OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

Transkript

1 OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

2 UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle menneskers færdigheder og forøge deres sociale tilslutningsevne (Luhmann 2006: 43) I alle mere komplekse samfund synes det uundgåeligt at gå ud over den rene socialisation og den rene ad-hoc opdragelse. Kun sådan kan kundskaber og færdigheder, som kun kan erhverves gennem lange sekvenser af koordinerede enkeltskridt, reproduceres (Luhmann 2000: 250). Intet samfund vil kunne give helt afkald på uddannelse. Selv i de enkleste samfund vil man kunne finde, at børnene formanes om at forlade hytten for at tisse. Det vil være upraktisk at vente på, at socialisationen ville udrette dette. (Luhmann 2006:86)

3 HENSIGT: UNDERVISNINGENS CENTRALSYMBOL Som et korrektiv til socialisering er undervisning uløseligt knyttet til en antagelse om, at nogle former for viden, nogle færdigheder og kompetencer anses som bedre for elevens fremtid end andre Der kan simpelthen ikke undervises i eller læres hverken sprog eller naturvidenskab, hverken historie eller matematik ud fra den forudsætning, at det er ligegyldigt, hvordan den lærende omgås stoffet (Luhmann 2006: 89). Uddannelsessystemets kode: Bedre værre (Kan formidles kan ikke formidles) Formen på det bedre forandres både historisk og på tværs af didaktiske teorier, fx Gudfrygtigt liv Det myndige og dannede individ At lære at lære Innovation. osv

4 UNDERVISNINGENS PARADOKS Undervisning er med et systemteoretisk afsæt et usandsynligt forehavende Den vil hvad den ikke kan, nemlig som kommunikation skabe ikke-vilkårlige (intenderede) forandringer i autonome, selvreferentielle og ikke-trivielle systemer i dens omverden Mao: operere uden for egne grænser Tre strategier Ignorer det: bild dig selv og andre ind, at læring kan planlægges og kontrolleres (trivialiseringsstrategi) Dyrk det: hold fast i at det uforudsigelig ikke blot er et vilkår men et ideal (negligeringsstrategi) Forsøg at finde ud af hvad som dog er muligt, når det ikke er muligt" (håndteringsstrategi) (Luhmann & Schorr 1982:16)

5 LÆRING SOM SEMANTISK KONSTRUKTION Undervisning står, som en del af uddannelsessystemet, overfor den udfordring at Den ikke kan observere den læring den tilstræber, fordi denne foregår i undervisningens omverden Den må kunne iagttage læring for At dokumentere dens samfundsmæssige funktion At handle didaktisk rationelt: bidrager et valg ikke til læring, må noget andet vælges Dette håndteres ved, at den udvikler iagttagelsesskemaer, som er forenelige med dens egen operationsmåde, dvs. baseret på iagttagelse af kommunikation (Keiding 2005; Keiding & Qvortrup 2014)

6 IAGTTAGELSE AF LÆRING Iagttagelse af læring aktiverer alle tre meningsdimensioner (Keiding 2005; Keiding & Qvortrup 2014) Sagsdimensionen Det lærte må være intenderet, dvs. falde på indersiden af formen Bedre værre Tidsdimensionen Det lærte sagsforhold må være noget eleven kan nu, som vedkomme ikke kunne før (Nu før) Kan også anvendes formativt: (Nu efter) LÆRING - Bedre Værre - Nu Før - Denne Andre elev elever Social dimensionen Det lærte må kunne tilskrives en bestemt person/elev (denne elev andre elever)

7 AT HANDLE DIDAKTISK RATIONELT Undervisningen må kontrollere sine virkninger på omverdenen gennem tilbagevirkningerne på det selv, hvis det vil forholde sig rationelt (Luhmann 2000: 539). Iagttage kommunikation Læring (resultatorientering) Deltagelse (procesorientering) i tre dimensioner Sagligt: kommunikeres om noget der er didaktisk relevant? Tidsligt: skal temaet opretholdes eller forlades? Socialt: Hvem deltager og hvordan? Hvordan kan deltagelse muliggøres?

8 UNDERVISNING OG SOCIALISERING Undervisning er optaget af intenderede forandringer (den intenderede læreplan) Socialisering beskriver ikke-intenderede forandringer Undervisning medfører også ikke indenterede forandringer, Socialiserer - som alle andre sociale systemer - til sig selv Den tavse læreplan Kultivering Transferproblemer Intenderede forandringer ikke-intenderede forandringer UNDERVISNING Ikke-intenderede intenderede forandringer forandringer SOCIALISERING

9 REFERENCER (*) OG INSPIRATION 1. * Keiding, T. B. (2005). Hvorfra min verden går. Et Lumann-inspireret bidrag til didaktikken Ph.d. Afhandling, Retrieved from 2. Keiding, T. B. (2007). Luhmann og reformpædagogik : - om at afskrive eller genbeskrive reformpædagogikkens grundsatser. In L. Qvortrup & M. Paulsen (Eds.), Luhmann og dannelse (pp ). København: Unge Pædagoger. 3. Keiding, T. B. (2008). Projektmetoden - en systemteoretisk genbeskrivelse. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3(5), Keiding, T. B. (2010). Observing Participating Observation - A Redescription Based on Systems Theory. Forum: Qualitative Social Research, 11(3), Art 11. Retrieved from 5. *Keiding, T. B., & Qvortrup, A. (2014). Systemteori og didaktik (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. 6. *Luhmann, N. (2000). Sociale systemer. København: Hans Reitzels. 7. *Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem. København: Hans Reitzel. 8. *Luhmann, N., & Schorr, K. E. (1982). Das Technologiedefizit der Erziehung und die Pädagogik. In N. Luhmann & K. E. Schorr (Eds.), Zwischen Technologie und Selbstreferenz. Fragen an die Pädagogik (pp ). Frankfurt am Main: Suhrkamp. 9. Qvortrup, A., & Keiding, T. B. (2014). Undervisningens vidensdomæner: erfaring, didaktik og uddannelsesvidenskab Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 9(17), Qvortrup, A., & Keiding, T. B. (2016). The Mistake to Mistake Learning Theory with Didactics. In G. Christensen, M. Hansbøl, A. Qvortrup, & M. Wiberg (Eds.), On the Definition of Learning. Odense: Syddansk Universitetsforlag.