UDEVA årsrapport 2014

Transkript

1 UDEVA årsrapport 2014 Region Hovedstaden UDEVA årsrapport 2014 Evaluering af kliniske uddannelsesforløb for sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og social- og sundhedsassistentelever Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

2 UDEVA årsrapport 2014 Evaluering af kliniske uddannelsesforløb for sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og social- og sundhedsassistentelever Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Center for HR, Uddannelse, Region Hovedstaden Evalueringskonsulent Malene Bjældager Evalueringskonsulent Kirsten Hindsholm Specialkonsulent M. Zubair Butt Hussain Enhedschef Marie Fuglsang Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden, april 2014 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: Fotograf: Klaus Sletting 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé 6 1 Om undersøgelsen Baggrund Formål Metode 11 2 Læsevejledning til resultater 16 3 Bioanalytiker Fordeling af besvarelser Grundstammen af spørgsmål Modulspecifikke spørgsmål Tabeller og figurer 20 4 Ergoterapeut Fordeling af besvarelser Grundstammen af spørgsmål Modulspecifikke spørgsmål Tabeller og figurer 30 5 Fysioterapeut Fordeling af besvarelser Grundstammen af spørgsmål Modulspecifikke spørgsmål Tabeller og figurer 40 6 Jordemoder Fordeling af besvarelser Grundstammen af spørgsmål Forløbsspecifikke spørgsmål Tabeller og figurer 51 7 Klinisk diætist Fordeling af besvarelser Grundstammen af spørgsmål Modulspecifikke spørgsmål 60 3

4 7.4 Tabeller og figurer 61 8 Radiograf Fordeling af besvarelser Grundstammen af spørgsmål Modulspecifikke spørgsmål Tabeller og figurer 70 9 Social- og sundhedsassistent Fordeling af besvarelser Grundstammen af spørgsmål Periodespecifikke spørgsmål Tabeller og figurer Sygeplejerske Fordeling af besvarelser Grundstammen af spørgsmål Modulspecifikke spørgsmål Tabeller og figurer Sygeplejerske modul Antal besvarelser Spørgsmål med lukkede svarkategorier Åbne kommentarfelter Tabeller og figurer Bilag 102 Bilag 1a. Spørgsmål: Bioanalytikerstuderende, grundstammen 103 Bilag 1b. Spørgsmål: Bioanalytikerstuderende, modulspecifikke 105 Bilag 2a. Spørgsmål: Ergoterapeutstuderende, grundstammen 106 Bilag 2b. Spørgsmål: Ergoterapeutstuderende, modulspecifikke 108 Bilag 3a. Spørgsmål: Fysioterapeutstuderende, grundstammen 109 Bilag 3b. Spørgsmål: Fysioterapeutstuderende, modulspecifikke 111 Bilag 4a. Spørgsmål: Jordemoderstuderende, grundstammen 113 Bilag 4b. Spørgsmål: Jordemoderstuderende, forløbsspecifikke 115 Bilag 5a. Spørgsmål: Klinisk diætist-studerende, grundstammen 116 Bilag 5b. Spørgsmål: Klinisk diætist-studerende, modulspecifikke 118 Bilag 6a. Spørgsmål: Radiografstuderende, grundstammen 119 Bilag 6b. Spørgsmål: Radiografstuderende, modulspecifikke 121 4

5 Bilag 7a. Spørgsmål: SOSU-assistentelever, grundstammen 123 Bilag 7b. Spørgsmål: SOSU-assistentelever, periodespecifikke 124 Bilag 8a. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, grundstammen 125 Bilag 8b. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, modulspecifikke 127 Bilag 9a. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, modul 14, spørgsmål Bilag 9b. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, modul 14, spørgsmål

6 Resumé Resumé Denne årsrapport samler op på UDEVA resultaterne for år Rapporten er baseret på i alt spørgeskemabesvarelser fra studerende og elever, som er indgivet i kalenderåret Om undersøgelsen UDEVA er en løbende evaluering af kliniske uddannelsesforløb i Region Hovedstaden for sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og social- og sundhedsassistentelever. Evalueringen omfatter uddannelserne til bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, klinisk diætist, radiograf, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. Det overordnede formål med UDEVA er at indsamle viden om de studerendes/elevernes vurderinger og oplevelser af deres kliniske forløb, for på den baggrund at kvalificere uddannelserne. Evalueringen gennemføres med brug af elektroniske spørgeskemaer, som de studerende og eleverne besvarer ved afslutningen af deres kliniske forløb. Der er et særskilt spørgeskema til hver enkelt uddannelse. Spørgeskemaerne er opbygget med en grundstamme på ca. 22 spørgsmål samt ca. 3 specifikke spørgsmål vedrørende læringsudbyttet/læringsmålet for det enkelte modul/praktikperiode. Alle spørgsmål vurderes på svarskalaer fra 1 til 5, hvor 1 er mest negativt, og 5 er mest positivt. Derudover er der i spørgeskemaerne åbne kommentarfelter, hvor de studerende/eleverne har mulighed for at skrive fritekst. Positive vurderinger for alle uddannelser De sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og eleverne giver generelt spørgsmålene om deres kliniske forløb vurderinger i den positive ende af svarskalaen fra 1 ( uenig ) til 5 ( enig ), hvor en høj score er udtryk for en positiv vurdering. For uddannelserne samlet set spænder gennemsnitsscoren på grundstammen af spørgsmål fra 3,0 på det lavest placerede spørgsmål til 4,9 på det højest placerede spørgsmål. De studerende og eleverne vurderer hovedparten af spørgsmålene med gennemsnitsscorer på 4 eller derover. Af Tabel 1 herunder fremgår det, inden for hvilket spænd gennemsnitsscoren på spørgsmålene ligger for de enkelte uddannelser. Tabel 1 Uddannelse Gennemsnitsscore på det lavest placerede og det højest placerede spørgsmål i grundstammen for de enkelte uddannelser Laveste gennemsnitsscore Højeste gennemsnitsscore Bioanalytiker 3,2 4,8 Ergoterapeut 3,7 4,7 Fysioterapeut 4,2 4,9 Jordemoder 3,0 4,8 Klinisk diætist 4,2 4,9 Radiograf 3,4 4,8 SOSU-assistent 4,0 4,8 Sygeplejerske 4,0 4,7 6

7 Resumé Tendenser på tværs af uddannelser For alle uddannelser er der et spørgsmål, som omhandler de studerendes/elevernes samlede oplevelse af deres kliniske forløb. Spørgsmålsformuleringen varierer lidt fra uddannelse til uddannelse. På tværs af uddannelser vurderer de studerende og eleverne spørgsmålet om deres samlede oplevelse af deres kliniske forløb med gennemsnitlige svarscorer på mellem 4,4 og 4,8 (se Tabel 2). Spørgsmålet ligger derfor blandt de højest placerede spørgsmål i spørgeskemaerne. Tabel 2 Gennemsnitsscore på spørgsmål om samlet oplevelse Uddannelse Spørgsmålsformulering Gennemsnit 2014 Bioanalytiker Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb 4,5 Ergoterapeut Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb 4,5 Fysioterapeut Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb 4,7 Jordemoder Alt i alt har jeg haft et godt klinisk uddannelsesforløb 4,5 Klinisk diætist Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb 4,8 Radiograf Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb 4,6 SOSU-assistent Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit praktikforløb 4,5 Sygeplejerske Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit forløb i klinikken 4,4 Derudover er der en tendens til, at de studerende og eleverne giver relativt høje svarscorer på spørgsmålet om at føle sig velkommen på det kliniske undervisningssted ved forløbets start og spørgsmålet om at have ydet sit bedste for at få et velfungerende forløb i klinikken. Der er en tendens til, at spørgsmålet om sammenhæng mellem henholdsvis den teoretiske undervisning på uddannelsesinstitutionerne og de kliniske forløb er blandt de mindst positivt vurderede spørgsmål i spørgeskemaet. Dette gælder dog med undtagelse af de jordemoderstuderende, hvor samme spørgsmål ligger relativt højt placeret. Ydermere er der for nogle uddannelser et spørgsmål om, hvorvidt arbejdet med portfolio har understøttet de studerendes læring. Disse spørgsmål ligger også blandt de lavest placerede spørgsmål i spørgeskemaerne. Kommentarer på tværs af uddannelser For de seks uddannelser, der indgår i UDEVA fra 2014, er de studerendes kommentarer i spørgeskemaerne afrapporteret i årsrapporten. Det gælder således uddannelserne til bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, klinisk diætist og radiograf. I de åbne kommentarfelter giver mange af de studerende udtryk for, at de samlet set har haft positive oplevelser med at være i kliniske undervisningsforløb. I forhold til introduktionen i klinikken er der blandt andet kommentarer fra de studerende om, at de har haft en god opstart med tilstrækkelig information. Nogle oplever dog, at de har fået informationerne om deres kliniske forløb for sent. Derudover er der flere studerende, som oplever, at der ikke var en tilstrækkelig forventningsafstemning i starten af forløbet. I de åbne kommentarfelter vedrørende de kliniske undervisere/vejledere skriver flere af de studerende, at det er vigtigt med engagerede kliniske undervisere/vejledere. Mange giver udtryk for 7

8 Resumé en stor tilfredshed med den vejledning, de har modtaget. Samtidig er der flere studerende, som har oplevet ikke at have nok tid sammen med deres kliniske vejledere/undervisere, fordi vedkommende ikke har været til stede i den studerendes forløb i tilstrækkeligt omfang. I kommentarfelterne omhandlende læringsmiljøet skriver flere studerende, at de har oplevet imødekommende personale og et godt læringsmiljø på det kliniske undervisningssted. Nogle oplever, at de i passende omfang er blevet udfordret, mens andre har savnet udfordring. Flere af de studerende har oplevet, at de skulle observere personalet udføre arbejde, som de gerne selv ville have afprøvet i praksis. I den forbindelse omhandler flere kommentarer vigtigheden af, at personalet kender de studerendes læringsmål. Derudover er der flere studerende, som har savnet sparring både med personale og medstuderende. Med hensyn til trivsel og arbejdsmiljø skriver nogle af studerende i kommentarfelterne, at det er vigtigt, at de har mulighed for at sige fra i forhold til opgaver, som de ikke føler sig trygge ved at udføre. Endelig skriver flere af de studerende i kommentarfeltet for temaet om tilrettelæggelse af forløb, at de savner en bedre kobling mellem teori og praksis. Nogle studerende udtrykker ønske om mere teoretisk viden fra uddannelsesinstitutionen om det konkrete felt, som de skal arbejde inden for i det kliniske undervisningsforløb. Udvikling fra 2013 til 2014 For social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende findes der sammenlignelige data fra tidligere år, hvorfor der for disse uddannelser er foretaget sammenligninger over tid. Sammenlignet med resultaterne for 2013 er der for social- og sundhedsassistenteleverne en positiv udvikling i gennemsnitsscoren på tre af spørgsmålene i grundstammen. Alle tre spørgsmål har en fremgang på 0,2 enheder på fempunktsskalaen. To af spørgsmålene omhandler praktikvejlederen. I spørgeskemaet til sygeplejestuderende på kliniske moduler er der en tilbagegang på to af spørgsmålene i grundstammen fra 2013 til Her er tilbagegangen på 0,1 enheder på fempunktsskalen. Samtidig er der fremgang på 0,2 enheder på fempunktsskalaen for ét af de modulspecifikke spørgsmål til sygeplejestuderende på modul 11. I det særskilte spørgeskema til sygeplejestuderende på modul 14 er der fremgang på ét spørgsmål fra 2013 til 2014: Mine kliniske vejledere har haft et godt kendskab til indholdet af undervisningen på skolen. Fremgangen er på 0,3 enheder på fempunktsskalen. Generelt er det blandt de lavest placerede spørgsmål i spørgeskemaerne, at der findes en signifikant udvikling fra 2013 til Det gælder både for spørgsmål, hvor der er en positiv og en negativ udvikling. Afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende I det særskilte spørgeskema til sygeplejestuderende på modul 14 er det spørgsmålet Jeg vil anbefale uddannelsen til andre, der har den højeste gennemsnitlige svarscore. Det fremgår af resultaterne, at de sygeplejestuderende oplever at have et relativt stort udbytte af de kliniske uddannelsesforløb sammenlignet med undervisningen på skolen og bachelorprojektet. I de åbne kommentarfelter ytrer de studerende blandt andet ønske om mere praksisnær undervisning med øvelser op til de kliniske undervisningsforløb, at de kliniske prøver i højere grad tager 8

9 Resumé afsæt i de studerendes praktiske færdigheder samt bedre kommunikation mellem uddannelsesinstitutionerne og de kliniske vejledere. 9

10 Om undersøgelsen 1 Om undersøgelsen 1.1 Baggrund UDEVA (UDdannelsesEVAluering) er en løbende evaluering af kliniske uddannelsesforløb i Region Hovedstaden for sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og social- og sundhedsassistentelever. Evalueringen omfatter uddannelserne til bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, klinisk diætist, radiograf, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. Evalueringen gennemføres med brug af elektroniske spørgeskemaer, som de studerende og eleverne besvarer ved afslutningen af deres kliniske uddannelsesforløb. Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever har siden foråret 2011 anvendt UDEVA til at evaluere deres kliniske forløb i Region Hovedstaden. I foråret 2014 blev de øvrige seks professionsbacheloruddannelser inkluderet i evalueringen, således at UDEVA nu omfatter otte uddannelser. 1.2 Formål Det overordnede formål med UDEVA er at indsamle viden om de studerendes/elevernes vurderinger og oplevelser af deres kliniske forløb, for på den baggrund at kvalificere uddannelserne. De løbende resultater af evalueringen skal give de enkelte afsnit/afdelinger herunder den enkelte kliniske vejleder input til at forbedre tilrettelæggelsen af de kliniske forløb. På hospitals- og regionsniveau er formålet, at resultaterne skal anvendes til systematisk at følge udviklingen i de studerendes/elevernes vurderinger, for på den baggrund at kunne iværksætte eventuelle initiativer til fremme og fastholdelse af kvaliteten i uddannelsesforløbene. På uddannelsesniveau skal resultaterne anvendes til at følge og kvalitetssikre forholdene og niveauet på de kliniske undervisningssteder. Derudover skal resultaterne på uddannelsesniveau anvendes til fortsat at udvikle undervisningen på uddannelsesinstitutionerne og sikre sammenhæng mellem den teoretiske og den kliniske undervisning. Et væsentligt formål med at evaluere er desuden at lade de studerende/eleverne komme til orde, få dem til at reflektere over deres læring i de kliniske forløb og give dem medindflydelse på deres uddannelse. 10

11 Om undersøgelsen 1.3 Metode Evalueringen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse. Der er udviklet et særskilt spørgeskema til hver enkelt uddannelse. Spørgeskemaerne er opbygget med en grundstamme på ca. 22 spørgsmål samt ca. 3 specifikke spørgsmål vedrørende læringsudbyttet/læringsmålet for det enkelte modul/praktikperiode. Spørgeskemaerne er inddelt i temaer, eksempelvis: Introduktion, Klinisk underviser, Læringsmiljø, Trivsel/arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse af forløb, Samlet oplevelse og Modulspecifikke spørgsmål (terminologien varierer lidt fra uddannelse til uddannelse). Derudover er der åbne kommentarfelter, hvor de studerende/eleverne har mulighed for at skrive fritekst. For de sygeplejestuderende er der foruden spørgeskemaet til studerende på de kliniske moduler et separat spørgeskema til sygeplejestuderende på modul 14, som er ved at afslutte deres uddannelse. Alle spørgeskemaer er vedlagt som bilag. Svarskalaer Spørgsmålene i grundstammen er udformet som en række udsagn, hvortil studerende og elever skal erklære sig enige, overvejende enige, hverken enige eller uenige, overvejende uenige eller uenige (Figur 1.1). Svarskalaen for de modul-, forløbs- og periodespecifikke spørgsmål er en fempunktsskala gående fra slet ikke til i meget høj grad (Figur 1.2) Ved begge skalaer er der desuden mulighed for at svare Ved ikke/ikke relevant. I det særskilte spørgeskema til sygeplejestuderende på modul 14 anvendes samme svarskala som på grundstammen af spørgsmål. Dette gælder med undtagelse af de tre sidste spørgsmål (spørgsmål 23, 24 og 25) i spørgeskemaet, hvor den samme svarskala som for de modul-, forløbs- og periodespecifikke spørgsmål anvendes. Det er muligt at beregne gennemsnit på besvarelserne, da spørgsmålene i spørgeskemaerne besvares på en Likert skala med numeriske værdier på samtlige svarmuligheder, hvor det antages, at afstanden mellem svarkategorierne er ens. Figur 1.1 Svarskala for grundstammen af spørgsmål Uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Enig Ved ikke/ Ikke relevant Figur 1.2 Svarskala for modul-, forløbs- og periodespecifikke spørgsmål Slet ikke I ringe grad* I nogen grad* I høj grad* I meget høj grad Ved ikke/ Ikke relevant * For sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne er der dog kun tal ved svarkategorierne 2-4. Der er således kun tekst ved svarkategorierne i yderpunkterne på skalaen, 1 = Slet ikke og 5 = I meget høj grad. 11

12 Om undersøgelsen Afrapportering De løbende resultater af evalueringen stilles til rådighed på Én gang årligt udarbejdes en årsrapport, der samler op på tendenser i spørgeskemabesvarelserne for et helt kalenderår. Nærværende årsrapport er baseret på spørgeskemabesvarelser, som er indgivet i Der er udarbejdet årsrapporter for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever siden 2011, mens det er første gang, de seks nye professionsbacheloruddannelser i UDEVA indgår i årsrapporten. Inklusion/eksklusion af besvarelser Data i årsrapporten for 2014 er baseret på spørgeskemabesvarelser fra studerende og elever, hvor samtlige spørgsmål i spørgeskemaet er besvaret. De studerende/eleverne skal i spørgeskemaet afkrydse, på hvilken organisatorisk enhed de har været i klinisk forløb. Studerende/elever, som ikke har indplaceret sig på en organisatorisk enhed, der er omfattet af evalueringen, er frasorteret. Det vil sige, at studerende og elever, som har evalueret kliniske forløb i udlandet, ikke indgår i rapporten. Ligeledes er studerende, der fx har været i klinisk forløb i kommuner, frasorteret for de uddannelser, hvor det kun er kliniske uddannelsessteder i Region Hovedstaden, der er omfattet af evalueringen. Det varierer fra uddannelse til uddannelse, hvilke organisatoriske enheder, der er inkluderet. I Tabel 1.1 ses en samlet oversigt over de uddannelser med tilhørende moduler/praktikperioder og kliniske undervisnings-/praktiksteder, som i 2014 er omfattet af UDEVA. Tabel 1.1 Studerende og elever omfattet af UDEVA i 2014 Uddannelse Moduler/praktikperioder Kliniske undervisnings-/praktiksteder Bioanalytiker 4, 11, 12 og 14 Region Hovedstaden Ergoterapeut 3, 6 og 9 Region Hovedstaden Fysioterapeut 2, 4, 7, 9 og 12 Professionshøjskolen Metropol: Region Hovedstaden Professionshøjskolen UCC: Region Hovedstaden, Region Sjælland, kommunale og private steder Jordemoder 2-4, 7-8 og Region Hovedstaden og Region Sjælland Klinisk diætist 9 og 12 Region Hovedstaden Radiograf 3, 4, 8, 10 og 11 Region Hovedstaden og Region Sjælland SOSU-assistent P1 og P2 Region Hovedstaden Sygeplejerske 4, 8, 11 og 12 Region Hovedstaden Sygeplejerske 14 Alle kliniske undervisningssteder samlet 12

13 Om undersøgelsen Spørgeskemabesvarelser i 2014 I løbet af 2014 er der indsamlet i alt spørgeskemabesvarelser fra studerende og elever, som opfylder ovenstående kriterier for inklusion. Tabel 1.2 viser, hvor mange besvarelser der indgår i årsrapporten for 2014 fordelt på de enkelte uddannelser. Tabel 1.2 Spørgeskemabesvarelser i årsrapporten 2014 Antal Antal Antal Endeligt antal Svar- udsendte besvarelser frasorterede besvarelser procent * Bioanalytikerstuderende Modul 4, 11, 12 og 14 Ergoterapeutstuderende Modul 3, 6 og 9 Fysioterapeutstuderende Modul 2, 4, 7, 9 og 12 Jordemoderstuderende Modul 2-4, 7-8 og Klinisk diætist-studerende Modul 9 og 12 Radiografstuderende Modul 3, 4, 8, 10 og 11 Sosu-assistentelever Praktikperiode 1 og 2 Sygeplejestuderende Modul 4, 8, 11 og 12 Sygeplejestuderende Modul % % % % % % % % % * Svarprocenten er beregnet som det endelige antal besvarelser divideret med antallet af udsendte spørgeskemaer fratrukket antallet af frasorterede besvarelser. Svarprocenten i UDEVA er en tilnærmelsesvis svarprocent, der er beregnet som det endelige antal besvarelser divideret med antallet af udsendte spørgeskemaer fratrukket antallet af frasorterede besvarelser. Det er ikke muligt at beregne en egentlig svarprocent i undersøgelsen, da frafaldsprocenten blandt studerende og elever, der sendes spørgeskemaer til, ikke er kendt. Derudover er udsendelsen af spørgeskemaer baseret på oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om, hvilke studerende og elever der skal modtage et spørgeskema. Nogle gange indeholder oplysningerne fra uddannelsesinstitutionerne dog flere studerende og elever, end dem evalueringen omfatter. Det er således uvist, hvor mange af dem, der udsendes spørgeskemaer til, der reelt skal svare. Ovenstående svarprocenter kan derfor være underestimerede. 13

14 Om undersøgelsen Svarprocenten for social- og sundhedsassistentelever var i 2013 på 38 %, mens den i 2014 er 44 % altså en forskel på 6 procentpoint. For sygeplejestuderende på modul 4, 8, 11 og 12 var svarprocenten i 2013 på 55 %, mens den i 2014 er på 48 %, hvilket betyder en forskel på 7 procentpoint. For de sygeplejestuderende på modul 14 var svarprocenten 33 % i 2013 og 31 % i 2014, hvilket vil sige en forskel på 2 procentpoint. Baggrunden for den lavere svarprocent for sygeplejestuderende har været drøftet i UDEVA følgegruppen for sygeplejerske- og social- og sundhedsassistentuddannelserne. Det har dog ikke været muligt at finde en forklaring på, hvorfor andelen af besvarelser har været faldende. Følgegruppen oplever, at en ekstra indsats fra de kliniske vejledere kan få flere af de studerende til at besvare spørgeskemaet. For de seks professionsbacheloruddannelser, som er inkluderet i årsrapporten for første gang i 2014, er svarprocenten i 2014 på mellem 43 % og 93 %. Under resultatafsnittene for hver enkelt uddannelse fremgår det, hvordan antallet af besvarelser fordeler sig på moduler og praktikperioder. Kvantitative analyser I årsrapporten er der gennemført en række statistiske analyser af de kvantitative spørgeskemadata indgivet i Der er udarbejdet figurer, der viser svarfordelingen på de enkelte spørgsmål inden for både grundstammen af spørgsmål og inden for de modul-/periodespecifikke spørgsmål for alle uddannelser. Det samme gælder for spørgsmålene i det særskilte spørgeskema til sygeplejestuderende på modul 14. For hver uddannelse er der udarbejdet tabeller, som indeholder gennemsnitsscorer på de enkelte spørgsmål i For sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever, hvor der foreligger data fra tidligere år, er der ligeledes foretaget en sammenligning med gennemsnitsscorer i Ved sammenligningen af gennemsnitsscorer fra 2013 og 2014 rapporteres udviklingen i enheder på Likert skalaen gående fra 1 til 5. En udvikling kommenteres kun i rapporten, hvis der er en statistisk signifikant forskel mellem gennemsnitsscoren i 2013 og Endelig er der for grundstammen af spørgsmål til de enkelte uddannelser lavet analyser af spredningen i besvarelserne. Analyserne viser spændvidden mellem gennemsnitsscoren for det højst placerede hospital og gennemsnitsscoren for det lavest placerede hospital på de enkelte spørgsmål 1. En stor spredning i besvarelserne mellem hospitaler kan bruges som en indikator for, at der er mulighed for forbedring på det lavest placerede hospital. Dog kan spredningen pga. få observationer være et udtryk for én eller ganske få studerendes eller elevers særligt dårlige eller gode oplevelser på et bestemt hospital. Åbne kommentarfelter I alle spørgeskemaerne er der spørgsmål med åbne kommentarfelter, hvor de studerende/eleverne har mulighed for at skrive fritekst. De åbne kommentarfelter i spørgeskemaerne til sygeplejestuderende på modul 4, 8, 11 og 12 og til social- og sundhedsassistentelever i praktikperiode 1 og 2 afrapporteres ikke i nærværende årsrapport, men afrapporteres løbende til de relevante organisatoriske enheder. De åbne kommentarfelter i det særskilte spørgeskema til sygeplejestuderende på modul 14 afrapporteres ikke løbende og indgår derfor i denne årsrapport. 1 For fysioterapeutuddannelsen indgår andre organisatoriske enheder end hospitaler, herunder private og kommunale kliniske undervisningssteder. Hhv. private steder og kommunale steder indgår i analysen på samme måde som ét hospital. 14

15 Om undersøgelsen For de seks uddannelser, som indgår i årsrapporten for første gang i 2014 er de kvantitative resultater suppleret med de studerendes besvarelser af de åbne kommentarfelter, selvom de også afrapporteres løbende til de relevante organisatoriske enheder. 15

16 Læsevejledning til resultater 2 Læsevejledning til resultater Resultaterne for 2014 er præsenteret i de efterfølgende ni afsnit, som er opdelt efter uddannelserne. Årsrapporten er opbygget, så det er muligt at læse resultaterne for de enkelte uddannelser hver for sig. Det betyder, at der er nogle gentagelser på tværs af afsnittene. Hver uddannelse er markeret med en farve, som er gennemgående i rapporten. Uddannelserne afrapporteres i alfabetisk rækkefølge: Bioanalytiker Ergoterapeut Fysioterapeut Jordemoder Klinisk diætist Radiograf Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Sygeplejerske modul 14 I gennemgangen af resultater for de enkelte uddannelser fremhæves spørgsmålene med henholdsvis de højeste og laveste gennemsnitlige svarscorer i spørgeskemaerne. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er foretaget statistiske test af forskelle mellem gennemsnitsscorer på de enkelte spørgsmål i spørgeskemaerne, hvorfor forskellene kan skyldes statistisk usikkerhed. Derudover gælder det for flere af uddannelserne, at de gennemsnitlige svarscorer på mange af spørgsmålene ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Det kan derfor være små forskelle, som er afgørende for, om et spørgsmål ligger blandt de højest eller lavest placerede. For sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever fremhæves de spørgsmål, som har en statistisk signifikant udvikling i svarscoren fra 2013 til For de seks uddannelser, der er nye i UDEVA fra 2014 bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, klinisk diætist og radiograf er de studerendes kommentarer i spørgeskemaerne gennemlæst. En opsummering af de studerendes kommentarer indgår i afrapporteringen som kvalitative input. Hvordan arbejde med resultaterne? Der er ikke fastlagt et fagligt niveau for, hvornår et gennemsnit, en fordeling eller en udvikling er tilfredsstillende. Det er op til læseren, den kliniske vejleder, ledelsen etc. at afgøre, hvilke forhold de finder interessante og vigtige at arbejde videre med i lyset resultaterne. Således kan nogle læsere for eksempel finde det mere relevant at handle på et mere positivt vurderet spørgsmål, der dog har en større spredning mellem højst og lavest placerede hospital end et mere negativt vurderet spørgsmål med mindre spredning mellem hospitalerne. 16

17 Bioanalytiker 3 Bioanalytiker Spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende består af 22 spørgsmål, som er ens på tværs af moduler, og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på temaerne: Introduktion, Klinisk underviser, Læringsmiljø, Trivsel/arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse af forløb og Samlet oplevelse. Derudover er der tre modulspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis modul 4, modul 11, modul 12 og modul 14. Disse spørgsmål vedrører de studerendes læringsudbytte på de pågældende moduler. 3.1 Fordeling af besvarelser I løbet af 2014 er der indsamlet i alt 121 besvarelser fra bioanalytikerstuderende. Fordelingen af besvarelserne på de enkelte moduler ses af Tabel 3.1 nedenfor. Tabel 3.1 Antal besvarelser fra bioanalytikerstuderende i 2014 Modul 4 Modul 11 Modul 12 Modul 14 Total Grundstammen af spørgsmål Bioanalytikerstuderende giver generelt de kliniske undervisningsforløb vurderinger i den positive ende af svarskalaen fra 1 ( uenig ) til 5 ( enig ), hvor en høj score er udtryk for en positiv vurdering. Samlet set ligger de studerendes besvarelser af spørgsmålene med gennemsnit på mellem 3,2 og 4,8 (se Tabel 3.2). Nedenfor gennemgås resultaterne for grundstammen af spørgsmål temavist. For hvert tema i spørgeskemaet er der et åbent kommentarfelt. Indholdet af de åbne kommentarfelter er afrapporteret i opsummeret form. Samlet oplevelse De bioanalytikerstuderende vurderer spørgsmål 22: Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb med en gennemsnitlig svarscore på 4,5. I det åbne kommentarfelt beskriver flere af de studerende en generel tilfredshed med deres kliniske undervisningsforløb, som flere oplevede oversteg deres forventninger. De studerende vurderer spørgsmål 21: Jeg har taget ansvar for min egen læring (fx ved at være forberedt, samarbejdsvillig og engageret) med en svarscore på 4,6, hvilket gør dette spørgsmål til det spørgsmål i spørgeskemaet, som har den anden højeste gennemsnitlige svarscore. Introduktion I forbindelse med temaet Introduktion vurderer de studerende spørgsmål 2: Jeg følte mig velkommen på det kliniske undervisningssted, da jeg startede med en svarscore på 4,6 den tredje højeste svarscore i spørgeskemaet. 17

18 Bioanalytiker I det åbne kommentarfelt tilkendegiver nogle studerende, at de ikke deltog i en forventningssamtale med deres kliniske underviser ved starten af det kliniske undervisningsforløb. Flere studerende giver udtryk for, at de gerne ville have haft information om deres klinikophold tidligere end ved modulets start. Klinisk underviser Spørgsmål 7: Jeg overholdt de aftaler, jeg indgik med den kliniske underviser (fx om mødetid og afleveringsfrister) er med en gennemsnitlig svarscore på 4,8 det spørgsmål i spørgeskemaet, der får den højeste gennemsnitlige svarscore samlet set. 98 % af de studerende har anvendt svarkategorierne enig og overvejende enig (se Figur 3.1). De øvrige spørgsmål om den kliniske underviser ligger med svarscorer på 4,3. I det åbne kommentarfelt giver nogle studerende udtryk for en gennemgående tilfredshed med de kliniske undervisere. Flere studerende udtrykker et ønske om, at der fremadrettet skabes et teoretisk fundament til den praktiske tilgang til de forskellige apparater. Det kan fx være igennem opgaver i forhold til, hvilke ting der er vigtige at være opmærksom på ved et givent apparat. Nogle studerende ytrer ønske om, at underviserne i højere grad er der for de studerende, hvis de studerende har nogle problemer, de gerne vil tale om. Læringsmiljø Spørgsmålene inden for temaet Læringsmiljø ligger med gennemsnitlige svarscorer på mellem 4,0 og 4,5. Spørgsmål 13: De fysiske rammer på det kliniske undervisningssted (fx lokaler, inventar og indeklima) har understøttet et godt læringsmiljø ligger med den laveste gennemsnitlige svarscore inden for temaet på 4,0. Spørgsmål 8: Jeg vidste, hvilke arbejdsopgaver jeg kunne udføre, når den kliniske underviser ikke var til stede ligger med den højeste svarscore inden for temaet på 4,5. I det åbne kommentarfelt giver nogle studerende udtryk for en oplevelse af imødekommenhed fra personalet på de kliniske undervisningssteder. De beskriver en stor tilfredshed med, at stemningen har været afslappet, og at der har været mulighed for at finde frem til deres interesseområder. Med hensyn til de fysiske rammer beskriver flere studerende, at det kan være udfordrende, når de er for mange studerende i forhold til den plads, der er til rådighed. Flere studerende tilkendegiver, at indeklimaet var dårligt, og at der var for lidt plads til at studere eller modtage undervisning. Flere studerende giver udtryk for et ønske om mere plads, så de ikke skal stå for tæt på hinanden, når de udfører øvelser. Det er forskelligt, hvad de studerende skriver om at blive udfordret i forbindelse med deres arbejdsopgaver. Nogle studerende oplever, at de fik lov til meget, og at det var udfordrende, mens andre oplever, at de i høj grad skulle observere erfarne bioanalytikere og derfor havde svært ved at blive udfordret. Trivsel/arbejdsmiljø De tre spørgsmål, der handler om trivsel og arbejdsmiljø ligger med gennemsnitlige svarscorer på mellem 4,4 og 4,5 og er dermed blandt de spørgsmål i spørgeskemaet, som de studerende giver de højeste svarscorer. 18

19 Bioanalytiker I det åbne kommentarfelt beskriver flere studerende, at der var stor opmærksomhed på dem på afdelingerne, således at de ikke følte sig presset ud i opgaver, de ikke havde lyst til at udføre. De giver udtryk for, at de fik hjælp og samtidig havde mulighed for at sige fra. Ligeledes beskriver nogle studerende det positivt, at deres grænser blev respekteret samtidig med, at de også blev hjulpet til at overskride nogle grænser. Tilrettelæggelse af forløb Fire spørgsmål i grundstammen af spørgeskemaet ligger med gennemsnitlige svarscorer på under 4,0. Tre af de spørgsmål er under temaet Tilrettelæggelse af forløb. Spørgsmålene omhandler sammenhæng mellem undervisningen på Metropol og det kliniske forløb og har gennemsnitlige svarscorer på mellem 3,2 og 3,5. I det åbne kommentarfelt beskriver flere studerende, at der manglede en kobling mellem undervisningen på Metropol og det kliniske undervisningsforløb, og de udtrykker ønske om en bedre kommunikation mellem Metropol og de forskellige kliniksteder. Nogle studerende beskriver, at meget lidt af det, de lærte på skolen, kunne anvendes i det kliniske undervisningsforløb, og at det ville være dejligt med noget mere teoretisk viden, inden de startede i klinikken. På den måde oplever flere studerende, at de ville være bedre rustet til at deltage og engagere sig i selve det kliniske undervisningsforløb. Temaet har været drøftet i UDEVA følgegruppen for bioanalytiker- og radiografuddannelsen. Det overrasker ikke følgegruppens medlemmer, at det er spørgsmålene om sammenhæng mellem den teoretiske undervisning på Metropol og undervisningsforløbet i klinikken, der har de laveste svarscorer. De begrunder det med, at der på uddannelsen undervises i fag, som primært er tilknyttet enkelte eller ét enkelt speciale, mens de studerende efterfølgende kommer ud på forskellige specialiserede afdelinger i de kliniske forløb, hvor den aktuelle teoretiske undervisning ikke i alle tilfælde er relevant. Forskelle mellem hospitaler Der er forskel i de bioanalytikerstuderendes besvarelser fra hospital til hospital (se Figur 3.6). Det drejer sig særligt om spørgsmål 1: Jeg fik tilstrækkelig information på IntraPol om mit kliniske undervisningsforløb, inden jeg startede og spørgsmål 17: Der var en god sammenhæng mellem læringsmålene for modulet og mit forløb i klinikken. Omvendt findes en relativt lille spredning mellem hospitalerne på spørgsmål 7 og 12. En stor spredning i besvarelserne fra hospital til hospital kan være en indikator for, at der er mulighed for forbedring blandt de hospitaler, som er lavest placerede. Spredningen kan dog være udtryk for ganske få studerendes særligt dårlige eller gode oplevelser på et bestemt hospital. 3.3 Modulspecifikke spørgsmål De studerende bliver stillet spørgsmål, der er specifikke for henholdsvis modul 4, modul 11, modul 12 og modul 14. Alle spørgsmålene vedrører læringsudbyttet af de kliniske undervisningsforløb. Bemærk at svarskalaen, der anvendes til de modulspecifikke spørgsmål, er gående fra 1 ( slet ikke ) til 5 ( i meget høj grad ) og dermed adskiller sig fra svarskalaen ved grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet. En høj score er udtryk for en positiv vurdering. 19

20 Bioanalytiker For de bioanalytikerstuderendes vedkommende ligger besvarelserne på de modulspecifikke spørgsmål med gennemsnit på mellem 3,6 og 4,4 (se Tabel 3.3). De to modulspecifikke spørgsmål med de laveste gennemsnitlige svarscorer på hhv. 3,6 og 3,7 ligger på modul 11. På modul 4 ligger det modulspecifikke spørgsmål, som de studerende giver den højeste gennemsnitlige svarscore på 4,4. Det drejer sig om spørgsmål 25: I hvilken grad er du blevet bedre til at udføre udvalgte analyser og eller undersøgelser? Her har ingen studerende har anvendt svarkategorierne slet ikke og i ringe grad. I det åbne kommentarfelt til modul 4, skriver nogle studerende, at de lærte meget i det kliniske undervisningsforløb, og at personalet var gode til at tilpasse niveauet til de studerende. De beskriver, at deres læring både skete gennem observationer, arbejde med patienter og udførelsen af analyser. I det åbne kommentarfelt for modul 11 beskriver flere studerende, at det var svært at være i klinisk undervisning, samtidig med at de skulle forberede sig, skrive opgave og læse op på relevant pensum. Nogle studerende fremhæver Journal Club som et godt redskab, men de beskriver samtidig, at det var svært at nå at forberede sig til det efter en lang dag i klinikken. Nogle studerende ønsker, at der bliver givet en bedre introduktion til Journal Club i starten af hvert modul, så det derefter bliver lettere at koncentrere sig om det videre kliniske undervisningsforløb. Overordnet nævner nogle studerende, at der både i de kliniske undervisningsforløb samt på Metropol mangler faglig udfordring på de senere moduler sammenlignet med de tidligere. I den forbindelse er der et ønske om, at de senere moduler bygger videre på den studerendes eksisterende faglige viden. 3.4 Tabeller og figurer I det følgende præsenteres tabeller og figurer for bioanalytikerstuderende. 20

21 Bioanalytiker Figur 3.1 Svarfordeling på grundstammen af spørgsmål til bioanalytikerstuderende Uenig Enig Jeg overholdt aftaler indgået med klinisk underviser (117) Jeg har taget ansvar for min egen læring (118) Jeg følte mig velkommen på undervisningsstedet ved start (118) Jeg trivedes godt i klinikken (118) Jeg kendte mine arbejdsopgaver ved klinisk undervisers fravær (117) Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb (118) Acceptabelt at sige fra i forhold til arbejdsopgaver (103) God mulighed for støtte i følelsesmæssigt udfordrende situationer (87) God mulighed for faglig sparring med medstuderende i klinikken (115) Der var en god kommunikation mellem den kliniske underviser og mig (118) Afstemte forventninger ved indledende forventningssamtale (112) Tilstrækkeligt udfordret i mine arbejdsopgaver udført i klinikken (117) Jeg fik tilstrækkelig vejledning og feedback fra bioanalytikerne (115) Klinisk underviser bidrog til læring gennem planlagt undervisning (115) Klinisk underviser bidrog til læring gennem feedback og vejledning (116) God mulighed for faglig sparring med bioanalytikerne i klinikken (115) God sammenhæng mellem læringsmålene og mit forløb (112) De fysiske rammer har understøttet et godt læringsmiljø (117) Jeg fik tilstrækkelig information om undervisningsforløb inden start (113) Den anvendte litteratur fra Metropol var anvendelig (104) Den teoretiske undervisning fra Metropol var anvendelig (109) Sammenhæng mellem undervisningen på Metropol og klinikken (106) % 25 % 50 % 75 % 100 % Samlet gennemsnit Uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Enig Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst. Gennemsnitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1a findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes. Procentandelene i figuren viser den procentvise svarfordeling på de enkelte spørgsmål. Da der kun vises hele procenttal kan afrundingen af tallene bevirke, at der nogle gange ses en sum på 99 % eller 101 %. Uden afrunding summer tallene op til 100 %. 21

22 Bioanalytiker Figur 3.2 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 4 til bioanalytikerstuderende Slet ikke I meget høj grad Blevet bedre til at udføre udvalgte analyser/undersøgelser (45) Øget forståelse af analyse eller undersøgelsesprincipper (46) Øget forståelse af kvalitetssikringsprocedurer i klinikken (46) % 25 % 50 % 75 % 100 % Samlet gennemsnit 1: Slet ikke 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj grad 5: I meget høj grad Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 4 i spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst. Gennemsnitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes. Procentandelene i figuren viser den procentvise svarfordeling på de enkelte spørgsmål. Da der kun vises hele procenttal kan afrundingen af tallene bevirke, at der nogle gange ses en sum på 99 % eller 101 %. Uden afrunding summer tallene op til 100 %. Figur 3.3 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 11 til bioanalytikerstuderende Slet ikke I meget høj grad Udviklet kompetence til at arbejde selvstændigt (27) Blevet bedre til at diskutere faglige problemstillinger (27) Blevet bedre til at diskutere og anvende videnskabelige artikler (27) % 25 % 50 % 75 % 100 % Samlet gennemsnit 1: Slet ikke 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj grad 5: I meget høj grad Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 11 i spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst. Gennemsnitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes. Procentandelene i figuren viser den procentvise svarfordeling på de enkelte spørgsmål. Da der kun vises hele procenttal kan afrundingen af tallene bevirke, at der nogle gange ses en sum på 99 % eller 101 %. Uden afrunding summer tallene op til 100 %. 22

23 Bioanalytiker Figur 3.4 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 12 til bioanalytikerstuderende Slet ikke I meget høj grad Blevet bedre til at forstå procedurer for kvalitetssikring (28) Blevet bedre til at forbedre procedurer for kvalitetssikring (27) Blevet bedre til at planlægge og udføre bioanalytiske forsøg (26) % 25 % 50 % 75 % 100 % Samlet gennemsnit 1: Slet ikke 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj grad 5: I meget høj grad Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 12 i spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst. Gennemsnitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes. Procentandelene i figuren viser den procentvise svarfordeling på de enkelte spørgsmål. Da der kun vises hele procenttal kan afrundingen af tallene bevirke, at der nogle gange ses en sum på 99 % eller 101 %. Uden afrunding summer tallene op til 100 %. Figur 3.5 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 14 til bioanalytikerstuderende Slet ikke I meget høj grad Udviklet kompetence til at udføre analyser eller undersøgelser (17) Blevet bedre til at identificere faglige problemstillinger (17) Blevet bedre til at formidle faglige problemstillinger (17) % 25 % 50 % 75 % 100 % Samlet gennemsnit 1: Slet ikke 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj grad 5: I meget høj grad Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 14 i spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst. Gennemsnitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes. Procentandelene i figuren viser den procentvise svarfordeling på de enkelte spørgsmål. Da der kun vises hele procenttal kan afrundingen af tallene bevirke, at der nogle gange ses en sum på 99 % eller 101 %. Uden afrunding summer tallene op til 100 %. 23

24 Bioanalytiker Tabel 3.2 Gennemsnitsscorer på grundstammen af spørgsmål til bioanalytikerstuderende Introduktion 1 - Jeg fik tilstrækkelig information om undervisningsforløb inden start 3,8 2 - Jeg følte mig velkommen på undervisningsstedet ved start 4,6 3 - Afstemte forventninger ved indledende forventningssamtale 4,3 Klinisk underviser 4 - Klinisk underviser bidrog til læring gennem feedback og vejledning 4,3 5 - Klinisk underviser bidrog til læring gennem planlagt undervisning 4,3 6 - Der var en god kommunikation mellem den kliniske underviser og mig 4,3 7 - Jeg overholdt aftaler indgået med klinisk underviser 4,8 Læringsmiljø 8 - Jeg kendte mine arbejdsopgaver ved klinisk undervisers fravær 4,5 9 - Jeg fik tilstrækkelig vejledning og feedback fra bioanalytikerne 4, God mulighed for faglig sparring med bioanalytikerne i klinikken 4, God mulighed for faglig sparring med medstuderende i klinikken 4, Tilstrækkeligt udfordret i mine arbejdsopgaver udført i klinikken 4, De fysiske rammer har understøttet et godt læringsmiljø 4,0 Trivsel/arbejdsmiljø 14 - Jeg trivedes godt i klinikken 4, Acceptabelt at sige fra i forhold til arbejdsopgaver 4, God mulighed for støtte i følelsesmæssigt udfordrende situationer 4,4 Tilrettelæggelse af forløb 17 - God sammenhæng mellem læringsmålene og mit forløb 4, Den teoretiske undervisning fra Metropol var anvendelig 3, Den anvendte litteratur fra Metropol var anvendelig 3, Sammenhæng mellem undervisningen på Metropol og klinikken 3,2 Samlet oplevelse 21 - Jeg har taget ansvar for min egen læring 4, Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb 4,5 Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1a findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Tallene i tabellen er afrundet og vises med én decimal. 24

25 Bioanalytiker Tabel 3.3 Gennemsnitsscorer på modulspecifikke spørgsmål til bioanalytikerstuderende Læringsudbytte på modul Øget forståelse af kvalitetssikringsprocedurer i klinikken 4, Øget forståelse af analyse- eller undersøgelsesprincipper 4, Blevet bedre til at udføre udvalgte analyser/undersøgelser 4,4 Læringsudbytte på modul Blevet bedre til at diskutere faglige problemstillinger 3, Blevet bedre til at diskutere og anvende videnskabelige artikler 3, Udviklet kompetence til at arbejde selvstændigt 4,2 Læringsudbytte på modul Blevet bedre til at planlægge og udføre bioanalytiske forsøg 3, Blevet bedre til at forstå procedurer for kvalitetssikring 4, Blevet bedre til at forbedre procedurer for kvalitetssikring 3,8 Læringsudbytte på modul Blevet bedre til at identificere faglige problemstillinger 4, Udviklet kompetence til at udføre analyser eller undersøgelser 4, Blevet bedre til at formidle faglige problemstillinger 3,8 Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på de modulspecifikke spørgsmål i spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Tallene i tabellen er afrundet og vises med én decimal. 25

26 Bioanalytiker Figur 3.6 Gennemsnitsscorer for samtlige hospitaler samt for højest og lavest placerede hospital for bioanalytikerstuderende Figuren viser gennemsnitsscoren for hvert spørgsmål på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende samt gennemsnitsscoren for det højest og lavest placerede hospital. Figuren viser således spændvidden mellem det højest og lavest placerede hospital på de enkelte spørgsmål. Spørgsmålene er rangeret efter gennemsnitsscoren for samtlige hospitaler. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1a findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Blå = Gennemsnit for samtlige hospitaler, rød = gennemsnit for lavest placerede hospital, grøn = gennemsnit for højest placerede hospital. 26

27 Ergoterapeut 4 Ergoterapeut Spørgeskemaet til ergoterapeutstuderende består af 22 spørgsmål, som er ens på tværs af moduler, og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på temaerne: Introduktion, Klinisk underviser, Læringsmiljø, Trivsel/arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse af forløb og Samlet oplevelse. Derudover er der tre modulspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis modul 3, modul 6 og modul 9. Disse spørgsmål vedrører de studerendes læringsudbytte på de pågældende moduler. 4.1 Fordeling af besvarelser I løbet af 2014 er der indsamlet i alt 54 besvarelser fra ergoterapeutstuderende. Fordelingen af besvarelserne på de enkelte moduler ses af Tabel 4.1 nedenfor. Tabel 4.1 Antal besvarelser fra ergoterapeutstuderende i 2014 Modul 3 Modul 6 Modul 9 Total Grundstammen af spørgsmål Ergoterapeutstuderende giver generelt de kliniske undervisningsforløb vurderinger i den positive ende af svarskalaen fra 1 ( uenig ) til 5 ( enig ), hvor en høj score er udtryk for en positiv vurdering. Samlet set ligger de ergoterapeutstuderendes besvarelser af spørgsmålene med gennemsnit på mellem 3,7 og 4,7 (se Tabel 4.2). Nedenfor gennemgås resultaterne for grundstammen af spørgsmål temavist. For hvert tema i spørgeskemaet er der et åbent kommentarfelt. Indholdet af de åbne kommentarfelter er afrapporteret i opsummeret form under hvert enkelt tema. Samlet oplevelse De studerende vurderer spørgsmål 22: Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb med en gennemsnitlig svarscore på 4,5. Spørgsmål 21: Jeg tog ansvar for min egen læring (fx ved at være forberedt, samarbejdsvillig, engageret og møde til tiden) ligger med den højeste svarscore i spørgeskemaet på 4,7. I det åbne kommentarfelt skriver flere af de studerende, at de havde et godt samlet forløb og oplevede en stor udvikling, hvilket gav dem et positivt syn på fremtiden som ergoterapeut. Introduktion Spørgsmålene inden for temaet Introduktion er blandt de spørgsmål i spørgeskemaet med de højeste gennemsnitlige svarscorer på mellem 4,5 og 4,7. Spørgsmål 1: Jeg følte mig velkommen på det kliniske undervisningssted, da jeg startede vurderer de studerende med en svarscore på 4,7, som er den anden højst placerede i spørgeskemaet. Ingen af de studerende har anvendt svarkategorierne uenig eller overvejende uenig ved dette spørgsmål (se Figur 4.1). 27