Kvalitetsrapport

Transkript

1 Kvalitetsrapport Styring og Koordinering Skole, Kultur og Fritid 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Efteruddannelsesindsats... 5 Elevernes resultater Opsamling på handlingsplaner... 6 Anbefalinger i den seneste kvalitetsrapport fra Efteruddannelsesindsats... 6 Inklusion... 6 Elevernes tilstedeværelse... 6 Elevernes resultater... 6 Initiativer efter den seneste kvalitetsrapport fra Efteruddannelsesindsats... 7 Inklusion... 8 Elevernes tilstedeværelse... 9 Elevernes resultater Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Vurdering: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Vurdering: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Vurdering: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Grundskolekarakterer og socioøkonomiske referencer Vurdering: Resultater Afgangskarakterer efter 9. klasse Vurdering: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik Vurdering: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Overgang til ungdomsuddannelse Status for ungdomsuddannelserne

3 Forventninger til fuldførelse af mindst en ungdomsuddannelse Vurdering: Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Fravær Klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning Beskrivelse af det Bornholmske skolevæsen Skolebestyrelsernes udtalelser

4 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Der henvises også til undervisningsministeriets skabelon for den nye kvalitetsrapport, som er fulgt. 2. Sammenfattende helhedsvurdering De handlingsplaner der blev lagt i den seneste kvalitetsrapport fra 2013 er på nuværende tidspunkt blevet fulgt. Der er lagt en plan for efteruddannelsesindsatsen. o Efteruddannelse bliver en stor opgave i de kommende år. Det kan i dette års kvalitetsrapport registreres, at når man ser på den procentdel af timerne som varetages af lærere med kompetence der svarer til linjefag er der et mindre fald, og senest i 2020 skal der være fuld dækning. Inklusion er noget der arbejdes med, og fortsat skal arbejdes med. o Inklusionsprocenten har endnu ikke nået målsætningen på 96 %, men den er stigende, og det kan i dette års kvalitetsrapport registreres at der er sket en markant ændring i indsatsen. Der sker en omlægning fra specialklasser og specialundervisning i mere end 12 lektioner ugentligt til udgifter til understøttende opgaver og specialundervisning i mindre end 12 lektioner ugentligt Elevernes tilstedeværelse er blevet forbedret tydeligt. Elevernes resultater er noget der har været fokus på. Politisk er der vedtaget fokuserede mål på dette felt, og der er planer for opfølgning for den enkelte elev. Dette års kvalitetsrapport viser dog også et behov for at gøre noget ved det generelle niveau, når følgende kan registreres: o Resultaterne i de nationale test opfylder ikke de nationalt vedtagne politiske målsætninger, der kom med den nye folkeskolereform. o De bornholmske skoler præsterer gennemgående enten på eller over niveau, sammenlignet med andre elever med tilsvarende socioøkonomiske baggrund. o Afgangskaraktererne ligger lidt under landsgennemsnittet, svarende til at Bornholms sociale sammensætning afviger fra landsgennemsnittet med en typisk mindre uddannelsesgrad. 4

5 o Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik er lavere end landsgennemsnittet og desuden faldende. o Andre markante resultater vedrører overgangen til ungdomsuddannelser. Her arbejder Bornholms Regionskommune aktuelt sammen med Campus Bornholm om at udvikle overgangen i regi af Ny Nordisk Skole. Udgangspunktet er stadigt at nå målet om 95 % der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse og her kan det registreres, at andelen af elever der går i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse er steget markant i 2013, og ligger klart over landsgennemsnittet. På den baggrund er der to anbefalinger i dette års kvalitetsrapport: Der skal gøres en stor indsats for efteruddannelse af lærerne i flere linjefag. Der skal arbejdes med en mere systematisk opfølgning på de tre mål for dygtigere elever. Anbefalinger i denne kvalitetsrapport Efteruddannelsesindsats Det anbefales, at der i den kommende skolestruktur følges op på den lokale kompetenceplan. At der i årene ind til 2020 løbende gøres en massiv indsats for efteruddannelse i linjefag, og at der i dialog med skolerne løbende sikres en højere grad af undervisningstimer med kompetencedækning. Elevernes resultater Det anbefales, at der arbejdes mere systematisk med opfølgning på de tre mål for dygtigere elever: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne og læse i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 5

6 3. Opsamling på handlingsplaner Anbefalinger i den seneste kvalitetsrapport fra 2013 Efteruddannelsesindsats Det anbefales, at der i dialog med skolerne laves målsætninger for reduktionen i kategorien ufuldstændig linjefagskompetence, herunder hvad der kan håndteres i skolernes planlægning og hvad der fordres af efteruddannelse. Inklusion Det anbefales at skolerne arbejder målrettet med inklusion, og at indsatsen sigter mod at øge inklusionsprocenten, således at Bornholm kan opfylde den nationale målsætning om en inklusionsprocent på 96 ved udgangen af Elevernes tilstedeværelse Det kan anbefales, at nedbringelse af det ulovlige fravær gøres til et tema på forårets dialogmøder i 2014 med skolebestyrelse og ledelser. Endvidere kan det anbefales, at inddrage skolebestyrelserne ved at bede om redegørelse for hvilke konkrete tiltag man på skolen har besluttet for at nedbringe fraværet. Elevernes resultater Det anbefales, at kommunalbestyrelsen finder en fokuseret målsætning for de bornholmske elevers indsats i arbejdet med implementering af ny lov for folkeskole. Både karakterresultater og testresultater angiver at der er behov for en fokuseret indsats, med plads til forbedringer. 6

7 Initiativer efter den seneste kvalitetsrapport fra 2013 Efteruddannelsesindsats Målsætninger for reduktionen i kategorien ufuldstændig linjefagsuddannelse er blevet udarbejdet i 2014/2015 i forbindelse med udarbejdelse af lokal kompetenceplan og planlægning af ny forøget uddannelsesindsats, hvor målet er opfyldelse af kravet om fuld kompetencedækning, således at al undervisning i folkeskolen fra 2020 sker med lærere der har linjefagskompetence. 7

8 Initiativer efter den seneste kvalitetsrapport fra 2013 Inklusion Inklusion har været et systematisk element i skolechefens besøgsrunde i foråret Alle skolerne har fokus på inklusion. LP-modellen er nu indarbejdet som en del af skolernes sprogbrug. Skolerne er ikke længere en del af det nationale LP-samarbejde, men LP-modellen rummer en systematik som anvendes og indgår i proceduren for PPR-indstillinger. Nye initiativer: Hans Rømer Skolen har et inklusionsudvalg, der har gennemført studiebesøg på naboskolerne. På denne baggrund er der udarbejdet principper, hvorefter der ikke oprettes nye specialklasser og dermed ekskluderes færre elever. Støtteindsatsen søges udviklet mere fleksibelt og i højere grad rettet mod læringen og i mindre grad mod elevernes cpr.-nr.. Skolen har haft temadag om class room management mv. Formålet med denne indsats er, at styrke det inkluderende læringsmiljø for alle børn gennem en styrket pædagogisk ledelse. Paradisbakkeskolen har udviklet et nyt koncept for støttetildeling, der styres af et visitationsudvalg med inklusionsvejledere og ledelse. Arbejdet med at udvikle E-klasser er fortsat, hvor den ene E-klasse er et tilbud der indebærer at den enkelte elev fysisk befinder sig i to klasser, både E-klassen med undervisning tilpasset den enkelte eleves særlige indlæringsbehov og i sin normalklasse. Der arbejdes med et udvidet lærersamarbejde hvor lærerne overværer hinandens undervisning, for at være ekstra øjne på elevens særlige behov. Skole Nord har i stedet for at oprette nye specialklasser taget andre initiativer. Der er 2 h-hold for elever med særlige behov, som i perioder eller enkelte fag har brug for specifik faglig undervisning. Der er arbejdet med udeskole under parolen, at de udad reagerende elever lærer bedst, hvor der er højt til himlen. Ligeledes har der været fokus på læringsstile, cooperativ learning og udelæring, netop for at have alternative læringsmodeller for at få større inklusion. Rønneskolen har lavet en konkret handleplan for inklusion, der f.eks. indeholder opmærksomhed på hvordan man taler med og om hinanden. Inklusionstiltagene evalueres løbende. Arbejdet i Ressourcecenter tager udgangspunkt i både elevernes styrker og bekymringer, hvilket styrker inklusionen. Kildebakken har i arbejdet med elevernes inklusion i samfundet med succes øvet de ældste elever i at blive selvtransporterende. Skolen har i dette skoleår været med i et projekt venskaber i samarbejde med Dansk Handicap og Østre skoles specialklasse. Fokus er på venskaber væk fra skolerne. Det har været et fantastisk projekt. Kildebakken anvender ipads som et middel til inklusion. 8

9 Initiativer efter den seneste kvalitetsrapport fra 2013 Elevernes tilstedeværelse Fravær har været et systematisk element i skolechefens besøgsrunde i foråret Alle skolerne har fokus på problematikken, samt faste procedurer for skole-hjem-samarbejdet om fravær. Der er sket et fald i fraværet, og især det ulovlige fravær er ifølge fraværsregistreringerne i TEA faldet markant. Nye initiativer: Paradisbakkeskolens bestyrelse har haft det som et temapunkt. En særlig problemstilling har været enkelte elever, der har meget højt fravær. Der afholdes netværksmøder med ledelse, lærere, familie og indkaldes relevante ressourcepersoner. Der har været behov for at tilbyde tilpasset undervisning til eleverne uden for klassen. Skole Nord har revideret retningslinjerne for gennemgang af elevernes fravær. Skole Nord havde i forvejen kommunens laveste fravær i skoleåret 2012/2013. Der er fokus på enkelte elever med et meget højt fravær. Der samarbejdes med skole-dagtilbudsrådgiver og psykolog omkring nedbringelse af fravær. For ganske få elever er der udarbejdet underretning til Center for Børn og familie. Rønneskolen og Hans Rømer Skolen havde i nogle af kommunens laveste fravær, og har derfor fortsat deres hidtidige indsats og bragt fraværet yderligere ned. Heldagsskolen har haft fokus på hvordan fravær registreres af personalet, hvilket har rykket fordelingen af forskellige typer fravær. En særlig udfordring er elever med stort fravær, hvor forældrene støtter fraværet. På Kildebakken har skolebestyrelsen haft fravær som et indsatsområde igennem hele året og haft det som fast punkt på skolebestyrelsesmøderne, og vurderer at denne opmærksomhed er en af årsagerne til det tydelige fald i fravær. Et andet nyt initiativ der er blevet arbejdet med er, at de ældste elever er blevet mere selvtransporterende. Dette vurderes også at have bidraget til den positive udvikling med mindre fravær. Ungdomsskolen har på 10.klasse indført et 3-samtale-princip. 1. Samtale er ved 5 % hvor forældrene orienteres og der laves aftaler omkring fraværet. 2. Samtale sker med deltagelse af forældre, leder og uu-vejleder. Det drøftes hvorvidt elever har valgt det rigtige skoletilbud. Evt. hjælpeforanstaltninger aftales og konsekvenser ved fortsat fravær aftales. 3. Samtale om iværksættelse af de aftalte konsekvenser. 9

10 Initiativer efter den seneste kvalitetsrapport fra 2013 Elevernes resultater Kommunalbestyrelsen har i skoleåret 2013/2014 arbejdet med implementering af ny lov for folkeskole. Maj 2014 vedtog kommunalbestyrelsen at have fokus på 3 mål for folkeskolen på Bornholm: Alle børn skal lære så meget de kan læsning. Alle børn skal lære så meget de kan matematik. En folkeskole for alle 96 % af eleverne skal inkluderes i de almene klasser. De faglige mål i læsning og matematik er omsat til konkrete målsætninger i de nationale mål for testresultater. Med kommunalbestyrelsens plan for de 3 mål, er der vedtaget handlingsprocedurer for evaluering af den enkelte elevs resultater. 10

11 4. Mål og resultatmål 4.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 11

12 4.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Mål i 2013/14 Inklusion indsats i henhold til målsætningerne i politikken for inkluderende læringsmiljøer (færre børn ekskluderes, effektiv ressourceanvendelse, øget kvalitet i inklusionen, udvikling af en inkluderende pædagogik). Udvikle og anvende LP - modellen systematisk i skolerne. Mål for højere præstationer i læsning ved folkeskolens afgangsprøve. Samarbejde med erhvervslivet herunder First Lego League. Udvikling af forslag til linjer i skolernes overbygning. Inklusion (Bornholm skal nå den nationale målsætning, om senest i 2015 at have inkluderet 96 % af eleverne ). Indikatorer på inklusion 2013/14 Færre børn udskilles i skoleåret 2013/2014 til specialundervisning, i specialklasser og specialskoler end i skoleåret 2012/2013. o Antallet af elever i specialklasser i skoleåret 2013/2014 falder i forhold til skoleåret 2012/2013 o Antallet af pladser på Heldagsskolen reduceres til 58 pladser. Andelen af elever med henvisning til specialundervisning er lavere i skoleåret 2013/2014 end i skoleåret 2012/2013 (antal henvisninger/antal skoleelever). Den gennemsnitlige indskrivningstid for AKT-eleverne i Heldagsskolen nedbringes i forhold til skoleåret 2012/2013. Der er i skoleåret 2013/2014 et fald i det bekymrende og ulovlige fravær for skoleelever i forhold til niveauet i 2012/2013 (målt ved de samlede antal fraværsdage/antal skoledage). Antallet af forældreklager til det centrale klagenævn for specialundervisning, hvor der gives medhold, stiger ikke i forhold til skoleåret 2012/2013. Udgifterne til specialundervisningen holdes indenfor den økonomiske ramme (specialtaxameteret samt specialskolerne). Andelen af elever der har modtaget specialundervisning, (enkeltintegreret støtte, specialklasse eller specialskole), der går i gang med en ungdomsuddannelse er større end i skoleåret 2012/

13 Mål i 2014/15 Fremadrettet vil der være fokus på: Inklusion Læsning Matematik Åben skole og partnerskaber Indikatorer på inklusion 2014/15 Færre børn udskilles i skoleåret 2014/2015 til specialundervisning, i specialklasser og specialskoler end i skoleåret 2012/2013. o Antallet af elever i specialklasser i skoleåret 2014/2015 falder i forhold til skoleåret 2013/2014. Andelen af elever med henvisning til specialundervisning er lavere i skoleåret 2014/2015 end i skoleåret 2013/2014 (antal henvisninger/antal skoleelever). Der er i skoleåret 2014/2015 et fald i det bekymrende og ulovlige fravær for skoleelever i forhold til niveauet i 2013/2014 (målt ved de samlede antal fraværsdage/antal skoledage). Antallet af forældreklager til det centrale klagenævn for specialundervisning, hvor der gives medhold, stiger ikke i forhold til skoleåret 2013/2014. Udgifterne til specialundervisningen holdes indenfor den økonomiske ramme (specialtaxameteret samt specialskolerne). Andelen af elever der har modtaget specialundervisning, (enkeltintegreret støtte, specialklasse eller specialskole), der går i gang med en ungdomsuddannelse er større end i skoleåret 2013/2014. Indikatorer på læsning og matematik 2014/15 Der kan i de nationale test konstateres en udvikling mod opfyldelse af alle 3 nationale mål. o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Indikatorer på åben skole og partnerskaber 2014/15 Der er indgået partnerskabsaftaler med Ungdomsskolen. Der er indgået partnerskabsaftaler med Musik- og Billedskolen. Der er indgået partnerskabsaftaler med virksomheder eller foreninger. 13

14 5. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Kvalitetsrapporten skal belyse resultaterne fra de nationale test, som er omfattet af tavshedspligt. Der er kun adgang til at få oplysninger om testresultater m.v. hvis de pågældende har brug for disse som et led i opgavevaretagelsen. Som en del af kvalitetsrapport er der udarbejdet et fortroligt tillæg til kommunalbestyrelsen som rummer resultaterne for hver enkelt skole. Endvidere er der udarbejdet fortrolige overblik over udviklingen i testresultater for de enkelte skoler, af hensyn til skolernes opgavevaretagelse. At oplysningerne er fortrolige medfører at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelser, ansatte i den kommunale forvaltning og kommunalbestyrelsen kun kan få oplysninger der er et led i opgavevaretagelsen og at der er tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Omtale af oplysningerne skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de tavshedsbelagte oplysninger ikke må bringes. Vurderinger af målopfyldelsen og udviklingen er obligatorisk, men skal ske på en vis, hvor rangordning af de enkelte elever, klasser, skoler eller kommuner ikke kan forekomme. Der aflægges hvert år nationale test i dansk på anden, fjerde, sjette og ottende årgang, medens der i matematik aflægges nationale test på tredje og sjette årgang. Testresultaterne bearbejdes ud fra en kriteriebaseret skala, som måler elevernes dygtighed i forhold til faglige kriterier. 14

15 5.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Nedenfor ses en oversigt over de samlet set 6 årgangstest, og i hvor stor en del af disse det er muligt at konstatere at 80 % af de testede elever der er gode. Det opgøres også hvorvidt andelen af elever som er gode er steget i 2013/2014 sammenlignet med de tilsvarende testresultater på samme alderstrin i 2011/2012. På fødeskoler er der kun 5 nationale test, da dansk for ottende klasse sker på overbygningsskolen. Vurdering: Bornholm lever på nuværende tidspunkt ikke op til denne målsætning, og set over de seneste tre år er resultatet faldet lidt på Bornholm, medens det på landsplan er blevet løbende forbedret. Typisk opfylder skolerne kravet i en enkelt test for skoleåret 2013/2014, og i godt halvdelen af testene er der en positiv udvikling når man sammenligner testresultatet i 2013/2014 med testresultaterne i 2011/

16 5.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Nedenfor ses en oversigt over de samlet set 6 årgangstest, og i hvor stor en del af disse det er muligt at konstatere at andelen af de allerdygtigste elever er stigende. På fødeskoler er der kun 5 nationale test, da dansk for ottende klasse sker på overbygningsskolen. Vurdering: Bornholm lever på nuværende tidspunkt ikke helt op til denne målsætning, og set over de seneste tre år er andelen af de allerdygtigste elever faldet lidt på Bornholm, medens det på landsplan er blevet løbende forbedret. I nogle af testene går det på Bornholm lidt fremad og i andre noget tilbage. Typisk går det lidt fremad for skolerne i et par test og noget tilbage i de øvrige test når man sammenligner testresultatet i 2013/2014 med testresultaterne i 2011/2012. Hvorvidt der bliver flere dygtige elever er lidt springende, med en tendens til at der sker et fald så målsætningen om at kunne konstatere en stabil vækst i andelen af de allerdygtigste elever mangler at blive opfyldt. 16

17 6. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 6.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Nedenfor ses en oversigt over de samlet set 6 årgangstest, og i hvor stor en del af disse det er muligt at konstatere at andelen af elever med de dårligste resultater er faldende. På fødeskoler er der kun 5 nationale test, da dansk for ottende klasse sker på overbygningsskolen. Vurdering: Målsætningen om at reducere andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund er på sin vis dobbelt: dels en målsætning om at få reduceret betydningen af forældrenes sociale baggrund (målt som længden på forældrenes uddannelse). dels en målsætning om at reducere andelen af elever med dårlige resultater. Bornholm lever på nuværende tidspunkt ikke op til denne målsætning, og set over de seneste tre år er andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik vokset lidt på Bornholm, medens det på landsplan er blevet løbende forbedret. 17

18 Gennemslagskraften af den sociale baggrund er ligeledes fortsat tydelig på Bornholm, og der er ingen positiv udvikling. Generelt er der tale om at den sociale baggrund (målt som længden på forældrenes uddannelse) spiller en afgørende rolle for hvor hyppigt eleverne opnår dårlige resultater. I en enkelt af testene går det på Bornholm lidt fremad og i resten noget tilbage. Typisk går det lidt fremad for skolerne i en, to til tre test og noget tilbage i de øvrige test når man sammenligner testresultatet i 2013/2014 med testresultaterne i 2011/2012. Hvorvidt der bliver færre elever med de dårligste resultater er lidt springende, med en tendens til at der sker en vækst i antallet af elever med dårlige resultater så målsætningen om at kunne konstatere et stabilt fald i andelen af de allerdårligste elever mangler at blive opfyldt 7. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 7.1. Elevernes trivsel skal øges Resultaterne af den obligatoriske trivselsmåling efter nationale standarder skal fremgå af kvalitetsrapporten. Kravet om trivselsmålinger efter nationale standarder træder i kraft i skoleåret 2014/2015 og der findes ikke datamateriale til denne kvalitetsrapport der dækker skoleåret 2013/

19 8. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Grundskolekarakterer og socioøkonomiske referencer. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels set i hver prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer. Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomiske referencer for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Der foreligger endnu ikke beregninger for skoleåret 2013/2014. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan du læse meget mere om den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer. Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9.kasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakterer er højere eller lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre/dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakterer og den socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrund. De med (*) markerede karakterer-forskelle er her fremhævet med farver. Er forskellen over det forventede er feltet grønt, er forskellen under det forventede er feltet rødt. 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 Vurdering: De bornholmske skoler præsterer gennemgående enten på eller over niveau, sammenlignet med andre elever med tilsvarende socioøkonomisk baggrund. I skoleåret 2012/2013 havde: Hans Rømer Skolen fem resultater i de bundne prøver der lå over det forventelige niveau, og et gennemsnit over det forventelige, samt to resultater i udtræksfagene der lå over det forventelige. Paradisbakkeskolen tre resultater i de bundne prøver der lå over det forventelige niveau, og et gennemsnit over det forventelige. Rønneskolen et resultat i udtræksfagene der lå under det forventelige niveau. Skole Nord to resultater i udtræksfagene der lå over det forventelige niveau. I gennemsnit over perioden 10/11 11/12 12/13 var der på: Hans Rømer Skolen to resultater over det forventelige niveau. Paradisbakkeskolen to resultater over det forventelige niveau og et resultat under det forventelige. Rønneskolen to resultater over det forventelige niveau og et gennemsnit over det forventelige. Skole Nord fem resultater over det forventelige niveau og et gennemsnit over det forventelige. 24

25 Resultater Afgangskarakterer efter 9. klasse 25

26 Vurdering: Med det formål at give en vurdering af hele skolevæsenet, af de enkelte afdelinger og af udviklingen i karakterniveauet på Bornholm er flg. lagt til grund for vurderingen: En vurdering af det bornholmske gennemsnit sammenlignet med det øvrige Danmark En vurdering af variationsbredden i de bornholmske resultater. En vurdering af resultater på enkelte skoler, der afviger meget fra gennemsnittet. En vurdering af det bornholmske gennemsnit sammenlignet med det øvrige Danmark. De bornholmske elever præsterer generelt i området 3,8 til 7,8 i hovedfagene dansk og matematik. Åvangsskolen og Paradisbakkeskolen trækker lidt nedad, medens Søndermarksskolen og Skole Nord trækker lidt opad. Der er tale om en stor variationsbredde og samlet er det gennemsnitlige præstationer, hvor tendensen i forhold til sidste år er en lille stigning i standpunktskarakterer og et lille fald i prøvekarakterer. I dansk læsning præsterer eleverne i området mellem 5,1 og 7,0. Det vurderes som tilfredsstillende og gennemsnitligt i forhold til resten af landet. De bornholmske elever præsterer generelt i området 3,7 til 8,5 i sprogfagene, der fordeler sig på bedre karakterer i forhold til De bornholmske elever præsterer generelt i området 4,0 til 8,5 i naturfagene, der fordeler sig på bedre karakterer i forhold til I de humanistiske fag præsterer eleverne generelt i områder 5,8 8,6, der fordeler sig på bedre karakterer i forhold til En vurdering af variationsbredden i de bornholmske resultater. Variationsbredden er generelt lille og præstationerne ensartet i alle fag. I dansk/matematik som alle skal til prøve i, præsterer skolerne primært gennemsnit i intervallet 6,0 7,9 medens ca. en tredjedel af gennemsnittene ligger under 6,0. Sprogfag, naturfag og de øvrige humanistiske fag har en lidt større variationsbredde. Skolerne har i godt halvdelen af tilfældene gennemsnit i intervallet 6,0 7,9 medens de øvrige karaktergennemsnit både fordeler sig i intervallet under 6,0 og over 8,0. Forskelle mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer. Der forekommer en række generelt mindre variationer mellem standpunktskarakter og prøvekarakterer. Et gennemgående træk er dog, at prøvekarakteren typisk er lavere end standpunktskarakteren. Enkelte steder er der variationer på 2-3 karakterpoint, men de fleste steder er variationen mindre end et enkelt karakterpoint. 26

27 Generel vurdering Det generelle niveau i 2014 på Bornholm ved FSA i forhold til landets gennemsnitskarakterer er en anelse lavere, omkring 0,4 pointkarakterer lavere. Dette kan i et vist omfang tilskrives socioøkonomiske forhold jævnfør denne opgørelse. 27

28 9. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. 28

29 Vurdering: De bornholmske skoler lever ikke op til målsætningen om at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 2 i dansk og matematik. Andelen af elever der forlader folkeskolen med mindst 2 i dansk og matematik ligger under landsgennemsnittet, og er endvidere faldende. Andelen varierer lidt mellem almindelige folkeskoleafdelinger, og hyppigt er det drengene der ligger lavest. Fra skoleåret 2014/2015 er kommunerne forpligtet til at oprette en særlig 10.-klasselinje til elever der gerne vil på en erhvervsuddannelse, men ikke er kommet ud af 9.-klasse med det adgangsgivende gennemsnit på 2 i dansk og matematik. Dette tilbud vurderes på baggrund af de hidtidige resultater at være relevant på Bornholm. 29

30 10. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Overgang til ungdomsuddannelse. Indikatoren overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder og overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen der efter henholdsvis 3 og 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. Bemærk i øvrigt at når overgangen efter 3 måneder typisk er under 50 % skyldes det, at en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Bornholm adskiller sig ikke markant i forhold til det øvrige land for overgangen til ungdomsuddannelser. En større andel end landsgennemsnittet starter på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, medens en lidt mindre andel end landsgennemsnittet er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Bemærkelsesværdig er især stigningen i 2013 for andelen af unge der efter tre måneder er i gang med en ungdomsuddannelse. 30

31 Status for ungdomsuddannelserne. Indikatoren ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. beskriver: andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse. andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren for fuldførelse angiver hvor stor en andel af elever i 9. klasse, som har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Udviklingen på Bornholm afviger her positivt fra landsgennemsnittet når vi ser på den aktuelle status. Der er en lidt større andel der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 9 måneder og en tilsvarende lavere andel i rest-kategorien ikke påbegyndt. Bemærkelsesværdig er især, at der over et 6-årigt perspektiv er en klar stigning i andelen af elever der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. 31

32 Forventninger til fuldførelse af mindst en ungdomsuddannelse. Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Ifølge Undervisningsministeriets profilmodel er forventningerne over et 25-årigt perspektiv, at der kun er en restgruppe på 6,4 %, og at de øvrige 93,6 % af de bornholmske 9. klasseelever fra årgang 2013 har gennemført mindst en ungdomsuddannelse: Modellen er ikke enkel, men som det ses er gruppen Uden kompetencer 6,4 %. 32

33 Vurdering: Bornholms Regionskommune har siden foråret 2014 sammen med Campus Bornholm haft et udviklingsprojekt i regi af Ny Nordisk Skole, der etablerer tilbud til folkeskolen med henblik på opfyldelse af 95 % målsætningen. Bornholm har endnu ikke nået målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, men er med 93,6 % godt på vej og den samlede udvikling er positiv. 33

34 11. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Her beskrives eventuelle fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren samt de tilhørende indikatorer for kommunens skolevæsen. Nedenfor behandles kompetencedækning og inklusion, da det vil være de fokuspunkter, der kommer til at gælde i de førstkommende år. Endvidere beskrives fravær der har været et kommunalt fokuspunkt i skoleåret 2013/ Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Alle uddannede lærere har en almen undervisningskompetence, men ikke nødvendigvis kompetence i form af et linjefag eller tilsvarende. Fra 2020 skal der være fuld kompetencedækning, og de mål der er aftalt mellem regeringen og KL er at i 2016 skal man have 85 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer og i 2018 er målet 90 %. Bornholm ligger som helhed på en dækningsgrad der svarer til landsgennemsnittet, medens dækningsgraden i 2013/2014 gik opad på landsplan, gik den nedad på Bornholm. 34

35 Der er endvidere tydelige forskelle mellem de forskellige fags dækningsgrad. 35

36 Ser man på de enkelte årganges dækningsgrad er det tydeligt at spørgsmålet om linjefag på Bornholm er prioriteret lavere på mellemtrinet og prioriteret højere i overbygningen. I kvalitetsrapporten for 2012/2013 blev det anbefalet at der i dialog med skolerne skulle laves målsætninger for reduktion i kategorien ufuldstændig linjefagskompetence. Disse mål er blevet udarbejdet i 2014/2015 der er blevet aftalt målsætninger med de enkelte skoler og kommunen har udarbejdet en foreløbig lokal kompetenceplan som basis for uddannelsesindsatsen. Der er behov for en massiv uddannelsesindsats i de kommende år, og dette er der lagt planer for. 36

37 11.2. Inklusion Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Inklusionsgraden på Bornholm ligger lidt under landsgennemsnittet, men er lige som i det øvrige land stigende. Datakilden er beregninger foretaget af styrelsen for It og læring på basis af tal fra Danmarks Statistik og svarer med mindre variationer til det der kan beregnes ud fra skolernes oplyste elevtal. En anden måde at belyse inklusionen på er, at se på udviklingen i eksklusionen. Indikatoren antal elever der modtager specialundervisning i alt beskriver, hvor stor en andel af eleverne der modtager specialundervisning i normalklasser og specialklasser. Her kan man iagttage et tydeligt skifte på Bornholm, hvor der sker en omlægning fra til specialklasser og specialundervisning i mere end 12 lektioner ugentligt udgifter til understøttende opgaver og specialundervisning i mindre end 12 lektioner ugentligt 37

38 Det er værd at bemærke, at det registrerede behov for specialundervisning vokser med klassetrinene, og at der er en tydelig kønsforskel. 38

39 11.3. Fravær Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Datakilden er styrelsen for It og læring og svarer med mindre variationer til det datagrundlag der kan trækkes fra kommunens elevadministrative system TEA for 2013/2014. Der er dog væsentlige forskelle vedrørende ulovligt fravær i 2012/2013, der ifølge styrelsen kun var 0,9 %, men ifølge det elevadministrative system TEA var 2,8 % Fraværet på Bornholm ligger fortsat over landsgennemsnittet, men er generelt faldet. Der er dog en registreringsforskel vedrørende det ulovlige fravær der var fokuspunkt i 2013/2014. Ifølge TEA er der et fald i både det ulovlige fravær og det totale fravær. 39

40 12. Klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning Der har i skoleåret 2013/2014 været fire klager til klagenævnet, der er behandlet i det daværende Børne og skolesekretariat. I tre af sagerne fik klageren ikke medhold. I den fjerde klage blev det vurderet at procedurerne i BRK ikke var tilfredsstillende. Der er efterfølgende blevet strammet op på disse procedurer. Der var ingen klager i de tidligere skoleår, og dermed har skolevæsnet ikke kunne leve op til målsætningen om at der ikke må ske en stigning i antallet af klager til klagenævnet. 40

41 13. Beskrivelse af det Bornholmske skolevæsen Kvalitetsrapport 2.0 rummer ikke de samme krav til beskrivelse af skolevæsnet som tidligere. I overgangen mellem kvalitetsrapport 2.0 og kvalitetsrapport 1.0 er der et supplerende tillæg med beskrivelse af det bornholmske skolevæsen inklusiv de enkelte skolers bidrag. 14. Skolebestyrelsernes udtalelser Skolebestyrelsernes udtalelser indgår som en del af de enkelte skolers bidrag. 41