Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Transkript

1 Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter med muligheder for at skabe sunde rytmer i arbejdslivet. ISBN Et arbejdsliv i acceleration Bogen undersøger tid og acceleration i det moderne samfund og beskriver, hvordan arbejdslivet påvirkes heraf. Den udforsker, hvordan det grænseløse arbejde gør os fattige på tid. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Helle Holt Helge Hvid Annette Kamp Henrik Lund Tidsnød, fortravlethed og følelsen af, at tiden ikke slår til, er en moderne epidemi. Ikke kun i arbejdslivet, men også i vores hverdagsliv. Vi taler om at vinde tid, låne tid, skaffe tid, ja endog at stjæle tid. Mange længes efter et tidsmiljø, hvor der er plads til nærvær, koncentration og fordybelse, men samtidig arbejder stadig flere i noget, der nærmer sig grænseløst arbejde, hvor de i princippet er tilgængelige for arbejde i det meste af deres vågne tid, og arbejdsrytmen og indsatsen er situationsbestemt. Der er tale om ny arbejdsmoral, som betyder, at vi forholder os til arbejdet på nye måder. Arbejdet flyder sammen med livet i sin helhed.

2 Helle Holt, Helge Hvid, Annette Kamp og Henrik Lund Et arbejdsliv i acceleration Tiden og det grænseløse arbejde Roskilde Universitetsforlag

3 Helle Holt, Helge Hvid, Annette Kamp og Henrik Lund Et arbejdsliv i acceleration Tiden og det grænseløse arbejde 1. udgave 2013 E-bogen er udgivet i 2015 Roskilde Universitetsforlag 2013 Grafisk tilrettelæggelse: SL grafik, Frederiksberg Omslag: Klahr Grafisk Design E-bogsproduktion: SL grafik ISBN e-bog: ISBN trykt udgave: Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C info@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 Indhold Baggrund for bogen 7 Forord 9 1. Social acceleration, tidsnød og fortravlethed Tidsmiljøer i det moderne arbejde Grænseløse arbejdsvilkår og et tidsmiljø i bevægelse Kontrollen med tidsmiljøet Et tidsmiljø med bæredygtige rytmer Tid og grænseløshed på to fødevarevirksomheder Tid og tidsmiljøet på to grundskoler Tid og tidsmiljøet på to konferencecentre 135 Indeks 153

5 Baggrund for bogen 7 Baggrund for bogen Denne bog er skrevet på baggrund af forskningsprojektet Tidsmiljøer i det grænseløse arbejde. Forskningsprojektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved Roskilde Universitet samt SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Forskningsprojektets formål var for det første at skabe en operationel begrebsliggørelse af tidsmiljøet på baggrund af litteraturstudier og empiriske studier på konkrete arbejdspladser. For det andet at undersøge hvordan tidsmiljøer påvirker de psykiske belastninger eller forbedrer det psykiske arbejdsmiljø og endelig at undersøge muligheder for at forbedre tidsmiljøet på de respektive arbejdspladser. Forskningsprojektet er afsluttet, men vi i forskergruppen fandt, at de diskussioner vi har haft om de centrale begreber (tid, grænseløshed og kontrol) samt de resultater, vi er kommet frem til via vores empiriske analyser, burde komme flere til gode end det nationale og internationale forskersamfund. Vi tænker her specielt på praktikere, der arbejder med arbejdsmiljø på arbejdspladsniveau, interesseorganisationer samt studerende på universiteternes sociologi- og arbejdslivsstudier. Derfor har vi skrevet denne bog, som er blevet gjort mulig, fordi Roskilde Universitetsforlag også synes, det var en god idé at udgive vores refleksioner og resultater. Bogen er et samlet hele, men vi har bestræbt os på, at de enkelte kapitler kan læses uafhængigt af de andre kapitler. Således er hvert kapitel fx forsynet med sin egen litteraturliste. Forskningsprojektet Tidsmiljøer i grænseløst arbejde I 2008 fik Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv ved Roskilde Universitet og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd en bevilling af Arbejdsmiljøforskningsfonden til at skabe arbejdsmiljørelevant viden om tidsmiljøets betydning, når arbejdet bevæger sig mod grænseløshed. Denne bog er afslutningen på projektet og skal ses som et ønske om at formidle den opbyggede viden til en bredere offentlighed. Projektet har udviklet en begrebsmæssig ramme for studier af arbejdstid og psykisk arbejdsmiljø i grænseløst arbejde. I forlængelse heraf har vi undersøgt, hvordan karakteren af arbejdspladsens tidsmiljø påvirker det psykiske Baggrund for bogen

6 8 Baggrund for bogen arbejdsmiljø på godt og ondt. Endelig har vi undersøgt mulighederne for at intervenere i tidsmiljøet og dermed forbedre det psykiske arbejdsmiljø gennem kollektive tilgange. Projektets metoder At beskrive og evt. ændre en arbejdsplads tidsmiljø kræver, at man har adgang til case-arbejdspladser. Vi søgte efter arbejdspladser inden for tre forskellige brancher ud fra en antagelse om, at forskellige typer af virksomheder og brancher har forskellige tidsmiljøer. Vi fik adgang til to fremstillingsvirksomheder inden for fødevareindustrien. Der var tale om to traditionelle industrivirksomheder med mange stærke grænser og begrænsninger i arbejdet. Men det var også arbejdspladser, hvor der foregik en udvikling mod grænseløshed. Vi fik også adgang til to grundskoler, hvor tidligere kendte grænser var overskredet, og tidsmiljøet var meget belastende. Endelig fik vi adgang til to konferencecentre, hvor arbejdet havde været præget af grænseløshed i meget lang tid, og hvor man faktisk til en vis grad havde formået at udvikle et tidsmiljø, der ikke var så belastende, som vi umiddelbart havde forventet. Faktisk kunne man få inspiration fra konferencecentrene til, hvordan man skaber rytmer i et uforudsigeligt tidsmiljø. I studiet af arbejdspladsernes tidsmiljø brugte vi en række forskellige metoder. Interview med nøglepersoner, ledere og øvrige medarbejdere var vores primære kilder til informationer om det daglige liv og virke på arbejdspladsen. Der er foretaget mellem 15 og 20 interview på hver arbejdsplads med fokus på organisationens kultur og værdier, kommunikationsformer og -praksisser, forberedelse og afvikling af arbejdet, mødekultur og -praksis, pauser, tempo, intensitet og normer omkring tiden samt det psykiske arbejdsmiljø. Derudover har vi brugt observationer af det daglige arbejde ved at være til stede på arbejdspladsen. Observationerne dannede baggrund for vores beskrivelse af tidens kvaliteter: Intensitet, fordybelse, fragmentering af tiden, afbrydelser, pauser, multi-tasking, uforudsigelighed etc. På skolerne, hvor meget af lærernes arbejde foregår hjemme, benyttede vi os også af dagbøger, hvor 10 lærere over en uge beskrev deres tidsmæssige strukturering af arbejdet og oplevelser af tidens kvaliteter. På den måde fik vi et ganske godt billede af tidsmiljøet på de besøgte arbejdspladser, og vi kunne også se, hvor tidsmiljøet kunne forbedres. De seks cases er det empiriske udgangspunkt for de analyser, der bliver præsenteret i denne bog. Kapitlerne 6, 7 og 8 beskriver og analyserer tidsmiljøet på hhv. fødevarevirksomhederne, skolerne og konferencecentrene.

7 Forord 9 Forord Denne bog er en hyldest til det ordinære arbejde. Arbejdet, der udefra synes at være helt lige til, men som viser sig at være komplekst, kompliceret og krævende, når man kommer tættere på. Arbejde, der ville bryde sammen, hvis ikke medarbejderne engagerede sig aktivt i at få det hele til at køre på trods af alle odds. Vi interesserer os for, hvad der sker, når dette almindelige arbejde bliver underlagt den acceleration, som gør sig gældende overalt i det moderne samfund. Travlhed er en permanent tilstand, og mange steder er hverdagen forjaget. Arbejdsdagen bliver uforudsigelig; fuld af forstyrrelser, og der skal arbejdes med flere forskellige ting samtidigt. Dertil kommer, at organisationerne er under konstant forandring. Vi er optagede af, hvad der sker med det, vi kalder tidsmiljøet i det almindelige arbejde, når acceleration er et vilkår, vi alle er underlagt og måske også selv bidrager til. Acceleration fører til et belastende tidsmiljø. Det er hovedfortællingen i denne bog. Men der er også en anden vigtig fortælling: Alle steder tager både ledere og medarbejdere store og små initiativer til at imødegå disse belastninger. Nogle steder er det hektiske tidsmiljø kilde til stor arbejdsglæde, fordi man sammen er lykkedes med at få styr på tempo og koordinering. Vi håber, at denne bog kan bidrage til at skabe bevidsthed om det tidsmiljø, vi indgår i på arbejdspladserne. De belastninger, tidsmiljøet er kilde til, og de muligheder, der er for at skabe et godt tidsmiljø under moderne vilkår. Vi har undersøgt tidsmiljøet i det ordinære arbejde, fordi her sker store forandringer i tidsmiljøet. Vi har studeret tidsmiljøet på to fødevarevirksomheder, to konferencecentre og to grundskoler en folkeskole og en privatskole. De tre case-kapitler er en hyldest til arbejdet indenfor disse tre sektorer. I kapitlerne 6, 7 og 8 undersøger vi tidsmiljøet i det moderne arbejde ved at trække på de arbejdspladser, vi har besøgt, men også ved at inddrage erfaringer fra litteraturen på området. Kapitlerne i bogen består, udover af et indledningskapitel, af et kapitel om hvert af de centrale begreber samt et afsluttende kapitel om bæredygtige rytmer, som er vores bud på, hvordan man får skabt et sundt tidsmiljø med et grænseløst arbejde. Forord

8 10 Forord Præsentation af kapitlerne og læsevejledning Alle bogens otte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden, men bygger dog også ovenpå hinanden. Kapitel 1 er en introduktion til begrebet tid og den oplevelse, vi alle har af mangel på tid. Tidsnød, fortravlethed og følelsen af, at tiden eller vi ikke slår til, er en moderne epidemi. Vi taler om at vinde tid, låne tid, skaffe tid, endog at stjæle tid. Tiden opleves som en ressource; og en af de knappeste eftersom den har en vis finalitet. Døgnet har 24 timer, og vi har kun ét liv. Kapitel 2 behandler tid i et tidssociologisk perspektiv. Vi argumenterer her for, at det er nødvendigt at tænke ud over den lineære clock-time 1, hvis vi skal forstå sammenhængen mellem tid og belastninger i et grænseløst arbejde. Tid kan ikke ses uafhængigt af rum og social handling. I kapitlet introducerer vi begrebet tidsorden som en måde at forstå, studere og karakterisere tidsmiljøer og belastning. Arbejdet (og fritiden) er struktureret af flere forskellige tidsordener, og disse tidsordener er ofte i konflikt. Vores empiriske undersøgelser viser, hvordan tidsnød og tidspres i arbejdet både kan være en konsekvens af konflikterne eller uintenderet et resultat af forsøg på at mestre dem. Kapitel 3 definerer og diskuterer begrebet grænseløshed og beskriver, hvad grænseløse arbejdsvilkår har af konsekvenser for tidsmiljøet. Litteraturen om grænseløshed opererer med flere dimensioner af grænseløshed, og i kapitlet diskuterer vi dimensionerne: Arbejdstidsmæssig og rumlig grænseløshed, organisatorisk grænseløshed, politisk grænseløshed, kulturel grænseløshed samt subjektiv grænseløshed. Vi konkluderer, at udviklingen hen imod mere og mere grænseløse arbejdsvilkår gør anvendelsen af den lineære tidsopfattelse umulig. Her er nogle helt andre tidsordener på spil. De grænseløse arbejdsvilkår fordrer ganske enkelt, at vi ser på tid og tidsmiljøer på en kvalitativ anderledes måde for at forstå og undgå et usundt tidsmiljø. Kapitel 4 undersøger kontrollen med tiden. Kontrolbegrebet er et klassisk begreb indenfor forskning i psykisk arbejdsmiljø, hvor dét at have kontrol skal forstås som at have en vis autonomi samt udviklingsmuligheder i sit arbejde. Kontrolbegrebet, som det oprindeligt blev udviklet, tog ikke højde for de grænseløse arbejdsvilkår, som det moderne arbejdsliv er karakteriseret ved. I kapitlet vises det, at graden af individuel og kollektiv kontrol over tidsmiljøet varierer meget mellem forskellige typer af arbejde. Endvidere vises det, at udviklingen mod grænseløshed kan føre til, at medarbejderne mister kontrollen over tiden, hvilket opleves som en belastning. 1 Clock-time defineres ud fra den newtonske tidsopfattelse; at tiden opfattes lineært. Se yderligere uddybning i kapitel 1, afsnittet Fokus på tidsmiljøer.

9 Forord 11 Kapitel 5 er vores bidrag til, hvordan man kan modvirke belastningerne i det grænseløse tidsmiljø. Her introducerer vi rytmebegrebet og viser på baggrund af vores case-virksomheder, at tidsmiljøet ikke kun bevæger sig i negativ retning. På vore case-arbejdspladser tages der mange initiativer til at modgå belastningerne og skabe bæredygtige rytmer i arbejdet. De bæredygtige rytmer er kendetegnet ved både at indeholde noget gentagende eller repetitivt men også noget diskontinuitet. Man kan sige, at rytmerne opstår i balancen mellem repetition og diskontinuitet. De bæredygtige rytmer skabes kollektivt, men indeholder et element af egenkontrol over hvor, hvornår og hvor meget. Vi argumenterer for, at de bæredygtige rytmer vil kunne medvirke til at skabe et sundt og ikke belastende tidsmiljø. Kapitlerne 6, 7 og 8 er cases, der er beskrivelser af de empiriske analyser af grænseløshed og tidsmiljø på hhv. to fødevarevirksomheder, to grundskoler samt to konferencecentre. Forfatterne er i fællesskab ansvarlige for alle kapitlerne, men Annette Kamp har været hovedansvarlig for kapitel 2, Henrik Lund for kapitel 3, Helge Hvid for kapitlerne 4 og 5 og Helle Holt for kapitlerne 6, 7 og 8. Helle Holt har ligeledes virket som hovedansvarlig for at færdigredigere bogen. Tak Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Arbejdsmiljøforskningsfonden for at have gjort forskningsprojektet muligt samt vores respektive arbejdspladser for deres tålmodighed. Endelig, men ikke mindst, vil vi gerne sige tak til ledere og medarbejdere på de seks arbejdspladser, der lukkede os ind og stillede op til interview i en meget travl hverdag. Marts, 2013 Seniorforsker Helle Holt, SFI Professor Helge Hvid, RUC Lektor Annette Kamp, RUC Lektor Henrik Lund, RUC

10 1. Social acceleration, tidsnød og fortravlethed Social acceleration, tidsnød og fortravlethed Der findes en stor og alligevel helt offentlig hemmelighed. Alle og enhver har del i den, hvert eneste menneske kender den, men kun de færreste skænker den nogen sinde en tanke. De fleste tager den bare som en selvfølgelighed og undrer sig ikke det mindste over den. Denne hemmelighed er tiden. Man har kalendere og ure for at kunne måle den, men det siger ikke én ret meget, for enhver ved, at en enkelt time kan forekomme én at være en evighed, mens den andre gange kan flyve af sted, som om den kun var et øjeblik det afhænger udelukkende af, hvad man oplever i løbet denne time. For tid er liv. Citat fra Momo og tidsrøverne af Michael Ende Tidsnød, fortravlethed og følelsen af, at tiden eller vi ikke slår til, er en moderne epidemi. Ikke kun i arbejdslivet, men også i vores hverdagsliv. I en undersøgelse af danskernes tidsforbrug angiver omkring 50 % af de adspurgte mænd, at de meget ofte eller ofte oplever stress, mens det samme gælder ca. 70 % af de fuldtidsansatte kvinder (Bonke 2012). Vi taler om at vinde tid, låne tid, skaffe tid, endog at stjæle tid. Tiden opleves som en ressource; og en af de knappeste eftersom den har en vis finalitet. Døgnet har 24 timer, og vi har kun ét liv. Samtidig er et af de mest dominerende samfundstræk i dag et normativt krav om individuelt at udnytte mulighederne for at realisere vores potentialer (Fogh Jensen 2009, Honneth 2005). Derfor er devisen, at det handler om at prioritere tiden rigtigt, udnytte den ordentligt og være effektiv. Masser af selvhjælpsbøger stilles til vores rådighed for at guide os i denne proces, fx internationale bestsellere som Det vigtigste først og Syv gode vaner af Stephen R. Covey m.fl. (2005, 2008). Der lægges således oftest op til, at tidsnød er den enkeltes ansvar. Problemet er, at vi vil for meget vi må selv lære at sætte grænser! Mens hylderne således bugner med selvhjælpslitteratur, er der forbavsende lidt videnskabelig litteratur, som beskæftiger sig med at forstå disse problemer med at få tiden til at slå til som et samfundsmæssigt fænomen. Inden for feltet tidssociologi findes dog flere bidrag. Et af de mest interessante bidrag giver den tyske sociolog Hartmut Rosa, som har været en af vore inspirationskilder. Han peger på, at samfundet i dag præges af ekstrem social acceleration. Med 1. Social acceleration, tidsnød og fortravlethed

11 14 1. Social acceleration, tidsnød og fortravlethed det mener han lidt groft sagt at alle processer (tekniske, sociale og spirituelle) speedes op. Vore computeres processorer kører stadigt hurtigere; vi taler hurtigere; hastigheden af tog og fly stiger; atleter og cykelryttere bliver ved at slå deres egne hastighedsrekorder, og vi taler om fastfood, nye sociale medier, speed-dating og powernaps (Rosa 2008, 2010). Han ser den kapitalistiske økonomi som en vigtig motor i accelerationen, først og fremmest fordi princippet om konkurrence står centralt, og denne stadige orientering mod konkurrencedygtighed fører til et fokus på forandring i stadig hastigere takt. Men det skal ikke forstås deterministisk. Rosa peger på, hvordan der etableres en dynamik, hvor konkurrencesamfundet spiller sammen med individualisering og pres for selvrealisering. Den sociale acceleration giver således individet muligheder for at sætte flere aftryk i sin samtid; nå flere oplevelser, erfaringer, sejre og forhold. Vi forsøger så at sige at nå at leve flere liv i det ene liv, vi har. Rosa mener på linje i øvrigt med den franske sociolog Alain Ehrenberg (2010) at det modsatte af social acceleration (stilstand og træghed) dermed bliver problematisk. Vi bliver bange for at stå stille. Han ser derfor den stigende udbredelse af depression, fremmedgørelse og angst som en slags kulturelle sygdomme både for dem, der lever det accelererede liv, og dem, der ikke kan følge med kravet om hastighed for at klare sig godt i livet. Rosa mener således, at en større opmærksomhed på tid er uomgængelig, hvis man skal forstå det (sen-) moderne samfund og dets problemer, og han henleder opmærksomheden mod særlige træk ved det moderne liv og arbejde, som ikke handler om tid, men mere om kvaliteter ved tiden end kvantiteter. Tiden og det grænseløse arbejde Denne bog handler om tiden i det grænseløse arbejde og er et forsøg på at bidrage til en forståelse af tidsnød, fortravlethed og stress. Traditionelt har forskningen i tid, arbejde og belastning fokuseret på arbejdsdagens længde og placering på dagen. Det giver måske god mening i traditionelt industriarbejde, hvor byttehandlen mellem tid og arbejde dannede grundlaget for den sociale kontrakt mellem arbejdstager og arbejdsgiver, og hvor tid var grundlaget for ledelsens kontrol over arbejdet. Historisk har arbejdstageren været beskyttet ved maksimumlængden af denne solgte tid. I det traditionelle arbejde som fx i industrien er der en lang tradition for regulering af arbejdstider og pauser for at sikre arbejdstagernes restitution. Forskere i arbejdsmiljø og sikkerhed har med udgangspunkt i industriarbejdet udviklet anbefalinger til balancering af arbejdsindsats og hvile (Albertsen m.fl. 2007).

12 1. Social acceleration, tidsnød og fortravlethed 15 I det grænseløse arbejde, hvor tid ikke mere indtager en central rolle i arbejdsgiverens kontrol, men hvor man snarere arbejder opgaveorienteret, kan arbejdstiden ikke længere aflæses af vores lønseddel. Mange arbejder uden øvre arbejdstid, eller de arbejder gratis over. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser således, at et stigende antal danskere arbejder over, og at halvdelen gør det gratis (Ugebrevet A4 2012). Den kvantitative tidsforskning stiller det relevante spørgsmål: Arbejder danskerne mere? Har danskerne mindre tid? Her søges altså efter en sammenhæng mellem arbejdstiden målt i clock-time 1 og den generelle oplevelse af tidsnød og stress. Den kvantitative tidsforskning skelner mellem opgørelser, der baserer sig på den formelle arbejdstid, den subjektive arbejdstid (det antal timer folk angiver, at de arbejder ugentligt) og den reelle arbejdstid. Det sidste baserer sig på selvregistrering via dagbøger af det reelle tidsforbrug. Her forsøger man altså at tage højde for både traditionelle og grænseløse arbejdsformer. Ser vi på den tid, danskerne bruger på arbejde i reel arbejdstid, viser det sig, at der er sket en stigning i den reelle arbejdstid fra 1988 til Dette er sket på trods af, at den formelle arbejdstid er faldet med vedtagelsen af en 37 timers arbejdsuge i 1991 (Bonke 2002). Imidlertid viser den seneste undersøgelse et lille fald i den reelle arbejdstid fra 2002 til Samtidig er et af de mest omtalte fund i undersøgelsen, at der er en tendens til, at vi overvurderer, hvor meget vi arbejder. Den subjektive arbejdstid er nemlig steget i perioden, men den reelle er som nævnt faldet (Bonke 2012). Det er klart, at det er vanskeligt at opgøre sin arbejdstid i et grænseløst arbejde, når man arbejder i toget, på cafeen eller derhjemme sent om aftenen, når børnene er lagt i seng ud over den tid, der lægges på arbejdspladsen. For hvad skal regnes med som arbejde? Det kan også formuleres som et moralsk spørgsmål: Hvad kan man tillade sig at regne med som arbejde? I et arbejde, hvor engagement er en af de fornemmeste kompetencer, kan arbejdet fylde meget mentalt, men hvordan skal det tælles? Dette er imidlertid ikke en argumentation for, at vi må raffinere målingerne af arbejdstid endnu mere snarere tværtimod for det giver sandsynligvis ikke svaret på, hvordan arbejdstiden skal tælles. I grænseløst arbejde er man i princippet tilgængelig for arbejde i det meste af sin vågne tid, og arbejdsrytmen og -indsatsen er situationsbestemt. Der er tale om ny arbejdsetik, som betyder, at vi forholder os til arbejdet på nye måder; vi lever i arbejdet (Jacobsen og Tonboe 2004, Hastrup 2005). 1 Clock-time defineres ud fra den newtonske tidsopfattelse; at tiden opfattes lineært. Se yderligere uddybning i afsnittet Fokus på tidsmiljøer.

13 16 1. Social acceleration, tidsnød og fortravlethed Grænseløst arbejde handler ikke kun om, at tid og rum flyder. Man kan ikke forstå det grænseløse arbejde uden at inddrage, at også andre af de normer og institutioner, der definerer det industrielle arbejde, er under opløsning. Det drejer sig fx om modstillingen mellem ledelse og ansatte, rettighedsorientering og kollektiv organisering. Grænseløst arbejde karakteriseres ved selvansvarliggørelse, individualisering og forventning om engagement, passion og loyalitet i forhold til virksomhedens mål (Lund og Hvid 2007a og 2007b, Råstrup Kristensen 2011). Selvledelse af tid er både et nyt krav i arbejdet og et tilbud, og vi er med vores tidspuslespil og tidsstrategier selv med til at skabe arbejdets rytmer. Det paradoksale er, at selvom den fleksible arbejdstid opleves som et gode af langt de fleste, og den fleksible arbejdstid giver bedre muligheder for selv at styre tiden og skabe et bedre samspil mellem private og arbejdsmæssige gøremål, så betyder selvledelse af tid også en ansvarliggørelse ift. at håndtere komplekse og modsætningsfyldte situationer. Oplevelser af ikke at lykkes, at miste grebet og kontrollen over tiden er typiske for sådanne modsætningsfyldte situationer situationer, der kan føre til stress. Så vores konklusion er, at vi må lede andre steder end i et øget antal arbejdstimer, når vi skal forklare tidspres og belastninger. Vi må udvikle forståelser af tid, der giver et bedre billede af dens dynamiske kvaliteter, hvis vi skal forstå, hvad der belaster, og hvordan vi skaber et sundere arbejde. Fokus på tidsmiljøer I denne bog bruger vi betegnelsen tidsmiljøer for at kunne diskutere, hvordan tiden eller bedre temporaliteten 2 som en kompleks og kontekstspecifik størrelse påvirker mennesker på arbejde. Betegnelsen tidsmiljøer har vi taget fra den svenske arbejdslivsforsker Michael Allvin, som bruger udtrykket bredt til at betegne nye tid-rum strukturer i arbejdet (Allvin m. fl. 1999, 2006). Men tidsmiljøer har også reference til en af tidssociologiens grand old ladies Barbara Adams og hendes begreb timescapes. Med dette begreb retter hun opmærksomheden mod de forskellige landskaber i tid og rum, som menneskelig aktivitet finder sted i; mennesker lever i forskellige timescapes. Timescapes omfatter sådanne ting som tempo (hastighed, pace og intensitet, timing, som er synkronisering), punktlighed (øjeblik, nuet), tidsmønstre (rytmi- 2 Hvor begrebet tid refererer til den lineære tid, som kan opgøres i år, dage, timer og minutter, omfatter temporalitet tillige tidslige fænomener i bredere forstand, som fx intensitet og rytmer.

14 1. Social acceleration, tidsnød og fortravlethed 17 citet, periodicitet og cyklicitet), og tidsudstrækning (varighed længde og kontinuitet). Disse temporaliteter er kontekstuelt og kulturelt skabte og er dynamiske og foranderlige (Adam 2004). Med betegnelsen tidsmiljø forsøger vi at indfange sådanne flerdimensionelle aspekter ved tiden. Udviklingen i det globale, digitaliserede og individualiserede samfund betyder samtidig, at det er særligt påtrængende at udvikle nye begreber om tid. Hvor den newtonske forståelse af tid den lineære tid; clock-time var grundlæggende i konstruktionen og organiseringen af de vestlige samfund i den industrielle æra, er et nyt tidsregime ved at blive dominerende; et tidsregime præget af øjebliksorientering, acceleration, fragmentering og desynkronisering (Urry 2000, Nowotny 1994, Harvey 1989, Rosa 2008). Elementer heraf kan let genfindes i arbejdslivet. Vi kan tale om øjeblikkets tyranni (Hylland Eriksen 2007). Mange oplever det moderne arbejde som et konstant behov for øjeblikkelig ydelse og reaktion. Tidligere succeser og fremtidsplaner træder i baggrunden. Mange ting skal finde sted samtidigt og foregår asynkront. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) gør arbejdet uafhængigt af tid og rum. Populært sagt kan man med disse teknologier udføre arbejdet, når som helst og hvor som helst. Disse online-teknologier gør social acceleration mulig, og dermed åbnes der for nye måder at optimere arbejdstiden på; nogle gange ved at komprimere tiden og presse flere aktiviteter ind i kalenderen og mellem hinanden; andre gange blot ved en udvidelse af antallet af arbejdstider og arbejdspladser. Denne konsekvens af IT kan ikke afgrænses til de jobs, hvor der arbejdes med IT-værktøjer, men gør sig også gældende i alt arbejde, hvor IT bruges til planlægning, logistik og styring. Med kvaliteten af tiden og tidsmiljøet som perspektiv betyder denne øgede hastighed, at tidshorisonter bliver kortere, og at tiden bliver mere fragmenteret. Den naturlige følge af dette er, at alle menneskelige aktiviteter arbejde, fritid, måltider osv. i stigende grad følger individuelle mønstre. Folk følger forskellige tidsmønstre og er i mindre grad til stede samtidigt i samme rum. Man kan derfor sige, at der sker en desynkronisering af tid-rum-aktivitetssammenhænge. Dette er samtidsdiagnoser. Men hvordan skal vi undersøge tid i det moderne arbejde; i det konkrete arbejde som lærer, blikkenslager eller konsulent? Hvis vi for alvor vil gøre tidsmiljøer og temporalitet til vigtige spørgsmål i arbejdslivet, må vi udvikle begreber og metoder, der kan understøtte en sådan bestræbelse. Det er netop dét, som vores projekt har haft til hensigt. Her ser vi tidsmiljøet som spændt ud i en konflikt mellem forskellige tidsordener i arbejdet. Tidsordener er lokale; de er et udtryk for, at der er bestemte temporaliteter knyttet til løsningen af bestemte typer af opgaver. Vi ser disse konflikter, som må løses i det praktiske arbejde, med at få enderne til at mø-

15 18 1. Social acceleration, tidsnød og fortravlethed des som væsentlige for en forståelse af tidsnød og stress. Tidsmiljøet er ikke en ydre kraft eller ressource. En vigtig pointe er, at tidsmiljøet reproduceres, formes og forandres af aktørerne; der foregår en form for temporal structuring (Orlikowski 2002) eller med Michael Flahertys (2011) ord: Der foregår tidsarbejde, hvor fx rytmer, timing og varighed formes. At skabe bedre tidsmiljøer, fokus på kontrol og rytmer Tidsmiljøer er som nævnt ikke en slags kontekst eller struktur, som det står uden for vores mulighed at ændre. Et væsentligt mål for arbejdslivsforskningen er at gøre os i stand til at udpege tidsmiljøer, som er sundere og mere bæredygtige end andre. Desuden er det vigtigt at udvikle visioner om, hvordan der kan etableres tidsmiljøer i det grænseløse arbejde, som overvinder de potentielle problemer og modsætninger, som nye tidsregimer skaber. Vi må udvikle alternative forslag, der modsvarer de anbefalinger, som den traditionelle forskning i tid og belastninger udviklede til balancering af arbejdsindsats og hvile i det industrielle arbejde. Vi har valgt at tage udgangspunkt i diskussionen om kontrol i og over arbejdet, fordi tidsmiljøet bliver belastende, når man ikke længere har greb om tiden når man ikke længere har kontrol over sin egen tid. Kontrol er allerede et centralt og meget anvendt begreb i arbejdsmiljøundersøgelser. Siden Robert Karaseks banebrydende lancering af Demand/Control -modellen 3 i 1970 erne har kontrol haft en central placering i arbejdsmiljøforskningen. Pga. denne model er kontrollen blevet forstået som individuel autonomi og individuelle muligheder for udvikling. Graden af kontrol er operationaliseret som beslutningsbredde, der indeholder to underbegreber: Brug af kvalifikationer (Skill Discretion) og opgaveautonomi (Task Authority) (Karasek m.fl. 1990). Karaseks pointe er, at belastningsniveauet af en given arbejdssituation ikke blot er afhængig af kravene til medarbejderne men også om, hvor meget kontrol medarbejderne har over deres arbejde. Spørgsmålet er, hvordan kontrol kan undersøges i forhold til tid i grænseløst arbejde. Den traditionelle operationalisering af kontrol giver os ikke en tilfredsstillende forståelse af kontrol i arbejde med post-bureaukratiske træk, hvor teamorganisering og selvledelse er udbredt. Dvs. arbejde, hvor de sociale relationers betydning opskrives. Vi finder således, at kontrol stadig er vigtig men bør begrebsudvikles og studeres på nye måder. 3 D/C-modellen definerer kontrol som individuel autonomi og individuelle muligheder for udvikling. Se kapitel 4 for uddybning.

16 1. Social acceleration, tidsnød og fortravlethed 19 Den måde, arbejdet har udviklet sig på, betyder, at begrebet tid bliver en nøgle til at forstå den faktiske grad af kontrol. Vi kan ikke studere kontrol uden at tage tidens kvaliteter i betragtning. Det tidssociologiske perspektiv giver os en antagelse om, at individualiserede tidskonflikter efterlader medarbejderne med en følelse af ikke at kunne få kontrol over deres arbejdsliv i dets helhed. Ved at tage begrebet tid ind i vores forståelse af kontrol, kan vi studere, om det grænseløse arbejdes temporaliteter gør det muligt at skelne mellem at have kontrol og at være i kontrol. Det interessante spørgsmål er, om medarbejderne mister kontrollen, fordi der ganske enkelt er for lidt tid til at udføre de opgaver, medarbejderne er pålagt, eller om den temporale strukturering af arbejdet har selvstændig betydning. I udviklingen af visioner om bæredygtige tidsmiljøer tilbyder den franske sociolog og filosof Henri Lefebvre (2004) spændende begreber og indsigter med sit fokus på rytmer og sin rytmeanalyse. Med udgangspunkt i Lefebvres rytmeanalyse prøver vi begrebsligt og empirisk at udvikle et tidsmiljøbegreb, der tager udgangspunkt i bæredygtige rytmer rytmer forstået som en balance mellem repetition og diskontinuitet. Litteratur Adam, B. (2004): Time. Cambridge: Polity Press. Albertsen, K., A. Grimsmo, K. Kauppinen, G.L. Rafndóttir, B.A. Sørensen og K. Tómasson (2007): Working time arrangements and social consequences. What do we know? Temanord 2007: 607. Nordic Council of Ministers. Allvin, M.P., P. Wiklund, A. Härenstam og G. Aronsson (1999): Frikopplad eller frånkopplad. Om innebörder och konsekvenser av gränslösa arbeten. Stockholm: Arbetslivsinstitutet. Allvin M.P., G. Aronsson, T. Hagström, G. Johansson og U. Lundberg (2006): Gränslöst arbete: Socialpsykologiska perspektiv på det nya arbetslivet. Malmö: Liber AB. Bonke, J. (2002): Tid og velfærd. København: Socialforskningsinstituttet. Bonke, J. (2012): Har vi tid til velfærd? Om danskernes brug af deres tid ude og hjemme. København: Gyldendal. Covey, S.R., A.R. Merrill og R.R. Merrill (2005): Det vigtigste først. København: Schultz Grafisk. Covey, S.R. (2008): Syv gode vaner. København: Gyldendal. Ende, Michael (1999). Momo. København: Sommer og Sørensen. Ehrenberg, A. (2010): Det udmattede selv. Depression og samfund. København: Informations Forlag.

17 20 1. Social acceleration, tidsnød og fortravlethed Flaherty, M.G. (2011): The Textures of Time: Agency and Temporal Experience. Philadelphia: Temple University Press. Fogh Jensen, A. (2009): Projektmennesket. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Harvey, D. (1989): The condition of Postmodernity. Oxford, UK: Blackwell. Hastrup, K. (2005): Tiden En kvalitativ dimension af virkefeltet. I Barts, C. og H. Fredslund (red.): Perspektivet kvalitativ forskning i arbejdsmiljø og arbejdsliv. København: Viborg & Larsen Grafisk produktion. Honneth, A. (2005): Organiseret selvrealisering individualiseringens paradokser. I Willig, R. og M. Østergaard (red.): Sociale Patologier. København: Hans Reitzel. Hylland Eriksen, T. (2007): Øyeblikkets tyranny. Rask og langsom tid i informasjonsalderen. Oslo: Aschehough Pockets. Jacobsen. M.H. og J. Tonboe (2004): Arbejdssamfundet. København: Hans Reitzel. Kamp, A. og H.L. Lund (2008): Time in Boundaryless Work. I Sznelwar, L.I., F.L. Mascia og U.B. Montedo (red.): Human Factors in Organizational Design and Management IX. Santa Monica, California: IEA Press. Kamp, A., H.L. Lund og H. Hvid (2009): Tid, belastning og fællesskaber i det grænseløse arbejde. Psyke & Logos, 2: Karasek, R.A. og T. Theorell (1990): Healthy Work: Stress Productivity and the Reconsruction of Working Life. New York: Basic Books. Lefebvre, H. (2004): Rhythmanalyses. Space, Time and Everyday Life. London: Continuum. Lund, H.L. og H.S. Hvid (2007a): Øje på det grænseløse arbejde: LO-medlemmerne i spændingsfeltet mellem industrisamfundets traditionelle lønarbejde og videnssamfundets grænseløse arbejde. København: Landsorganisationen i Danmark. Lund, H.L. og H.S. Hvid (2007b): Øje på det psykiske arbejdsmiljø i grænseløst arbejde. København: Landsorganisationen i Danmark. Nowotny, H. (1994): Time. The modern and postmodern experience. Cambridge: Polity Press. Orlikowski, W.J. (2002): It s about time: Temporal structuring in organizations. Organization Science 13, 6: Rosa, H. (2008): Social acceleration. Ethical and political consequences of desynchronized high speed society. I Rosa, H. og H.E. Scheuerman (red.): High speed society. Social acceleration, power and modernity. Pennsylvania: Pennsylvania State University Press. Rosa, H. (2010): Alienation and acceleration. Towards a critical theory of late modern temporality. Summertalk, vol. 3. Råstrup Kristensen, A. (2011): Det grænseløse arbejdsliv. At lede de selvledende medarbejdere. København: Gyldendal Business. Ugebrevet A4 (2012): Danskerne overarbejder gratis

18 1. Social acceleration, tidsnød og fortravlethed 21 veta4.dk/2012/201235/torsdag/danskerne_arbejder_gratis_over.aspx. Downloaded 20 december, Urry, J. (2000). Sociology beyond societies mobilities for the twenty-first century. London and New York: Routledge.

19 2. Tidsmiljøer i det moderne arbejde Tidsmiljøer i det moderne arbejde Tidspres og tidsnød præger det moderne arbejdsliv. I traditionelt industriarbejde var tid og tempo i grove træk bestemt af maskinernes rytmer, og tidspres opstod med forøgelse af maskinernes hastighed, ved indskrænkning af pauser og ved tekniske nedbrud og fejl. På trods af at stadig flere på det danske arbejdsmarked har fleksibelt arbejde med stor grad af egenkontrol over organisering af arbejdsdagen, er problemer med tidspres og tidsnød mere aktuelle end nogensinde. Spørgsmålet er, hvordan vi kan forstå og analysere belastninger forbundet med tid i det moderne arbejdsliv. I dette kapitel udvikler vi nye begreber til at forstå tidsmiljøet i det grænseløse arbejde, og vi præsenterer forskellige tilgange til at undersøge og analysere tid og belastning i det grænseløse arbejde. Vi begynder med en bredere diskussion af tid som samfundsmæssigt begreb. Vores grundpåstand er, at det traditionelle begreb om tid clock-time 1 er for fattigt til at indfange de belastninger, som håndtering af tiden skaber både i hverdagsliv og arbejdsliv. Derfor har vi brug for begreber, som i højere grad inddrager tidens kvalitative sider og dens sammenhæng med rum (sted) og handling. Her inddrager vi nyere tidssociologi som inspiration. Men hvordan kan man mere konkret bruge tid som en indfaldsvinkel til at studere arbejde? Her har vi med baggrund af eksisterende undersøgelser og vore egne studier to bud. For det første præsenterer og illustrerer vi brugen tidsorden/konflikt mellem tidsordener som et nøglebegreb til at analysere tid og belastning. For det andet introducerer og belyser vi spændinger mellem asynkronisering og synkronisering som analytisk fokus. Menneskets tid samfundets tid Tid er en selvfølgelig del af livet: Det er en integreret del af alle vore handlinger og er et af vore vigtigste referencepunkter i vores organisering af hverdagslivet. Samtidig er tid et meget vanskeligt begreb et af videnskabens 1 Clock-time defineres ud fra den newtonske tidsopfattelse; at tiden opfattes lineært. Se yderligere uddybning i kapitel 1, afsnittet Fokus på tidsmiljøer. 2. Tidsmiljøer i det moderne arbejde

20 24 2. Tidsmiljøer i det moderne arbejde vanskeligste og når vi skal beskrive tid og give det en adresse, opstår problemerne (Moe 2010). Tid er en vanskelig størrelse, fordi den ikke kan indfanges af de sanser, vi normalt anvender: Synet, hørelsen og følesansen (Urry 2000). Lidt forsimplet kan man sige, at oplevelser af tid dynamik, bevægelse, længde, rytme er knyttet til handling og rum (i betydningen fysiske steder). Vi sanser ikke tiden selv; vi sanser snarere tid ved at sanse det rumlige. Vi sanser bevægelse, og dermed registrerer vi fx også et før og efter. Dette før-efter kan vi omsætte til årsagssammenhænge. Et simpelt eksempel: Vi slår med en hammer på et søm; vi iagttager, at sømmet bevæger sig ind i træet pga. slagene. Men det danner også udgangspunkt for tidsoplevelser en oplevelse af rytme og varighed. Oplevelser af tiden samt dens rytme og fylde skabes altså ved de aktiviteter, vi eller andre udfører, eller ved hændelser i naturen. Tid kan altså kun gøres synlig ved brug af forskellige indikatorer såsom uret og kalenderen, og det har mennesket gjort på mange forskellige måder historisk set. Man bør imidlertid ikke sætte lighedstegn mellem tid og måling af tid. Tidsmålinger og de forståelser af tid, de repræsenterer, er sociale konstruktioner. De hjælper mennesket til at skabe mening i sin interaktion med omverdenen, men først og fremmest er de et redskab i kooperationen mellem mennesker og dermed i opbygning af fællesskaber og samfund. Synkronisering og tidsstrukturering er et fundament for enhver kollektiv orden, hvad enten referencen for tidsmåling er begivenheder i naturen eller abstrakte systemer som klokken. Religiøse kalendere har fx tidligt været anvendt til at fastlægge årets rytme i form af fx helligdage, faste, festligheder etc. (Eriksen 1999). Som den franske sociolog Emile Durkheim ([1915]1968), der interesserede sig for det moderne samfunds sammenhængskraft, peger på, må tid ses som en social institution. Dvs. en række fælles teknologier, konventioner og regler, som tillader koordinationen af menneskelige aktiviteter. Sådanne institutioner eller tidsregimer understøtter bestemte typer af samfundsmæssig organisering. Uret og den newtonske forståelse af tid (lineær tidsopfattelse) muliggjorde en standardisering af tid og dermed den synkronisering, som fx var nødvendig for udviklingen af jernbanen. Jernbanen var en infrastruktur med umådelig stor betydning for udviklingen af den tidlige kapitalisme i Europa. Som offentligt transportmiddel over store afstande krævede den punktlighed, præcision og forudsigelighed. I forbindelse med udviklingen af tidsplaner for jernbanen indførtes omkring 1847 en standardiseret tidsmåling i form af GMT (Greenwich Mean Time) i mange store byer og i jernbaneselskaberne. GMT var i starten almindeligt kendt som railway time (Urry 2007). Man kan endda argumentere for, at tidsregimer er en frugtbar måde, hvor-

21 2. Tidsmiljøer i det moderne arbejde 25 på man kan beskrive selve samfundsordenen. Det moderne samfund med dets centrale institutioner (skolen, militæret, fabrikkerne) kan beskrives som et særligt tidsregime. Disse rationaliserede og bureaukratiserede organisationer gennemsyres af en streng tidsorden, som styrer og samordner menneskelig aktivitet og sikrer punktlighed, regelmæssighed og forudsigelighed via den matrice, som dannes af tidsskemaer og ure. Ydermere er det sådan, at afvigelser fra denne regelmæssige rytme betragtes som en trussel mod systemet. Skoleeleven skal møde til tiden, fabriksarbejderen ligeså. Overtrædelse heraf er ikke bare et logistisk problem; det er et brud på moral og orden og straffes i overensstemmelse hermed (Adam 1990). Det newtonske tidsbegreb, som vandt indpas i 1700-tallet, indebar, at tid blev gjort abstrakt og uafhængigt af aktiviteter og hændelser; noget, der eksisterede uden for mennesket, og som påvirkede mennesket så at sige udefra. Newton taler om sand (objektiv) tid: Absolut sand, matematisk tid, i sig selv og i sin egen natur, flyder jævnt uden tilknytning til noget eksternt og det bliver med et andet begreb kaldt varighed. Relativ, oplevet og hverdagslig tid er et sansbart og eksternt (hverken nøjagtigt eller deleligt) mål for varighed ved hjælp af bevægelse, og den bliver ofte brugt i stedet for sand tid, som en time, en dag, en måned, et år. (refereret fra Moe 2010: 67) For Newton er tid tømt for indhold og løsrevet fra kontekst. Newton er som bekendt naturvidenskabsmand og derfor optaget af at gøre tiden til en objektiv matematisk størrelse; tiden bliver primært en kvantitet; et måleinstrument. Tid opfattes som lineær, homogen og mulig at opdele i universelle matematiske enheder, i princippet i uendelig små bidder. Den lineære tid, hvor begivenheder ordnes i et før og et efter, og opgavernes planlægning præges af sekventialitet og langsigtede perspektiver, opstår som modsætning til det, som ofte kaldes cyklisk tid tid, som er relateret til naturens rytmer, hvor den sociale og fysiske verden organiseres ift. stadigt tilbagevendende begivenheder. Et ofte anvendt eksempel er, hvordan landbrug og kvægdrift oprindeligt fulgte årstidernes rytme (Adam 1990). Uret, det newtonske tidsbegreb og den moderne økonomi lægger grunden til det tidsregime, som bliver dominerende i den industrielle æra. Det indebærer, at tid gøres til en ressource, som kan spares, bruges, udtømmes, rationaliseres og benyttes som udvekslingsmiddel; sælges og købes. Som den amerikanske politiker og tænker Benjamin Franklin i et berømt citat understreger: Tid er penge.

22 26 2. Tidsmiljøer i det moderne arbejde Remember, that time is money. He that can earn ten shillings a day by his labor, and goes abroad, or sits idle, one half of that day, though he spends but six pence during his diversion or idleness, ought not to reckon that the only expense; he has really spent, or rather thrown away, five shillings besides. (Franklin 1748) I den industrielle æra må tiden udnyttes så optimalt som muligt. Aktiviteter bliver adskilt og effektiviseret uafhængigt af hinanden med henblik på at opnå den størst mulige effektivitet. En stram tidsmæssig orden er karakteristisk for bureaukratisk rationel organisering. Der er regler for, hvilke aktiviteter der udføres hvor, hvornår og af hvem og hvor længe. Tiden bliver således også et middel til disciplinering og styring, sådan som det meget tydeligt illustreres i det tayloristiske 2 og fordistiske 3 produktionssystem. Arbejdets koreografi skabes ud fra abstrakte tidsnormer; de definerer arbejdets rytme. Indførelse af denne tidsorden skabte i den tidlige industrialisering kampe imod tiden. Arbejderne protesterede mod de fremmede rytmer, som hverken tog hensyn til variationer i den tid, arbejdsopgaven tog, eller til kroppens rytme omkring aktivitet og hvile. Senere, da clock-time regimet havde vundet hegemoni, kæmpede arbejdere og arbejdsgivere om tiden om arbejdsdagens længde (Thompson 1967). Newtonsk tid (clock-time) modsvarer ikke den oplevede tid. Som vi alle ved, kan en time opleves som en evighed, eller vi har så mange ting at gøre, at vi ofte hastigt skæver til uret, idet vi håber at kunne nå det. Dette er i modsætning til situationer, hvor vi er så opslugt af opgaven, at vi simpelthen glemmer tiden. Men clock-time som dominerende samfundsmæssigt tidsbegreb stiller på godt og ondt et sprog om tid til rådighed for os; et sprog, vi kan tænke tid med, og som vi kan anvende til at mestre vores omverden på en meningsfuld måde. Man kan imidlertid pege på mange mangler i denne måde at beskrive tid på, og ift. bogens fokus på tid, arbejde og belastning er det særligt dét, at tiden gøres abstrakt, lineær og løsrives fra rum og social handling, som er problematisk. Det betyder, at kvaliteter som fx intensitet, dynamik og rytme simpelthen ikke kan beskrives og dermed gøres tavse. Dette får desto større betydning, når vi beskæftiger os med det grænseløse 2 Den amerikanske ingeniør Frederick W. Taylor (heraf taylorisme) gennemførte som den første systematiske undersøgelse af arbejdsprocesser i den industrielle produktion. Siden da har taylorisme været betegnelsen for de videnskabelige principper, der lægges til grund for en detaljeret planlægning og rationalisering af arbejdsprocesser med det formål at forøge produktiviteten. 3 Maskinel, hierarkisk måde at organisere produktionen på, opkaldt efter Henry Fords (heraf fordisme) principper for bilfabrikation i 1920 erne og 1930 erne. Betegner også et særligt samfundsmæssigt reguleringssystem.

23 2. Tidsmiljøer i det moderne arbejde 27 arbejde. Det grænseløse arbejde indebærer bl.a. en opløsning af den industrielle æras faste organisering af arbejdet i tid og rum (se også kapitel 3). IT-teknologier muliggør en overskridelse af grænser i tid og rum og har ingen respekt for naturlige døgnrytmer. Arbejdets rytme bestemmes derfor ikke længere af clock-time, og arbejdsstedet mister sin betydning, når arbejdet i princippet kan udføres hvor som helst. Et andet karakteristisk træk ved grænseløst arbejde er, at kontrollen over arbejdet individualiseres og decentraliseres i stigende grad. Dermed bliver synkronisering og koordinering af arbejdet vigtige opgaver i selvledelse af tid; her skabes arbejdsrytmerne. Central kontrol mister dog ikke betydning; det udøves på andre måder fx via sammenpresning af deadlines og krav om tilgængelighed (Allvin m.fl. 1999, 2006). Det industrielle tidsregime baseret på den newtonske tidsforståelse er altså udfordret eller svækket, og fænomener som uforudsigelighed og asynkronisering (dvs. mennesker i et arbejdsfællesskab kører efter hver deres egen rytme) bliver vigtige elementer i at forstå belastninger i arbejdet. Vi har derfor brug for andre begreber om tid til at beskrive og forstå tidsmiljøet; begreber, som i højere grad har øje for tidens kvalitative sider og dens sammenhæng med rum og social handling. Her henter vi inspiration fra nyere tidssociologi, som er optaget af at udvikle nye forståelser af tid ift. den nye postmoderne samfundsorden, vi lever i, hvor globalisering og IT grundlæggende har forandret relationerne mellem tid og rum. Social acceleration, øjebliksorientering, fragmentering og ad hoc synkronisering er nogle af nøgleordene for de tidsfænomener, tidssociologien iagttager i samtiden (og i arbejdslivet). I et forsøg på at undslippe de stærke bindinger, som ordet tid har til den dominerende newtonske tidsforståelse, anvender tidssociologien ofte betegnelsen temporalitet om tidsmæssige fænomener. Temporalitet omfatter således foruden tidsudstrækning tidsmæssige fænomener såsom hastighed, pace, intensitet, timing, punktlighed, rytmicitet og periodicitet (Adam 2004). Tid i globaliseringens æra Globaliseringen og udviklingen i brug af IT har betydet en dramatisk forandring af tid-rum relationer og dermed også en forandring af tidsoplevelse og tidsorganisering. Traditionelt forbindes tid og rum ved, at en vis varighed svarer til en vis afstand. Tidsforbrug forbindes altså med nær og fjern. Teknologier som jernbanen og flyet indebærer således en oplevelse af, at rummet skrumper. Destinationer, som før syntes fjerne, kommer nærmere; selve landet synes mindre. Denne tendens accelereres selvsagt med IT. Dette omtales ofte inspireret af David Harvey (1989) som the time-space compression.