9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER. Praksisnære innovationsprojekter
|
|
- Karl Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Praksisnære innovationsprojekter 9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER 9 anbefalinger til ligeværdige samarbejder - praksisnære innovationsprojekter Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus November Uddannelser Bogen er udgivet i forbindelse med det nationale projekt Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter - et samarbejde mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Praksisnær innovation Af Katrine Jagd, University College Sjælland og Lea Sørensen, Erhvervsakademi Aarhus Studerende Redaktør: Ulla Haahr, Erhvervsakademi Aarhus Layout: Pernille Tang Kristensen, Erhvervsakademi Aarhus Tryk: CS Grafisk Oplag: ISBN:
2 Forord Defitioner I den systematiske vidensopsamling og i dette anbefalingshæfte arbejder vi ud fra Uddannelses- og Forskningsministeriets definitioner af innovation og innovative kompetencer. Innovation handler om at omsætte nytænkning til kommerciel værdi og til værdi for samfundet for eksempel gennem nye serviceydelser, produkter, processer, organisationsformer osv. Kompetencer er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst, og innovative kompetencer er derfor evnen til at omsætte nytænkning og viden til kommerciel værdi eller værdi for samfundet. Med afsæt i midlerne til praksisnær innovation har der på erhvervsakademier og professionshøjskoler i hele landet været en udbredt aktivitet og mangfoldighed af projekter. Da projekterne var afsluttede og projektledere og uddannelsesinstitutioner delte deres erfaringer, opdagede vi, hvor forskelligt projekterne var blevet løst. Det blev afsættet for det nationale projekt Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter, hvor der er indsamlet erfaringer og viden om praksisnære innovationsprojekter på landets ni erhvervsakademier, syv professionshøjskoler samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Dette anbefalingshæfte har sit udspring i den systematiske vidensopsamling, og er blevet til, for at projektledere og andre fra uddannelsesinstitutionerne kan lære af de erfaringer, der er gjort i de praksisnære innovationsprojekter. Vidensopsamlingen viser, at hvis alle parter skal have udbytte af et praksisnært innovationsprojekt, må de alle indtage en aktiv rolle og indgå i ligeværdige samarbejder. Det er vores håb, at anbefalingerne kan inspirere til at skabe endnu flere gode praksisnære innovationsprojekter til gavn for både projektledere, studerende og offentlige eller private virksomheder. Kilde: Danmark Løsningernes Land. Regeringen Katrine Jagd Lea Sørensen
3 Indhold 04 Baggrund for praksisnær innovation 05 Kort om systematisk vidensopsamling og anbefalingshæftet 06 Analysemodel 08 Tag projektledelsen, hav viden om innovation eller få hjælp fra andre 10 Tænk strategisk, når du kontakter en organisation 12 Grib potentialet for uddannelsesudvikling 14 Hjælp og guid studerende 16 Skab relevans for studerende 18 Bring studerendes innovative kompetencer i spil 20 Brug din faglighed til at kvalificere organisationens udfordring 22 Giv organisationen en aktiv rolle 24 Hav som mål at udfordre organisationen med ny viden og inspirere til handling 26 Vi siger tak til
4 Baggrund for praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte innovationsprojekter i samarbejde med private og offentlige virksomheder som et led i innovationsstrategien Danmark - Løsningernes Land. Kriterierne for de praksisnære innovationsprojekter har været, at: Aktiviteten skal involvere mindst én privat eller offentlig virksomhed Aktiviteten skal have fokus på løsningen af konkrete praksisbaserede udfordringer, fx i form af en aktuel problemstilling hos virksomheden Aktiviteten skal inddrage studerende og undervisere fra uddannelsesinstitutionen med det formål at styrke de studerendes innovative kompetencer og bidrage til udviklingen af uddannelserne Kilde: Midler til samarbejde med virksomheder om praksisnær innovation. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Kort om systematisk vidensopsamling og anbefalingshæftet Den systematiske vidensopsamling er baseret på en interviewundersøgelse med repræsentanter for studerende, organisationer og projektledere fra 24 gennemførte praksisnære innovationsprojekter. Alle 17 uddannelsesinstitutioner, som har gennemført praksisnære innovationsprojekter, det vil sige de ni erhvervsakademier, syv professionshøjskoler samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er repræsenteret i undersøgelsen. De studerende, der er citeret i hæftet, er anonymiseret. Målsætningen for anbefalingerne er, at alle parter skal have et udbytte af deres deltagelse og bidrag i projekterne: Uddannelserne skal udvikles, de studerende have styrket deres innovative kompetencer, og organisationerne blive udfordret og inspireret til fremadrettet handling. Denne målsætning er baseret på ministeriets udmelding om formålet med midlerne og på analyserne i vidensopsamlingen. Både analyserne i den systematiske vidensopsamling og anbefalingerne i dette hæfte fokuserer på tre områder af de praksisnære innovationsprojekter: Setup, bidrag og udbytte for hver af parterne. 4 5
5 #2 Tænk strategisk når du kontakter en organisation #1 Tag projektledelsen, hav viden om innovation eller få hjælp fra andre Uddannelser #3 Grib potentialet for uddannelsesudvikling Uddannelser er valgt som betegnelse for uddannelsesinstitutionerne og projektleder er valgt som betegnelse for de undervisere, der har haft ansvar for at lede projekterne. #9 Hav som mål at udfordre organisationen med ny viden og inspirere til handling #8 Giv organisationen en aktiv rolle #7 Brug din faglighed til at kvalificere organisationens udfordring Praksisnær innovation Studerende #6 Bring studerendes innovative kompetencer i spil #4 Hjælp og guid studerende #5 Skab relevans for studerende Studerende omfatter de deltagende studerende i projekterne. er valgt som betegnelse for de eksterne parter i projekterne, fordi der både er tale om private virksomheder, offentlige institutioner, fonde og kommuner. 6 7
6 #1 Tag projektledelsen, hav viden om innovation eller få hjælp fra andre Praksisnære innovationsprojekter er komplicerede for projektledere, fordi de både stiller krav om at kunne lede projekter, have viden om innovation, sikre samarbejde og det bedst mulige udbytte for studerende og organisationer. For at kunne imødekomme udfordringer, der opstår undervejs, er det vigtigt at have de rette kompetencer til både at lede og facilitere et praksisnært innovationsprojekt. Hvis du som projektleder endnu ikke har den fornødne viden om innovation eller mangler erfaring med projektledelse eller facilitering af samarbejde, kan du med fordel søge hjælp hos andre. Du kan søge hjælp i egen organisation hos kollegaer eller ledelse eller udefra hos eksterne parter, som er eksperter inden for områderne. Stjæl idéen I et projekt på University College Lillebælt havde projektlederen et begrænset kendskab til innovation. Hun valgte derfor at få en innovationskonsulent fra en ekstern organisation til at stå for at undervise de studerende i innovation og facilitere innovationsprocesserne, mens projektlederen selv stod for det faglige indhold. Efterfølgende fremhævede hun denne beslutning som helt rigtig. For det første fordi den eksterne organisation følte stort ejerskab til projektet, fordi den havde været meget involveret. For det andet, fordi det betød, at de studerende havde benyttet sig af samme innovationsforståelse og -metoder som den eksterne organisation, så det var let for organisationen efterfølgende at arbejde videre med de studerendes forslag. 8 Uddannelser Uddannelser 9
7 #2 Tænk strategisk, når du kontakter en organisation De involverede uddannelsesinstitutioner har en stor kontaktflade og mange samarbejdspartnere. Derfor har det for de fleste projektledere været nemt og naturligt at etablere samarbejder med deres egne kontakter og vante samarbejdspartnere. Praksisnære innovationsprojekter giver mulighed for at etablere nye samarbejder eller udvide samarbejdet med vante samarbejdspartnere. Inden du som projektleder kontakter en organisation, er det derfor godt at forholde sig til, både hvad du, uddannelsesinstitutionen og den eksterne samarbejdspartner ønsker af samarbejdet og at afstemme forventninger til hinanden både i projektet og på lang sigt. Et godt råd, hvis du tager kontakt til en ny, mulig samarbejdspartner Overvej om et praksisnært innovationsprojekt er den rigtige måde for alle parter at etablere et nyt samarbejde på. Praksisnære innovationsprojekter kræver, at parterne har engagement og en tillidsfuld relation. Brug derfor energi på at etablere et godt grundlag for samarbejdet. Stjæl idéen Nogle uddannelsesinstitutioner lavede innovationspartnerskabsaftaler, formulerede et kommissorium med samarbejdspartnere eller udformede en strategi for innovationssamarbejdet med den eksterne samarbejdspartner. Et godt råd, hvis du tager kontakt til en velkendt og fast samarbejdspartner Overvej om nytænkning i et praksisnært innovationsprojekt bliver begrænset, når I kender hinnanden eller har et tæt samarbejde i andre sammenhænge. Praksisnære innovationsprojekter kræver, at I indtræder i nye og andre roller. Forhold jer derfor til, hvordan I vil give feedback og lære af projektet. 10 Uddannelser Uddannelser 11
8 #3 Grib potentialet for uddannelsesudvikling Praksisnære innovationsprojekter er en rigtig god mulighed for at skabe ny viden, inspiration og nye kontakter, som kan bidrage til at udvikle de øvrige uddannelsesaktiviteter og undervisning. Sæt den nye faglige viden i spil Den faglige viden, der opnås i projekterne, kan i mange tilfælde anvendes i den øvrige undervisning, eller det kan være afsæt for at udvikle materiale eller cases til brug i undervisningen. Det kan også være, at nogle af de metoder, der er anvendt i projekterne til fx idégenerering eller feedback kan bruges i undervisningen. Brug kontakter En anden måde at sætte projekterne i spil i forhold til den øvrige undervisning er ved at overveje, hvordan kontakter, der er blevet skabt i projekterne, kan anvendes i uddannelsen. Fx kan ledere eller medarbejdere fra virksomhed eller den eksterne organisation fx holde oplæg, fungere som bedømmere eller samarbejdspartnere i andre projekter. Eksempel I et projekt på Professionshøjskolen UCC blev nogle adjunkter sidemandsoplært i projektledelse gennem et praksisnært innovationsprojekt, og deres deltagelse blev også værdifuld for projektet og projektlederen. Adjunkterne foretog interviews med de deltagende studerende og repræsentanter fra de samarbejdende organisationer, og det gav projektlederen andre perspektiver på parternes bidrag og udbytte. Adjunkterne identificerede desuden et behov, som projektlederen ikke selv havde fået øje på, og foreslog en digital løsning, som også kunne bruges i mange andre sammenhænge. Del erfaringer Del dine erfaringer med dit praksisnære innovationsprojekt med andre i uddannelsesinstitutionen og fremhæv, hvad I kan lære af det i fællesskab. 12 Uddannelser Uddannelser 13
9 #4 Hjælp og guid studerende Innovationsprocesser er åbne og har ikke et fast mål. Derfor er det ekstra vigtigt at hjælpe og guide de studerende undervejs i innovationsprojekter. For at give de studerende de bedst mulige betingelser, må projektledere fokusere på at skabe klare rammer for de studerendes arbejde og læringsudbytte. Lav en plan Gør det klart for de studerende, hvad de skal, hvornår og hvorfor. Lav en plan for deres arbejde i projektet, og hjælp og guid dem løbende. Afgræns Lav en klar afgrænsning af, hvad de studerende skal arbejde med. Hvis alle muligheder er åbne, kan det være udfordrende for dem at finde ud af, hvor de skal lægge deres fokus. Tag styringen Tag styring på gruppedannelse, hvis de studerende skal samarbejde på tværs af fag eller med nogen, de ikke kender. Det er ikke alle, der frivilligt tager den ekstra udfordring, det kan være at arbejde sammen med nogen, de ikke kender. Det var en ø, og vi var 25 studerende på tværs af fagligheder. Samtidig var det en cool og smuk idé om, at vi skulle udvikle en løsning til øen ved at bruge teknologien til at komplementere og ikke forstyrre naturen på øen. Anne, studerende, om et projekts setup 14 Studerende Studerende 15
10 #5 Skab relevans for studerende For at arbejdet med et praksisnært innovationsprojekt skal give mening for de studerende, er det vigtigt, at de anser projektet for at være relevant for deres uddannelse. Projektet kan godt ligge i udkanten af de studerendes faglige interesser, men hvis de ikke oplever det som relevant, kan det skabe frustration og modstand, som ikke er gavnligt hverken for projektet eller de studerendes læring. Relevans kan sikres på flere måder. Relevans giver sig selv Nogle praksisnære innovationsprojekter opleves som relevante i kraft af deres professionsrettethed som fx, når sygeplejerskestuderende arbejder med en sygeplejefaglig problemstilling på et hospital. Her kan studerende let anvende deres faglige viden i projektet og let se relevansen. Relevans skal skabes Andre projekter har et mere skævt fokus med en tværfaglig eller helt anderledes problemstilling, end de studerende er vant til at arbejde med. Her kan de studerende have svært ved at se relevansen af projektet, og hvordan de kan bruge deres faglige kompetencer. Derfor er det vigtigt, at du som projektleder skaber relevans for de studerende ved at gøre det klart, hvilke muligheder projektet giver dem for at udfordre sig selv, arbejde tværfagligt, få øje på andre brancher eller møde borgere, kunder og virksomheder. Det her var mit første produkt og en rigtig kunde, så det var nu, jeg skulle bevise, hvad jeg kan. For nu er det ikke skole mere. Nu var det virkelighed. Kresten, studerende, om hvordan han oplevede relevansen af et projekt 16 Studerende Studerende 17
11 #6 Bring studerendes innovative kompetencer i spil Når de studerendes innovative kompetencer skal styrkes af praksisnære innovationsprojekter, skal de studerende involveres i innovationsarbejdet. Derfor må de studerendes opgaver tilrettelægges, så de får mulighed for at gøre sig erfaringer med og gennem innovation ved at udvikle nye idéer og føre dem ud i livet. Det stiller to væsentlige krav til projektleder. Definer det innovative Vær helt præcis på, hvori det innovative i praksisnære innovationsprojekter består. Er det fx innovation, fordi det i sig selv er innovativt at bringe partnerne sammen, eller er det innovation, fordi nogen i projektet skal arbejde innovativt og i så fald, hvem? Involver de studerende Planlæg og involver de studerende i aktiviteter, der kan styrke deres innovative kompetencer. Hvilke opgaver skal de studerende løse og hvilken viden, og hvilke færdigheder eller kompetencer kræver det? Skal de indsamle viden og analysere? Skal de udtænke nye idéer? Eller skal de sætte noget i gang i virksomheden? Det er en helt ny måde at se verden på, egentlig. Altså det her med at stille sig undrende over for alting, også det der fungerer. Ida, studerende, om hvad hun har lært ved at arbejde med innovation 18 Studerende Studerende 19
12 #7 Brug din faglighed til at kvalificere organisationens udfordring Eksempel En fysioterapeutisk klinik havde et ønske om, at dens klinikdrift skulle blive mere effektiv. Gennem flere samtaler med projektlederen fra I de praksisnære innovationsprojekter bliver der arbejdet med en konkret, praksisbaseret udfordring i en organisation. får et stort udbytte, hvis den valgte udfordring allerede i projektets begyndelse kvalificeres fagligt af projektleder eller andre fra uddannelsesinstitutionen. Som udefrakommende kan projektlederen hjælpe organisationen med at forstå dens udfordring eller problemstilling ud fra et nyt perspektiv. Dermed kan det sikres, at organisationen får et udbytte af projektet allerede i opstartsfasen og dermed bedre kan se potentialerne i projektet. Erhvervsakademi SydVest blev projektet mere konkret defineret. Projektlederen udfordrede klinikejerne på problemstillingen, og de studerende blev også involveret i denne proces, da de lavede feltstudier. Med udgangspunkt i disse input blev En faglig kvalificering af organisationens udfordring har desuden den fordel, at det kan give et bedre afsæt for de studerendes arbejde i projektet, fordi projektleder kan forme udfordringen, så den passer til de studerendes faglige kompetencer. problemstillingen kvalificeret, så den gik fra at handle om effektiv klinikdrift til at handle om, hvordan klinikken kunne lykkes med at få patienterne til at lave øvelser og træning mellem behandlingsgangene og dermed give dem et bedre behandlingsforløb
13 #8 Giv organisationen en aktiv rolle Eksempel Københavns Erhvervsakademi samarbejdede med en stor virksomhed, som manglede en app-løsning til dens headset. Virksomheden havde fokus på at understøtte de studerendes arbejde bedst muligt ved at vælge et afgrænset område, de skulle arbejde med. I det praksisnære innovationsprojekt var virksomhedens opgaver at holde oplæg og inspirere de studerende på den tekniske del. Derudover var virksomheden mentor og sparringspartner for de studerende på både det tekniske og processen. For de ihærdige studerende stillede virksomheden sig også til rådighed med anbefalinger og hjælp efter projektets afslutning. Virksomheden oplevede, at de studerendes bidrag tilførte værdi til organisationen, og var meget tilfredse med projektet. Hvis de praksisnære innovationsprojekter skal have fokus på løsningen af konkrete praksisbaserede udfordringer hos organisationer, skal organisationerne være en reel og aktiv partner i projektet både i udvælgelse af udfordring og undervejs i projektet. Det kræver, at organisationerne tager del i, bidrager og engagerer sig i projektarbejdet løbende og ikke blot modtager de studerendes viden og forslag i slutningen i projektperioden. Der er derfor fordele i at sikre, at organisationerne får og indtager en aktiv rolle i projekterne, både for projektledere, studerende og organisationer. Når organisationer har en aktiv rolle undervejs i projekter, har de mulighed for at bidrage og skabe innovation sammen med de studerende., der har en aktiv rolle, er også mere engagerede og føler større ejerskab end organisationer, der har en passiv rolle. Når organisationerne har en aktiv rolle, kan de desuden sikre sig, at de studerendes arbejde stemmer overens med organisationernes ønsker og fokus, så det er lettere for dem at anvende de studerendes bidrag
14 #9 Hav som mål at udfordre organisationen med ny viden og inspirere til handling Eksempel I et projekt på University College Syddanmark arbejdede studerende sammen med et aktivitetstilbud for at skabe større it-uafhængighed for en gruppe borgere med nedsat funktionsevne. Organisationen vurderede, at de fik et stort De fleste organisationer har været tilfredse med deres deltagelse i et praksisnært innovationsprojekt, men det er ikke alle, der vurderer at de har fået et stort udbytte af projekterne. Kendetegnende for de projekter, hvor organisationer vurderer at have fået et stort udbytte er, at de har fået en ny løsning eller ny viden, som har rykket ved organisationens forståelser og som inspirerer til handling også efter projektets afslutning. udbytte af projektet. Personalet fremhævede, at de studerende arbejdede med en problemstilling, som organisationen virkelig brændte for at gøre noget ved. Derudover skabte projektet helt Resultater af innovationsprocesser kan ikke udtænkes eller planlægges på forhånd. Alligevel kan viden om, hvad organisationerne vurderer som værende et godt udbytte, bruges som pejlemærke for samarbejde med organisationerne. nye forståelser hos personalet, og som de selv formulerer det: Det gav os et løft. Projektet igangsatte en række nye tiltag, blandt andet nyt fokus på medarbejdernes it-kompetencer, nye aktiviteter for borgerne, nye handleplaner og ny strategi for ansættelser
15 Vi siger tak til: En stor tak til alle de studerende og organisationer, der har stillet op til interview og til de deltagende professionshøjskoler, erhvervsakademier og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Tak til Carsten Bergenholtz, Aarhus Universitet, Institut for virksomhedsledelse, Lisbeth Christensen fra Lisbeth C Innovation og læring samt Uddannelses- og Forskningsministeriet for hjælp til projektet og dermed til dette anbefalingshæfte. De deltagende uddannelsesinstitutioner: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC University College Lillebælt University College Nordjylland University College Sjælland University College Syddanmark VIA University College Copenhagen Business Academy Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi SydVest Erhvervsakademi Aarhus IBA Erhvervsakademi Kolding Københavns Erhvervsakademi 26
16
17 Ni anbefalinger - Praksisnær Innovationsprojekter densopsamling af praksisnære innovationsprojekter et samarbejde mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt Uddannelses- og Forskningsministeriet af Katrine Jagd, University College Sjælland og Lea Sørensen, Erhvervsakademi Aarhus. Redaktør: Ulla Haahr Layout & Grafik: Pernille Tang Kristensen Tryk: xx Oplag: xx ISBN: xx
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte
Læs mereSystematisk vidensopsamling af praksisnær innovation
Systematisk vidensopsamling af praksisnær innovation Forord Med afsæt i midlerne til praksisnær innovation har der på erhvervsakademier og professionshøjskoler i hele landet været en udbredt aktivitet
Læs mereNotat. Studerendes vurdering af underviseres kompetencer og feedback. Fagligt dygtige undervisere
Notat Studerendes vurdering af underviseres kompetencer og feedback Fagligt dygtige undervisere Vurdering af spørgsmålet Hvor enig eller er du i det følgende udsagn? Mine undervisere er fagligt dygtige?
Læs mere3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime
Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012
Læs mereInspirationskatalog. Introduktion
Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,
Læs mereFacilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014
Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,
Læs mereLEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015
TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereAnalyse dimittenders bosætning efter endt uddannelse
NOTAT Analyse s bosætning efter endt uddannelse Danske er har på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik foretaget en analyse af, hvor fra årgang 2014 og 2015 fra de videregående uddannelser (erhvervsakademier,
Læs mereOmprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser
Side 1 af 6 Omprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser FAKTAARK OM UDDANNELSESBESPARELSER DECEMBER 218 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Omprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser...
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereResultat af forhandlingerne om fornyelse af - organisationsaftale af 4. maj 2015 for kontorfunktionærer, laboranter og Itmedarbejdere
Resultatpapir Resultat af forhandlingerne om fornyelse af - organisationsaftale af 4. maj 2015 for kontorfunktionærer, laboranter og Itmedarbejdere (HK) - organisationsaftale af 20. januar 2014 for grafiske
Læs mereINNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...
INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereUddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: www.projektvip.dk
Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-underviser www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil du finde lidt nyttig viden om projektet, hvad du kan forvente
Læs mereOptag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1
Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til
Læs mereOpen Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer
Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator
Læs merePå vej mod et nyt koncept
På vej mod et nyt koncept foreløbige overvejelser 1 Titel lorem ipsum dolor sit amet Den politiske aftale Uddannelsesakkrediteringer i en overgangsfase Institutionsakkrediteringer (3-4 år) Gennemgang af
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereGør jeres gode idéer til handlinger. - en vækstrejse imod en stærkere forening
Gør jeres gode idéer til handlinger - en vækstrejse imod en stærkere forening Min motivation og mål for dette oplæg Jeg elsker at arbejder med menneskers potentialer og de potentialer som omgiver disse
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mere(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Skoleår Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Sygeplejerske,prof.bach. 7,13 7,94 6,88 7,35 Bornholms Sundheds-
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereUDDANNELSE Innovationsagent 2017
UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse
Læs mereUDDANNELSE Innovationsagent 2017
UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereLad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017
Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk
Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og
Læs mereUddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed. www.projektvip.dk
Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereMasterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation
Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding
Læs mereLedighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14
Notat Dimittendledighed, szoom Tabellerne viser opgørelser over dimittendledighed (4.-7. kvartal efter endt uddannelse) for udvalgte videregående uddannelser fordelt på udbudsniveau. Tallene er opgjort
Læs mereApril Rigsrevisionens notat om beretning om. indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner
April 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereINTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT
INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT uddannelseselements titel (dansk/engelsk) Undervisningssprog dansk/engelsk ECTS-point uddannelseselement/valgf ag afholdes (hovedområde og adresse) Ansvarlig uddannelse uddannelseselements/valg
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereFINANS TRAINEE- UDDANNELSEN
FINANS TRAINEE- UDDANNELSEN UDDANNELSE FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS Finans Trainee-uddannelsen starter i september måned og strækker
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs merePromote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens
Promote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens Formål: Producere animationsfilm til biblioteket. Samarbejdspartnere: Animationsskolen i Viborg samt studerende primært
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereOptag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper
Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereKontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk
Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk Gode råd og guide til sessionsværter 3 Velfærdens Innovationsdag er en arbejdende konference 4 Generelt om formater 5 Forslag til
Læs mereOptag Det endelige optag pr. 1. oktober 2018
Det endelige optag pr. 1. oktober 2018 1. Det endelige optag Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør resultatet af årets optagelse to gange årligt den 28. juli samt den 1. oktober. Den 28. juli blev
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen
vil I ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen OPI Dyrk samarbejdet! Et OPI-projekt samler deltagere på tværs af sektorer. Det betyder, at projektet skal favne mange forskellige kulturer, værdier og forventninger
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereEkstra Nyhedsbrev fra MidtLab Januar 2014
Ekstra Nyhedsbrev fra Januar 2014 Diplomforløb i innovation, værktøjskasse og blive-klogere-sammen arrangementer Velkommen til denne ekstraudgave af s nyhedsbrev! Grunden til at vi beder om din opmærksomhed
Læs mereBrug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser
S E R V I C E D E S I G N K U R S U S Kursusforløb: Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser Service Design Institute udbyder både lukkede og åbne kursusforløb i servicedesign
Læs mereNotat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende
Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet
Læs mereOpfølgning på Læringsbarometer 2018
Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Pædagoguddannelsen i Horsens Uddannelsens opfølgning Reflekter over spørgsmål/temaer, hvor der er tydelige udfordringer: Udfordringerne kan udpeges
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 Forord Metropol har en klar ambition. Vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereVisioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland
Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs merebedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi
bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at
Læs mereDen lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale
Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer
Læs mereVeje til viden om fremtidens kompetencebehov
Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereEVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00
EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt
Læs mereSPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION
SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereProjekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereBygningskonstruktøruddannelsen
Bygningskonstruktøruddannelsen 100% professionsbachelorvilkår ja tak, og gerne hurtigt Med loven om professionshøjskoler (2007) er rammerne skabt for de praksisnære videregående uddannelser. Et særligt
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereGuide til standholdere
Guide til standholdere På Velfærdens Innovationsdag 2013 KONTAKT Anne Kjær Skovgaard Projektleder E: innovationsdag@mm.dk T: +45 3393 9323 Mandag Morgen Valkendorfsgade 13 Postboks 1127 DK-1009 København
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereBorgerinvolvering via Smartphone
Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...
Læs mereOpskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereHvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?
Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk
Læs mere