Lektion 2: Ledelsesfilosofi og praktisk filosofi

Transkript

1 Lektion 2: Ledelsesfilosofi og praktisk filosofi Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 13:45-16:00

2 Litteratur og tematikker Emne: Ledelsesfilosofi og praktisk filosofi Litteratur Højlund Larsen, M., Praktisk filosofi og ledelse. 2.udgave 2013 Finn Thorbjørn Hansen, At stå i det åbne. Hans Reitzels Forlag Tematikker Introduktion til ledelsesfilosofi Filosofiens omsættelighed? Introduktion til etik og anvendt filosofi Filosofi i praksis: Nietzsches hammer og andre øvelser

3 Refleksionens omsættelighed "Grå, kære ven, er al teori, grønt er livets gyldne træ." Goethe Den praktiske filosofis fem anvendelsesmuligheder ifølge Antje Gimmler, professor i filosofi v. Ålborg Universitet: 1. Filosofisk rådgivning og vejledning af mennesker, som har eksistentielle spørgsmål og altså opsøger en filosof i stedet for en psykolog 2. Teknologi og ansvar, som handler om at vi skal arbejde med teknologien på en måde som giver social robusthed 3. Miljø, bæredygtighed og CSR. I mange store firmaer sidder mennesker, som har en samvittighed og bare gerne vil gøre tingene ordentligt. 4. Sundhed. Ikke kun som eksistentielle samtaler og "de svære samtaler" med meget syge eller døende patienter, men også ifm. etiske spørgsmål, patientrettigheder, nye teknologier, muligheder for indgreb, genetik osv. 5. Uddannelse, som også er et kæmpeområde, bl.a. i den aktuelle diskussion om dannelse og dermed nye strukturer inden for både folkeskole og gymnasium. Her kan vi bidrage med både viden og - det lyder næsten gammeldags - oplysning.

4 Hvorfor skal vi arbejde med ledelsesfilosofi? Fordi dårlig ledelse giver lav produktivitet, et lavt innovationsniveau, høj medarbejderomsætning mv. Jeg har mødt overraskende mange ledere, der ikke prioriterer deres egen udvikling særligt højt og derfor ikke afsætter de nødvendige ressourcer i form af tid eller penge til sig selv. MHL s.13.

5 Lederskab er mere end ledelse Fra ledelse til lederskab: Ole Fogh Kirkeby: Lederskab er en indstilling, der blandt andet indebærer en evne til kritisk at kunne forholde en konkret ledelsespraksis til et normativt begreb om god ledelse. Man kan ikke tænke, hvis man ved, man har ret!

6 Din personlige ledelsesfilosofi Personlig ledelsesfilosofi Lederskab Ledelse Michael Højlund Larsen (2013) Praktisk filosofi og ledelse, s. 49

7 Lederskabets dobbeltbalance Et dynamisk samspil mellem vores personlige ledelsesfilosofi og vores ledelsespraksis. Den personlige ledelsesfilosofi indeholder lederens grundlæggende antagelser, der er afgørende for, hvilke beslutninger vi træffer i hvilke situationer. Ved løbende at tænke over vores egen og andres ledelsespraksis er vi i stand til at afklare og dermed videreudvikle vores egen ledelsesfilosofi. MHL

8 Din personlige ledelsesfilosofi (to cirkelbevægelser) De store fortællinger om det gode, det sande og det skønne (- i verden, i samfundet, i organisationen, i omgangskredsen) Eksistentiel refleksion Revision af filosofi Ledelsesfilosofi Ledelsespraksis Revision af filosofi Beslutning og handling i praksis Michael Højlund Larsen (2013) Praktisk filosofi og ledelse, s. 50

9 Ledelsesfilosofiens fundament Den filosofiske trekant Protreptik: lederens vilje og evne til at filosofere Hexis: lederens erfarings- og læringspraksis Phronesis: lederens evne til at træffe gode beslutninger

10 Protreptik At vende sig mod det væsentlige Den ægte dyd handler om at gøre det muligt for et menneske, på én gang at underlægge sig noget, der er større end ham selv, og samtidig prøve at fuldende sig som menneske. (Kirkeby 2002) Kun den der ved hvad det gode er, kan handle ud fra det. Men kun den, der har handlet ud fra det gode, ved, hvad det er.

11 Hexis En hexis er den normativt styrende proces, hvorigennem et menneske kæmper for at lære det gode at kende ved at praktisere det i enhver situation. Ved at mestre hexis når den enkelte til det, som Aristoteles kalder phronesis, til en visdom, der har mulighed for at være konkret. Kirkeby i MHL s.45.

12 Phronesis Dyden gør at målet bliver rigtigt, phronesis gør at midlerne bliver det. Phronesis er en praksis-visdom Tese: Når først man som leder begynder at indse, hvad god ledelse er, vil man automatisk blive en bedre leder. MHL s.46

13 Udvikling af ledelsesfilosofi Lederskab bliver på denne måde et fundament for udøvelse af ledelse, og jo bedre og mere udviklet lederskabet er hos et menneske, jo større er potentialet for, at dette menneske er i stand til at udøve god ledelse. MHL Refleksion: over din egen ledelse: er du mest manager eller leder? Har MHL ret i at lederskab er en forudsætning for ledelse? Gælder det omvendte ikke også: selvom man har nok så meget lederskab, er det ikke nødvendigvis at man kan lede?

14 Hvad er god ledelse? Temaer i lederens egen ledelsesfilosofi: Hvad er vigtigt for mig som leder? Hvad er mit menneskesyn? Hvad tror jeg på omkring ledelse? Hvad er mit ideal som leder? Hvad giver mig mening som leder? Hvad legitimerer mig som leder? Hvilke ressourcer har jeg som leder? Hvad er et godt arbejdsliv som leder? (MHL s.52)

15 10 kernekompetencer hos offentlige ledere 1. Relationel forståelse: Lederen læser og forstår menneskelige relationer 2. Tillidsvækkende sparring: Lederen indgyder tillid og indbyder til sparring 3. Konfronterende intervention: Lederen er offensiv og direkte i sin indgriben 4. Insisterende delegering: Lederen er vedholdende med at delegere ansvar og opgaver 5. Rodfæstet under pres: Lederen holder fast i sine grundværdier, også når de udfordres 6. Autentisk indlevelse: Lederen viser oprigtig interesse og respekt for andre 7. Fattet problemhåndtering: Lederen behersker vanskelige situationer på en rolig måde 8. Umiddelbar kommunikation: Lederen kommunikere klart og uden omsvøb med alle 9. Strategisk kreativitet: Lederen involverer sig i relevante strategiske spørgsmål 10.Professionel virketrang: Lederen brænder for at få sin organisation til at præstere

16 At filosofere Filosofiske øvelser: Sokrates spørgeteknik om at nå sandheden ved at spørge Platons hule om brugen af analogier og allegorier Hegels dialektik om at nå sandheden i en konflikt Nietzsches hammer ødelæggelsen af vores idoler Ockhams ragekniv om enkelhedens velsignelser

17 Øvelse: Hegels dialektik (Christian Hansen, Filosofien i hverdagen, s.69) Hegel er optaget af livets indre modsætninger og af den dynamik eller dialektik der opstår, når modsætninger mødes. Med udgangspunkt i Hegels dialektik kan laves en række forskellige øvelser som fx: Find eksempler fra hverdagen, hvor indre spændinger eller modsætninger mellem værdier eller begreber kommer til udtryk. Fx mellem lighed og individualitet eller mellem frihed og begrænsninger. Prøv derefter først at komme med forslag til kompromisser i de konkrete eksempler (dvs 50-50% løsninger eller millimeterdemokratiske løsninger.) Undersøg derefter, hvilke vigtige indsigter eller stærke sider, der er at finde i hver af modsætningens værdier eller begreber. Undersøg til sidst, hvordan det vigtigste fra hver side af modsætningen kan tages med over i en ny praktisk løsning og i et nyt filosofisk synspunkt. Fx Mennesker er forskellige (individualitet), og mennesker kan derfor i praksis kun behandles ens (lighed), hvis de behandles forskelligt.

18 Nietzsches hammer Nietzsche er optaget af, om vore overbevisninger og værdier er troværdige og livsbekræftende eller hule og livsfornægtende, og han bruger derfor sin filosofiske hammer til at undersøge og måske destruere vore overbevisninger og værdier med. Med udgangspunkt i Nietzsches ide om den filosofiske hammer kan laven en række forskellige øvelser: Christian Hansen: Filosofien i Hverdagen, Klim s. 70

19 Nietzsches hammer: udviklingsøvelse Prøv at undersøge, hvorfor du har fået en bestemt værdi. Fx Jeg har fået værdien mådehold, fordi min familie altid har lagt vægt på mådehold, fordi mådehold blev belønnet i skolen, eller fordi folk på vores egn lægger meget vægt på mådehold. Undersøg derefter, hvem der drager fordel af denne værdi. Fx dem der ønsker ro og stabilitet, eller dem, det falder helt naturligt at være mådeholdne. Undersøg til sidst, hvilke positive og kraftfulde værdier du med fordel måske kan erstatte værdien med i det eget liv. Fx selvrealisering eller nytænkning.

20 Nietzsche og neoliberale ledelsesidealer Er der en nietzscheansk kultur i moderne corporate? Om Nietzsches kristendomskritik skriver Nicholas Fearn: Ved at rotte sig sammen under den jødiske tro overvandt slaverne, som fulgte Jesus Kristus, deres herrer s moralitet og erstattede de aristokratiske dyder med erindringen om uret og ønsket om gengældelse. Kristendommen dømte de ædle, de smukke og de magtfulde til flammerne i dens fiktive helvede, mens jorden blev givet i arv til de ydmyge og de hjælpeløse. Denne omvæltning var ikke udtryk for, at slaverne fejrede deres nyfundne frihed, den var blot deres reaktion på deres tidligere herres værdier. Disse værdier blev forvansket og vendt på hovedet: Selvsikkerhed blev f.eks. omtolket som arrogance, og manglende evne til at få hævn over sine fjender blev til tilgivelse. Sund stolthed blev erstattet med ydmyghed, frugtbar konkurrence måtte vige pladsen for medlidenhed. Nietzsches hammer, s.122

21 Nietzsches kristendomskritik: mennesker skal vækkes ikke tæmmes Sandsynligvis havde Nietzsche spændt buen for hårdt, da han udspredte det rygte, at menneskets omdannelse til husdyr havde været en pastoral opdrætsforenings velovervejede værk, dvs. et projekt udsprunget af den klerikale, paulinske instinkt, det vejer alt, hvad der hos mennesket kan blive egensindigt og selvherligt og straks sætter sine frasorterings- og destruktionsmider ind på at bekæmpe det. (Sloterdijk, 2001, s. 20).

22 Werner Horvath: "Friedrich Nietzsche - the Three Metamorphoses" "I name you three metamorphoses of the spirit: how the spirit shall become a camel, and the camel a lion, and the lion at last a child"... Nietzsche, Friedrich: Således talte Zarathustra, Lindhardt og Ringhof, København 1996,s 21.

23 Kamelen er det sagtmodige menneske, som har evne og vilje til at bære tunge byrder: værdierne. Men det er ikke eget gods, den fragter rundt; altid er det andres, den lader sig belæsse med I den selvskabte og ensomste ørk, vil den selv være herre og bliver til løven, der vil erobre frihed. Her strejfer løven om med sit Jeg vil og møder dragen og dens Du skal.. Løven har kraft og styrke, friheden er i dens magt. Dens problem er, at den ikke formår at skabe nye værdier, den kan kun gå på rov: tolde blandt andres værdier. Hvem alene formår at skabe? Vi må tilbage til barnet: uskylden og begyndelsen, som hindrer de gamle værdier i at definere verden Per Brahde, Magt og Afmagt Kierkegaard og Nietzsche spejlet i Karen Blixens forfatterskab. side