Sammenlignende fagdidaktik om muligheden for at oversætte et fagdidaktisk koncept
|
|
- Anna Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 193 Kommentarartikel Sammenlignende fagdidaktik om muligheden for at oversætte et fagdidaktisk koncept Frede V. Nielsen peger i sin artikel i denne udgivelse Sammenlignende fagdidaktik: Genstandsfelt, perspektiver og dimensioner på, at en fagdidaktisk sammenligning er en sammenligning mellem fag i mange henseender, og at sammenlignende fagdidaktik i et forskningsperspektiv derfor må forstås som en bestræbelse på at undersøge og forstå forskelle og ligheder mellem fag i et didaktisk perspektiv. Ellen Krogh peger i sin artikel i denne udgivelse på den centrale betydning, spørgsmålet om rekontekstualisering har for fagdidaktikken. Jeg vil, med reference til de to artikler, her se på et konkret potentiale ved en sammenlignende fagdidaktisk tilgang spørgsmålet om muligheden for at oversætte et fagdidaktisk koncept fra et fag til et andet som en rekontekstualisering. I et udviklingsprojekt om videns- og praksisdeling, som netop er afsluttet, var tilgangen til at arbejde med musikalsk skabende processer et centralt spørgsmål. I et andet projekt med et udvidet samarbejde mellem musik- og dansklærere i indskolingen (Holst, 2010) blev der arbejdet med en tilgang, der kan betegnes som åbent design koblet til inklusion og eleverne som ressourcer. Centrale spørgsmål er i begge tilfælde, hvordan man bestemmer arbejdsopgave som rammesætning for processen, og hvilken betydning undervisningsdesignet har for, hvad eleverne lærer. I fransk matematikdidaktik har man udviklet et koncept for en åben og processuel undervisning, som ser ud til at have et potentiale i forhold de spørgsmål, der er blevet rejst. Kan man overføre et didaktisk koncept kan man oversætte, transponere eller rekontekstualisere et fagdidaktisk koncept fra en fagdidaktik til en anden, eller forbliver fagdidaktikkerne som sådan lukkede kar?
2 194 Ellen Krogh beskriver i sin artikel Undersøgelser af fag i et fagdidaktisk perspektiv forholdet mellem fag og didaktik som transdisciplinært, hvor fagdidaktik kan forstås som et værksted for transdisciplinære processer og som et rekontekstualiserende princip der trækker fagkundskab og didaktisk kundskab ind under en dialektisk logik. Spørgsmålet om muligheder og begrænsninger ved en rekontekstualisering er altså ikke kun et spørgsmål om en mulig transponering mellem fags didaktikker, men også et centralt spørgsmål, som vedrører fagdidatik som sådan. For at se nærmere på denne proces vil jeg først beskrive det matematikdidaktiske koncept og dernæst se på konflikter i grundlæggende antagelser (fagsyn) gennem en transdisciplinær analyse. Dette fører mig til en mulig oversættelse eller rekontekstualisering, hvor konceptet rekonstrueres i musikdidaktisk sammenhæng. Det matematikdidaktiske koncept er udviklet af Chevallard (1994 og 2006) i rammen af, hvad han betegner som en Antropologisk Teori om det Didaktiske (ATD). Konceptet kan betegnes som et åbent design af en række mulige elementer i et sammensat system, som giver eleverne muligheder for at arbejde undersøgende eller eksperimenterende og nå til et resultat ad forskellige veje. Centralt står et prakseologisk didaktisk koncept bestående af to komponenter: praksis og logos. Handling og tænkning kædes sammen, og en mere grundig beskrivelse kan findes i en artikel om musiklærerkompetencer mellem teori og praksis (Holst, 2010a). I matematik ville dette åbne design kunne bestå af forskellige mulige elevbestemte kæder af spørgsmål-svar, indrammet mellem et udgangsspørgsmål og den endelige besvarelse. En referencemodel tjener til at undersøge, hvorvidt den planlagte undervisning vil kunne lade sig gøre for eleverne, hvilke forudsætninger (ressourcer) der må indgå, hvilke forskellige veje man kunne gå for at løse opgaven, og hvilke læringsresultater dette kunne føre til og dermed hvorvidt opgavens formulering er egnet. Et sådant åbent design kunne have stor relevans for arbejdet med skabende processer i musikundervisningen. De forskellige elementer kan indholdsmæssigt i den matematikdidaktiske bestemmelse inddrage teknikker, teknologi og teori, og disse tre begreber er kædet sammen i en matematikdidaktisk prakseologisk model (PL-model). Opgaver af en bestemt type er forbundet med en teknik. Forskellige teknikker refererer til en teknologi. Flere teknologier referer til en teori. Desuden refererer flere teorier til en disciplin (matematik). Det tydelige strukturelle fokus på teknikker og teknologi (den naturvidenskabelige karakter) ser i mindre grad ud til at være relevant i rammen af en musikundervisning.
3 Kommentarartikel - Sammenlignende fagdidaktik 195 En analyse (Holst, 2009) af trin- og slutmål i folkeskolens musikundervisning i forhold til forskellige videns- og kundskabsformer med afsæt i Bateson s læringsformer (læring 1, 2 og 3) viser, at: - ca. 25 pct. udgøres af viden 1 - situationsbundet viden - færdigheder, elementære kundskaber, paratviden. - ca. 45 pct. udgøres af viden 2 - refleksiv, divergent viden - problemløsning, anvendt viden, kompetence. - ca. 30 pct. udgøres af viden 3 - kritisk refleksiv og selvrefleksiv viden - selvstændig tænkning, fortolkning, kreativitet. Hvor teknikker eller procedurer er forbundet med viden 1, og valg af relevante teknikker i en bestemt sammenhæng (relationen teknik teknologi) er forbundet med viden 2, så falder viden 3 uden for det tekniske rationale, som det matematikdidaktiske koncept bygger på. Konkret vedrører det ca. en tredjedel af musikfagets intenderede indhold. Et eksempel fra musikfagets slutmål, der ikke vil kunne rummes i det matematikdidaktiske koncept, kunne være at udføre fri rytmisk eller melodisk improvisation over en fastlagt akkordfølge. At arbejde med improvisation forudsætter nogle tekniske færdigheder, som er nødvendige, men ikke tilstrækkelige. Viden 3 bygger på viden 1 og viden 2, men kan ikke reduceres hertil. Musikfagets kreativitet eller skabende arbejde står således ikke i modsætning til færdigheder og teknisk kunnen, men bygger herpå. På den anden side er den musikfaglighed, der er reduceret til viden 1 og viden 2, afgrænset til en teknisk tilgang, hvor musikkens mening og betydning som sådan går tabt (instrumentalisme). For at beskrive en afgørende distinktion mellem områder, hvor et teknisk rationale kunne være relevant, og områder, hvor det ikke rækker, vil jeg trække på Andrew Sayer s (1992) transdisciplinære skelnen mellem åbne og lukkede systemer. Lukkede systemer finder man inden for naturfag, hvor funktioners eller mekanismers virkemåde kan bestemmes som uafhængige af andre, hvilket giver mulighed for kontrol gennem prædiktive forklaringer (instrumentelle lovmæssigheder). På det samfundsfaglige område er der derimod tale om åbne systemer, som bygger på komplekse relationelle forhold og menneskelig handling. Også på det naturvidenskabelige område er der eksempler, der unddrager sig closure (lukkede vilkår), inden for meteorologi (fx vejret) og geologi (fx jordskælv). Nogle samfundsmæssige systemer kan betegnes som pseudo-lukkede, hvis man gennem en simuleret lukning forsøger at kontrollere systemet (instrumentalisme), og området undervisning og uddannelse nævnes som et af flere eksempler.
4 196 Musik kan i et fænomenologisk musikæstetisk perspektiv, med henvisning til Frede V. Nielsen (1998), karakteriseres som et mangespektret meningsunivers. Musik er bundet til produktion og fortolkning af menneskeligt udtryk. Ud af toner dannes melodi i en proces, som Swanwick (1999) betegner som en metaforisk proces eller en metaforisk transformation. Den klingende musik udgør et komplekst system af relationer, og helheden er mere end og noget andet end summen af de enkelte elementer. Musik er et udpræget eksempel på et åbent system. Derudover kan musikalsk praksis (musiceren og lytten) ses som en social praksis, hvilket med henvisning til Sayer (1992) betyder, at der, også af denne grund, nødvendigvis er tale om et åbent system. Musik kan dermed ikke indordnes i en teknisk rationalitet. Det betyder ikke, at færdigheder og teknik ikke er af væsentlig betydning (viden 1 og viden 2), fordi det er helt afgørende i det musikalske udtryk at have en teknisk beherskelse (kontrol). Færdigheder og problemløsningskompetencer indgår som nødvendige forudsætninger, men er ikke som sådan tilstrækkelige. Konklusionen heraf bliver, at skal det matematikdidaktiske koncept med et åbent undervisningskoncept, struktureret gennem didaktiske prakseologier, oversættes til musik og rekontekstualiseres i rammen af musikundervisning, må den didaktiske prakseologiske model rekonstrueres. Rekonstruktionen må omfatte tre typer af eller niveauer i kundskab/viden. Disse tre niveauer vil jeg nu foreslå udmøntet i en skematisk opstilling, som ud over de tre P- og L-niveauer også angiver eksempler på typer af arbejdsopgaver (se figur 1). Arbejdsopgaver vedrører eksempelvis: 3. Fortolkning, perspektivering, skabende arbejde 2. Valg af adækvate musikalske midler og teknikker 1. Udførelse af bestemte opgaver af teknisk karakter Praksis (P) Udforskende, undersøgende, kommunikativ, ekspressiv Problemløsning. Erkende kontekst og handle relevant. Specifikke handlinger og mere komplicerede opgaver, situationelt bundne Kundskab/viden (L) Kritisk refleksiv og selvrefleksiv. Selvstændig tænkning, fortolkning, kreativitet Refleksiv, divergent. Anvendt viden, kompetence Situationsbundet. Færdigheder, elementære kundskaber, paratviden. Figur 1: Tre niveauer af kundskab/viden relateret til praksis og eksemplificeret i arbejdsopgaver.
5 Kommentarartikel - Sammenlignende fagdidaktik 197 De enkelte elementer, der indgår i et åbent design af didaktiske prakseologier (et system af PL-elementer), kan ikke blot sammensættes af niveau 1 og 2, men må omfatte alle tre niveauer. Stiller man en opgave, som handler om musikalsk skabende arbejde (det var udgangspunktet i indledningen), dvs. på tredje niveau, vil det med udgangspunkt i den specifikke opgave give nogle muligheder, hvor første og andet niveau inddrages enten som ressource eller som læringsmulighed. Mulighederne for at løse den skabende opgave på forskellige måder giver anledning til at inddrage elevernes ressourcer (som kan være meget forskellige), ikke mindst på det færdighedsmæssige plan (første niveau). En del af den åbne opgave vil være, for eleverne, at sætte deres muligheder i spil (udnytte adækvate musikalske ressourcer). Ved opstilling af en referencemodel vil læreren kunne gennemarbejde muligheder og begrænsninger af indholdsmæssig karakter ved den stillede opgave i forhold til eleverne og deres forudsætninger, og derigennem eventuelt ændre den stillede opgave i forhold til det pædagogisk mulige og ønskværdige. Det var muligheden for at arbejde med rammesætningens betydning for indholdsdimensionen i et åbent design, som var afsæt for at forsøge at rekontekstualisere det matematikdidaktiske koncept i en musikdidaktisk ramme. Dette er gennemført betinget af konstruktionen af en musikdidaktisk PL-model. Det er nu pointen, at der gennem en sammenlignende fagdidaktisk proces er etableret et nyt musikdidaktisk koncept, der, som omtalt i indledningen, er et behov for. Måske kan den analyse, der her er gennemført, også være til inspiration i en matematikdidaktisk kontekst, eksempelvis hvis man anlægger et andet matematik-fagsyn end det, der er lagt til grund for den franske model. Jeg stillede i indledningen spørgsmålet, hvorvidt man kan oversætte eller rekontekstualisere et fagdidaktisk koncept fra en fagdidaktik til en anden. Det er en mulighed, som dette eksempel viser, men det betyder næppe, at det vil kunne lade sig gøre i alle tilfælde. Det må, som det konkrete eksempel viser, være en forudsætning for rekontekstualiseringen, at der kan etableres en tværdisciplinær distinktion, der muliggør den nødvendige rekonstruktion. Referencer Chevallard, Yves (1994). Les processus de transposition didactique et leur théorisation, In: Arsac, Chevallard, Martinand et Tiberghiena: La transposition didactique à l épreuve, pp , Grenoble: La Pensée sauvage. Chevallard, Yves. (2006). Steps towards a new epistemology in mathematics education. In: Bosch, Marianne (Ed.), Proceedings of the IVth Congress of the European Society for Research in Mathematics Education, pp Universitat Ramon Llull, Barcelona.
6 198 Holst, Finn (2009). Timetalsundersøgelse - Musik i Folkeskolen. DPU og Folkeskolens Musiklærerforening. Holst, Finn (2010). Faglighed, interaktion og samarbejde: Evaluerings- og udviklingsrapport Dan-Mus projektet 2009 / Rosenlundsskolen, Ballerup Kommune. København: Pædagogisk Central, Ballerup Kommune. Holst, Finn (2010a). Musiklærerkompetence mellem teori og praksis. I: Holgersen & Nielsen (eds.) Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 12, 2010, pp Nielsen, Frede V. (1998). Almen Musikdidaktik (2. udg.) København: Akademisk Forlag. Sayer, Andrew (1992). Method in Social Science. A realist approach. Routhledge, London and New York. Swanwick, Keith (1999). Teaching Music Musically. Routledge, London and New York. English summary Comparative subject oriented didactics - on the possibility of 'translating' a subject oriented didactical concept The article is based on the understanding that subject oriented didactics rests on a principle of recontextualisation and that comparative subject oriented didactics investigates differences and similarities between subject-matters in a didactical perspective. The question is raised whether it is possible to recontextualise ( translate ) a subject oriented didactical concept developed in the frame of the didactics of one subject into that of another. An example recontextualising a specific concept from the didactics of mathematics into the frame of the didactics of music is used to examine this question. It is concluded that recontextualisation is possible, and that this depends on a transdisciplinary distinction, enabling a reconstruction.
7 1 Denne artikel er et uddrag af CURSIV #7: Sammenlignende fagdidaktik CURSIV En skriftserie om didaktik, pædagogik, læring og uddannelsesvidenskabelig forskning. CURSIV udgives af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. CURSIV er et tilbud til alle, som gerne vil følge med i den seneste forskning inden for didaktik, pædagogik, læring og uddannelsesvidenskabelig forskning. Skriftet henvender sig til forskere, lærere, pædagoger, studerende og politikere. CURSIV er et peer-reviewed tidsskrift og er pointgivende i det bibliometriske system. Indholdet i de enkelte numre kan enten være organiseret omkring et tema eller handle om et enkelt fagområde. Redaktion Ansvarshavende redaktør: Hanne Løngreen, institutleder, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Chefredaktør: Mads Haugsted, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Bag skriftet står herudover en redaktionsgruppe af medarbejdere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), samt gæsteredaktører. Redaktionen kan kontaktes på mads@dpu.dk Kontakt og adresse Iben Nørgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Tuborgvej 164, 2400 København NV. ibno@dpu.dk Tlf.: , Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne skriftserie eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er, uden skriftseriens- og forfatternes skriftlige samtykke, forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for anmeldelse. 2012, CURSIV, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) samt forfatterne. CURSIV nr kan (så længe lager haves) bestilles i trykt form på nettet: edu.au.dk/cursiv eller ved henvendelse til: Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Aarhus Universitet Tuborgvej 164, Postboks København NV dpb@dpu.dk Alle titler (nr. 1-10) kan frit downloades på: edu.au.dk/cursiv/
Sammenlignende fagdidaktik om muligheden for at oversætte et fagdidaktisk koncept
189 Kommentarartikel Sammenlignende fagdidaktik om muligheden for at oversætte et fagdidaktisk koncept Frede V. Nielsen peger i sin artikel i denne udgivelse Sammenlignende fagdidaktik: Genstandsfelt,
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereFærdigheder og produktion af udtryk
205 Kommentarartikel Færdigheder og produktion af udtryk Lena Lindenskov En spejlmodel for sammenlignende fagdidaktik Forskning i fagdidaktikker og fagområdedidaktikker udvikler sig i forskellige institutionelle
Læs mereFormål og ambitionsniveau i sammenlignende fagdidaktik
169 Kommentarartikel Formål og ambitionsniveau i sammenlignende fagdidaktik Hvad er formålet med sammenlignende fagdidaktik? Diskussionen om sammenlignende fagdidaktik (SFD) mangler, så vidt jeg kan se,
Læs mereTværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel
Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Finn Holst, Ph.D. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Forskningsprogrammet Fagdidaktik Aarhus Universitet
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereKomparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring
Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring This page intentionally left blank 2 Thyge Winther-Jensen Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereKAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER
KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereMusiklærerkompetence mellem teori og praksis
Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 12 2010, 135-148 Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol. 12 2010, 135-148 Musiklærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst ABSTRACT Music teacher
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereMusikundervisning som professionel praksis en prakseologisk tilgang
Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 15 2014, 49-60 Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol. 15 2014, 49-60 Musikundervisning som professionel praksis en prakseologisk tilgang Finn Holst
Læs mereFagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune
Økonomi og Administration UA Sagsnr. 00.30.00-Ø00-3-17 Dato:4.1.2018 Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune På mange skoler er læringsrum indrettet på samme måde som for
Læs mereKONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN
KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereFælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen
Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005
Læs merePaper ved NOFA 2 konferencen, Middelfart maj 2009.
Paper ved NOFA 2 konferencen, Middelfart maj 2009. Fagdidaktik i dobbeltperspektiv. Finn Holst, phd. stipendiat. DPU, Institut for Didaktik, Musikpædagogik. ABSTRACT: Den stærke institutionelle opdeling
Læs mereOM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK
OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle
Læs mereScience i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA
75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004
Læs merePraktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereMusikfagets didaktik og musikpædagogikkens idéhistorie (15 ECTS) Undervisningsplan Modul 2
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK ARTS AARHUS UNIVERSITET København, efterår 2013. Musikfagets didaktik og musikpædagogikkens idéhistorie (15 ECTS) Undervisningsplan Modul 2 Kandidatuddannelsen i didaktik
Læs mereNår børn læser fiktion
BO STEFFENSEN Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik AKADEMISK FORLAG Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik Denne side er købt på www.ebog.dk og er
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereUndervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide
70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design
Læs mereWorkshop 3 Musik i andre fag
Workshop 3 Musik i andre fag Panel: Lektor Inger Ubbesen, Viauc Aarhus, læge/hjerneforsker Kjeld Fredens, kulturskoleleder Jan Rohde Petersen; lektor v. DPU Sven-Erik Holgersen Workshopleder: Jan Liin
Læs mereUDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereprofessionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag
professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan
Læs mereAnerkendende arbejde i skoler
Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereRetskilder og juridisk metode
Retskilder og juridisk metode Jura for kortere videregående uddannelser 2. udgave Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Retskilder og juridisk metode Jura for kortere og videregående uddannelser 2. udgave
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereFagdidaktiske diskurser: Fagdidaktik som videnskab, som politisk diskurs og som praksisvejledning
225 Kommentarartikel Fagdidaktiske diskurser: Fagdidaktik som videnskab, som politisk diskurs og som praksisvejledning Den fagdidaktiske teori og praksis bevæger sig i et mangfoldigt landskab af forskellige
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereCentrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv
Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er
Læs mereJØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
JØRGEN DALBERG-LARSEN Retssociologiske og retsteoretiske artikler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen Perspektiver på ret og retsvidenskab Retssociologiske og retsteoretiske artikler
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereNaturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland
Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Formål med udredningsarbejdet at bidrage til den teoretiske udredning af det naturfaglige
Læs mereProfessionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen
Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette
Læs mereCooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereSOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST
SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave
Læs mereDe videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereOg flere dikotomier: Den bekymrede og den konstruktive? Eller: Vi kan bare tage udgangspunkt i praksis!
245 Kommentarartikel Og flere dikotomier: Den bekymrede og den konstruktive? Eller: Vi kan bare tage udgangspunkt i praksis! Responskommentar til artiklerne af Frederik Pio, Frede V. Nielsen og Nikolaj
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereJudy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG
Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereSocial bæredyg5ghed i Paamiut Asasara
09/06/13 Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara FRIHED: At borgerne frit kan deltage og bidrage med deres egne ønsker og ressourcer 5l projektets ak5viteter, når de har lyst og mulighed for det 1 VISIONER
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereSupervision af psykoterapi
Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs merePeter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
Læs mereSæt præg på fremtiden VIA Pædagogik & Samfund
Samskabelse om vidensinformeret skoleudvikling - Hvordan kan pædagogisk forskning, uddannelse og ledelse spille sammen om opgaven? Tid og sted Mandag d. 9. nov. 2015 kl. 8.30 15.30 på VIA Campus C, Aarhus
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereNaturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereUCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering
UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereMULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR
MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereNyt i faget Matematik
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 2
Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereBorgerens inklusion i lokale fællesskaber
Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereFølgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereTrine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag
Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs merePROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
Læs mereALEN SOM UDGANGSPUNKT
Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mere