Afsluttende projektrapport FLERE SIDER AF DET SUNDE LIV

Transkript

1 Afsluttende projektrapport FLERE SIDER AF DET SUNDE LIV

2 Indledning Projektet Flere sider af det sunde liv udspringer af et ønske om at afprøve en ny samarbejdskonstellation mellem biblioteket og sundhedsområdet. Baggrunden her for er en overbevisning om, at selvom vi arbejder med forskellige midler: biblioteket som formidler af læring, oplevelse og kulturel aktivitet og sundhedssektoren med behandling, sundhedsfremme og forebyggelse, så arbejder vi i bund og grund for den samme sag at bidrage til oplevelser, livsværdi og trivsel for den enkelte borger. Tanken om at danne partnerskaber har været et stærkt omdrejningspunkt i projektet. Et partnerskab gør os i stand til at skabe noget mere og større, end hvis vi var alene. Gennem en partners netværk kan en helt ny verden af muligheder åbne sig, og vi bliver synlige for målgrupper, vi måske ikke før har været i kontakt med. Det nye opstår, når forskellige fag udfordrer, stiller spørgsmål og finder svar hos hinanden. På den måde kan nye idéer, koncepter, projekter blomstre frem. I løbet af projektet har vi fået øjnene op for hvor utroligt givende, det kan være at invitere andre faggrupper ind som samarbejdspartnere. At se hvad en fysioterapeut, en svømmeinstruktør, en lærer, en jobvejleder, en forebyggelseskonsulent og en bibliotekar kan skabe sammen; vi har rappet og filmet som støtte til det gode kammeratskab i 4. klasse, givet kvalitetstid for far og barn, skabt livsglæde for demente, understøttet det sociale samvær for ensomme enkemænd, tilført positiv energi til livsstilsomlægning, givet stress- og depressionsramte et tiltrængt pusterum og meget, meget mere. Fakta Idéen om bibliotekets indtog på sundhedsområdet blev til på Herning Bibliotekerne i Nabokommunen Ikast-Brande havde i flere år haft fokus på kultur og sundhed i en gavnlig symbiose, så de var oplagte samarbejdspartnere. En simpel google-søgning på sundhed og bibliotek fortalte os, at Greve Bibliotek også arbejdede med kombinationen af sundhed og bibliotek i forbindelse med oprettelsen af sundhedsbiblioteket i Karlslunde. Dermed var bibliotekstrekløveret samlet. Sammen med repræsentanter fra sundhedsområdet i alle tre kommuner blev idéer, koncepter og partnerskabsmuligheder vendt, og resultatet var en projektansøgning til Center for Bibliotek og Medier ved Kulturstyrelsen. I januar 2012 godkendte Kulturstyrelsen ansøgningen og projekt Flere sider af det sunde liv var født. Projektets organisation samt en liste over projektets deltagere kan ses i bilag 1. Hele holdet bag projekt Flere sider af det sunde liv vil gerne takke Kulturstyrelsen for at have givet os muligheden for at udforske dette fascinerende område! Om denne rapport Denne rapport skal fungere som afrapportering til Center for Bibliotek og Medier sammen med ph.d. Birte Kaisers evaluering af de deltagende borgeres udbytte og det i projektet fremstillede Inspirationskatalog*. Det er dog vores håb, at rapporten ud over at fungere som afrapportering også vil kunne inspirere andre til at arbejde med Flere sider af det sunde liv og sammentænke kunst, kulturelle aktiviteter og sundhed**. Rapporten er skrevet ud fra de erfaringer, vi har høstet i løbet af projektet samt slutevalueringen. Slutevalueringen består af en ekstern evaluering (hvor borgerne er blevet spurgt om deres udbytte af at have deltaget i et forløb) samt en intern evaluering af projekt- og styregruppe. Den eksterne evaluering af borgerne er foretaget af lektor, ph.d. Birte Kaiser, på det tidspunkt ansat ved University College Syddanmark. Den interne evaluering er foretaget af proceskonsulenter fra Herning Bibliotekerne. I det følgende vil I kunne læse om, hvad vi mener biblioteket kan bidrage med på sundhedsområdet, hvilke erfaringer vi har opnået med at danne partnerskaber med andre faggrupper og på tværs af forvaltninger, hvilke udviklingsmuligheder disse partnerskaber har givet, og hvor vi kan se biblioteket spille en ny rolle i fremtiden. Samtidig får I også borgernes input; Hvad har de fået ud af, at biblioteket fungerer som aktør på sundhedsområdet?

3 Bibliotekets rolle på sundhedsområdet Formål med projektet: At undersøge hvilken rolle biblioteket kan spille i forhold til området folkesundhed ud over at levere viden. Biblioteket låner sundhedsfagligt litteratur ud som aldrig før. Faktisk er den sundhedsfaglige litteratur den mest udlånte gruppe på Herning Bibliotekerne næst efter skønlitteraturen. I projekt Flere sider af det sunde liv har det været bibliotekernes ambition at bidrage mere til borgerens sundhed, end ved blot at give borgeren en bog. Et traditionelt syn på sundhed, som mange kommuner opererer med, er KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Fastholder vi dette sundhedssyn er bibliotekets muligheder for bidrag begrænsede. Men udvider vi sundhedsbegrebet til Det Dobbelte KRAM *** med afsæt i den salutogene forståelse af sundhed og trivsel (saluto = sundhed; genese = årsag til), er mulighederne lige pludselige til at få øje på. Kort fortalt er der i salutogenese tale om en evidensbaseret, bred og dynamisk sundhedsopfattelse, hvori der indgår både fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer, og hvor sundhed er noget andet og mere end blot fravær af sygdom. I Det Dobbelte KRAM er der derfor fokus på de to gensidigt supplerende perspektiver: Et helbredsmæssigt perspektiv med fokus på kroppens tilstand og livsstilsfaktorer som Kost, Rygning, Alkohol og Motion (forkortelsen af disse faktorer giver det første KRAM). Accept (af at der er forhold man ikke kan gøre noget ved, og forhold man kan gøre noget ved, og fokusere på sidstnævnte i et ressourceorienteret perspektiv), Mestring (at man magter og kan håndterer livets udfordringer; og hvis man ikke gør, at man magter at søge hjælp)****. Når vi går fra primært at have fokus på det fysiske til også at inkludere den sociale og mentale sundhed, altså det hele menneske, har biblioteket som kulturinstitution meget at spille ind med. Ved at kombinere bibliotekernes kerneydelse omkring formidling af viden og kultur med vores samarbejdspartneres faglighed omkring sundhed, giver vi borgerne flere muligheder for at indgå i meningsfulde sociale sammenhænge end de havde før, og derved muligheden for at danne nye netværk, der også på længere sigt kan bidrage til deres fysiske, sociale og mentale sundhed. * Findes på ** For mere inspirations se projektets dokumentsamling på konference/flere-sider-af-det-sunde-liv-inspirationsseminar *** Følgende definition på sundhedsbegrebet Det dobbelte KRAM er skrevet og udviklet af Peter Thybo, styregruppemedlem i projektet, sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune. **** En grafisk model af konceptet Det dobbelte KRAM kan ses i bilag 1. Modellen er venligst udlånt af Peter Thybo, sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune. Et sundhedsmæssigt perspektiv med fokus på især psykisk robusthed, mening og sammenhæng i livet og mestring. Her findes det andet sæt KRAM-faktorer: Kompetencer (personlige positive egenskaber og kundskaber på intellektuelle, praktiske og sociale områder), Relationer (i anerkendende sociale rummelige netværk, fx i foreningerne),

4 Metode Projektets unikke karakter: Der tages udgangspunkt i et partnerskab mellem bibliotek og lokale sundhedsaktører med sundhedslæseklubben som brobygning. Heri samles kerneydelserne fra begge parter i et fælles koncept, hvor tilførsel af viden og fysisk/mental aktivitet gøres til socialt berigende handlinger. Bibliotekerne har i dette projekt især bidraget med metoden Guidet fælles læsning. Guidet fælles læsning går kort fortalt ud på, at en gruppe samles omkring læsningen af en tekst. Teksten udleveres til deltagerne, hvor efter læsekredslederen læser teksten højt. Deltagerne kan imens følge med på papiret eller bare lytte. Undervejs holder man pauser, hvor læsegruppens deltagere kan bidrage med kommentarer. Metoden kræver ingen forberedelse eller specielle forudsætninger for borgeren. Dette karakteristika gør metoden meget inkluderende, og kan derfor også bruges med målgrupper, som måske ikke normalvis ville magte at deltage i en sådan social sammenhæng. Tekstens temaer kan hjælpe deltagerne til at snakke om svære emner i et anonymt forum ved at projektere vanskelige problemstillinger over på tekstens personaer. Metoden ligger dermed godt i tråd med bibliotekets traditionelle demokratiske rolle: Kom uden forudsætninger, der er plads til alle, få en positiv, kulturel oplevelse med fokus på litteraturen og ikke dit problem/sygdom/tilstand. Bibliotekerne benyttes derudover typisk af lyst, og er derfor heller ikke associeret med den følelse af løftede pegefingre, som mange forbinder med sundhedsvæsnet. Vi kan derfor give borgerne en positiv, kulturel oplevelse, hvor de kan fordybe sig i litteraturen, vi kan facilitere adgangen til en gruppe/netværk, og vi kan gøre det i trygge rammer, i en kontekst som giver mening for den enkelte. Metoden kræver dog både faglige kvalifikationer og sociale kompetencer af læsekredslederen. Som læsekredsleder er det afgørende for succes, at man magter at være til stede i nuet og skabe den æstetiske oplevelse, som kan bringe velvære, tryghed og social succes for deltagerne*. Læseforeningen afholder løbende kurser, hvor man kan uddanne sig til Læsegruppeleder. I projektet har læsegruppeledere med denne uddannelse været i stand til at takle endog meget svære målgrupper f.eks. unge med autismespektrum forstyrrelser eller stress- og depressionsramte. Disse kurser kan derfor stærk anbefales. * Mere om kravene til læsegruppelederens kvalifikationer og kompetencer kan findes i Flere sider af det sunde liv en projektevaluering af ph.d. Birte Kaiser, afsnit 2, s. 12.

5 Partnerskaber Målsætning i projektet: At etablere et forpligtigende partnerskab med fokus på fysisk/mental sundhed. Et partnerskab mellem bibliotek og sundhedsaktører er for biblioteket oplagt, når vi vil sætte fokus på borgernes trivsel og livsindhold. Vi har brug for deres sundhedsmæssige faglighed og deres erfaring med den valgte målgruppes behov og ønsker, for selvom bibliotekerne kan meget, er der også mange områder, som vi hverken kan eller skal bevæge os ind på: Vi er ikke terapeuter, læger eller sygeplejersker. Vi kan ikke kurerer borgernes dårligdomme, men vi kan give dem et åndehul i hverdagen, som gør dem bedre i stand til at magte og mestre deres liv. For både biblioteket og sundhedsaktør handler det om at være sine kerneydelser og kompetencer bevidst og anvende dem i et synergiskabende fællesskab. Kombinationen af sundhedsområde og bibliotek giver derfor borgerne et bredere tilbud, end de ville få, hvis vi lavede disse tilbud selv. Sundhedsaktørerne kan også åbne vejen til målgrupper, vi som bibliotek har svært ved at nå f.eks. demente borgere, stress- og depressionsramte, unge med forskellige handicaps osv. Når man indgår nye partnerskaber, er det en god idé at tage højde for de kulturforskelle, der findes mellem de enkelte kommuner og mellem de enkelte fagområder. Vores anbefaling er, at når et projekt indbefatter et tværfagligt eller tværkommunalt partnerskab, skal man være sig disse forskelle bevidst, og bruge tiden indledningsvist på forventningsafstemning og på at danne en fælles referenceramme mht. nøglebegreber og grundholdninger. På den måde er alle parter enige om, hvad projektet skal handle om, og hvad man kan forvente af hinanden. Samarbejdet med andre faggrupper har for bibliotekspersonalet tilknyttet dette projekt været stærkt motiverende. Det har været fantastisk at blive mødt med den åbenhed og entusiasme for nye metoder og idéer, som vi har mødt hos vores samarbejdspartnere. Nysgerrigheden omkring og udforskningen af et nyt fagområdet har for alle involverede partnere været meget fremmende for engagementet i projektet, og er oplagt at bruge som grundlag i fremtidige projekter. Mens bibliotekarerne især havde sans for og følte sig fagligt forbundet med æstetiske oplevelser, så var de sundhedsprofessionelle mere målbevidste i deres måde at tænke på og implementere de mere målrettede aktiviteter. Dette har i projektet fungeret rigtig godt, og de to faggrupper har således suppleret hinanden fint. Det æstetiske som en væren og det målrettede som en gøren* jævnfør Det dobbelte KRAM. Som biblioteket kan vi med fordel også i fremtiden skæve til den mere målrettede tankegang, som sundhedsområdet har bidraget med. I dag ser bibliotekerne sig i rollen som et servicerende organ, mens sundhedsområdet ser sig selv som forandringsagenter. I fremtiden bør vi kigge på, om vi ikke kan implementere denne mere målrettede tankegang, når vi planlægger aktiviteter: Hvem er vores målgruppe, og hvilket fagområde ved noget om denne målgruppes behov og ønsker? Kender vi nogen, der kan give os en genvej til målgruppen, og som kan hjælpe os med at markedsføre/hverve deltagere? Kan nogen gøre dele af aktiviteten bedre end os og hvordan gør vi dem interesseret i et partnerskab? Vi skal altid have i mente, at vi konkurrerer om borgernes tid og energi. Vi skal være skarpe på målgruppens behov og ønsker - det skal give mening for den enkelte at deltage. * Flere sider af det sunde liv en projektevaluering af ph.d. Birte Kaiser, afsnit 2, s. 9.

6 Erfaringer fra projektarbejdet Formål med projektet: At udvikle et koncept for, hvordan biblioteket i partnerskab med sundhedsaktører kan understøtte borgeren i at leve et sundt liv. Succeskriterie for projektet: Et bæredygtigt koncept for et sammenhængende sundhedstilbud mellem biblioteker og sundhedsaktører. Mål for projektet: At udvikle og teste et koncept for et sammenhængende sundhedstilbud til borgeren fx i form af sudhedslæseklubber. Strategi/metode i projektet: Sundhedsprofessionelle understøtter konceptudvikling, der kvalificeres vha. brugerinvolvering. Projekt Flere sider af det sunde liv har på alle måder været et stort og bredtfavnende projekt. Vi har spændt vidt både fagligt, geografisk og i valget af målgrupper. Det har givet nogle knubs, hvor vi på den hårde måde har måttet sande, at selvom vi selv syntes, at vi havde lavet et super koncept, så kunne målgruppen ikke se sig selv i det, og valgte det derfor fra. Heldigvis har vi også haft succeser, hvor målgruppen har taget godt imod vores initiativer, og hvor vi, ved at give en super oplevelse til borgerne, får en masse positiv energi tilbage, hvilket også højner vores egen livskvalitet/arbejdsglæde. Organisatorisk har projektet været sådan indrettet, at hvert bibliotek har kunnet arbejde med den/de målgruppe/-r, der har været relevante for dem og deres samarbejdspartnere. Projektet har derfor båret præg af, at der har været mange bolde i luften på en gang*. De mange forskelligartede lokale projekter har været med til at gøre projektet meget rummeligt, og vi har været omkring målgrupper i alle aldre og inden for mange grader af fysisk og psykisk formåen. Denne rummelighed har helt klar været en af projektets store forcer, men bagsiden af denne rummelighed har været, at de meget forskelligartede lokalprojekter har gjort det svært at sparre med hinanden om konkrete faglige problemstillinger. Vi lykkedes ikke med at opnå den store fællesskabsfølelse i projektgruppen, netop fordi det var svært at dele erfaringer med hinanden. For at opnå en større fællesskabsfølelse kunne man evt. have testet det samme koncept flere steder eller have haft større fokus på fælles måleparametre. Vi har i projektet haft en ekstern konsulent tilknyttet, lektor ph.d. Birte Kaiser fra UC Syddanmark. Hun har, ud over at stå for evalueringen af vores borgere, også stået for et uddannelsesforløb over 2½ dag som Sundhedscoach for projektdeltagerne. Set i bakspejlet har denne undervisningsform ikke være optimal. Vi ville have fået støre udbytte af faglig sparring undervejs (supervision), gerne fra en forsker hvis fagområde ligger tættere på vores egen f.eks. en antropolog. Kan en sådan forsker tilknyttes projektet som ligeværdig samarbejdspartner i stedet for at fungere som en tilkøbt ydelse, må dette være det optimale. En konsulent fra det sundhedsfaglige område kan dog ikke helt undværes, da det er essentielt for alle projektdeltagere at have en fælles forståelse af projektets grundholdning til sundhed. En sådan konsulent vil derfor med fordel kunne benyttes som facilitator på en fælles introdag for projektdeltagerne om projektets sundhedsforståelse.

7 For vores samarbejdspartneres vedkomne har de været glade for at være med i projektet på lige fod med bibliotekspersonalet. At være med i projektgruppen, i planlægningen og udførelsen af klubforløbene har været meget mere givende for dem, end bare at blive kaldt ind som konsulent eller foredragsholder. Ved at vi har været så synlige i vores samarbejde om borgernes sundhed, har borgerne også fået en oplevelse af, at der er flere, der sætter fokus på deres gode liv. Og som det fremgår af den eksterne evaluering, er det noget borgerne sætter pris på. Faglighederne har på den måde suppleret hinanden fint, og det har været befriende for begge parter at kunne noget forskelligt, og at kunne koncentrere sig om det, man er god til inden for et større hele. Et af målene i projektet har været at understøtte en konceptudvikling, der kvalificeres vha. brugerinvolvering, og dette er også lykkedes i nogen grad f.eks. var enkemændene i Greve meget aktive omkring planlægningen af klubbens aktiviteter. Men overordnet har det vist sig at være endnu mere værdifuldt at udvikle disse koncepter med fagpersoner, der kender målgruppen fra en professionel synsvinkel. De sundhedsfaglige aktører har meget mere fingeren på pulsen ift., hvad der vil interessere/gavne/styrke målgrupperne end vi har, fordi de i det daglige har en tættere relation til målgruppen. Vi håber derfor også i fremtiden at kunne interessere sundhedsområdet i at samarbejde om nye projekter, og det lader da heldigvis til at være tilfældet: Dejligt at have biblioteket i vores netværk i byen. Vi har fået øje på mange af de kompetencer, som biblioteket har, og som vi kan bruge fremover. Det kunne være sjovt at samarbejde mere fremover. Biblioteket er også en god samarbejdspartner i den forstand, at de kan få andre samarbejdspartnere med på et projekt eller en ide. Er biblioteket med, så tør vi også (Klinikejer og fysioterapeut Kurt Bach Nyby)**. * Flere sider af det sunde liv en projektevaluering af ph.d. Birte Kaiser. ** Citat: Kurt Bach Nyby, klinikejer og fysioterapeut, Midtjysk Fysioterapi, Herning

8 Målgrupperne Succeskriterie for projektet: Kvalitative interviews viser styrket motivation hos deltagerne. Succeskriterie for projektet: Etablering af sundhedslæseklubber med afholdelse af min. 20 klubaktiviteter*. Netop målgrupperne skulle vise sig at være et af de områder, hvor lokalprojekterne har mødt de største udfordringer. Det er vanskeligt at ramme en målgruppe med et projekt, der er anderledes end de projekter, vi kender fra tidligere. Mange borgere ved, hvordan man bruger et bibliotek, og går til sports-, sundheds- og motionstilbud. De gør det i forskellige huse. Det er blevet en vane. Her er så et projekt, hvor man blander kortene og læser højt i en svømmehal, i skoven eller på et museum og motionerer på biblioteket. Og ikke nok med det, men man rækker også ud efter nye målgrupper som depressionsramte, pensionister, enkemænd og overvægtige. Det var meget ambitiøst. (Ph.d. Birte Kaiser)**. Der var i projektet bred enighed om, at hvervningen af deltagere var en meget stor og tidskrævende opgave. Især gav de koncepter, der havde løse borgere som målgruppe, dvs. hvor hvervningen forgik via plakater, flyers osv., store udfordringer for projektgruppen. De forløb, vi har været nødt til at aflyse, har haft løse borgere som målgruppe. Hvis man kan få sin målgruppe foræret via et allerede eksisterende tilbud eller via sin samarbejdspartner, sparer man rigtig meget tid og energi. Kan man ikke komme udenom at rekruttere fra den brede befolkning, kan en mulighed være at arbejde med bibliotekets brugere eller tidligere deltagere som ambassadører. Når man har fundet sin målgruppe og skal til at starte formidlingsarbejdet op, er det for læsekredslederen vigtigt allerede inden start at forstå, at sundhedslæseklubberne for dem skal handle om at være til stede, relatere sig til andre og skabe liv, glæde og en god oplevelse som er dejlig for alle. Dette er især en forudsætning for at skabe en positiv oplevelse for de tungere målgrupper. At møde op med velgennemtænkte, velmenende projektplaner for en endnu ikke definerede målgrupper er ikke nok. Vores læsekredsdeltagere taler ikke om sundhed eller om det at læse noveller. De taler om at være sociale sammen, grine sammen og gøre noget værdifuldt sammen med andre. Og de taler om sundhedslæseklubbernes ledere som meget kompetente og værdifulde at være sammen med***. Jamen det er bare det med sidde her og hygge sig med en kop kaffe og lidt højtlæsning, siger Anna C i Kabyssen, når jeg (Birte Kaiser) spørger hende, hvad der er godt ved at være med i en sundhedslæseklub. Men det er også hende, der med begejstring, leende fortæller, at hun sidste gang gik lige ind til naboen efter klubmødet og sagde, at nu skulle naboen bare sidde og lytte, for hun havde sådan en morsom novelle at læse for hende****. For enkemændene var besøg på forskellige kulturinstitutioner indbegrebet af sundhed. Alle kunne være med på trods af diverse skavanker, som en af dem udtrykte sig (En af enkemændene) oplevede sig beriget af at have set så mange forskellige steder i kommunen. Og han oplevede det berigende, de andre med lokalkendskab ville indvie ham i deres indsigt*****. En stor udfordring for læsekredslederen er desuden at finde en velegnet tekst til målgruppen. Her er det vigtigt, at man er sig sin målgruppe bevidst, og at den valgte tekst både handler om et emne, som deltagerne kan relatere sig til, men at man samtidig også skal huske at afstemme sit ambitionsniveau efter deltagernes formåen. I nogle tilfælde er Morten Korch bare bedre end Yahya Hassan. * En liste i kort form over de udviklede koncepter i projektet samt antal afholdte klubmøder kan ses i bilag 3. ** Citat: ph.d. Birte Kaiser fra Flere sider af det sunde liv en projektevaluering af ph.d. Birte Kaiser, afsnit 2, s. 11. *** Flere sider af det sunde liv en projektevaluering af ph.d. Birte Kaiser, afsnit 2, s. 8. **** Flere sider af det sunde liv en projektevaluering af ph.d. Birte Kaiser, afsnit 2, s. 9. ***** Flere sider af det sunde liv en projektevaluering af ph.d. Birte Kaiser, afsnit 2, s. 8.

9 Afslutning Målsætning for projektet: Højne borgerens viden om sundhed og påvirke deltagernes trivsel. Der er nu gået næsten to år siden projekt Flere sider af det sunde liv tog sin begyndelse. Og efter to år med op- og nedture, div. knubs, flotte succeser, og frem for alt masser og masser af fantastiske oplevelser, kan vi med sikkerhed sige, at biblioteket som institution har en rolle at spille på sundhedsområdet. Vi har fået øjnene op for, at den sociale og mentale sundhed er lige så vigtig som den fysiske sundhed. Biblioteket kan bidrage til denne forståelse af sundhed med sociale og æstetiske oplevelser gennem aktiviteter, som vi allerede i mange år har haft tradition for at afholde, nu bare tænkt ind i nye rammer krydret med samarbejdspartnerens faglige viden. Samarbejdet med sundhedssektoren har for begge parter været en succes, og det er en fordel for det fremtidige samarbejde, at vi nu kender hinandens kompetencer, og som det også er sket i dette projekt, er det smart at involvere hinanden tidligt i forløbet. Det er vigtigt, at man tør lade sig selv og sin faglighed forstyrre og være åben og nysgerrig på nye ideer og input. Vi bør i fremtiden arbejde på at blive bedre til at udnytte hinandens netværk, kommunikationsveje og platforme f. eks. sundhed.dk eller litteratursiden.dk. Ligeledes er det oplagt, at vi kan formidle vores tilbud til hinandens brugere. Vi havde som mål i projektet, at vi skulle flytte borgerne, og at noget skulle fortsætte. Vores tanke var, at de opståede netværk skulle leve videre i en eller anden form. Vi kan konkludere, at der ikke er skabt langvarige relationer/ netværk borgerne imellem. Relationerne/netværksdannelsen kræver forsat, at biblioteket tager initiativ og faciliterer aktiviteterne, men vi har styrket de deltagende borgeres sociale kompetencer og har givet dem mod på samværet i nye sociale kontekster. Vi har altså givet borgerne et pusterum, positiv energi og styrket deres kompetencer, så de bedre magter at flytte sig selv - også i fremtiden. Det tror vi faktisk er endnu bedre end den oprindelige målsætning. Projekt Flere sider af det sunde liv kan derfor dokumentere, at bibliotekerne har deres berettigelse både som en serviceorganisation for læsende danskere og som opsøgende facilitator i kulturprojekter uden for bibliotekets trygge mure, hvor andre former for samvær kan skabe nye oplevelser af sammenhænge og livskvalitet. * * Flere sider af det sunde liv en projektevaluering af ph.d. Birte Kaiser, afsnit 2, s. 14.

10 Formidling Aktiviteter i projektet: Erfaringer og resultater videreformidles nationalt. Formidling af resultater i projektet: Der vil blive udarbejdet et koncept- og idékatalog til inspiration for andre biblioteker/sundhedsaktører. Projektets baggrund, resultater og erfaringer blev i januar 2014 formidlet videre til biblioteksfolk og sundhedsaktører på et Inspirationsseminar afholdt i Middelfart. I alt 42 fagprofessionelle fra bl.a. Randers, Fredericia, Aalborg, Svendborg, Gentofte og Tårnby havde valgt at bruge dagen på at høre om projektet. Deltagerne blev mødt med levende musik, og det satte den gode stemning for resten af dagen. Dagens fulde program kan ses i bilag 4. Især de praktiske erfaringer fra projektets klubforløb samt vores udvidede sundhedssyn Det dobbelte KRAM vakte begejstring. Projektets Inspirationskatalog blev delt ud til alle deltagere i Inspirationsseminaret samt på KLs Sundhedskonference i januar Kataloget er ligeledes udbredt i elektronisk form til projektdeltagernes vidtstrakte netværk. Vi har bestræbt os på gennem hele projektforløbet at formidle projektets indhold via pressen, og det har resulteret i omtale i Herning Folkeblad, Danmarks Biblioteker, Perspektiv samt fagblade inden for sundhedsområdet. Projekt Flere sider af det sunde liv har også været omtalt til møde i temagruppen Mental Sundhed som er forankret i Sund By Netværket og har kontakt til 57 kommuner og to regioner. Endelig er projektet og inspirationskataloget blevet modtaget med interesse til en konference i Malmö, Kultur i äldreomsorgen (arr. af Kultur Skåne, marts 2014), hvor styregruppedeltager Peter Thybo i konferencens hovedforedrag Kunsten at leve omtalte projektet.

11 Bilag 1: Det dobbelte kram Det dobbelte KRAM er en grundmodel for projektets sundhedsforståelse, hvor trivsel handler om, at være så langt mod højre som muligt på figurens to vandrette pile. (Thybo, 2013; videreudviklet fra Antonovsky, 2000; Jensen & Johnsen 2002; Fredens, Johnsen og Thybo, 2011)

12 Bilag 2: Organisationen i projektet Ejer: Herning Bibliotekerne Styregruppe: Udviklingskonsulent Lone Engel Westphall, Herning Bibliotekerne (formand), biblioteksleder Martin Lundsgaard-Leth, Ikast-Brande Bibliotek, udviklingschef Tina Østergaard Kahn, Greve Bibliotek, sundhedsinnovator Peter Thybo, Ikast-Brande Kommune, sundhedskonsulent Louise Theilgaard Nikolajsen, Herning kommune, teamleder Kirstine Nielsen, Greve Kommune Projektleder: Bibliotekar Mette Nørlund Andersen, Herning Bibliotekerne Projektgruppe: Greve: Bibliotekar Lykke Hjorth, Greve Bibliotek, sundhedskonsulent Lene Paaske, Greve Kommune, bibliotekar Anne Cauchi, Greve Bibliotek, bibliotekar Jannie Kjæp Pedersen, Greve Bibliotek, formidlingschef Berit Sandholt Jacobsen, Greve Bibliotek Ikast-Brande: Bibliotekar Ella Mølholm Jensen, Ikast-Brande Bibliotek, bibliotekar Lisbeth Bjørn Hansen, Ikast-Brande Bibliotek, halinspektør John Hove, Ikast Svømmecenter, bibliotekar Annette Rosendahl Nielsen, Ikast-Brande Bibliotek Herning: Fysioterapeut og ejer Kurt Bach Nyby, Midtjysk Fysioterapi, fysioterapeut Tenna Madsen, Midtjysk Fysioterapi, bibliotekar Stine Bo Nørgaard, Herning Bibliotekerne, assisterende halinspektør Jette Michaelsen, Herning Svømmehal Ekstern konsulent: Lektor, ph.d. Birte Kaiser, UC Syddanmark

13 Bilag 3: Udviklede koncepter Levende læsegruppe i ældrecentret Brandlundparken Litteraturen bruges i et værdifyldt samvær til at skabe en fælles litterær oplevelse, nærvær, samtal, tillid, smil og latter samt åbne for erindringer og refleksion (6 klubaktiviteter). Sundheds(læse)klub Kan man gøre vægtstop sjovt? Ved hjælp af Mindfulness og pilates ønskede vi at styrke borgernes mentale overskud i forbindelse med deres vægtstop (8 klubaktiviteter). Læsegruppe for unge fra STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) Unge med div. handicaps (kognitive og fysiske) blev via læsegruppen styrket i deres udvikling, og på sigt håber man, at det kan styrke dem i deres håndtering af problemerne i hverdagen (5 klubaktiviteter). Ni enkemænd og den misundelige frisør Formålet var at inspirere og motivere enkemænd til med små skridt at blive fysisk aktive gennem socialt samvær med ligesindede, guidet fælles læsning og fagligt indhold - en slags hjælp til selvhjælp (8 klubaktiviteter). Den gode kultur i 4. klasse Formålet har været at påvirke og styrke sammenholdet og trivslen i 4.x ved at udfordre eleverne med forskellige kulturelle aktiviteter, som alle har temaet venskab/mobning (4 klubaktiviteter). Hurlumhejdage for far/barn - Kvalitetstid med fysisk aktivitet og hyggestund for far og barn (2 klubaktiviteter). Mestringsforløb for borgere med stress, angst og depression Sygedagpengemodtagere blev styrket i deres aktuelle situation, så de er rustet til hurtigere at vende tilbage på arbejdsmarkedet (9 klubaktiviteter). Guidet fælles læsning for borgere med demens Via højtlæsning at skabe glæde, åbne for erindringer og dialog om deres liv med demente borgere (4 klubaktiviteter). Motivationsklub Ledige mænd i den erhvervsaktive alder skulle gives ny energi til jobsøgningen med fysisk aktivitet og motivationslitteratur. Aflyst pga. for få tilmeldte. Motivationsklub Ledige mænd i den erhvervsaktive alder skulle gives ny energi til jobsøgningen med fysisk aktivitet og motivationslitteratur. Aflyst pga. for få tilmeldte. Walk and talk-læseklub Læseklub med tilhørende motionsklippekort, der gav adgang til prøvetimer ved forskellige sportssteder. Aflyst pga. for få tilmeldte. Læseklub for revaliderende Guidet fælles læsning for beboerne på revalideringscenteret Dybdalparken i Engesvang. Aflyst pga. for få deltagere. Hurlumhejklub for far/barn Klub med fokus på kvalitetstid gennem fysisk aktivitet og hyggestund for far/ barn. Aflyst pga. for få tilmeldte. En mere detaljeret beskrivelse af de forskellige koncepter kan findes i Inspirationskataloget.

14 Bilag 4: Inspirationsseminarets program : Kaffe og ankomst : Velkommen og dagens program Ved dagens værter: Udviklingskonsulent Lone Engel Westphall, Herning Bibliotekerne, og Sundhedsinnovator Peter Thybo, Ikast-Brande Kommune : Hvad er sundhed? Præsentation af det brede dynamiske sundhedssyn som er udgangspunktet for projekt Flere sider af det sunde liv. Ved Peter Thybo : Flere sider af det sunde liv - erfaringer og resultater Hvad skal biblioteket på sundhedsområdet? Og hvad har fysioterapeuter, en 4. klasse og et svømme- og wellnesscenter med litteratur at gøre? I projektet Flere sider af det sunde liv samles alle disse ingredienser og nye idéer opstår. Vi viser, hvordan det tværfaglige samarbejde både indenfor forvaltningen og til private aktører kan udvikles og hvordan vi, i fællesskab, kan skabe den unikke oplevelse for vores brugere. Ved projektleder Mette Nørlund Andersen, Herning Bibliotekerne, og styregruppeformand Lone Engel Westphall, Herning Bibliotekerne : Præsentation af 4 koncepter udviklet i projektet 1) Mestringsforløb for borgere med stress, angst og depression I samarbejde med kommunens jobcenter afholdt vi guidet fælleslæsning for en særlig gruppe borgere, sygemeldt med stress, angst og depression. Guidet fælleslæsning indgik i et mestringsforløb for disse borgere, hvor læsningen blev kombineret med fysisk udfoldelse (bl.a. svømning og klatring). Ved bibliotekar Lisbeth Bjørn Hansen, Ikast-Brande Bibliotek. 2) Den gode kultur i 4. klasse Elever i 4. klasse rappede og læste sig til bedre sammenhold. I projektet blev der også brugt filmproduktion og historiefortælling til at udvikle en sund kultur i klassen. Ved bibliotekar Anne Cauchi og bibliotekar Jannie Kjæp Pedersen, Greve Bibliotek. 3) Hurlumhejdage for far/barn Mænd i den erhvervsaktive alder har statistisk set den dårligste sundhed. Da de jo ikke er nemme at fange for deres egen skyld, valgte vi at fange dem som fædre. Hurlumhejdagene gik ud på at give far og barn den gode kvalitetstid sammen samtidig med, at de får sig rørt. Ved fysioterapeut Tenna Madsen, Midtjysk Fysioterapi, og Mette Nørlund Andersen. 4) Ni enkemænd og den misundelige frisør Kan guidet fælleslæsning og sundhedsfremmende aktiviteter være et redskab til at skabe nye relationer? Ved bibliotekar Lykke Hjorth, Greve Bibliotek, og sundhedskonsulent Lene Paaske, Greve Kommune : Frokost : Partnerskaber/brobygning på tværs af faggrænser Med afsæt i de erfaringer Ikast-Brande Bibliotek har med mange slags partnerskaber og med et blik til, hvad der tænkes om partnerskaber ude i verden, er der meget, der taler for, at co-creation er en uomgængelig nødvendighed, hvis en virksomhed skal tænke nyt. Ved bibliotekschef Martin Lundsgaard-Leth, Ikast-Brande Bibliotek : Det spirer og gror - erfaringer fra læsegrupper med ældre Et forskningsprojekt har vist, at læsegrupper kan stimulere, involvere, skabe relationer og fællesskaber blandt ældre. Hvad er det, der virker? Det at dele læseoplevelser, erfaringer og erindringer kan bringe mennesker tættere på hinanden. Ved direktør Christine E. Swane og ph.d.-studerende Jon Dag Rasmussen, Ensomme Gamles Værn : Læsetimer der rykker - stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper Ikast-Brande Bibliotek modtog i 2012 Danske Frihedskæmperes lokalpris og i 2013 Det Regionale Kultursamarbejds pris for deres banebrydende arbejde med læsegrupper for socialt udsatte. Ved bibliotekar Lisbeth Bjørn Hansen, Ikast-Brande Bibliotek : Kaffepause : Debat: Hvilke muligheder har I for at lave lignende lokale initiativer? Ved Lone Engel Westphall og Peter Thybo : Afrunding på dagen Opsamling og videre perspektiver. Ved udviklingschef Tina Østergaard Kahn, Greve Bibliotek.