Status og fakta om modulvogntog i Danmark (og Holland 1 ) DTL, d. 6. november 2006

Transkript

1 Trafikudvalget L 35 - Bilag 19 Offentligt Status og fakta om modulvogntog i Danmark (og Holland 1 ) DTL, d. 6. november Status for modulvogntog i Danmark Lille forsøg over Øresundsbron til Københavns Lufthavn Siden 1. juli 2006 har det været tilladt at køre med modulvogntog over Øresundsbron til og fra Cargocentret i Kastrup (Københavns Lufthavn), og der er givet mulighed for at køre modulvogntog til og fra borde i havnene med færger til Sverige, dvs. Frederikshavn, Grenå og Helsingør. Endnu har dog kun havnene i Frederikshavn og Helsingør søgt om tilladelse. Der er tale om et tre-årigt forsøg, der har til formål at gøre det muligt for modulvogntog, der skal køre i Sverige, at starte eller slutte turen i Danmark. Desuden skal forsøget gøre det muligt at opsamle erfaring med funktionen af omkoblingspladser. Forsøget omfatter alene to typer modulvogntog, da der efter den nugældende færdselslov højest må køres med et påhængskøretøj: Lastbil med en længde på indtil 12 m sammenkoblet med påhængsvogn med en længde på indtil 12 m. Vogntoget må maksimalt have en længde på 24 m og en tilladt totalvægt på indtil 48 tons (12+12 meter påhængsvogntog, der i øvrigt ikke er at betragte som et rigtigt modulvogntog). Lastbil sammenkoblet med dolly og sættevogn, der betragtes om ét påhængskøretøj. Vogntoget må maksimalt have en længde på 25,25 m og en tilladt totalvægt på indtil 60 tons (dolly-modulvogntog) Lovforslag om tilladelse til at køre med to påhængskøretøjer Folketinget behandler 2 i dette efterår et forslag til en ændring af Færdselsloven, der vil tillade vogntog med to påhængskøretøjer. Færdselsloven tillader i dag kun tilkobling af ét påhængskøretøj. Nye sammensætninger af vogntog med to påhængskøretøjer bliver dermed tilladt, og den samlede vogntogslængde kan øges fra 18,75 meter til 25,25 meter, og den højst tilladte vogntogsvægt kan øges fra de nuværende 48 tons til 60 tons. F.eks. vil der kunne køres med 1. Forvogn-dolly-sættevogn (1 påhængskøretøj) 2. Trækker-sættevogn-kærre (2 påhængskøretøjer) 3. Trækker-linktrailer-sættevogn (2 påhængskøretøjer) En fjerde type kan nævnes: Forvogn-kærre-kærre. En kærre er en påhængsvogn med centrerede aksler. 1 To rapporter fra det hollandske forsøg med modulvogntog: - Reacties op Lange Zware Vrachtwagens (LZV's) in het verkeer, Integrale rapportage, tns-nipo-consult, december MONITORINGSONDERZOEK VERVOLGPROEF LZV, RESULTATEN VAN DE VERVOLGPROEF MET LANGERE OF LANGERE EN ZWAARDERE VOERTUIGCOMBINATIES OP DE NEDERLANDSE WEGEN MINISTERIE VAN VERKEER & WATERSTAAT, DIRECTORAAT GENERAAL RIJKSWATERSTAAT, ADVIESDIENST VERKEER EN VERVOER, Arcadis, maj Førstebehandling fandt sted 24. oktober E:\ConvertIT\Release\dir\temp\ DOC

2 Vedtagelse af lovforslaget, der foreslås at træde i kraft 1. februar 2007, vil give transport- og energiministeren en hjemmel til at tillade alle fra Sverige kendte typer af modulvogntog at deltage i det nuværende lille forsøg over Øresundsbron. Dernæst vil der blive mulighed for at gennemføre et storskalaforsøg med alle typer af modulvogntog i Danmark. De nærmere regler vil efterfølgende blive fastlagt i en bekendtgørelse fra Færdselsstyrelsen. Som led i lovforslagets behandling besøger Trafikudvalget den 8. november 2006 Frode Laursen A/S terminal ved Helsingborg for at besigtige modulvogntog. Storskalaforsøg med modulvogntog Den 26. oktober 2006 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale trafikforlig om blandt andet et treårigt, landsdækkende forsøg med modulvogntog på det overordnede vejnet med forbindelser til de vigtigste danske havne. Partierne er enige om at afsætte 85 millioner kroner til forsøget, der skal løbe i Forsøget tager udgangspunkt i det eksisterende, sammenhængende motorvejsvejnet, som er følgende strækninger: E 20 fra Kastrup til Esbjerg, Rute 21 (Holbæk-motorvejen) fra Motorring 3 til Holbæk, E 47 fra Kvistgård (ved Helsingør) til Rødby, E 45 fra Padborg til Frederikshavn og E 39 fra Aalborg til Hirtshals. Desuden ønskes etableret forbindelse til transportcentre i umiddelbar tilslutning til motorvejen, til nærmere udvalgte sideanlæg (rastepladser) på motorvejsnettet, til havne med international godstransport, hvor havnearealerne ligger i umiddelbar nærhed af motorvejen, og hvor en forbindelse ikke vil forudsætte større anlægsinvesteringer. Forsøget vil omfatte havnene i Hirtshals, Frederikshavn, Aalborg, Esbjerg, Fredericia, Århus, Kalundborg, København, Helsingør og Rødby. Der foretages tilpasninger af det relevante vejnet i Efter tilpasning af vejnettet gennemføres forsøget i tre år i Ordningen analyseres og evalueres efter en passende indkøringsperiode, bl.a. med henblik på at tage stilling til muligheden for en forlængelse af ordningen. Hensynet til trafiksikkerheden vil indgå i evalueringen, som også skal afdække forhold om drifts- og samfundsøkonomi, efterspørgsel efter modulvogntog, miljø, infrastruktur, chauffører, omledning ved vejarbejder og uheld samt ulovlig kørsel. Det aftalte forsøg ligger tæt op af Transportministeriets udspil fra marts 2004 se Danmarkskortet, idet dog Kalundborg Havn er koblet på nettet med forbindelse til Holbækmotorvejen. Service- og tankanlæggene indgår ikke som oprindeligt foreslået af ministeriet som omkoblingspladser, men kun med adgang for korte stop. Side 2 af 7

3 DTL pegede i sit udspil fra oktober 2005 desuden på Herning, og rækker de afsatte midler til flere strækninger, kan DTL støtte en yderligere udvidelse af forsøget. Note: Kortet er fra marts 2004 og i trafikaftalen fra 26. oktober2006 er Kalundborg Havn og strækningen mellem Kalundborg og København (Høje Taastrup) tilføjet. I Transportministeriets rapport om modulvogntog fra marts 2004 skønnes det, at 400 almindelige vogntog vil blive erstattet af 266 modulvogntog, dvs. 134 færre trækkende enheder (lastbiler og sættevognstrækkere). Lastbiltrafikken vil i forsøget blive reduceret med 16 mio. km pr. år. Modulvogntog er efter de hollandske erfaringer 3 især anvendelige til containertransporter og transport af volumengods. De regionale erfaringer i det hollandske forsøg var meget positive. 3 Denne og alle følgende referencer til det hollandske forsøg med modulvogntog, se fodnote 1. Side 3 af 7

4 2. Fakta om modulvogntog Hvad er et modulvogntog? Et modulvogntog er et lastbilvogntog, der er sammensat af eksisterende køretøjsenheder i form af lastbiler og sættevognstrækkere samt sættevogne, kærrer og påhængsvogne, men i længere kombinationer på op til 25,25 meter mod i dag maksimalt 18,75 meter. Modulvogntog kan hurtigt og nemt kobles om til almindelige vogntog og tilbage igen. Modulvogntoget laster ca. 50 pct. mere gods, og det er kernen i de mange fordele, som modulvogntoget har. To modulvogntog kan således transportere samme godsmængde som tre almindelige vogntog. EU EU-landene, bortset fra Sverige og Finland, har lovet hinanden ( musketer-eden ) ikke at indføre modulvogntog, førend Kommissionen har udarbejdet en rapport om konsekvenserne af modulvogntog i hele EU for harmonisering af dimensionerne for køretøjer til vejgodstransport. Der er derfor i første omgang kun mulighed for et forsøg og/eller kørsel på afgrænsede strækninger. Trafiksikkerhed Ifølge Færdselsstyrelsen vil modulvogntog hvis de kun kører på motorvejsnettet medføre en samlet forbedring af trafiksikkerheden. Hovedårsagen er, at antallet af lastbiler reduceres, da 3 almindelige vogntog erstattes af 2 modulvogntog. Modulvogntog giver ikke anledning til øget bekymring i forbindelse med højresvinguheld. Højresvinguheld sker typisk nær fronten af lastbiler, hvor der jo ingen forskel er på et modulvogntog og andre lastbiler (Færdselsstyrelsen). Ved påkørsel af autoværn anses risikoen for gennembrud ikke for større med modulvogntog, selvom de er tungere. Det skyldes, at vinklen, hvormed et modulvogntog vil ramme et autoværn på grund af vogntogets større længde, vil være mindre (Vejdirektoratet). I Danmark er rundkørsler typisk anlagt for at sænke hastigheden og forbedre trafiksikkerheden, mens rundkørsler i Sverige, der ofte er meget store, er anlagt for at sikre en effektiv trafikafvikling. Udvidelse af rundkørsler af hensyn til modulvogntog vil derfor kunne forringe trafiksikkerheden generelt (Vejdirektoratet). DTL mener dog, at det bør kunne løses med f.eks. brostensbelagte overkørselsarealer. Konklusionen fra det hollandske forsøg med modulvogntog er, at trafiksikkerheden ved en permanentgørelse vil forbedres, og der vil være 4-7 færre trafikdræbte og færre tilskadekomne om året. Under forsøget skete kun et enkelt uheld, og det skyldtes ikke, at der var tale om et modulvogntog. De mange strækninger uden for motorvejsnettet på op til 20 km har tilsyneladende heller ikke givet problemer i forbindelse med trafiksikkerheden. Side 4 af 7

5 Miljø og energi Brændstofbesparelse på pct., i gennemsnit 33 pct. Det er meget højt og højere end besparelsen på 15 pct. fra TFK-rapporten, som ligger til grund for lovforslaget i Danmark og det kommende danske storskalaforsøg Ved en generel tilladelse af modulvogntog i Holland vurderes en CO2-reduktion på 3-5 pct. af al vejtransport inkl. personbiler, varebiler, busser m.fl. Der er således tale om et bidrag, der er i Kyoto-størrelse Befolkningens/trafikanternes opfattelse af modulvogntog erfaringer fra Holland Der er ingen (signifikante) forskelle i den almindelige trafikants opfattelse af modulvogntog og almindelige lastbiler. Der var dog en lille øget oplevelse af risiko i forbindelse med højresvingende modulvogntog sammenlignet med almindelige lastbiler. Derimod anser den almindelig trafikant (bilist) lidt overraskende overhaling som den mindst usikre manøvre, uanset hvilken type køretøj, der skal overhales. Blandt trafikanterne i Holland synes der at være en betydelig støtte til generelt at tillade modulvogntog. Trafikanterne har en ganske positiv holdning til modulvogntog og adspurgt kan de nævne et betydeligt antal fordele ved modulvogntog. Blandt chauffører er det en ære at køre modulvogntog, og de bedste chauffører får lov til det. Trængsel To modulvogntog fylder i trafikken inkl. sikkerhedsafstand til forankørende i alt 130 meter mod 172 meter for de tre almindelige lastbilvogntog, som de vil kunne erstatte. Det er en reduktion på 24%, der giver mere plads til alle andre trafikanter. Resultaterne fra Holland viser, at bilisterne ikke opdager, om de overhaler den ene lastbil eller den anden lastbil, eller om det måtte være et modulvogntog. De mange strækninger uden for motorvejsnettet på op til 20 km har tilsyneladende heller ikke givet problemer i forbindelse med overhalinger. I Holland er det beregnet, at den samlede trængsel for al vejtrafik kan reduceres med 0,7-1,4 pct. Altså en forholdsvis begrænset påvirkning af trængslen, da trængselen jo især skabes af personbiler. Vejslid Akseltrykket på modulvogntog - og dermed vejsliddet - er mindre på et modulvogntog end på de eksisterende vogntog. Vejsliddet udtrykt ved tallet for 10-tons ækvivalente aksler er 14,18 for 2 modulvogntog, dvs. 9,3% mindre end det tilsvarende tal på 15,63 for de tre almindelige vogntog, som de to modulvogntog vil kunne erstatte (Transportministeriet/Vejdirektoratet). Side 5 af 7

6 Teknik Modulvogntog skal kunne køre inden for en ydre radius på 12,5 meter og en indre radius på 2,0 meter - som i Sverige. EU-normen for indre radius er ellers på 5,0 meter. Færdselsstyrelsen lægger op til, at der i det danske forsøg vil blive forlangt styrende aksler på mindst en trailer/sættevogn i et modulvogntog med link-trailer. Med faste aksler er trækker-linktrailer-sættevognskombinationen det mest pladskrævende af de tre typer, som er i spil. De to andre er en forvogn-dolly-sættevognskombination og en trækker-sættevogn-kærrekombination. Der lægges op til visse tekniske krav til køretøjer. Det gælder: 1. EBS (Elektronisk Bremse System), der giver kortere bremselængder. Tanken er at forlange EBS på den "størst mulige" del af vogntoget, f.eks. på forvognen og sættevognen, men ikke på sammenkoblingsmodulet, dolly'en. 2. FUPS (Front Underrun Protection System) på lastbilens front. FUPS reducerer risikoen for, at mindre køretøjer ved påkørsel kommer ind under lastbilen. På et senere tidspunkt, når teknologien er moden, overvejes det desuden at forlange ESP (Elektronisk Stabilitets Program) og antikollisionssystem. DTL lægger vægt på, at eksisterende materiel så vidt muligt skal kunne bruges uden urimelige tekniske eller økonomiske krav til ombygning eller eftermontering af udstyr. Intermodale transporter med tog (og ad indre vandveje) Modulvogntog vil kun i meget begrænset omfang påvirke intermodale transporter med tog og indre vandveje i Holland, der hver især forudses at blive reduceres med henholdsvis 1,4-2,7 pct. og 0,2-0,3 pct. Logistikken i transporterhvervet Alle deltagerne i det hollandske forsøg har været i stand til at udnytte logistikken i modulvogntogene og deres fleksibilitet. Det har ikke været nødvendig med meget store ændringer i den logistiske planlægning. Visse logistiske innovationer er foretaget, men det har ikke givet anledning til store skift i de logistiske processer. Samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi Samfundsøkonomisk meget positivt på hovedsageligt motorvejsnettet (Transportministeriet). Driftsbesparelser og miljøgevinster opvejer omkostninger til infrastrukturtilpasning (Transportministeriet). Omkostningsreduktion pr. transporteret godsenhed i det hollandske forsøg var på op til 25 pct. I Holland er det beregnet, at med en generel tilladelse for modulvogntog vil de samlede transportomkostninger for al vejgodstransport kunne reduceres med 1,8-3,4 pct. Side 6 af 7

7 De årlige samfundsmæssige gevinster med en generel tilladelse for modulvogntog er i Holland opgjort til millioner euro, dvs. 1,5-3 milliarder danske kr. Side 7 af 7