Et arbejdsliv i acceleration - Tidens karakter og kvaliteter i grænseløst arbejde
|
|
- Joachim Rudolf Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et arbejdsliv i acceleration - Tidens karakter og kvaliteter i grænseløst arbejde Henrik Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet Postboks Roskilde Tlf. arb , mobil llund@ruc.dk
2 Tre enkle spørgsmål: 1. Hvorfor kan vi ikke fa styr på tiden i vores arbejde når arbejdet er grænseløst? 2. Hvorfor individualiseres håndteringen af tidskonflikter i arbejdet 3. Kan tidslige grundrytmer i hverdagen bruges som indsats mod psykisk nedslidning?
3 Oplæggets optik Tid, rum og begivenhed er gensidigt forbundne og afhængige Tid skaber rum, rum foregår i tid. De begivenheder der puttes ind i tid og rum former tidens karakter. Tilsammen former det en temporalitet. Tid som social praksis vi forventes at omgå tiden på bestemte måder
4 Tidssociologiske begreber Accelereret tid Mellemrumstid Polykrom tid Skemalagt tid Spildtid (fx tid der ikke kan måles) Tid som mål (tid som projekt) Tidsløs tid
5 Tidssociologiens diagnose på hvad er det for en tid vi lever i? Megatrends: Højhastighedssamfundet En forjaget tid - Tidsnød i hverdagen Et tempokrati: Tempoet styrer vores levevis 24/7 samfundet Drivere og dynamikker: Høj hastighed eller stilstand Dem med mange muligheder og dem med få muligheder Vi vil være på forkant for at være i kontrol for at kunne bruge vores frihed Jagten på evigt liv
6 Pointe: Livets hastighed er kulturbåret
7 Typiske udsagn - Kronisk tidspres konkret mangel på ressourcer - Fortravlethed - Stress i hverdagen (Diffust ubehag) - Mangel på muligheder for koncentration og fordybelse - Vanskelige betingelser for at være nærværende (Især i arbejdet med mennesker, men også kolleger) - Et ængsteligt forhold til tiden - bekymringer for fremtiden
8 Tid og psykisk nedslidning - Når det moderne arbejde foregår med psyken på overarbejde - Temporale problemer kommer oftest til udtryk som tidskonflikter Temporale årsager til: - Arbejdsrelateret stress, depression, udbrændthed og angst - Kognitive vanskeligheder opmærksomhed, hukommelse, planlægning, overblik, sortere information - Balanceproblemer (Især mentalt)
9 Håndtering af tidskonflikter Tidskonflikter i hverdagen opleves ofte som et personligt problem og ikke et organisatorisk problem Det omvendte ansvarshierarki Coping- og personlig udvikling paradigmet dominerer frem for beskyttelsesparadigmet Øget brug af selvhjælpsteknikker individualiserer håndteringen af det psykiske arbejdsmiljø
10 Du kan og skal klare det selv
11 Fjern stress på 20 min
12 Problemet løst på 5 min
13 Carpe diam så er tiden ikke noget problem
14 Hvis vi har styr på vores værdier og mål, så er tiden ikke noget problem det personlige ansvar for eget liv
15 Hvis vi tænker positivt så er knaphed på tid ikke noget problem
16 Problemet med selvledelse Selvransagelse, selvudvikling, selvstyring, selvrealisering, udfordre sig selv, selvtilrettelæggende = Selvaccelerering
17 Typiske indsatser Udviklingsparadigmet: - Stresskursus - Coach eller mentor - Supervision - Arbejde med relationer: Tillid, god tone, sjove fester og venskaber - Terapi/Health Care - Anerkendelse Beskyttelsesparadigmet: - Faglig kvalificering - Ændring af arbejdets organisering - Fjerne risikofaktorer/stressorer - Kritisk arbejdspladsdemokrati - Fælles indflydelse - Kvalitetsarbejde - Aktivt arbejdsmiljøarbejde
18 Det er min egen skyld! De indre strategiers paradigme lægger op til at det er særlige træk ved personligheden der er problemet Fordringen er at man skal kunne gøre sig selv mere robust overfor belastninger i arbejdet Udviklingsparadigmets fokus på indre strategier fører ofte til skyld og skam
19 Hovedpointe 1: Selvhjælpsteknikker, individuel ansvarliggørelse og selvledelse er quickfix på komplekse problemer på arbejdspladsen
20 Fokusskifte Grænseløshed, standardisering og tid
21 Grænseløst arbejde et paradoks ift. psykisk belastning Det grænseløse arbejde kan være sjovt og engagerende Tilsyneladende har mange medarbejdere aldrig haft det så godt og følt sig så dårligt tilpasse Grænseløsheden øger arbejdets mentale fylde pga. kompleksiteten og kan skabe belastende kaos
22 Karakteristika ved grænseløst arbejde Det kan være uklarheder omkring: - Hvordan arbejdet bør udføres - Hvornår arbejdet skal udføres - Hvor arbejdet udføres - Hvem der skal udføre de forskellige opgaver - Hvad der er ret og pligt - Hvilke værdier og normer der gælder - Hvilken holdning til arbejdet der forventes - Hvilken indflydelse der er mulighed for - Hvilke frihedsgrader der i forbundet med arbejdet
23 Grænseløst arbejde - Hvad kommer det også af? Uendeligt arbejde Manglende stabilitet i institutionen Nye arbejdsmetoder og koncepter Alt for mange projekter og forandringer Det nye som ideal Ny IT-teknologi Kravet om fleksibilitet Livslang læring (Man kan altid blive bedre)
24 I grænseløst arbejde arbejde bliver håndtering af tiden en kernekompetence og et krav Tidsarbejde hvor man jonglerer med tiden mht. at gøre de rigtige ting på de rette tidspunkter for at opnå: Overholdelse af tidsfrister, kvalitet i arbejdet Timing Koordinering og planlægning under uforudsigelighed At bruge tiden på det vigtigste Tidslig håndtering af fagmentering, overgange og skiftende temporale karakteristika 24
25 Arbejdstidens længde versus mentale fylde Jens Bonke: - Lange arbejdsdage er mindre stressende end korte - Svar Ja det er logisk, men kun hvis intensiteten reduceres og kun det arbejde hvor lange arbejdsdage i sig selv er belastende - Mulig fortolkning kunne være at det i det grænseløse arbejde handler handler mere om arbejdets mentale fylde end objektiv arbejdstid
26 De to spor som megatrends i arbejdets udvikling 1. Det standardiserende spor (Låst tid) 2. Det grænseløse spor (kaotisk tid)
27 De to spor i et og samme arbejde - Modsatsrettede forventninger Faglig frihed kombineres med ekstern kontrol f.eks. overholdelse af regler Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med standarter for arbejdets udførelse fx i forhold til dokumentation og evalueringer (Arbejdet ændres så det er målbart) Mulighed for personligt udviklende arbejdsforhold og efteruddannelse kombineres med krav om varetagelse af nye opgaver
28 Hovedpointe 2: Grænseløst arbejde er forbundet med psykosociale belastninger i arbejdet. Det gælder især når arbejdet både gøres mere grænseløst og standardiseret på samme tid.
29 Fokusskifte: Lineær tid, cyklisk tid og rytmer
30 Vores liv i lineær tid
31 Fra lineær tid til cyklisk tid - Tidens karakter og kvalitet Vores grundrytme er afgørende for vores psyke Vi bliver syge når vi over tid ikke kan opretholde hverdagens grundrytmer Vores biologiske, psykologiske og sociale rytmer er fuldstændig sammenvævede
32 Hvad er en rytme? Et gentaget mønster En takt eller frekvens Noget regelmæssigt På hinanden følgende begivenheder eller handlinger der gentages Rytmen udspiller sig i en periodelængde f.eks. Sekunder, minutter. dage, uger. år, årtier.
33 Ord for rytmiske relationer (poler) For eksempel: Støj stilhed Alene sammen Sove vågen Hvile bevægelse Aktiv inaktiv Ydelse og nydelse Bæredygtige rytmer er balancer mellem polerne
34 Nogle af rytmernes vigtigste funktioner At skabe: Forudsigelighed Tidsstrukturer Social sammenhængskraft Adfærd og normer for vores ageren Frigive energi og kognitivt overskud
35 Kilder til rytmebrud Arbejdsmængde, tempo og intensitet øges Øget kompleksitet i arbejdet kaotiske interpersonelle kommunikationsrelationer Arbejdsmængde varierer uforudsigeligt Manglende rolleklarhed og rollekonflikter Irrelevante information eller mangel på informationer Nye arbejdsgange og nye regler
36 Andre typiske rytmebrud i arbejdet Uforudsete hændelser Udskiftning af medarbejdere (især ledere) Større organisationer med øget kompleksitet i arbejdet Faseforskydninger i arbejdets udførelse Selvledende kollegers rytmer der kolliderer
37 Forandringernes kompression af nuet som rytmebrud Det der ikke gælder længere Det der ikke gælder endnu Det der gælder nu Fortid nutid fremtid
38 Hovedpointe 3: - Vi planlægger vores tid i lineær tid, men de største belastninger opstår når der er problemer med de rytmer der skabes af den cykliske tid
39 Fokusskifte - Tidsmiljø
40 Tidsmiljøets tese Fremme af rytmer, især automatiserede rytmer, i arbejdet kan reducere den massive udbredelse af mental belastning og arbejdsrelaterede psykiske lidelser
41 Tidsmiljøet er oplevelser af tiden Tiden som form og oplevelse skabt af: 1. Opgaver 2. Rutiner, ritualer, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner osv. 3. Hvem gør hvad, hvorhenne, med hvem og i hvilket tempo?
42 Identificering af tidsmiljøets kvalitet Bæredygtigt arbejde (Arbejde med en stærk grundrytme) Sund tid Human standardisering Relationel indflydelse Psykisk belastende tid Human fleksibilitet Ekstrem standardisering (Tayloriseret og låst arbejde med brutale rytmer) Ekstrem grænseløshed (Kaotisk og rytmeløst arbejde)
43 Sund tid i praksis
44 Kilder til sund tid Reducere unødvendige afbrydelser og forstyrrelser der forhindrer rytmer i arbejdet Plads til rolige perioder når det er muligt (helst rytmisk) Tidslig balance mellem kerneopgave og biopgaver lette og svære opgaver Produktion af mening gennem fortid, nutid og fremtid Fastlagte tidspunkter for pauser og frokost etc.
45 Eks. på tidsmiljøinterventioner Skab opmærksomhed omkring at arbejdspladsen former tiden i fællesskab Identificer handlerummet for at disponere tidsligt i fællesskab (Og udfordr rammerne) Større regelmæssighed i tid og rum Et godt grundlag for at være sociale i hverdagen
46 Hovedpointe 5: Konklusion Tidsmiljøbegrebet kan bidrage med et nyt sprog til at tale om psykiske belastninger i arbejdet Medarbejdere har brug for selv at skabe tidsstrukturer så arbejdet foregår i humane rytmer Der er brug for rytmer som understøtter rutiniseringen af workflow i opgaveløsningen Opleves arbejdet ofte kaotisk, uforudsigeligt, kompliceret og intenst så er det givetvis brug for rytmeskabende vaner Rytmer skaber ankerpunkter og mental ro Den enkelte kan sjældent selv skabe bæredygtige rytmer
47 En mere enkel afklaring af tidsmiljøets karakter Langsom tid versus hurtig tid Tidsløs tid versus fragmenteret tid Produktiv tid versus uproduktiv tid Synkronisering versus desynkronisering
48 Spørgsmål til begrebspar 1: Langsom og hurtig tid Hvilke opgaver egner sig til hurtig tid, f.eks. Opgaver der ligeså godt kan overstås i en fart, og hvilke kræver langsom tid? Hvornår går hurtig tid mest ud over kvaliteten i arbejdet? Hvilke perioder er karakteriseret ved hurtig tid og hvilke er perioder med langsom tid? Hvordan kan det udnyttes planlægningsmæssigt? Hvordan kan det lykkes bedre med at skabe langsom tid til opgaver der kræver fordybelse Opstår der ikke tenderet langsom tid som skyldes barrierer for at komme videre med arbejdet? Når der er hurtig tid forstået som lange intensive arbejdsdage giver det så anledning til oplevelse af at være i et dynamisk arbejde eller negativ adfærd f.eks. dårlig tone? Fører hurtig tid til udmattelse efter arbejde og kan arbejdet så planlægges på andre måder så der er en mere jævn belastning?
49 Spørgsmål til begrebspar 2: Tidsløs tid og fragmenteret tid Hvad er de største kilde til afbrydelser og forstyrrelser som forhindrer flow? Hvad kendetegner en arbejdsdag med hhv. flow og fragmentation? Hvornår kan det faktisk være ret sjovt at arbejdet er kaotisk? Hvornår oplever I flow som mentalt tilstand og hvornår oplever I tidsløs tid som fælles arbejdsproces? Hvordan forholder det sig med organisering af løsning af opgaverne? Kommer de i en naturlig kronologisk række (hver ting til sin tid) eller må I springe frem og tilbage mellem opgaver?
50 Spørgsmål til begrebspar 3: Uproduktiv og produktiv tid Hvornår sker det at energien går ud af arbejdet? Hvornår opstår der barrierer for at komme videre med arbejdet? Hvad er kilderne til de typiske frustrationer over at arbejdet ikke foregår på den mest hensigtsmæssige måde? Hvornår oplever I opgaver der ikke bidrager til produktivitet? (Illegitime opgaver) Hvad kendetegner en arbejdsdag hvor I føler jeg hhv. produktive og uproduktive, når I går hjem? F.eks. begejstring og dårlig samvittighed. Hvordan kan uproduktiv tid ændres fra frustration til restitution?
51 Spørgsmål til begrebspar 4: Synkronisering og desynkronisering Hvornår er det svært at finde ud af om kolleger har travlt og har brug for hjælp? Hvornår oplever I at stå alene med en umulig arbejdssituation? Hvornår oplever I at planlægningen og koordineringen hhv. lykkes og ikke lykkes? Hvornår er I afhængelige af hinanden for at lykkes med opgaverne? Hvordan kan synkroniseringen fremmes gennem bedre planlægning? Hvornår bliver synkronisering til overinvolvering? Hvornår er der behov for reduceret tilgængelighed? I hvilken grad er det legitimt at bruge mere eller mindre tid på at løse opgaver der ikke er aftalt i faggruppen (Teamet)
Hvad er det for en /d vi lever i?
Et arbejdsliv i accelera/on - Tidens karakter og kvaliteter i videnarbejdet Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet, Hus 08.2 Postbox 260 4000 Roskilde Tlf. arb.
Læs mereTidens karakter og kvaliteter
Tidens karakter og kvaliteter Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdslivsforskning Roskilde Universitet, Bygning 30 Postbox 260 4000 Roskilde Tlf. arb. 46742605, mobil 23950101 E-mail arb.
Læs mereSunde 'dsmiljøer. - Frem'dens kilde 'l bedre psykisk arbejdsmiljø og produk'vitet
Sunde 'dsmiljøer - Frem'dens kilde 'l bedre psykisk arbejdsmiljø og produk'vitet Et forskningsprojekt i samarbejde mellem Roskilde Universitet og HK Kommunal Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center
Læs mereEt grænseløst arbejdsliv i accelera3on - Tidens kvaliteter i underviserarbejdet
Et grænseløst arbejdsliv i accelera3on - Tidens kvaliteter i underviserarbejdet Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet, Hus 08.2 Postbox 260 4000 Roskilde Tlf. arb.
Læs mereTidens karakter og kvaliteter. Arbejdspladsens Tidsmiljø
Tidens karakter og kvaliteter Arbejdspladsens Tidsmiljø Livets hastighed er kulturbåret Arbejdslivets hastighed er også kulturbåret Hovedperspektivet og optikken for tidens karakter og kvalitet Koblingen
Læs mereVelkommen )l oplæg og debat om: Tidens kvaliteter i det grænseløse arbejde. Et arbejdsliv i accelera5on
Velkommen )l oplæg og debat om: Tidens kvaliteter i det grænseløse arbejde Et arbejdsliv i accelera5on Afsæt for vores forskning: Tid i samfund og arbejde Megatrends: Højhas)ghedssamfundet Livet i hamsterhjulet
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie Wiegman; TeamArbejdliv; IMW@teamarbejdsliv.dk.
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4.
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Hvad er sunde arbejdsrytmer?. BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4. oktober 2016. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie
Læs mereEn ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet? Henrik Lund, Aske Christensen & Vibeke Kristine Scheller
Tidsmiljø En ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet? Henrik Lund, Aske Christensen & Vibeke Kristine Scheller Center for Arbejdslivsforskning Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring,
Læs mereHvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?
Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi
Læs mereArbejdsglæde og produktivitet
TIDSMILJØ Arbejdsglæde og produktivitet Dialogværktøj til arbejdet med at styrke det psykiske arbejdsmiljø og øge produktiviteten KOMMUNAL Indhold 3 Forord 4 Kom godt i gang 6 Psykiskbelastende tid og
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereSæt rammer for det grænseløse arbejde
Sæt rammer for det grænseløse arbejde DSR Kreds Midtjylland 8. juni 2017 Hans C. Hansen, FTF Dagens program Hvem er jeg Baggrund Kæpheste Budskab i dag Der kommer mere af det Det kommer hurtigt Fagbevægelsens
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mereSLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:
SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD
PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereOrganisatorisk sammenhængskraft. Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller
Organisatorisk sammenhængskraft Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller Sammenhængskraft Det sociale kit Får en arbejdsdeling til at fungere Synergi teamorganisering
Læs mereNY ARBEJDSTID NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET
NY ARBEJDSTID NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET Program 09.00-09.45: Opsamling på 1. dagen 9.45-10.30: Oplæg om det grænseløse arbejde 10.30-10.45: Pause 10.45-13.00: Arbejde videre med begejstring/belastningsproblematikker
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mere»Sikker Drift og Høj Social Kapital
»Sikker Drift og Høj Social Kapital Esben Nedergård Olsen Erhvervspsykolog ALECTIA Mail: enol@alectia.com Tlf.: +45 30 10 96 17 Gunhild Kirkmand Afdelingsleder for myndighed - CSS Ledelse Center for Social
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereKort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen
Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration
Læs mereDET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT
DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi
Læs mereDet grænseløse arbejde i et gerontologisk perspektiv. Projekt under Arbejdsmiljøforskningsfonden
1 8 nov 2009 i et gerontologisk perspektiv Projekt under Arbejdsmiljøforskningsfonden 1.9.2008 1.1. 2011 Projektgruppen: Susie Kjær, projektleder, SUKJ@COWI.DK Jesper Wegens, PHD, Wegens@gmail.com Marie
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereTil sikkerhedsgruppen
Program for Tilpasset Tilsyn på Jydsk Emblem Fabrik d. 5/11 2009 kl. 9:00 Til sikkerhedsgruppen Arbejdstilsynet ønsker som en del af det Tilpassede Tilsyn at gennemføre en gruppesamtale med 5-6 ansatte
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereSkab flow og forebyg stress.
Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereStress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog
Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.
Uddybende vejledning til DPQ Forskningsskema om psykosocialt arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mere10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI
10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereRelationel Koordinering - CSSM
Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereNå mere og arbejd mindre
Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015
1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du
Læs mereAmbitionen for udredningen
Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereDagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence
Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk
Læs mereFTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
FTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø Syv gode grunde til at styrke lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø Problemerne vokser Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Læs mereVÆRKTØJER TIL HÅNDTERING AF KRAV I ARBEJDET
VÆRKTØJER TIL HÅNDTERING AF KRAV I ARBEJDET 4/13/2016 Vejen til arbejdsglæde og trivsel Forord Dette sæt af værktøjer er et tilbud alle de af Ringsted Kommunes arbejdspladser, der ønsker at sætte krav
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereEt arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.
Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK
FSL'S Som lærere og børnehaveklasseledere (fremover samlet lærerne) bruger vi en væsentlig del af vores tid og vores liv på arbejdet. Arbejdet bør derfor være sundt, udviklende og motiverende. Det giver
Læs mereCertificeret arbejdsmiljøledelse - hjælper det på resultaterne?
Certificeret arbejdsmiljøledelse - hjælper det på resultaterne? ArbejdsmiljøNET konference Kolding 9. og 10. maj 2017 Ilse Just, Bureau Veritas, Lead auditor og Senior konsulent Telefon 25137125 Bureau
Læs mereHvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?
Hvad blev der af trivsel og arbejdsglæde? Årsmøde 2017, Workshop 4 kl 14.15-15.30 Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvem er vi? Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af PA sektionen Institut
Læs mereStress er en tilstand
1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs mereNå mere og arbejd mindre
Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre
Læs mereFremtidens Arbejdsmarked
Fremtidens Arbejdsmarked Det Eftermoderne Arbejdsmenneske Martin Mølholm, PhD. Adjunkt, Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation & Psykologi, Center for Diskurs & Praksis. 1 Spørgsmålet er...? Vil
Læs merePROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.
PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til
Læs mereLedelse uden stress i en foranderlig verden
Ledelse uden stress i en foranderlig verden FSO Årskursus 2007 Cheflæge Jørgen Lund Corporate Care Aps Hellerupvej 2A, 5. 2900 Hellerup E-mail: cc@corporatecare.dk www.corporatecare.dk Udfordringer lige
Læs mereDagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence
Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN
PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N
Læs mereKan en app virkelig knække stresskurven?
Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereMindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk
Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk
Læs mereWorkshop 8: Sunde arbejdsrytmer
Workshop 8: Sunde arbejdsrytmer tid til pauser og restitution BFA konference- Hvor går grænsen? Psykisk arbejdsmiljø 2019. Nyborg Strand den 26. marts 2019. Karen Albertsen; TeamArbejdsliv KAL@teamarbejdsliv.dk
Læs mereIVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv
IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første
Læs mereRinge Fri- og Efterskole. Samlet Resultat
16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening
Læs mereBliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen
Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en
Læs mereGrænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis
Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog De næste tre kvarter Grænser i grænseløsheden - hvordan sætter
Læs mereSelvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.
Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereOplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.
Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?
Læs mereSpørgsmål til APV og Trivsel 2013
Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold
Læs mereSæt rammer for det grænseløse arbejde. - en guide
Sæt rammer for det grænseløse arbejde - en guide Sæt rammer for det grænseløse arbejde Flere og flere af os kender det: Arbejdet breder sig ind over privatlivet, fordi vi arbejder videre derhjemme, fx
Læs mereFOKUS PÅ KERNEOPGAVEN
FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereSådan gør du, når en medarbejder har stress
Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.
Læs mereDet grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det?
Det grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det? Mindstep omfatter: Uddannelser Personlig udviklingskurser Coaching Konsulentydelser Organisation Stress forebyggelse, behandling og fastholdelse
Læs mereAPV Status på Arbejdsmiljøarbejdet 2014 i Socialområdet Fokusområde: Arbejdspladsvurderingen 2014
APV Status på Arbejdsmiljøarbejdet 2014 i Socialområdet Fokusområde: Arbejdspladsvurderingen 2014 Specialområde: Autisme De væsentligste arbejdsmiljøproblemer i Specialområdet/LMU området, som er kommet
Læs mereHvad får du ud af workshoppen
Selvledelse Aarhus Universitet AC TAP gruppen 15. maj 2014 Djøf karriere- og kompetencecenter Christina Toft Hvad får du ud af workshoppen 19. maj 2014 Interview hinanden om selvledelse Alle får et kort
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereKvantitative krav - oplæg
Kvantitative krav - oplæg Arbejdsmiljødag den 03.10.2017 kl. 8.30-10.40, Varde Kommune Lene Hvid Erhvervspsykolog, cand.psych.aut lh@amcentret.dk // 93 20 27 20 Lidt om mig Formål Mængden af arbejdsopgaver
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereNÅR DET GODE ARBEJDSLIV SKABES SAMMEN FOKUS PÅ FÆLLESSKABET
NÅR DET GODE ARBEJDSLIV SKABES SAMMEN FOKUS PÅ FÆLLESSKABET Kristina Kragelund Erhvervspsykolog, cand.psych.aut kk@amcentret.dk // 26117541 Anja Dahl Erhvervspsykolog, cand.psych.aut ad@amcentret.dk //
Læs mereKOMPETENCE OG TRIVSEL -ET (U)MAGE PAR? PIA BRAMMING 3. OKTOBER 2017 LEKTOR, PH.D., AFDELINGSLEDER
KOMPETENCE OG TRIVSEL -ET (U)MAGE PAR? Hvem er jeg? Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til 2010 CBS 1996-2006 Forsker i:
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereBedøm dig selv. Oplæg 2 stresshåndtering. Kilde: Majken Matzau Stressfri på tolv uger eller mer
Bedøm dig selv Oplæg 2 stresshåndtering Kilde: Majken Matzau Stressfri på tolv uger eller mer Travl eller stresset? Forskellen på at være stresset og travl, er at du føler en lettelse i kroppen, når du
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereSocial kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen?
Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen? Workshop nr 311 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Inger Marie Wiegman: IMW@teamarbejdsliv.dk
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereMere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.
Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereProfessionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse
Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog Programmet 12.00-12.45 Frokost. 12.45-13.45 Grænsen mellem arbejde og privatliv
Læs mere