Forord til 3. udgave. Birkerød, den 21. marts 2011 Flemming Kofod-Svendsen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Forord til 3. udgave. Birkerød, den 21. marts 2011 Flemming Kofod-Svendsen"

Emma Johansen
8 år siden
Visninger:

1 Forord til 3. udgave Efter at jeg havde udgivet denne bog, fik jeg mange henvendelser om at holde foredrag. Efter hvert foredrag har der været mulighed for at stille spørgsmål. De allerfleste spørgsmål har drejet sig om det at miste. De mange samtaler og efterfølgende breve og mails har forvisset mig om, at mange i Danmark gennemlever deres tab, sorg og smerte i stor ensomhed. Jeg er blevet overbevist om, at vi i Danmark har brug for mange sorggrupper, hvor de, der har mistet, kan få mulighed for at få både menneskelig og åndelig hjælp til at gennemleve den krise, de er blevet kastet ud i. Vi har også brug for bøger, hvor de, der har mistet, fortæller om deres tab, og hvad der været til hjælp for dem. Jeg hører til de mennesker, der har fået lov til at leve på livets solside. Med tsunamiens ubarmhjertige hærgen blev jeg pludselig flyttet ind på livets skyggeside. Med denne bog vil jeg gerne tage alle dem, der har mistet, ved hånden ind i sorgens landskab. Men jeg vil også pege på ham Jesus af Nazaret som ved sin opstandelse fra de døde har skabt en helt ny situation og givet os et håb, der holder, når alt andet brister. Birkerød, den 21. marts 2011 Flemming Kofod-Svendsen

De mange samtaler og efterfølgende breve og mails har forvisset mig om, at mange i Danmark gennemlever deres tab, sorg og smerte i stor ensomhed.

2 I Introduktion

3 Denne bog tager afsæt i et smerteligt tab på grund af en frygtelig katastrofe og skildrer så, hvordan døden, sorgen og håbet kan påvirke et menneske. Hvad jeg har skrevet, er vokset ud af mine egne erfaringer, men jeg skriver ikke udelukkende om egne oplevelser. Bogen er ligesom et ma leri, der er blevet mere end den scene, der inspirerede det. Da jeg vandrede i sorgens landskab, blev velkendte sider af det kristne budskab levende for mig på en ny måde. Mens jeg reflekterede over historien om mit tab, som jeg vil fortælle kort, lærte jeg, at selv om ethvert tab er helt særligt, er det samtidig en manifestation af en global erfa ring. På et eller andet tidspunkt bliver alle mennesker i større eller mindre grad ramt af sorg, smerte og lidelse. Det kan ske i små doser eller som et næsten dødbringende slag. Det kan ske over tid eller i ét øjeblik. Tab er lige så meget en del af vort menneskeliv, som en fødsel er det, for lige så sikkert som vi fødes ind i denne verden, vil vi lide tab, førend vi forlader den. Dødstallene fra krige og epidemier og nyheder, som når os fra hungerdistrikterne i fremmede lande, retter vort blik mod de dystre sider ved livet omkring os. Regelmæssigt hø rer vi i tv eller læser i avisen:»tragisk trafikuheld. En spirituspåvirket bilist kørte ind i en familie med tre børn. Hele familien blev dræbt. Den spirituspåvirkede bilist ligger al vorligt kvæstet på hospitalet.«vi fyldes med rædsel, men tænker også ofte: Godt, det ikke ramte mig eller min familie. 10

Da jeg vandrede i sorgens landskab, blev velkendte sider af det kristne budskab levende for mig på en ny måde.

4 Af alle erfaringer er ingen mere almen end døden. For mere end 400 år siden skrev den engelske forfatter John Heywood:»Døden gør alle lige, høj så vel som lav.«vi kan kæmpe mod døden, og vi mennesker har ofte en stærk kampvilje. Vi kan argumentere og bønfalde, men døden kommer vi ikke uden om. Vi mennesker ønsker ofte at afvise eller benægte døden. Vi kan have en tilbøjelighed til at omtale en afdød, som om han eller hun ikke rigtig var død.»han fik fred«,»hun gik bort«,»han er ikke mere«. Vi undgår ofte ordet døden. I dag hører vi fra mange sider, hvordan vi bør leve. Vi får at vide, hvordan vi kan komme til at se yngre ud, holde os i form ved at dyrke motion, spise sundt og have et godt netværk. Det er alt sammen udmærket. Men det viser sam tidig, i hvor udpræget grad vi forsøger at klynge os til livet her og nu. Sandheden er, at livet er kort og skrøbeligt. I Det Nye Testamente taler apostelen Jakob i sit brev om, at vi mennesker ikke aner, hvordan vores liv er i morgen; vi er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så forsvinder. 1 En ud trykte det engang sådan:»kun de, som er forberedt på at dø, er forberedt på at leve.«det usikre ligger ikke i døden, men i livet, som forbereder os på at dø. Når det er sådan, at vi kæmper mod en overmagt, der hedder Døden, tror jeg, det er vigtigt at lære lidt om denne overmagt, sådan at vi ved, hvordan vi skal forholde os til dødens virkelighed. Vi har brug for at vide, hvordan vi for vor egen del skal møde denne overmagt, og hvordan vi skal forholde os til venners og vore kæres uundgåelige død. Folk møder døden på forskellig måde. Nogle byder dø den trods ved at prøve at fortrænge den, for eksempel ved at begrave sig i arbejde. Andre prøver at le ad døden, baga tellisere den. Atter 11

Vi kan have en tilbøjelighed til at omtale en afdød, som om han eller hun ikke rigtig var død.»han fik fred«,»hun gik bort«,»han er ikke mere«. Vi undgår ofte ordet døden.

5 andre inviterer selv døden indenfor, når livet bliver for uudholdeligt for dem. Nogle har mere fata listiske holdninger over for døden og forsikrer, at vi ikke behøver bekymre os om den, fordi der ikke er noget liv efter døden. Vi kan i hvert fald ikke gøre noget ved den alligevel. Andre lever i konstant og lammende dødsfrygt. Døden er ikke den»skønne forløsning«. Men vi behøver ikke lade fortrængningerne eller frygten få overhånd. Der findes en anden vej, nemlig troen på Kristus. På den vej ved vi, at selv om døden med sikkerhed indtræffer, så er himlen også i vente for den, der dør i troen på Jesus Kristus. Det betyder ikke, at jeg længes efter at dø. Jeg skriver ikke denne bog, fordi jeg ved, at min afskedstime er nær. Selv om Bibelen fortæller, at de troende har et velsignet håb om at over vinde døden, løber vi ikke hen og råber til døden: Kom ind, jeg har ventet på dig. Jeg tror, at dødens time dybest set ligger i Guds hånd. Tsunamien i Asien i julen 2004, der medførte, at jeg mi stede min søn Jacob, min svigerdatter Lisbeth og mine bør nebørn Silas og Regitze, har gjort ordet tab nærværende og eksistentielt for mig på en måde, som det ikke har været tidligere i mit liv. Det er blevet klart for mig, at det ikke er det at erfare et tab, der bliver bestemmende for vort liv, for det er næsten lige så uundgåeligt som vor egen død. Det afgørende er, hvordan vi reagerer på de tab, der møder os i livet. Det er denne reaktion, der på mange måder kom mer til at bestemme vort liv. Jeg har ikke den ambition, at jeg med denne bog kan fjerne sorgen, smerten og lidelsen som følge af et katastrofalt tab. Jeg tror ikke, at helbredelse fra et sådant tab er realistisk, og måske vil man skabe en direkte skadelig forventning, hvis man med 12

Vi kan i hvert fald ikke gøre noget ved den alligevel. Andre lever i konstant og lammende dødsfrygt. Døden er ikke den»skønne forløsning«.

6 helbredelse forstår en fuldstændig genoptagelse af den måde, man levede og tænkte på før tabet. Derimod er bogen tænkt som et forsøg på at give hjælp til at leve med tabet, et forsøg på at beskrive, hvordan tabet kan blive en del af vor identitet. Det er derfor, jeg vil understrege betydnin gen af vor egen reaktion. Vor reaktion hænger sammen med de valg, vi gør, og den forandring, vi erfarer igennem tabet. Min hensigt er ikke at tilbyde en hurtig og smertefri løs ning, men at prøve at pege på en livslang rejse, hvor vi hele tiden har tabet med i vor bagage. Sorg skal sørges. Hvis vi kan møde tab direkte og besvare tab klogt, kan vi fortsat leve som sunde mennesker. Ja, tabet og smerten kan måske gøre os til mere helstøbte mennesker, hvis vi magter at lære af sorgen og smerten. Jeg vil stærkt understrege, at de tab, jeg oplevede, da tsunamien dræbte min familie, har presset mig til mine græn ser. Jeg er blevet stillet over for livets mørke side, og jeg har mødt min egen svaghed som aldrig før. Jeg har erfaret, hvor hårdt det er at møde tab, og hvor lang tid det tager at gen nemleve det. Jeg har læst flere beskrivelser af, hvor meningsfyldt, ja næsten vidunderligt livet kan blive for vandlet gennem lidelse. Sådanne ord kan jeg ikke bruge, for det er ikke min erfaring. Min daglige bøn til Gud har været, om han vil give mig kraft, styrke og frimodighed til netop denne dags opgaver. Kort sagt hjælp til at leve. Det at skrive denne bog har været både meningsfuldt og tungt, men ikke helbredende. Det har ikke øget mit traume, men har heller ikke formindsket min følelse af forvirring og bedrøvelse. Gåden omkring min families død er ikke blevet mindre. Hvis denne bog kan bringe hjælp til andre, retfærdiggør det på ingen måde tabet eller forklarer trage dien. Min lidelse er lige så 13

Det er derfor, jeg vil understrege betydnin gen af vor egen reaktion. Vor reaktion hænger sammen med de valg, vi gør, og den forandring, vi erfarer igennem tabet.

7 gådefuld og smertelig, som den var, da det skete. Det gode, der eventuelt vil kunne komme ud af tabet, vil ikke kunne udslette dets ondskab. Det kan intet gøre. Under arbejdet med denne bog har jeg med stort udbytte læst noget, som min søn Jacob samt min kone Inger Margrethe har skrevet. Noget af det har jeg inddraget i bo gen på relevante steder. Flere har velvilligt læst mit manuskript igennem og gi vet værdifulde kommentarer og bemærkninger, som jeg tak ker hjerteligt for.

Under arbejdet med denne bog har jeg med stort udbytte læst noget, som min søn Jacob samt min kone Inger Margrethe har

Relaterede dokumenter

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus