Allerød Kommune. Kortlægning af trafikale data

Transkript

1 Allerød Kommune Kortlægning af trafikale data Marts 2009

2 Allerød Kommune Kortlægning af trafikale data Marts 2009 Ref Kortlægning(1) Version 4 Dato Udarbejdet af RAHH, CM Kontrolleret af CM Godkendt af CM Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Vejklassificering 2 3. Biltrafik Eksisterende forhold Trafikbelastning Fremkommelighed og kapacitet 7 4. Biltrafik Fremtidige forhold Trafikbelastning Fremkommelighed og kapacitet Kollektiv betjening Stinet Trafiksikkerhed Generel uheldsudvikling i kommunen Uheld for perioden Færdselssikkerhedskommissionens nye overordnede mål for Barriereeffekt 23 Ref /Kortlægning(1) I

4 1. Indledning Dette notat indeholder en kortlægning af forskellige trafikale forhold i Allerød Kommune. Kortlægningen har fokus på trafikkens omfang og afvikling, uheld, barriere samt kollektiv trafik. I selvstændigt notat er en kortlægning af trafik-, industri og banestøj dokumenteret. I samt i 2003 er der udarbejdet Trafik- og Miljøhandlingsplaner for Allerød Kommune. Kortlægningen i nærværende notat er i høj grad en opdatering af kortlægningerne i de tidligere handlingsplaner. Geografisk dækker nærværende kortlægning byområderne Lillerød, Lynge og Blovstrød samt det vejnet, der binder disse sammen. Kortlægningen af trafiksikkerheden dækker kommunen som helhed. Ref /Kortlægning(1) 1/26

5 2. Vejklassificering Figur 1: Vejnetsklassificering for Allerød Kommune Ref /Kortlægning(1) 2/26

6 Figur 2: Vejnetsklassificering for Allerød Kommune Figur 1 og Figur 2 viser den eksisterende funktionelle klassificering af vejnettet i Allerød. Vejnettet er opdelt i: - Motorveje og Overordnede trafikveje, der betjener trafik mellem kommunen og omverdenen og den gennemkørende trafik i kommunen, den regionale trafik. - Trafikveje, der betjener trafik mellem de enkelte bysamfund og mellem de enkelte kvarterer i byerne - Fordelingsveje, der fordeler trafikken fra trafikvejene til de enkelte lokalområder - Lokalveje, der betjener trafikken i lokalområderne. Disse veje bør friholdes for gennemkørende trafik. Kommunens overordnede trafikvejnet består af (ud over motorvejen): Ganløsevej Hillerødvej Kongevejen Nymøllevej Sandholmgårdsvej Ref /Kortlægning(1) 3/26

7 Slangerupvej Kommunens trafikvejnet består af: Amtsvej Banevang Frederiksborgvej Kollerødvej Kærhøjgårdsvej Lyngevej Rådhusvej Sortemosevej Det øvrige vejnet i kommunen er klassificeret som fordelings- eller lokalveje. Vejreglerne anbefaler en funktionel klassificering af vejnettet, dvs. en klassificering, der indikerer vejens trafikale funktion eller betydning. Anbefalingen er primært rettet mod planlægning, men kan også benyttes som udgangspunkt for en klassificering til driftsformål. Den funktionelle klassificering er velegnet til planlægning af veje fordi den kan danne udgangspunkt for en udformning og indretning af vejen, der understøtter og over for trafikanten signalerer forskellige vejtypers trafikale funktion, således at der f.eks. sikres høj fremkommelighed på overordnede gennemfartsveje, eller stor tilgængelighed på det mere fintmaskede lokalvejnet. Den funktionelle klassificering kan også danne udgangspunkt for prioritering af driftsarbejder, således at disse udføres i en takt, der er i overensstemmelse med de enkelte vejes trafikale funktion, f.eks. således at overordnede trafikveje og øvrige trafikveje prioriteres højt i vintertjenesten. Af hensyn til primært de overordnede veje, hvis funktion er af regional eller landsdækkende betydning, er det vigtigt, at der foretages en ensartet klassificering af vejene på tværs af vejbestyrelsesskel. Ref /Kortlægning(1) 4/26

8 3. Biltrafik Eksisterende forhold 2008 Figur 3: Årsdøgntrafik 2008 Ref /Kortlægning(1) 5/26

9 Figur 4: Årsdøgntrafik 2008 (hele tusinder) 3.1 Trafikbelastning Figur 3 og Figur 4 viser årsdøgntrafikken på det overordnede vejnet i Allerød Kommune. Årsdøgntrafik (ÅDT) er et gennemsnit af den trafik, der kører på vejnettet hele året. Hverdagsdøgntrafik, som er et gennemsnit af trafikken mandag-fredag er typisk ca. 10 % højere end årsdøgntrafikken. Belastningsplanen med ÅDT er fremkommet ved at opregne trafikmængderne i trafikmodellen fra 2003 til 2008 niveau. Fremskrivningen er foretaget ved at gennemføre enkelte trafiktællinger kontroltællinger i efteråret 2008, hvorefter trafikniveauet er opregnet. Det fremgår af figurerne, at trafikken på Motorvejen er biler syd for Nymøllevej og ca biler nord for Kollerødvej. Trafikbelastningen på Slangerupvej er omkring biler. På Nymøllevej er trafikken ca umiddelbart øst for motorvejen, mens belastningen er ca biler vest for motorvejen. På Kongevejen er trafikbelastningen biler. På Kollerødvej er trafikbelastningen biler. Det tidligere Frederiksborg Amt gennemførte løbende trafiktællinger på amtets veje. I Figur 5 er vist udviklingen i årsdøgntrafikken på udvalgte strækninger fra På Ref /Kortlægning(1) 6/26

10 Slangerupvej er trafikken steget med 20 % fra , mens trafikken på Nymøllevej er steget med 28 % i samme periode. Stigningerne svarer til hhv. 1,5 % og 2,3 % pa. På motorvejen er trafikken steget med næsten 75 % fra , dette svarer til en årlig vækst på 4,5 % Slangerupvej (Øst for Lynge) Hillerødmotorvej (nord for M13) Nymøllevej (syd for Rådhusvej) Figur 5: Udvikling i årsdøgntrafikken fra på udvalgte strækninger 3.2 Fremkommelighed og kapacitet Fremkommeligheden på vejnettet bliver i stigende grad sat under pres, fordi vejnettet skal afvikle mere og mere trafik. Såvel private borgere som virksomheder er stærkt afhængige af et velfungerende vejnet. Kapaciteten af vejnettet er et meget sammensat begreb. Kapaciteten er umiddelbart en fast uforanderlig størrelse. En vejs kapacitet afhænger bl.a. af antal kørespor, antal kryds, sporopdeling i kryds antal cyklister og fodgængere, trafikkens fordeling på køretøjstyper, stigningsforhold etc. Typisk vil det ikke være belastningen på strækningerne, der medfører afviklingsproblemer. Det vil derimod være krydsene, der skaber flaskehalsene i trafiksystemet. På baggrund af snittællinger på det kommunale vejnet kan det konstateres at op mod 50 % af døgntrafikken på vejnettet afvikles i to spidstimeperioder hhv. om morgenen og om eftermiddagen. Trafikafviklingen på vejnettet i Allerød er således typisk meget intens i enkelte timer i spidsperioderne, mens trafikbelastningen udenfor disse er meget begrænset. Fremkommeligheden er i nærværende sammenhæng valgt beskrevet dels ved angivelse af belastningsgraden på strækningerne (Figur 6) samt ved beregning af serviceniveauet i udvalgte kryds. Belastningsgraden er beregnet ud fra en vurdering af strækningskapaciteten (afhængig af vejbredde, randbebyggelse mv.) samt spidstimetrafikken. Generelt vil en belastningsgrad på <80% betyde at trafikken kan afvikles på strækningerne. Dog med forsinkelse for trafikanterne Det fremgår, at belastningsgraden kun på motorvejen overstiger 70 %. Belastningsgraden er beregnet til % på den sydlige del af Kongevejen, dele af Nymøllevej, dele af Kollerødvej og Banevang samt på Slangerupvej. Ref /Kortlægning(1) 7/26

11 Figur 6: Belastningsgrad 2008 (spidstimen) Kapaciteten og fremkommeligheden i flaskehalsene er beregnet og vurderet på baggrund af DanKap-beregninger i en række kryds. I Tabel 1 er vist resultaterne af kapacitetsberegningerne. Bogstaverne angivet serviceniveauet af det enkelte kryds, hvor A er bedst og F svarer til sammenbrud. C angiver et acceptabelt serviceniveau, hvor der begynder at komme mindre forsinkel- Ref /Kortlægning(1) 8/26

12 ser. D angiver et serviceniveau, hvor forsinkelser optræder regelmæssigt i myldretiden. Det påpeges, at serviceniveauet er beregnet for en gennemsnitlig spidstime, hvorfor der i kortere perioder indenfor spidstimen kan forventes et dårligere serviceniveau end angivet i tabellen. Kryds Krydsudformning Serviceniveau Nymøllevej/Kongevejen Signal C 2 Sortemosevej/Kongevejen Signal B 3 Banevang/Nymøllevej Signal C 4 Banevang/Amtsvej Rundkørsel B 5 Amtsvej/Stationsvej Rundkørsel C 6 Banevang/Frederiksborgvej Rundkørsel B 7 Frederiksborgvej/Kollerødvej Signal C 8 Gl. Lyngevej/Kollerødvej Signal B 9 Rørmosevej/Kollerødvej Rundkørsel B 10 Motorvej/Kollerødvej Vigepligt B 11 Rådhusvej/Nymøllevej Signal C 12 Motorvej/Nymøllevej Vigepligt C 13 Nymøllevej/Slangerupvej Signal A 14 Slangerupvej/Hillerødvej Signal B Tabel 1: Beregnet serviceniveau for udvalgte kryds, 2008 Ref /Kortlægning(1) 9/26

13 4. Biltrafik Fremtidige forhold 2020 Figur 7: Årsdøgntrafik 2020 (hele tusinder) 4.1 Trafikbelastning Den forventede trafikbelastning på vejnettet i 2020 er vurderet på baggrund af en generel opskrivning af trafikniveauet på de enkelte strækninger. I opskrivningen er anvendt en generel opskrivning på 25 % for 2008 til Dette svarer til ca. 2 % pa. for den 12-årige periode. Ref /Kortlægning(1) 10/26

14 4.2 Fremkommelighed og kapacitet Fremkommeligheden og kapaciteten på vejnettet i 2020 er vurderet på samme måde som i afsnit 3. Figur 8 er indtegnet belastningsgraden på vejnettet i Belastningsgraden på Slangerupvej og dele af Banevang kan forventes at stige til >70% i Belastningsgraden på Banevang er beregnet til 81% og på Slangerupvej til 76%. På Nymøllevej kan belastningsgraden forventes at stige til % i Figur 8: Belastningsgrad 2020 (spidstimen) Ref /Kortlægning(1) 11/26

15 I Tabel 2 er vist de beregnede serviceniveauer for 2008 og Det fremgår, at serviceniveauet generelt kan forventes at falde med en karakter som følge af trafikstigningen på vejnettet. Det påpeges, at serviceniveauet er beregnet for en gennemsnitlig spidstime, hvorfor der i kortere perioder indenfor spidstimen kan forventes et dårligere serviceniveau end angivet i tabellen. Kryds Krydsudformning Serviceniveau Nymøllevej/Kongevejen Signal C D 2 Sortemosevej/Kongevejen Signal B C 3 Banevang/Nymøllevej Signal C D 4 Banevang/Amtsvej Rundkørsel B C 5 Amtsvej/Stationsvej Rundkørsel C D 6 Banevang/Frederiksborgvej Rundkørsel B C 7 Frederiksborgvej/Kollerødvej Signal C D 8 Gl. Lyngevej/Kollerødvej Signal B D 9 Rørmosevej/Kollerødvej Rundkørsel B C 10 Motorvej/Kollerødvej Vigepligt B C 11 Rådhusvej/Nymøllevej Signal C D 12 Motorvej/Nymøllevej Vigepligt C E 13 Nymøllevej/Slangerupvej Signal A B 14 Slangerupvej/Hillerødvej Signal B C Tabel 2: Beregnet serviceniveau for udvalgte kryds, 2008 og 2020 Ref /Kortlægning(1) 12/26

16 5. Kollektiv betjening Figur 9: Placering af stoppesteder samt opland Ref /Kortlægning(1) 13/26

17 Figur 10: Placering af stoppesteder samt opland På Figur 10 og Figur 11 er busstoppestederne i Allerød Kommune samt de områder, der har mere end 400 m. i luftlinieafstand til et stoppested. 400 m i luftlinieafstand svarer omtrent til en gangafstand på 500 m., som normalt kan tilbagelægges på godt 5 min. Af kortet fremgår ikke med hvilken frekvens på busserne de enkelte stoppesteder betjenes. Der er 3 større byområder, der har mere end 5 min. til et busstoppested, Parcelhusområderne ved Rørmosevej og de vestlige dele af Skytte Alle og Røglevej i Lillerød. Den østlige del af parcelhusområdet omkring Gl. Lyngevej. Den østlige del af parcelområde omkring Tokkekøbvej, området har dog mindre end 1 km. fra Allerød Station. Næsten alle arbejdspladser har under 500 m. til nærmeste stoppested. Undtaget herfra er den sydvestlige del af Engholm Erhvervsområde, hvor gangafstanden når op på ca. 600 m. Ref /Kortlægning(1) 14/26

18 6. Stinet Figur 11: Stinet Figur 11 viser stinettet i Allerød. Cykelstinettet består i dag af både cykelstier i eget tracé samt cykelstier og baner langs vejnettet. Ref /Kortlægning(1) 15/26

19 Generelt er kommunen godt dækket med betjening for cyklister. Det væsentligste missing link er gennem bymidten langs Frederiksborgvej og Amtsvej. I Lynge by mangler sikre stiforbindelse frem til skolen. Uden for byområderne mangler der stier langs Kirkeltevej fra Kongevejen til Frederiksborgvej, langs Frederiksborgvej fra Banevang til Slettebjerget og langs Sandholmgårdsvej. Ref /Kortlægning(1) 16/26

20 7. Trafiksikkerhed I det følgende er der foretaget en overordnet analyse af trafikuheldene i Allerød Kommune. Uheldsanalysen er foretaget på baggrund af de politiregistrerede trafikuheld fra I analysen indgår ikke ekstrauheld. For perioden er trafikuheldene belyst med henblik på at få et billede af fordeling på vejbestyrelser, uheldstyper og situationer samt trafikantgrupper. 7.1 Generel uheldsudvikling i kommunen I perioden har politiet i alt registreret 455 uheld på vejnettet i Allerød Kommune. Udviklingen fordelt på person- og materielskadeuheld er vist på Figur 12. Uheldsbilledet viser en pæn nedgang i perioden 1998 til 2004, hvorefter antallet af materielskadeuheld er stigende, således det samlede antal uheld stiger. Trendlinien for perioden viser dog en nedgang fra 50 trafikuheld i 1998 til 40 uheld i 2007, en nedgang på 20 %. 70 Alle Materielskade Personskade Gennemsnitlig tendens Antal pr. år Figur 12: Udvikling i antal trafikuheld i Allerød Kommune Figur 13 viser udviklingen i antal personskader fordelt på dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne. Antallet af personskader var i og i , hvilket svarer til en nedgang på godt 70 %. Ref /Kortlægning(1) 17/26

21 40 Dræbte Let tilskadekomne Tendens for udvikling i antal personskader Alvorligt tilskadekomne Sum Personskader pr. år Figur 13: Udvikling i antal personskader i Allerød kommune ( ) 7.2 Uheld for perioden I perioden er der sket 216 uheld på vejnettet i Allerød Kommune. 137 af uheldene var materielskadeuheld, mens 79 uheld var med personskade i alt kom 104 personer til skade i trafikken. Figur 14 viser fordelingen af uheldene på statsvej og nuværende kommuneveje (herunder de tidligere amtsveje). I Tabel 3 er vist fordelingen af personskade- og materielskadeuheld på vejbestyrelse for Statsvej Kommunevej Sum Antal uheld pr. år Figur 14: Antal trafikuheld fordelt på vejbestyrelse Det fremgår af Tabel 3 at 85 % af alle uheldene i er sket på de nuværende kommuneveje. Andelen af personskadeuheld samt skadesgraden er stort set den samme på kommune- og statsvej. Ref /Kortlægning(1) 18/26

22 I alt er 88 personer kommet til skade på kommunevejene mod 16 på statsvejene i perioden Kommuneveje Statsveje I alt Antal % Antal % Antal % Personskadeuheld 69 37% 10 32% 79 37% Materielskadeuheld % 21 68% % I alt % % % Dræbte 4 5% 1 6% 5 5% Alv. tilskadekomne 35 40% 7 44% 42 40% Let. tilskadekomne 49 56% 8 50% 57 55% I alt % % % Tabel 3: Antal uheld fordelt efter vejbestyrelse og uheldsart i perioden ( ) Tabel 4 viser uheld sket på kommuneveje fordelt på trafikanttyper, opdelt overordnet på Motor og Let, hvor Let dækker over knallertkørere, cyklister og fodgængere. De lette trafikanter kommer oftere til skade når de er involveret i uheld. I 28 % af uheldene var der en let trafikant involveret, mens 44 % af personskadeuheldene havde en let trafikant indblandet Alle uheld Personskadeuheld Andel personskadeuheld Motor - Motor % Motor - Let % Motor - Ene % Let - Let % Tabel 4: Uheld fordelt på trafikanttyper i perioden ( ), kun uheld på kommuneveje Tabel 5 viser uheld sket på kommuneveje fordelt på hovedsituationer. 23 % af personskadeuheldene er uheld med krydsende køretøjer. Personskadeuheld Materielskadeuheld Alle uheld Antal Procent Antal Procent Antal Procent 0. Eneuheld 9 13% 27 23% 36 19% 1. Kørende samme vej uden svingning 10 14% 13 11% 23 12% 2. Kørende modsat vej uden svingning 7 10% 6 5% 13 7% 3. Kørende samme vej med svingning 10 14% 8 7% 18 10% 4. Kørende modsat vej med svingning 6 9% 10 9% 16 9% 5. Krydsende køretøjer uden svingning 4 6% 11 9% 15 8% 6. Krydsende køretøjer med svingning 12 17% 25 22% 37 20% 7. Ulykker med parkeret køretøj 1 1% 8 7% 9 5% 8. Ulykker med fodgængere 10 14% 6 5% 16 9% 9. Ulykker med dyr eller faste genstande på kørebanen 0 0% 2 2% 2 1% I alt % % % Tabel 5: Uheld fordelt på uheldssituation i perioden ( ), kun uheld på kommuneveje Ref /Kortlægning(1) 19/26

23 7.3 Færdselssikkerhedskommissionens nye overordnede mål for 2012 På baggrund af den positive udvikling i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, valgte Færdselssikkerhedskommissionens i 2005 at skærpe målene for uheldsudviklingen. Færdselssikkerhedskommissionen udarbejdede derfor i 2007 en revideret handlingsplan. Visionen er at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt på de danske veje, og at transportsystemet i videst muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl. Den nye målsætning fra 2007 er en 40 % reduktion i både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne med udgangspunkt i tallene fra Det betyder, at den nye handlingsplan på landsplan har følgende målsætning for 2012: Under 200 dræbte Under alvorligt tilskadekomne Under lettere tilskadekomne Overføres Færdselssikkerhedskommissionens skærpede målsætning i det kommende trafiksikkerhedsarbejde i Allerød Kommune, vil det medføre, at målsætningen for antallet af tilskadekomne på vejnettet i Allerød Kommune i 2012 vil være: Max. 1 dræbte, Max. 4 alvorligt tilskadekomne og Max. 7 lettere tilskadekomne. Dette er konkret vist på Figur 15. Dræbte Alvorligt Lettere Målsætning dræbte Målsætning lettere Målsætning alvorligt Antal personskader pr. år Figur 15: Færdselssikkerhedskommissionens nye målsætning overført til Allerød Kommune. På Figur 16 og Figur 17 er stedfæstelsen af trafikuheldene i Allerød Kommune vist. Ref /Kortlægning(1) 20/26

24 Figur 16: Trafikuheld i Allerød Kommune Ref /Kortlægning(1) 21/26

25 Figur 17: Trafikuheld i Allerød Kommune Ref /Kortlægning(1) 22/26

26 8. Barriereeffekt Figur 18: Beregnet barriereeffekt Barrieren kan udtrykkes som Den begrænsning en vej udgør i menneskets mulighed for at bevæge sig frit. Barriereeffekten omhandler bløde trafikanter der ønsker at krydse en vej. Ref /Kortlægning(1) 23/26

27 Barriere-effekten kan måles eller registreres som: Omvej man er villig til at gå for at undgå barrieren Ventetid man må acceptere Risiko man er villig til at løbe udeladte rejser eller mål, man vælger andre steder for at undgå barrieren Ovenstående vil kræve store ressourcer til gennemførelse af interviews mv. Ref /Kortlægning(1) 24/26

28 Barrieren kan i stedet beregnes som en barrierevirkning, der beregnes ud fra bl.a. vejbredde, trafikmængde, andel lastbiler og kørehastigheden. På Figur 18 er indtegnet barrieren langs det overordnede vejnet. Ved beregningen af barrierevirkningen klassificeres barrieren i: Ubetydelig/lille Moderat På strækninger med begrænset biltrafik, hvor bilisterne skal tilpasse sig de lette trafikanter. Små børn kan færdes sikkert Vil give små problemer i form af mindre forsinkelser for krydsende forgængere. Mindre børn vil ikke kunne Ref /Kortlægning(1) 25/26

29 Stor Uovervindelige krydse vejen uden risiko Medfører ofte betydelig forsinkelse, og børn vil ikke kunne færdes alene. Fodgængernes vilkår må betegnes som uacceptable Fodgængere har ikke mulighed for at krydse vejen uden betydelige forsinkelse, eventuelt i form af at skulle gå en omvej Det er beregnet, at barrierevirkningen på det overordnede vejnet Nymøllevej, Sandholmgårdsvej, Kongevejen og Slangerupvej er uovervindelig på de frie strækninger. Disse strækninger er karakteriseret ved at være facadeløse med begrænset randbebyggelse, hvilket betyder at krydsningsbehovet er minimalt. På Kollerødvej og dele af Banevang er barrieren beregnet stor. Disse strækninger er karakteriseret ved en stor trafikmængde samt en relativ høj hastighed. På dele af strækningerne er der randbebyggelse i form af forretninger, skoler og boliger skaber et relativt stort krydsningsbehov. På det øvrige vejnet er barrieren beregnet at være moderat eller lille. Ref /Kortlægning(1) 26/26