UDEVA ÅRSRAPPORT 2017

Transkript

1 Region Hovedstaden Center for HR UDEVA ÅRSRAPPORT 2017 Evaluering af kliniske uddannelsesforløb for sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende samt social- og sundhedsassistentelever Jeg har følt, at jeg kunne spørge om alt, og at der ingen dumme spørgsmål er. Det har været rigtig dejligt. Jeg har selv kunnet træde lidt fra eller til, alt afhængigt af, hvad opgaverne lød på. Men jeg er også blevet holdt til ilden, når der var noget, som jeg blev usikker på, men som jordemoderen var sikker på, at jeg kunne. Det har været rigtig trygt og en god måde at lære på. Synes, at min læringskurve er ræset derudad på denne måde. - Jordemoderstuderende

2 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Indhold Resumé Handlingsanvisninger UDEVA ÅRSRAPPORT 2017 Evaluering af kliniske uddannelsesforløb for sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og social- og sundhedsassistentelever Udarbejdet af Region Hovedstaden, Center for HR, Enhed for Uddannelse Evalueringskonsulent Jacob Brauner Jørgensen Udviklingskonsulent Sandra Rahel Makonnen Student Marc Ryge Nørgaard Student Ismail Benjamin Ittaouil Enhedschef Charlotte Hess Region Hovedstaden, Center for HR, september 2016 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Region Hovedstaden Center for HR c/o Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28, opg.10b 2900 Hellerup Telefon: chr-udeva@regionh.dk 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til resultater Spørgeskemabesvarelser i Samlet vurdering på tværs af uddannelser Metode Bioanalytikerstuderende Kvantitativ analyse Gammel studieordning, modulopdelt Ergoterapeutstuderende Kvantitativ analyse Kvalitativ analyse Fysioterapeutstuderende Kvantitativ analyse Ny studieordning, semesteropdelt Kvalitativ analyse Jordemoderstuderende Kvantitativ analyse Ny studieordning, semesteropdelt Kvalitativ analyse Kliniske diætiststuderende Kvantitativ analyse Gammel studieordning, modulopdelt Kvalitativ analyse Radiografstuderende Kvantitativ analyse Kvalitativ analyse SOSU-elever Kvalitativ analyse Kvalitativ analyse Sygeplejerskestuderende Kvantitativ analyse Kvalitativ analyse

3 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Litteraturliste Bilag 1: Bioanalytikerstuderende Ergoterapeutstuderende Fysioterapeutstuderende Jordemoderstuderende Kliniskediætiststuderende Radiografstuderende SOSU-elever Sygeplejerskestuderende

4 2017 UDEVA årsrapport - - Evaluering af af kliniske uddannelsesforløb Resumé Denne årsrapport samler op på UDEVA evalueringsresultaterne i Rapporten er baseret på i alt 2547 spørgeskemabesvarelser fra studerende og elever, som er indgivet i kalenderåret Eftersom kalenderåret 2017 har været præget af overgange til nye studieordninger, indgår der i denne årsrapport både data fra modulog semesteropdelte forløb. Overordnet set giver evalueringerne på tværs af uddannelsesområderne indtryk af forholdsvis positive vurderinger fra de studerende. Niveauet er ikke direkte sammenligneligt med året før, idet spørgerammen er ændret på grund af overgangen til nye studieordninger. Svarprocenten varierer en del mellem de nye og de gamle studieordninger, hvor svarprocenten er højere for de nye studieordninger i forhold til de gamle studieordninger. Svarprocenten på de gamle studieordninger varierer fra 28 % for sosu-elever til 73 % for fysioterapeutstuderende. Svarprocenten for de nye studieordninger varierer fra 54 % for bioanalytikerstuderende som det laveste til 79 % som det højeste for radiografstuderende. For bioanalytikerstuderende viser analysens kvantitative del, at de studerende savner sammenhæng mellem den teoretiske del på skolen og den kliniske del. Bioanalytikerstuderende er ikke overgået til ny studieordning i For ergoterapeutstuderende ser man ved den kvantitative del, at det primært er understøttelsen af læringsudbyttet gennem patient-/borgerkontakt, som skiller sig ud negativt, men hvor det skal bemærkes, at der er et forholdsvis lille datagrundlag, og at fordelingerne derfor skal tages med forbehold. For spørgsmål vedrørende gammel studieordning ser man, at studerende oplever udfordringer i sammenhængen mellem undervisning på Metropol og det kliniske forløb. For den kvalitative del af analysen er datagrundlaget for lille til at sige noget overordnet. For den kvantitative del af analysen for fysioterapeutstuderende ser man blandt andet, at nogle studerende erklærer sig uenige i, at der er overensstemmelse mellem det kliniske forløb og semesterbeskrivelsen. For 5. semester ser man også, at nogle studerende oplever, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at arbejde med fysioterapeutisk undersøgelse. Den kvalitative del af analysen giver blandt andet indtryk af, at mulighederne for sparring varierer og dermed giver forskelligartede præmisser for læring. Nogle studerende lader til at have udfordringer med klinisk ræsonnering. Med hensyn til jordemoderstuderende er det, der skiller sig mest ud i den kvantitative del af analysen, at nogle studerende tilsyneladende oplever situationer, hvor de mangler en vejleder. På 6. semester ser man, at nogle studerende ikke har oplevet mulighed for vejledning i at yde jordemoderfaglig omsorg under barselsforløb. For den kvalitative del af analysen ser man, at nogle studerende oplever udfordringer med at arbejde med portfolio, hvor de fx til gengæld har gode oplevelser med sparring med andre studerende. En udfordring kan også være akutte situationer, hvor de næsten færdiguddannede studerende på 6. semester oplever, at de ikke får trænet eller bliver involveret tilstrækkeligt i det akutte. Datagrundlaget for kliniske diætiststuderende er forholdsvis lille, og derfor skal analysen læses med forbehold. Dog viser den blandt andet, at nogle studerende 4

5 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 oplever begrænset udbytte af fælles undervisningsdage og erklærer sig uenige i, at den teoretiske undervisning på Metropol er anvendelig i det kliniske forløb. For radiografstuderende er der en forholdsvis høj andel i den kvantitative del af analysen, som erklærer sig uenige i, at den daglige vejledning blev foretaget af den kliniske vejleder. Yderligere er der også en væsentlig andel, som ikke er enige i, at de brugte læringskontrakten til arbejdet i undersøgelses- og behandlingsrum. Nogle studerende oplever, at de ikke har haft så gode muligheder for at arbejde sammen med vejlederen. Der er også nogle af de studerende, som giver udtryk for, at de ikke trækker så meget på det teoretiske, mens de er i det kliniske forløb. Arbejdet med portfolio virker tilsyneladende godt for nogen og mindre godt for andre. Dette er tilsyneladende også meget afhængigt af, hvordan portfolio anvendes. For SOSU-eleverne er svarfordelingen for de kvantitative spørgsmål meget jævn og positiv. Dog erklærer nogle sig fx uenige i, at målene for praktikken blev gennemgået med vejlederen, og i, at skolens teoretiske undervisning var anvendelig i forløbet. Det ser straks ganske anderledes ud, når man ser på den kvalitative del. Her giver en væsentlig andel af eleverne udtryk for dårlige oplevelser, begrundet med dårligt arbejdsklima eller manglende læring. Udsagnene giver anledning til et større fokus på at arbejde med det relationelle mellem elever og øvrige ansatte. Blandt sygeplejerskestuderende er det for den kvantitative del af analysen blandt andet oplevelsen af, hvorvidt den individuelle studieplan bidrog til læringen, som skiller sig ud. Her erklærer et relativt højt antal studerende sig uenige. Ved den kvalitative del af analysen er datamaterialet forholdsvis omfattende og bidrager derfor med flere nuancer end for øvrige uddannelser. Det fremgår her blandt andet, at nogle studerende oplever, at deres vejledere ikke har været til stede, når de selv var på klinikken. Dette begrænsede derfor, hvor meget hjælp man kunne få. For sygeplejerskestuderende er det særligt de semesterspecifikke spørgsmål, hvor besvarelserne skiller sig ud. Her kan de studerende en række steder tilsyneladende ikke genkende de elementer, som de har skullet arbejde med. Dette er fx medicinhåndtering, arbejde med dokumentationsformer på 1. semester samt systematiske kliniske metoder til dataindsamling på 2. semester. 5

6 2017 UDEVA årsrapport - - Evaluering af af kliniske uddannelsesforløb Handlingsanvisninger På hospitalsniveau anbefaler vi, at man tager udgangspunkt i både de kvantitative målinger og sammenfatningen af kommentarer inden for det enkelte uddannelsesområdei arbejdet med at øge kvaliteten af de kliniske forløb. Eftersom målingerne overordnet set giver indtryk af positive oplevelser, kan det være relevant at se på, om der er klinikker, der skiller sig ud. Dette gøres ved at gå ind i de enkelte målinger under rapportsektionen på udeva.dk. Her skal man være opmærksom på, at målinger på klinikniveau med et lavt antal elever og studerende, og dermed et lavt antal besvarelser, betyder større usikkerhed i målingerne. I forhold til at bruge resultaterne er det også vigtigt at understrege, at målingerne er baseret på de studerendes perspektiver. En studerendes oplevelse af klinikforløbet kan være et helt andet end den faglige vurdering, en uddannelsesansvarlig eller klinisk vejleder kan have. Derfor bør man på klinikniveau også vurdere behovet for ændringer ud fra, om flere studerende eller elever gentagne gange vurderer et aspekt negativt. UDEVA-teamets anbefalinger skal tages med det forbehold, at de data, vi indsamler, kan give et perspektiv, som kan afvige fra det indblik, man har i den lokale kliniske praksis, hvor man som fx klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig eller oversygeplejerske har sin daglige arbejdsgang. UDEVA-målingerne har deres styrke i, at vi spørger til de samme forhold på tværs af hele regionen. Samtidig bruger studerende og elever evalueringen til at fortælle om oplevelser, de ikke drøfter direkte med personalet lokalt. Derfor anbefaler vi, at man på klinikniveau drøfter UDEVA-målingernes resultater og vurderer tiltag ud fra kombinationen af UDEVAs målinger og klinikeres ekspertise. Det er op til den lokale ledelse, de uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere og undervisere at vurdere, hvilke forhold der er brug for at arbejde videre med. I forhold til konkrete anbefalinger på baggrund af analysens resultater er det primære, at alle uddannelser er overgået til, eller er i gang med overgang til, nye studieordninger. Meget forskning underbygger, at forandring af praksis kan tage tid. I tråd med dette ser man i UDEVAs målinger også, at nogle af de elementer fra nye studieordninger, som vi spørger til, ikke bliver genkendt af de studerende. Dette mønster ses særligt for sygeplejerskeuddannelsen. Dette er måske, fordi studiemiljøet er betydeligt større end øvrige uddannelser, der er overgået til ny studieordning. Et tilsvarende mønster kan derfor være forventeligt for SOSU-praktikforløb, når overgangen er gennemført. Vores anbefaling er derfor, at uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere i perioden omkring overgang til ny studieordning bruger kræfter på at sikre implementering af den nye studieordning, særligt for de store uddannelsesområder. Et element, som går igen i dette års målinger, er, at studerende på tværs af flere uddannelser oplever udfordringer med at koble det teoretiske til den kliniske praksis. Dette kan både afspejle den studerendes evner til at foretage koblingen og hvor meget der i undervisningen bliver gjort ud af at underbygge koblingen. Dermed kan det give anledning til, at man i endnu højere grad illustrerer denne kobling. Et andet element, som går igen på tværs af nogle uddannelser, er, at nogle studerende oplever, at de ikke har så meget kontakt til deres vejledere (jordemoder-, radiograf- og sygeplejerskestuderende). Her kan der være behov for tydeligere afklaring af at sikre kontakten, og for at den studerende har et klart billede af, hvor meget man kan trække på vejlederne. 6

7 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb

8 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 1 Om undersøgelsen UDEVA er en løbende evaluering af kliniske uddannelsesforløb i Region Hovedstaden for sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og social- og sundhedsassistentelever (herefter omtalt SOSU-elever). Evalueringen omfatter uddannelserne til bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, klinisk diætist, radiograf, sygeplejerske samt SOSU-assistent. Sygeplejestuderende og SOSU-elever har siden foråret 2011 anvendt UDEVA til at evaluere deres kliniske forløb i Region Hovedstaden. I foråret 2014 blev de øvrige seks professionsbacheloruddannelser inkluderet i evalueringen, således at UDEVA nu omfatter otte uddannelser. Center for HR overtog UDEVA fra Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse i juli I slutningen af 2016 blev den første måling på ny studieordning gennemført inden for radiografi. I løbet af 2017 er de fleste øvrige uddannelser fulgt med, men hvor der både er studerende og elever på gammel og ny studieordning. For kliniske diætister overgår de studerende til ny studieordning i På den gamle studieordning var uddannelsen opdelt i moduler, og på den nye studieordning er uddannelserne opdelt i semestre. Evalueringen gennemføres med brug af elektroniske spørgeskemaer, som de studerende og eleverne besvarer ved afslutningen af deres kliniske forløb. Der er et særskilt spørgeskema til hver enkelt uddannelse. Spørgeskemaerne er opbygget med en grundstamme på ca. 22 spørgsmål/udsagn samt ca. 3 specifikke spørgsmål/ udsagn vedrørende læringsudbyttet/læringsmålet for det enkelte modul/ praktikperiode. Dette gælder indtil videre både for modul- og semesteropdelte uddannelser, selvom det er planen, at SOSU-forløb fremtidigt evalueres med kortere spørgeskemaer. Alle spørgsmål/udsagn vurderes på en svarskala fra 1 til 5, hvor 1 er mest negativt, og 5 er mest positivt. Derudover er der i spørgeskemaerne åbne kommentarfelter, hvor de studerende/eleverne har mulighed for at skrive fritekst. Formål Det overordnede formål med UDEVA er at indsamle viden om de studerendes og elevernes vurderinger og oplevelser af deres kliniske forløb for på den baggrund at kvalificere uddannelserne. De løbende resultater af evalueringen skal give de enkelte klinikker herunder den enkelte kliniske vejleder input til at forbedre tilrettelæggelsen af de kliniske forløb. På hospitals- og regionsniveau er formålet, at resultaterne skal anvendes til systematisk at følge udviklingen i de studerendes og elevernes vurderinger for på den baggrund at kunne iværksætte eventuelle initiativer til fremme og fastholdelse af kvaliteten i uddannelsesforløbene. På uddannelsesniveau skal resultaterne anvendes til at følge og kvalitetssikre forholdene og niveauet på de kliniske undervisningssteder. Derudover skal resultaterne på uddannelsesniveau anvendes til fortsat at udvikle undervisningen på uddannelsesinstitutionerne og sikre sammenhæng mellem den teoretiske og den kliniske undervisning. 8

9 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Et sekundært formål med at evaluere er desuden at lade de studerende og eleverne komme til orde, få dem til at reflektere over deres læring i de kliniske forløb og give dem medindflydelse på deres uddannelse. Afrapporteringer De løbende resultater af evalueringen stilles til rådighed på dk. Én gang årligt udarbejdes en årsrapport, der samler op på tendenser i spørgeskemabesvarelserne for et helt kalenderår. Nærværende årsrapport er baseret på spørgeskemabesvarelser, som er indgivet i 2017, og med sammenligningsgrundlag fra Der er udarbejdet årsrapporter for sygeplejerskestuderende og SOSU-elever siden 2011, mens det er tredje gang, de seks øvrige professionsbacheloruddannelser i UDEVA indgår i årsrapporten. 1.1 Læsevejledning til resultater UDEVA-årsrapporten har et anvendelsesorienteret sigte. Vi anbefaler, at man lokalt diskuterer rapportens resultater med henblik på at vurdere behovet for tilpasning af forløb. Center for HR kommer gerne ud og fortæller om resultaterne og om, hvordan resultaterne kan anvendes. Resultaterne for 2017 er præsenteret i de efterfølgende ni afsnit, som er opdelt efter uddannelserne. Årsrapporten er opbygget, så det er muligt at læse resultaterne for de enkelte uddannelser hver for sig. For hvert uddannelsesområde er den kvantitative del rapporteret først og den kvalitative del rapporteret sidst. For de uddannelser, hvor der er målinger på semesteropdelt studieordning, indgår der et afsnit for den semesteropdelte del og et afsnit for den modulopdelte del. Hver uddannelse er markeret med en farve, som er gennemgående i rapporten. Uddannelserne afrapporteres i alfabetisk rækkefølge. Farverne fremgår i tabellen nedenfor. UDDANNELSE FARVE Bioanalytiker Ergoterapeut Fysioterapeut Jordemoder Klinisk diætist Radiograf SOSU-assistenter Sygeplejerske 9

10 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb I gennemgangen af resultaterne for de enkelte uddannelser har vi fremhævet spørgsmål med henholdsvis de højeste og de laveste gennemsnitlige svarscorer i spørgeskemaerne. For det enkelte uddannelsesområde har vi afrapporteret fordelingen for hvert spørgsmål, men nogle fordelinger er testet insignifikante og er derfor behæftet med usikkerhed, dvs. at den fordeling man ser, kan skyldes tilfældighed. I de tilfælde, hvor fordelinger er testet insignifikante, kommenteres fordelingen ikke. Sandsynligheden for insignifikans er forholdsvis stor dér, hvor datagrundlaget er lille, fx for kliniske diætister. For den kvalitative del af evalueringen skal man være opmærksom på, at analysen er styret af pointer frem for omfang. I rapporten forholder vi os derfor ikke til omfang af de forhold, respondenterne har nævnt, men fokuserer i stedet på, om pointerne anslås som værdifulde for de kliniske miljøer. Hvad er nyt i forbindelse med overgang til ny studieordning? Det, som først og fremmest har begrundet ændringen af spørgsmål, har været et ændret indhold i de kliniske forløb, så spørgsmålene svarer til semesterbeskrivelserne. Dog har vi benyttet anledningen til også at skærpe spørgeskemaerne på andre parametre. Samlet set har ændringerne omfattet følgende: Alle spørgeskemaer er tilpasset, så de svarer til de centrale elementer af de nye beskrivelser af studieordninger og semesterbeskrivelser. På nogle uddannelsesområder har følgegruppernes repræsentanter oplevet, at de oprindelige spørgeskemaer ikke tilstrækkeligt afspejlede de relevante temaer for den enkelte uddannelse. De nye spørgeskemaer er derfor udviklet i tæt dialog med følgegrupperne, som omfatter repræsentanter fra uddannelsessteder, hospitaler og psykiatri. Temaerne er derfor i højere grad tilpasset det enkelte uddannelsesområde, så det er færre temaer, såsom trivsel, der går igen på tværs af uddannelserne. Alle spørgeskemaer er pilottestet med studerende fra hver studieretning. Nogle spørgsmål er udformet på baggrund af forskningsbaseret viden om effektiv læring, såsom spørgsmål om læringsformen, anvendelse af portfolio, muligheder for sparring med medstuderende, feedback og forløbets formålsbeskrivelse (Hattie 2010, Finlay 1998). Enkelte temaer er forsøgt tilpasset formativ evaluering, dvs. at spørgsmålene ikke blot har til hensigt at indsamle viden om de studerende, men også har til hensigt at skabe refleksion hos den studerende, fx om egen rolle. Dette gør sig fx gældende ved åbne spørgsmål om, hvad man oplever, at man selv kan gøre for at få et godt klinisk forløb. For at styrke den lokale anvendelighed i klinikken er der brugt flere åbne spørgsmål med mere afgrænsede temaer end i det oprindelige spørgeskema. Dette har markant øget antallet af besvarelser af de åbne spørgsmål. I udviklingen af nye spørgsmål er der lagt stor vægt på forskning i spørgeskemadesign. Dvs. at spørgsmålene er designet under hensyntagen til, hvilke spørgsmål der kan forventes at bidrage med valide data. Dette betyder bl.a. fravalg af spørgsmål, hvor respondenten skal vurdere graden af kompetence, idet forskning viser, at dette ikke giver valide data (Uttl 2017). I stedet indeholder spørgeskemaerne åbne spørgsmål, hvor respondenterne skal beskrive, hvad de har lært, så de uddannelsesansvarlige kan vurdere, om det er i tråd med det tiltænkte. 1.2 Spørgeskemabesvarelser i 2017 I løbet af 2017 er der indsamlet i alt 2547 spørgeskemabesvarelser fra studerende og elever, som opfylder kriterierne for inklusion. Heraf er der 2300 spørgeskema- besvarelser fra studerende og elever, som opfylder kriterierne for populationsafgrænsning, beskrevet i metodeafsnittet nedenfor. Dette giver en 10

11 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 svarprocent på 42. Tabel 1.2 viser, hvor mange besvarelser der indgår i årsrapporten for 2017, fordelt på de enkelte uddannelser. Her ser man, at svarprocenten ligger forholdsvis lavt for SOSU-assistentelever og sygeplejerskestuderende på ny studieordning (1. og 2. semester). Eftersom at dette er relativt store grupper i forhold til øvrige uddannelser, trækker det den samlede svarprocent ned, hvor svarprocenten er betydeligt højere for fysioterapeutstuderende, jordemoderstuderende og kliniske diætiststuderende. TABEL 1: SVARPROCENT Bioanalytikerstuderende Modul 7, 12 og 14 Ergoterapeutstuderende Modul 6 og 9 Ergoterapeutstuderende Semester 2 Fysioterapeutstuderende Modul 7, 9 og 12 Fysioterapeutstuderende Semester 4 og 5 Jordemoderstuderende Modul 7-8 og Jordemoderstuderende semester 2, 4 og 6 Klinisk diætiststuderende Modul 9 og 12 Radiografstuderende Modul 8, 10 og 11 Radiografstuderende Semester 1 SOSU-assistentelever Praktikperiode 1 og 2 Sygeplejestuderende Modul 4, 8, 11 og 12 Sygeplejestuderende Semester 1 og 2 ANTAL UDSENDTE ANTAL BESVAR- ELSER ANTAL FRASOR- TEREDE ENDELIGT ANTAL BESVARELSER % % % % % % % % % % % % % SVAR- PROCENT * I alt % 11

12 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Svarprocenten er en estimeret svarprocent, der er beregnet som det endelige antal besvarelser divideret med antallet af udsendte spørgeskemaer fratrukket antallet af frasorterede besvarelser. Det er ikke muligt at beregne en egentlig svarprocent i undersøgelsen, eftersom det præcise antal studerende og elever ikke er kendt, fordi der kan være fejl i de oplysninger, vi får fra uddannelsesstederne om studerende. Det kan derfor forekomme, at vi sender spørgeskema til en respondent, som har valgt at stoppe sin uddannelse. Det betyder, at den reelle svarprocent kan være lidt højere end den estimerede svarprocent. Dertil er udsendelsen af spørgeskemaer baseret på oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om, hvilke studerende og elever der skal modtage et spørgeskema. Nogle gange indeholder oplysningerne fra uddannelsesinstitutionerne dog flere studerende og elever end dem, evalueringen omfatter, men spørgeskemaet indeholder et filter, således at hvis man modtager spørgeskemaet og ikke tilhører den afgrænsede population, så bliver man frasorteret på de indledende spørgsmål. Alt i alt er der dermed nogle forhold, som får svarprocenterne til at fremstå lavere, end de reelt ville være, såfremt totalpopulationen kunne afgrænses mere præcist. 1.3 Samlet vurdering på tværs af uddannelser Af tabel 2 herunder fremgår det, inden for hvilket spænd gennemsnitsscoren på spørgsmålene ligger for de enkelte uddannelser på grundstammen, dvs. de spørgsmål, som alle studerende får, uanset hvilket modul eller semester de er på. For nogle celler er der ikke angivet en gennemsnitsscore, idet der er tale om uddannelser, som i 2017 ikke er overgået til ny studieordning. Hvis man ser på fordelingerne for gammel studieordning, fremgår det, at bioanalytikerstuderende og jordemoderstuderende har besvarelser på nogle spørgsmål, som ligger relativt lavt (2,9) sammenlignet med øvrige uddannelser. For de højeste gennemsnit på gammel studieordning er variationen mindre. Et lignende mønster ser man for studerende og elever på ny studieordning, hvor det mest er i den lave ende, at der er noget variation. For det enkelte uddannelsesområde ser man, at spændet mellem højeste og laveste gennemsnit er forskelligt på henholdsvis gammel og ny studieordning. Fx ser man, at laveste gennemsnit er noget lavere for jordemoderstuderende sammenlignet med gammel studieordning ift. ny studieordning. Dette kan afspejle forandret indhold af de kliniske forløb, men det kan også afspejle en forandret spørgeramme. Fordelingerne skal læses med det forbehold, at spørgsmålene ikke er de samme for hvert uddannelsesområde, og derfor kan man ikke som sådan sige, at bioanalytikerstuderende og jordemoderstuderende vurderer deres forløb mindre positivt, end tilfældet er for de øvrige uddannelser. Det generelle tilfredshedsniveau lader til at ligge meget stabilt inden for det enkelte uddannelsesområde, også hvis man sammenligner med forudgående årsrapporter. Her er det vigtigt at bemærke, at vi ikke kan konkludere, at den nye studieordning har givet højere eller lavere tilfredshed, da spørgerammen er ændret på grund af nyt studieindhold. Selvom der er tilfredshedsspørgsmål i både spørgeskema til studerende på ny og gammel studieordning, er konteksten således forskellig og derfor ikke direkte sammenlignelig. De sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og SOSU-eleverne giver generelt spørgsmålene om deres kliniske forløb vurderinger, som kan tolkes som positive oplevelser. For uddannelserne samlet set spænder gennemsnitsscoren på 12

13 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 grundstammen af spørgsmål fra 2,8 på det lavest placerede spørgsmål til 5,0 på det højest placerede spørgsmål, hvor skalaen går fra 1 ( Uenig ) til 5 ( Enig ). TABEL 2: GENNEMSNITSSCORE PÅ LAVEST OG HØJEST PLACEREDE SPØRGSMÅL I GRUNDSTAMME UDDANNELSE LAVESTE GENNEMSNIT GAMMEL STUDIE- ORDNING HØJESTE GENNEMSNIT GAMMEL STUDIE- ORDNING LAVESTE GENNEMSNIT NY STUDIE- ORDNING Bioanalytiker 2,9 4,9 - - Ergoterapeut 3,9 4,8 3,9 4,7 Fysioterapeut 4,1 4,8 4,1 4,9 Jordemoder 2,9 4,7 3,8 4,7 Klinisk diætist 4,0 5,0 - - Radiograf 3,6 4,9 3,2 4,8 SOSU-assistenter 4,1 4,8 - - Sygeplejerske 4,0 4,6 3,3 4,6 HØJESTE GENNEMSNIT NY STUDIE- ORDNING 13

14 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Tendenser for samlet vurdering på tværs af uddannelser For alle uddannelser er der et spørgsmål, som omhandler de studerendes/elevernes samlede oplevelse af deres kliniske forløb. Spørgsmålsformuleringen varierer lidt fra uddannelse til uddannelse. På tværs af uddannelser vurderer de studerende og eleverne på gammel studieordning spørgsmålet om deres samlede oplevelse af deres kliniske forløb med gennemsnitlige svarscorer på mellem 4,2 og 4,8 på en skala fra 1 («Uenig) til 5 («Enig»). Tilsvarende ligger værdierne mellem 4,5 og 4,6 på ny studieordning, dvs. højere. Middelværdien for hvert uddannelsesområde fremgår af tabel 2. Som det fremgår af tabellen, ligger den samlede vurdering højest for kliniske diætister, ergoterapeutstuderende samt fysioterapeutstuderende, og den ligger lavest for SOSU-elever. TABEL 3: TABEL MED GENNEMSNITSSCORE PÅ SPØRGSMÅL OM SAMLET OPLEVELSE UDDANNELSE Bioanalytiker Klinisk diætist Ergoterapeut Fysioterapeut Jordemoder Radiograf Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb. SOSUassistenter Sygeplejerske SPØRGSMÅLS- FORMULERING GAMMEL STUDIEORDNING Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb. Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb. Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb. Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb. Alt i alt har jeg haft et godt klinisk uddannelsesforløb. Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit praktikforløb. Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit forløb i klinikken. GENNEM- SNIT SPØRGSMÅLS- FORMULERING NY STUDIEORDNING 4, , ,8 Samlet set har det kliniske forløb været en god oplevelse. 4,7 Samlet set har det kliniske forløb været en god oplevelse. 4,2 Samlet set har det kliniske forløb været en god oplevelse. 4,6 Samlet set har det kliniske forløb været en god oplevelse. 4, ,4 Samlet set har det kliniske forløb været en god oplevelse. GENNEM- SNIT 4,6 4,5 4,5 4,5 4,5 14

15 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Metode Evalueringen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse. Der er udviklet et særskilt spørgeskema til hver enkelt uddannelse. Spørgeskemaerne er for de fleste uddannelser opbygget med en grundstamme med 22 spørgsmål og tre spørgsmål vedrørende læringsudbyttet/læringsmålet for det enkelte modul/praktikperiode. For nogle uddannelser afviger antal spørgsmål fra de i alt 25 spørgsmål. Dertil indgår der åbne spørgsmål, som giver respondenten mulighed for at uddybe besvarelsen. Spørgeskemaerne er inddelt i temaer, eksempelvis: Introduktion, Klinisk underviser, Læringsmiljø, Trivsel/ arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse af forløb, Samlet oplevelse og Modul- og Semesterspecifikke spørgsmål (terminologien varierer lidt fra uddannelse til uddannelse). Alle spørgeskemaer kan ses i bilag 1. Respondenten bliver forud for besvarelsen gjort opmærksom på, at besvarelsen ikke er anonym. Dette er nødvendigt, fordi UDEVA-rapporter opdeles på organisatoriske niveauer, herunder hospitaler, centre, afdelinger, klinikker og afsnit. Det betyder, at der i nogle tilfælde kun er én eller to besvarelser pr. afdeling. Når du læser resultaterne af målingerne, skal du være opmærksom på, at besvarelsen kan være påvirket af, at den ikke foregår anonymt. UDEVA er evalueringer af studerendes og elevers perspektiver. Oplevelsen af kliniske forløb og praktik kan afvige fra, hvordan kliniske vejledere, undervisningsansvarlige og andre ansatte med tilknytning til stedet oplever forløbet. Populationsafgrænsning Studerende og elever skal i spørgeskemaet afkrydse, hvilken organisatorisk enhed de har været i klinisk forløb på. Studerende og elever frasorteres, hvis de ikke har afkrydset en organisatorisk enhed, der er omfattet af evalueringen. Det vil sige, at studerende og elever ikke indgår i rapporten, hvis de fx har været i kliniske forløb i udlandet. Afgrænsningen af studieåret er foretaget, så det enkelte forløb tæller med i det år, hvor forløbet primært ligger. Denne afgrænsning er nødvendig, fordi det ikke er alle forløb, som entydigt kan placeres i et kvartal. Hvis et forløb fx går fra december 2017 til januar 2018 og har flere dage i december 2017 end i januar 2018, tæller det derfor med i 2017 og ikke i For ergoterapeutstuderende, jordemoderstuderende, klinisk diætiststuderende, radiografstuderende og SOSU-elever indgår alene besvarelser fra Region Hovedstaden. For bioanalytikerstuderende indgår både studerende på kliniske forløb i Region Hovedstaden og Region Sjælland. For fysioterapeutstuderende indgår studerende på Metropol i Region Hovedstaden samt for UCC både studerende i Region Hovedstaden og dertil kommunale og private undervisningssteder inden for Region Hovedstadens geografiske område. For sygeplejerskestuderende indgår studerende i Region Hovedstaden samt kommunale og private undervisningssteder inden for Region Hovedstadens geografiske område. 15

16 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb I Tabel 1.1 ser du en samlet oversigt over de uddannelser, som i 2014 er omfattet af UDEVA. Professionsuddannelserne opdeles i moduler på kliniske undervisningssteder, og SOSU-uddannelsen opdeles i praktikperioder på praktiksteder. For hver uddannelse har vi angivet semestre, moduler og praktikperioder samt kliniske undervisningssteder og praktiksteder for uddannelserne. TABEL 4: POPULATIONSAFGRÆNSNING UDDANNELSE MODULER/ PRAKTIK- PERIODER SEMESTRE KLINISKE UNDERVISNINGS-/ PRAKTIKSTEDER Bioanalytiker 4, 7, 11, 12 og 14 - Region Hovedstaden Ergoterapeut 3, 6 og 9 2 Region Hovedstaden Fysioterapeut 2, 4, 7, 9 og 12 4 og 5 Professionshøjskole (tidligere Metropol og UCC): Region Hovedstaden, Region Sjælland, kommunale og private steder Jordemoder 2-4, 7-8 og , 4 og 6 Region Hovedstaden og Region Sjælland Klinisk diætist 9 og 12 - Region Hovedstaden Radiograf 3, 4, 8, 10 og 11 1 Region Hovedstaden og Region Sjælland SOSU-assistent P1 og P2 - Region Hovedstaden Sygeplejerske 4, 8, 11 og 12 1 og 2 Region Hovedstaden Kvantitativ metode I årsrapporten har vi gennemført statistiske analyser på baggrund af de kvantitative data fra spørgeskemaerne indsamlet i Vi har udarbejdet figurer, der viser svarfordelingen for de enkelte spørgsmål for alle uddannelser. Spørgeskemaet er udformet som en række udsagn, hvortil studerende og elever skal vurdere graden af enighed. Grundstammen er bygget op omkring udsagn, som respondenten skal vurdere med skalaen 1: Uenig, 2: Overvejende uenig, 3: Hverken enig eller uenig, 4: Overvejende enig, 5: Enig og Ved ikke/ikke relevant. Dernæst får respondenten nogle modul-, forløbs- og periodespecifikke spørgsmål, som besvares med skalaen 1: Slet ikke, 2: I ringe grad, 3: I nogen grad, 4: I høj grad, 5: I meget høj grad og Ved ikke/ikke relevant. Eftersom der er spørgsmålsformuleringer, som går på tværs af uddannelserne, kan det give anledning til sammenligning af niveauer. Såfremt du ønsker at sammenligne resultater på tværs af uddannelser, skal du være opmærksom på, at analysen ikke er statistisk vægtet. Variation mellem respondentgrupperne for hvert uddannelsesområde kan derfor give anledning til påvirkning af svarene 1. Konteksten for evaluering og spørgsmålsformuleringer varierer også mellem uddannelserne. Derfor skal sammenligning på tværs af uddannelser foretages med forsigtighed. Alle fordelinger er signifikanstestet med χ2-test. For at sikre overblik beregner vi et simpelt gennemsnit på baggrund af svarmulighedernes talværdier. 1 Besvarelser fra fx sygeplejersker og ergoterapeuter er ikke umiddelbart sammenlignelige, dels fordi analysens data ikke er statistisk vægtet og dels fordi konteksten ikke er helt ens for hver uddannelsesområde. Derfor bør man betragte det med betydelige forbehold, hvis man foretager sammenligninger på tværs af uddannelsesområderne. 16

17 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 For hver uddannelse har vi udarbejdet figurer, som viser spredningen og middelværdi for hvert af de kvantitative spørgsmål, samt tabeller, som indeholder gennemsnitsværdien for det enkelte spørgsmål i I rapporten kommenterer vi på de udviklinger fra 2016 til 2017, som er testet statistisk signifikante. Kvalitativ metode For hvert uddannelsesområde har vi gennemført en kvalitativ analyse, baseret på meningskondensering af de afgivne udsagn. De indsamlede data er baseret på åbne spørgsmål i spørgeskemaet, udsendt til studerende og elever. Her har man som studerende og elev mulighed for at komme med uddybende kommentarer til den vurdering, man giver af sit uddannelsesforløb. Analysen af kvalitative data er baseret på data fra samtlige uddannelsesområder og samtlige kommentarer. Hvor meget man som studerende og elev bruger kommentarfelterne, kan blandt andet afhænge af, om man forventer, at der er mulighed for at tale frit, ens sprogkundskaber, og hvorvidt man oplever at have tid til at svare fyldestgørende. På de modulopbyggede uddannelsesforløb giver de åbne spørgsmål anledning til meget få kommentarer, antageligt fordi kommentarfelterne mestendels er formuleret i generelle termer, såsom Hvis du har yderligere kommentarer til klinikforløbet, kan du skrive dem her:. Efter overgangen til nye studieordninger er de åbne spørgsmål blevet brugt til at afklare mere specifikke forhold, såsom Beskriv hvilke muligheder du har haft for faglig sparring med medstuderende enten studerende på dit semester eller på tværs af semestre. Ændringen har givet anledning til, at langt størstedelen af elever og studerende besvarer de åbne spørgsmål. De udsagn, som er trukket frem, er identificeret med et fokus på, hvad der fremstår som interessante udsagn i forhold til at få et godt klinisk forløb. Analysen har fokus på pointer og har i modsætning til den kvantitative analyse ikke fokus på omfang. Analysen er for hvert uddannelsesområde opdelt i de spørgsmål, som indgår i spørgeskemaerne. 17

18 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2 Bioanalytikerstuderende I dette kapitel gennemgår vi resultater for bioanalytikerstuderende. I kapitlet for bioanalytikeruddannelsen behandler vi alene den kvantitative del, idet der er for få kommentarer i spørgeskemaerne til at gennemføre en kvalitativ analyse. Den kvantitative del er opdelt i et afsnit om den nye studieordning og et afsnit om den gamle studieordning. Analysen omfatter spørgsmål, som er ens for alle moduler. Dertil er der modulspecifikke spørgsmål til studerende på modul 4, 7, 11, 12 og 14. Spørgeskema til bioanalytikerstuderende fremgår i bilag Kvantitativ analyse I det følgende gennemgår vi fordelinger af de lukkede spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvantitative analyse er baseret på at estimere den samlede grad og niveau af enighed i en række udsagn. I hver figur ses fordelingen for de anvendte spørgsmål 2. Efter hvert spørgsmål er angivet antallet af respondenter, som har besvaret spørgsmålet. Fordelingen for hvert udsagn er angivet i procent. For hvert spørgsmål er der tillige angivet en sort prik, som viser fordelingens middelværdi. Middelværdiens størrelse er anvendt som sortering, så spørgsmålene med højest middelværdi står øverst. Overordnet skal de målte forhold betragtes som indikatorer på, om det kliniske forløb har været godt, herunder om læringsmiljøet har været godt, og om den studerende har trivedes. Målingerne kan ikke betragtes som udtryk for, hvor meget man har lært i det kliniske forløb Gammel studieordning, modulopdelt Spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende på gammel studieordning består af 22 spørgsmål, som er ens på tværs af moduler, og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på temaerne: Introduktion, Klinisk underviser, Læringsmiljø, Trivsel/arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse af forløb og Samlet oplevelse Fordeling af besvarelser I løbet af 2017 er der indsamlet i alt 89 besvarelser fra bioanalytikerstuderende på gammel studieordning. Fordelingen af besvarelserne på de enkelte semestre ses i Tabel nedenfor. MODUL 7 MODUL 12 MODUL 14 TOTAL Grundstamme Overordnet set har de fleste respondenter svaret enten 5: Enig eller 4: Overvejende enig til spørgsmålene. For spørgsmål 20: Sammenhæng mellem undervisningen på Metropol og klinikken er det omkring 60 %, som har svaret enten Uenig, Overvejende uenig eller Hverken enig eller enig, dvs. at en væsentlig andel oplever udfordringer med sammenhængen mellem den teoretiske del på skolen og den kliniske del. Samlet set er der på en række spørgsmål en højere andel, som har svaret Uenig eller Overvejende uenig sammenlignet med året før. 2 Bemærk at vi har anvendt forkortede versioner af spørgsmålsformuleringerne i figurerne. Den oprindelige formulering findes i bilag 1. 18

19 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Figur 2.1 Svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål til bioanalytikerstuderende, gammel studieordning Modulspecifikke spørgsmål I dette afsnit gennemgår vi fordelingerne for de modulspecifikke spørgsmål, som er blevet stillet til studerende på modul 7, 12 og 14. Spørgsmålene fokuserer på IMRAND og metodevalidering. Hvis man ser på fordelingerne for spørgsmålene henvendt til studerende på modul 7 (figur 2.2), ser man, at det er omkring halvdelen, som har svaret 4: I høj grad eller 5: I meget høj grad. Fordelingen skal læses med det forbehold, at det er svært for de studerende at vurdere, i hvilken grad de har lært noget. 19

20 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Figur 2.2 Svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 7 til bioanalytikerstuderende, gammel studieordning Når man ser på de spørgsmål, som er henvendt til studerende på modul 12 (figur 2.3), ser man, at omtrent halvdelen har svaret 3: I nogen grad for spørgsmål 23 og 25. Fordelingen skal, som ovenfor, læses med det forbehold, at det er svært for de studerende at vurdere, i hvilken grad de har lært noget. Figur 2.3 Svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 12 til bioanalytikerstuderende, gammel studieordning Ser man på fordelingerne for modul 14, fremgår det, at de fleste har svaret 4: I høj grad eller 5: I meget høj grad. Nogle studerende oplever, at de i ringe grad eller i nogen grad er blevet bedre til at formidle faglige problemstillinger. Spørgsmål om egen læring skal dog læses med forbehold for, at det er svært for den studerende at vurdere

21 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Figur 2.4 Svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 14 til bioanalytikerstuderende, gammel studieordning 21

22 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 3 Ergoterapeutstuderende I dette kapitel gennemgår vi resultater for ergoterapeutstuderende. Den første del af analysen omhandler den kvantitative analyse, og den sidste del omhandler den kvalitative del. Den kvantitative del er opdelt i et afsnit om den nye studieordning og et afsnit om den gamle studieordning. Den kvalitative del har fokus på den nye studieordning. Analysen omfatter spørgsmål, som er ens for alle på henholdsvis ny og gammel studieordning. Dertil er der semesterspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis 2. semester samt modulspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis modul 6 og 9. Spørgeskemaer til ergoterapeutstuderende fremgår i bilag 1. Ergoterapeutstuderende har i 2017 primært været på gammel studieordning, og for studerende på ny studieordning har der kun været gennemført kliniske forløb på 2. semester. 3.1 Kvantitativ analyse I det følgende gennemgår vi fordelinger af de lukkede spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvantitative analyse er baseret på at estimere den samlede grad og niveau af enighed i en række udsagn. I hver figur ses fordelingen for de anvendte spørgsmål 3. Efter hvert spørgsmål er angivet antallet af respondenter, som har besvaret spørgsmålet. Fordelingen for hvert udsagn er angivet i procent. For hvert spørgsmål er der tillige angivet en sort prik, som viser fordelingens middelværdi. Middelværdiens størrelse er anvendt som sortering, så spørgsmål med højest middelværdi står øverst. Overordnet skal de målte forhold betragtes som indikatorer på, om det kliniske forløb har været godt. Herunder om læringsmiljøet har været godt, og om den studerende har trivedes. Målingerne kan ikke betragtes som udtryk for, hvor meget man har lært i det kliniske forløb Ny studieordning, semesteropdelt Spørgeskemaet til ergoterapeutstuderende på ny studieordning består af 15 spørgsmål, som er ens på tværs af semestre, og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på temaerne: Introduktion, tilrettelæggelse af forløb, samarbejde mellem studerende og klinisk underviser, læringsmiljø, trivsel/ arbejdsmiljø og overordnet Fordeling af besvarelser I løbet af 2017 er der indsamlet i alt 16 besvarelser fra ergoterapeutstuderende på ny studieordning. Fordelingen af besvarelserne ses i Tabel 3.1 nedenfor. 2. SEMESTER TOTAL Grundstamme Overordnet set har de fleste respondenter svaret enten 5: Enig eller 4: Overvejende enig til spørgsmålene. Man bemærker, at en stabil andel på 6 % har svaret 1: Uenig til samtlige spørgsmål. Her bør det bemærkes, at svarprocenten er forholdsvis lav, og at fordelingen derfor er behæftet med usikkerhed. For spørgsmål 10, 11, 12 og 19 er der enkelte, som har svaret 2: Overvejende uenig eller 3: Hverken enig eller uenig. For spørgsmål 12 kan besvarelsen enten være udtryk for, at vejledning og undervisning var 3 Bemærk at vi har anvendt forkortede versioner af spørgsmålsformuleringerne i figurerne. Den oprindelige formulering findes i bilag

23 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 for svær eller for basal. Hvis vejledning og undervisning opleves som for svær, kan det være, at niveauet skal justeres, men det kan også være udtryk for, at den studerendes niveau ligger lavt. Fordelingen for spørgsmål 11 kan give anledning til at se nærmere på, om de studerende har tilstrækkelig patient-/borgerkontakt. Figur 3.1 Svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål til ergoterapeutstuderende, ny studieordning 23

24 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Semesterspecifikke spørgsmål I dette afsnit gennemgår vi fordelingerne for de semesterspecifikke spørgsmål, som erblevet stillet til studerende på 2. semester. Spørgsmålene fokuserer på centrale læringselementer i studieordningen for 2. semester. Hvis man ser på fordelingerne for spørgsmålene henvendt til studerende på 2. semester (figur ), ser man, at langt størstedelen har svaret enten 4: I høj grad eller 5: I meget høj grad til begge spørgsmål. Figur 3.2 Svarfordelingen på semesterspecifikke spørgsmål for 2. semester til ergoterapeutstuderende Gammel studieordning, modulopdelt Spørgeskemaet til ergoterapeutstuderende på gammel studieordning består af 22 spørgsmål, som er ens på tværs af moduler, og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på temaerne: Introduktion, Klinisk underviser, Læringsmiljø, Trivsel/arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse af forløb og Samlet oplevelse Fordeling af besvarelser I løbet af 2017 er der indsamlet i alt 52 besvarelser fra ergoterapeutstuderende på gammel studieordning. Fordelingen af besvarelserne på de enkelte semestre ses i Tabel nedenfor. MODUL 6 MODUL 9 TOTAL Grundstamme Overordnet set har de fleste respondenter svaret enten 5: Enig eller 4: Overvejende enig til spørgsmålene. For spørgsmål 20: Sammenhæng mellem undervisningen på Metropol og klinikken er det omkring 60 %, som har svaret enten Uenig, Overvejende uenig eller Hverken enig eller enig, dvs. at en væsentlig andel oplever udfordringer med sammenhængen mellem den teoretiske del på skolen og den kliniske del. Samlet set lader der til at være en nogenlunde tilsvarende andel, som har svaret 1: Uenig eller 2: Overvejende uenig sammenlignet med året før. Fordelingerne lader til at minde meget om fordelingerne fra de forudgående år. Udfordringerne lader til at ligge i arbejdet med portfolio, sammenhængen mellem undervisning på Metropol og det kliniske forløb samt fællesskabet blandt terapeuterne

25 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Figur 3.3 Svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål til ergoterapeutstuderende, gammel studieordning Modulspecifikke spørgsmål I dette afsnit gennemgår vi fordelingerne for de modulspecifikke spørgsmål, som er blevet stillet til studerende på modul 6 og 7. Spørgsmålene fokuserer på oplevelsen af færdigheder og kompetencer. De studerendes oplevelse heraf er dog væsensforskellig fra, om de reelt besidder disse færdigheder og kompetencer. Hvis man ser på fordelingerne for spørgsmålene, henvendt til studerende på modul 6 (figur 3.4), ser man, at det for alle spørgsmål er over 75 %, som har svaret 4: I høj grad eller 5: I meget høj grad. Fordelingen svarer nogenlunde til fordelingen året før. 25

26 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Figur 3.4 Svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 6 til ergoterapeutstuderende, gammel studieordning Når man ser på de spørgsmål, som er henvendt til studerende på modul 9 (figur 3.5), ser man, at det er omtrent halvdelen, som har svaret 3: I nogen grad til spørgsmålet om at have udviklet kompetencer til at søge løsninger på faglige problemstillinger. Sammenlignet med året før er der en betydeligt mindre andel, som har svaret 2: I ringe grad til dette spørgsmål. Fordelingerne skal dog læses med det forbehold, at egne kompetencer er svære at vurdere. Figur 3.5 Svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 9 til ergoterapeutstuderende, gammel studieordning 3.2 Kvalitativ analyse I det følgende gennemgår vi udsagn fra de åbne spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvalitative analyse er baseret på pointer frem for omfang, og udsagnene skal derfor ses i det lys, at det er kommentarer fra enkelte eller få personer. Den kvalitative analyse giver til gengæld et mere nuanceret indblik i respondenternes oplevelser af de kliniske forløb. For hvert tema har vi uddraget pointer, som vi har vurderet brugbare i forhold til kvalitetssikring af de kliniske forløb. Så vidt muligt har vi skrevet pointerne, baseret på de studerendes egne formuleringer. Hvorvidt en studerendes oplevelse afspejler en given praksis, vil det være op til læseren at vurdere. For at pointerne nemt kan overvejes i forhold til de kliniske forløb, har vi valgt at opstille pointerne i punktform. Det er op til de uddannelsesansvarlige at beslutte, hvordan og hvorvidt kommentarerne giver anledning til opfølgning

27 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Spørgsmål til alle studerende, ny studieordning Kommentarer til spørgsmålet Forklar kort med egne ord, hvordan du blev sat ind i de opgaver, du som ergoterapeutstuderende skulle varetage i det kliniske forløb. 15 kommentarer ud af 19 besvarelser Vores kliniske underviser [anonymiseret] bad os om at sætte tre mål ved at benytte smart-mål-strategien. Hun kom med nogle eksempler på, hvad det kunne være, og fortalte, at vi skulle afprøve noget af den teori, vi havde lært i år. Det fungerede rigtig godt. Hun var meget uddybende, og vi stillede mange spørgsmål. Hos min kliniske underviser gennemgik vi sammen semesterbeskrivelsen for 2. semester og de forventninger, der lå deri mhp. den kliniske undervisningsperiode. Fik fortalt kort om borgere, jeg skulle arbejde med, hvorefter jeg blev introduceret for dem. Her havde min kliniske vejleder bestemte opgaver, borgerne og jeg kunne starte et forløb op omkring, bl.a. lære en borger at benytte et nyt hjælpemiddel. Kommentarerne giver indtryk af, at det kan være foregået lidt forskelligt, hvordan man som studerende er blevet sat ind i de opgaver, man skulle varetage. Generelt lader det dog til at ligge inden for rammerne i forhold til at tage udgangspunkt i semesterbeskrivelsen. Kommentarer til spørgsmålet Hvad oplevede du, at du havde mulighed for at gøre for at få et velfungerende klinisk undervisningsforløb? 15 kommentarer ud af 19 besvarelser Være godt forberedt og stille spørgsmål. Forstår ikke spørgsmålet. Jeg måtte desuden gerne komme med forslag til ændringer eller lign. Være opsøgende, bede om at få afprøvet ting. Kommentar 1 og 4 rammer meget fint, hvad man kan forvente, at en velreflekteret studerende tænker om sin egen rolle. Kommentar 3 giver indtryk af, at underviseren har forsøgt at udvise ekstra rummelighed, og flere kommentarer er som denne noget, der afspejler underviserens eller andres initiativer frem for den studerendes initiativ. Der er også enkelte, som tilsyneladende ikke forstår spørgsmålet. Her kan man diskutere, om spørgeskemaet er designet forkert, eller om det faktisk afspejler væsentlige udsagn. Spørgsmålet fremstår måske ikke meningsfuldt, hvis man ikke oplever, at man selv har mulighed for at gøre noget for at få et velfungerende klinisk forløb. Når nogle studerende tilsyneladende ikke har denne oplevelse, kan det give anledning til at arbejde mere med at drøfte den studerendes ansvar med de studerende. Kommentarer til spørgsmålet Beskriv, hvilke muligheder du har haft for faglig dialog med medstuderende på dit semester i det kliniske forløb. 13 kommentarer ud af 19 besvarelser Gode muligheder i og med, at vi oftest havde en makker, hvor vi kunne reflektere og diskutere det faglige. Næsten dagligt var der tid til at snakke om det oplevede sammen med de medstuderende samt den kliniske vejleder. Her fik vi det derefter overført til noget teoretisk. Vi har holdt portfoliosamtaler og haft fremlæggelser samt haft evaluering hver dag. 27

28 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Kommentarerne er generelt i tråd med disse og giver indtryk af, at præmisserne for faglig dialog med medstuderende har været oplevet forholdsvis ens og positivt. Kommentarer til spørgsmålet Beskriv kort, hvordan du anvendte den teoretiske viden, opnået på uddannelsesinstitutionen i dit kliniske forløb (ved uddannelsesinstitution forstås UCC og Metropol). 13 kommentarer ud af 19 besvarelser Viden blev som oftest anvendt i portfolio-arbejde eller den daglige refleksion sammen med medstuderende og den kliniske underviser. Derudover blev den teoretiske viden også anvendt i praksis, fx interviewredskaber, objektive undersøgelser. Jeg benyttede mig af IRM og dens modi, når jeg var i kontakt med patienter. Jeg brugte COPM som redskab under mit interview for at måle patientens egen opfattelse af problemer ifm. aktivitetsudførelse. Desuden havde jeg hele tiden arbejdsmodellen, OTIPM, i baghovedet for at strukturere og danne overblik over, hvor i forløbet med patienten jeg var. Mange kommentarer er, som den øverste, en beskrivelse, der udtrykker en oplevelse af meningsfuld kobling mellem teori og praksis. Enkelte har, som den nederste kommentar udtrykker, konkretiseret koblingen. Kommentarer til spørgsmålet Hvad har haft betydning for din trivsel under det kliniske undervisningsforløb? 14 kommentarer ud af 19 besvarelser Helt klart vores kliniske underviser; hun gjorde det til en meget behagelig dog grænsesøgende oplevelse. Rare omgivelser. Gode medarbejdere. Ergoterapeuter med høj faglig viden. Computere. Mulighed for at låne bøger på stedet til at uddybe sin viden. At der er blevet taget så godt imod os på begge skoler. Det gør, at man får lyst til at engagere sig mere. En del af kommentarerne afspejler refleksioner om trivslens betydning for læringen, og kommentarerne er generelt positive. I konteksten kan den første kommentar forstås sådan, at underviseren har haft en god fornemmelse for, hvor meget man kan presse den studerende for at skabe læring. Kommentarer til spørgsmålet Har du noget, du ønsker at tilføje omkring din oplevelse af det kliniske forløb? 8 kommentarer ud af 19 besvarelser Blive klædt bedre på til det sted, man skal ud til. Evt. få de kliniske vejledere ud på studiet for at få flere eksempler fra praksis. Mere tid til studietid. Ikke så meget hjemmearbejde. Plus evt., at forløbet kunne blive lagt før juleferien, så man ikke har en pause midt i forløbet. [anonymiseret sted, red.] er et fint sted, men de ansatte har utrolig travlt og har til tider ikke tid til én. Tit udebliver patienterne også, og så skal man som studerende være god til selv at finde på noget relevant at lave. 28

29 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Kommentarerne er mestendels positive. En enkelt oplever, jf. kommentar 2, at forløbets tidspunkt kunne ligge anderledes, og en anden oplever på den ene side travlhed i klinikken men også perioder, hvor man skal være god til selv at finde på noget relevant at lave. Generelt må man forvente, at klinikker i nogle perioder har meget, og i andre perioder mindre, at lave, og her hviler ansvaret på den studerende i forhold til at sikre meningsfulde opgaver i mindre travle perioder. Kommentarer til spørgsmålet Hvis du har yderligere kommentarer eller forslag til forbedringer af dit kliniske undervisningsforløb, kan du skrive dem her: 4 kommentarer ud af 19 besvarelser Antallet af kommentarer vurderes for lavt til, at det giver anledning til overordnede betragtninger Spørgsmål til studerende på 2. semester Kommentarer til spørgsmålet Uddyb eventuelt, hvordan du oplevede arbejdet med ergoterapeutiske undersøgelser. 6 kommentarer ud af 19 besvarelser Ledmålinger Jeg fik lov til at lave en sensibilitetstest med en patient. De ergoterapeuter, som arbejdede dér, brugte andre undersøgelser. Interview, observation af diverse borgere. Kommentarerne giver indtryk af, at arbejdet med ergoterapeutiske undersøgelser er foregået forskelligt, med det forbehold, at antallet af kommentarer er forholdsvis lille. Kommentarer til spørgsmålet Uddyb eventuelt, hvordan du oplevede arbejdet med kommunikationsteorier og -metoder. 4 kommentarer ud af 19 besvarelser Antallet af kommentarer vurderes for lavt til, at det giver anledning til overordnede betragtninger. 29

30 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Spørgsmål til alle studerende, gammel studieordning Antallet af kommentarer er forholdsvis få. Derfor kommenteres de samlet frem for inden for hvert af de otte åbne spørgsmål. Det er generelt svært at være studerende og skulle indgå i et tværfagligt samarbejde på afdelingen, da de har deres arbejdsgang, og det er svært at tilpasse sig dette. Vores kliniske underviser havde mange dage, hvor hun ikke var der pga. kurser. Tingene er ikke altid som det, man lærer på studiet. Alt er ikke så rosenrødt og nemt ift. interventionerne. Det ville være rart med mere simulationsundervisning og undervisere, der har oplevet det virkelige arbejdsliv i ny og næ. Vi fik som studerende fra starten at vide, at vi skulle sige til/fra, hvis vi følte, at vi havde for meget at se til. Når vi så gjorde dette, blev det ikke respekteret, og vi fik at vide, at vi sagtens kunne klare det, eller at det ikke burde være noget problem for os. Dette er sket gentagne gange, når vi har givet udtryk for, at vi følte os pressede eller ikke klædt tilstrækkeligt godt nok på til opgaven. Der, hvor der er et problem, er sikkerheden. Stedet har tre huse, som er forbundet med hinanden. Der er kun tre i personalegruppen, som har mobiler på sig. Disse er fordelt i hver sit hus. Der er ingen alarmer, så hvis man er i nød og har brug for hjælp, er man alene. Jeg oplevede, at jeg blev viklet ind i en produktivpsykotisk mands verden, så når han så mig, ville han gå til angreb, da jeg i hans verden bar på døde lig. Ved at jeg var studerende, kunne vi lave aftaler om, at jeg havde studiedage, indtil beboeren blev indlagt. At man ikke bliver eksamineret i noget, man ikke har haft om endnu. De ovenstående kommentarer er enkeltstående og ikke repræsentative for de studerendes kommentarer generelt. Kommentarerne kan dog give anledning til nogle opmærksomhedspunkter. Hvad angår balancegangen mellem den studerendes mulighed for at sige fra og de elementer, som er påkrævet læring, giver første kommentar anledning til tydelighed omkring denne balancegang. Vi kan ikke inden for denne ramme vurdere, om der kan være problemer med sikkerheden, og om man bliver eksamineret i noget, man ikke har lært noget om, men kommentar 2 og 3 kan give grund til lokalt at være opmærksom på de studerendes oplevelser heraf. 30

31 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb

32 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 4 Fysioterapeutstuderende I dette kapitel gennemgår vi resultater for fysioterapeutstuderende. Den første del af analysen omhandler den kvantitative analyse, og den sidste del omhandler den kvalitative del. Den kvantitative del er opdelt i et afsnit om den nye studieordning og et afsnit om den gamle studieordning. Den kvalitative del har fokus på den nye studieordning. Analysen omfatter spørgsmål, som er ens for alle på henholdsvis ny og gammel studieordning. Dertil er der semesterspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis 4. og 5. semester samt modulspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis modul 7, 9 og 12. Spørgeskemaer til fysioterapeutstuderende fremgår af bilag Kvantitativ analyse I det følgende gennemgår vi fordelingerne af de lukkede spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvantitative analyse er baseret på at estimere den samlede grad og niveauet af enighed i en række udsagn. I hver figur ses fordelingen for de anvendte spørgsmål 4. Efter hvert spørgsmål er angivet antallet af respondenter, som har besvaret spørgsmålet. Fordelingen for hvert udsagn er angivet i procent. For hvert spørgsmål er der tillige angivet en sort prik, som viser fordelingens middelværdi. Middelværdiens størrelse er anvendt som sortering, så spørgsmålene med højest middelværdi står øverst. Overordnet skal de målte forhold betragtes som indikatorer på, om det kliniske forløb har været godt. Herunder om læringsmiljøet har været godt, og om den studerende har trivedes. Målingerne kan ikke betragtes som udtryk for, hvor meget man har lært i det kliniske forløb Ny studieordning, semesteropdelt Spørgeskemaet til fysioterapeutstuderende på ny studieordning består af 39 spørgsmål, som er ens på tværs af semestre, og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på temaerne: Introduktion, tilrettelæggelse af forløb, samarbejde mellem studerende og klinisk underviser, læringsmiljø, trivsel/ arbejdsmiljø og overordnet Fordeling af besvarelser I løbet af 2017 er der indsamlet i alt 39 besvarelser fra ergoterapeutstuderende på ny studieordning. Fordelingen af besvarelserne på de enkelte semestre ses i Tabel 3.1 nedenfor. 4. SEMESTER 5. SEMESTER TOTAL Bemærk at vi har anvendt forkortede versioner af spørgsmålsformuleringerne i figurerne. Den oprindelige formulering findes i bilag

33 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Grundstamme Overordnet set har de fleste respondenter svaret enten 5: Enig eller 4: Overvejende enig til spørgsmålene. Man hæfter sig ved de nederste spørgsmål, 12 og 14 om godt samarbejde med klinisk underviser og overensstemmelse mellem klinisk forløb og semesterbeskrivelse, hvor en væsentlig andel har svaret 1: Uenig eller 2: Overvejende uenig. Dog er der også andre temaer, hvor man i forhold til spørgsmålets karakter kan sige, at der er fordelinger, som det er værd at kigge nærmere på, hvor der fx ift. spørgsmål 17 om trivsel er en lille gruppe, som svarer 1: Uenig. Figur 4.1 Svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål til fysioterapeutstuderende, gammel studieordning 33

34 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb I figur 4.2 ser man, at det er forholdsvis få, som har svaret 1: Slet ikke eller 2: I ringe grad til spørgsmålene. Fordelingerne giver anledning til den betragtning, at langt de fleste har oplevet mulighed for at arbejde med de centrale elementer på 4. semester, men at en lille restgruppe ikke har arbejdet med klinisk ræsonnering. Figur 4.2 Svarfordelingen på semesterspecifikke spørgsmål for 4. semester til fysioterapeutstuderende Fordelinger for 5. semester illustreret i figur 4.3 er testet insignifikante og kommenteres derfor ikke Figur 4.3 Svarfordelingen på semesterspecifikke spørgsmål for 5. semester til fysioterapeutstuderende 4.2 Kvalitativ analyse I det følgende gennemgår vi udsagn fra de åbne spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvalitative analyse er baseret på pointer frem for omfang, og udsagnene skal derfor ses i det lys, at det er kommentarer fra enkelte eller få personer. Den kvalitative analyse giver til gengæld et mere nuanceret indblik i respondenternes oplevelser af de kliniske forløb. For hvert tema har vi uddraget pointer, som vi har vurderet brugbare i forhold til kvalitetssikring af de kliniske forløb. Så vidt muligt har vi skrevet pointerne, baseret på de studerendes egne formuleringer. Hvorvidt en studerendes oplevelse afspejler en given praksis, vil det være op til læseren at vurdere. For at pointerne nemt kan overvejes i forhold til de kliniske forløb, har vi valgt at opstille pointerne i punktform. Det er op til de uddannelsesansvarlige at beslutte, hvordan og hvorvidt kommentarerne giver anledning til opfølgning

35 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Spørgsmål til alle studerende, ny studieordning Kommentarer til spørgsmålet Forklar kort med egne ord, hvordan du blev sat ind i de opgaver, du som fysioterapeutstuderende skulle varetage i det kliniske forløb. 32 kommentarer ud af 40 besvarelser Informationerne kom meget sporadisk. Da den kliniske underviser ikke gav alle beskeder til os i fællesskab, måtte jeg få nødvendig information fra mine medstuderende, og andre gange var det omvendt. Via en forventningsaftale blev jeg i samspil med den kliniske vejleder enig om, hvilke opgaver der blev krævet af mig på dette kliniske forløb, såsom at varetage forundersøgelser og træning på egen hånd samt udførelse af læringsaktiviteterne. Der var ikke en rigtig introduktion til de opgaver, jeg skulle varetage i det kliniske forløb. Hvilket manglede senere i forløbet. Enkelte har, som kommentar 1 og 3 udtrykker det, oplevet mangler, men dette er kun forekommet i få tilfælde. De fleste kommentarer giver ikke anledning til så mange andre betragtninger, end at de fleste studerende tilsyneladende har haft en forventningssamtale med et indhold efter hensigten. Kommentarer til spørgsmålet Hvad havde du mulighed for at gøre for at få et velfungerende klinisk undervisningsforløb? 28 kommentarer ud af 40 besvarelser At være fleksibel omkring sine mødetider, så det passer én selv, men også de patienter, man havde. Fik tildelt nye borgere efter eget ønske. Deltage aktivt. Udarbejde et godt samarbejde med den kliniske vejleder. Give udtryk for mine interesser. De fleste af de studerendes refleksioner om, hvad de havde mulighed for at gøre for at få et velfungerende forløb, afspejler meget fint det forventede, såsom nysgerrighed og aktiv deltagelse. Dog er der også enkelte kommentarer, som giver indtryk af studerende, som tør gå lidt længere ved at stille spørgsmål, være fleksible og turde udtrykke interesser og ønsker. Dette giver anledning til, at man kan overveje en mere fokuseret indsats for at få de studerende til at turde udtrykke sig mere. Kommentarer til spørgsmålet Gjorde du noget særligt for at fremme dit samarbejde med din kliniske underviser? I så fald må du gerne beskrive, hvad du gjorde. 24 kommentarer ud af 40 besvarelser Ikke gjort noget specielt. Jeg prøvede at spørge ind til forskellige ting, men hun syntes selv, jeg skulle gøre mange ting. Jeg fik den kliniske underviser til at gå med til de individuelle forløb for at få feedback efterfølgende. Ved midtvejssamtalen var der nogle punkter i vores samarbejde, som jeg var utilfreds med. Jeg var ærlig, og min kliniske underviser tog rigtig godt imod dem. Nogle studerende har, som den øverste kommentar udtrykker, ikke oplevet at have gjort noget særligt, men det er ganske få. De fleste har forsøgt at sætte ord på noget, de har gjort, eller som de mener man kan gøre. Kommentar 2, hvor en studerende 35

36 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb fortæller om at spørge ind, samtidig med at blive bedt om selv at gøre mange ting, giver indtryk af, at vedkommende oplever, at de to ting står lidt i kontrast til hinanden, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet. Tværtimod er både spørgsmål og det, at den studerende selv øver begge dele, noget, som er vigtige elementer for læringen. Kommentar 4 er interessant i forhold til, at den vidner om, at det kan influere direkte på læringen, når man som studerende tør udtrykke sine ønsker. Kommentarer til spørgsmålet Beskriv, hvilke muligheder du har haft for faglig sparring med andre studerende på dit semester i det kliniske forløb. 30 kommentarer ud af 40 besvarelser Acceptable muligheder. Da vi havde vores eget lokale, så vi ofte hinanden. Vi havde dog ikke tid til at sparre med hinanden og ræsonnere. Det måtte ske ind imellem patienter. Studerende gik indledningsvis sammen to og to i mødet med patienter; noget, der skabte god refleksion og samtale angående patientens problematikker, ressourcer m.m. Der var efter patienter mulighed for at sparre sammen med mine medstuderende, men også studerende fra andre faggrupper. Desuden var to dages tværfagligt samarbejde med sygeplejersker samt ergoterapeuter en god mulighed for tværprofessionel sparring. Når vi har haft delt en patient, så har vi kunnet diskutere test, anamnese m.m. ved, at den ene primært havde patienten, og den anden kunne så give feedback på det, de så. Mulighed for sparring, hvis vi tilfældigvis havde pause på samme tid. Frokostpausen havde vi sammen med beboerne, så der var ikke meget tid til faglig sparring. Kommentarerne giver indtryk af, at man nogle steder har haft tid til at sparre med andre studerende og andre steder ikke har haft tid til det. Man får indtryk af, at det har stor betydning, at den studerende er på en klinik, hvor arbejdspresset ikke er for højt, men man fornemmer også, at det kan have en vis betydning, hvorvidt man har et kontor eller studielokale, hvor de studerende har mulighed for at tale sammen. Flere af de studerende nævner sparringen med andre faggrupper som noget, der har haft positiv betydning. Generelt er der ikke nogen af dem, som har skrevet kommentarer, som har fortalt, at de ikke har haft mulighed for sparring med medstuderende, men præmisser og måden, det foregår på, kan variere. Kommentarer til spørgsmålet Beskriv kort, hvordan du anvendte den teoretiske viden, opnået på uddannelsesinstitutionen, i dit kliniske forløb (ved uddannelsesinstitution forstås UCC og Metropol) 27 kommentarer ud af 40 besvarelser Der var blandt andet ortopædkirurgiske patienter og KOL-patienter. Dermed har jeg fået godt udbytte af lungefysioterapi fra den eksterne underviser ved UCC og ellers ok nytte af det ortopædkirurgiske fag. Ellers var det teoretiske omkring balance ved den geriatriske patient også godt brugt. Dette er uklart for mig. Mange af dagene var det teori, som var lært på UCC, som man gjorde brug af i praksis. Dette var specielt fremtrædende ved de tværfaglige dage og ved at skrive KRIF

37 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Mange skriver kommentarer i tråd med den tredje kommentar, hvor man bekræfter, at der har været en form for kobling mellem teori og praksis, og nogle studerende beskriver detaljeret, hvordan de har koblet teori og praksis, som tilfældet er med den første kommentar. Ganske få har svært ved at sætte ord på koblingen, som med den anden kommentar. Udsagnene giver indtryk af, at de studerende i udpræget grad oplever en kobling mellem teori og praksis, selvom der er et begrænset datagrundlag, som giver indsigt i, hvad koblingen er. Kommentarer til spørgsmålet Hvad har haft betydning for din trivsel under det kliniske undervisningsforløb? 27 kommentarer ud af 40 besvarelser Det har været alfa og omega at have en god medstuderende under forløbet. En god velkomst, en vejleder, som næsten altid har mulighed for at hjælpe, en masse kollegaer, som tager varmt imod én, rigtig gode faciliteter, god lokation af klinik og rig mulighed for at kunne komme med på hold/patienter. At jeg har kunnet betro mig til mine undervisere. Ikke så god kommunikation mellem KUF 5, studerende og andre fysioterapeuter. KUFs manglende erfaring, overskud, forståelse og ansvar har haft betydning for min trivsel negativt. Manglede veltilrettelagt skema og KUFs overskud og tid til at følge op på ting som aftalt. KUFs pædagogiske overvejelser og tiltag omkring spørgsmål til klinisk ræsonnering gjorde mig/os dårligt tilpas. At vejleder har taget udgangspunkt i, hvor jeg var i min læring. De studerende fremhæver fx at have gode medstuderende, god velkomst, en god og erfaren underviser, god dialog mellem underviseren, studerende og andre fysioterapeuter som væsentlige forhold for trivslen. Mestendels giver kommentarerne indtryk af, at de studerende har oplevet at trives i forløbet, men enkelte, som kommentar fire, giver indtryk af oplevelser af forhold, som ikke har været optimale. Her kan travlhed og underviserens begrænsede erfaring være nødvendige præmisser, hvor andre forhold måske er noget, man nemmere kan arbejde med. Kommentarer til spørgsmålet Hvis du har yderligere kommentarer eller forslag til forbedringer af dit kliniske undervisningsforløb, kan du skrive dem her: 12 kommentarer ud af 40 besvarelser Der må godt stilles flere krav til de studerende, så der bliver sikret et højt niveau af faglig læring. Gerne hvor de studerende holder oplæg inden for teoretiske områder, fx hvad er hjertesvigt eller hvad er forskellen på iskæmi og insufficiens m.m. Hvad siger de kliniske retningslinjer ift. test og behandling, og hvad tænker jeg, at jeg ville gøre i virkeligheden. Dette skal så afholdes i forhold til rigtige patienter, som man så har bagefter. Studerende kan eventuelt vise test til hinanden og fortælle de andre, hvad man skal være opmærksom på i denne test, hvad den bruges til, og om den er valid og reliabel. Flere tværfaglige dage. Dette var supergodt. Elendig idé med opgaven midt i det kliniske forløb. I deler os op i nye klasser på semester 5. Derefter sender I os i klinik. I klinikken giver I os nye grupper, der ikke stemmer overens med de nye klasser, så der pludselig er fire halvdårligt organiserede skemaer, der skal gå op i en højere enhed, før vi kan mødes og skrive opgaven, der i forvejen intet har med den nuværende læring at gøre. I vælger at give os undervisningen om opgaven få dage inden aflevering af selve opgaven så den 5 KUF står for Klinisk Underviser i Fysioterapi. 37

38 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb undervisning er 100 % spildt for opgaven er skrevet. Vejledning giver I mig fredag eftermiddag lige inden jeg skal aflevere opgaven (som jo er skrevet for længst)... det kunne man godt lave om, Metropol... jeg syntes faktisk, det er komisk, så dårligt det er planlagt... Ved det afsluttende spørgsmål, hvor der er mulighed for at kommentere yderligere, er der nogle kritiske kommentarer, men hvor det grundet det lave antal er svært at sige noget tendentielt. Én ønsker større krav, en anden ønsker flere tværfaglige dage, og en tredje oplever utilstrækkelig sammenhæng mellem skoleforløb og klinisk forløb, opgaver m.m Spørgsmål til studerende på 4. semester Kommentarer til spørgsmålet Beskriv gerne, hvordan du oplevede arbejdet med klinisk ræsonnering. 20 kommentarer ud af 26 besvarelser Det var rigtig godt at lære at sætte ord på ens refleksioner. Dog lidt svært, da man fik følelsen af, at man gentog sig selv. Jeg synes, det er enormt svært. Har store udfordringer med at knække koden. Vi skrev en KRIF 6 undervejs, hvilket gav et godt indblik i den samlede ræsonnering med patienten. Når man har en virkelig patient, arbejder man ubevidst ud fra en forforståelse og en forhypotese. Ved at man arbejder med ICF 7, får man afdækket hele den kliniske ræsonnering. En studerendes beskrivelse af begreber som forforståelse og hypotese, som man ser i fjerde kommentar, vidner om den fagligt funderede ræsonnering. Kommentarer som den anden giver indtryk af, at nogle studerende har svært ved at forstå ræsonneringen, som er en central del af forløbet på 4. semester Spørgsmål til studerende på 5. semester Kommentarer til spørgsmålet Beskriv gerne, hvordan du oplevede arbejdet med klinisk ræsonnering. 7 kommentarer ud af 14 besvarelser Det har været fint, men svært, da man har været nødt til at modificere den kliniske ræsonnering meget, da den fremstår som en skabelon, som ikke passer på alle mennesker, der skal have fysioterapi. Der blev afsat tid til at reflektere og udfylde KRIF på en måde, som blev naturlig i den proces, vi var i, og ikke presset hen over hovedet på os. Det var lidt for komprimeret med to kriffer på de 6 uger. Men selve ræsonneringen giver god mening for mig og giver en god sammenhæng. Som det også er tilfældet på 4. semester, lader der til at være nogen, som har udfordringer med arbejdet med klinisk ræsonnering på 5. semester. 6 KRIF står for Klinisk Ræsonnering i Fysioterapi 7 Behandlingsform med interferensstrøm. 38

39 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb

40 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 5 Jordemoderstuderende I dette kapitel gennemgår vi resultater for jordemoderstuderende. Den første del af analysen omhandler den kvantitative analyse, og den sidste del omhandler den kvalitative del. Begge dele er opdelt i et afsnit om den nye studieordning og et afsnit om den gamle studieordning. Analysen omfatter spørgsmål, som er ens for alle på henholdsvis ny og gammel studieordning. Dertil er der semesterspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis 2., 4. og 6. semester, samt modulspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis modul 6 og 9. Spørgeskema til jordemoderstuderende fremgår af bilag Kvantitativ analyse I det følgende gennemgår vi fordelingerne af de lukkede spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvantitative analyse er baseret på at estimere den samlede grad og niveau af enighed i en række udsagn. I hver figur ses fordelingen for de anvendte spørgsmål 8. Efter hvert spørgsmål er der angivet antallet af respondenter, som har besvaret spørgsmålet. Fordelingen for hvert udsagn er angivet i procent. For hvert spørgsmål er der tillige angivet en sort prik, som viser fordelingens middelværdi. Middelværdiens størrelse er anvendt som sortering, så spørgsmålene med højest middelværdi står øverst. Overordnet skal de målte forhold betragtes som indikatorer på, om det kliniske forløb har været godt. Herunder om læringsmiljøet har været godt, og om den studerende har trivedes. Målingerne kan ikke betragtes som udtryk for, hvor meget man har lært i det kliniske forløb Ny studieordning, semesteropdelt Spørgeskemaet til jordemoderstuderende på ny studieordning består af 74 spørgsmål, som er ens på tværs af semestre, og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på temaerne: Introduktion, tilrettelæggelse af forløb og læringsmål, kontaktjordemoderen, læringsmiljø, trivsel/arbejdsmiljø og overordnet Fordeling af besvarelser I løbet af 2017 er der indsamlet i alt 74 besvarelser fra jordemoderstuderende på ny studieordning. Fordelingen af besvarelserne på de enkelte semestre ses i Tabel 3.1 nedenfor. 2. SEMESTER 4. SEMESTER 6. SEMESTER TOTAL Grundstamme Overordnet set har de fleste respondenter svaret enten 5: Enig eller 4: Overvejende enig til spørgsmålene. Overordnet set lader det til, at fordelingerne er forholdsvis ens på tværs af spørgsmålene. For nogle spørgsmål kan det betragtes som acceptabelt, at det ikke er alle, som erklærer sig enige, såsom spørgsmål om, hvorvidt niveauet af læring passede til den studerende, og måske ikke nær så acceptabelt at finde en tilsvarende fordeling for spørgsmål 23 om, hvorvidt det samlet set har været en god oplevelse. Dette giver anledning til, at man mere betragter fordelingerne i forhold til spørgsmålsformuleringerne. 8 Bemærk at vi har anvendt forkortede versioner af spørgsmålsformuleringerne i figurerne. Den oprindelige formulering findes i bilag

41 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Figur 5.1 Svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål til jordemoderstuderende, ny studieordning I figur 5.2 ser man, at andelene, som har svaret 1: Slet ikke eller 2: I ringe grad, er forholdsvis lille, dvs. under en ottendedel. 41

42 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Figur 5.2 Svarfordelingen på semesterspecifikke spørgsmål for 2. semester til jordemoderstuderende For 4. semester lader det til, at udfordringerne primært vedrører arbejde med komplikationer tidligt i graviditeten. Betragter man det sammen med den kvalitative analyse, kan det bl.a. hænge sammen med, at nogle kliniksteder ikke har haft patienter med komplikationer tidligt i graviditeten. Figur 5.3 Svarfordelingen på semesterspecifikke spørgsmål for 4. semester til jordemoderstuderende I figur 5.3 ses det, at lidt over en fjerdedel har svaret 1: Slet ikke, 2: I ringe grad eller 3: I nogen grad til spørgsmålet om mulighed for vejledning i at yde jordemoderfaglig omsorg under barselsforløb (spørgsmål 39). Her er fordelingen dog testet insignifikant. For de øvrige spørgsmål er det stort set alle, som har svaret 4: I høj grad eller I meget høj grad

43 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Figur 5.4 Svarfordelingen på semesterspecifikke spørgsmål for 6. semester til jordemoderstuderende 5.2 Kvalitativ analyse I det følgende gennemgår vi udsagn fra de åbne spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvalitative analyse er baseret på pointer frem for omfang, og udsagnene skal derfor ses i det lys, at det er kommentarer fra enkelte eller få personer. Den kvalitative analyse giver til gengæld et mere nuanceret indblik i respondenternes oplevelser af de kliniske forløb. For hvert tema har vi uddraget pointer, som vi har vurderet brugbare i forhold til kvalitetssikring af de kliniske forløb. Så vidt muligt har vi skrevet pointerne, baseret på de studerendes egne formuleringer. Hvorvidt en studerendes oplevelse afspejler en given praksis, vil være op til læseren at vurdere. For at pointerne nemt kan overvejes i forhold til de kliniske forløb, har vi valgt at opstille pointerne i punktform. Det er op til de uddannelsesansvarlige at beslutte, hvordan og hvorvidt kommentarerne giver anledning til opfølgning Spørgsmål til alle studerende, ny studieordning Kommentarer til spørgsmålet Forklar kort med egne ord, hvordan du blev sat ind i de jordemoderfaglige opgaver, du har arbejdet med. 63 kommentarer ud af 80 besvarelser Det var forvirrende med de mails, vi modtog inden introforløbet, og jeg havde en fornemmelse af et manglende overblik fra begyndelsen. Dette er irrelevant, da jeg ikke har nogen kontaktjordemoder ( ). Min kontaktjordemoder har været en god vejleder, har vist meget tillid og superviseret stort set alle opgaver. I starten af perioden havde vi en fælles dag med kontaktjordemødrene, hvilket også var med til at sætte fokus på, hvad semestret indeholdt. Jeg synes ikke, der var deciderede forklaringer til, hvad jeg skulle og måtte gøre. Jeg snakkede om det med de jordemødre, jeg gik med, eller slog det selv op i VIP/ andre dokumenter. Ved at gå med en erfaren jordemoder bliver man hurtigt tryg og rolig i sit fag. Ved at først observere og derefter gøre det under supervision. Jeg har følt, at jeg kunne spørge om alt, og at der ingen dumme spørgsmål er. Det har været rigtig dejligt. Jeg har selv kunnet træde lidt fra eller til, alt afhængigt af, hvad opgaverne lød på. Men jeg er også blevet holdt til ilden, når der var noget, som jeg blev usikker på, men som jordemoderen var sikker på, at jeg kunne. Det har været rigtig trygt og en god måde at lære på. Synes, at min læringskurve er ræset derudad på denne måde. 43

44 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Det afhang meget af, hvilken jordemoder jeg gik med den dag. Nogle gange blev jeg sat rigtig godt ind i en opgave, og andre gange måtte jeg prøve mig frem. En studerende oplever forvirring omkring intromails, og en anden har tilsyneladende ikke haft en kontaktjordemoder tilknyttet. De studerende har dog ellers mestendels haft gode oplevelser med deres kontaktjordemødre. Præcist hvor meget supervision og instruktion de studerende har fået, er det svært at vide, men nogen har oplevet det tilfredsstillende og enkelte i mindre grad. Dog er der heller ikke mange kommentarer, hvor studerende fortæller om, at de selv tager initiativ til at bede om at blive sat ind i opgaverne. Nogle studerende fortæller også om, at vejledningen afhænger af jordemoderen, de går med. Kommentarer til spørgsmålet Hvad oplevede du, at du kunne bidrage med for at få et velfungerende forløb i klinikken? 65 kommentarer ud af 80 besvarelser Ved at være åben, imødekommende, opsøgende og nysgerrig. At altid starte med forventningsafstemning med den jordemoder, jeg havde vagt med. Så hun ved, hvor meget jeg kan/vil/mangler at gøre. Stille spørgsmål og undre sig ved de ting, man siger/gør. Jeg følte også, at jeg på nogle punkter havde en nyere viden inden for nogle områder, og disse blev der ikke rystet på hovedet ad - tværtimod var folk åbne og nysgerrige på os studerende og vores tanker/refleksioner og viden. Kommentarerne til spørgsmålet om, hvad den studerende oplevede, at man selv kunne bidrage med for at få et velfungerende forløb, fremstår generelt meningsfulde i forhold til de refleksioner, man kan forvente, at en studerende har omkring dette tema. Svarene kan som sådan ikke sige noget om, i hvilken grad den studerende har været åben, imødekommende, opsøgende osv., men har mere informativ karakter. Dvs. at spørgsmålet også er tænkt som noget, der skal skabe refleksion hos den studerende omkring egen rolle i læringssituationen. Kommentarer til spørgsmålet Hvordan oplevede du, at arbejdet med portfolio fungerede? (Erfaringsskemaer, refleksioner i og over klinisk praksis) 65 kommentarer ud af 80 besvarelser Jeg har kun udfyldt dem, fordi jeg skulle. Jeg har ikke brugt hverken erfaringsskemaer eller refleksionsark synderligt ift. at øge mit læringsudbytte. Jeg kan godt lide at arbejde med erfaringsskemaer og refleksioner. Efter hver vagt dokumenterede jeg mine erfaringer i skemaet. Fx har jeg aldrig været til neonatal genoplivningskursus, men det er blevet godkendt på praktikportalen. Der var ikke introduktion til erfaringsskemaer, da vi fik at vide, at de ikke er relevante længere (kun til eget brug). Refleksioner havde på undervisningsgange med, hvor vi heller ikke fik så meget introduktion, men de regnede med, at vi kunne det. Generelt blev der ikke lagt op til/information om at lave en portfolio. Dog gjorde jeg det selv, da jeg synes, det fungerede godt i forrige praktik. Mindre godt i denne. Jeg har tidligere været rigtig glad for at bruge både fødeprotokol og erfaringsskemaer, men efter at det er lagt på praktikportalen, er det blevet meget mere besværligt. Nemmere nu, når det foregik digitalt via praktikportalen

45 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Det er meget efter en hektisk 12 timersvagt at skulle sætte sig ned og bladre 14 siders refleksionsskema igennem og udfylde. Jeg brugte ikke rigtig erfaringsskemaerne til sidst. Jeg har mit eget system på min computer. Helt ærligt, så blev den lavet dagen før afleveringsdatoen. Nogle studerende fortæller, at de har arbejdet systematisk med portfolio, andre mere sporadisk og andre igen slet ikke. Man får også indtryk af, at anvendelsen har hængt sammen med, hvor meget man har oplevet det som et nyttigt værktøj i forhold til læringen. Selvom nogle studerende ikke har oplevet anvendelsen af portfolio som brugbar, er der forskningsresultater, som understøtter læringseffekten heraf. Måske er det i forhold til læringen ikke så vigtigt, at det lige netop er skolens portfolio-skema, man anvender, hvis man, som en studerende fortæller, har sit eget i stedet. Dog gør det den forskel, at skolen ikke kan følge med i, hvad den studerende angiver i skemaet. Her er der tilsyneladende både studerende, som oplever det nemmere, og andre, som oplever det sværere, at det foregår elektronisk. Kommentarer til spørgsmålet Gjorde du noget særligt for at fremme samarbejdet med din kontaktjordemoder? I så fald må du gerne beskrive, hvad du gjorde. 58 kommentarer ud af 80 besvarelser Da min kontaktjordemoder havde vagter, som jeg ikke var skrevet på, kiggede vi selv på vagtskemaerne, og så byttede jeg mig frem til, at vi havde vagter sammen. Min ene kontaktjordemoder og jeg var meget forskellige, og vi kom aldrig rigtig til at klinge godt sammen. Hun gjorde mig usikker, og dermed var det svært for mig at vise alt det, jeg egentlig kunne. Det førte til en til tider dårlig arbejdsgang, hvor jeg kunne mærke, at hun ikke syntes, jeg var dér, hvor jeg skulle være, og det gjorde mig så endnu mere usikker, når hun så sådan på mig. Jeg følte, at jeg kunne meget mere, når jeg var sammen med de andre jordemødre. Jeg blev meget mere selvstændig og sikker. Og så sagde jeg til, hvis der var nogle kliniske ting, jeg ikke var tryg ved - og hun var i de situationer god til at tage over/hjælpe. Hun virkede aldrig irriteret eller træt af, at jeg var med, eller at der var noget, jeg ikke kunne finde ud af. Vi har haft god kemi og har også haft tid til at tale lidt privat for at lære hinanden bedre at kende. Det er supervigtigt. Den første kommentar vidner om en studerende, som sørger for at tage initiativ til at bede om lov til at bytte sig til vagter sammen med kontaktjordemoderen. Dette kan virke som en banal ting, men at bede om lov til at flytte vagter er måske noget, som andre studerende kan få noget ud af, da vagtplanlægningen potentielt kan have betydning for både trivsel og læring. Kommentarer som nummer to er der ganske få af, men kommentaren illustrerer, ligesom nummer tre og fire, vigtigheden af en god relation, og at det netop også har betydning i forhold til at turde stille spørgsmål, være kritisk og nysgerrig. Dialogen med kontaktjordemoderen er vigtig i forhold til at få feedback på det, man har lært, hvilket skærper læringen. 45

46 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Kommentarer til spørgsmålet Beskriv, hvilke muligheder du har haft for faglig sparring med medstuderende enten studerende på dit semester eller på tværs af semestre. 48 kommentarer ud af 80 besvarelser Ingen. Jeg har haft god mulighed for faglig sparring med mine medstuderende. Fagcaféerne har været rigtig gode! Det har været rart at holde runden, så man kunne høre, hvad der rørte sig hos de andre og vide, at vi går med mange af de samme tanker, bekymringer og følelser. Jeg kunne godt have tænkt mig, at der var nogle studiecaféer eller lign. kun for mit semester, da man så ville have åbnet sig meget mere i de runder, vi har haft. Jeg ville ønske, at det blev fortalt til kontaktjordemødre, at vi som studerende har behov for at trække os en halv time i en vagt indimellem, hvis vi lige er på vagt med en medstuderende, som vi har brug for at tale ud med. Kommentarerne giver indtryk af, at de studerende oplever, at fagcafé fungerer godt, men at omfanget er for lille, eller at der er brug for andre muligheder for sparring også. Mange studerende giver indtryk af, at de i dagligdagen har for travlt til, at der er plads til at reflektere sammen med andre studerende. Dog vidner udsagnene også om, at de studerende nogle gange ikke får forklaret til de ansatte, at de har brug for tid til faglig sparring. Dermed kan det være relevant at gøre mere ud af at tydeliggøre for de studerende, at de skal have en dialog med personalet om at få sat tid af til det. Kommentarer til spørgsmålet Hvad har haft betydning for din trivsel i afdelingen? 61 kommentarer ud af 80 besvarelser Hovedsageligt om jeg har haft vagt med min kontaktjordemoder, og om man er blevet kaldt ved navn i stedet for bare studerende. At de uddannelsesansvarlige jordemødre hele tiden satte ens krav til sig selv ned og holdt os fast på læringsplanerne, så man ikke troede, man skulle kunne mere, end man kunne. Og sidst men ikke mindst, at det er et moderne, evidensbaseret hospital, der følger retningslinjerne og lytter til kvinderne/familierne, så man aldrig føler, man overskrider deres grænser eller gør noget, der ikke er fagligt forsvarligt. Kommentarerne om, hvad der har betydning for trivsel, er mestendels ikke overraskende. Nogle af de kommentarer, som stikker lidt ud, er fx en lille ting som at blive kaldt ved navn. Interessant er det dog også, at en studerende kobler det at være et moderne, evidensbaseret hospital til trivslen. Kommentarer til spørgsmålet Hvordan anvendte du din teoretiske viden, opnået på Metropol, i dit arbejde i det kliniske forløb? 45 kommentarer ud af 80 besvarelser Svært lige at sætte ord på. På en måde er det hele jo ét stort sammensurium af teori, som man bare gør brug af uden at tænke så meget over det. Jeg brugte det til sammenligning af, hvad man gør i klinikken, og når jeg oplevede situationer, hvor klinik og teori ikke hænger sammen, snakkede jeg med kontaktjordemoder eller afdelingsjordemoder om det. Min teoretiske viden er grundlaget for alt, hvad jeg foretog mig. Her fandt jeg ud af, hvor meget jeg egentlig kunne. 46

47 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Den øverste kommentar giver indtryk af, at den studerende oplever, at praksis blot er selve udførelsen af noget, og teori er beskrivelsen af at gøre det, så bliver overgang fra teori til praksis betragtet instrumentelt. Men teori handler også om mere end det, herunder begrundelse for praksis og at forstå praksiskonteksten i teoretisk perspektiv. Derfor giver kommentaren indtryk af en forholdsvis simpel og måske endda utilstrækkelig opfattelse af kobling mellem teori og praksis. Meget anderledes forholder det sig med den tredje kommentar, hvor teorien bliver til en forståelse, der bliver lagt ned over alt, hvad den studerende foretager sig. Dette fremstår som en stærkere kobling mellem teori og praksis. Kommentarer til spørgsmålet Hvis du har yderligere kommentarer eller forslag til forbedringer af dit kliniske uddannelsesforløb, kan du skrive dem her: 30 kommentarer ud af 80 besvarelser Jeg kunne godt ønske mig bedre struktur og overblik over vagterne. Jeg oplever det som unødigt stressende, når vagtskemaerne ikke passer med jordemødrenes vagtskemaer, og vi modtager mange forskellige mails. Min eneste anke er konsultationen, hvor jeg ikke synes, mit forløb har været optimalt. Al undervisning, studiecafé, refleksion, afslutning osv. har ligget på min kons-dag, som derfor har været aflyst utallige gange. Og derudover var min konsjordemoder (som ikke var min kontaktjordemoder) nyuddannet og slet ikke klar til at give det fra sig. I starten var det ok mest at observere, men jeg har nærmest stadig ikke fået lov at køre en konsultation selv. Større mulighed for at få indflydelse på sit skema og frihed til at bytte vagter. Fx oplevede jeg at få en forkert tidsplan ifm. eksamen, så jeg troede, at den første case var fødecase og ikke svangre/barselscase, hvilket skabte stor forvirring hos mig til eksamen. Enkelte studerende påpeger oplevelsen af uhensigtsmæssige vagtskemaer, aflysning af aktiviteter og en uerfaren underviser Spørgsmål til studerende på 2. semester Kommentarer til spørgsmålet Beskriv med en eller to linjer, hvad du har lært om at rådgive den gravide om sundhedsfremme i konsultationen. 17 kommentarer ud af 29 besvarelser At fremme den gravides sundhed ved at skabe rammer og muligheder for at styrke hendes ressourcer og handlekompetencer og sætte fokus på sundheden frem for sygdom og risici. At lytte og arbejde ud fra empowerment-begrebet er vigtigt. [hospital, red.] valgte at fjerne den første jordemoderkonsultation. Det gjorde, at man ikke talte om kost og motion, medmindre der var tale om en overvægtig kvinde eller én, der var plaget af smerter. De studerende lader til at svare varierende, men det er svært at fornemme, hvor meget det afspejler, at det også varierer, hvad de har lært, og hvor forskelligt undervisningen er foregået. 47

48 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Kommentarer til spørgsmålet Beskriv med en eller to linjer, hvad du har lært om at udføre jordemoderfaglig omsorg for kvinder med ukompliceret fødsel. 16 kommentarer ud af 29 besvarelser Støtte, vejledning, inddragelse af far. Fødslens fysiologi, rotationerne, de forskellige faser, barnets og placentas fødsel, scyntocinon, k-vitamin, vejledning og samtykke. At omsorg og kommunikation er mit vigtigste redskab, når jeg skal støtte kvinden. Altid at tage udgangspunkt i den enkelte kvinde og følge hendes behov og ønsker; alle kvinder er forskellige. Omkring jordemoderfaglig omsorg for kvinder med ukompliceret fødsel er der nogen, som svarer meget uddybende, som ved første kommentar, og andre svarer mere bredt, som ved anden og tredje kommentar. Kommentarer til spørgsmålet Beskriv med en eller to linjer, hvad du har lært om at rådgive og vejlede kvinder/familier i den ukomplicerede barselperiode (fx om blødning, amning og barnets trivsel). 15 kommentarer ud af 29 besvarelser At vejlede om barnets trivselstegn: mavesæk, afføring, gråd, trøst, suttetegn, farve, tonus. ammestillinger, mælkeproduktion, mindske infektionsrisiko ved god hygiejne. Tydelig kommunikation og vise omsorg. At give sig god tid til hver enkelt. Det er vigtigt, at de lærer, inden vi slipper dem. Jeg har lært at holde hænderne på ryggen, når jeg skal vejlede i amning og skabe tilknytning forældre og barn imellem. På samme måde som ved spørgsmålene ovenfor er der studerende, som svarer uddybende, og andre, som svarer mere bredt Spørgsmål til studerende på 4. semester Kommentarer til spørgsmålet Hvilke muligheder oplevede du for at arbejde med komplikationer tidligt i graviditeten. 11 kommentarer ud af 29 besvarelser Da jeg ikke har stødt på nogle komplikationer tidligt i graviditeten i min kons., har jeg ikke rigtig arbejdet med dette. Jeg har haft vagter på AMG, hvor jeg havde mulighed for at være med ind over gravide, der havde fx påvirkede blodprøver, havde blødt, mærket mindre liv eller andet. Ikke rigtigt noget, da vi først ser kvinderne i konsultation i 28. uge - og alle i fødemodtagelsen også er længere henne end uge 20 (og for det meste i uge 35+). Kommentarerne giver indtryk af, at nogle studerende har haft gode muligheder, såsom den anden kommentar, og at andre ikke har haft muligheder, såsom den tredje kommentar. 48

49 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Kommentarer til spørgsmålet Beskriv de muligheder, du havde for at tage del i omsorg for nyfødte med specialiseret behov. 16 kommentarer ud af 29 besvarelser På [klinik, red.] var de meget gode til at tage [mig med, red.]/give mig lov til at være med, når der var noget særligt. I mit forløb på [klinik, red.] fik jeg observeret samt taget del i omsorgen af nyfødte med specialiseret behov. Jeg har ikke haft nogle forløb med nyfødte, der havde behov for specialiseret hjælp. Give sondemad, lægge sonde, hjælpe med sukkervand. Tage blodsukker, ammehjælp ved lavt blodsukker, hurtig afnavling og over på sechersbord til pæd. Måle saturation. Kommentarer vidner om, at det at få opbygget praksiserfaring med omsorg for nyfødte med specialiserede behov både afhænger af, at den studerende bliver inddraget, men også helt basalt, at der rent faktisk er nyfødte med specialiserede behov, som gør det muligt at arbejde med temaet Spørgsmål til studerende på 6. semester Kommentarer til spørgsmålet Hvordan oplevede du situationer, hvor du skulle konferere med en læge? 18 kommentarer ud af 22 besvarelser På [mindre sygehus] var det virkelig stille og roligt og rart, hvorimod jeg synes det var frygteligt, da jeg var i mellemste praktik på [større hospital], da det hele var så forjaget. Blandede oplevelser. Nogle gange oplevede jeg, at afdelingsjordemoderen gjorde det eller ikke gav plads. Jeg synes [hospital, red.] har nogle sindssygt dygtige læger, som virkelig gerne vil undervise, og som tager sig tiden til at inddrage de studerende. Stor ros til dem. Fokuseret på fagligheden. Respektfuld og rolig. Kommentarerne efterlader det indtryk, at de fleste har oplevet konferering med læger som uproblematisk. For dem, som har oplevet det som udfordrende, lader det mest til at handle om nervøsitet, oplevelsen af en jordemoder, som tog over, eller noget tredje, som ikke direkte relaterede til lægen. Kommentarer til spørgsmålet Beskriv den rolle, du har haft i akutte situationer. 17 kommentarer ud af 22 besvarelser Ikke helt som jeg kunne ønske (den med overblikket). Der falder jeg nok stadig tilbage på rollen som studerende, men oplevede en større lyst til at indtage en mere central rolle i situationerne. Jeg synes, det er svært at få en reel rolle i de akutte forløb, da jordemoderen ofte kommer til at tage over, og man lettere bliver usikker på sin egen kunnen. I starten har jeg trådt meget til siden, her i slutningen af praktikken har jeg selv taget styring og bl.a. selv forløst skulderdystoci samt ventileret ved uventet dårligt barn (i et andet forløb). Det har været en god oplevelse at mærke, hvordan man vokser med opgaven undervejs. 49

50 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Vekslende. Til tider bistået lægen, andre gange mest observeret eller hjælper med SOSU-opgaver som blodtryk. Har været primær i de situationer, der har været, men vi har ikke haft det store akutte. Kun få lader til at have fået lov til at beholde jordemoderrollen i akutte situationer, og det kræver også, som kommentarerne viser, at der er tiltro til, at den studerende er i stand til dette under observation, og ikke noget, der sker, før man i starten blot har observeret eller taget sig af noget af det mindre komplekse. Her hviler der også et særligt ansvar på jordemoderen i forhold til nøje at kunne balancere, hvornår det er muligt at lade den studerende varetage en akut situation. 50

51 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb

52 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 6 Kliniske diætiststuderende I dette kapitel gennemgår vi resultater for klinisk diætiststuderende. Den første del af analysen omhandler den kvantitative analyse, og den sidste del omhandler den kvalitative del. Analysen omfatter spørgsmål, som er ens for alle. Dertil er der modulspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis modul 6 og 12. Spørgeskema til klinisk diætiststuderende fremgår af bilag 1. Klinisk diætiststuderende har i 2017 alene været på gammel studieordning, og årsrapporten omfatter derfor kun sammenfatning af forløb på gammel studieordning. 6.1 Kvantitativ analyse I det følgende gennemgår vi fordelingerne af de lukkede spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvantitative analyse er baseret på at estimere den samlede grad og niveauet af enighed i en række udsagn. I hver figur ses fordelingen for de anvendte spørgsmål. 9 Efter hvert spørgsmål er der angivet antallet af respondenter, som har besvaret spørgsmålet. Fordelingen for hvert udsagn er angivet i procent. For hvert spørgsmål er der tillige angivet en sort prik, som viser fordelingens middelværdi. Middelværdiens størrelse er anvendt som sortering, så spørgsmålene med højest middelværdi står øverst. Overordnet skal de målte forhold betragtes som indikatorer på, om det kliniske forløb har været godt. Herunder om læringsmiljøet har været godt, og om den studerende har trivedes. Målingerne kan ikke betragtes som udtryk for, hvor meget man har lært i det kliniske forløb Gammel studieordning, modulopdelt Når man ser på figur 6.1, er det, som springer mest i øjnene, at nogle studerende tilsyneladende har oplevet begrænset udbytte af fælles undervisningsdage, jf. spørgsmål 15, og at nogle studerende erklærede sig uenige i, at den teoretiske undervisning fra Metropol var anvendelig i det kliniske forløb. 9 Bemærk at vi har anvendt forkortede versioner af spørgsmålsformuleringerne i figurerne. Den oprindelige formulering findes i bilag

53 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Figur 6.1 Svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål til klinisk diætiststuderende, gammel studieordning Fordelinger for modul 9 kommenteres ikke, idet de er testet insignifikante. 53

54 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Figur 6.2 Svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 9 til klinisk diætiststuderende, gammel studieordning Fordelinger for modul 12 kommenteres ikke, idet de er testet insignifikante. Figur 6.3 Svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 12 til klinisk diætiststuderende, gammel studieordning 6.2 Kvalitativ analyse I det følgende gennemgår vi udsagn fra de åbne spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvalitative analyse er baseret på pointer frem for omfang, og udsagnene skal derfor ses i det lys, at det er kommentarer fra enkelte eller få personer. Den kvalitative analyse giver til gengæld et mere nuanceret indblik i respondenternes oplevelser af de kliniske forløb. For hvert tema har vi uddraget pointer, som vi har vurderet brugbare i forhold til kvalitetssikring af de kliniske forløb. Så vidt muligt har vi skrevet pointerne, baseret på de studerendes egne formuleringer. Eftersom datagrundlaget er forholdsvis lille, er analysen ikke opdelt på de enkelte temaer fra spørgeskemaet. Hvorvidt en studerendes oplevelse afspejler en given praksis, vil det være op til læseren at vurdere. For at pointerne nemt kan overvejes i forhold til de kliniske forløb, har vi valgt at opstille pointerne i punktform. Det er op til de uddannelsesansvarlige at beslutte, hvordan og hvorvidt kommentarerne giver anledning til opfølgning. 15 kommentarer ud af 25 besvarelser Jeg håber ikke, dette tages som et angreb mod nogle af de kliniske vejledere, jeg fulgte, for det skal det ikke. Jeg er frustreret over, at jeg næsten ingen vejledning har haft, og også kun har været lidt oppe på afdelingerne. Jeg føler, at jeg har fået langt mindre ud af mit forløb end de andre på mit hold, og dette er jeg selvfølgelig ked 54 54

55 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 af. Om det skyldes sundhedsplatformen 100 %, ved jeg ikke, men den spiller helt sikkert ind. Jeg følte ikke, jeg kom ud med det, jeg skulle, da jeg næsten ingen patienter har haft, hvilket gør, at jeg føler mig langt bagefter på vejledningsteknik og sikkerhed i vejledning. Min vejleder inddrog mig i høj grad i forhold til opsætning af egne læringsmål. Alle mine ønsker blev imødekommet, og det var meget fleksibelt for mig, hvordan jeg ønskede, at mit ophold skulle forløbe samt indholdet heraf. Der var igennem hele forløbet en god dialog med en konstant feedback, som bidrog til en konstant kompetenceudvikling. De gange, hvor jeg har haft behov for at sige fra, er det blevet mødt med fuld forståelse samt støtte til, hvordan den givne situation skal håndteres. Der er meget lidt undervisning i børneernæring på uddannelsen, og den undervisning, der er, er ikke særlig grundig eller repræsentativ for det, man møder i praksis. Nogle kommenterer læringsmålene, og at de har været oplevet som værende for omfattende, hvor andre har oplevet, at tiden ikke blev brugt optimalt. Kommentarerne skal dog læses med det forbehold, at datagrundlaget er forholdsvis lille. 55

56 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 7 Radiografstuderende I dette kapitel gennemgår vi resultaterne for radiografstuderende. Den første del af analysen omhandler den kvantitative analyse, og den sidste del omhandler den kvalitative del. Den kvantitative del er opdelt i et afsnit om den nye studieordning og et afsnit om den gamle studieordning. Den kvalitative del har fokus på den nye studieordning. Analysen omfatter spørgsmål, som er ens for alle på henholdsvis ny og gammel studieordning. Dertil er der semesterspecifikke spørgsmål til studerende på 1. semester og modulspecifikke spørgsmål til studerende på modul 8, 10 og 11. Spørgeskema til radiografstuderende fremgår i bilag Kvantitativ analyse I det følgende gennemgår vi fordelingerne af de lukkede spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvantitative analyse er baseret på at estimere den samlede grad og niveauet af enighed i en række udsagn. I hver figur ses fordelingen for de anvendte spørgsmål 10. Efter hvert spørgsmål er der angivet antallet af respondenter, som har besvaret spørgsmålet. Fordelingen for hvert udsagn er angivet i procent. For hvert spørgsmål er der tillige angivet en sort prik, som viser fordelingens middelværdi. Middelværdiens størrelse er anvendt som sortering, så spørgsmålene med højest middelværdi står øverst. Overordnet skal de målte forhold betragtes som indikatorer på, om det kliniske forløb har været godt. Herunder om læringsmiljøet har været godt, og om den studerende har trivedes. Målingerne kan ikke betragtes som udtryk for, hvor meget man har lært i det kliniske forløb. 10 Bemærk at vi har anvendt forkortede versioner af spørgsmålsformuleringerne i figurerne. Den oprindelige formulering findes i bilag

57 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Ny studieordning, semesteropdelt 57

58 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 7.2 Kvalitativ analyse I det følgende gennemgår vi udsagn fra de åbne spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvalitative analyse er baseret på pointer frem for omfang, og udsagnene skal derfor ses i det lys, at det er kommentarer fra enkelte eller få personer. Den kvalitative analyse giver til gengæld et mere nuanceret indblik i respondenternes oplevelser af de kliniske forløb. For hvert tema har vi uddraget pointer, som vi har vurderet brugbare i forhold til kvalitetssikring af de kliniske forløb. Så vidt muligt har vi skrevet pointerne, baseret på de studerendes egne formuleringer. Hvorvidt en studerendes oplevelse afspejler en given praksis, vil det være op til læseren at vurdere. For at pointerne nemt kan overvejes i forhold til de kliniske forløb, har vi valgt at opstille pointerne i punktform. Det er op til de uddannelsesansvarlige at beslutte, hvordan og hvorvidt kommentarerne giver anledning til opfølgning Spørgsmål til alle studerende, ny studieordning Kommentarer til spørgsmålet Forklar kort med egne ord, hvordan du blev sat ind i de radiografi-faglige opgaver, du har arbejdet med. 62 kommentarer ud af 69 besvarelser Vi fik udleveret retningslinjer for undersøgelsesportfolio af kliniksted. Derudover blev vi ikke informeret om andet end maks. længde af opgave af kliniksted. Er ikke sikker på, hvad der menes med dette spørgsmål, men hvis det er portfolioopgaver og læringskontrakter og lignende, så måtte jeg sådan set bare selv finde ud af det. Enhver form for vejledning i dette var mildest talt ikke fyldestgørende. Læringskontrakterne blev sådan set bare godkendt, men der blev aldrig rigtig fulgt op på det. Jeg nåede aldrig rigtig at forstå læringskontrakternes funktion, da de virkede fuldstændig ligegyldige, udover at de skulle afleveres. Hvad jeg skrev i dem, var åbenbart lige meget. Fik heller ikke rigtig nogen vejledning i, hvordan jeg skulle skrive en portfolio, så dér måtte jeg bare prøve mig frem, hvilket var meget demotiverende og gjorde, at jeg ikke følte, at jeg var med. Opgaverne var gode til at få en feedback på eget arbejde, hvad man er god til og hvad man skal have fokus på til næste gang. I starten af forløbet fik jeg noget værktøj at arbejde med for at finde ud af, hvilken form jeg lærer mest af. Jeg kan ikke huske, hvad opgaven hed, men jeg fandt frem til at hælde meget mod reflektering, og derfor blev mit forløb også arbejdet ud fra det, som fungerede rigtig godt. Ellers, i starten fik vi specifikke opgaver som røntgenrørets opbygning m.m. (blød start), hvor vi senere i fællesskab med klinisk vejleder fandt frem til nogle opgaver at arbejde videre med. Vi havde nogle gode introdage sammen med vejledere, og derefter var vi sammen med almindelige radiografer og fulgte deres almindelige arbejdsgang, og radiografer/røntgensygeplejerske var gode til at tegne og forklare og sætte mig ind i, hvordan man gjorde, hvorfor osv. Vejlederne var meget med inde over, og spurgte hyppigt ind til, hvordan det gik. Og man blev mødt med stor tiltro, så jeg fik lov til meget fra starten af, og det var radiograferne helt med på, og var hjælpsomme på alle måder. Vi blev sat grundigt ind i, hvad der forventes af os, og hvad vi kan forvente af klinikperioden. Dog var der uenigheder omkring, hvad der kunne forventes af de forskellige radiografer, man sidder i rum med, og deres præcise rolle. Inden vi ankom, havde vi fået et lækkert oversigtsskema over, hvordan vores skema ville være gennem hele forløbet, inklusive studiedage, stråleterapidage, nuklearmedicinske, og hvornår vi skulle lære konventionel røntgen og CT. Første dag blev vi vist lidt rundt på afdelingen og fik lov til at snuse til de rum, vi primært skulle være i, og oplevede en hverdag på netop vores hospital. Anden dag havde vi 58 58

59 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 en myretuedag, hvor vi blev ordentligt introduceret til, hvad vi skulle foretage os, og fik lidt undervisning, og fik lov til at stille en masse spørgsmål, og introduktion til nogle af de ting, vi skulle gennemgå i løbet af forløbet. Efter myretuen blev vi sendt ud i de rum, vi tilhørte ifølge vores skema. Vi var i hvert vores rum sammen med de radiografer, der er der til hverdag, som hurtigt tog varmt imod os og ville lære os alt om, hvad vi skulle lære og gøre på arbejdspladsen. Selvom vi var i hvert vores rum, var vi så heldige, at afdelingen var bygget op på en meget social måde, så vi stadig havde mulighed for at sparre med hinanden. Vi har løbende haft enkelte dage, hvor der har været tid til selvstudie, hvor vi har kunnet øve os på fx anatomi, mens vi har været på afdelingen, så vi har kunnet få kyndig vejledning på, hvad vi har lavet. Ud over dette har vi haft 4 temadage, hvor vi har skullet fremlægge vores portofolioopgaver for hinanden og vores vejleder, hvilket har fungeret virkelig godt! Ved de forskellige workshops, vi alle var til, samt samtaler med vejledere og andre radiografer. Hvis jeg havde brug for hjælp, hvad angår det teoretiske, var den ansatte radiograf der med det samme. Hvis ikke jeg har lært det, jeg skulle, er det fordi jeg ikke har benyttet mig godt nok af underviserne og de ansatte radiografer. Desuden, hvis jeg ville vide noget om de anatomiske betegnelser og lejring, var det hurtigt, radiografen var på dupperne. Jeg fandt også hurtigt ud af, hvis der var noget, jeg ikke vidste eller var i tvivl om, sagde de hurtigt, hvor jeg skulle læse om det, og hvordan jeg skulle benytte mig af det, der stod både online og i bøgerne. Kommentarerne giver indtryk af, at noget af det, som adskiller nogle oplevelser af klinikker fra andre, er, hvor meget der er blevet gjort ud af at informere og sætte studerende ind i, hvad den studerende skulle lave. Det lader til at variere, hvor meget de studerende oplever at have kunnet trække på radiograferne, som var på stedet. Samlet set giver kommentarerne indtryk af, at de studerende har følt sig kyndigt og tilstrækkeligt hjulpet på vej, og nogle bemærkninger vidner også om, at den studerende gør opmærksom på, at man selv har et ansvar for at komme ind i opgaverne. Der er dog også enkelte studerende, som oplever, at de ikke er blevet sat tilstrækkeligt ind i opgaverne. Kommentarer til spørgsmålet Hvordan blev du introduceret til de undersøgelses-/ behandlingsrum, du har arbejdet med? 63 kommentarer ud af 69 besvarelser Jeg fik rundvisning hver gang, jeg skulle være i et nyt undersøgelsesrum. Rummet er fordelt, afhængende af hvilken type undersøgelse man laver (store knogler, små knogler, CT, osv.). Jeg har været to uger i hver type rum. Hver dag skifter radiografer i rummet. Så kunne jeg se forskellige arbejdsmetoder eller måder. Alle radiografer var meget engagerede og havde lyst til at undervise mig. Der var ikke nogen introduktion. Det gav sig selv. Jeg var sammen med to radiografer i hvert rum. De introducerede mig til det pågældende undersøgelsesrum ved, at de gav mig en kort intro om, hvad det er for et rum, og hvilke undersøgelser der udføres dér. De snakkede om de røntgenbilleder, der er taget, og hvad det er, man kan se på billederne. Vi snakkede om, hvorfor undersøgelserne skulle udføres, og hvad var kriterierne for, at billederne var acceptable. Jeg læste på protokollerne samt så det blive udført. 59

60 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Kommentarerne giver indtryk af, at introduktionen til undersøgelses- og behandlingsrum rent lavpraktisk kan foregå forskelligt. Kommentar nr. tre giver indtryk af, at der ikke har været så meget introduktion, og kommentar nr. fire kan tages som eksempel på, hvad der fremstår som en mere grundig introduktion. Kommentarer til spørgsmålet Hvad oplevede du, at du kunne gøre for at få et velfungerende forløb i klinikken? 63 kommentarer ud af 69 besvarelser Der var ikke noget. Vise interesse i diverse undersøgelser og spørge ind til det, man ikke ved, hvad er, og generelt være nysgerrig. Have en lille notesbog med i lommen og tage en masse noter for efterfølgende at kunne undersøge begreber/procedurer nærmere - for at udvide og få sammenhæng i, hvad radiografi handler om, samt have en åben dialog med ens medstuderende og sammen hjælpe hinanden til at blive klogere. En af de ting, som jeg havde svært ved, var at læse og forstå henvisningerne, da jeg ikke kunne de anatomiske navne på de knogler, som skulle undersøges. Jeg fik nogle gode hjælpemidler fra sygehuset til at huske og studere de forskellige knogler og deres navne, hvilket gjorde, at det arbejde, jeg kunne udføre i rum, blev nemmere, og jeg kunne bedre forstå radiografernes instrukser til indblanding og centrering m.m. Jeg havde den fornemmelse fra start af, at radiograferne på afdelingen meget gerne vil hjælpe, men at man også selv skulle studere og være interesseret for at få udbytte af deres forsøg på at hjælpe mig. Snakke godt med alle og lære af mine fejl samt tage noter og lære af de radiografer, jeg var sammen med. Ganske få kommentarer lyder som den første, hvor den studerende oplever, at der ikke er noget, man som studerende kan gøre for at få et velfungerende forløb. De fleste kommer med meningsfulde betragtninger, såsom at vise interesse, spørge ind, være dialogorienteret over for medstuderende og lære af fejl. Kommentar nr. tre vidner om en oplevelse af, at radiograferne også er mere villige til at hjælpe, hvis man selv yder en indsats. Kommentarer til spørgsmålet Gjorde du noget særligt for at komme til at arbejde sammen med din(e) vejleder(e)? I så fald må du gerne beskrive, hvad du gjorde. 49 kommentarer ud af 69 besvarelser Nej - havde skiftende vejledere og var som regel ikke i rum med dem. Gik til det røntgenrum, hvor min vejleder arbejdede. Jeg har været åbnet til at tale min mening. Jeg blev spurgt mange gange, hvad mit fokus og min interesse var, hvad jeg syntes, jeg manglede at lære, osv. Jeg blev hørt, og jeg følte, at min undervisning var taylor made ifølge det. Jeg har spurgt om deres anbefaling af litteratur, jeg skulle læse, hvordan man kan blive bedre til fx opgaverne osv. Det har været en meget god oplevelse. Skrev portfolio-opgaver for at kunne få vejledning. Nej, men det burde jeg have gjort. Jeg havde brug for noget hjælp, men fik ikke kontaktet mine vejledere. Det fortryder jeg, for de har ikke været andet end søde og hjælpsomme. Nej. Man får indtryk af, at mange studerende ikke har oplevet muligheder for at arbejde sammen med vejlederen, og derfor ikke har gjort ret meget for at facilitere dette. Noget 60

61 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 lidt tilsvarende ser man for sygeplejerskestuderende. Dialogen med vejlederen er vigtig i forhold til at få feedback på det, man har lært, hvilket skærper læringen. Kommentarer til spørgsmålet Beskriv, hvilke muligheder du har haft for faglig sparring med medstuderende enten studerende på dit semester eller på tværs af semestre. 61 kommentarer ud af 69 besvarelser Der var undervisning hver onsdag, hvor en studerende holdt undervisningen, ellers var det i pauser, at man kunne tale med andre medstuderende. Vi arbejdede på rum ved siden af hinanden og kunne derfor tale sammen. Vi havde god mulighed for faglig sparring med hinanden, og vi var de eneste studerende på afdelingen, og rummene var bygget meget dynamisk, så vi var hele tiden tæt på hinanden, hvilket gav god mulighed for at sparre med hinanden. Ud over det havde vi et rum kaldet bikuben, som vi havde fri afbenyttelse af, hvis der var noget fagligt, vi gerne ville slå op eller lære. De havde nogle enkelte dage, hvor de fik noget arbejdshjælp fra en ældre studerende, og han var også meget sød til at hjælpe os og svare på en masse faglige spørgsmål, vi havde. Ud over det havde vi noget tid, hvor vi var på en somatisk afdeling (et ambulatorie), hvor der også var andre studerende fra andre faggrupper, såsom sygeplejersker og ambulanceredderstuderende; dem havde vi også lidt tid til at sparre med i en kort periode. Så vi havde utroligt mange muligheder for faglig sparring. Vi havde en time om ugen til at få snakket sammen og udveksle erfaringer. Det er under eget ansvar, hvor meget sparring du vil have med dine medstuderende, da det hele desværre i dag kommer an på, om du har Facebook eller ej. Sparringen med dine medstuderende sker alt for meget inde på Facebook, og det gør, at det er dér, sparringen med dine medstuderende sker. Jeg har ikke Facebook, det gør jeg under egen ansvar har valgt mindre sparring med mine medstuderende. Jeg øvede mig i anatomiske begreber sammen med en medstuderende ved at udpege navne på diverse knogler på et skelet. Denne øvelse var foreslået af vejlederne og hjalp meget med indlæringen. Desuden øvede vi os i at udføre undersøgelser med hinanden, når der ikke var patienter (uden at eksponere, selvfølgelig). Når man ser på kommentarer til spørgsmålet om muligheder for faglig sparring med medstuderende, så handler kommentarerne både om, hvor man har kunnet sidde sammen, og hvordan man har brugt mulighederne for sparring. En studerende påpeger, at mulighederne for sparring kan afhænge af, om man er på Facebook, formentlig fordi de studerende anvender et forum dér. Hvis man er på en klinik, hvor der ikke er andre studerende, må det alt andet lige være en fordel, hvis der findes fora på fx Facebook. Hvis den studerende har fravalgt Facebook, vil det dog tilsyneladende også være en begrænsning af sparringsmulighederne. Dermed kan det være forholdsvis banale forhold, som har betydning for muligheden for sparring. Jævnfør den øverste kommentar kan det også være en effektiv variation af sidemandsoplæring, at studerende underviser hinanden. 61

62 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Kommentarer til spørgsmålet Beskriv kort, hvordan du anvendte den teoretiske viden, opnået på Metropol, i dit arbejde i det kliniske forløb. 61 kommentarer ud af 69 besvarelser Havde ikke nok teori med, men brugte hygiejne fra mikrobiologi bl.a.. Det er meget lidt, jeg har brugt teorien, da den ikke altid passede sammen med den viden, som skulle bruges i klinikken. Ved ikke. Det teoretiske, vi gennemgik og lærte inden klinikforløbet startede, fungerede som grundlag for basal radiografi, så man havde en idé om, hvad det er, man skal ud og beskæftige sig med. I forhold til røntgenuddannelse, hvad sker der i røntgenrøret, strålebeskyttelse, hvilke forholdsregler man skal tænke på, bekendtgørelsen, og patientrettigheder og modaliteterne, om det er konventionel røntgen, CT mv. Jeg tænkte det meget ind i det praktiske i starten, fordi det var abstrakt. Jeg spurgte meget, hvis jeg var i tvivl, fordi det var en hurtig teoretisk gennemgang på Metropol, så for at få mere viden, så spurgte jeg radiograferne. Derudover følte jeg mig godt klædt på fra Metropol, da jeg skulle i klinik. Jeg havde fået et indblik i det, jeg skulle ud i, så jeg havde meget strålehygiejne og meget håndhygiejne med indover, og jeg gjorde det, jeg havde lært, og fulgte ikke det, de uddannede gjorde. Nogle kommentarer giver indtryk af en oplevelse af, at man som studerende ikke havde noget teori at trække på, eller at den ikke var blevet formuleret tilstrækkeligt klart fra skolens side, så man derfor ikke kunne bruge den i den kliniske praksis. Andre oplever dog, at det teoretiske godt kan anvendes og beskriver hvordan. For radiografistuderende er der ikke, som på nogle af de andre uddannelsesområder, spurgt til, om de oplevede en god kobling mellem teori og praksis, så det er ikke muligt at tegne et billede af, hvor mange, der oplever dette. Kommentarer til spørgsmålet Hvordan oplevede du, at arbejdet med portfolio fungerede? 65 kommentarer ud af 69 besvarelser Det var fint, men jeg havde skrevet alle mine portfolioopgaver anderledes, hvis jeg vidste lidt inden, hvordan opgaven til eksamen skulle skrives. Jeg oplevede, at det fungerede godt, hvor vi fik tid til at arbejde med portfolio på arbejdet, om det var få patienter eller der foregik møder, samt at vi havde fri hver fredag til at studere. Samt god feedback på arbejdet, som blev leveret, så vi kunne forbedre os. I starten forsøgte jeg at finde forskellige måder at arbejde med portofolien på, og fandt til sidst en god måde, der fungerede for mig. Jeg oplevede, at den måde, jeg brugte dem på til sidst, har givet mig mulighed for hurtigt at kunne arbejde videre med mine portofolier og slå den viden op, jeg allerede har læst på, så jeg hurtigere kunne huske det. Efter at jeg har skrevet og fremlagt portofolierne, har jeg haft god mulighed for kyndig vejledning på dem, så jeg kunne rette de ting, der evt. var misforstået, eller få vejledning i, hvad der ellers kunne være interessant at læse op på. Ud over den viden jeg har læst mig til i dem, har jeg også, lige efter at de er lavet, haft mulighed for at gå ud og lære mere om emnerne i rummene. I nogle tilfælde har vi endda været så heldige at have en beskrivende radiograf, der har kunnet hjælpe os med at finde nye eksempler på de ting, vi har arbejdet med, så vi har kunnet lære endnu mere om det. Jeg havde svært ved det. Jeg syntes, at de næsten ikkeeksisterende rammer fra start af gjorde det svært for mig at sætte en finger på, hvad jeg rent faktisk skulle. Da det allerede var for sent, fik jeg snakket med min vejleder, som hjalp mig med at få styr på det. Efter det var det langt lettere for mig at overskue. Havde jeg gjort det 62

63 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 fra starten, havde mit syn på portfolio nok været helt anderledes og nok også mere positivt. Jeg føler, at der var en behagelig frihed i, hvordan vi skrev portfolioerne, gennemgangen af portfolioerne gav meget god feedback og viste mig, hvad jeg skulle læse op på i fritiden. Det er uklart, hvorvidt portfolio anvendes anderledes på radiografi-uddannelsen end på andre uddannelser, men man får indtryk af, at de studerende, som det også er tilfældet på andre uddannelser, er delt mellem nogen, der er glade for det, og nogen, der er mindre glade for det. Den nederste og den næstnederste kommentar frister én til at konkludere, at mange af dem, som ikke har oplevet det som brugbart, ikke tilstrækkeligt har forstået, hvordan man skal bruge portfolio, men dette er en spekulativ betragtning. Der kan sagtens være andre, som finder det mere brugbart. Det er understøttet af forskning, at arbejdet med portfolio er et effektivt didaktisk værktøj. Kommentarer til spørgsmålet Hvad har haft betydning for din trivsel i afdelingen? 63 kommentarer ud af 69 besvarelser At man følte sig på niveau med de ansatte (og ikke bare som en studerende ) og trygt kunne spørge, hvis der var noget, man var i tvivl om. At man bliver sat ind i de daglige rutiner, så man arbejder som et team og dermed også bedre opnår læring/ erfaring. Søde, hjælpsomme radiografer. Miljøet på Køge Sygehus er supergodt. Det er en stor, fjollet familie. Det er skønt. Det, der har haft betydning for min trivsel i afdelingen, er, at man følte sig inddraget, og at der var andre medstuderende i klinikken udover en selv. Medarbejdernes åbenhed og overbærenhed, hvis man sagde fra en gang imellem. Kommentarer om trivsel er som sådan ikke overraskende og handler om at føle sig som en del af fællesskabet, at medarbejderne er venlige, at man inddrages i arbejdet, og at medarbejderne udviser åbenhed og overbærenhed. Kommentarer til spørgsmålet Uddyb eventuelt, hvordan du oplevede de to besøgsdage i stråleterapien og i nuklearmedicinsk afdeling. 57 kommentarer ud af 69 besvarelser Besøgsdagen i stråleterapien var velorganiseret, med god undervisning, men vi fik desværre ikke set så meget, fordi den skanner, vi skulle se, gik ned. I nuklearmedicinsk fik vi set noget, men der var ikke rigtig tid til os. Men til gengæld fik vi god intro/undervisning af radiografen, som arbejdede dér. Stråleterapien var jeg meget ked af, vi ikke fik lov til at se en undersøgelse og være med en hel dag. Nuklearmedicinsk var mere spændende, men fordi der var så mange undersøgelser, syntes jeg ikke, man fik set så meget forskelligt. Nuklearmedicinsk afdeling bød ikke på meget. Vi måtte sidde og kigge, og netop den modalitet, der var relevant for os, var ikke oppe at køre. Det var meget kedeligt. Stråleterapien var fin nok. Vi blev introduceret til faget, men jeg manglede at komme ud af det lille rum, vi sad i, og få en ordentlig rundvisning og måske se et forløb. På nuklearmedicinsk afdeling manglede jeg at se flere undersøgelser, vi var der på en dag, hvor kalibrering skulle udføres, og de stoppede før tid. På stråleterapi var det en fin dag med oplæg. Jeg manglede bare en radiograf til at fortælle mere om jobbet end de to sygeplejersker, der var der. 63

64 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Der lader til at være mange, som oplever, at stråleterapien fungerede godt, og at besøget hos nuklearmedicinsk afdeling fungerede mindre godt. Selvom der også er enkelte, som tilfældet er med den anden kommentar, som lader til at opleve det omvendt. Indhold og omfang af kommentarer er dog så begrænset, så det ikke er muligt at fornemme, hvad årsagen er. Kommentarer til spørgsmålet Hvad tænker du om dit somatiske forløb? 63 kommentarer ud af 69 besvarelser Det var meget interessant at opleve det hele på en somatisk afdeling, selvom det til tider kunne være svært at deltage aktivt. Det var fedt at følge den samme sygeplejerske i hele forløbet og se, hvordan deres arbejdsdag kan være. Fantastisk med patientkontakt og pleje - det var meget lærerigt, og patienterne var generelt meget flinke og åbne omkring deres sygdom og hvordan de havde det. Det var lidt mærkeligt at gå derfra og vide, at man aldrig ville se, hvad der skete for patienterne i fremtiden. Det syntes relevant, men det havde ikke behøvet være 14 dage for at få den forståelse, jeg gik derfra med. Et par dage maks./en uge havde været mere end rigeligt. Det var godt at se patienter fra starten af og så følge hele forløbet. Der var også en hel masse patientkontakt, som jeg var rigtig glad for at have fået. Det var lidt som et forbedret og udbygget førstehjælpskursus, som jeg tror har været rigtig godt for resten af min tid på den billeddiagnostiske afdeling. At det var lidt for langt i forhold til, hvad man som radiograf fik ud af det. Jeg har brugt nogen tid på at lave ingenting eller bare kigge på, på ting jeg ikke vil mene man har brug for at se rigtig mange gange som radiograf. Jeg vil mene, at man vil kunne opnå samme kompetencer ved et kortere somatisk forløb. Nogle giver udtryk for, at det somatiske forløb var kedeligt, eller at det varede for lang tid, men andre oplevede, at det var et godt forløb. Kommentarer til spørgsmålet Beskriv, hvordan du oplevede den planlagte Før, Under og Efter-vejledning i det kliniske forløb. 63 kommentarer ud af 69 besvarelser Jeg har taget det som et naturligt undersøgelsesforløb. Man er lidt nervøs, fordi det føles som en eksamen. Men det var godt at få en feedback efter, hvor man reflekterer over, hvad der gik godt og hvorfor, hvad kunne man gøre bedre osv. Man kunne også vise, hvordan man forbedrer sig før en undersøgelse. Jeg synes, det var en positiv oplevelse. Jeg blev informeret om, at det var ikke en eksamen, men jeg oplevede, at det foregik ligesom en eksamen. Jeg oplevede den som noget helt andet, end hvad der står i vejledningen, og det virkede mere som en klinisk eksamen end noget andet, hvilket jeg havde opfattelsen af, bestemt ikke er meningen. Det var en god oplevelse. Fik talt og reflekteret over en del, og begge vejledere gjorde alt for, at det skulle være et godt forløb. Den var god. Vi havde fået god introduktion til den og god vejledning op til. Da dagen så kom, var det meget stille og roligt, og det føltes godt. Det var hverken følelsen af en eksamen eller noget i den dur. Det var meget behageligt og slet ikke så slemt, som jeg havde frygtet og ladet mig fortælle inden da. Jeg syntes, at FUE-vejledningen var en god øvelse, på trods af at mine medstuderende blev meget nervøse for, om de kunne bestå øvelsen. 64

65 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 Den eksamenslignende situation lader til at overraske mange af de studerende. Man får indtryk af, at det er eftervejledningen, de beskriver som eksamenslignende, og refleksionerne lader til i mindre grad at omhandle vejledning før og under det kliniske forløb. Måske giver det anledning til at gøre mere ud af at forklare formålet med øvelsen, da nogle af de studerende lader til at antage, at når det ligner eksamen, så er det det nok også. Kommentarer til spørgsmålet Hvis du har nogen afsluttende kommentarer, kan du skrive dem her: 22 kommentarer ud af 69 besvarelser Ikke gå så meget op i fravær, man bliver stresset og mere dårlig af det. Lad folk være syge, når de er syge. Fint alt i alt, måske mere kontakt med medstuderende, vi så slet ikke hinanden. Der burde slås hårdere ned på studerende, som kan være til gene for andre til undervisningen hos vejledere. Der skal ikke være forskelsbehandling i sådan en grad. Det har påvirket min læring til undervisningen, hvor jeg ikke har kunnet koncentrere mig. Det mener jeg, at vejlederne kunne have ændret på og forhindret. De afsluttende kommentarer i spørgeskemaet giver kun i begrænset omfang anledning til betragtninger. Én oplever behov for større hensyntagen til fravær i forbindelse med sygdom, og en anden oplever, at en anden medstuderende har været til gene for undervisningen. 65

66 UDEVA UDEVA årsrapport årsrapport - Evaluering - Evaluering af kliniske af kliniske uddannelsesforløb uddannelsesforløb 8 SOSU-elever I dette kapitel gennemgår vi resultater for SOSU-elever. Den første del af analysen omhandler den kvantitative analyse, og den sidste del omhandler den kvalitative del. For SOSU-elever er spørgeskemaet ens for alle respondenter. Spørgeskema til SOSUelever fremgår af bilag Kvantitativ analyse I det følgende gennemgår vi fordelinger af de lukkede spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvantitative analyse er baseret på at estimere den samlede grad og niveauet af enighed i en række udsagn. I hver figur ses fordelingen for de anvendte spørgsmå 11. Efter hvert spørgsmål er der angivet antallet af respondenter, som har besvaret spørgsmålet. Fordelingen for hvert udsagn er angivet i procent. For hvert spørgsmål er der tillige angivet en sort prik, som viser fordelingens middelværdi. Middelværdiens størrelse er anvendt som sortering, så spørgsmålene med højest middelværdi står øverst. Overordnet skal de målte forhold betragtes som indikatorer på, om det kliniske forløb har været godt. Herunder om læringsmiljøet har været godt, og om den studerende har trivedes. Målingerne kan ikke betragtes som udtryk for, hvor meget man har lært i det kliniske forløb. Spørgeskemaet til SOSU-elever på gammel studieordning består af 22 spørgsmål, som er ens på tværs af moduler, og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på temaerne: Introduktion, Klinisk underviser, Læringsmiljø, Trivsel/arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse af forløb og Samlet oplevelse Fordeling af besvarelser I løbet af 2017 er der indsamlet i alt 393 besvarelser fra SOSU-elever på gammel studieordning. Fordelingen af besvarelserne på de enkelte semestre ses i Tabel nedenfor. PRAKTIKPERIODE 1 PRAKTIKPERIODE 1 TOTAL Grundstamme Overordnet set har de fleste respondenter svaret enten 5: Enig eller 4: Overvejende enig til spørgsmålene. Selvom spørgsmålene er forskellige for hvert uddannelsesområde, og de derfor ikke er direkte sammenlignelige, så ser man en mere jævn svarfordeling på tværs af spørgsmål end for øvrige uddannelser. Der er med andre ord ikke noget, som markant skiller sig ud. For spørgsmål 20: Den teoretiske undervisning fra skoleperioden har været meget anvendelig i praktikforløbet er det omkring 60 %, som har svaret enten Uenig, Overvejende uenig eller Hverken enig eller enig, dvs. at en væsentlig andel oplever udfordringer med sammenhængen mellem den teoretiske del på skolen og den kliniske del. Samlet set lader der til at være en nogenlunde tilsvarende andel, som har svaret 1: Uenig eller 2: Overvejende uenig sammenlignet med året før. Fordelingerne lader til at minde meget om fordelingerne fra de forudgående år, hvor 11 Bemærk at vi har anvendt forkortede versioner af spørgsmålsformuleringerne i figurerne. Den oprindelige formulering findes i bilag

67 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 2017 udfordringerne lader til at ligge i oplevelsen af personalets forståelse for elevens rolle, sammenhængen mellem undervisning på skolen og gennemgang af målene med praktikken. Figur 8.1 Svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål til SOSU-elever, gammel studieordning 67

68 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb I figur 8.2 nedenfor ser man, at størstedelen af de studerende har svaret 4: I høj grad eller 5: I meget høj grad for alle fire spørgsmål for elever i psykiatri. Figur 8.2 Svarfordelingen på praktikspecifikke spørgsmål for psykiatri til SOSUelever, gammel studieordning I figur 8.2 nedenfor ser man, at størstedelen af de studerende har svaret 4: I høj grad eller 5: I meget høj grad for alle fire spørgsmål for elever i somatik. Figur 8.2 Svarfordelingen på praktikspecifikke spørgsmål for somatik til SOSU-elever, gammel studieordning 8.2 Kvalitativ analyse I det følgende gennemgår vi udsagn fra de åbne spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvalitative analyse er baseret på pointer frem for omfang, og udsagnene skal derfor ses i det lys, at det er kommentarer fra enkelte eller få personer. Den kvalitative analyse giver til gengæld et mere nuanceret indblik i respondenternes oplevelser af de kliniske forløb. For hvert tema har vi uddraget pointer, som vi har vurderet brugbare i forhold til kvalitetssikring af de kliniske forløb. Så vidt muligt har vi skrevet pointerne, baseret på de studerendes egne formuleringer. Hvorvidt en elevs oplevelse afspejler en given praksis, vil det være op til læseren at vurdere. For at pointerne nemt kan overvejes i forhold til de kliniske forløb, har vi valgt at opstille pointerne i punktform. Det er op til de uddannelsesansvarlige at beslutte, hvordan og hvorvidt kommentarerne giver anledning til opfølgning. 68

69 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Spørgsmål til alle studerende, gammel studieordning 837 kommentarer ud af 1813 besvarelser Alt i alt synes jeg ikke, der har været noget læring i dette forløb, da det meste har været pleje og vask samt hente og bringe mad. Forløbet blev godt pga., at jeg havde en god vejleder. Jeg har lært, hvor vigtigt det er, at vi er det vikarierende håb for patienterne. Hvor vigtig psykosocial rehabilitering er, for at vi kan arbejde recovery-orienteret med patienterne. Hvor vigtig den relationsskabende kommunikation er. At se mennesket fremfor diagnosen. Personligt har jeg lært, at det ikke handler om at nå så meget på ingen tid, men at det er nærvær og tid, der er vigtigt. Jeg har hverken haft forventningssamtale, midtvejsevaluering eller slutevaluering. Den eneste kommunikation jeg har haft med mine vejledere, har været to fremlæggelser om hhv. skizofreni og jeg-støttende sygepleje. Jeg er ikke blevet introduceret til noget på afdelingen og har aldrig gennemgået mine mål med mine vejledere, som ellers har været på afdelingen det meste af tiden, men desværre bare har siddet med deres telefoner på kontoret og spillet spil. Det har været et superdårligt læringsmiljø, og det eneste jeg har lært noget af, er at se alt det, jeg ikke skal gøre i fremtiden Desværre Som noget nyt er der en mentorordning på Sct. Hans, hvilket vil sige, at det forventes, at man selv som elev udpeger sig en medarbejder at følges med, når ens praktikvejleder ikke er på arbejde. Det er en god ordning, i og med at man selv kan tage ansvar for sin læring og byde ind, hvor der er opgaver, som gør, at man kommer omkring målene for praktikken. De første mange uger drev vi elever rundt uden egentlig vejledning eller guidening, så læringsmiljøet må siges at være under al kritik. Jeg fik at vide, at jeg skulle skabe relationer, men man kan ikke skabe relation, uden at der er en anden til stede, og beboerne var der ikke. Så det blev fjernsynskigning hele formiddagen, og det er vel ikke derfor, vi er i praktik. Min læring i praktikken blev stille og rolig bygget op via nærvær og observation i miljøet og støtte fra vejlederne. Herfra begyndte relationsarbejdet og den psykiatriske sygepleje at vokse. Ro, tålmodighed og at turde være mig selv i kontakten med patienterne. Med samtidige studier af Tidal-model og andre terapeutiske metoder blev jeg klædt godt på til at være kontaktperson. Kan både mærke et fagligt løft og en personlig udvikling, mens jeg har været i afsnittet. Fik meget plads til at arbejde med patienterne. Arbejdet med skriftlige opgaver gav fokus og samlede løse ender. Mine vejledere har støttet mig og altid haft tid til at lytte til min refleksion og besvare spørgsmål. Det samme har resten af personalet. Jeg har haft stort udbytte af at være på [afdeling]. At jeg og min vejleder havde en form for to do list for hver uge omkring de mål, jeg skulle igennem. Det var nemt og overskueligt at arbejde ud fra. For det første har mine vejledere været fantastiske, og jeg har haft en kemi med begge to, som jeg ikke har oplevet tidligere, hvilket har været med til, at jeg har kunnet holde fokus på at lære og ikke har skullet bruge en masse energi på at være i konflikt-mode. Alle på afsnittet har været meget imødekommende og villige til at dele ud af deres erfaringer, om det har været assistenten, sygeplejersken, afd. lægen eller overlægen. Jeg fik hurtigt en følelse af at være en del af teamet, hvilket har været meget motiverende. Jeg er ikke blevet bombarderet med skriftlige opgaver hver uge, hvilket jeg er taknemmelig for, da jeg lige er kommet fra skolen, hvor jeg ikke har lavet andet. Det har været enormt lærerigt at følge forskellige patientforløb, og det har givet mig en meget bedre forståelse for psykisk sygdom. Også i forhold til at kæde teori sammen med praksis. Det er svært at fremhæve en eller to ting, der har haft størst betydning for min læring. At jeg har kunnet være MIG, er i sidste ende nok det, der har betydet mest. Alle antennerne har været slået ud fra start til slut. Rygsækken er fyldt. Mine forventninger er blevet indfriet til fulde. 69

70 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Det super imødekommende, trygge og behagelige arbejdsmiljø med høj faglighed. At man som elev følte, at der på praktikstedet var en rød tråd gennem forløbet. Der var styr på tingene fra første dag med fin introduktion, og siden god, spændende og brugbar undervisning med den kliniske vejleder. Alle medarbejdere svarede villigt på spørgsmål, og delte ud af deres erfaringer. Det virkede, som om alle så det som en fælles opgave at have elever på stedet, og man blev virkelig medinddraget. Man fik også lov at følge Akut-team, ETC behandling mv. Det var en spændende og lærerig praktikperiode. Jeg har udviklet mig både personligt og fagligt. Jeg er blevet smidt væk fra min frokost sammen med de andre elever til at stå i et hjørne, så de faste personaler kunne sidde ned og spise. HAR VÆRET 1000 % TILFREDS MED HELE FORLØBET Et forholdsvis højt antal elever giver udtryk for dårlige oplevelser. Selvom der også er mange, som har haft et godt og lærerigt forløb, så får man indtryk af, at en del af eleverne har oplevet praktikperioder på klinikker præget af hakkeorden og en negativ stemning. Vi har i denne sammenhæng ikke mulighed for at vide, i hvilket omfang der er tale om misforståelser, overdrivelser eller sande udsagn, men vi kan blot konstatere, at mange elever ikke har oplevet tilfredsstillende forløb. Man får også indtryk af, at de personlige relationer oftest, både positivt og negativt, beskrives i stærkere vendinger inden for det følelsesmæssige spektrums yderpunkter, sammenlignet med oplevelserne hos studerende på øvrige uddannelsesområder. Uanset hvad der har været årsag til dårligt arbejdsklima, så kan det potentielt have ringere læring som konsekvens. Derfor er det vigtigt, at der bliver arbejdet målrettet med at få skabt en bedre dialog mellem elever og personalet. 70

71 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb

72 2017 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb 9 Sygeplejerskestuderende I dette kapitel gennemgår vi resultater for sygeplejerskestuderende. Den første del af analysen omhandler den kvantitative analyse, og den sidste del omhandler den kvalitative del. Den kvantitative del er opdelt i et afsnit om den nye studieordning og et afsnit om den gamle studieordning. Den kvalitative del har fokus på den nye studieordning. Analysen omfatter spørgsmål, som er ens for alle på henholdsvis ny og gammel studieordning. Dertil er der semesterspecifikke spørgsmål til studerende på 1. semester og modulspecifikke spørgsmål til studerende på modul 4, 8, 11 og 12. Spørgeskema til sygeplejerskestuderende fremgår i bilag Kvantitativ analyse I det følgende gennemgår vi fordelinger af de lukkede spørgsmål i spørgeskemaerne. Den kvantitative analyse er baseret på at estimere den samlede grad og niveau af enighed i en række udsagn. I hver figur ses fordelingen for de anvendte spørgsmål. 12 Efter hvert spørgsmål er der angivet antallet af respondenter, som har besvaret spørgsmålet. Fordelingen for hvert udsagn er angivet i procent. For hvert spørgsmål er der tillige angivet en sort prik, som viser fordelingens middelværdi. Middelværdiens størrelse er anvendt som sortering, så spørgsmålene med højest middelværdi står øverst. Overordnet skal de målte forhold betragtes som indikatorer på, om det kliniske forløb har været godt. Herunder om læringsmiljøet har været godt, og om den studerende har trivedes. Målingerne kan ikke betragtes som udtryk for, hvor meget man har lært i det kliniske forløb. 12 Bemærk at vi har anvendt forkortede versioner af spørgsmålsformuleringerne i figurerne. Den oprindelige formulering findes i bilag 1. 72

73 UDEVA årsrapport - Evaluering af kliniske uddannelsesforløb Ny studieordning, semesteropdelt I figur 9.2 nedenfor ser man, at knap en fjerdedel af de studerende oplevede, at de slet ikke eller i ringe grad havde gode muligheder for at forstå medicinhåndtering. Eftersom formuleringen af spørgsmål 24 og 25 minder om hinanden, kan man med rimelighed sammenligne fordelingerne og tilføje den betragtning, at de studerende lader til at have oplevet bedre muligheder for at arbejde med dokumentationsformer end med medicinhåndtering. Dette kan afspejle begrænset kendskab blandt de studerende til, at medicinhåndtering indgår som element på 1. semester, hvilket også ses afspejlet i den kvalitative del af analysen. 73