Et arbejdsliv i acceleration - Tidens karakter og kvaliteter i grænseløst arbejde

Transkript

1 Et arbejdsliv i acceleration - Tidens karakter og kvaliteter i grænseløst arbejde Henrik Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet Postboks Roskilde Tlf. arb , mobil [email protected]

2 Tre enkle spørgsmål: 1. Hvorfor kan vi ikke fa styr på tiden i vores arbejde når arbejdet er grænseløst? 2. Hvorfor individualiseres håndteringen af tidskonflikter i arbejdet 3. Kan tidslige grundrytmer i hverdagen bruges som indsats mod psykisk nedslidning?

3 Oplæggets optik Tid, rum og begivenhed er gensidigt forbundne og afhængige Tid skaber rum, rum foregår i tid. De begivenheder der puttes ind i tid og rum former tidens karakter. Tilsammen former det en temporalitet. Tid som social praksis vi forventes at omgå tiden på bestemte måder

4 Tidssociologiske begreber Accelereret tid Mellemrumstid Polykrom tid Skemalagt tid Spildtid (fx tid der ikke kan måles) Tid som mål (tid som projekt) Tidsløs tid

5 Tidssociologiens diagnose på hvad er det for en tid vi lever i? Megatrends: Højhastighedssamfundet En forjaget tid - Tidsnød i hverdagen Et tempokrati: Tempoet styrer vores levevis 24/7 samfundet Drivere og dynamikker: Høj hastighed eller stilstand Dem med mange muligheder og dem med få muligheder Vi vil være på forkant for at være i kontrol for at kunne bruge vores frihed Jagten på evigt liv

6 Pointe: Livets hastighed er kulturbåret

7 Typiske udsagn - Kronisk tidspres konkret mangel på ressourcer - Fortravlethed - Stress i hverdagen (Diffust ubehag) - Mangel på muligheder for koncentration og fordybelse - Vanskelige betingelser for at være nærværende (Især i arbejdet med mennesker, men også kolleger) - Et ængsteligt forhold til tiden - bekymringer for fremtiden

8 Tid og psykisk nedslidning - Når det moderne arbejde foregår med psyken på overarbejde - Temporale problemer kommer oftest til udtryk som tidskonflikter Temporale årsager til: - Arbejdsrelateret stress, depression, udbrændthed og angst - Kognitive vanskeligheder opmærksomhed, hukommelse, planlægning, overblik, sortere information - Balanceproblemer (Især mentalt)

9 Håndtering af tidskonflikter Tidskonflikter i hverdagen opleves ofte som et personligt problem og ikke et organisatorisk problem Det omvendte ansvarshierarki Coping- og personlig udvikling paradigmet dominerer frem for beskyttelsesparadigmet Øget brug af selvhjælpsteknikker individualiserer håndteringen af det psykiske arbejdsmiljø

10 Du kan og skal klare det selv

11 Fjern stress på 20 min

12 Problemet løst på 5 min

13 Carpe diam så er tiden ikke noget problem

14 Hvis vi har styr på vores værdier og mål, så er tiden ikke noget problem det personlige ansvar for eget liv

15 Hvis vi tænker positivt så er knaphed på tid ikke noget problem

16 Problemet med selvledelse Selvransagelse, selvudvikling, selvstyring, selvrealisering, udfordre sig selv, selvtilrettelæggende = Selvaccelerering

17 Typiske indsatser Udviklingsparadigmet: - Stresskursus - Coach eller mentor - Supervision - Arbejde med relationer: Tillid, god tone, sjove fester og venskaber - Terapi/Health Care - Anerkendelse Beskyttelsesparadigmet: - Faglig kvalificering - Ændring af arbejdets organisering - Fjerne risikofaktorer/stressorer - Kritisk arbejdspladsdemokrati - Fælles indflydelse - Kvalitetsarbejde - Aktivt arbejdsmiljøarbejde

18 Det er min egen skyld! De indre strategiers paradigme lægger op til at det er særlige træk ved personligheden der er problemet Fordringen er at man skal kunne gøre sig selv mere robust overfor belastninger i arbejdet Udviklingsparadigmets fokus på indre strategier fører ofte til skyld og skam

19 Hovedpointe 1: Selvhjælpsteknikker, individuel ansvarliggørelse og selvledelse er quickfix på komplekse problemer på arbejdspladsen

20 Fokusskifte Grænseløshed, standardisering og tid

21 Grænseløst arbejde et paradoks ift. psykisk belastning Det grænseløse arbejde kan være sjovt og engagerende Tilsyneladende har mange medarbejdere aldrig haft det så godt og følt sig så dårligt tilpasse Grænseløsheden øger arbejdets mentale fylde pga. kompleksiteten og kan skabe belastende kaos

22 Karakteristika ved grænseløst arbejde Det kan være uklarheder omkring: - Hvordan arbejdet bør udføres - Hvornår arbejdet skal udføres - Hvor arbejdet udføres - Hvem der skal udføre de forskellige opgaver - Hvad der er ret og pligt - Hvilke værdier og normer der gælder - Hvilken holdning til arbejdet der forventes - Hvilken indflydelse der er mulighed for - Hvilke frihedsgrader der i forbundet med arbejdet

23 Grænseløst arbejde - Hvad kommer det også af? Uendeligt arbejde Manglende stabilitet i institutionen Nye arbejdsmetoder og koncepter Alt for mange projekter og forandringer Det nye som ideal Ny IT-teknologi Kravet om fleksibilitet Livslang læring (Man kan altid blive bedre)

24 I grænseløst arbejde arbejde bliver håndtering af tiden en kernekompetence og et krav Tidsarbejde hvor man jonglerer med tiden mht. at gøre de rigtige ting på de rette tidspunkter for at opnå: Overholdelse af tidsfrister, kvalitet i arbejdet Timing Koordinering og planlægning under uforudsigelighed At bruge tiden på det vigtigste Tidslig håndtering af fagmentering, overgange og skiftende temporale karakteristika 24

25 Arbejdstidens længde versus mentale fylde Jens Bonke: - Lange arbejdsdage er mindre stressende end korte - Svar Ja det er logisk, men kun hvis intensiteten reduceres og kun det arbejde hvor lange arbejdsdage i sig selv er belastende - Mulig fortolkning kunne være at det i det grænseløse arbejde handler handler mere om arbejdets mentale fylde end objektiv arbejdstid

26 De to spor som megatrends i arbejdets udvikling 1. Det standardiserende spor (Låst tid) 2. Det grænseløse spor (kaotisk tid)

27 De to spor i et og samme arbejde - Modsatsrettede forventninger Faglig frihed kombineres med ekstern kontrol f.eks. overholdelse af regler Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med standarter for arbejdets udførelse fx i forhold til dokumentation og evalueringer (Arbejdet ændres så det er målbart) Mulighed for personligt udviklende arbejdsforhold og efteruddannelse kombineres med krav om varetagelse af nye opgaver

28 Hovedpointe 2: Grænseløst arbejde er forbundet med psykosociale belastninger i arbejdet. Det gælder især når arbejdet både gøres mere grænseløst og standardiseret på samme tid.

29 Fokusskifte: Lineær tid, cyklisk tid og rytmer

30 Vores liv i lineær tid

31 Fra lineær tid til cyklisk tid - Tidens karakter og kvalitet Vores grundrytme er afgørende for vores psyke Vi bliver syge når vi over tid ikke kan opretholde hverdagens grundrytmer Vores biologiske, psykologiske og sociale rytmer er fuldstændig sammenvævede

32 Hvad er en rytme? Et gentaget mønster En takt eller frekvens Noget regelmæssigt På hinanden følgende begivenheder eller handlinger der gentages Rytmen udspiller sig i en periodelængde f.eks. Sekunder, minutter. dage, uger. år, årtier.

33 Ord for rytmiske relationer (poler) For eksempel: Støj stilhed Alene sammen Sove vågen Hvile bevægelse Aktiv inaktiv Ydelse og nydelse Bæredygtige rytmer er balancer mellem polerne

34 Nogle af rytmernes vigtigste funktioner At skabe: Forudsigelighed Tidsstrukturer Social sammenhængskraft Adfærd og normer for vores ageren Frigive energi og kognitivt overskud

35 Kilder til rytmebrud Arbejdsmængde, tempo og intensitet øges Øget kompleksitet i arbejdet kaotiske interpersonelle kommunikationsrelationer Arbejdsmængde varierer uforudsigeligt Manglende rolleklarhed og rollekonflikter Irrelevante information eller mangel på informationer Nye arbejdsgange og nye regler

36 Andre typiske rytmebrud i arbejdet Uforudsete hændelser Udskiftning af medarbejdere (især ledere) Større organisationer med øget kompleksitet i arbejdet Faseforskydninger i arbejdets udførelse Selvledende kollegers rytmer der kolliderer

37 Forandringernes kompression af nuet som rytmebrud Det der ikke gælder længere Det der ikke gælder endnu Det der gælder nu Fortid nutid fremtid

38 Hovedpointe 3: - Vi planlægger vores tid i lineær tid, men de største belastninger opstår når der er problemer med de rytmer der skabes af den cykliske tid

39 Fokusskifte - Tidsmiljø

40 Tidsmiljøets tese Fremme af rytmer, især automatiserede rytmer, i arbejdet kan reducere den massive udbredelse af mental belastning og arbejdsrelaterede psykiske lidelser

41 Tidsmiljøet er oplevelser af tiden Tiden som form og oplevelse skabt af: 1. Opgaver 2. Rutiner, ritualer, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner osv. 3. Hvem gør hvad, hvorhenne, med hvem og i hvilket tempo?

42 Identificering af tidsmiljøets kvalitet Bæredygtigt arbejde (Arbejde med en stærk grundrytme) Sund tid Human standardisering Relationel indflydelse Psykisk belastende tid Human fleksibilitet Ekstrem standardisering (Tayloriseret og låst arbejde med brutale rytmer) Ekstrem grænseløshed (Kaotisk og rytmeløst arbejde)

43 Sund tid i praksis

44 Kilder til sund tid Reducere unødvendige afbrydelser og forstyrrelser der forhindrer rytmer i arbejdet Plads til rolige perioder når det er muligt (helst rytmisk) Tidslig balance mellem kerneopgave og biopgaver lette og svære opgaver Produktion af mening gennem fortid, nutid og fremtid Fastlagte tidspunkter for pauser og frokost etc.

45 Eks. på tidsmiljøinterventioner Skab opmærksomhed omkring at arbejdspladsen former tiden i fællesskab Identificer handlerummet for at disponere tidsligt i fællesskab (Og udfordr rammerne) Større regelmæssighed i tid og rum Et godt grundlag for at være sociale i hverdagen

46 Hovedpointe 5: Konklusion Tidsmiljøbegrebet kan bidrage med et nyt sprog til at tale om psykiske belastninger i arbejdet Medarbejdere har brug for selv at skabe tidsstrukturer så arbejdet foregår i humane rytmer Der er brug for rytmer som understøtter rutiniseringen af workflow i opgaveløsningen Opleves arbejdet ofte kaotisk, uforudsigeligt, kompliceret og intenst så er det givetvis brug for rytmeskabende vaner Rytmer skaber ankerpunkter og mental ro Den enkelte kan sjældent selv skabe bæredygtige rytmer

47 En mere enkel afklaring af tidsmiljøets karakter Langsom tid versus hurtig tid Tidsløs tid versus fragmenteret tid Produktiv tid versus uproduktiv tid Synkronisering versus desynkronisering

48 Spørgsmål til begrebspar 1: Langsom og hurtig tid Hvilke opgaver egner sig til hurtig tid, f.eks. Opgaver der ligeså godt kan overstås i en fart, og hvilke kræver langsom tid? Hvornår går hurtig tid mest ud over kvaliteten i arbejdet? Hvilke perioder er karakteriseret ved hurtig tid og hvilke er perioder med langsom tid? Hvordan kan det udnyttes planlægningsmæssigt? Hvordan kan det lykkes bedre med at skabe langsom tid til opgaver der kræver fordybelse Opstår der ikke tenderet langsom tid som skyldes barrierer for at komme videre med arbejdet? Når der er hurtig tid forstået som lange intensive arbejdsdage giver det så anledning til oplevelse af at være i et dynamisk arbejde eller negativ adfærd f.eks. dårlig tone? Fører hurtig tid til udmattelse efter arbejde og kan arbejdet så planlægges på andre måder så der er en mere jævn belastning?

49 Spørgsmål til begrebspar 2: Tidsløs tid og fragmenteret tid Hvad er de største kilde til afbrydelser og forstyrrelser som forhindrer flow? Hvad kendetegner en arbejdsdag med hhv. flow og fragmentation? Hvornår kan det faktisk være ret sjovt at arbejdet er kaotisk? Hvornår oplever I flow som mentalt tilstand og hvornår oplever I tidsløs tid som fælles arbejdsproces? Hvordan forholder det sig med organisering af løsning af opgaverne? Kommer de i en naturlig kronologisk række (hver ting til sin tid) eller må I springe frem og tilbage mellem opgaver?

50 Spørgsmål til begrebspar 3: Uproduktiv og produktiv tid Hvornår sker det at energien går ud af arbejdet? Hvornår opstår der barrierer for at komme videre med arbejdet? Hvad er kilderne til de typiske frustrationer over at arbejdet ikke foregår på den mest hensigtsmæssige måde? Hvornår oplever I opgaver der ikke bidrager til produktivitet? (Illegitime opgaver) Hvad kendetegner en arbejdsdag hvor I føler jeg hhv. produktive og uproduktive, når I går hjem? F.eks. begejstring og dårlig samvittighed. Hvordan kan uproduktiv tid ændres fra frustration til restitution?

51 Spørgsmål til begrebspar 4: Synkronisering og desynkronisering Hvornår er det svært at finde ud af om kolleger har travlt og har brug for hjælp? Hvornår oplever I at stå alene med en umulig arbejdssituation? Hvornår oplever I at planlægningen og koordineringen hhv. lykkes og ikke lykkes? Hvornår er I afhængelige af hinanden for at lykkes med opgaverne? Hvordan kan synkroniseringen fremmes gennem bedre planlægning? Hvornår bliver synkronisering til overinvolvering? Hvornår er der behov for reduceret tilgængelighed? I hvilken grad er det legitimt at bruge mere eller mindre tid på at løse opgaver der ikke er aftalt i faggruppen (Teamet)