Varmeforsyningssituation for Vordingborg Kommune

Transkript

1 Vordingborg Kommune Varmeforsyningssituation for Vordingborg Kommune Statusnotat August 2010

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Vordingborg Kommune Varmeforsyningssituation for Vordingborg Kommune Statusnotat August 2010 Dokumentnr Version 3 Udgivelsesdato 27 august 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JARU EBE EBE

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 2 2 Oversigt over Vordingborg Kommune 3 3 Produktion og forsyning 6 31 Forsyningsnet 6 32 Forsyningsselskaber 7 33 Blokvarme uden for fjernvarmeområderne Naturgas Biogas Varmebehov for Vordingborg Kommune 20 4 Eksisterende varmeplaner Gammel Langebæk Kommune Gammel Møn Kommune Gammel Præstø Kommune Gammel Vordingborg Kommune 27 5 Udbygning 28 6 Kilder 29

4 2 1 Introduktion Vordingborg Kommune har besluttet at udarbejde en klimastrategi, fordi kommunen ønsker at klimaudfordringerne skal tages alvorligt og fordi kommunen ønsker at medvirke til problemernes løsning Nærværende statusnotat har til formål at kortlægge varmeforsyningssituationen i Vordingborg Kommune Notatet omslutter fase 1B af COWIs klimastrategiplan for Vordingborg Kommune Notatet er udarbejdet på baggrund af en række planer med relevans for forsyningssituationen, interessentsamtaler samt research Notatet giver et overblik over forsyningsenheder, udvidelsesplaner og forsyningsområder i kommunen

5 3 2 Oversigt over Vordingborg Kommune Den nye Vordingborg Kommune blev dannet som et resultat af Kommunalreformen fra 2007 Den nye kommune er etableret ved sammenlægningen af fire kommuner: den gamle Vordingborg Kommune, Langebæk Kommune, Møn Kommune og Præstø Kommune Den største by i kommunen er Vordingborg, der ligger nogenlunde centralt i kommunen med kyststrækning langs byens sydlige side Figur 21 Kort over Vordingborg Kommune med markeringer omkring by- og sommerhuszoner (By = Rød; Sommerhus = Gul) Vordingborg Kommune er inddelt i 16 lokalområder (1-17 bortset fra 13) Opdelingen af lokalområder fremgår af Figur 22

6 4 Figur 22 Kort over lokalområderne i Vordingborg Kommune Fordelingen af indbyggere i lokalområderne i kommunen er listet i Tabel 21 Omkring 62 % af kommunens indbyggere bor i lokalcenterbyerne I tabellen er yderligere informationer om, hvorvidt dele af et lokalområde er tilsluttet fjernvarme- og/eller naturgasnettet Tabel 21 Oversigt over indbyggerstatistik og indbyggerfordeling i Vordingborg Kommune samt lokalområdernes kollektive forsyninger Lokalområde Befolkningstal 2008 Forventet udvikling frem til 2022 Andel af samlede befolkning Kollektiv forsyning 1 - Lundby % NG 2 - Bårse % NG 3 - Skibinge / Allerslev % NG 4 - Jungshoved % Kastrup / Ndr Vindinge % NG 6 - Ørslev % NG 7 - Mern % NG 8 - Nyråd % NG 9 - Stensved % NG 10 - Kalvehave % Bogø % Vestmøn % Østmøn % Midtmøn % FV 16 - Præstø % FV/NG

7 Vordingborg % FV/NG Vordingborg Kommune % * Kilde: Vordingborg Kommune

8 6 3 Produktion og forsyning I Vordingborg Kommune forsynes tre byer med fjernvarme (jf Tabel 21) I alle tre byer er fjernvarmeproduktionen baseret på kraftvarme 31 Forsyningsnet En stor del af Vordingborg Kommunes byzoner bliver forsynet med varme fra individuelle naturgasfyr Fjernvarmenettet er, som nævnt, kun udbredt i tre byer: Vordingborg By, Præstø og Stege Vordingborg By forsynes hovedsageligt med varme fra det biomassefyrede Masnedø Kraftvarmeværk, men også her er en del af forsyningen fra individuelle naturgasfyr I Præstø er varmeforsyningen nogenlunde ligeligt delt mellem individuelle naturgasfyr og fjernvarme fra det naturgasfyrede Præstø Kraftvarmeværk Fjernvarmenettet i Stege dækker hele byområdet og forsynes med varme fra Stege Fjernvarmeværk Figur 31 illustrerer, hvilke områder der er omfattet af henholdsvis naturgas- og fjernvarmeforsyning Figur 31 Oversigt over områder forsynet med naturgas eller fjernvarme

9 7 32 Forsyningsselskaber Lendemarke Fjernvarme, Præstø Fjernvarme, Stege Fjernvarme samt Vordingborg Forsyning leverer fjernvarme til deres respektive byer Der er blevet udsendt et spørgeskema til hvert forsyningsselskab for at indsamle den nødvendige viden for det videre varmeplanlægningsforløb Spørgeskemaet kan findes sidst i dette notat Den information, der er modtaget fra forsyningsselskaberne, er implementeret i det følgende Fjernvarmeproduktionen i Vordingborg Kommune fordeler sig geografisk som listet i Tabel 31 Tabel 31 Fjernvarmeproduktion og -leverance i Vordingborg Kommune (i 2008 og normalårsværdier) Forsyningsområde Bruttovarmebehov [MWh/år an net] Varmesalg [MWh/år an forbruger] Nettab [%] Målt Normalår* Målt Normalår* Lendemarke ,9 Præstø ,7 Stege ,7 Vordingborg ,3 Samlet *Graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt Den faktiske fordeling af fjernvarmebehov i Vordingborg Kommune fremgår af Figur 32 Fjernvarmebehovet i Stege og Lendemarke udgør henholdsvis 82 % og 18 % af Midtmøns samlede behov

10 8 Fjernvarmebehov fordelt på lokalcenterbyer Lokalområde 15 -Stege 23% Lokalområde 15 - Lendemarke 5% Lokalområde 16 -Præstø 13% Lokalområde 17 - Vordingborg 59% Figur 32 Fjernvarmebehovet i Vordingborg Kommune fordelt på lokalområder I Tabel 32 sammenlignes det faktiske og estimerede fjernvarmebehov Det estimerede bruttovarmebehov i Lendemarke afviger kun med 5 % fra det målte (normalårskorrigerede) behov Tilsvarende for Præstø, Stege og Vordingborg afviger det estimerede behov med % fra det målte Afvigelserne kan bla skyldes, at der er blokvarmecentraler i byerne Det har ikke været muligt at dele varmebehovet op mellem blokvarme og fjernvarme Derudover kan afvigelserne skyldes, at nogle brugere er tilsluttet fjernvarme, men benytter en anden varmeforsyning Det vil typisk ske i husstande, der er tilsluttet fjernvarme på grund af forsyningspligt, men finder at fjernvarmeprisen er for dyr Tabel 32: Estimeret og målt fjernvarmeproduktion og -leverance i Vordingborg Kommune (i normalårsværdier) Forsyningsområde Bruttovarmebehov (MWh/år an net) Varmesalg (MWh/år an forbruger) Målt* Estimeret Målt* Estimeret Lendemarke Præstø Stege Vordingborg Samlet *Graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt

11 9 321 Lendemarke Fjernvarme Fjernvarmen i Lendemarke forsynes med varme fra to kedler Kapacitetsdata for kedlerne er listet i Tabel 33 EOn er både fjernvarmeproducent og forsyningsselskab i Lendemarke Tabel 33 Teknologi Kapaciteter for fjernvarmeværket i Lendemarke El-kapacitet [MW] Varmekapacitet [MJ/s] Træfliskedel - 2,0 Oliekedel - 4,2 Flisfyret leverer mere end 99 % af den samlede fjernvarme i Lendemarke Oliekedlen bruges som reserve, når flisfyret er ude af drift Fjernvarmeprisen i Lendemarke fremgår af Tabel 34 Tabel 34 Fjernvarmepris i Lendemarke Prisen er dels opgivet i variabel varmepris og dels i årlige omkostninger for to definerede hustyper Pris pr MWh [kr/mwh] Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh [kr/år] Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh [kr/år] Kilde: Energitilsynet 1 På Figur 33 ses et oversigtskort over fjernvarmenettet i Lendemarke 1

12 10 Figur 33 Fjernvarmenet i Lendemarke (Kilde: EOn) 322 Præstø Fjernvarme Hos Præstø Fjernvarme er man i gang med at udforme et Varmepumpeprojekt 2 Formålet med projektet er, at man fra forsyningsselskabets side gerne vil implementere en central varmepumpe og en biooliekedel i fjernvarmesystemet Præstø forsynes med fjernvarme fra Præstø Kraftvarmeværk Værket er ejet af EON Kapacitetsdata for værket er listet i Tabel 35 Præstø Fjernvarme råder ikke over egne produktionsenheder 2

13 11 Tabel 35 Teknologi Kapaciteter for Præstø Kraftvarmeværk El-kapacitet [MW] Varmekapacitet [MJ/s] Naturgasmotorer (x2) 4,7 (total) 6 (total) Naturgaskedel - 8,2 Naturgaskedlen bruges til spidslastsproduktion og har således kun været i drift i omkring 100 fuldlasttimer i 2008 Naturgasmotorerne har leveret omkring 97 % af den samlede fjernvarmeproduktion på 21,6 GWh Fjernvarmeprisen i Præstø fremgår af Tabel 36 Tabel 36 Fjernvarmepris i Præstø Prisen er dels opgivet i variabel varmepris og dels i årlige omkostninger for to definerede hustyper Pris pr MWh [kr/mwh] Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh [kr/år] Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh [kr/år] Kilde: Energitilsynet På Figur 34 er et kort over Præstø Fjernvarmes fjernvarmenet

14 12 Figur 34 Fjernvarmenet i Præstø Rød markerer fjernvarmerør- og aftagere (Kilde: Præstø Fjernvarme) 323 Stege Fjernvarme Stege Fjernvarme forsynes med varme fra Stege Fjernvarmeværk Kapacitetsdata for værket er listet i Tabel 37 Tabel 37 Teknologi Kapaciteter for Stege Fjernvarmeværk El-kapacitet [MW] Varmekapacitet [MJ/s] Halmkedler - 16 Oliecentral - 12 Fjernvarmeproduktionen i Stege var i 2008 på 34,4 GWh Fjernvarmeprisen i Stege fremgår af Tabel 38

15 13 Tabel 38 Fjernvarmepris i Stege Prisen er dels opgivet i variabel varmepris og dels i årlige omkostninger for to definerede hustyper Pris pr MWh [kr/mwh] Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh [kr/år] Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh [kr/år] Kilde: Energitilsynet På Figur 35 er vist et kort over Stege Fjernvarmes distributionsnet Figur 35 Fjernvarmenet i Stege Grøn markerer det fælles fjernvarmedistributionsnet Rød markerer de individuelle fjernvarmestik (Kilde: Stege Fjernvarme) 324 Vordingborg Forsyning Masnedøværket er hovedleverandør af fjernvarme til Vordingborg Forsyning Værket ejes af DONG Energy og er et af de større danske decentrale kraftvarmeværker Kapacitetsdata for værket er listet i Tabel 39 Tabel 39 Teknologi Kapaciteter for Masnedø Kraftvarmeværk El-kapacitet [MW] Varmekapacitet [MJ/s] Halm og træflis-modtryksanlæg 10,1 23,4 Gasturbineanlæg 70 - Træfliskedel Forventes at være til rådighed fra ultimo 2010

16 14 Masnedøværket leverer varme fra et modtryksanlæg Anlægget har en varmeeffekt på 36,6 MJ/s ved fuld varmeproduktion Anlægget producerer dog ikke varme ved fuld effekt, men producerer el og varme i kombination og regulerer afhængigt af varmebehovet DONG Energy er i gang med at opføre en 6 MW flisfyret varmekedel Kedlen forventes at blive en del af systemet fra ultimo 2010 Kedlen, der leveres af Tjæreborg Industri, skal levere spidslastfjernvarme til Vordingborg Forsyning Opførelsen af denne nye kedel sker for at imødegå et stigende fjernvarmeforbrug i Vordingborg Reserve- og spidslastproduktion leveres fra to centraler Varmekapaciteter for spidslastenhederne er listet i Tabel 310 Tabel 310 Spidslastenheder i Vordingborg Forsynings net 4 Teknologi Central Varmekapacitet [MJ/s] Oliekedel (x3) Central Nyvej 9 (total) Gas-/oliekedel Central Nyvej 9,5 Oliekedel (x3) Central Bødkervænget 16,5 (total) Gaskedel Central Bødkervænget 11 Fjernvarmeprisen i Vordingborg fremgår af Tabel 311 Tabel 311 Fjernvarmepris i Vordingborg By Prisen er dels opgivet i variabel varmepris og dels i årlige omkostninger for to definerede hustyper Pris pr MWh [kr/mwh] Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh [kr/år] Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh [kr/år] Kilde: Energitilsynet Vordingborg Forsynings fjernvarmenet er vist på Figur

17 15 Figur 36 Fjernvarmenet i Vordingborg Grøn markerer det fælles fjernvarmedistributionsnet Rød markerer de individuelle fjernvarmestik (Kilde: Vordingborg Forsyning) 33 Blokvarme uden for fjernvarmeområderne I Tabel 312 fremgår varmebehovet i de områder, der forsynes med blokvarme Hvis blokvarmeforsyningen ligger i et fjernvarmeområde, er disse ikke medtaget Slutforbruget af varme fra blokvarmecentraler er estimeret på baggrund af BBR-data Tabel 312 Liste over blokvarmecentraler i Vordingborg Kommune uden for fjernvarmeområderne samt estimeret varmebehov i 2008 By Navn/Vejnavn Slutvarmeforbrug [MWh/år]* Ørslev Rørkærvej 500 Skibinge Kirkagerstræde 10 Øvrige byer og landdistrikter *Varmebehovet er estimeret på baggrund af BBR-data og graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt Udover eventuelle blokvarmecentraler i fjernvarmeområderne er der kun tre 'større' byer, der har blokvarmeforsyning Blokvarme forsyner i Ørslev og Store Damme flere boligområder, mens det i Skibinge kun drejer sig om en enkelt bolig De 'øvrige byer og landdistrikter' udgør langt den største forsyningsandel af blokvarme, hvis der ses bort fra fjernvarmeområderne I et videre forløb vil det være relevant at kende produktionerne og brændslerne på de specifikke blokvarmecentraler

18 16 34 Naturgas DONG Energy er gasleverandører i Vordingborg Kommune Samlet set blev der afsat lidt mere end 7 mio Nm 3 naturgas i 2008 til de forbrugere i kommunen, der er forsynet med varme fra individuelle naturgasfyr Det svarer til 78,7 MWh varme 5 På baggrund af BBR-data er naturgasbehovet estimeret til 80,8 MWh varme Forskellen på det faktiske og det estimerede naturgasforbrug til individuelle naturgasfyr er under 3 % Det estimerede individuelle naturgasforbrug fordelt på byer baseret på BBR-data nedreguleres, således at det samlede estimerede forbrug er lig det faktiske forbrug 341 Naturgasnet Figur 37 viser et oversigtskort over naturgasnettet i Vordingborg Kommune Vordingborg By og Præstø forsynes både af naturgas og af fjernvarme, og naturgasnettene vises derfor specifikt for disse to områder De to naturgasnet fremgår af henholdsvis Figur 38 og Figur 39 Figur 37 Naturgasnet i Vordingborg Kommune Blå markerer fordelingsnettet, og grøn markerer distributionsnettene (Kilde: DONG Energy) 5 De individuelle naturgasfyr antages at have en virkningsgrad på 1

19 17 Figur 38 Naturgasnet i Vordingborg By Blå markerer fordelingsnettet, og grøn markerer distributionsnettene (Kilde: DONG Energy)

20 18 Figur 39 Naturgasnet i Præstø Grøn markerer distributionsnettene (Kilde: DONG Energy) Af Figur 310 ses naturgasnettet for Ørslev Ørslev er en typisk naturgasforsynet by, og denne er derfor taget med som et eksempel Hele DONG Energy's naturgasnet kan findes på

21 19 Figur 310 Naturgasnet i Ørslev Blå markerer fordelingsnettet, og grøn markerer distributionsnettene (Kilde: DONG Energy) 35 Biogas Biogas er ikke en udbredt forsyningsmulighed i Vordingborg Kommune Da den generelle holdning imidlertid er, at naturgas, som fossilt brændsel, skal udfases på lokalt, nationalt og internationalt niveau, kan biogas gøre udfasningen af naturgassen mindre smertefuld Hvis det bliver muligt at sikre sig en fast produktion af biogas lokalt, kan denne eventuelt overtage naturgasforsyningen i et område Forsyningsområdets størrelse må naturligvis afhænge af biogaspotentialet Betingelserne for anvendelse af biogas i naturgassystemet er under drøftelse såvel hos myndighederne som hos gasselskaberne I den nordøstlige del af Vordingborg Kommune, i nærheden af Jungshoved, ligger Lynggård Biogas På gården står et biogasanlæg der, ved fuld produktion, kan levere op til 7000 Nm 3 biogas pr døgn Biogassen produceres hovedsageligt af svinegylle og biomasseaffald fra industrier, men landbrugsafgrøder kan også tilføres anlægget Biomasseaffaldet kommer blandt andet i form af spildevandsslam fra en papirfabrik i Næstved Den producerede biogas bruges enten i en gasmotor til at producere el og varme eller i en gaskedel til ren varmeproduktion Den producerede elektricitet afsættes til elnettet, og en del af

22 20 varmen bruges til at forsyne produktionsbygninger og boliger Det har ikke været muligt for producenten at finde aftager af hele varmeproduktionen, hvorfor en stor del af den producerede varme ikke nyttiggøres Med el- og varmevirkningsgrader på henholdsvis 39 % og 45 % kan elmotoren levere 625 kw el og 744 kj/s varme ved fuld produktion Motoren kan dermed potentielt levere 6500 MWh varme årligt Heraf bruges MWh varme årligt til egetforbrug Der er dermed potentiale for at forsyne lokalområdet med varme Udover elmotoren har gården også en biogaskedel med en kapacitet på 500 kj/s 36 Varmebehov for Vordingborg Kommune Det samlede varmebehov i Vordingborg Kommune er estimeret ud fra BBRdata Det estimerede behov fremgår af Tabel 313 Behovet er fordelt på byer og opvarmningsformer Der er her fokus på større byer med kollektiv forsyning Fjernvarmeforsyningsselskaberne og naturgasselskaberne har leveret oplysninger om de faktiske leverancer af henholdsvis fjernvarme og naturgas Da varmebehovet i tabellen er estimeret vil det naturligt afvige fra det faktiske behov Da fjernvarme- og naturgasforsyningerne er kendt, bruges disse i stedet for de estimerede behov Tabel 313 Estimeret varmebehov* i Vordingborg Kommune fordelt på byer og opvarmningsformer (MWh/år i et normalår) By Total Fjernvarme /blokvarme Oliefyr Naturgasfyr Varmepumper Elvarme Fastbrændselsfyr Anden varmeinstallation** Vordingborg Præstø Stege Lendemarke Nyråd Ørslev Stensved Mern Lundby Bårse Skibinge

23 21 Allerslev Neder Vindinge Kastrup Andre byer og landdistrikter Vordingborg Kommune i alt * Varmebehovet er estimeret på baggrund af BBR-data og graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt ** Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn og lign), gasradiatorer og halm som opvarmningsmiddel Varmebehovet fordelt på forsyningsform og lokalcenterbyer er vist på Figur 311 Der er ikke udtrukket BBR-data for lokalområde 10 - Kalvehave Der er derfor ikke estimeret en varmebehovsfordeling specifikt for Kalvehave som lokalcenterby (i lokalområde 10) Varmebehovsfordelingen antages derfor at være sammenlignelig med fordelingen i områderne uden for lokalcenterbyerne (på grafen vises dette som 'Rest') Der er dog den undtagelse, at Kalvehave ikke er forsynet med naturgas Varmebehovsfordeling i lokalcenterbyer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anden varmeinstallation Fastbrændselsfyr Elvarme Varmepumper Oliefyr Naturgasfyr Fjernvarme/blokvarme Lokalområde Figur 311 Fordeling af varmebehov fordelt på forsyningsform og lokalcenterbyer samt landdistrikter Det samlede estimerede varmebehov i kommunen fordelt på opvarmningsformer fremgår af Figur 312 Kun 24 % af varmebehovet i kommunen dækkes af fjernvarme eller blokvarme De to fossile opvarmningsformer, oliefyr og naturgasfyr, dækker 50 % af det samlede varmebehov i kommunen

24 22 Varmebehov i Vordingborg Kommune fordelt på opvarmningsformer I Tabel 314 er det estimerede varmebehov i kommunen fordelt på lokalområ- Fastbrændselsfyr 3% Varmepumper 2% Elvarme 14% Anden varmeinstallation 7% Oliefyr 37% Fjernvarme/ blokvarme 24% Naturgasfyr 13% Figur 312 Varmebehovet i Vordingborg Kommune fordelt på opvarmningsformer På baggrund af befolkningsoversigten i Tabel 21 kan det estimerede varmebehov i de mindre byer og landområder fordeles på lokalområder Opdelingen fremgår af Figur 313 Idet der ikke er data specifikt for Kalvehave, er fordelingen mellem varmebehovet i lokalcenterbyen og det dertilhørende landdistrikt derfor det samme som befolkningsfordelingen Varmebehov for lokalcenterbyer og landdistrikter fordelt på lokalområder Lokalcenterbyer Landdistrikter MWh Lokalområde Figur 313 Varmebehov fordelt på byer og landområder inden for hvert lokalområde

25 23 der For hvert lokalområde er behovet fordelt mellem lokalcenterbyerne og landdistrikterne Tabel 314 Lokalområde Estimeret varmebehov i Vordingborg Kommune fordelt på lokalområder Estimeret varmebehov [MWh/år] 1 - Lundby Samlet Lundby 8900 Landdistrikter Bårse / Beldringe Samlet Bårse 6000 Landdistrikter Skibinge / Allerslev Samlet Landdistrikter Jungshoved Samlet Landdistrikter Kastrup / Ndr Vindinge Samlet Neder Vindinge Kastrup 5200 Landdistrikter Ørslev Samlet Ørslev Landdistrikter Mern Samlet Mern Landdistrikter Nyråd Samlet Nyråd Landdistrikter Stensved Samlet Stensved Landdistrikter Kalvehave Samlet 35600

26 24 Kalvehave Landdistrikter Bogø Samlet Landdistrikter Vestmøn Samlet Landdistrikter Østmøn Samlet Landdistrikter Midtmøn Samlet Stege Lendemarke Landdistrikter Præstø Samlet Præstø Vordingborg Samlet Vordingborg Total Samlet Byer Landdistrikter

27 25 4 Eksisterende varmeplaner De fire gamle kommuner havde alle en varmeplan fra 1980erne En liste over kendte planer med relevans for varmeforsyningen er vist i Tabel 41 Tabel 41 Rapport Oversigt over det kommunale varmeplansgrundlag fra før kommunesammenlægningen (lokalplaner er ikke inkluderet) Udgivelsesår Gammel Langebæk Kommune Varmeforsyningsplanlægning 4 Bind, Kommunal Varmeplan 1987 Gammel Møn Kommune Varmeplan for Møn Kommune 1987 Gammel Præstø Kommune Varmeplan 1987 Gammel Vordingborg Kommune Varmeplan 1986 På Figur 41 er vist et kort over den nye Vordingborg Kommune samt de gamle kommuner: Møn, Langebæk, Præstø og Vordingborg

28 26 Figur 41 Kort over Vordingborg Kommune med kommunegrænser før og efter 'Kommunalreformen (2007)' (kilde: Kort & Matrikelstyrelsen) 41 Gammel Langebæk Kommune Varmeplanlægningen fra januar 1987 lægger vægt på at fastholde den individuelle forsyning Naturgas skulle blive en 'realitet fra 1 oktober 1987', men var forventet at blive en overgangsteknologi med en tidshorisont Naturgas kunne eventuelt blive udskiftet med biogas Planlægningen lægger også op til, at dele af forsyningen skulle dækkes af lokale ressourcer 42 Gammel Møn Kommune Kernen i varmeplanen fra Gammel Møn Kommune er tilslutning af fjernvarme Inden for ni år skal eksisterende bebyggelse indenfor Stege Fjernvarmeværks forsyningsområde tilsluttes fjernvarme Det blev planlagt, at Stege Fjernvarmeselskab med kommunen skulle undersøge muligheden for fjernvarme i Lendemarke Der blev også lagt op til fortrængning af oliefyr til fordel for halmfyr 43 Gammel Præstø Kommune I Gammel Præstø Kommunes varmeplan var det overordnede mål at fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi og at formindske energiforsyningens afhængighed af olie

29 27 Ved udformningen af varmeplanen var der allerede fjernvarme fra et halmværk i Præstø By I planen nævnes, at dette fjernvarmeområde skulle opretholdes uændret Derudover skulle fjernvarmeværkets oliekedler omstilles til naturgas Naturgas var også her planlagt at skulle spille en stor rolle i kommunens varmeforsyning 44 Gammel Vordingborg Kommune Gammel Vordingborg Kommunes varmeplan udkom året før de andre kommuners varmeplaner I planen nævnes, at kommunen vil følge Naturgas Sjællands arbejde med at naturgasforsyne kommunen Vordingborg By var allerede dengang delvist forsynet med fjernvarme

30 28 5 Udbygning Vordingborg Kommune forventer at udvide med omkring 1460 boliger i perioden Der er dog udlagt plads til bebyggelse af op til 2105 boliger Den forventede udvidelse af boligbebyggelse er listet i Tabel 51 Disse informationer kan senere bruges til at fremskrive varmebehovet i kommunen Tabel 51 Boligbehov i perioden samt plads udlagt til boligbebyggelse (jf Tabel 611 i 'Kommuneplan bind 1' for Vordingborg Kommune) Byområde Forventet boligbehov Rummelighed Vordingborg Stege Ørslev Præstø Nyråd Stensved Kalvehave Damme/Askeby Kastrup Hjertebjerg Lundby Bogø Bårse I alt Grundlaget for fremskrivning bør diskuteres nærmere, idet befolkningsprognose og boligprognose ikke umiddelbart hænger sammen

31 29 6 Kilder Vordingborg Kommune GIS: Energistyrelsens Interaktive kort: DK/Info/TalOgKort/Energikort/Lav_dine_egne_kort/Sider/interaktivaspx Energistyrelsens tabel over decentrale værker pr 1 november 2007 Eksisterende varmeplaner (se Tabel 41) Vordingborg Forsyning: DONG Energy: n/decentrale%20kraftvaerker/pages/masnedoe_kraftvaerkaspx Præstø Fjernvarme: Masnedøværket, Grønt Regnskab Kort & Matrikelstyrelsen: 96BD A15C83B6/0/Gamle_og_Nye_Kommunerpdf