Sfindhedsstyrelsen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : T2

Transkript

1 Sfindhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : T2

2 Stofmisbrugere i behandling 2004 Denne udgave af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen beskriver de personer, der var i behandling for deres stofmisbrug i Publikationen er udarbejdet på baggrund af de indberetninger amter samt delegationskommuner foretager til Sundhedsstyrelsens Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling. Udvikling i antallet af stofmisbrugere i behand ling Antallet af stofmisbrugere i behandling har, siden det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling blev oprettet i 1996, været stigende. I 2004 var der således for skellige personer i behandling, mod kun personer i Det skal dog bemærkes, at 1996 ikke er direkte sammenligneligt med de efterføl gende år. I figur 1 er den indekserede udvikling vist med 1997 som basis år, hvor antallet af personer i behandling var I alt var der personer i behandling for stofmisbrug i Dette er en stigning på 6,9 pct. i forhold til Tælles de 432 klienter, der ind skrives i mere end ét amt med i hvert af de amter, de har været indskrevet i, var der i klienter indskrevet i amterne. Figur 1: Indekseret udvikling i antallet af personer i stofmisbrugsbehandling 1997= Anm.: 1996 er ikke direkte sammenligneligt med efterfølgende år Metode og baggrund Revision Sundhedsstyrelsens foretog i 2002 en hovedrevision af Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling. Det blev gjort i forbindelse med, at registret pr. 1. januar 2002 blev be regningsgrundlag for afregning af kommunal medfinansiering i forhold til grundtakstmodellen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 12, juni 2005 I revisionen er der lagt vægt på, at det centrale register afspejler de lokale registre rundt i amterne, for på den vis at sikre så retvisende data som mu ligt. En af konsekvenserne af revisionen er, at det centrale register nu in deholder flere klienter. Dette kan dels tilskrives den tidligere praksis at fryse datasættene på et givet tidspunkt og ikke acceptere data modtaget

3 I opgørelsen er kun medtaget de misbrugere, der havde et gyldigt CPR nummer. Bornholms Regionskommune har forholdsvis få klienter i behandling for stofmisbrug. Sammenligning af de procentuelle opgørelser mellem årene skal derfor foretages med forsigtighed, idet små ændringer i antallet af stofmisbrugere, kan give store procentuelle udsving. Beskrivelse af stofmisbrugere 2004 I 2004 var der i alt forskellige personer i behandling for stof misbrug. Flere klienter indskrives mere end én gang i løbet af året. For nogen klienter gælder det endvidere, at de indskrives i flere amter. Den sidstnævnte del udgjorde i klienter, hvorved der i alt var klienter indskrevet i amterne, jf. tabel 1. I analyserne af landstallene indgår klienten kun, i det sidste amt vedkommende har været indskrevet. Tabel 1: Udviklingen i antallet af stofmisbrugere i behandling Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms R.K Fyns Amt Sonderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkobing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Personer i behandling Anm.: 1996 er ikke direkte sammenligneligt med efterfølgende år. Bemærk klienter indskrevetiflere amter indgårflere gange i landsopgørelsen. Udvikling i antallet af stofmisbrugere Antallet af stofmisbrugere i behandling stiger kraftigst de første år jf. tabel 1, hvilket i høj grad må tilskrives ændringen i behandlingspraksis. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 12, juni 2005

4 Tabel 3: Andel af befolkningen i stofmisbrugsbehandling fordelt på amt, 2004 Samlet antal Antal stofmis Stofmisbrugere personer brugere i i pet. af ar behandling befolkningen Københavns Kom ,79 Frederiksberg Kom ,46 Københavns Amt ,31 Frederiksborg Amt ,28 Roskilde Amt ,3 1 Vestsjællands Amt ,44 Storstrøms Amt ,35 Bornholms R.K ,34 Fyns Amt ,43 Sonderjyllands Amt ,35 Ribe Amt ,43 Vejle Amt ,46 Ringkøbing Amt ,37 Århus Amt ,30 Viborg Amt ,38 Nordjyllands Amt ,23 Hele landet ,38 Anm.: Bemærk klienter indskrevet iflere amter indgarflere gange i tabellen Alders og konsfordeling I tabel 4 kan gennemsnitsalderen for klienter i behandling i 2004 aflæ ses. Gennemsnitsalderen er udregnet på baggrund af klientens alder den 1. juli det pågældende år. Det vil sige, at gennemsnitsalderen for 2004 er udregnet på baggrund af klientens alder den 1. juli Gennemsnitsalderen er en anelse højere for kvinder end for mænd, hvil ket er en generel tendens på landsplan med undtagelse af et par enkelte amter. Dette er sammenfaldende med tendensen for tidligere år. Generelt er klienterne i københavnsområdet ældre end i resten af landet, dog med undtagelse af de bornholmske mænd hvis gennemsnitsalder for 2004 er over 41 år. Både de kvindelige og mandlige klienterne er på landsplan blevet ældre. Gennemsnitsalderen er dog steget mindre end ét år fra 2003 til 2004, hvilket er et udtryk for, at der sker en udskiftning i de klienter, der mod tager behandling. Kønsfordelingen fordeler sig med ca. % kvinder og % mænd. Denne fordeling varierer dog noget mellem amterne, hvor andelen af kvinder spænder fra 21,5 pct. til godt 30 pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 12, juni 2005

5 Indtægtskilde Af tabel 5 fremgår det, at mere end 70 pct. af klienterne i behandling modtager kontanthjælp eller førtidspension. I alt er der kun 9 pct., der angiver at have en lønindkomst, resten af klienterne er på overførsels indkomst. Opdeles indtægtsformerne på køn ses det, at det særligt er mænd, der har en lønindkomst, mens andelen af kvinder, der modtager SU er større end kvinders andel af den samlede misbrugspopulation. Fordelingen mellem de enkelte indtægtsformer varierer ikke meget mel lem årene. Mellem amterne er der dog mere variation i, hvilken ind tægtskilde klienterne oplyser at have ved indskrivning jf. tabel 6. Tabel 6: Indtægtskilde for klienter i stofmisbrugsbehandling 2004 opgjort i procent Arbejdsløs hedsdagpenge/ Kontant Lonind aktiverings hjælp/ Førtids komst ydelse revalidering pension Andet Uoplyst Københavns Kom 8,0 3,0 57,2 26,4 4,1 1,3 Frederiksberg Kom 12,2 4,2 51,7 16,7 6,9 8,3 Københavns Amt 10,8 3,2 42,9 22,1 7,6 13,4 Frederiksborg Amt 12,7 4,5 42,3 18, ,3 Roskilde Amt 11,5 2,3 48,7 14,3 6,8 16,4 Vestsjællands Amt 8,5 4,0 48,7 25,1 7,5 6,3 Storstrøms Amt 5,6 4,7 51,9 26,9 5,7 5,2 Bornholms R.K. 10,0 3,3 36,7 42,2 4,4 3,3 Fyns Amt 8,0 3,7 54, 1 18,4 10,6 5,4 Sønderjyllands Amt 10,4 5,4 43,7 18,0 8,7 13,8 Ribe Amt 6,6 4,9 64,7 13,8 7,1 2,8 Vejle Amt 8,4 3,3 60,5 15,1 9,8 2,9 Ringkjøbing Amt 7,8 2,2 43,4 11,2 7,6 27,9 Århus Amt 8,3 4,4 53,8 20,5 10,3 2,7 Viborg Amt 7,2 2,4 48,5 27,1 8,7 6,2 Nordjyllands Amt 11,2 6,3 52,8 18,7 8,2 2,8 Hele landet 8,8 3,7 51,7 21,1 7,8 6,9 Anm.: Bemærk klienter indskrevet iflere amter indgarflere gange i tabellen Samlivsstatus Langt størstedelen af de stofmisbrugere, der er indskrevet i behandling lever alene jf. tabel 7. Kønsfordelingen af de enlige viser, at flere mænd end kvinder lever alene. I 2004 er 60 pct. af kvinderne enlige, mens tal let for mændene er 73 pct. Begge disse tendenser er ikke nye, men har været gældende for alle de år, registret har eksisteret. Børn af misbrugere børn bor sammen med en misbruger. Dette fordeler sig ved, at 14,1 pct. af kvinderne angiver at bo sammen med mindst ét barn, mens dette gælder for 6,6 pct. af mændene. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 12, juni 2005

6 Bolig Langt størsteparten af stofmisbrugerne i behandling bor ved indskriv ningstidspunktet i en selvstændig bolig. Dog oplyser knapt 5 pct., at de bor på gaden/har ingen bolig jf. tabel 8. Fordelingen mellem de forskel lige boligformer er nogenlunde konstant over årene. Der er dog en vis forskel på hvordan hhv. mænd og kvinder bor. I for hold til den gennemsnitlige kønsfordeling er der langt flere mænd end kvinder, der kommer fra fængsel, mens der er en tendens til, at flere kvinder har selvstændig bolig. Tabel 8: Boligforhold for klienter i behandling i 2004 Andel Andel Antal Procent kvinder mænd Selvstændig bolig ,6 29,9 70,1 Familie/venner ,7 17,0 83,0 Lejet værelse ,8 20,4 79,6 Gaden/ingen bolig 645 4,9 18,9 81,1 Herberg/pensionat 471 3,6 16,1 83,9 Fængsel 197 1,5 7,6 92,4 Støttebolig/boligfællesskab 141 1,1 22,0 78,0 Institutionsophold 131 1,0 19,9 80,1 Familiepleje 7 0,1 42,9 57,1 Andet 175 1,3 26,9 73,1 Uoplyst 978 7,4 26,2 73,8 I alt ,6 74,4 Uddannelse Klienternes uddannelsesniveau er generelt lavt. Knapt 60 pct. af klien terne har ikke modtaget yderligere undervisning efter at have forladt folkeskolen og kun godt 6 pct. af klienterne har en videregående uddan nelse af kortere eller længere varighed, jf. tabel 9. Opdeles igen på køn, er kvinderne særligt repræsenteret i de gymnasiale og korte videregående uddannelser, mens mændene i højere grad tager en erhvervsfagliguddannelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 12, juni

7 Antal anvendte stoffer Det er ved indskrivning muligt for klienten at angive brugen af op til 13 forskellige stoffer samt alkohol. I tabel 10 er klienterne fordelt efter det antal stoffer, de angiver at have brugt den sidste måned inden indskriv ning. Hovedparten af de stofmisbrugere, der indskrives i behandling bruger flere stoffer. Af de ca. 30 pct., der oplyser kun at have brugt ét stof, har størsteparten brugt ordineret metadon eller anden substitutionsmedicin. Derefter følger hash og som tredje mest brugte solostof følger heroin. Dermed vedbliver hash at være et mere udbredt solostof end heroin. Antallet af personer, der udelukkende bruger hash er fra 2003 til 2004 steget fra 943 til personer, svarende til en stigning på 17,7 pct., hvilket dog er mindre end den kraftige stigning, der sås fra 2002 til 2003 på 37 pct. Tabel 11: Udvalgte anvendte stoffer for klienter i behandling i 2004 Andel Andel Antal Procent kvinder mænd Hash ,7 21,3 78,7 Hero ,4 22,6 77,4 Alkohol ,2 223,1 77,9 Kokain ,9 23,4 76,6 Amfetamin ,6 23,1 76,9 Hegal metadon ,3 26,9 73,1 Ecstacy 487 3,7 26,1 78,0 Anvendte stoffer Hovedstof Hash og heroin vedbliver at blive de mest brugte stoffer, jf. tabel 11. Desuden fortsætter tendensen fra de senere år, hvor der sås en stigning i antallet af klienter, der oplyser at have brugt hash indenfor den sidste måned inden indskrivning i behandling. Antallet er således steget med 2,4 pct. point fra Antallet af klienter, der oplyser at have brugt heroin den sidste måned inden indskrivning følger ligeledes tendensen fra tidligere år og falder fra 2003 til Dog ligger heroin stadig nummer to på listen over mest anvendte stoffer. Fra 2003 til 2004 ses i stigning i antallet af personer, der oplyser at have brugt amfetamin, ko kain samt illegal metadon den sidste måned inden behandling. Tabel 12 viser klienterne fordelt efter udvalgte hovedstoffer (kun klien ter med kendt hovedstof er medtaget). I forhold til 2003 er andelen af klienter med heroin som hovedstof faldet 0,9 procent point. Tendensen til, at flere og flere klienter angiver hash som deres hovedstof, fortsætter i Således er andelen steget fra knapt 17 pct. i 2003 til godt 18 pct. i Ses igen på kønsfordelingen er der en tendens til, at en større andel kvinder bruger ecstacy, amfetamin og ordineret substitutionsmedicin, mens mændene misbruger hash, heroin og kokain. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 12, juni

8 Opgørelserne viser, at der er store regionale forskelle på valget af ho vedstof. Dog varierer fordelingen ikke meget mellem årene. En af de regionale forskelle er i lighed med tidligere år brugen af ecstasy som hovedstof. Her ses det, at ecstasy er mere udbredt i de jyske amter. Et andet eksempel er kokain, der er mere udbredt i amterne omkring Kø benhavn samt de store provinsbyer Odense, Arhus og Alborg. Man skal i fortolkningen af de mellemamtslige sammenligninger være opmærksom på, at en del af variationen kan tilskrives forskelle på fo kusområder samt forskelle i behandlingstilbudene i de enkelte amter. Indtagelsesmåde for he roin som hovedstof Generelt har der været et fald i andelen af klienter, der opgiver at have heroin som hovedstof. De to hyppigste indtagelsesmåder for heroin er at injicere stoffet eller ryge det. De seneste år har der været en tendens til, at flere ryger heroin i stedet for at injicere heroinen, denne tendens synes at fortsætte i Også for indtagelsesmåden for heroin, er der store regio nale forskelle. Specielt kommer det til udtryk, at rygning af heroin er me re udbredt på Sjælland end i resten af landet. Dog er der også i resten af landet en forskydning i indtagelsesmåden fra injicering mod rygning, men injicering ligger stadig over landsgennemsnittet i disse amter, jf. ta bel 14. Tabel 14: Indtagelsesmåde for heroin som hovedstof fordelt på amt, 2004 Antal Injicerer Ryger Spiser Sniffer Uoplyst Københavns Kom ,5 54,3 1,5 4,8 6,9 Frederiksberg Kom 26 23,1 38,5 3,9 34,6 Københavns Amt ,2 52,9 2,6 3,6 7,8 Frederiksborg Amt ,3 35,9 3,8 5,3 10,7 Roskilde Amt 58 17,2 58,6 1,7 1,7 20,7 Vestsjællands Amt ,6 46,7 S, I 2,6 17,3 Storstrøms Amt ,7 42,0 2,0 7,5 14,9 Bornholms R.K. 7 14,3 42,9 14,3 14,3 14,3 Fyns Amt ,5 14,7 0, 1 16,5 13,4 Sønderjyllands Amt ,0 Ribe Amt ,4 33,2 1,1 6,3 8,0 Vejle Amt ,0 36,1 1,1 3,7 8,2 Ringkjobing Amt ,0 Arhus Amt ,2 32,9 0,8 T47 11,4 Viborg Amt ,5 43,3 1,5 4,5 8,2 Nordjyllands Amt ,4 37,1 3,2 3,2 5,7 Hele landet ,2 34,0 1,6 6,9 16,5 Anm.: Bemærk klienter indskrevet iflere amter indgårflere gange i tabellen Opdeles indtagelsesmåde på køn som i tabel 15 ses det, at andelen af mænd, der ryger heroin er større end den generelle andel af mandlige stofmisbrugere, mens kvinderne er overrepræsenteret i kategorien, der sniffer heroin. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 12, juni 2005

9 Figur 3: Alder ved førstegangsbrug af heroin, , ,0 35,0 27, ,3 25,0 Pct. 20,0 15,0 10,0 6, 1 0,0 om 18 år år år år år 55+ år Debutalder ecstacy Debutalder kokain For ecstacy debuterer 47 pct. inden de er fyldt 18 år, mens 42 pct. debute rer, når de er mellem 18 og 24 år. I alt har knapt 90 pct. debuteret inden de er fyldt 25 år, jf. figur 4. Kokain er som heroin mindre koncentreret om de helt unge. Knapt 34 pct. debuterer inden de er fyldt 18 år, mens godt 73 pct. har debuteret inden det fyldte 25 år. Figur 4: Alder ved forstegangsbrug af ecstacy, ,0 47, ,4 40,0 35,0 30,0 Pet. 25,0 20,0 15, , ,2 0,0 om 0.0 0,0 18 år år år år år 55+ år Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 12, juni

10 Behandling for stofmisbrug 2004 Behandlingsomfang Fra 1. januar 2000 indførtes der registrering af behandlingsomfang og type i det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling. Behandlingsoplysningerne lider af, at der i flere amter er en stor andel uoplyste, hvorfor der skal udvises forsigtighed ved tolkning på baggrund af opgørelserne. Det er muligt at angive, om en klient er i hhv. ambulant eller døgnbe handling. Andelen af klienter indskrevet i de forskellige behandlingstil bud er meget varierende amterne imellem, i 2004 ligger andelen af klien ter i døgnbehandlingstilbud således fra mindre end 5 pct. til godt 25 pct. Flere amter har nedbragt antallet af uoplyste i forhold til Desværre er andelen af uoplyste dog steget på landsplan. Tabel 16: Behandlingsomfang fordelt efter amt, 2004 Ambulant behandling Døgnbehandling Uoplyst Antal Procent Antal Procent Antal Procent Københavns Kom , , ,8 Frederiksberg Kom , ,1 21 7,3 Københavns Amt ,8 68 5,7 7 0,6 _CÅO Frederiksborg Amt ,0 30 4, ,3 Roskilde Amt ,1 43 9, ,8 Vestsjællands Amt ,5 40 4, ,7 Storstroms Amt ,7 43 7, ,9 Bornholms R.K ,8 $ 5, ,7 Fyns Amt , , ,9 Sønderjyllands Amt ,0 25 4,7 18 3,4 35 Ribe Amt , ,9 4 0,7 Vejle Amt ,3 48 4,6 22 2,1 (,& Ringkjobing Amt 15 2, ,6 Arhus Amt ,0 14 1, ,9 Viborg Amt , ,2 53 9,6 Nordjyllands Amt , , Hele landet , , ,0 Anm.: Bemærk klienter indskrevet iflere amter indgårflere gange i tabellen Behandlingstype Der registreres behandling med metadon, buprenorphin, anden substituti on med opiater samt stoffri behandling. Det har tidligere også været mu ligt at registrere behandling med LAAM, men dette stof blev fjernet som behandlingsstof i foråret 2001, hvorfor de klienter, der er registreret som værende behandlet med LAAM, indgår i kategorien uoplyst. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Argang 9. Nr. 12, juni

11 Tabel 18: Behandlingsdage fordelt efter behandlingsomfangog amt, 2004 Ambulant Døgn Uoplyst Anm.: Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms R.K Fyns Amt Sonderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjobing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Bemærk klienter indskrevet iflere amter indgårflere gange i tabellen Tabel 19: Behandlingsdage fordelt efter behandlingstype og amt, 2004 Anden substitution Stoffri Metadon Buprenorphin med opiater behandling Uoplyst Kobenhavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms R.K Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm.: Bemærk klienter indskrevet iflere amter indgårflere gange i tabellen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 12, juni

12 Tabel 21: Indskrivningsår for klienter, der ikke tidligere har modtaget behandling Før I alt Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms R.K. Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt a! 9 I I I I Hele landet Tabel 20: Udvalgte hovedstoffer fordelt efter behandlingsstatus, 2004 Behandlet Ikke behandlet tidligere tidligere Uoplyst I alt Heroin Hash Amfetamin Kokain Illegal metadon Ecstacy Andet I alt Hovedstof og behand lingsstatus Der er stor forskel på fordelingen af hovedstof alt afhængig af, om klien ten har været behandlet før eller ej. For klienter, der tidligere har været i behandling, er langt det mest anvendte hovedstof heroin, jf. tabel 20. For klienter indskrevet i behandling i 2004 og som oplyser, at de ikke tidligere har været behandlet, er hash det hyppigst anvendte hovedstof. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 12, juni