. Den fokus opstod efter de første OECD-rapporter fra 1990 erne. Disse viste at danske børn generelt var dårlige til at læse. Derfor blev der for at styrke børnenes læring i en tidlig alder, indført pædagogiske læreplaner i børnehaverne 1. Men hvordan er det så med de børn, som oveni har sproglige udfordringer? I børnehaven bliver børn med sproglige udfordringer sprogtestet og et forløb bliver iværksat. Kan der i sådan et forløb med træning af barnet/børnene også arbejdes med at de får nogle kompetencer, således at barnet kan få lettere ved at læse? Ja det har erfaret at jeg som kommende pædagog godt kan arbejde med. Jeg har hidtil haft en holdning om at børn i børnehave skulle have lov til at være børn og jeg som pædagog ikke allerede skulle gøre dem skoleklar fra tre, fire års alderen. Men med de øgede krav som der er i vores videnssamfund i dag, kan jeg se det er nødvendigt. Nu er der f.eks. for nylig indført et krav om, at for at starte på en ungdomsuddannelse, så er adgangskravet at man har bestået folkeskolen med karakteren 2. Der er desuden også kommet et forslag om, for at komme i gymnasiet, så skal man have bestået folkeskolen med karakteren 4. Disse krav kan påvirke at børn med sproglige udfordringer og dertilhørende læsevanskeligheder kan have svært ved at få en uddannelse. Jeg har erfaret, at det som kan hjælpe børn i førskolealderen med at få gode læsekompetencer er, at styrke deres sproglige opmærksomhed, således at de bliver i stand til at forbinde lyd med bogstaver. Men jeg vil også kunne møde tosproget børn, som har svært ved at lære det danske sprog, hvilket også kan føre til, at de kan få problemer med at lære og læse. I denne gruppe af børn, som er i risiko for at få svært ved at læse er også børn, hvor den ene eller begge forældre er ordblinde. Børn som kan risikere at blive ordblinde har ofte sproglige vanskeligheder hvad angår den fonologiske opmærksomhed 2. Jeg syntes det er utrolig en spændende 1 Kragh-Müller. G (Thomas Gregersen et al 2007) s

5 teori som jeg gerne vil have mere viden om både teoretisk og praktisk. Som kommende pædagog vil jeg gerne gøre en indsats for at hjælpe børn med sproglige vanskeligheder og samtidig være med til at lave Sprogstimulerende aktiviteter for disse børn i børnehaven, som er i risikogruppen for at kunne få problemer med at lære og læse når de kommer i skole. Problemformulering Hvorfor er det vigtigt at pædagogen i vores vidensamfund hjælper børnehavebørn med sproglige vanskeligheder med at få læseforberedende kompetencer gennem sprogstimulerende aktiviteter? Hvordan kan jeg som pædagog i en børnehave lave sprogstimulerende aktiviteter, som vil give børn med sproglige vanskeligheder bedre kompetencer, for at lære at læse når de kommer i skole? Metode Jeg vil læse relevant litteratur om samfundets fokus på uddannelse og om sprogstimulerende aktiviteter samt årsager til børns sproglige vanskeligheder. Den videnskab jeg vil bruge er den sprogvidenskabelige, som jeg vil bruge til at se på hvordan jeg gennem brugen af sprogstimulerende aktiviteter, kan styrke børns kommende læsekompetence. Til brug for dette vil jeg bruge min empiri, som jeg fik i min sidste praktik i en børnehave. Jeg vil desuden i forbindelse med min bachelor besøge den samme børnehave 10 gange. Her vil jeg lave sprogstimulerende aktiviteter med fire børn. Børnehaven jeg vil lave min praksiserfaring i er Børnegården Nejs i Broager. De sprogstimulerende aktiviteter jeg vil lave er; dialogisk læsning, rim og remser og jeg vil lave aktiviteter med fonologisk opmærksomhed. Fra min praktik vil jeg inddrage den erfaring, som jeg fik med bevægelseslege som sprogstimulerende aktiviteter. Den teoretiker jeg vil bruge er Lev Vygostsky og jeg vil bruge hans teori om sprogtilegnelse ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Samfund og lov Vidensamfundet Den verden som vi i dag lever i og som nutidens børn vokser op i er vidensamfundet. Hvor der er megen fokus på, at det enkelte individ tilegner sig viden og derigennem får en uddannelse. For at kunne tilegne sig viden, er det vigtigt at kunne kommunikere både verbalt og skriftligt, hvilket gør at den enkelte skal kunne beherske disse to sprogtyper på en tilfredsstillende måde. På landsplan er der 17% af en årgang af unge, som har så store læseproblemer, at de har svært ved at få en 2

6 kompetencegivende uddannelse 3. Men med al den informationsteknologi som omgiver os, er der kommet meget mere fokus på skriftsproget. Skriftsproget har fået så stor en betydning, at det nu er den vigtigste kulturteknik i vores liv. Da kravet fra omgivelserne er, at kunne lave en sproglig vekselvirkning på et kvalificeret niveau. De mennesker, som i dag ikke kan læse eller skrive, betragtes i dag som værende sprogløse. Dette bevirker at vi dag i vores vestlige verden og kulturkreds skal kunne læse og skrive, for at kunne overleve socialt. Det at der nu er så megen fokus på at kunne læse og skrive, vil få indflydelse på det pædagogiske arbejde, da vi som pædagoger skal have denne faktor med i vores overvejelser, når vi tilrettelægge det pædagogiske arbejde omkring børnenes udvikling. I dette vidensamfund er familiestrukturen blevet således at begge forældre er udearbejdende. Derved tilbringer børnene meget tid i institutionerne, hvilket gør at der sker en dobbeltsocialisering af børnene. Denne dobbeltsocialisering gør at pædagogerne er med til at udvikle børnenes sprogtilegnelse, da børnene ikke længere har mulighed for kun at udvikle deres kommunikative kompetencer i familiens rammer. For barnet er det vigtigt at sprogudviklingen og dets kommunikative kompetence sker i et trygt og nært samvær med en eller flere voksne. I familien har større søskende også en indflydelse på det mindre barns sproglige udvikling. I institutionen vil de større børn få denne funktion gennem leg og socialt samvær. I Danmark har pædagogens rolle traditionsmæssigt været, at sørge for en alsidig og harmonisk udvikling af børnene i institutionerne og i skolerne var det så lærernes ansvar at sørge for læringen. Men med de nye krav som der er til at læse- og skrivefærdigheder inden for uddannelser og erhvervslivet, samt de forskningsresultater der er om uformelle måde at tilegne sig skriftsproget på, er det måske ikke længere kun et ansvar for skolen at være ansvarlig for børns tilegnelse af skriftsproget 4. For at vurdere hvordan danske børn kompetencer er indenfor bl.a. læsning, matematik og naturfag er, bliver de testet via Pisa undersøgelserne hvert tredje år. Første gang testen blev gennemført var i år Det at der i vidensamfundet er kommet så meget fokus på at kunne læse og skrive, får mig til at reflektere over om pædagogens rolle i fremtidens børnehaver vil bliver mere af en undervisende funktion. Ligeledes tænker jeg om børnene vil kunne risikerer at blive testet for forskellige kognitive færdigheder. Pisa undersøgelserne Jeg vil i det kommende afsnit beskrive og analysere hvad Pisa-programmet består af samt hvilken betydning det har fået for de danske børn at deltage i Pisaundersøgelserne. Pisa-programmet blev grundlagt af regeringer fra OECD- medlemslandene. 3 Kjeld Kjertmann (Sørensen, M. 2010) s Kjeld Kjertmann (Sørensen, M. 2010) s. 36 til Hentet den 18/

7 Programmet omhandler de tre faglige områder læsning, matematik og naturfag. Formålet med Pisa er ikke at vurdere hvor godt eleverne kan de enkelte fag, men at vurdere hvordan de kan inddrage deres viden i forhold til at klare udfordringer i det virkelige liv, samt at de kan reflektere over deres viden og erfaringer til at klare emner/problemstillinger i deres eget liv. I den sidste runde som blev udført i 2012 deltog 65 lande. Det var femte gang at undersøgelsen blev fortaget og hovedtemaet var matematik og læsning og naturfag bitemaerne. Udover at undersøge elevernes faglige kunnen, så indsamler undersøgelsen også viden om elevernes alder, klassetrin, køn, socioøkonomiske- og familiemæssige bagrund, fritidsaktiviteter, hvilket sprog tales der hjemme, immigrantstatus og elevens egen holdning til sin skolegang. Desuden bliver de adspurgt om deres viden og kendskab til IT. Skolelederne bidrager med oplysninger om lærerne og skolen. I Pisa 2012 deltog 7481 elever i alderen 15 til 16 år. De kom fra 339 uddannelsesinstitutioner, det var både offentlig og private skoler, som deltog. For at få en større viden om tosprogede elevers baggrund og kompetencer, blev der inddraget et større antal elever fra skoler med tosprogede i dataindsamlingen. Der var dog undtaget 6,18% elever, som ikke deltog i testen grundet faglige, fysiske eller sociale handicaps. De klassetrin, som deltager i Pisa undersøgelsen er er afgangsklasserne. Årsagen til dette er, at resultaterne af Pisa undersøgelserne kan give uddannelsespolitiker og uddannelsesadministratorer samt praktiker en vurdering af hvordan disse elevers standpunkt er, når deres undervisningspligtige skolegang er slut. Selvom Pisa-testen i 2012 havde læsning som biområde er det dog det som har min interesse. Da læsning i vores moderne informationssamfund er en forudsætning for at kunne tilegne sig og dele viden samt at kunne deltage i vores samfund. Resultatet af de danske elevers kompetencer inden for læsning i Pisa-testen 2012 var på 496 point på Pisa-skalaen, hvilket svaret til OECD gennemsnittet i Men i forhold til de tidligere Pisa-test, så er resultatet generelt på samme niveau som i de tidligere undersøgelser. I 2000 var resultatet 497 point, i 2003 var det 492 point, i 2006 var det 494 point og i 2009 var det 495. På de danske resultater er der en kønsforskel, som viser at i bunden af skalaen er der flere drenge og i toppen er tilsvarende flere piger 6. Siden indførelsen af Pisa-testene i år 2000 i Danmark har der tegnet sig et billede af, at de tosprogede elever klare sig generelt dårligt. Dette har medført at undervisningsministeriet har besluttet at have mere fokus på elever med anden etnisk baggrund i den kommende Pisa-test i 2015 ligesom de havde det ved testen i Hvilket gør at de kan lave særskilte analyser af de tosprogede elevers kompetencer 7. Men det som jeg kan se ved disse Pisatest er, at for kunne klare de to andre fag matematik og naturfag, er det også en nødvendighed at kunne læse. De børn som er gode til almindlig matematik og som har gode regnekundskaber, de vil få dårlige 6 shx: Niels Egelund: Hentet den 18/ Undervisningsministeriet: Hentet den 18/

8 testresultater i Pisa, da de har svært ved at læse. Jeg kan ud fra de krav samfundet stiller til børn og unge om at tilegne sig læsekompetencer, således at de derved får en uddannelse og på den måde bidrage til samfundet sammenholdt med den viden, der er om at tidlig sprogstimulering er med til at give børn gode læsekompetencer. Denne viden jeg her har opnået har givet mig svar på, hvorfor det er så vigtigt for mig som pædagog er arbejde med sprogstimulerende aktiviteter i børnehaven. Loven om sprogvurdering Med den viden der politisk set var kommet omkring vigtigheden af, at børn udvikler deres sproglige kompetencer i en tidlig alder. Var der kommet opmærksomhed på, at nogle børn ikke udvikler deres sprog i et alderssvarende tempo. For at finde børn med sproglige vanskeligheder, blev der vedtaget en lov om sprogvurdering. I dagtilbudsloven afsnit 2 11 er loven om sprogvurdering og sprogstimulering. Lovens formål er at børn, som er omkring de tre år og som er optaget i et dagtilbud bliver sprogvurderet, hvis det er de har sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, som giver en formodning om, at børnene har brug for sprogstimulering. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at sprogvurderingerne fortages i dagtilbuddet. Det er også kommunalbestyrelsens ansvar at alle tre årige som ikke går i dagtilbud bliver sprogvurderet. Det er endvidere også kommunalbestyrelsens ansvar, at der gives sprogunderstøttende aktiviteter til de børn, der på baggrund af resultatet af sprogvurderingen vurderes at have behov for dette. På baggrund af sprogvurderingens resultat, fastsættes der hvor meget sprogstimulering det enkelte barn har behov for. Hvis det er tosprogede børn, som på baggrund af sprogtesten vurderes at have behov for sprogstimulering, så skal de modtage sprogstimulering af 15 timers varighed om ugen. Dette gælder både for tosprogede børn som er i dagtilbud og til de børn som ikke er i dagtilbud. Forældre, hvis børn skal sprogvurderes og eventuelt efterfølgende have sprogstimulering, har pligt til at deres børn deltage i sprogvurderingen samt en eventuelt sprogstimulering. Kommunalbestyrelsen er også ansvarlig for at barnets forældre, inddrages i sprogvurderingen og sprogstimuleringen. Men den skal også sikre at forældrene for vejledning i at støtte deres børns sproglige udvikling. Sprogvurderinger må kun udføres af personer, som er uddannet til dette. De som kan lave dem er talepædagoger og pædagoger, som er uddannet til dette 8. Det at vi har en lov om at sprogvurdere treårige børn, som pædagoger mener kan have en forsinket sprogudvikling syntes jeg er en god ting. Da den er med til at en tidlig indsats kan iværksættes overfor de børn, der har brug for dette. Loven er ydermere et skridt på vejen til at børn med sproglige vanskeligheder bliver bedre stillet i samfundet i forhold til at klare skole og senere uddannelse. 8 Hentet den 19/

9 Sprogvurderingen I det pædagogiske arbejde med at sprogvurdere de treårige børn, vil det være interessant at se på hvordan selve sprogvurderingsmaterialet er opbygget samt hvordan den medvirker til, at børn med sproglige vanskeligheder bliver fundet. Formålet med sprogvurderingen er altså at identificere de børn, der har sproglige vanskeligheder. Så kan da etableres en tidlig indsats for disse. Enkelte børn har dog brug for yderligere indsats, hvis de sproglige problemstillinger hos barnet er så udtalte, da vil pædagogisk psykologisk rådgivning; PPR, blive inddraget. Sprogvurderingsmaterialet er opdelt i syv afsnit, de første to afsnit udføres af forældrene og de resterende fem af pædagogen; de første tre afsnit handler om barnets produktive sprogkompetence. Barnets produktive kompetence handler om barnets ordforråd, sproglige syntaks og barnets udtale af ord. Dernæst kommer barnets receptive sprogkompetence, her er vurderes barnets sprogforståelse i forhold til opfattelse af sproglyde, hukommelse, præpositioner og abstrakte ord. Til sidst vurderes barnets sproglige strategier i forbindelse med kommunikation. Disse område som sprogvurderingen tester hos børnene er udvalgt, da forskning har påvist, at de er vigtige for de treårige børns sprogtilegnelse. De sproglige afsnit som er udvalgt i sprogvurderingen, er også dem som bedst til at identificere de børn, som ikke udvikler deres sprog som er forventet. Når barnet har gennemført sprogvurderingen optælles de syv afsnit til en samlet score. Ud fra scoren kan barnet placeres i en af tre disse tre forskellige grupper. Generel indsats 85 procent; fokuseret indsats 10% og særlig indsats 5%. For de 15% af børnene som den laveste score, vurderes der ud fra testen, at de har brug for en yderligere indsats fra en talepædagog. I sprogvurderingsmaterialet er der en differentiering mellem drengene og pigerne, dette skyldes at piger tilegner sig sproget tidligere end drengene 9. Men kan pædagogen via sprogvurderingen så finde de børn, som virkelig har sproglige vanskeligheder eller er der nogle børn med sproglige vanskeligheder, som ikke bliver opdaget i sprogvurderingen? Jeg mener der kan forekomme fejl. Da drenge generelt er længere om at tilegne sig sproget, så kan de fejlagtigt vurderes til at nogle har sproglige vanskeligheder, til trods for at de ikke har det. Ligeledes kan det forekomme, at pigers sproglige formåen/ kompetencer vurderes til ikke at være problematisk, men faktisk så har de sproglige vanskeligheder 10. En anden problemstilling vi som pædagoger skal være opmærksom på sproglige kompetencer, kan jo være børn som har et stor ordforråd men som mangler den sproglige forståelse ligesom der kan være børn som har problemer med fonologien men til gengæld har en god sprogforståelse. Eksperter er dog også enige om, at resultatet af en sprogvurdering kan have behov for at blive vurderet af fagpersoner, som f.eks. en talepædagog, hvilket specielt gælder for de børn hvis score var under de 15% 11. Men en anden af mine refleksioner er hvordan tosprogede forældre kan lave den første del 9 Dorthe Bleses et al (Månson, H et al 2010) s Dorthe Bleses et al (Månson, H et al 2010) s Dorthe Bleses et al (Månson, H et al 2010) s

10 af sprogtesten, da de skal medvirke til at vurdere hvilke produktive sprogkompetencer er på dansk. Det er jo ikke alle tosprogede forældre, som kan vurdere deres børns danskkundskaber, da de måske heller ikke selv har så stor en sproglig kompetence i det danske sprog. Sprogvurdering af tosprogede I dette afsnit vil jeg se på hvordan sprogvurderingen kan foretages af de tosprogede børn, når deres forældre ikke kan lave den første del af testen, da de ikke har den fornødne dansk sproglige kompetence hertil. Vil jeg belyse hvordan sprogvurderingen så bliver fortaget af det tosprogede barn. Men jeg vil også se på hvordan deres behov for sprogstimulerende aktiviteter er på baggrund af resultatet af de tosprogedes sprogvurdering. For at kunne tilgodese de tosprogede børn og deres forældre, blev der i 2008 udviklet et tillægsmateriale til tosprogede. Derved kan de tosprogede børn sprogvurderes, selvom forældrene ikke kan bidrage på grund af deres manglende danskkundskaber. Det er derimod den sprogvurderingsanvarlige i institutionen, der udfylder tillægsmaterialet. Tillægsmaterialet til de tosprogede er udarbejdet efter de samme principper, som sprogvurderingsmaterialet til de danske børn. Det som tillægsmaterialet vurdere er kun det tosprogede barns kompetencer inden for det danske sprog. Derved kan tillægsmaterialet ikke vurdere om barnet reelt har en forsinket sprogudvikling. I sprogvurderingen af de tosprogede er resultatet af deres score placeret således; for tosprogede med vestlig baggrund er 9% i Fokuseret indsats og 39% i Særlig indsats, så er det ca. halvdelen som er placeret i grupperne med behov for yderligere indsats. Ser man på statistikken for de tosprogede med ikke vestlig baggrund, ser det væsentlig anderledes ud; her er der 16% i Fokuseret indsats og 56% i Særlig indsats. Dermed er det 70% som har brug for yderlig indsats med sprogstimulerende aktiviteter. Dog er der en forskel på om de tosprogede børn kun har vanskeligheder omkring deres sproglige kompetencer inden for deres andet sprog dansk, idet de klare sig alderssvarende sprogligt på deres eget sprog eller om de reelt har sproglige vanskeligheder med både deres eget modersmål og deres andet sprog dansk 12. Det at sprogvurderingen af de tosprogede kun fokusere på barnets dansksproglige kompetencer, giver mig anledning til at reflektere over den forskel på formålet mellem sprogvurderingen for de et sproget danske børn og de tosprogede børn. Hos de danske børn er formålet jo at finde børn som har en forsinket sprogudvikling. Men det gør tillægsmaterialet jo ikke for de tosprogede. Den vurdere kun deres forsinket danske sprogudvikling. Så hvis et tosprogede barn reelt også har en forsinket sprogudvikling på sit modersmål, så der en yderligere udredning til på baggrund af forældrenes eventuelle henvendelse til personalet. Jeg formoder jo at der blandt tosprogede børn også vil være børn som har en forsinket sproglig udvikling ligesom de danske børn. Bliver disse børn ikke opdaget og for den fornødne 12 Dorthe Bleses et al (Månson, H et al 2010) s

11 sprogstimulerende hjælp. Så vil disse børn have endnu svære ved at tilegne sig læsekompetencer og derved klare skolen og senere få en uddannelse. Forældresamarbejde I dagtilbudsloven omkring sprogvurdering, står der at forældre hvis børn skal sprogvurderes og efterfølgende har sprogstimulerende aktiviteter, så skal de medinddrages i den sprogstimulerende proces, som barnet deltager i. Der det er børnene er i dobbeltsocialisering ved både at være i børnehave og der hjemme, så er både forældre og pædagoger med til at udvikle barnets sproglige kompetencer. Dette indebære også at der skal være et samarbejde mellem disse. Det samarbejde som skal være omkring barnet bør være ligeværdigt, hvilket betyde at pædagoger skal se på forældrene som medborger. I forhold til børn der skal sprogvurderes, så starter samarbejdet allerede når forældrene medvirker til at udfylde det afsnit som de skal i sprogvurderingen. Resultatet af sprogvurderingen er med til at danne baggrund for det videre samarbejde mellem pædagogerne og forældrene. Samarbejdet skal foregå ud fra at forældrene har en viden og handlemuligheder i hjemmet. Ligeledes har pædagogerne en viden og handlemuligheder i hjemmet. Ved at lave indbyrdes aftaler kan de blive enige om hvilke sprogstimulerende aktiviteter der skal foregå derhjemme og hvilke der skal foregå i børnehaven 13. Det at forældrene skal medinddrages i samarbejdet omkring sprogstimuleringen af barnet, for mig til at reflekterer over. Om der generelt er et samarbejde med forældre omkring sprogstimulering af deres barn. Ligesom at der kan være forskellige synsvinkler på forældrenes rolle set i forhold til at de har barn i en børnehave. Pædagogiske læreplaner Med indførelsen af sprogvurderingen kom så de pædagogiske læreplaner, hvis formål er at pædagogerne nu ikke længere skulle lave noget sammen med børnene men nu i stedet lave noget for børnene. I dagtilbudsloven kapitel 2 8 er loven om pædagogiske læreplaner. Loven foreskriver at alle dagtilbud inden for alderstrinene 0-2 år og fra 3 år og op til skolestart skal have udfærdiget en skriftlig pædagogisk læreplan. Indholdet i den pædagogiske læreplan skal give børnene plads til både leg, læring og børns udvikling. Den pædagogiske læreplan udarbejdes under hensyntagen til hvordan børnegruppen i institutionen er sammensat. I dagtilbuddets læreplan skal deres mål for børnenes læring beskrives inden for seks læreplanstemaer. Disse temaer er sproglig udvikling, alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, krop og bevægelse, kulturelle værdier og udtryksformer samt naturen og naturfænomener. I den skriftlige pædagogiske læreplan skal der stå hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter dagtilbuddet vil bruge for at nå målene samt hvordan læreplanen skal evalueres. I den pædagogiske læreplanen skal der også stå, hvilke pædagogiske aktiviteter og metoder der skal iværksættes for børn med specielle behov samt 13 Peter Mikkelsen (Månson, H et al 2010) s

12 hvordan målene for disse eventuelt nås 14. Indførelsen af de pædagogiske læreplaner skete på bagrund af, at de danske børns læsekompetencer var dårligere end de andre nordiske lande i følge OECD-rapporter fra midten af 1990 erne. De danske børns dårlige resultater i disse test fik politikerne til at se på skolernes faglighed. For at få de danske børn til at klare sig bedre fremover skulle skolerne gøre det bedre. Men for at det skulle lykkes skolerne, skulle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene bidrage med at gøre børnene parate til at begynde i skole 15. Med barnets sproglige udvikling arbejdes der med sproget på flere forskellige måder, da sproget består af flere enkeltdele. Det består af både det verbale og nonverbale sprog, tegnsprog og billedsprog. I det sproglige arbejde kan pædagogen godt gøre brug af flere sprogdele på en gang, men dog skal fokus være på den del af sproget, som er i fokus. Barnets sproglige udvikling i børnehaven sker bl.a. gennem leg og daglige samtaler 16. Det at arbejde med sprog efter det pædagogiske tema i den pædagogiske læreplan og lave generel sprogstimulering til alle børn i børnehaven er ikke altid tilstrækkelig for de tosprogede børn. De kan have behov for mere intensive sprogstimulerende aktiviteter 17. Min tolkning af hvordan vi bruger sproget til alle former for kommunikation, så vil brugen af sproget samt indirekte sprogstimulerende aktiviteter overlappe de andre pædagogiske læreplanstemaer. Hvilker er godt for alle børn både med og uden sproglige vanskeligheder. Da jeg fik at vide, at der skulle indføres pædagogiske læreplaner i børnehaverne, tænkte jeg at nu måtte børn ikke længere være børn og have lov til at lege. Hvilket jeg syntes var synd for børnene. Men den nye viden jeg har fået omkring de pædagogiske læreplaner, så kan jeg se at de er en nødvendighed for at børnene kan blive forberedt på at komme i skole. Men jeg har erfaret at der er mange muligheder for at børnene sagtens kan lege og samtidig tilegne sig viden og læring gennem legende aktiviteter. Hvilket også gøre sig gældende inden for det at lave aktiviteter med sprogligt indhold. Det at der er pædagogiske læreplaner som vi skal arbejde med, så kommer vi til at lave aktiviteter med sprogligt indhold. Disse sproglige aktiviteter kan være med til at udvikle børns læsekompetencer. Børns sprogtilegnelse Vygotkijs teori om sprogtilegnelse For at kunne arbejde med sprogstimulerende aktiviteter med børnehavebørn, mener jeg det er vigtigt at tage udgangspunkt i en teori om børns sprogtilegnelse. Der er igennem tiderne kommet flere forskellige teorier om hvordan børn tilegner sig deres 14 Hentet den 27/ Kragh-Müller. G (Thomas Gregersen et al 2007) s Filtenborg. D og Lindegaard. G (2005) 17 Glerup L. (2006) s. 19 9

13 sprog. Vygostsky teori om det lille barns sprogtilegnelse er, at barnet ved fødslen ikke er neurofysiologisk færdigudviklet, som f.eks. dyr er. Barnets hjerne og kropslige funktioner er en lang proces, som foregår gradvist gennem barnets udvikling. Barnet tilegner sig sproget gennem kontakt med andre mennesker, som er højere udviklet end det lille barn på det sproglige område 18. Hvilket for barnet generelt vil være dets forældre, søskende og andre familiemedlemmer. I børnehaven vil det være pædagogerne som i deres daglige samvær med børnene udvikler deres sprog gennem dagligdags aktiviteter samt de sprogstimulerende aktiviteter. I forhold til børn med sproglige vanskeligheder er det pædagogen, som tilrettelægger de sprogstimulerende aktiviteter i forhold til barnets nærmeste udviklingszone 19. Det at arbejde ud fra barnets nærmeste udviklingszone er, at pædagogens sprogstimulerende aktiviteter er tilrettelagt ud fra at barnet sproglige læring vil aktivere barnets sproglige udviklingsproces 20. Vygotsky teori set i forhold til børnehavebarnets tilegnelse af skriftsproget er, at hvis det pædagogiske arbejde køre parallelt mellem tale og skriftsproget, så får lære barnet at gå fra det situationsafhængige talesprog til skriftsprogets anderledes form for sprog. Dette skriftsprog er nyt og barnet behersker det ikke, det er i barnets nærmeste udviklingszone 21. Det at jeg bruger Vygotskys teorier får mig til at reflektere over at pædagoger dagligt tilrettelægger aktiviteter for børnene hvor de lærer af hinanden og af pædagogerne i forhold til børnenes nærmeste udviklingszone. Nogle gange er er det planlagte aktiviteter, andre gange er det spontane. I børnenes leg udvikler de også deres sprog gennem det sociale samvær med andre. Børn som vokser op i et socialt fællesskab hvor det ikke bliver stimuleret sprogligt i forhold til dets udvikling vil derved ikke få et varieret sprogbrug både i tale og skrift. Et varieret sprogbrug i vores videnssamfund er en vigtig faktor for at kunne klare skolen og uddannelse. Børns sproglige udvikling I vores pædagogiske arbejde med børn, beskæftiger vi os med børns udvikling på flere måde. Men med udgangspunkt i at vi som pædagoger skal vurdere om et barn skal gennemgå en sprogvurdering, vil jeg gennemgå børns normale sproglige udvikling. Børns sproglige udvikling sker efter en bestemt rækkefølge og foregår trinvis. Disse sproglige udviklingstrin er ens for alle børn 22. Der er dog individuelle forskelle på hvor mange ord barnet kan på et givent alderstrin. Dette skyldes barnets sprogmiljø og indlæringstempo og at der er en spredning inden for de enkelte trins normalområder 23. Men generelt så lærer børnene at tale på et tidspunkt 24. Det første 18 Kjeld Kjertmann (Sørensen, M. 2010) s Hans Månson (Sørensen, M. 2010) s Thomas Gregersen et al (2007) s Else Maarsø og Anna Elisabeth Noack (2007) s Sidenius (2001) s Kjeld Kjertmann (Sørensen, M. 2010) s Sidenius (2001) s

14 sprog det lille barn bruger er pludre sprog, som er ens for alle børn uanset hvilket modersmål det har. Det er gerne ytringer med stavelser bestående af en konsonant og en vokal. Formålet med barnets pludren er at udvikle motorik, som det skal bruge for at kunne tale. Denne motoriske udvikling sker mellem seks og tolv måneders alderen, gennem barnets pludren øver det sig på at sige lyde, holde pauser samt sprogmelodi som der er i verbalsproget 25. Det et årige barn; Kan selv søge opmærksomhed hos den voksne og det kan høre forskel på det som bliver sagt. Barnet bruger nonverbal kommunikation, når det kommunikerer. De lyde og gestus som barnet bruger bliver udviklet til at udtrykke barnets meninger og handlinger. Det er dog vigtigt for barnet, at den voksne er opmærksom på barnets signaler. Efterhånden begynder barnet at spørge hva det. Her er det vigtigt at barnet får svar på sine spørgsmål. Det toårige barn; Barnet kan gøre sig forståelig i sine normale omgivelser og det har brug at voksne lytter opmærksomt på det. Barnet forstår mere end det selv siger, det stiller mange spørgsmål og skal have svar på disse. Barnet aflæser meget det nonverbale sprog, som den voksne også bruger når det taler. Den voksne kan via sit nonverbale sprog påvirker barnets opfattelse af ord og begreber, hvilket gør, at den voksne skal være nærværende i samværet med toårige børn. Det treårige barn; Vil gerne tales med og det vil specielt gerne tale om sine oplevelser og sine lege. Barnet er i stand til at forstå sproget mere og kan derfor lettere forstå en sproglig besked. Men det har fortsat brug for, at den voksne er engageret og er opmærksom på, om barnet har forstået det som er blevet sagt. Barnet er dog ikke i stand til både at tale og udføre en fysisk aktivitet som at spise og klæde sig på samtidigt, da det at tale kræver barnets fulde opmærksomhed. Det fireårige barn; Kommunikerer/udtrykker sig mere verbalt, det både lytter, observerer og udveksler meninger. Dets tanker og ideer sætter det ord på og det bliver bedre til at formulere sig, ligeledes er den voksnes verbale kontakt til barnet blevet bedre. I denne alder er rim og remser samt sort snak vigtig dele af kommunikationen. Barnet har brug for, at den voksne støtter op omkring lege og kommunikation til jævnaldrende børn. Det femårige barn; Kommunikerer meget med andre børn og voksne. Det fortæller gerne indviklet historier, som har et budskab. Det kan lide at lave opgaver og løse problemer. Barnet er også på vej til at kunne løse konflikter verbalt med både børn og voksne. Det seksårige barn; Forventer at andre børns kommunikation er i orden og de afprøver de voksne verbalt. Barnet er opmærksom på hvordan det skal opføre sig, i 25 Sidenius (2001)s

15 forhold til at hjælpe og løse konflikter. Barnet vil gerne sige sin mening og have gode diskussioner. Med tilsvarende gode argumentationer 26. Min refleksion omkring børns sproglige udvikling er, at de alle udvikler sproglige kompetencer. Dog er det ikke alle børn som udvikler deres sproglige kompetencer i forhold til deres alder i det forventet tempo. Hvis alle børn gjorde dette, så ville der jo ikke være behov for sprogvurdering og sprogstimulerende aktiviteter. Disse børn med sproglige vanskeligheder og dermed læsevanskeligheder er med til at påvirke de danske resultaterne af Pisa undersøgelserne og dertil er så de 17% som ikke får en uddannelse. Men det gør mig også interesseret i, at se på hvilke sproglige vanskeligheder børnene har og som sprogvurderingen er med til at finde frem til hos børnene. Det er disse børn som pædagogen via sprogvurderingen skal finde og etablere sprogstimulerende aktiviteter for. Tosprogede børns sprogtilegnelse Da vi som pædagoger vil møde børn, som er tosprogede i børnehaverne og skal hjælpe dem med at tilegne sig vores danske sprog. Mener jeg at en baggrundsviden om hvorledes de tilegner sig sproget er en del af vores pædagogiske faglighed. De tosprogede børns sprogtilegnelse til deres modersmål gennemgår de samme faser, som de danske børn. Dertil kommer så, at de tosprogede børn skal tilegne sig dansk som deres andet sprog. Det at skulle tilegne sig et andet sprog som barn sker gennem samvær med andre børn og voksne i børnehaverne. Jo yngre barnet er, når det begynder i en institution, des mere betydning får det, at indlæringen af ord og begreber sker gennem kreative, motoriske og sansemæssige aktiviteter. De tosprogede børn skal ikke kun lære det verbale danske sprog, men også lære de kulturelle, følelsesmæssige og nonverbale udtryksformer som er i det danske sprog 27. I børnehaverne har vi pligt til, at lærer tosprogede børn dansk. Det dansk de skal lære, skal være et dansk som de kan bruge og forstå set i forhold til deres eget modersmål, dem selv og de andre børn i børnehaven. Selvom der er lighed mellem danske og tosprogede børn og at pædagogen skal arbejde med disse ligheder børnene imellem, så er der dog specifikke forhold og aktiviteter, som støtter det tosprogede barns evne til at lære dansk. De tosprogede børn har brug mere tid til at vænne sig til børnehaven, de behøver mere tid til at lege og være aktive samt til at lære det danske sprog 28. Men for at det tosprogede barn kan tilegne sig sproget dansk, gennemgår sproget en fase kaldet intersprog. I denne fase kan barnets sprogtilegnelse virke usystematisk, hvilket den dog ikke er. Barnet øver sig i at lære dansk ved at bruge den viden, det har brugt til at lære sit modersmål. Men da de ikke har et særligt stort ordforråd benytter barnet sig også af det nonverbale sprog i starten. I gennem hele intersprogsfasen gætter barnet på hvordan det danske sprog hænger sammen. Dette 26 Sidenius (2001) s Sidenius (2001) s Sidenius (2001) s

16 gør barnet ved, at søge respons fra omgivelserne på om det siger ordene og sætningerne rigtigt. Gennem den respons barnet får fra omgivelserne, bliver det fortroligt med andetsproget 29. Det tosprogede barn som går i børnehave vil ofte have tilegnet sig det som hedder et domæne sprog. Dette betyder at barnet kan nogle ord på sit modersmål men ikke på andetsproget og omvendt. F.eks. er der ord i børnehaven, som barnet ikke bruger derhjemme. Og på samme måde er det med ord fra modersmålet 30. For de tosprogede børn vil det være godt hvis der andre børn i børnehaven, som taler det samme sprog. Derved kan de hjælpe hinanden med at forstå det som forgår på dansk. De kan tale med hinanden på deres modersmål, hvilket er godt for dem at gøre. På den måde kan de være med til at bibeholde deres modersmål. Hvilket vi som pædagoger ikke skal forsøge at tage fra dem 31. Det at der er tosprogede børn i en børnehave ser jeg som en kulturelt mangfoldighed. For de danske børn er det godt at stifte bekendtskab med den og lære om andre børns sprog og kultur. Derved kan børnene lære at acceptere andre som er anderledes. Dette mener jeg også gælder pædagogerne i børnehaverne, derfor er det også godt om den enkelte børnehave har en fast struktur på, hvordan den imødeser barnet og dets familie. I min refleksion over hvilken betydning det har, at vi hjælper tosprogede børn med at tilegne sig dansk. Vil vi være med til at integrere dem i vores samfund og de vil via deres kompetencer i at tale dansk og forstå den danske kultur, have lettere ved at komme igennem den danske folkeskole og derved få sig en uddannelse. Børns generelle sproglige vanskeligheder I vores daglige pædagogiske arbejde møder vi børn som har sproglige vanskeligheder. Det er også disse børn vi vurdere skal sprogtestes. Men hvilke sproglige vanskeligheder er det så børn har sprogligt. Dette vil jeg gennem nedenstående belyse ud fra en analyse foretaget fra et udtræk af resultatet af sprogvurderingerne i Børn kan have forskellige sproglige vanskeligheder, hvilket en analyse foretaget af et udtræk af sprogvurderingsmaterialet på etsproget børn fra 2009 viser. Her fandt de at der var tre forskellige områder, hvor børn kunne have sproglige vanskeligheder. Første område er børn med generelle sproglige problemer. Her har børnene vanskeligheder på de fleste sproglige områder, hvor årsagen hertil generelt er en sproglig forsinkelse. I andet område er børn som har vanskeligheder omkring ordforråd og sprogets kompleksitet, de har dog en rimelig sprogforståelse og kan have gode kommunikations kompetencer. I denne gruppe var der mindre end 10%, som havde fonologiske vanskeligheder. I den tredje gruppe er børn med vanskeligheder inden for kommunikation og forståelse. Halvdelen af børnene i denne gruppe har endvidere vanskeligheder med at forstå abstrakte begreber. Dog er 29 Kjeld Kjertmann (Sørensen, M. 2010) s Else Maarsø og Anna Elisabeth Noack (2007) s Lisbeth Glerup (2006) s

17 børnenes ordforråd og sproglige kompleksitet aldersvarende. Det analysen ikke viste var et område kun for børn med fonologiske vanskeligheder 32. Det at der bliver analyseret på resultaterne af sprogvurderingsmaterialet, syntes jeg er godt i forhold til, at pædagogerne har udført et arbejde med at lave sprogvurderingerne. Men frem for alt så giver analysen også et billede af hvilke sproglige vanskeligheder børn med sproglige problemer har. Sådan en analyse kan fremadrettet også være med til, at vise pædagogerne hvor og hvordan de kan tilrettelægge de sprogstimulerende aktiviteter i børnehaven. Årsager til børns sproglige vanskeligheder Med baggrund i den viden om børns generelle sproglige vanskeligheder vil jeg nu belyse hvilke forskellige årsager der er til, at børn kan have sproglige vanskeligheder. Årsagerne vil være opdelt i sociale og fysiologiske årsager. Børn tilegner sig generelt deres sproglige kompetencer uden problemer. Dog viser forskning, at ca. 20% af alle børn har problemer med at tilegne sig sproget og for enkelte grupper er tallet højere. Disse børn har brug for at der iværksættes en indsats for, at de kan tilegne sig sproget. Forskningen viser endvidere, at nogle børn har en højere risiko for at få sproglige vanskeligheder 33. Hvis et barn sprogtilegnelse er udsat for en risikofaktor, så er der mulighed for, at yderligere risiko faktorer kan true barnets udvikling. Det at børn har sproglige vanskeligheder er et alvorligt problem for både samfundet, de enkelte børn og deres forældre. Da børns tidlige sprogkompetence har indflydelse på deres senere læsefærdigheder/kompetencer, samt deres evne til at tilegne sig viden inden for alle fag og senere kan det få indflydelse på deres muligheder for at få en uddannelse. Denne viden er årsag til at der er blevet indført sprogvurdering og sprogstimulerende aktiviteter i daginstitutionerne 34. Der er flere forskellige årsager til børns sproglige vanskeligheder. Der hvor forskningen har synliggjort at børn er i en højere risiko får sproglige vanskeligheder, er i familier hvor forældrene er lavt uddannede eller slet ingen uddannelse har. I denne gruppe findes også børn med anden etnisk baggrund, da deres forældre gerne har kortere uddannelse og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Børn af forældre, som tilhører denne gruppe er oftere placeret i gruppen for børn der skal have fokuseret eller særlig indsats af sprogstimulerende aktiviteter. Det at de tosprogede børns forældre har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er endnu en risikofaktor for det tosprogede barn. Derved har de tosprogede børn flere risikofaktorer, som kan påvirke deres sprogtilegnelse. Forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet har indflydelse på børnenes sprogtilegnelse. Da dette har indflydelse på forældrenes egen sproglige kompetencer, kommunikationsmetoder samt engagement vil det påvirke barnets 32 Dorthe Bleses et al (Månson, Hans et al. 2010) s Dorthe Bleses et al (Månson, Hans et al. 2010) s Dorthe Bleses et al (Månson, Hans et al. 2010) s

18 sproglige udvikling. Disse faktorer er med til at skabe et hjemmelæringsmiljø som ikke er stimulerende for barnets sproglige udvikling. Dette gælder for både danske børn og børn med anden etnisk baggrund. Der er dog afvigelser fra dette, således kan der godt være børn af veluddannet forældre, hvis børn er i gruppen for enten fokuseret eller særlig indsats. Og i gruppen af børn som er placeret i generel indsats vil der være placeret børn som er af anden etnisk baggrund fra et ikke-vestlig land 35. Der er også børn hvis forsinket sproglig udvikling skyldes fysiologiske årsager. Der er børn som udvikler sig motorisk hurtigere end de tilegner sig sproget. De bruger al deres energi på et udviklingsområde af gangen. Hvis et barn er længe om at begynde at tale, er det vigtigt at barnet får undersøgt sine øre, da dårlig hørelse kan påvirke barnet sprogligt. Der kan være væske i mellem ørene, som forhindre barnet i at høre. Hvis et barn ingen hørelse har, så kan det heller ikke tilegne sig sprog. Det er også normalt at tvillinger har en forsinket sprogudvikling 36. Hvilket kan tilskrives at de kan have deres eget indbyrdes sprog. Det at der både findes sociale og fysiologiske årsager til at børn kan få sproglige vanskeligheder, for mig til at reflektere over hvor meget de sociale årsager har indflydelse på børns sproglige udvikling. Jeg tænker på om vi som pædagoger kan være med til at ændre børns sociale arv ved at lave sprogstimulerende aktiviteter. Det vil jeg mene at vi kan og dermed være medvirkende til at børnene får et bedre sproglige kompetencer, således at de kan blive i stand til at få en uddannelse. Mine refleksioner omkring de fysiologiske årsager er, at vi som pædagoger skal være opmærksomme på børn som tilhøre denne gruppe. De motoriske børn skal vi observere i forhold til at de også begynder en sproglig udvikling. De børn, som kan have problemer omkring hørelsen, kan vi opfordre forældrene til at få barnet undersøgt, så snart vi får en mistanke herom. I forbindelse med tvillingers sproglige udvikling må vi være opmærksomme på at de kan være for tidligt fødte, hvilket kan være årsag til deres forsinket sproglige udvikling. Men vi må også være opmærksomme på at deres indbyrdes sprog kan få os til at tro de egentlig er aldersvarende udviklingsmæssigt. Der kan også forekomme at den ene tvillingernes forsinket sproglige udvikling er forskelligt, da det jo er to forskellige børn. Sprogstimulerende aktiviteter Når jeg nu har fået en viden om at sprogstimulerende aktiviteter i børnehaven gavner børns læsekompetence i skolen vil jeg nu belyse hvad sprogstimulerende aktiviteter i børnehaven er, samt om der blandt disse er nogle som er bedre til at fremme børns læsekompetence end andre. Dette vil jeg gøre ved først, at lave en overordnede beskrivelse af sprogstimulerende aktiviteter. Dernæst vil jeg beskrive og analysere 35 Dorthe Bleses et al (Månson, Hans et al. 2010) s Grethe Krag-Müller og Sofia Krag-Müller (2004) s

19 nogle af de sprogstimulerende aktiviteter enkeltvis. Hvoraf nogle af dem også er dem som bliver brugt mest. Desuden vil jeg vurdere og analysere dem jeg mener er relevante i forhold til at gavne børns læsekompetence, når de begynder i skole. Da der findes så mange forskellige typer af sprogstimulerende aktiviteter, er det ikke alle jeg kan komme ind på. Tilslut vil jeg beskrive og analysere sprogpakken, som er en videreuddannelse til pædagoger der arbejde med sprogstimulerende aktiviteter i børnehaverne. Sprogstimulerende aktiviteter i børnehaven Sprogstimulerende aktiviteter er et begreb som beskriver de sproglige aktiviteter der laves sammen med børn i daginstitutioner. Der er mange forskellige typer for sprogstimulering. Der er f.eks. dialogisk oplæsning, rim og remser, at synge forskellige børnesange, historiefortælling, sproglege som kan være bevægelseslege eller sanglege, forskellige spil som billedlotteri og vildkatten samt brugen af ordkort med billeder på, læseleg. Dertil er der forskellige typer samlinger med børnene. Dog er der individuelle forskelle på børnehaverne, i forhold til hvilke typer af aktiviteter de bruger 37. Der er også sprogstimulerende aktiviteter som er rettet mod mundmotorikken. Som f.eks. at puste til vat, bordtennisbolde, sæbebobler eller maling og børnene kan lave forskellige grimasser. Denne aktivitet laver man for at lære barnet pustelyden som bruges ved bogstaver som har pustelyde f.eks. bogstavet P. Disse aktiviteter laves uden nogen sproglyd 38. Men en af de fornemmeste arbejdsområder inden for de sprogstimulerende aktiviteter i børnehaven er den måde, hvorpå den voksne bruger sig selv på i børnehaven. Det er f.eks. den daglige dialog mellem pædagogen og det enkelte barn 39. Børnene lære også sproget gennem de daglige rutiner og gøremål, som der er i børnehaven. Disse er opgaver er også en del af det vigtige sprogarbejde 40. Pædagogens arbejde med sprogstimulerende aktiviteter foregår både med børn, som har sproglige vanskeligheder men også børn hvis sproglige kompetencer er aldersvarende, disse børn er dem som får generel sprogstimulering. Samt børn som er tosprogede. Der vil være planlagte og spontane aktiviteter. Sprogstimulerende aktiviteter i børnehaven kan i dag let få et præg af at ligne undervisning, da de ofte laves specifikt uden at inddrage andre aktiviteter. De udføres også gerne på et bestemt tidspunkt i de enkelte børnehaver. Desuden er det ofte voksenstyret og børnene skal være rolige Sidenius (2001) s Ann-Katrine Svenson (2003) s Sidenius (2001) s Sidenius (2001) s Sidenius (2001) s

20 Sprogstimulerende aktiviteter med tosprogede børn Sprogstimulerende aktiviteter og sproglege kan bruges til både et og tosprogede børn. Der er dog en differentiering i om børnene er i gang med at tilegne sig yderligere danske kompetencer i deres danske modersmål eller om det er et tosprogede barn, da er i gang med at tilegne sig dansk, som sit andetsprog 42. Det at der generelt kan laves sprogstimulerende aktiviteter med både danske og tosprogede børn får mig til at reflektere over at det sprogstimulerende arbejde med de tosprogede bliver en inkluderende proces. Dog er jeg opmærksom på, at der kan være behov for en mere intensiveret sprogstimulering af de tosprogede børn. Dialogisk læsning Det at læse for børn er en af de sprogstimulerende faktorer som har stor indflydelse på børnenes senere læsekompetence viser flere forskellige forskninger. Det at barnet hyppigt får læst højt og er vant til at der er bøger omkring dem. Men også det at de ser voksne anvende skriftsproget har en indflydelse. I dag vokser børn op med at der er skrift alle steder. F.eks. i reklamer og andre medier, som f.eks. et bustoppested. Børn i dag møde det skrevne sprog mange steder i deres dagligdag 43. En af de måder hvorpå man kan lave sprogstimulerende aktiviteter er med dialogisk læsning, dette er en metode som er inspireret af amerikaneren G. J. Whitehurst. Det generelle formål med dialogisk læsning er, at børnene aktivt skal være medfortæller af historien, som pædagogen læser 44. G. J. Whitehurst metode til dialogisk læsning består af tre trin. Den bog som bruges, skal helst læses tre gange på en uge for en lille gruppe børn. 1. Gang læses bogen igennem uden afbrydelser, så vidt det kan lade sig gøre. Når oplæsningen er slut, taler børnene og den voksne om bogen. 2. Gang bogen læses, må børnene genre afbryde. Pædagogen stiller spørgsmål og børnene svarer med ord, som de så taler om. 3. Gang bliver børnene opfordret til at afbryde endnu mere. Børnene genfortæller historien og de taler om hvad de har lært af bogen. Når bogen er læst skal børnene lave noget kreativt, derved bliver de nye ord bedre lært de kommer ind via barnets sanser 45. Det som man kan bruge dialogisk læsning til er at børnene kan tilegne sig nye ord. Men børnene får også mulighed for at styrke deres talesproglige kompetence gennem dialogen med den pædagogen 46. De spørgsmål pædagogen stiller skal være åbne, derved svare børnene med flere ord. En anden måde at stille spørgsmål til teksten er, at pædagogen stiller spørgsmål til teksten, som hun heller ikke kender svaret på Vibeke Toft Jørgensen (Sørensen, M. 2009) s Else Maarsø og Anna Elisabeth Noack (2007) s Nygaard. M (Guldguiden 2005) s Hentet den 10/ Nygaard. M (Guldguiden 2005) s Ann-Katrine Svenson (2003) s