Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende"

Mogens Winther
9 år siden
Visninger:

1 Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

2 Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21 og indikatorer for bæredygtighed. Professionel erfaring med Agenda 21-arbejde fra Danmarks Naturfredningsforening, Grøn Information, Møn - og Albertslund Kommune. Erfaren facilitator af borgerprocesser og forandringsarbejde i den kommunale organisation. Tog udfordringen at lave en Phd om facilities management og bæredygtighed i kommuner.

3 Dagsorden Samfundsstyring og om det at arbejde i en kommune. Facilities Management i kommunal kontekst. Forandring, bæredygtighed og Facilities Management. Refleksioner. Har 20 minutter til rådighed så der er MANGE detaljer og pointer jeg ikke når. Spørg endelig!!

4 Samfundsstyring - rammen for det kommunale råderum Gennem hierarkisk regulering foretaget af offentlige myndigheder (Bureaukrati - ofte betragtet som ufleksibel). Ved hjælp af konkurrencebaserede styringsteknikker inspireret af det private marked (New Public Management - ofte ikke tilstrækkeligt fremsynet og har svært ved at realisere normative målsætninger såsom social lighed, politisk legitimitet og demokratisk kontrol). Voksende fokus på styringsnetværk, hvor offentlige og/eller private aktører knyttes sammen i netværk, der styrer med udgangspunkt i forhandlinger baseret på gensidig afhængighed, tillid og selvkonstituerede regler (Network Governance).

5 New Public Management New Public Management ( Djøficering ) er en del af 80 ernes modernisering. Et opgør med det tunge og ufleksible bureaukrati mod en mere effektiv og markedsorienteret styringsform. Kontraktstyring væsentligt element, og der er stort fokus på output (kvantitativ opfyldelse af mål). Adskillelse mellem politik og produktion (sagsbehandling, udviklingsarbejde m.m.). Kritik: Borgeren bliver kunde tab af repræsentativt demokrati, manglende evne til at handle langsigtet og at sikre common good (samfundets sammenhængskraft).

6 Facilities Management i kommunen Kontekstualisering af New Public Management principper. Kunden i fokus (service management). Output relateret (nøgletal, benchmarking etc.). Markedstænkning (intern husleje). Effektivisering (space management). Høj grad af kontraktstyring. Nogle kalder det facilities management, andre kalder afdelingen f.eks. Ejendom, Vej og Park men gør det samme.

Styringstrends og evnen til forandring mod bæredygtighed Hvilken betydning har den overordnede nationale styringsstrategi for kommunernes evne til at omstille til bæredygtighed?

7 Styringstrends og evnen til forandring mod bæredygtighed Hvilken betydning har den overordnede nationale styringsstrategi for kommunernes evne til at omstille til bæredygtighed? Hvilken fortolkning af bæredygtighed kan operationaliseres i den kommunale facilities management funktion? Erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt i Albertslund Kommune Case Samarbejde mellem forsker og praksis i fælles forandringsproces.

Albertslund Kommune miljømæssig frontrunner Grønt regnskab siden 1992. Første fuldt miljøcertificerede kommune (EMAS).

8 Albertslund Kommune miljømæssig frontrunner Grønt regnskab siden Første fuldt miljøcertificerede kommune (EMAS). Initiativtager til DOGME-samarbejdet i dag Green Cities. Politisk opbakning til miljø og bæredygtighed i årtier. Tog imod udfordringen til en yderligere kvalificering af bæredygtighedsbegrebet i en facilities management kontekst.

9 Værkstedsforløb i Ejendom, Vej og Park, Albertslund Kommune

10 Processens synlige resultater Udpegning og igangsættelse af vigtige indsatsområder. Data håndtering (understøtter helhedstænkning). Kommunikation i afdelingen og organisationen (samarbejde og understøttelse af kernefunktion). Miljø i hverdagen (alle de små beslutninger). Evalueringspraksis (læring). Det strategiske niveau (porteføljestyring). Udarbejdelse af utopiske fremtidsudkast for et arbejdsliv der rummer bæredygtighedsbegrebet som samfundsmæssig udfordring.

11 Og det mindre synlige Sammentømring af afdelingen og øget kendskab. Til hinandens arbejdsopgaver, viden og kompetencer. Til Grænse- og samarbejdsflader mellem teams i opgaveløsning. En øget bevidsthed. Om konflikten mellem dag til dag opgaver (som altid haster) og det at arbejde langsigtet med udviklingsopgaver. Om begrænset kontrol over rammerne for arbejdet. En vilje til at skabe forandring mod bæredygtighed - men også en frustration over at der ikke sker nok

Refleksioner og teoretiske overvejelser Er der reelt et råderum i den kommunale facilities management afdeling til en refleksiv forandring mod bæredygtighed?

12 Refleksioner og teoretiske overvejelser Er der reelt et råderum i den kommunale facilities management afdeling til en refleksiv forandring mod bæredygtighed? Hvad sker der med embedsmandens faglige vurdering når referencerammen er output målinger og kundetilfredshed? Hvad sker der med begreber som borgeren og common good? Hvilket bæredygtighedsbegreb kan rummes inden for rammerne af facilities management (NPM)?

13 Agenda 21 lidt historik (1992) Kobling mellem bæredygtighed og udvikling og et særligt fokus på kommunernes rolle (kapitel 28). To overordnede strategier. Fej for egen dør grønt regnskab, miljøledelse etc.. (new public management redskaber). Borgerinddragelse grønne råd, agenda centre, offentlige høringer og kvarterløft (netværksstyring / network governance).

14 Bæredygtighed og Facilities Management Fej for egen dør strategien en klassisk facilities management strategi (ressourcestyring). Grønt regnskab. Miljø- og energiledelsessystemer. Key performance indicators. Balanced scorecard. Udfordring at skabe mening, råderum og handling for mennesker inden for rammerne af stive systemer. Eller bryde rammerne?

15 Bryde rammerne? Kan begrebet netværksstyring styrke koblingen mellem medarbejdere, borgere og brugere i arbejdet for bæredygtighed inden for facilities management? Et brud med audits og output-orientering. Fokus på mennesker og den lokale kontekst. Aktører med forskellige baggrunde bidrager til at afgrænse bæredygtighedsbegrebet og tager ejerskab til en søgen efter løsninger.

16 Spørgsmål? Stadig 1½ år til at besvare de mange spørgsmål men jeg tager gerne et par stykker her

Relaterede dokumenter

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda