1. Adgang til sprogvurderinger

Transkript

1 Nr INDHOLD Administrative nyheder 1. Adgang til sprogvurderinger 2. Udbetaling af løn i ferien 3. Nye Fælles mål - på vej Ny organisering skal styrke Ny Nordisk Skole 5. Ny sygedagpengemodel ændrer skolens refusion 6. Rabatordning ved annoncering 7. Tavler sælges billigt Åben Skole»Bland jer i samfundsdebatten«navnestof Kalender 1. Adgang til sprogvurderinger Der er sat en ny deadline for de københavnske frie grundskolers indberetning om kommende elever i børnehaveklassen. Den nye deadline er 4. august. Indberetningen er frivillig - og vigtig, så skolen kan få glæde af de sprogvurderinger, der allerede er lavet og få adgang til gratis temadage i august om den pædagogiske behandling af disse sprogvurderinger. Indberet via: portal/uvm_indberetning/indberetninger Ved frivillig indberetning skal skolen benytte termin 5. september 2014 Kolonne B Dato skal være , Husk at kolonne B, C og J skal formateres til brugerdefineret og at kolonne D skal formateres til brugerdefineret 0000 Vejledningen til brug for indberetning pr. 5. september 2013 kan med fordel benyttes. Tilskud-til-institutioner/Tilskud-til-frie-grundskoler I august slettes de foreløbige indberetninger, og skolerne skal fremsende endelige indberetninger til Ministeriet i henhold til de almindelige deadlines (5. september). Den frivillige indberetning giver samtidig Københavns Kommune mulighed for at få et overblik over, hvor Kommunens børn går i skole. Det har hidtidigt været en udfordring at identificere hvilke elever, der går på frie grundskoler. Det betyder, at der ikke er mulighed for at opfange de børn i kommunen, hvor forældrene ikke har indmeldt deres barn på en skole, hvilket desværre er flere end man tror. Vi opfordrer alle frie grundskoler i Københavns Kommune til aktivt at gå ind i samarbejdet. SkoleNyt udgives af Friskolernes Hus - et samarbejde mellem Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening. Skriv til os på [email protected] og find mere information på og

2 Nr. 6 Side 2 2. Udbetaling af løn i ferien Juli-august måned I forbindelse med udbetaling af løn i juli og august måned følger også opgørelse af arbejdstiden og evt. udbetaling af over- eller merarbejde. Derudover skal der evt. udregnes feriefradrag, feriedifference samt særlige feriedage. Vi har i det følgende kort beskrevet de forskellige emner, og henviser derudover til Ferievejledningen 2014, som kan downloades på Arbejdstidsopgørelse Ved normperiodens ophør opgøres arbejdstiden, og evt. merarbejde og/eller overarbejde udbetales, eller overføres til den kommende normperiode. Da vi overgår til de nye arbejdstidsregler, anbefaler vi alle at afregne evt. mer- eller overarbejde. Bemærk at undertid ikke længere kan overføres til den kommende normperiode. Merarbejde for deltidsansatte udbetales 1:1 Overarbejde for fuldtidsansatte udbetales 1:1,5 Feriefradrag Fradrag vedr. manglende beskæftigelse i optjeningsåret Har en ansat med ret til ferie med løn ikke været beskæftiget hele optjeningsåret/2013, skal der for den del af ferien, der ikke er optjent ret til, ske lønfradrag i alle fast påregnelige løndele og pension. For lærere, (skole)ledere og børnehaveklasseledere med pligt til at holde 5 ugers (25 dage) samlet ferie i elevernes sommerferieperiode foretages dette fradrag i juli-månedslønnen og evt. i augustlønnen (De 20 dage vedrører juli og fem dage vedrører august) Fradraget pr. dag udgør 4,62% af den fast påregnelige månedsløn for ansatte omfattet af Ferieaftalen i staten. På tilsvarende måde foretages et fradrag i pensionen (dog ikke tjenestemandspension). Ved afvikling af ferie uden ferieret foretages for ansatte, der kun er omfattet af Ferieloven, et lønfradrag på 4,8% pr. dags ferie af den normale måneds fast påregnelige løndele og pension. Særligt for skoleåret 14/15 - Feriefradrag pga. lockout. De lærere som i 2013 var ramt af lockouten optjente ikke ret til ferie eller feriegodtgørelse. I stedet for at optjene 2,08 feriedag pr. mdr., optjente de lockout ramte lærere kun 4/30 af 2,08, hvilket betyder, at lærerne i august 2014 skal fradrages med 1,80 feriedag. Beregningen for manglende optjening af ferie for april 2013 er: Mdr. løn x 1,80 x 4,62% = Feriefradraget for august Husk at beregne samme fradrag i lærernes pension

3 Nr. 6 Side 3 Feriedifference Hvis beskæftigelsesgraden på udbetalingstidspunktet ikke er den samme, som den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for optjeningsåret/2013, skal der beregnes en feriedifference, som kan være enten positiv eller negativ. Feriedifferencen for ferien i juli måned beregnes på flg. måde: (gnsn. BG. i 2013 BG i ) x månedsløn 2 x 20 3 x 4,62% Feriedifferencen for ferien i august måned beregnes på flg. måde: (gnsn. BG. i 2013 BG i ) x månedsløn 2 x 5 4 x 4,62% 1) Beskæftigelsesgraden i 2014, er den, der gælder på udbetalingstidspunktet iflg. Aktivitetsplanen. 2) Månedslønnen indeholder de fuldtidsløndele, der er direkte afhængige af beskæftigelsesgraden 3) Forudsætter, at der er optjent mindst 20 feriedage 4) Forudsætter, at der er optjent mindst 25 feriedage Husk, at der ikke skal beregnes feriedifference for øvrige ansatte, medmindre forskellen i beskæftigelsesgrad er mindst 20 procent! Udbetaling af særlige feriedage Hvis en lærer, skoleleder, børnehaveklasseleder eller pædagogisk personale, der har tegnet overenskomst med BUPL i skoleåret 2013/14, ikke har afholdt alle særlige feriedage optjent i 2012, udbetales for hver resterende særlig feriedag 0,5% af feriepengeberegningsgrundlaget for det pågældende optjeningsår. (For skolens øvrige personale optjenes de særlige feriedage i kalenderåret 2012 og afvikles i det efterfølgende ferieår (fra d. 1. maj til d. 30. april). OK-13 Nyt løntillæg pr. 1. august Som kompensation for bortfald af 60-årsreglen ydes der til alle lærere og børnehaveklasseledere fra og med 1. august et nyt OK-13 tillæg. Tillægget udgør kr ,- i årligt grundbeløb 2012, hvilket svarer til et månedligt beløb på kr. 237,34 pr. 1. august OK-13 tillægget er afhængig af beskæftigelsesgraden og pensionsberettiget med 17,3% til lærernes pension uanset pensionsform. 3. Nye fælles mål - på vej... De nye Fælles Mål ændrer ikke ved indholdet af fagene, men skal blive et bedre redskab for lærerne ved at sætte fokus på elevernes læring. Vi har endu ikke modtaget de færdigt bearbejdede Fælles Mål efter den offentlige høringsfase. Det nye ved Fællles Mål er - Fælles Mål skal i højere grad være en hjælp til lærerne i forhold til at arbejde systematisk med læringsmål. Få, overordnede kompetencemål Der opstilles bindende opmærksomhedspunkter i dansk og matematik og udfordringsmål, der kan udfordre de dygtigste elever. Der opbygges en vidensportal, der skal være lærerne til gavn i forhold til at planlægge undervisningen ud fra læringsmålene. Se mere om de nye Fælles Mål

4 Nr. 6 Side 4 4. Ny organisering skal styrke Ny Nordisk Skole For at sikre tæt sammenhæng med regeringens reformer forankres Ny Nordisk Skole fremover med en ny organisering, der skal sikre, at nytænkning af offentlig ledelse inden for børne- og ungeområdet står centralt. Ny Nordisk Skole derfor fremover forankres i en ny organisering, der skal styrke viden om nye måder at udvikle offentlig ledelse og styring inden for børne- og ungeområdet står centralt. Der etableres en bestyrelse og et akademiråd for Ny Nordisk Skole med eksterne praktikere, forskere og aftagere. Ny ansøgningsrunde til efteråret I løbet af efteråret åbnes for den tredje ansøgningsrunde til Ny Nordisk Skole. Undervisningsminister Christine Antorini vil drage ud i landet og holde informationsmøder om Ny Nordisk Skole. Se datoer og sted. 5. Ny sygedagpengemodel ændrer skolens refusion Folketinget har den 11. juni 2014 vedtaget en ny sygedagpengemodel. Den giver fra 1. juli 2014 sygemeldte økonomisk sikkerhed under hele sygdomsforløbet samt en tidligere og bedre indsats, der skal hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet. Læs mere: Ny sygedagpengemodel Bemærk - hvis ikke sygedagpengeperioden forlænges i forhold til de 7 forlængelsesregler, da ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalender måned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Herefter overgår den syge til et jobafklaringsforløb, hvor ydelsen svarer til kontanthjælp. Modtager den syge løn under sygdom, er det arbejdsgiveren, der modtager sygedagpenge, og vil altså hvis ikke dagpengeperioden forlænges, istedet modtage en ydelse som svarer til kontanthjælpssatsen. Hovedelementerne i den nye sygedagpengemodel Fra 1. juli 2014 får sygedagpengemodtagere økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. Sygemeldte, der efter fem måneder kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, vil modtage sygedagpenge som i dag. Den samlede periode på sygedagpenge er også den samme som i dag. Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, overgår til et jobafklaringsforløb med en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. Fra 1. juli 2014 indføres der en ny forlængelsesmulighed for personer med en livstruende, alvorlig sygdom. Den sikrer, at alvorligt syge kan fortsætte på

5 Nr. 6 Side 5 sygedagpenge uden tidsbegrænsning. Det sker på baggrund af en konkret, lægelig vurdering. Fra 1. juli 2014 får den enkelte sygemeldte mulighed for at afvise lægebehandling, som den pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag. Den 1. januar 2015 indføres der en ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en fast-track-løsning. Fast-track-løsningen giver både virksomheder og borgere mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinært tidlig indsats, når sygeforløbet ventes at vare længere end otte uger, og der dermed er risiko for et langt sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme i gang meget tidligere end ellers, hvor første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom. Fra 1. januar 2015 sker indsats og opfølgning tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel, der samtidig sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Fra 1. januar 2015 bliver ressourcerne i højere grad brugt på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb. Det betyder også, at der ikke længere skal stilles centrale lovkrav til, hvornår og hvordan kommunen skal følge op i forhold til sygemeldte med ukomplicerede forløb, og hvor der er udsigt til, at de snarligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Syv forlængelsesregler Syv forlængelsesregler gør det muligt at få forlænget sygedagpengene udover de 52 uger, det som udgangs-punkt er muligt at modtage sygedagpenge. Det gælder fx, når der ventes på en afklaring af det videre forløb og ved livstruende sygdom. I dag kan sygedagpengemodtagere få sygedagpenge i op til 52 uger inden for en referenceperiode på 78 uger. Samtidig er der syv forlængelsesregler, som gør det muligt at få sygedagpengene forlænget ud over de 52 uger. Forlængelsesmulighederne er - Det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte vil blive revalideret hermed forstås revalideret til det ordinære arbejdsmarked og altså ikke til støttet beskæftigelse. Sygedagpengene kan forlænges, indtil den egentlige revalidering iværksættes. Det er nødvendigt med en virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Sygedagpengene kan forlænges i op til 39 uger. Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for to gange 52 uger. Det er en betingelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den pågældende kan være arbejdsdygtig inden for denne periode. Sygedagpengene kan forlænges i op til to år. Hvis en person derudover i perioden venter på behandling på et offentligt sygehus, ses der bort fra venteperioden. Den sygemeldte kan ikke opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og kan dermed ikke vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Samtidig er det endnu ikke endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension. Sygedagpengene kan forlænges i op til 26 uger. Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af en

6 Nr. 6 Side 6 arbejdsskade. Sygedagpengene kan forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension. Sygedagpengene forlænges indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes pension, eller der gives afslag på pension. Den sygemeldte lider af en livstruende sygdom, og de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte. Sygedagpengene kan forlænges uden tidsbegrænsning. Forlængelsesreglerne kan i vidt omfang anvendes i forlængelse af hinanden. 6.Rabatordning ved annoncering Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne har indgået en aftale med Jobindex, som giver skolerne rabat i forbindelse med annoncering af stillingsopslag. Priser Profilannonce Ligger online i op til 4 uger. Aktivt logo på annoncen. Annoncen sendes ud til mailagenter, der har interesse for opslaget. Pris pr. opslag kr. + moms Profilannonce med CV-match Ligner Profilannoncen, men kombineres med, at en rekrutteringskonsulent i Jobindex aktivt søger i CV-databasen og sender en opfordring til at søge netop dette job. Desuden en genindrykningsgaranti, hvis det ikke lykkes at skaffe en kandidat i første omgang. Pris pr. opslag kr. + moms Se mere om aftalen 7. Tavler sælges billigt Transportfirmaet Westerlund & Wølk sælger 50 pæne og velholdte hæve/sænke skoletavler i meters længde. Tavlerne sælges til fornuftige priser. Kontakt - Niels, , Transportfirmaet Westerlund & Wølk, Ægirsvej 14, 7000 Fredericia.

7 Nr. 6 Side 7 Åben Skole 2014 Husk at sætte kryds i kalenderen torsdag den 6. november 2014, hvor der igen afholdes Åben Skole landet over. De frie grundskoler samarbejder med Skole og Forældre, som er landsorganisation for forældre i folkeskolen, om at holde Åben Skole landet over. Åben Skole handler om at invitere alle interesserede indenfor på skolerne for at blive klogere på den mangfoldighed den danske grundskole afspejler. Ikke to skoler er ens - så lad os vise det! Vi håber på stor tilslutning til Åben Skole igen i år. Se Følg med på: jer i samfundsdebatten«debatmøde om frie grundskolers behov for at være mere i offensiven Cirka 70 mennesker var mødt op på Nyborg Strand søndag den 22. juni for at drøfte, hvordan de frie grundskoler kan blive mere offensive i håbet om at etablere en anderledes, mere nuanceret og mere positiv fortælling om skoleformen. Det var Radikale Venstres uddannelsesordfører Jeppe Mikkelsen, der stod som initiativtager til denne debatdag. Journalist og debattør Troels Myhlenberg undrede sig indledningsvist over, hvorfor de frie grundskoler ikke bruger friheden til noget mere, end tilfældet er. Hans råd til en mere offensiv strategi for de frie grundskoler var, at forældre og ansatte skal blive bedre til at blande sig i samfundsdebatten.»skriv indlæg, kommentarer og råb højt om alle mulige emner. Meget gerne emner, som ikke direkte handler om jer selv«, var rådet fra Myhlenberg. De 70 deltagere blev herefter bedt om at arbejde i grupper med fokus på 3 centrale spørgsmål - 1. Hvordan får vi italesat forholdet mellem folkeskolen og de frie grundskoler som positiv fremfor negativ? 2. Hvordan får vi fremhlævet de særlige pædagogiske og didaktiske muligheder ved de frie grundskoler? 3. Hvad kan man gøre lokalt på den enkelte skole? Hvad kan skoleforeningerne gøre? Hvad kan politikere med hjerte for de frie skoler gøre? Dagen sluttede med fælles opsamling.

8 Nr. 6 Side 8 Navnenyt Amager Lille Skole søger en viceskoleleder, der brænder for Lilleskole og ledelse. Se jobopslag på skolens hjemmeside eller ring til skoleleder Merete på Skriv til os på [email protected], hvis du har nyt til navnenyt-rubrikken eller til SkoleNyt i det hele taget. Følg med på de frie grundskolers facebookside og bliv opdateret på emner, der vedrører grundskolen. Og bland dig i snakken!

9 Nr. 6 Side 9 Kalender To temadage om de frie grundskolers udfordringer Fokus på inspiration, videndeling og debat De frie grundskoler skal som bekendt stå mål med folkeskolen, og når der sker forandringer i folkeskoleverdenen, så influerer det på de frie grundskoler. Så hvordan kan de frie grundskoler være et relevant alternativ, når vi skal stå mål med? For at tilgodese alle vore medlemsskoler afholder vi i efteråret to ens temadage hhv. på Sjælland og i Jylland. Programmet byder blandt andet på en opfordring fra Peter Kemp, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, om at holde fast - og tage ansvar og et oplæg fra Undervisningsministeriet om tilsynet i forhold til 1. Eftermiddagen er sat af til fire workshops, der med hver deres udgangspunkt tager fat på mange læreres udfordringer med at stå mål med - i praksis, i dagligdagen og på 45 minutter. De fire workshops har overskrifterne: Re-definition af SFO ens og pædagogers rolle Tidlig sprogstart - Engelsk Tidlig sprogstart - Tysk Bevægelse, udeskole og håndværk Afslutningsvis beretter Torben Gregersen fra Sæby Hallenslev Friskole om deres tilgang til det at stå mål med i praksis, og hvad de gør for fortsat at være et godt alternativ. Program, mere information og tilmelding meget snart på Dato 18. september på Osted Fri- og Efterskole 23. oktober på Mellerup Fri- og Efterskole En specialegruppe fra Den frie Lærerskole underviser på temadagene Med udfordringen at stå mål med folkeskolen og få bevægelse, sundhed, trivsel og håndværk integreret i 45 minutters undervisning, kommer Anders B. Krag m.fl. med deres bud, når Dansk Friskoleforening afholder efterårets to temadage den 18. september og den 23. oktober. Arbejdsplads i det fri er titlen på specialet og med arbejdskataloget her får du inspiration og vejledninger til 45 anderledes minutter i det fri. Kontakt Den frie Lærerskole for yderligere information eller [email protected] Til mac: Til PC: McY2se2tnEMEJUZlVTaVJjVXc/edit

10 Nr. 6 Side 10 Kalender»Ny i bestyrelsen«den 18. august på Frederiksberg Friskole og den 26. august på Fussingøegnens Friskole»Helt nye skoler«, den 2. juli, Friskolernes Hus i Båring»Kursus for sekretærer«, den september, Brogården i Middelfart»Læsevejleder modul II«, den september, Thaisen Hus i Ringe Tre faste nyhedsbreve SkoleNyt udkommer hver onsdag BestyrelsesNyt udkommer 1. onsdag i hver måned. Den frie Skole udkommer hver anden måned.»årskursus i inklusion«, august april 2015, Den frie Lærerskole i Ollerup To temadage om de frie grundskolers udfordringer, 18. september på Osted Fri- og Efterskole og 23. oktober på Mellerup Fri- og Efterskole Inspirationskursus for musiklærere, oktober, Den frie Lærerskole i Ollerup Konferencen»Kreativitet, dannelse, håndværk«, den 3. november, Odense Fagskole ÅBEN SKOLE 2014, den 6. november»frie skolers fællesmøde«, den november, Gymnastikhøjskolen i Ollerup»Certificeringskursus«, den november, København Husk at tilmelde dig vores faste nyhedsbreve og løbende nyheder om bl.a. kurser. Tilmelding. Årskursus om inklusion - tilmelding nu! Kurset har fokus på inklusionsbegrebet og de udfordringer og muligheder, der er for de enkelte skoler, lærere, pædagoger, ledere og forældre. På fire internater af 20 timer bliver inklusionsbegrebet behandlet i et personligt, samfundsmæssigt, nationalt og internationalt perspektiv. Internaterne foregår fra onsdag kl til fredag kl på Den frie Lærerskole i Ollerup Pris: kr. inkl. kost og logi Tilmeldingsfrist 1. juli. Tilmelding og yderligere information. Redaktøren denne uge Maren Skotte [email protected] Redaktion Maren Skotte Søren Stein Brinck Peter Højgaard Pedersen Kontakt vedrørende nyhedsbreve [email protected] Friskolernes Hus - et samarbejde mellem Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne Middelfartvej 77, Båring 5466 Asperup eller Ny Kgs. Gade 10, København K