DJ-FAGRAPPORT juli Udredning om ringduen og jagtlig forvaltning.
|
|
- Bent Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DJ-FAGRAPPORT juli Udredning om ringduen og jagtlig forvaltning. 1
2 Ringduen (skovduen Columba palumbus). BAGGRUND FOR UDREDNING Primo april 2010 udsendte Miljøministeriet et udkast til ny bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. - i høring. Jævnfør denne bekendtgørelse indskrænkes jagtsæsonen for ringduen i Danmark med 1 måned til perioden 1.nov.-31.jan. (Miljøministeriet 2010). Jagttiden på ringduen er således, over de sidste 16 år, blevet ændret i alt 3 gange, hver gang udskudt med en måned, fra 1. august til 1. november. Årsagen til alle 3 jagtidsforandringer er, at der jf. dansk lovgivning (Lov om Jagt og Vildtforvaltning) samt EU-lovgivning (Fuglebeskyttelsesdirektivet) ikke må drives jagt i vildtets yngleperiode eller under trækfugles forårstræk. Ringduen yngler flere gange om året og det kan derfor være vanskeligt at definere, hvornår yngleperioden entydigt ophører og hvornår jagttiden tidligst muligt kan indledes. Ringduebestanden klassificeres som værende i en yderst gunstig bevaringsstatus efter stigning over de seneste 30 år. Den jagtlige udnyttelse vurderes som bæredygtig og markant under hvad bestanden kan bære. Indskrænkning af jagtmulighederne er derfor ikke sket af hensyn til bestanden, men af etiske eller principielle årsager. En nyere dansk undersøgelse konkluderer, at ringduen, på grund af det mildere klima, nu yngler hyppigt i oktober måned (Noer 2006) og, at jagt, i denne måned, derfor strider mod EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Undersøgelsen er baseret på ganske få observationer og kan derfor næppe være grundlag for at definere yngleperioden for bestanden som helhed. Naturforvaltning i Danmark bygger på forvaltning af bestande, ikke enkeltindivider. I den danske lovgivning findes imidlertid ingen nærmere definition af hvad yngletiden omfatter, mens EU-Kommisionen fortolker perioden som tidsrummet fra yngleterritoriernes besættelse til de sidste unger er blevet uafhængige. Kommissionens fortolkning er problematisk, idet formuleringen de sidste kan tolkes i retning af den absolut sidste. Da der altid vil kunne findes afvigende individer er der risiko for, at lovgivning baseres på et fejlagtigt grundlag. Fastlæggelse af jagt- og fredningstider i forhold til ringduens yngleperiode bør, ud fra en biologisk og logisk betragtning, træffes på grundlag af viden om hvor store andele af bestanden der yngler i de sene efterårsmåneder. Et sådant grundlag eksister imidlertid endnu ikke, uanset at en solid videnskabelig basis vil være relativ enkel og hurtig at etablere (Olesen 2010). 2
3 En fornuftig jagtlig forvaltning er især relevant og nødvendig i forhold til ringduebestandens potentiale som skadesvolder på dyrkede arealer. For at samle eksisterende viden om ringduen, herunder informationer om forvaltning i andre europæiske lande blev det besluttet, at udfærdige nærværende udredning. RINGDUENS BIOLOGI Kort præsentation baseret på Noer m.fl. (2009) og DOF (2010). Ringduen yngler almindeligt i Danmark. Ynglebestanden består af både stand- og trækfugle. Efterårstrækket begynder i oktober, og den del af duerne, der er trækfugle, overvintrer i SV-Frankrig, med kun et enkelt genfund syd for Pyrenæerne (Bønløkke m.fl. 2006). Ud over den danske ynglebestand trækker den norske, svenske og formentlig en del af den finske ynglebestand gennem Danmark i månederne september, oktober og november. Dele af disse bestande overvintrer i Danmark, mens andre dele fortsætter trækket til SV-Europa. Genmeldinger af norske fugle foreligger kun fra Jylland, mens svenske fugle hovedsageligt er genmeldt på øerne (Bønløkke m.fl. 2006). Den danske ynglebestand er senest vurderet til par og har, ud fra Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger (DOF 2010) været stigende siden først i 80 erne (fig. 1). Vinterbestanden i Danmark er ligeledes stigende (fig.1). Den norske bestand er vurderet til par og stabil, den svenske til par og i tilbagegang, og den finske til par og i fremgang (Birdlife International 2004). Figur 1.: Udviklingen i ynglebestanden (RØD) af ringdue i Danmark samt vinterbestanden (BLÅ) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til
4 JAGT PÅ RINGDUEn I DANMARK Indtil 1994 havde ringduen jagttid fra 1.8. til , hvorefter den ændredes til 1.9. til Imidlertid bekræftede en undersøgelse i 2006 en formodning om, at en ganske stor del af bestanden ynglede i september (Bregnballe m.fl. 2003, Noer 2006). Iht. Fuglebeskyttelsesdirektivet må fuglearter ikke jages i deres yngletid, og fra 2007 blev starten på jagtsæsonen derfor udsat en måned. Nugældende jagttid er således , men agtes jf. Miljøministeriet (2010) udsat endnu en måned gældende fra indeværende jagtsæson. Ringduer må, ud over normal jagt, desuden reguleres efter nærmere bestemmelser (se afsnit om regulering af skadesvoldende vildt). Efter bortfaldet af augustjagten i 1994 faldt udbyttet fra til Derefter steg det, indtil det i 2005 igen udgjorde fugle. En stor andel blev nedlagt i september og har formentlig hovedsageligt været fugle fra de danske ynglebestande. Der er således grund til at formode, at væksten i udbyttet afspejler væksten i den danske ynglebestand. Efter udsættelsen af starten på jagtsæsonen i 2007 er udbyttet atter faldet, og udgør nu ca (fig.2). Hvis bortfaldet af oktoberjagten får samme umiddelbare effekt som efter fredning i august og september, vil udbyttet for ringdue i Danmark falde til under om året. Udbyttet er ikke ligeligt fordelt over landet, men klart større i de østlige dele af Danmark (fig.3). Skader på landbrugsafgrøder kan derfor forventes at blive størst i disse områder. Figur 2.: Jagtligt udbytte af ringduen i Danmark i perioden Kilde: DMU, vildtudbyttestatistik. 4
5 Figur 3.: Relativ tæthed i yngletiden opgjort ud fra punkttællinger i forbindelse med atlasundersøgelsen Den danske ringduebestand var stigende allerede før indskrænkningerne af jagttiden i 1994 og Vækstraten i bestanden må formodes at være forøget efter reduktionen af jagtudbyttet. Jagten vurderes at være bæredygtig, og den jagtlige udnyttelse under det niveau, bestanden kan bære. Ud fra en bestandsbiologisk vurdering er der derfor ikke grundlag for at frede ringduen i oktober måned (Noer m.fl. 2009). YNGLETID danske undersøgelser I Danmark findes kun to undersøgelser der har haft fokus på ringduens yngleforhold, nemlig arbejdet af Kaj Søndergaard (1979, 1983, 1996a,b) baseret på data fra , samt en undersøgelse af Henning Noer (2006), baseret på dataindsamling fra Kaj Søndergaard der har publiceret sit arbejde i Dansk Ornitologisk Tidsskrift konkluderer, at ud af 88 reder under observation, afslutter de sidste par duer ynglesæsonen i første halvdel af september (Søndergaard 1996a). Imidlertid har der flere gange i litteraturen været henvist til observationer af et fåtal duer der ynglede på skæve tidspunkter (Skovgaard 1931). 5
6 Henning Noer konkluderer i sit upublicerede notat (2006), at det ikke kan udelukkes, at der er sket forskydninger i ringduens ynglesæson som følge af de senere års milde klima. Ud fra et materiale på 23 ringdue-territorier hvor 3, alle i parkomgivelser, stadig var aktive indtil d. 20. oktober og 2 indtil begyndelsen af november konkluderes, at en væsentlig del af den danske ringduebestand vil yngle frem til midten af oktober. Det angives dog, at ynglesæsonen 2006 hvor undersøgelserne blev foretaget var begunstiget af et usædvanligt stort oldenår. Noer (2006) antager også, at en langt større andel af duerne i dag producerer 3 kuld, hvor ældre engelske og tyske studier angiver 2 kuld som det mest normale (Murton 1958, 1961, 1965; Wittenberg, 1980). Der ligger imidlertid ingen faktuelle undersøgelser bag antagelsen! At fjerne jagttiden på ringdue i oktober måned hviler således på et yderst spinkelt videnskabeligt grundlag og strider mod tidligere publiceret materiale. Det er muligt, at en kombination af klima og fødeforhold påvirker ringduens yngleperiode, men det er ikke givet at disse forhold nødvendigvis betyder forlængelse af yngleperioden. Ifølge O Connor & Schrubb (1986) kan landbrugets stigende brug af vinterafgrøder som modner hurtigere end vårafgrøder medføre en tidligere, og mere centreret yngleperiode. Det virker besynderligt, at Noer s notat fra 2006 tilsyneladende er grundlaget for både jagttidsforandringen i både 2007 og nu igen i Hvilke politiske kræfter er det mon, der med baggrund i samme spinkle videnskabelige materiale først (i 2007) mener, at ringduens yngleperiode afsluttes 1. oktober, men 3 år efter pludselig mener, at den først afsluttes 1. november? Uden risiko for overfortolkning må det konkluderes, at der mangler fyldestgørende videnskabelige undersøgelser af ringduens yngleperiode (hvor store andele af bestanden yngler hvornår), samt hvad forandringer i klima og fødeforhold betyder for ynglesæsonens varighed. 6
7 YNGLETID udenlandske undersøgelser Fra udlandet findes klassiske undersøgelser, men de fleste er af ældre dato (Murton 1958,1961,1965; Murton et al. 1963; Murton & Isaacson 1964; Murton et al. 1974; Wittenberg, 1980). Murton s studier (1958) dokumenterer, at ringduen har en relativ lang yngleperiode i England, hvilket bekræftes af tilsvarende studier i Tyskland (Wittenberg, 1980). Duerne begynder ynglesæsonen tidligt i april hvor de primært vælger at bygge rede i nåletræer for at undgå prædation. Reder der påbegyndes efter løvspring anlægges gerne i løvtræ, men æglægning ophører først i oktober. Af de æg der blev lagt i oktober var der ingen der klækkede (Mourton 1958). Disse resultater støtter formodningen om, at ringduen er en opportunistic breeder som tager chancen og lægger et ekstra kuld æg hvis muligheden byder sig, men at en stor del af disse forsøg ikke ender succesfuldt. Nyere laboratorieundersøgelser bekræfter, at ringduen ikke nødvendigvis behøver at have en reproduktiv pause, men i princippet kunne formere sig hele året rundt (Lofts et al. 2008). I den internationale litteratur er der en del eksempler på, at der er forskel på ynglesucces og yngleperiode hos individer af samme art som henholdsvis yngler på landet og i bymæssig bebyggelse. I byområder antager man at fødeforsyningen er mere regelmæssig året rundt og dermed understøttes en længere ynglesæson. Menneskets indflydelse på fuglenes yngleperiode er således veldokumenteret (Cramp, S. 1972; Herkenrath, P. 1989). Med en art som ringduen kan man forvente, at år til år variationen i reproduktiv succes (antal kuld og længde af yngleperioden) vil være relativ høj. EU-FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIVET I Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle ("fuglebeskyttelsesdirektivet") opstilles fælles principper for beskyttelse i hele EU af fugle, som naturligt forekommer i vild tilstand, og disses leve- 7
8 steder. Direktivet blev indført, fordi vilde fugle, der hovedsagelig er trækfugle, udgør en fælles naturarv for medlemsstaterne, og beskyttelsen af dem typisk repræsenterer et grænseoverskridende problem, der omfatter fælles ansvarsområder. Det anerkendes imidlertid fuldt ud i fuglebeskyttelsesdirektivet, at jagt på vilde fugle er en legitim form for bæredygtig udnyttelse. Direktivets overordnede formål om at holde fuglebestandene på en gunstig bevaringsstatus er prisværdig. På helt centrale områder mangler dog klare definitioner. Fx er yngletider defineret som perioden fra det tidspunkt hvor yngleterritorierne besættes indtil de sidste unger er blevet uafhængige. Kommissionens formulering er uklar, idet de sidste kan tolkes i retning af den absolut sidste. Da der altid vil kunne findes afvigende individer inden for en bestand er der risiko for, at lovgivning baseres på et fejlagtigt grundlag. Fagligt set vil det rigtige kriterium være, at fastlægge yngleperioder på grundlag af viden om hvor store andele af bestanden der yngler i de enkelte dekader (10 dages perioder). Om jagttiden vil kunne indledes når under 1 eller 5% af bestanden yngler er imidlertid et politisk spørgsmål. Anstændighedsvis skylder vi EU-samarbejdet, at få afklaret disse spørgsmål hurtigst muligt. FACE vil her være en naturlig kanal til at fremlægge problemstillingen, samt forslag til afklaring, i EU. Fuglebeskyttelsesdirektivet kan beskrives som en rammelov der udfyldes af de enkelte medlemsstater i henhold til indberettede Key-concepts vedrørende arternes status, trækperioder og yngleperioder. For en del arter og lande vil der imidlertid være tale om manglende videnskabelige data, som begrænser mulighederne for en fornuftig jagtlig forvaltning. Kommissionen påpeger selv, at der er problemer med at fastlægge jagtsæsonerne for visse problemarter med tidlige træk og/eller lange yngleperioder, fx ringduen. I kategorien er der normalt tale om arter der har en yderst gunstig bevaringsstatus og derfor ikke har specielt behov for beskyttelse. I Belgien er det fx forårstrækket der begrænser mulighederne for regulær jagttid på ringduen. EU-dokumentet "Key concepts of Article 7(4)", angiver yngletiden for ringduen i Danmark til at vare indtil 10. oktober, men DMU har netop opdateret Key Concepts for DK, hvori ringduens yngletid er korrigeret til perioden 1. feb.-10 november (Noer & Pihl 2010). Med kendskab til det faktuelle grundlag for udmeldingen om ringduens yngletid står det klart, at DMU tolker Fuglebeskyttelsesdirektivet ud fra princippet: den sidste fugl definerer grundlaget for artens forvaltning. Artikel 9 i EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet giver under nærmere specificerede omstændigheder lov til at fravige de generelle beskyttelsesbestemmelser. Af nedenstående grunde kan medlemsstaterne således fravige ar- 8
9 tikel 5, 6, 7 og 8, såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning: af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed af hensyn til sikkerheden for luftfarten for at forhindre omfattende skader på afgrøder, besætninger, skove, fiskeri- og vandområder for at beskytte flora og fauna. Herudover kan beskyttelsesbestemmelserne fraviges i forbindelse med forskningsprojekter (Artikel 9, stk.1.litra B) der bidrager til at skabe det klare videnskabelige grundlag som Kommissionen kræver for at beskyttelsesbestemmelserne kan fraviges (EU 2008). Ovennævnte regelsæt burde give mulighed for, at Danmarks Jægerforbund kan få dispensation til regulering af duer i forbindelse med forskningsprojektet Ringduens yngleperiode (Olesen 2010). Medlemslandene er forpligtet til at tilsende Kommissionen en rapport hvert år om omfanget af dispensationer jf. artikel 9. Fravigelse af beskyttelsesforanstaltningerne kan kun gives i konkrete enkelttilfælde, der repræsenterer klart afgrænsede behov og specielle situationer (præmis 7, i sag 262/85 Kommissionen mod Belgien). I Danmark er det muligvis denne formulering/afgørelse der er grundlaget for den restriktive administration af reguleringsmulighederne for fuglevildt, hvor enhver regulering kræver særskilt personlig ansøgning og indberetning. I EU s rammelovgivning er der givet rimelige muligheder for regulering af ringduer uden for jagttiden. Behov for afvigelse fra fredningsregler nævnes nemlig særskilt for ringduen. Regulering frem for ordinær jagt strider imidlertid mod Danmarks Jægerforbunds ønske om, at jagt overvejende skal foregå som ordinær jagt uden en række komplicerede dispensationsregler. Det primære grundlag for at få tilladelse til regulering af ringduer uden for den ordinære jagttid vil være, at forhindre væsentlige skader på landbrugsafgrøder. Undersøgelser fra England giver det nødvendige grundlag ved at dokumentere, at afskydning er et effektivt middel mod skader på landbrugsafgrøder forvoldt af ringduer (Tayleur & Henderson, 2007). Kun en mindre del af ringduebestanden i England er trækfugle, og arten karakteriseres som skadesvoldende vildt, hvor der er generel tilladelse til regulering, året rundt (se afsnit vedr. forvaltning i England). I Danmark har Miljøministeriet, på trods af overordnede krav om individuel ansøgning i forbindelse med regulering, givet tilladelse til regulering uden forudgående individuel ansøgning i et større område omkring Ka- 9
10 strup Lufthavn. Grundlaget for den generelle dispensation er hensynet til flysikkerheden (Miljøministeriet 2010). Muligvis har Miljøstyrelsen hermed erkendt, at kravet om individuel tilladelse til al regulering af fugle, som for ca. et halvt år siden blev implementeret i vildtskadebekendtgørelsen, var en overfortolkning af EU-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Under alle omstændigheder erkendes det, at bestandene af de to arter er ved at være så store, at de udgør et problem for luftfarten. Et problem, som åbenbart er større end fra den store gruppe af mågefugle. Figur 4.: EU-kommissionens nuværende grundlag for vurdering af træk- og yngletider for ringdue i medlemslandene. Danmark har netop indsendt nye reviderede vurderinger af træk- og yngletider for de danske ynglefugle Key Concepts, DK, hvor det anbefales, at yngletiden for ringdue i Danmark forlænges til 10. november (DMU, 2010). REGULERING AF SKADEVOLDENDE VILDT Dansk lovgivning giver, på baggrund af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet, også muligheder for regulering. Reglerne der i stor udstrækning er en kopi af reglerne i EU-fuglebeskyttelsesdirektivet er beskrevet i Bekendtgørelse om vildtskader (Miljøministeriet 2009). Jf. 2: Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at: 1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed, 2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr, 3) beskytte flora og fauna eller 10
11 4) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og Specifikt for ringduen fremgår det under kapitel 3. (Regulering efter forudgående tilladelse)- 18: Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringduer i flok, 1) i rapsmarker ) i ærtemarker, kålmarker og i nysåede marker i perioden ) i nysåede marker i perioden og 4) på ikke høstede marker i perioden Skov- og Naturstyrelsen tolker Fuglebeskyttelsesdirektivet således, at enhver regulering kræver individuel ansøgning og efterfølgende indberetning. Krav om at det er ejeren eller brugeren, ikke nødvendigvis den jagtberettigede, der skal søge tilladelse gør regulering unødig bureaukratisk og blokerer for en rationel forvaltning. Nye muligheder for elektronisk ansøgning (LandbrugsAvisen 16/7 2010) ændrer ikke på det sunde princip, at der bør være regulær jagttid hvor der er behov for forvaltning og jagten er bæredygtig. Den restriktive tolkning af mulighederne for regulering som benyttes af de danske myndigheder er imidlertid ikke en nødvendighed i forhold til EUlovgivningen. I vejledning om jagt i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle (Fuglebeskyttelsesdirektivet) fremhæves således, at der ikke er noget til hinder for generelle fravigelser til en bredere personkreds i medfør af artikel 9. stk. 1, litra a., dvs. af hensyn til sundhed og sikkerhed, luftfart, omfattende afgrødeskader eller for at beskytte flora og fauna. I andre EU-lande administreres reglerne om regulering noget anderledes end i Danmark (se afsnit om forvaltning i Sverige og England). I et enkelt tilfælde har det danske miljøministerium imidlertid tilladt generel regulering af duer og gæs uden krav om individuel ansøgning. I Tårnby og Dragør kommuner er der således, med grundlag i risiko for flysikkerheden, givet almen tilladelse til afskydning af ringduer fra 1. august til 31.oktober (Miljøministeriet 2010). Denne bekendtgørelse giver allerede nu anledning til etablering af duevenlige afgrøder, forsinket høst og målrettet udlejning af småarealer til sensommerduejagt i de to kommuner (Heje Hansen, F. pers. opl.). Stigende omfang af skader på landbrugsafgrøder fra den voksende bestand af ringduer vil sætte den danske administration af Fuglebeskyttelsesdirektivet under pres. Overskrifter som Grådige fugle truer grøntsagsavlen (landbrugsavisen 2. juli 2010), samt Der er for mange duer (Landbrugsavisen 29. juni 2010), vil være legitim støtte for genindførelse 11
12 af jagt i efterårsmånederne eller langt lempeligere administration af reguleringsmulighederne. Jf. vejledning om jagt i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF kræves dokumentation, hvis der skal udstedes generelle reguleringstilladelser med baggrund i skader på landbrugsafgrøder. Et samarbejde mellem DJ og Landbrug & Fødevarer omkring den nødvendige dokumentation ville her være naturlig. JAGTTIDER EUROPÆISKE LANDE Via FACE er der indhentet nyeste informationer om jagttider og reguleringsmuligheder for ringduer i en række Nordiske/Europæiske lande. Der er markante forskelle på jagttider for ringduen mellem nærliggende EUlande. Kun jagttiden i Tyskland og Holland kan sammenlignes med hvad der forventes i Danmark. Tabel 1.: Oversigt over nugældende jagttider for ringdue i en række nordiske og EU-lande. Land Regulær jagttid Regulering Info opdateret Sverige (nord) 01.Aug Okt. 01.Maj 31.Jul Sverige (centralt) 16. Aug Dec. 01. Maj- 15. Aug Sverige (syd) 01. Sep Feb. 01.Mar.- 31.Aug Norge 21. Aug.- 23.Dec. Tilladelse kan gives 2010 Norge (nord) Fredet Finland 10. Aug.-31. Okt. Ikke oplyst 2010 Letland 01.Aug.- 15.Nov. Ikke oplyst 2010 Litauen 01.Aug.- 15.Nov. Ikke oplyst 2009 Polen 15.Aug.- 30.Nov. Ikke oplyst 2009 Tyskland (National) 01.Nov.- 20.Feb. Regulering mulig 2010 Holland 15.Okt.- 31.Jan. Ikke oplyst 2010 England Ingen jagttid Kan bekæmpes hele året
13 FORVALTNING I SVERIGE Forholdene for ringduen på Sjælland og i det sydlige Sverige er med stor sandsynlighed sammenlignelige. Imidlertid kan ringduen i Sydsverige jages fra d. 1. september til 28. februar. I Mellemsverige allerede fra 16. august og i Nordsverige fra d. 1. august (tab. 2). Tabel 2. Officielle jagttider for ringdue i svenske län. Län Art Start Slut Kommentar Blekinge Ringduva 1 sep 28 feb Även skyddsjakt Dalarna Ringduva 1 aug 31 okt Även skyddsjakt Gotland Ringduva 16 aug 31 dec Även skyddsjakt Gävleborg Ringduva 1 aug 31 okt Även skyddsjakt Halland Ringduva 1 sep 28 feb Även skyddsjakt Jämtland Ringduva 1 aug 31 okt Även skyddsjakt Jönköping Ringduva 16 aug 31 dec Även skyddsjakt Kalmar Ringduva 16 aug 31 dec Även skyddsjakt Kronoberg Ringduva 16 aug 31 dec Även skyddsjakt Norrbotten Ringduva 1 aug 31 okt Även skyddsjakt Skåne Ringduva 1 sep 28 feb Även skyddsjakt Stockholm Ringduva 16 aug 31 dec Även skyddsjakt Södermanland Ringduva 16 aug 31 dec Även skyddsjakt Uppsala Ringduva 16 aug 31 dec Även skyddsjakt Värmland Ringduva 1 aug 31 okt Även skyddsjakt Västerbotten Ringduva 1 aug 31 okt Även skyddsjakt Västernorrland Ringduva 1 aug 31 okt Även skyddsjakt Västmanland Ringduva 1 aug 31 okt Även skyddsjakt Västra Götaland Ringduva 16 aug 31 dec Även skyddsjakt Örebro Ringduva 1 aug 31 okt Även skyddsjakt Östergötland Ringduva 16 aug 31 dec Även skyddsjakt Ud over den relativt lange jagttid for ringdue i Sverige er der mulighed for at drive skyddsjakt dvs. at regulere ringdue efter følgende regler: Ringduva som uppträder i flock och som orsakar skada i yrkesmässiga odlingar får jagas i sådana odlingar i: Blekinge, Skåne och Hallands län Värmlands, Örebro, Västmanlands, Dalarnas, Gävleborgs, Västernorrlands, Jämtlands, Västerbottens och Norrbottens län den 1 mars den 31 aug. den 1 maj den 31 juli. 13
14 Övriga delar av landet den 1 maj den 15 aug. FORVALTNING I ENGLAND I England karakteriseres ringduen som skadevoldende vildt der kan bekæmpes (som rotten i Danmark). Som sådan har ringduen ingen ordinær jagttid, men kan beskydes året rundt uanset yngle-, eller træktider. Ved bekæmpelse kan i øvrigt anvendes næsten alle former for lokkemidler, fælder, lys og automatvåben om nødvendigt. Organisationen NATURAL ENGLAND ( udsteder generelle licenser: LICENCE - to kill or take certain wild birds to prevent serious damage or disease. Disse licenser kan benyttes overordnet for et samlet område. For eksempel er det nok, at en ansat skytte/vildtforvalter har licens. Den enkelte bruger, som fx inviterede gæster, behøver ikke at besidde licens for at nedlægge ringduer i området. Der er ej heller krav om indberetning af afskydningen. LØSNINGSMODELLER / KONKLUSSION Der vil være to veje at gå i forhold til at søge en løsning på problemerne omkring den jagtlige forvaltning af ringduen i Danmark: 1) Accepter, at jagttiden forkortes, men kæmp for udvidelse og afbureaukratisering af reglerne for regulering. 2) Skaf videnskabelig dokumentation for, hvor store dele af duebestanden, der yngler i efterårsmånederne. Ad. 1: FACE anbefaler at udnytte Fuglebeskyttelsesdirektivets mulighed for undtagelse af bestemmelsen om: at der ikke kan jages på fugle i yngle- og træktid, dvs. brug af Artikel 9, stk. 1 a) vedrørende fx skader på landbrugsafgrøder. Vælges denne strategi vil vi måske få bedre mulighed for regulering, men ingen regulær jagttid. Ad. 2: Gennem en robust videnskabelig undersøgelse af ringduernes yngletid, hvor Danmarks Jægerforbunds medlemmer bidrager, vil vi være i stand til at skabe det stærkeste materiale der nogensinde er indsamlet (Olesen 2010). Alle ældre undersøgelser tyder på, at ubetydelige andele af ringduebestanden yngler i oktober måned. Der burde således være en reel mulighed for, at genvinde regulær jagttid i oktober måned. 14
15 REFERENCER Noer, H., Asferg, T., Clausen, P., Olesen, C.R., Bregnballe, T., Laursen, K., Kahlert, J., Teilmann, J., Christensen, T.K. & Haugaard, L. 2009: Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 288 s. Faglig rapport fra DMU nr Birdlife International, 2004: Birds in Europe: Population estimates, trends and conservation status. - Birdlife Conservation Series, nr. 12, 374 s. Bregnballe, T., Asferg, T., Clausager, I., Noer, H., Clausen, P. & Christensen,T.K Vildtbestande, jagt og jagttider i Danmark En biologisk vurdering af jagtens bæredygtighed som grundlag for jagttidsrevisionen Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr.428, 225 s. Bønløkke, J., Madsen, J.J., Thorup, K., Pedersen, K.T., Bjerrum, M. & Rahbek, C Dansk trækfugleatlas. - Rhodos, 870 s. Cramp, S. 1972: The breeding of urban woodpigeons. Ibis 114: DOF 2010: Artsdatabasen. EU 2008: Vejledning om jagt i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle" "Fuglebeskyttelsesdirektivet": ocs/hunting_guide_da.pdf Fitzhugh, E. L. 1974: Chronology of calling, egg laying, crop gland activity, and breeding among wild Bandtailed Pigeons in Arizona. Upubl. Ph. D. dissertation, University of Arizona. Herkenrath, P. 1989: Die Brutsaison einer stadtischer Population der Ringeltaube (Columba palumbus). Z. Jagdwiss. 35: Jensen, A. & Haarløv, N. 1963: Ydre faktorers betydning for yngletidspunkt, og iagttagelser over fourageringsrytmen hos danske Ringduer (Columba palumbus). Flora og Fauna 6: LandbrugsAvisen 2010a: Skov- og Naturstyrelsen indfører et elektronisk ansøgningssystem for tilladelse til regulerting af skadevoldende vildt (16. juli 2010 p.4.) 15
16 LandbrugsAvisen 2010a: Grådige fugle truer grøntsagsavlen (2. juli 2010). rgroentsagsavlen.htm LandbrugsAvisen 2010b:Der er for mange duer (29. juni 2010). er.htm Lofts, B., R. K. Murton & N. J. Westwood 1966: Gonadal cycles and the evolution of breeding seasons in British Columbidae. J. Zool., Lond. 150: Miljøministeriet, 2010a: Udkast til bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Miljøministeriet j.nr. SNS ). Miljøministeriet 2010b: Bekendtgørelse om regulering af ringdue og grågås i Dragør og Tårnby Kommuner Miljøministeriet 2009: Bekendtgørelse om vildtskader. Murton, R. K. 1958: The breeding of woodpigeon populations. Bird Study 5: Murton, R. K. 1961: Some survival estimates for the woodpigeon. Bird Study 8: Murton, R. K. 1965: The Woodpigeon. Collins, London. Murton, R. K. & Isaacson, A. J. 1964: Productivity and egg predation in the woodpigeon. Ardea 52: Murton, R. K., A. J. Isaacson & N. J. Westwood 1963: The food and growth of nestling Woodpigeons in relation to the breeding season. Proc. Zool. Soc. Lond. 141: Murton, R. K., N. J. Westwood & A. J. Isaacson, A.J. 1974: Factors affecting egg-weight, body-weight and moult of the Woodpigeon (Columba palumbus). Ibis 116: Nielsen, E. 1988: Ringdue (Columba palumbus). Predation på Ringduereder. Upubl. specialeafhandling, Århus Universitet. Noer, H. & Pihl, S. 2010: Updating of information of bird occurrences in Denmark in "Key Concepts of Article 7(4) of Directive 79/409/EEC" 2nd 16
17 revised edition, June Memorandum, NERI, University of Aarhus, Department of Wildlife Ecology and Biodiversity. Noer, Henning (2006): Jagtsæsonens start i forhold til ringduers yngletid i Danmark. Notat, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. 23pp. O'Connor, R.J. & Shrubb, M. (1986) Farming and Birds. Cambridge University Press, Cambridge Olesen, C.R., 2010:, Projekt ringduens yngletid, Internt forskningskatalog Danmarks Jægerforbund. Saari, L. 1979: On the breeding biology of the woodpigeon (Columba palumbus) in Finland. Finnish Game Research 38. Skovgaard, P. 1931: Nogle data fra Ringduernes ynglen. Danske Fugle 12: Søndergaard, K. 1979: Iagttagelser vedrørende Ringduens redeadfærd. Dansk Vildtforskning: Søndergaard, K. 1983: Trækforhold og dødelighed hos danske Ringduer (Columba palumbus). Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 77: Søndergaard, K.1996a. Om danske ringduers Columba palumbus ynglebiologi. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (90): Søndergaard, K. 1996b: Jagtudbytte og bestandsudvikling hos Ringdue Columba palumbus gennem 50 år. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 90 (1996): Tayleur J.R. & Henderson I.G. 2007: British Trust for Ornithology, march 2007, Horticultural Development Council. Wittenberg, J. 1980: Brutzeit und zeitliche Verteilung der Bruten einer Population der Ringeltaube (Columbapalumbus). J. Orn. 121:
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut
Læs mereUddybning af notat fra DCE vedr. dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Uddybning af notat fra DCE vedr. dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2014 Kevin K.
Læs mereKriterier for ringduers yngletid og forårstræktid
Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereJan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet
Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm
Læs mereHøringsnotat vedrørende Udkast til bekendtgørelse om vildtskader (Regulering af bramgæs)
NOTAT Naturbeskyttelse J.nr. Ref. BPC Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende Udkast til bekendtgørelse om vildtskader (Regulering af bramgæs) Udkast til ny bekendtgørelse blev sendt i ekstern høring
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereOm danske Ringduers Columba palumbus ynglebiologi
Om danske Ringduers Columba palumbus ynglebiologi KAJ SØNDERGAARD (With a summary in English: On the breeding biology of Danish Woodpigeons Columba palumbus) Indledning Baggrunden for denne artikel er
Læs mereBekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner 1)
BEK nr 204 af 27/02/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j. nr. NST-3444-16055 Senere ændringer til forskriften
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereVILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010
VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE
Læs mereNye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen
Læs mereVILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010
VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereEtablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus
Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereDer er lidt længere til apotek i Sverige og dobbelt så langt til apotek i Norge som i Danmark
Danmarks Apotekerforening Analyse 29. august 2011 Der er lidt længere til apotek i Sverige og dobbelt så langt til apotek i Norge som i Danmark af Pernille Langgaard-Lauridsen En analyse som GEOMATIC har
Læs mereÅrsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for
Læs mereDet er imidlertid vigtigt at understrege at Rådet fortsat er ansvarlig for indstillinger om ændringer af jagttider til den ansvarlige minister.
Den 22. september 2016 Vildtforvaltningsrådets principper for fastsættelse af jagttider Rev. Baggrunden for dette notat er bekendtgørelsen om jagttider der revideres hvert 4. år. Ændringer af jagttider
Læs mereVÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010
FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-
Læs mereSpørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter
Læs mereHOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD?
HOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereIndberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereUniversity of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereDansk Land og Strandjagt
Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer
Læs mereOvernatningstal (ekskl. Feriehuse) Middelfart
Overnatningstal 216 (ekskl. Feriehuse) Middelfart Overnatningsstal Middelfart 216 (ekskl. Feriehuse) Middelfart Udv Udv% I alt 39.266 389.251 375.18 371.677 389.743 427.37 428.377 1.7,24 319.315 321.428
Læs mereINSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET
Antal vinger Antal jægere INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET 2016/17 Kære jæger/indsender af vinger* Vi vil gerne takke for indsendelse af vinger gennem sæsonen 2016/17. Samtidig håber
Læs mereVaredeklaration for Vildtudbyttet
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor
Læs mereJuridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)
Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereDen grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
Læs mereAMK-Øst 23. maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland
AMK-Øst 23. maj 2016 Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland Maj 2016 Ikke arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate anvendes her som betegnelse for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet
Læs mereLovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 250 Offentligt Lovtidende A 2009 15. december 2009. Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer
Læs mereSag C-507/04. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig
Sag C-507/04 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig»Traktatbrud beskyttelse af vilde fugle direktiv 79/409/EØF gennemførelsesforanstaltninger«forslag til afgørelse fra generaladvokat
Læs mereForslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereResultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter
Læs mereReferat af VFR-møde den 20. marts 2006
Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske
Læs mereIndsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune
Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne
Læs mereTIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal
Læs mereFAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST
FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. september 2017 Jesper Madsen og Anthony D. Fox Institut for Bioscience
Læs merePrincipper for fastsættelse af jagttider
Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereJagttidsrevision for udvalgte arter 2020
Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020 Opdatering af notat om målsætninger for vildtbestande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. marts 2019 Jesper Madsen Institut for Bioscience
Læs mereOvernatningstal 2016 Middelfart
18-4-217 Overnatningstal 216 Middelfart Overnatningsstal Middelfart 216 Middelfart Udv Udv% I alt 558.17 498.671 48.242 468.397 57.667 558.169 569.259 11.9 1,99 36.37 35.848 35.4 352.472 366.418 376.429
Læs mereTURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6
Læs mereRotternes liv i de danske kloakker
Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret
Læs mereForstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0852 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0852 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.1.2005 KOM(2004)852 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Sverige til at anvende
Læs mereDR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi
DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte
Læs mereTitel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.
Læs mereMødereferat. Mødedato og tid: Journal nr.: Mødeleder: Nils la Cour Dragheim. Referent: Vivian Sørensen, SLV
Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark Mødereferat Mødeformål: Dansk Fuglekollisionskomité, møde 70 Sted: Billund Lufthavn Mødedato og tid: Onsdag den 27. maj 2009, kl. 10.00 Journal
Læs mereUnge på uddannelseshjælp
Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mere4. december 2009 Til Signe Skibstrup Blach / Naturklagenævnet Som annonceret i Dansk Ornitologisk Forenings klage vedr. Tøndermarsken fra 16. oktober
4. december 2009 Til Signe Skibstrup Blach / Naturklagenævnet Som annonceret i Dansk Ornitologisk Forenings klage vedr. Tøndermarsken fra 16. oktober 2009, sender vi jer hermed yderligere bemærkninger
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mereStrandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher
Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler
Læs mereVurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken
Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. oktober 2004 Til underretning for
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)
30.6.2016 L 173/47 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse
Læs mereGåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering
UNIVERSITET Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering James H. Williams, Ph.d. studerende Jesper Madsen, Professor, D.Sc. Aarhus Universitet 1 Mandag, 29-09-2014 Bestandsstørrelse Voksende
Læs mere- I pct. af ugen før ,1 99,9 100,4 100,1 99,4 99,8 - I pct. af samme uge sidste år 104,5 105,3 105,3 105,1 106,6 111,0
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 46/17 15-11-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.800 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereI dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark.
Notat om falske tal i Note 5. I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark. Baggrunden er, at Esben Lunde
Læs mereRammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser
Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.
Læs mereSkov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009
Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade 53 100 København Ø. 3. december 2009 Vedr. Høring af udkast til ny bekendtgørelse om vildtskader I forbindelse med, at Skov- og Naturstyrelsen den 20.
Læs mereRasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereVELFUNGERENDE MARKEDER
Konkurrencerådet VELFUNGERENDE MARKEDER 02 2017 SVENSKE ERFARINGER MED FRIERE RAMMER I PRAKSISSEKTOREN Sverige har gennemført en reform af sundhedssystemet, som skaber mulighed for mere effektiv konkurrence
Læs mereReferat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.
Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,
Læs mereNotat om regulering af visse fugle i andre EU-lande
Notat om regulering af visse fugle i andre EU-lande En udredning af administrationspraksis i Sverige, Slesvig- Holsten og England, i forhold til regulering af fugle efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: August 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereNy metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen
Linda Christensen lch@transport.dtu.dk Undersøgelse af udlandsrejser med overnatning Hvorfor? Indenlandske rejser med overnatning er fravalgt Med de senere års TU haves rimelig god viden om indenlandske
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereBEK nr 874 af 02/09/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 4. december 2017
BEK nr 874 af 02/09/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transportmin., Kystdirektoratet, j.nr. 06/02335 Senere ændringer
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring
RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen
Læs mereHjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)
Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december
Læs mereRedetræer og forstyrrelse af fugle
NOTAT 14. juli 2016 KAH Redetræer og forstyrrelse af fugle Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Formålet med reguleringen... 2 Reder og æg... 2 Redetræer... 3 Forstyrrelse af fugle med skadelig virkning
Læs mereAtlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Læs mereReferat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00
Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud
Læs mere