Etablering af Fælles Akutmodtagelse (FAM), OUH Svendborg Sygehus

Transkript

1 Etablering af Fælles Akutmodtagelse (FAM), OUH Svendborg Sygehus OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Planlægningsafdelingen august 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund 3 3. Formålet med etablering af fælles akutmodtagelser (FAM) 3 4. Projektorganisation vedr. etablering af FAM Svendborg Byggeprojekt og anskaffelser Driftsplanlægning af FAM FAM - byggeprojektet FAM indretning og fysiske faciliteter 6 5. Akutte patientforløb på OUH Svendborg Sygehus 7 6. Patientforløb i FAM 8 7. Arbejdsopgaver vedr. modtagelsen af patienter i FAM Proces- og undersøgelsestid for de 7 patientforløb i FAM Simuleringsmodel vedr. logistikken i FAM-akutmodtagelse Simuleringsmodellens forudsætninger Simuleringsmodellens konklusioner Patienter i FAM-sengeafsnit Personale Ledelse og organisation Læger i FAM Plejepersonale i FAM Sekretærer i FAM Personaleproces Finansiering Læger Plejepersonale Sekretærer Effektiviseringspotentiale ved etableringen af MAS Samlet oversigt over finansieringen 29 Bilag: 1. Antal akutte indlæggelser pr. dag 2009 fordelt på indlæggelsestidspunkt og afdeling 2. Skadestue og modtagelse i 2009: Tilsyn fra afdelingerne og indlæggelser fra modtagelsen 3. Fordeling af patientforløb 4. Similationsberegning vedr. FAM modtagelse i et spidsbelastningsdøgn. 5. Aflastning af sengeafdelinger ved etablering af FAM 2

3 1. Indledning Rapporten indeholder et udkast til hvidbog vedrørende principperne for planlægningen af driften i Fælles Akutmodtagelse ved Svendborg Sygehus (efterfølgende kaldet FAM). Hvidbogen indeholder: de kapacitetsmæssige forudsætninger for FAM, håndtering af patientforløbene ved modtagelsen af akutte patienter, patienter i FAM-Sengeafsnit, læge-, pleje- og sekretærbemandingen bud på konsekvenser af FAM for resten af huset. Økonomiske konsekvenser. På Direktionsmødet 25. august 2010 blev det besluttet at udsende hvidbogen til høring i samarbejdsorganisationen. Byggeprojektet beskrives indledningsvis som et grundlag for den videre planlægning, men er i øvrigt ikke omfattet af rapporten. Rapporten beskriver ikke den planlægning, som vedrører: eksterne samarbejdsparter (lægevagt, præhospitalt område, kommuner) uddannelse, forskning og kvalitet kulturproces medicoteknik, inventar og informationsteknologi Det bør nævnes, at der ikke er bevilget ressourcer til drift af FAM, idet finansieringen forudsættes at ske indenfor den økonomiske ramme, som OUH har til rådighed. Præmissen er, at der med etableringen af den fælles akutmodtagelse skabes bedre og mere effektive patientforløb. Derfor er det væsentligt at være bevidst om, at de rationaliseringsgevinster, som etableringen af FAM vil medføre, rent faktisk også hentes. Etableringen af FAM er den første etape i udbygningen af Svendborg Sygehus over en 10-årig periode med henblik på, at sygehuset kan leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om størrelsen af optageområdet for en akutmodtagelse. Projektet følges senere op med andre byggeprojekter. Til den tid vil FAM skulle modtage alle akutte indlæggelser. Af kapacitetsmæssige grunde planlægges der indtil videre med, at hovedparten af de akutte hjertepatienter samt fødende og kvinder med graviditetsrelaterede tilstande samt nyfødte med mindre problemer, indlægges uden om FAM. Det samme gælder en række patienter, som indlægges akut fra ambulatorium i specialafdelingen, overførsler fra andre sygehuse og patienter med åben indlæggelse. Der foretages efter 1 år en revurdering af, om nogle af de patienter, som i første omgang skal udenom FAM med fordel kan modtages i FAM. Samtidig foretages en evaluering af ledelseskonstruktionen af FAM, som indtil videre er besluttet for en toårig forsøgsperiode. 2. Baggrund Regionsrådet vedtog i december 2007 akutplanen: Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark, som rummer en plan for det præhospitale område og den fremtidige sygehusstruktur i regionen. Planen bygger på visionen om at sikre den højest mulige kvalitet i modtagelse, udredning og behandling af akutte patienter. Konkret forudsætter planen, at er fremtidigt skal være akut modtagelse af patienter på 5 sygehusmatrikler i regionen i Odense, Svendborg, Esbjerg, Kolding og Aabenraa. 3

4 Regionens gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed (2008) forudsætter, at Svendborg Sygehus udbygges over en 10-årig periode for at sygehuset kan leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om størrelsen af optageområdet for en akutmodtagelse. Som første led heri etableres en tilbygning, som i sammenhæng med den eksisterende skadestue og modtagelse skal rumme modtagelsen af akutte patienter. Projektet følges senere op med andre byggeprojekter med henblik på, at sygehuset fuldt ud kan leve op kravene til en akutmodtagelse med hensyn til kapacitet, funktionalitet og kvalitet. I byggeprojektet vedr. FAM er tillige indeholdt en forøgelse af operations-kapaciteten på Svendborg Sygehus, idet Fåborg Sygehus lukker i løbet af 2011, og den operationsaktivitet og ambulante aktivitet, som varetages her, skal rummes på Svendborg Sygehus. Projekteringen af byggeprojektet påbegyndtes i foråret Efter udbud af projektet i foråret 2010, er der i juni 2010 afholdt licitation og indgået kontrakter med de valgte entreprenører. Byggeriet er påbegyndt i juli 2010, og skal afleveres med udgangen af juli Denne rapport omfatter planlægningen af driften FAM, dvs. de kapacitetsmæssige forudsætninger, håndtering af patientforløbene ved modtagelsen af akutte patienter, dimensionering af tilbuddene, organisation og normeringer samt driftsøkonomi. Håndtering af anskaffelser af medicoteknik, it og inventar sker særskilt. Rapporten omfatter endvidere de personalemæssige konsekvenser for de øvrige kliniske afdelinger af etableringen af FAM. Byggeprojektet beskrives indledningsvis som et grundlag for den videre planlægning, men er i øvrigt ikke omfattet af rapporten. 3. Formålet med etablering af fælles akutmodtagelse (FAM) Planlægningen af fælles akutmodtagelser (FAM) tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer: Styrket akutberedskab, planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen (2007), og det er således en planlægning, der foregår i hele landet i disse år. En del af de fælles akutmodtagelser, der er oprettet, er indtil videre organiseret efter midlertidige retningslinjer, da det - som regel af ressourcemæssige grunde - endnu ikke er muligt at gennemføre intentionerne fuldt ud. Styrkelsen af akutberedskabet har det overordnede mål at sikre akutte patienter samme høje kvalitet i modtagelse, udredning og behandling uanset, om patienten indlægges dag, aften, nat eller weekend. Det er et afgørende princip for styrkelsen af akutberedskabet, at den akut syge eller tilskadekomne patient mødes af en bred vifte af specialiserede kompetencer umiddelbart i forbindelse med indlæggelsen. Det har blandt andet den konsekvens, at patienten kan behandles ved en speciallæge i de mest centrale akutspecialer som medicin, organkirurgi, ortopædkirurgi og anæstesiologi i hele døgnet, 365 dage om året. Med udgangspunkt i disse principper og i Region Syddanmarks akutplan har Region Syddanmark nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde forslag til en standard for fælles akutmodtagelser i regionen. De foreløbige resultater fra arbejdsgruppen har indgået i arbejdet med denne rapport. 4. Projektorganisation vedr. etablering af FAM Overordnet set er planlægningsarbejdet i forbindelse med etableringen af FAM organiseret i 3 spor. Byggeprojektet. Anskaffelser (medicoteknik, inventar og IT). Planlægning af den fremtidige drift af FAM (herunder bl.a. patientforløb, dimensionering, organisation, normeringer, driftsøkonomi mv.). 4

5 4.1 Byggeprojekt og anskaffelser. Ansvaret for byggeprojektet ligger i en styregruppe under ledelse af direktør Jens Peter Steensen, og med deltagelse af direktør Judith Mølgaard og Region Syddanmark, repræsenteret ved afdelingschef Peter Holm og bygningskoordinator Knud Bjørn fra Bygningsafdelingen og afdelingschef Poul Bisgaard, Projektorganisationen for Sygehusbyggeri (POS). Til løbende planlægning af byggeprojektet er nedsat en projektgruppe under ledelse af Bygningsafdelingen og med deltagelse af projektets rådgivende teknikere fra aarhusarkitekterne samt Grontmij/Carl Bro, POS, Servicecentret og Planlægningsafdelingen. Projekteringen af byggeriet er sket i samarbejde med et antal brugergrupper, og projektet har været i høring ved samtlige berørte afdelinger. Behovet for anskaffelser er afdækket af Servicecentret og Medicoteknisk afdeling i samarbejde med afdelingerne på Svendborg Sygehus, og den videre planlægning sker i samarbejde mellem direktionen, stabene og regionale afdelinger. 4.2 Driftsplanlægning af FAM Da driftsplanlægningen af FAM påbegyndtes, blev nedsat en projektgruppe og en arbejdsgruppe. Projektgruppen var forholdsvis omfattende, og en stor del af deltagerne i Matrikelmødet for Svendborg Sygehus var medlemmer af projektgruppen. I 2009 besluttedes det derfor at ændre organisationen, således at Matrikelmødet overtog projektgruppens opgaver. Herved undgik man at afholde møder i to forskellige fora og samtidig opnåede man, at alle afdelingsledelser ved Svendborg Sygehus var involveret. Sideløbende hermed blev arbejdsgruppen udvidet. For at sikre repræsentation fra de kliniske afdelinger, der umiddelbart berøres mest af FAM, har disse afdelinger udpeget et medlem af afdelingsledelsen til arbejdsgruppen. I den seneste fase er mødeindkaldelserne udgået til samtlige afdelingsledelser. Direktør Jens Peter Steensen har på vegne af Direktionen været ansvarlig for planlægningen. I arbejdsgruppens arbejde har følgende medvirket: Ledende overlæge Hans RI Jørgensen, Ortopædkirurgisk Afdeling, fra maj 2010, (indtil da; konst. ledende overlæge Jan Schultz Hansen) Overlæge Lars L. Stubbe Teglbjærg, Medicinsk Afdeling, fra 1. juni 2010 som ledende overlæge en del af afdelingsledelsen for FAM. Oversygeplejerske Birgit Johansen, Ortopædkirurgisk Afdeling Ledende overlæge Mette K. Hallas, Medicinsk Afdeling Oversygeplejerske Grete Kirketerp. Medicinsk Afdeling Ledede overlæge Per Borup Christensen, Organkirurgisk Afdeling Oversygeplejerske Conny Brandt, Organkirurgisk Afdeling Ledende overlæge Henrik Stougaard Pedersen, Anæstesiologisk Intensiv Afdeling Oversygeplejerske Susanne Barren, Anæstesiologisk Intensiv Afdeling Ledende overlæge Steen Antonsen, Klinisk Biokemisk Afdeling Ledende bioanalytiker Birgitte Tønnesen, Klinisk Biokemisk Afdeling Ledende overlæge Inger Andersen, Radiologisk Afdeling Overradiograf Anne-Grethe Mortensen, Radiologisk Afdeling Ledende overlæge Jane Maria Lyngsø, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling (fra ) Oversygeplejerske Birthe Henriksen, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Ledende overlæge Frank Svendstrup, Øre- næse- og halsafdelingen. 5

6 Ledende overlæge Søren Jakobsen, Geriatrisk Afdeling. Oversygeplejerske Hanne Borum, Geriatrisk Afdeling. Professor Søren Holm, SDU har bistået med udarbejdelse af Simulationsmodeller for patientforløb i FAM og Overlæge Steen Tinning har bistået i udarbejdelsen af det lægelige vagtberedskab i FAM. Arbejdsgruppen er blevet sekretariatsbetjent af Planlægningsafdelingen. I planlægningen har i øvrigt medvirket stabsmedarbejdere fra Servicecentret, HR-staben, Kommunikation og Formidling, Afdelingen for Ledelse, Organisation og Uddannelse, Lean-staben, Sikkerhed og Arbejdsmiljø samt Medicoteknisk Afdeling, RSD. 4.3 FAM - byggeprojektet FAM etableres ved en tilbygning til den eksisterende bygning 35, der indeholder skadestue, modtagelse, dagkirurgi, fødegang og central operationsgang. Byggeprojektet omfatter en nybygning på kvm. og en ombygning af ca kvm. I etage 00 etableres der i nybyggeriet omklædningsfaciliteter, samt kontorfaciliteter for apotek og sterilcentral. I etage 01 etableres der i tilbygningen sengepladser med tilhørende faciliteter. I den eksisterende bygning mod syd reetableres et sengeafsnit, mod nord etableres FAM-modtagelse. I etage 02 opgraderes skopifunktionen med et ekstra skopirum. I Dagkirurgisk afsnit bibeholdes en operationsstue, mens der i tilbygningen etableres fire nye operationsstuer samt opvågningsfaciliteter. I etage 03 indeholder nybyggeriet to nye operationsstuer. Ombygningerne i den eksisterende operationsgang omfatter etablering af yderligere en fødestue samt forskellige tilpasninger. Etagen vil senere kunne udvides til en udstrækning svarende til etage FAM - indretning og fysiske faciliteter Den midlertidige akutmodtagelse, som indrettes i niveau 1 i bygning 35, indeholder lokaler til følgende faciliteter: Rum til visitation og triage Venterum. Undersøgelsesrum 6 rum Traume/skadestuerum 4 skaderum og 2 større traumerum. Sengepladser (29 pladser) til indlæggelser inden operation og andre korte indlæggelser, hvis udskrivning skønnes at kunne ske inden for 48 timer. Birum (depoter, skyllerum, laboratorium). 6

7 Figur Plan over FAM, bygning 35 stueplan Røntgenundersøgelser, ultralyd og CT- og MR-skanninger varetages i en tilstødende bygning på etagen over akutmodtagelsen. Lægevagten er placeret sammen med FAM-modtagelsen, men har separat indgang og ventefaciliteter. Der er en vis fleksibilitet med hensyn til anvendelse af modtagerum og de mindre skaderum. Af de større skaderum er der ét rum til større traumer, og ét gipsrum, indrettet med bly i væggene med henblik på røntgen. 5. Akutte patientforløb på OUH Svendborg Sygehus Samlet set modtager Svendborg Sygehus knap akutte patienter årligt. I figur 5.1 er det med udgangspunkt i aktiviteten i 2009 skitseret grafisk, hvordan disse patientforløb vil blive fordelt på lægevagten, skadestuen og sengeafsnittene efter etableringen af FAM, jf. visitationsretningslinjerne for FAMmodtagelse og FAM-sengeafsnit, der beskrives nedenfor i afsnit 6 og 10. Figur 5.1. Akutte patienter pr. år på Svendborg Sygehus Vagtlæge Modtagne akutte patienter - selvhenvendere - ambulance FAMmodtagelse Initial udredning i MAS sus-forbi Skadestuebesøg FAM-sengeafsnit Indl. stamafdeling Akutte indlæggelser i alt

8 Det antages, at ca af patienterne skal til vagtlæge, at ca patienter modtages i FAMmodtagelse og at et mindre antal patienter ca , primært kardiologiske patienter og fødende kvinder - indlægges umiddelbart på specialafdelingen uden at passere FAM, såkaldte sus-forbi patienter. Af de patienter, som modtages i FAM, er ca rene skadestuepatienter (dvs. eksklusiv skadestuepatienter, som indlægges). Af de øvrige patienter i FAM-modtagelse indlægges ca i FAM-sengeafsnit og ca patienter indlægges på en specialafdeling efter den indledende udredning i FAM-modtagelse. (I figuren er lægevagten angivet med grønt, specialafdelingerne med rødt og FAM henholdsvis modtagelse, skadestue og sengeafsnit med blåt). 6. Patientforløb i FAM Med placeringen af FAM ved siden af lægevagten vil de tre hovedspor for akut behandling være fysisk samlet: vagtlæge skadestue/traumebehandling akut indlæggelse Patienten visiteres ved modtagelsen i FAM med det formål at fordele mellem sporene: skadestue/traumemodtagelse og vurdering med henblik på eventuel indlæggelse. Ved triage foretages den første vurdering af patientens tilstand, som har til formål at afgøre, hvad der videre skal ske med patienten og hermed, hvilket triagespor patienten skal følge. Patienterne triageres efter ADAPT-metoden i tre spor (rød, gul eller grøn), afhængigt af, hvor presserende behandlingsbehovet er. Rød omfatter patienter med livstruende tilstand, gul, patienter, som haster mindre og grøn for ikke hastende patienter. Det er målet, at der arbejdes efter samme triagemodel i Region Syddanmark, hvorfor ændringer i modellen vil kunne forekomme. Patienterne i gult og grønt triagespor antages at følge et af de følgende 7 standardforløb. Forløb 1: Forløb 2: Forløb 3 Forløb 4 Forløb 5 Patienter til indlæggelse. Den multimorbide, +65-årige patient, der skal have håndteret flere problemstillinger Patienter til subakut tilbud. Det forventes, at op imod 20 % af de grønne patienter kan undgå indlæggelse, når speciallægevurderingen ligger så tidligt i forløbet. Hvis patienten ikke indlægges registreres en ambulant ydelse og der optages ikke primærjournal. Patient til hurtig indlæggelse. Patienter, hvor problemstillingen er klar og enkel, og der kan lægges behandlingsplan initialt. Patienter til observationssenge. Patienter, som kan hjemsendes efter kort observation, max timer. Patient til hurtig indlæggelse (fast track). Patienter der får foretaget journaloptagelse m.m. i specialafdelingen. 8

9 Forløb 6 Forløb 7 Skadestuebesøg uden indlæggelse, med radiologi Skadestuebesøg uden indlæggelse, uden radiologi Sus-forbi patienter indlægges direkte på stamafdelingen og omfatter: Hjertepatienter, som er diagnosticerede præhospitalt, indlægges på hjerteafsnittet 1. Fødende modtages direkte i fødeafdelingen. Perinatale indlæggelser sker direkte på obstetrisk afsnit. Patienter der indlægges akut fra ambulatorium. Patienter med åben indlæggelse. Patienter overflyttet fra andre sygehuse Langt den største del af sus-forbi-patienterne udgøres af fødsler og obstetriske indlæggelser (ca årligt) og akutte kardiologiske indlæggelser (ligeledes ca ). Hertil kommer akutte indlæggelser fra ambulatoriet (knap 400 i medicinsk afdeling, ca. 240 i øre-, næse- og halsafdelingen og ca. 250 gynækologiske patienter). De kliniske afdelinger har foretaget skøn over fordelingen af de akutte indlæggelser fordelt på sus-forbi indlæggelser, traumepatienter og de 7 patientforløb, som modtages i FAM, se tabel 6.1. Tabellen viser tillige de rene skadestueforløb. Skadestuebesøg med tilsyn fra afdelingerne M, K, D, E og G er tilført disse afdelinger, mens skadestueforløb uden tilsyn er opført under afd. O. Traumer vedrører alene de kirurgiske traumer. Medicinske traumer er i omfang skønnet til 1 om dagen og indgår i patienttallet for de 7 forløb fordelt på afdelinger. Tabel 6.1. Antal patienter gennem FAM modtagelse fordelt på akutte patientforløb til indlæggelse og skadestuebesøg. Afdeling Akutte indlæggelser 2009 Kardiologi, obstetrik, fra ambulatorium mv Traume Forløb 1 indlæggelse Forløb 2 subakut tilbud Forløb 3 hurtig indlæggelse Forløb 4 observatio nssenge Forløb 5 hurtig indlæggels e (fast track) Forløb 6 Forløb 7 Skadesstue Skadesstue besøg u. besøg u. indlæg indlæg (u. (røntgen) røntgen) Afd. M Afd. K Afd. O Afd. D Afd. G Afd. E Total På hverdage ankommer ca. 100 patienter i FAM-modtagelse dagligt, heraf ca. 60 skadestuepatienter og ca. 40 indlæggelser. I weekenden ankommer ca. 85 patienter dagligt. Forskellen mellem hverdag og week-end skyldes primært, at antallet af indlæggelser er noget lavere ca. 25, mens antallet af skadestuebesøg er på stort set samme niveau. Tabel 6.2 viser, hvor mange indlæggelser, excl. sus-forbi patienter, der hver dag skal igennem FAMmodtagelse, idet døgnet er i fordelt på 4-timers intervaller, og der er skelnet mellem hverdage og weekend. 1 Der kan eventuelt være tale om andre veldefinerede kategorier af hjertepatienter. Dette afventer en endelig afklaring. 9

10 Tabel 6.2. Antal akutte indlæggelser pr. dag i FAM-modtagelse fordelt på indlæggelsestidspunkt, excl. sus-forbi (kardiologi, obstetrik mv.). Hverdage Hele døgnet Middel 9,8 14,5 8,7 5,0 2,3 1,8 42,1 Fraktil 0, Weekend Hele døgnet Middel 4,8 6,3 5,3 5,0 2,9 1,4 25,7 Fraktil 0, Som det fremgår af tabellen, er der i gennemsnit 42 akutte indlæggelser over døgnet i hverdagene og 26 i week-enden. 1/3 af indlæggelserne i hverdagen sker i tidsrummet I week-enden er de jævnt fordelt dag og aften. De tilsvarende data for afdelingerne vises i bilag 1. I bilag 2 vises antallet af tilsyn i skadestuen og indlæggelser fra modtagelsen i 2009, og i bilag 3 vises fordelingen på de enkelte spor for de enkelte specialer. 7. Arbejdsopgaver vedrørende modtagelsen af patienter i FAM Arbejdsopgaverne i forbindelse med modtagelsen er beskrevet i modellen nedenfor. Det understreges, at der er tale om en skematisk model, der beskriver de forskellige delopgaver, herunder hvilke personalegrupper, der varetager opgaverne, samt hvor opgaverne varetages. Tabel 7.1. Arbejdsopgaver i FAM-modtagelse med tilknyttet personale og fysik Aktivitet Beskrivelse af aktivitet Personale og Fysik i FAM organisatorisk tilknytning Registrering Sekretær (FAM) Skranke Prævisitation Omlejring Fordeling af patienterne på hovedsporene: vagtlæge, skadestue og triage Patienten installeres i en seng, skifter tøj m.v. Sygeplejerske (FAM) Plejepersonale (FAM) Visitationsrum Modtagerum Initial vurdering med triage og specialevisitation Prioritering af patienterne: livstruende tilstand, mindre hastende og ikke hastende samt allokering til grundspeciale Sygeplejerske (FAM) Speciallæge (FAM) Modtagerum Klinisk Biokemi Blodprøvetagning Bioanalytiker Modtagerum Billeddiagnostik Røntgen, CT Radiograf Speciallægevurdering Speciallæge fra det relevante speciale (FAM eller anden kliniske afdeling) Modtagerum Journaloptagelse Yngre læge (FAM) Modtagerum 10

11 Stafet Initial sygepleje fter overdragelse Overdragelse af patienten til indlæggelse. Videregivelse af information om diagnose, observationer, ordinationer, patientinformation og evt. særlige forhold. Opgaven omfatter ex. observationer og medicinske behandlinger Sygeplejerske (FAM) Læge(FAM) Sygeplejerske/assistent (FAM) Sengeafsnit-FAM/ specialafdeling Sengeafsnit-FAM/ specialafdeling Det enkelte patientforløb afhænger af det konkrete udrednings- og behandlingsbehov. Rækkefølgen af procedurerne kan være en anden, enkelte led kan springes over og den konkrete arbejdsdeling mellem personalegrupperne kan variere. 8. Procestid og undersøgelsestid for de 7 patientforløb i FAM-modtagelse For at sikre et optimalt patientflow og en systematisk udredning beskrives patientforløbene i FAM som standardiserede processtyrede patientforløb (SPP). Det fastlægges hvilke undersøgelses- og behandlingsprocedurer, der skal gennemføres i forhold til de enkelte typer af behandlingsforløb, og der fastsættes mål for hvor lang tid, der må medgå til hver af disse. Nedenfor i tabel 8.1. er patientforløbene beskrevet med hensyn til de procedurer, der varetages i FAM og skadestue indtil udskrivning eller indlæggelse på en stamafdeling eller sengeafsnittet i FAM. Det beskrives samtidig hvilke personalegrupper, der udfører de enkelte aktiviteter, samt aktivitetens varighed angivet i minutter. Endvidere er procestiden, dvs. den faktisk medgåede personaletid til patientforløbet, og den samlede undersøgelsestid estimeret og angivet. Tabel 8.1. Arbejdsopgaver og procestid vedr. patientforløbene i FAM-modtagelse Aktivitet Personalegruppe Forløb 1 - til indlæggelse Forløb 2 - til subakut tilbud Forløb 3 - patient til hurtig indlæggelse Forløb 4 - til observationssen ge Forløb 5 - til hurtig indlæggelse (fast track) Forløb 6 Skadesstue besøg u. indlæg (røntgen) Forløb 7 Skadesstue besøg u. indlæg (u. røntgen) Registrering Sekretær Prævisitation Sygeplejerske Omlejring Sypl./assistent Triage og initial u.s. Sypl. + FAM-læge Laboratorium Bioanalytiker Radiologi Radiolog og radiograf Venteområde Specialevurdering 1 Speciallæge Primær journal YL Stafet Sygeplejerske Initial sygepleje Sypl./assistent Procestid Tid i undersøgelsesrum Som nævnt er røntgenfaciliteterne ikke placeret i umiddelbar sammenhæng med FAM, og der er derfor afsat 2 gange 10 minutter til transport til og fra røntgenundersøgelser. Denne tid kan reduceres ved en ændret organisering af portørfunktionen eller etablering af begrænsede røntgenfaciliteter i FAM-området. 11

12 9. Simuleringsmodel vedr. logistikken i FAM-modtagelse I samarbejde med Syddansk Universitet, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, v. professor Søren Holm er patientstrømmene og logistikken i akutmodtagelsen analyseret i en statistisk analysemodel, Flexim. Analysen har til formål, at: belyse patientstrømmene gennem akutmodtagelsen med henblik på at sikre, at patientforløbene kan gennemføres planmæssigt uden kontinuerligt voksende procestider og uden at ventende patienter hober sig op i systemet give et grundlag for fastsættelsen af bemandingsbehovet give grundlag for en vurdering af den fysiske kapacitet blandt andet på spidsbelastningstidspunkter. 9.1 Simuleringsmodellens forudsætninger Udgangspunktet for analysen er patienter, der er allokeret til triage. De patienter til lægevagten er således ikke en del af analysen. Skadestuepatienterne ( forløb) er medtaget i simuleringskørslen, da de bruger de samme personaleressourcer til udredning og diagnostiske undersøgelser som patienter, der modtages med henblik på indlæggelse. Analysen beror på standardiserede, processtyrede patientforløb, som starter med modtagelsen af patienten og afsluttes, når patienten er klar til at forlade området. Som udgangspunkt vil det sige, at der skal ligge svar på radiologi og biokemi, foreligge behandlings- og observationsplan, samt primær journal (for patienter der skal indlægges) eller ambulant notat (for patienter som ikke indlægges). Modellen tager alene stilling til to veje ud af akutmodtagelsen: indlæggelse eller hjemsendelse evt. efter kortere tids observation i observationspladserne. Der er ikke indlagt ventetider i modellen, idet den statiske analysemodel selv genererer eventuelle ventetider. I modellen er indlagt den forudsætning, at patienter maksimalt må opholde sig 4 timer i akutmodtagelsen. Analysen indeholder en antagelse om, hvornår på døgnet patienterne vil ankomme til akutmodtagelsen. Denne antagelse tager afsæt i faktiske indlæggelsestidspunkter. Der er derimod ikke indlagt forudsætninger om årstidsvariation. Modellen tager ikke hensyn til, at patienter eventuelt skal ses af det samme personale før og efter supplerende undersøgelser (røntgen, CT m.v.). Endvidere forudsætter modellen, at patienten kan håndteres indenfor èt speciale. Der tages således ikke taget hensyn til, at der kan være behov for inddragelse af eksempelvis tilsyn fra andre specialer. 9.2 Simuleringsmodellens konklusioner Der er foretaget to simulationskørsler, dels en kørsel med udgangspunkt i de gennemsnitlige patientankomster over en uge fordelt på ugedag og time, og dels en kørsel hvor antallet af indkomne patienter overstiger gennemsnittet med 15 %, svarende til den maksimale aktivitet, der kan forventes i 95 % af årets dage. Forudsætningerne for simulationskørslerne er endvidere fordelingen af de indkomne patienter 12

13 på de 7 processtyrede patientforløb 5 indlæggelsesforløb og 2 skadestueforløb, samt vagtplaner og omfanget af de fysiske faciliteter i FAM. Kørslerne viser, at FAM kan modtage, behandle og afslutte det antal akutpatienter, der tilgår hver dag, og at man kan gøre det inden for en acceptabel tid der, med få undtagelser, ikke overskrider 240 minutter. Figur viser antallet af akutte patienter i FAM per time i løbet af et døgn (en mandag) med det gennemsnitlige antal patientkontakter. Mandag er valgt, da det er på denne dag, at der kommer flest patienter til FAM. Antallet topper med 19 patienter i FAM kl. 16, men er over 10 patienter i tidsrummet fra kl. 10 til kl. 22. Figur Antal patienter der ankommer til FAM i løbet af en time og antallet af patienter i FAM. Gennemsnit over et år Antal patienter i MAS per påbegyndt time Antal patienter der ankommer til MAS i løbet af en time Kilde: Simuleringsmodel Note. MAS er betegnelsen for FAM Svendborg Sygehus Simulationerne viser tillige, at der er brug for et stort antal tilstedeværende læger i FAM. I perioden vil der almindeligvis være brug for 8 tilstedeværende læger såfremt kødannelser og ventetider skal minimeres. Derimod vil der i nattiden være et beskedent lægebehov med et patientindtag på ca. 1 patient i timen. Såfremt konceptet med at erstatte sengekapacitet med speciallæger skal realiseres, vil der - udover tilstedeværelsesforpligtelsen - skulle ske en række markante omlægninger af nuværende arbejdsgange. Speciallægerne skal være umiddelbart tilgængelige i FAM. Tilsyn specialerne imellem skal kunne ske uden forsinkelse og kan derfor ikke ligge hos læger med operative forpligtelser. Ikke-livstruende opgaver skal som udgangspunkt udføres hele døgnet, idet sengekapaciteten i FAM er en stærkt begrænsende faktor Simulationskørslerne er udarbejdet med det formål at beregne, hvilke ressourcer i form af personale og fysik, der skal være til rådighed på et givet tidspunkt for at sikre flow i udredningsforløbet, så flaskehalse undgås. Det betyder til gengæld, at der i dele af døgnet vil være en lav udnyttelse af personaleressourcerne. Når simulationskørslerne bruges i forbindelse med fastsættelse af fremmødeplaner, skal de derfor ses i sammenhæng med muligheden for at personale kan arbejde på tværs af funktionerne på de tidspunkter af 2 Resultaterne af den tilsvarende kørsel for et patientindtag pr. døgn, som overstiger gennemsnittet med 15 %, vises i bilag

14 døgnet, hvor arbejdsbelastningen er begrænset. Det kan eksempelvis være mellem funktionerne triage, modtagelse og skadestue eller mellem modtagelse og sengeafsnit 10. Patienter i FAM-sengeafsnit Hovedprincipperne for indlæggelse i FAM-sengeafsnit er følgende: Sus-forbi patienter indlægges som nævnt ovenfor direkte i specialafdelingerne. Der fastlægges en maksimal indlæggelsestid i FAM-sengeafsnit på 48 timer. Alle akutte patienter med indlæggelsesbehov, som ikke er klar til udflytning før kl , indlægges i FAM-sengeafsnit frem til kl næste morgen, i det omfang det er behandlingsmæssigt forsvarligt. Hermed reduceres personalebehovet i sygehusets øvrige sengeafsnit i nattetimerne. Akutte kirurgiske patienter, som forventes at skulle opereres, inklusive patienter med en samlet forventet liggetid over 48 timer, indlægges i FAM-sengeafsnit indtil operationen, og overføres til stamafdelingen efter operationen. I konsekvens af disse visitationsretningslinjer vil FAM-sengeafsnit skulle modtage ca patienter årligt. I tabel fordelingen af patienterne på de enkelte specialer. Tabel Antal patientforløb til FAM-sengeafsnit årligt, fordelt på visitationskriterier. Antal patientforløb årligt Afd. M Afd. G Afd. K Afd. O Afd. D Afd. E Total < 48 timer, medicinske alle < 48 timer, kirurgiske, operation < 48 timer,kirurgiske, ikke operation >= 48 timer, medicinske, alle aften/nat >= 48 timer, kirurgiske, ikke operation, aften nat >= 48 timer, kirurgiske, operation alle Som det fremgår af tabellen kommer flertallet af de akut indlagte patienter i FAM-sengeafsnittet fra afd. M ca , Afd. K ca og Afd. O ca Der indlægges næsten ingen akutte patienter fra afdelingerne D, E og G, som følge af ovennævnte visitationskriterier. Under hensyn til en effektiv udnyttelse af sengekapaciteten i FAM, forudsættes det, at afdelingsledelserne for FAM og specialafdelingerne. løbende følger belægningen af FAM-sengeafsnit, herunder følger op med de nødvendige tilpasninger af visitationskriterierne. 11. Personale I denne første rapport om etablering af FAM i Svendborg har arbejdsgruppen fokuseret på de tre personalegrupper, som er tættest på patientforløbene, dvs. læger, plejepersonale og sekretærer. De tre grupper hænger tæt sammen med, hvordan patientforløbene tilrettelægges, og da det er her FAM får stor betydning, har fokus været rettet mod disse tre grupper, og det er det, der gennemgås på de følgende sider. Så snart forholdene omkring læger, plejepersonale og sekretærer er faldet rimeligt på plads, vil planlægningen vedrørende servicemedarbejdere, røntgen og laboratoriepersonale m.fl. gå i gang. Arbejdsgruppen regner med, at det sker omkring november-december Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af hvorledes ledelsesorganisationen i FAM er opbygget Ledelse og organisation 14

15 Ledelsen af FAM etableres pr. 1. juni 2010 og i en 2-årig forsøgsperiode som en selvstændig afdeling med en fælles ledelse bestående af 3 personer: afdelingsledelsen for Ortopædkirurgisk afd. O suppleret med en medicinsk overlæge. Ordningen evalueres i forsommeren 2012 med henblik på evt. ændring eller fortsættelse fra september FAM s organisation omfatter følgende funktioner: Visitation, triage og modtagelse af akutte patienter. Skadestue Sengeafsnit, herunder observationssenge Ortopædkirurgisk afdelingsledelse Ortopædkirurgisk afdelingsledelse fortsætter uændret med ledelsen af Ortopædkirurgisk Afdeling. Afdelingen er en selvstændig budget- og ledelsesmæssig enhed, også når skadestue m.v. er udskilt og overgår til FAM. Herudover indgår ortopædkirurgisk afdelingsledelse i FAM-ledelsen. FAM er ligeledes en selvstændig afdeling med eget budget, egen ledelse og MED-udvalg. Medicinsk overlæge Den medicinske overlæge i afdelingsledelsen for FAM fortsætter i et aftalt omfang med nuværende opgaver i Medicinsk Afdeling frem til tidspunktet for FAM. Når FAM idriftsættes, overgår den medicinske overlæge fuldtids til at fungere i FAM og har samtidig orlov fra medicinsk afdeling. De nærmere vilkår drøftes, ligesom de indbyrdes ledelsesforhold i FAM-ledelsen reguleres som tillæg til det eksisterende ledelsesregulativ for afdelingsledelser. Driften frem til etableringen af FAM De afsnit og funktioner der overføres fra specialafdelingerne til FAM skadestue, modtagelse, AMA, kirurgiske modtagesenge m.v. fortsætter driftsmæssigt som hidtil frem til det tidspunkt, hvor FAM går i drift med de nuværende reference- og ansvarsforhold Læger i FAM Sundhedsstyrelsens krav til det lægelige beredskab i fælles akutmodtagelser Etableringen af fælles akutmodtagelser og samlingen af de akutte funktioner på færre sygehuse har det formål at øge kvaliteten i den primære behandling af akut syge eller tilskadekomne patienter. Det er en afgørende forudsætning for FAM, at der foretages en kvalificeret speciallægevurdering hurtigst muligt efter modtagelsen af patienten, og at der uden forsinkelse iværksættes relevant behandling. Der er derfor krav om tilstedeværelse af speciallæger i hele døgnet i de lægelige specialer, som er mest centrale i forhold til modtagelsen af akutte patienter. Med hensyn til fælles akutmodtagelser på hovedfunktionsniveau (incl. traumecenter på niveau 2) forudsætter Sundhedsstyrelsen, at følgende specialer er repræsenteret på matriklen: intern medicin, ortopædkirurgi, organkirurgi, anæstesiologi med intensiv terapi på niveau 2, diagnostisk radiologi og klinisk biokemi. Sundhedsstyrelsens krav til vagtforholdene for speciallægerne i disse specialer samt de aktuelle forhold på Svendborg Sygehus fremgår af tabel nedenfor. Tabel Vagtforhold for speciallæger i FAM 15

16 Vagtforhold for speciallæger i FAM Sundhedsstyrelsens krav Svendborg Sygehus Vagtform Speciale Vagtform Bemærkning Tilstedeværelsesvagt Anæstesiologi Tilstedeværelse Sundhedsstyrelsens krav opfyldt Intern medicin Tilstedeværelse til kl , derefter tilkald Arbejde til en speciallæge hele døgnet Organkirurgi Tilkald Arbejde til en speciallæge hele døgnet Ortopædkirurgi Tilkald Vagten er lavt belastet Kompetence akutte UL, Speciallæge(kardiologi) tilstede Fra 1. februar 2011 vil der altid herunder ekkokardiografi til kl , herefter tilkald, eller være en speciallæge i kardiologi speciallæge (kardiologi) i beredskabsvagt 1) (eller 5. års hoveduddannelse) i tilstedeværelse efterfulgt af tilkald. Gynækologi-obstetrik Tilstedeværelse Sundhedsstyrelsens krav opfyldt Rådighedsvagt, evt. suppleret med telemedicinsk løsning Radiologi Tilkald Sundhedsstyrelsens krav opfyldt Rådgivning tilgængelig (telefonisk, fra anden afdeling/matrikel) Klinisk biokemi ingen Intern medicin (speciale som ikke er dækket af i.m. tilstedeværelsesvagt) Kilder: Sundhedstyrelsen: Styrket akutberedskab- planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen, 2007 samt Sundhedsstyrelsens specialevejledning for gynækologi og obstetrik, 2008 Med hensyn til afgrænsningen af speciallæger bemærker Sundhedsstyrelsen, at man udover læger, som har bestået speciallægeuddannelsen, kan medregne læger på 5. år af speciallægeuddannelsen Mål for det lægelige vagtberedskab i FAM Det lægelige vagtberedskab i FAM tilrettelægges ud fra følgende overordnede principper/hensyn: Patienten skal snarest muligt efter modtagelsen vurderes af en speciallæge med et relevant speciale i forhold til patientens sygdomsbillede. I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer etableres tilstedeværelsesvagt i de centrale akutspecialer: medicin, organkirurgi og ortopædkirurgi. Lægerne i klinisk basisuddannelse (KBU-lægerne) 3 ansættes i FAM. I forvagtslaget i FAM indgår tillige uddannelsessøgende læger (AP-læger, intro- og hoveduddannelseslæger) fra specialafdelingerne. For at sikre udvikling, kontinuitet og fokus på de vedtagne principper for driften af FAM dækkes en del af speciallægeopgaverne i FAM i dagarbejdstiden af speciallæger, som er ansat i FAM. Den lægelige vagtdækning baseres ikke på læger med overbygningsuddannelse i akutmedicin. Speciallægevagten er tilknyttet specialet og organiseret som en tilstedeværelsesvagt baseret på overlæger, afdelingslæger og læger på 5. år af speciallægeuddannelsen. Kravet om tilstedeværelsesvagt hele døgnet 3 Uddannelsessøgende læger består af følgende kategorier: KBU-læger: læger i klinisk basisuddannelse omfattende 6 mdr. kirurgi og 6 mdr. medicin. Introlæger: læger i introduktion til speciallægeuddannelse, et 1-årigt forløb. (For speciallægeuddannelsen til almen praksis er det et halv-årigt forløb i en almen praksis). AP-læger: læger i speciallægeuddannelsen i almen medicin. Uddannelsen omfatter 6 mdr. i hvert af specialerne: intern medicin, kirurgi, gynækologi/obstetrik, psykiatri og pædiatri og afsluttes med 1½ år i almen praksis. HU-læger: læger i speciallægeuddannelse i øvrige specialer. På Svendborg Sygehus er der aktuelt 15 KBU-læger, fordelt med 8 i medicin og 7 i kirurgi. Af AP-læger er der aktuelt 8 i kirurgi, 8 i medicin og 5 i gynækologi-obstetrik. 16

17 for speciallægerne fra de centrale akutspecialer er en nødvendig forudsætning for, at der kan foretages en speciallægevurdering umiddelbart i forbindelse med indlæggelsen. De nuværende vagter fra bolig i afdelingerne K, O og M skal derfor ændres til tilstedeværelsesvagter. Der bør være enighed mellem sygehusene i Region Syddanmark om at implementering af tilstedeværelsesvagter for speciallæger i hele regionen før ikrafttræden i Svendborg. Det vurderes, at akutspecialerne i Svendborg råder over de nødvendige kompetencer til modtagelse af akutte patienter. Der er derfor ikke aktuelle overvejelser om ansættelse af akutlæger. For at sikre udvikling, kvalitet, kontinuitet og fokus på de vedtagne principper for driften af FAM er der behov for at supplere speciallægedækningen fra de kliniske afdelinger med en gruppe speciallæger, som ansættes i FAM, og som er særligt dedikerede til arbejdsopgaverne her. Ansættelsen kan af hensyn til rekrutteringsmuligheder og vedligeholdelse af specialekompetence ske som en kombinationsansættelse, således at de pågældende samtidig bevarer kontakten til deres kliniske speciale. De nærmere vilkår for ansættelserne afklares nærmere, men vil som udgangspunkt blive baseret på frivillighed. FAM-speciallægernes funktioner: Triage og visitation. FAM-speciallægen er ansvarlig for triage og visitation. Behandlingsansvaret allokeres til et grundspeciale senest ved modtagelsen af patienten. For at undgå ventetid skal speciallægen være umiddelbart tilgængelig i FAM. Styring af flow i udredningsforløbet i FAM-modtagelse. FAM-speciallægen skal som flowmaster sikre fremdrift i udredningen, herunder at der iværksættes de nødvendige diagnostiske procedurer, og at patienten kommer videre i forløbet til observation, indlæggelse i FAM-sengeafsnit eller specialafdelingen, eller eventuelt udskrives. Ansvaret for patienterne i FAM-sengeafsnit. FAM-speciallægen har det overordnede ansvar for patienterne under opholdet i FAM-sengeafsnit. Det behandlingsmæssige ansvar for patienterne påhviler specialet i fællesskab med FAM-personalet FAM-speciallægen skal sikre flow i indlæggelsen, herunder sikre et effektivt udredningsforløb og en udskrivning af høj kvalitet, og at der skabes plads i afsnittet til indkommende patienter. Generelle opgaver for FAM-speciallægerne. Der er en stor supervisionsopgave i forhold til de yngre læger. KBU-lægerne forudsættes som nævnt ansat i FAM, og AP-læger, introlæger og hoveduddannelseslæger vil lægge en del af deres vagtarbejde her. FAM-speciallægerne har ligeledes ansvar for uddannelsen af Falck-reddere og styrmænd. Af andre væsentlige opgaver af generel karakter nævnes: udarbejdelse af standardiserede processtyrede patientforløb og visitationsretningslinjer i samarbejde med de kliniske afdelinger, udbygning og vedligeholdelse af samarbejde med de øvrige afdelinger samt forskning og kvalitetssikring. Mens de ovennævnte funktioner for FAM-speciallægen i dagarbejdstiden forudsættes placeret ved flere speciallæger, vil opgaverne i dele af aftentiden, i nattiden og i dele af weekenden blive samlet på én speciallæge. Udover de nævnte opgaver forventes det, at speciallægerne i FAM overtager behandlingsansvaret for en række ikke-grenspecialiserede patientgrupper. Det er eksempelvis patienter med forgiftninger, uafklarede tilstande, commotio (hjernerystelse), afrusning, simple infektioner, psykiatriske tilstande m.v. For at gøre ansættelse i FAM attraktivt for kvalificerede speciallæger bør stillingerne her sikres en bred portefølje, så de udover de specifikke FAM-opgaver med visitation, triage, flow mv. indeholder kliniske opgaver med 17

18 diagnostik og stuegang. Ved at samle disse opgaver i FAM vil opgaveløsningen kunne effektiviseres betydeligt Tilrettelæggelsen af det lægelige beredskab i FAM Forvagtslaget omfatter et dubleret vagtlag sammensat af KBU-læger, i nødvendigt omfang suppleret med andre yngre læger. Herudover oprettes en kirurgisk og en medicinsk FAM-vagt, bestående af medicinske AP-læger samt læger i hoveduddannelse og introduktionsstillinger. KBU-lægerne er ansat i FAM, mens APlæger og læger i hoveduddannelse og introduktionsstillinger er i specialerne. For at dække arbejdsopgaverne i FAM er der derudover behov for tilstedeværelse af en række læger i eftermiddags- og aftentimerne. Speciallægedækningen af FAM består som nævnt dels af et hold speciallæger ansat direkte under FAM, dels af en speciallægedækning fra de enkelte specialer. Patienten visiteres senest efter ankomst i et specialespor, hvorefter specialet har ansvaret for udredning og behandling, hvad enten denne foregår i FAM eller i specialafdelingen. På hverdage vil der i dagarbejdstiden være brug for 2 faste FAM-speciallæger. En af speciallægerne har forlænget tjeneste til kl. 20. For de vagthavende speciallæger fra de tre store specialafdelinger forudsættes tilstedeværelse i FAM i tidsrummet: kl , hvor der er maksimal belastning i FAM. På de øvrige tidspunkter skal FAM kunne tilkalde en speciallæge fra afdelingen. Hvis afdelingen stiller en substitut, forudsættes umiddelbar adgang til en speciallægevurdering. I weekenden vil FAM have mindre aktivitet i dagtiden, men uændret eller måske en smule større aktivitet i aften/nattiden. Der er derfor behov for uændret aften/nat bemanding, men dagtilstedeværelsen kl kan reduceres. Sent om aftenen og om natten vil arbejdsopgaverne for en FAM-speciallæge, som har ansvaret for visitation og triage, være meget begrænsede, at det ikke vil være rimeligt at afsætte en vagt specielt til disse opgaver. Med hensyn til tidsforbruget til visitations- og triageopgaverne bemærkes, at en stor del af patienterne vil være prævisiterede fra lægevagten inden modtagelsen, eller at visitationen vil i realiteten give sig selv ud fra patientens sygdomsbillede. I disse tilfælde kan visitationen som oftest foretages af visitationssygeplejersken under ansvar af speciallægen i FAM. Det bemærkes samtidig, at antallet af patienter er meget begrænset. I hele perioden indlægges ca. 9 patienter, heraf 5 inden kl. 24. I perioden kl indlægges ca. 4 patienter (jf. tabel 6.2, p. 10 og bilag 2). Det foreslås at ansvaret for visitation og triage i tidsrummet kl placeres ved afd. M og/eller afd. O. Ansvaret for skadestue og traumemodtagelse ligger i forvejen ved afd. O, hvilket taler for en placering af visitations- og triageansvaret her. Afd. M s patienter udgør til gengæld ca. 60 % af samtlige indlagte i tidsrummet kl , mens afd. O s alene udgør ca. 15 %, hvilket taler for at placere ansvaret i afd. M. Der foreslås følgende alternative løsninger vedr. ansvaret for visitation og triage i tidsrummet kl : a. I det omfang vagten ikke kan dækkes af FAM-ansatte speciallæger dækkes den af enten medicinsk afd. M eller ortopædkirurgisk afd. O. b. I det omfang vagten ikke kan dækkes af FAM-ansatte speciallæger dækkes den af medicinsk afd. M og ortopædkirurgisk afd. O i henhold til en nærmere aftalt vagtplan. Figur Fremmødeplan for læger i FAM 18

19 FAM-speciallægevagt 1 speciallæge FAM-ansat speciallæge ( ) Alt. løsninger til dækning af speciallægevagten ( ) 2 speciallæge K-læge O-læge M-læge FAM-ansat speciallæge ( ) Speciallæge eller substitut fra afd. K Speciallæge eller substitut fra afd. 0 Speciallæge eller substitut fra afd. M FAM-forvagt Forvagt a Forvagt b Kirurgisk MAS-vagt Medicinsk MAS-vagt KBU suppleret med intro/ap - tilstedeværelse KBU suppleret med intro/ap - tilstedeværelse AP-læge /intro/hu - tilstedeværelse AP-læge /intro/hu - tilstedeværelse KBU suppleret med intro/ap - tilstedeværelse KBU suppleret med intro/ap - tilstedeværelse Ortopædkirurgisk afd. O Mellemvagt intro/h1 og h3-læger - tilstedeværelse intro/h1 og h3-læger - rådighed fra bolig Speciallægevagt Speciallæger (overlæger, afdelingslæger, h5-læger) - tilstedeværelse Organkirurgisk afd. K Mellemvagt intro/h1 og h2-læger - tilstedeværelse intro/h1 og h2-læger - rådighed fra bolig Speciallægevagt Speciallæger (overlæger, afdelingslæger og h5-læger) - tilstedeværelse Medicinsk afd. M Forvagt AP- og introlæger - tilstedeværelse AP- og introlæger - tilstedeværelse Mellemvagt Speciallægevagt h1- og h2-læger - tilstedeværelse h1- og h2-læger - tilstedeværelse Speciallæger (overlæger, afdelingslæger og h5-læger - excl. kardiologer) - tilstedeværelse Kardiologvagt Speciallæger (ovl., afd.læger, h5-læger) - tilstedeværelse Speciallæger (ovl., afd.læger, h5-læger) - rådighed fra bolig Gynækologisk-obstetrisk afd. D Forvagt Speciallægevagt AP-læger, introlæger og h1-læger Speciallæger (overlæger, afdelingslæger og h5-læger - excl. kardiologer) - tilstedeværelse Anæstesiologisk afd. V Forvagt Tilstedeværelsesvagt: Læger i hoveduddannelse (undertiden afdelingslæger, og i så fald er er speciallægevagten i tilkald) Speciallægevagt Speciallæger (overlæger, afdelingslæger og h5-læger - excl. kardiologer) - tilstedeværelse Øre-, næse- og halsafdelingen Speciallæger tilstedeværelse Speciallæger - beredskabsvagt Radiologisk afdeling Speciallæge (tilstedeværelse) Speciallæge- tilkald (evt. en h4-læge suppl. med speciallæge i beredskabsvagt) 19

20 Normeringsmæssige ændringer på lægeområdet Ved etableringen af FAM sker følgende normeringsmæssige ændringer, jf. tabel nedenfor: KBU-læger: 15 stillinger overføres til FAM, heraf 3 fra afd. O, 4 fra afd. K og 8 stillinger fra Afdeling M. Speciallæger: der normeres 5 overlægestillinger i FAM. Af disse stillinger overføres 2 stillinger fra Afdeling M. De resterende 3 overlægestillinger finansieres af afdelingerne O, K og M i henhold til en konkret vurdering af afdelingernes aflastning fra FAM. Tabel Konsekvenser på lægesiden ved etablering af FAM Afdeling Vagtændring Merudgift årligt 1000 kr. Afd. O Ændring af tilkaldevagt til bunden overlægevagt -985 Nedlæggelse af overlæge beredskab 225 Afd. K Ændring af tilkaldevagt til bunden overlægevagt Nedlæggelse af overlæge beredskab 300 Afd. M Ændring af tilkaldevagt til bunden overlægevagt Nedlæggelse af overlæge beredskab 760 I alt Den årlige merudgift udgør 2,1 mio. kr. på lægesiden ved etablering af FAM. De præcise udgifter til læger som følge af etableringen af FAM, herunder forholdene for yngre læger, vil blive drøftet med de enkelte involverede afdelinger samt lægernes foreninger i løbet af september-oktober. Først når disse drøftelser er gennemført kan der laves en fuldt kvalificeret beregning af udgifterne Plejepersonale i FAM-Svendborg Konkrete anbefalinger til organisering af plejepersonalet i FAM Arbejdsgruppen drift af FAM-Svendborg anbefaler, at der i den konkrete planlægning tages hensyn til: At plejepersonalet er ansat i FAM og som udgangspunkt er fast tilknyttet afdelingen for at sikre at der opbygges en stærk fælles faglig identitet og en fælles kultur. - At FAM ses som en samlet afdeling, hvor personalegruppen primært dækker 2 områder: - Triage/visitation/skadestue/traumemodtagelse/akut modtagelse (FAM-Modtagelse) - Akut sengeafsnit/overvågning (FAM-Sengeafsnit) - At den væsentligste faglige kompetence i forhold til, at kunne yde sygepleje i FAM, er rettet mod den generelle akutte sygepleje. Herudover er der behov for, at der uddannes plejepersonale til forskellige spidskompetencer - At plejegruppen består af både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, svarende til de kompetencer, der kræves i FAM - At der udarbejdes jobbeskrivelser og kompetenceprofiler. Ovennævnte anbefalinger vil fungere som grundlag for den konkrete planlægning af arbejdstilrettelæggelse og vagtstruktur der vil finde sted inden opstart af FAM. Nedenfor beskrives hvilke funktioner og opgaver, der skal tildeles plejeressourcer i FAM: Funktioner og opgaver i relation til ledelse mv. 20

21 Oversygeplejersken fra Ortopædkirurgisk Afdeling varetager det overordnede ledelsesmæssige ansvar for plejepersonalet i FAM sideløbende med ledelsesansvaret for Afdeling O. Opdelingen af FAM i 2 områder; FAM-Modtagelse og FAM-Sengeafsnit indebærer et behov for at opdele plejepersonalet i to primære teams med hver sin afdelingssygeplejerske. De to afdelingssygeplejersker skal arbejde tæt sammen og skal understøtte samarbejde mellem de to teams. Der oprettes en funktion som teamleder, for at styrke ideen om en teamstruktur og motivering af et højtuddannet personale med ansvar for den sygeplejefaglige udvikling i specialerne. I funktionen skal der indgå udarbejdelse af vagtplan for det samlede personale i FAM. Til at forestå kvalitetsarbejdet samt understøtte det sammenhængende, gode patientforløb i FAM ansættes en udviklingssygeplejerske/kvalitetskoordinator. Til varetagelse af den betydelige uddannelsesforpligtigelse i afdelingen oprettes en stilling, som uddannelsesansvarlig/klinisk vejleder for både post- og prægraduate uddannelsesstillinger i FAM. Der vil være behov for tværfaglig uddannelse for både post- og prægraduate, som den uddannelsesansvarlige sygeplejerske vil indgå i et samarbejde om med øvrige faggrupper Funktioner og opgaver i relation til FAM-Modtagelse Generelt vurderes det, at FAM-Modtagelse udelukkende skal bemandes med sygeplejersker, idet hensyn til flow, specialisering, hurtig iværksættelse af behandling mv. kræver en stor selvstændighed i opgaveløsningen. Visitations- og triagefunktion Visitator-triagesygeplejersken skal i et samarbejde med FAM-speciallægen forestå visitation og triage. Funktionen kræver specialuddannede sygeplejersker med spidskompetencer ift. at vurdere den akut indkomne patient efter ADAPT, dvs. score patienten ud fra skadens alvorlighed. Den primære opgave er at få vurderet patienten ift. indplacering i det rette processtyrerede patientforløb. Akut modtagefunktion/traumefunktion De primære opgaver er rettet mod selve modtagelsen, hvilket bl.a. vil indebære: Modtagelse af patient, omlejring til behandlingsleje, initial behandling, kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder overdragelse af patient til evt. indlæggelse. Skadestue/traumefunktion Opgaverne i skadestuefunktionen vil primært omfatte: 2. triagering, udførsel af behandlingsordinationer, dokumentation af sygeplejeopgaver, vejledning af patienter, rekvisition af hjælpemidler, kvalitetssikring i relation til udstyr, kontakt til primær sektor, omsorg for /information til pårørende. Opgaver i relation traumefunktionen følger traumemanualen. Sygeplejersken vil her indgå i et traumeteam med læge og andre samarbejdspartnere. Behandlerfunktion Den nuværende sygeplejebehandlerfunktion udbygges, til at fungere i dag- og aftentimerne. Funktionen bemandes med sygeplejersker med særlige kompetencer, som derved kan udfører mindre, ukomplicerede behandlinger. Det indebærer bl.a. henvisning til røntgen, behandlingstiltag, vejledning og diktering. 21

22 Opgaver og funktioner i relation til FAM-sengeafsnit Til varetagelse af plejeopgaven i sengeafsnittet er der behov for både sygeplejersker og assistenter. Opgaverne retter sig mod varetagelse af pleje i relation til de indlagte patienter i de 20 akutsenge og 9 vurderingssenge. Patienter indlagt i vurderingssengene er patienter, som kræver akut øget observation eller øget behandlingsniveau i en kortere periode Koordinatorfunktion Koordinatorfunktionen skal tilknyttes både FAM- Modtageenhed og FAM- sengeenhed. Koordinatorfunktionen varetager koordination internt i FAM dvs. mellem modtageenheden og sengeenheden samt i relation til sygehusets øvrige afdelinger. Koordinatorens væsentligste opgaver bliver at sikre et samlet overblik over patientforløb, de samlede personaleressourcer i FAM samt ledig sengekapacitet i henholdsvis FAM og de øvrige sengeafsnit på sygehuset. Funktionen indgår i det patientrettede arbejde i et vist omfang og er indregnet i fremmødet Kompetencer Det vurderes, at den væsentligste faglige kompetence i forhold til at kunne yde sygepleje i FAM, er rettet mod den generelle akutte sygepleje. Herudover er der behov for, at der uddannes plejepersonale til forskellige spidskompetencer, f.eks. traumemodtagelse, behandlersygeplejerske, hjertestop, akut medicinske tilstande mv. Yderligere kan personalet tilknyttes forskellige ressourcegrupper på tværs af de 2 teams indenfor de forskellige specialer. Kompetencerne skal beskrives nærmere, og der skal udarbejdes kompetenceprofiler. Dette arbejde igangsættes januar Beregning af normeringsbehov i FAM Normeringsbehovet i FAM-Modtagelse er opgjort på baggrund af de fremmødeplaner, der er lagt med udgangspunkt i Simuleringsmodellen Flexim, beskrevet i et tidligere afsnit. Fremmøderne er fordelt på 4- timers intervaller. Der kræves følgende minimumsbemanding over døgnet for sygeplejersker knyttet til triage, behandlerpladser og skadestue: Arbejdstilrettelæggelse i FAM - samarbejde på tværs Det anbefales, at FAM ses som én samlet afdeling, hvor plejepersonalet deles op i to primære teams, som beskrevet ovenfor. Alle medarbejdere oplæres i kernekompetencer inden for den akutte sygepleje, så personalet kan hjælpe hinanden, hvorved fleksibilitet kan opretholdes. Det skal sikres høj udnyttelse af personaleressourcerne, bl.a. ved at den enkelte medarbejder har mulighed for at medvirke i hele FAMområdet. Tabel Fremmødeplan for sygeplejersker i FAM-modtagelse opgjort i 4-timers intervaller, jf. Simuleringsmodel. Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Tidspunkt (Triage) (Modtagepl.) (Skadestue) Kilde. Simuleringsmodel. Fremmødeplanen viser eksempelvis, at der i tidsrummet mellem kl. 12 og 16, hvor patientflowet er størst, er behov for 11 sygeplejersker i tilstedeværelse i FAM-Modtagelsen fordelt med 2 i visitations-triagefunktionen, 5 i modtagefunktionen og 4 i skadestuen. 22

23 Bemandingsbehovet i FAM-Modtagelsen er opgjort med udgangspunkt i ovenstående modelberegning for normeringsbehovet over døgnet justeret ift. spidsbelastningssituationer, forstået som et øget patientindtag på 15 % samt udnyttelsesgraden af personaleressourcerne i vagterne. I forslag til bemanding af sengeafsnittet i FAM er der taget udgangspunkt i den nuværende bemanding af AMA i Odense, som er 1,55. Det vurderes, at plejepersonalet i den nye FAM vil blive aflastet med nogle opgaver, idet udredningen vil være sket i FAM-Modtagelse inden overdragelse til sengeafsnittet. I en første vurdering af bemandingsbehovet er der desuden taget hensyn til, at plejepersonalet i et vist omfang kan udnyttes flexibelt over døgnet, dvs. flyttes mellem de forskellige områder i FAM ift. patientpresset Samlet normeringsbehov til plejepersonale i FAM Et samlet forslag til bemanding af FAM fremgår af tabel Tabel Bemandingsbehov i FAM og årlig lønudgift kr. Funktion Plejepersonale a lønudg. Årlig lønudg. bruttonorm kr 1000 kr Ledelse mv. 5, FAM-Modtagelse 40, FAM-Sengeafsnit I alt 90, Note. Bruttonormering er inkl. 26,6 % fravær og konvertible tillæg 26 %. I udgangspunktet er der behov for en plejebemanding i FAM på knap 91 fuldtidsstillinger, svarende til en gennemsnitligt årlig udgift på knap 35 mio. kr. De præcise udgifter til plejepersonale som følge af etableringen af FAM vil blive drøftet med de enkelte involverede afdelinger samt plejepersonalets foreninger i løbet af september-oktober. Først når disse drøftelser er gennemført kan der laves en fuldt kvalificeret beregning af udgifterne Sekretærer i FAM I FAM etableres et sekretariat for afdelingsledelsen, økonomifunktion mv. og en lægesekretærfunktion bestående af en ledende lægesekretær, en stedfortræder og derudover ca. 23 lægesekretærer. Det vurderes at der vil være behov for funktionsansvarlige lægesekretærer indenfor områderne FAM- Modtagelse, visitatorfunktionen og FAM-sengeafsnit. De nærmere afgrænsninger er ikke drøftet. Derudover bliver der behov for dedikerede stillinger indenfor bl.a. kvalitet/udvikling (instrukser mv.), vagtplanlægning og forløbskoordination. Det kan overvejes om vagtplanlægning og forløbskoordination er en integreret del af sekretærfunktionerne, eller dedikerede stillinger. Ligeledes må det forventes at der naturligt kan komme andre nye funktionsområder, fx akkreditering. Der skal være døgndækning i FAM med sweeperfunktion. Det betyder, at lægesekretærerne i FAM skriver for øvrige afdelinger i huset aften og nat, samt weekend efter konkret aftale. Skadestue/-modtagelse skriver i dag alle hverdage for Afdeling K og D efter kl. 17 og for Afdeling M efter kl. 23. For Afdeling G og E sker det meget få gange. I weekenden og på helligdage skriver sekretærerne i skadestue/modtagelse al akut aktivitet for samtlige afdelinger bortset fra afd. M (optagelsesjournal, akutte operationer, akutte tilsyn, overflytninger m.m.). 23

24 Skrivning af primærjournal er en væsentlig opgave for lægesekretærerne. Det forventes, at størstedelen af de patienter, der indlægges igennem FAM, får skrevet journal i EPJ og registreres i PAS, samlet journaler. Det vurderes, at bruttotidsforbruget per journal er 1,0 timer for medicinske journaler (Afd. M, G) og 0,5 timer for kirurgiske journaler (Afd. O, K, E, D), hvorved normeringsbehovet er 5,3 fuldtidslægesekretærer For de patienter, der indlægges i FAM-sengeafsnit, skal der skrives journal og færdigregistrering (epikrise, overførselspapirer eller udskrivningspapirer mv.). Bruttonormeringen per seng (dvs.inkl. skrivning af primærjournal, fraværsdækning, konv. tillæg mv.) varierer meget mellem afdelingerne. Der er i det følgende beregnet med en norm per seng på 0,1. Dette svarer til 2,5 lægesekretærer ved 25 senge (20 almindelige senge og 9 observationssenge med en 90 pct. belægning). Visitatorfunktionen betyder at der skal være en lægesekretær til stede 24 timer i døgnet året rundt. Dette fordrer 5,8 normeringer. Der er endnu ikke udarbejdet en konkret vagtplan. Det samlede bruttenormeringsbehov til varetagelse af sekretæropgaver i FAM Svendborg er beregnet til 22,8, jf. nedenstående tabel. Tabel : Bruttonormeringsbehov og årlig lønudgift for sekretærer i FAM-Svendborg kr. Funktion Bruttonormering a lønudgift kr. Årlig lønudgift kr. Led. Lægesekretær 1, Andre dedikerede stillinger udenfor alm. normering 3, Modtagelse/skadesfunktion (skadesjournaler mv.) 5, Primærjournal for patienter 5, FAM-sengeafsnit journalføring, registrering 2, Visitatorfunktion 5, I alt 22, Den årlige udgift til sekretærer i FAM udgør 8,5 mio. kr. Det skal dog anføres, at de præcise udgifter til sekretærer som følge af etableringen af FAM vil blive drøftet med de enkelte involverede afdelinger samt sekretærernes foreninger i løbet af september-oktober. Først når disse drøftelser er gennemført, kan der laves en fuldt kvalificeret beregning af udgifterne Personaleproces De personalemæssige ændringer i forbindelse med etableringen af FAM er omfattet af Region Syddanmarks garantier i forbindelse med strukturændringer på sundheds- og psykiatriområdet. Der er således garanti for, at ingen medarbejder afskediges som konsekvens af den ændrede organisation, samt at den nuværende løn opretholdes, selv om eventuel funktionsbegrundet løn ikke kan henføres til den nye stilling. Særydelser, som er givet på baggrund af vagter og ubekvemme arbejdstider, er ikke omfattet af garantien. Følgende personalegrupper vil være omfattet af ændringer: Plejepersonalet i AMA, afd. M overføres som helhed til FAM. Plejepersonalet i Skadestue/modtagelse, afd. O overføres som helhed til FAM Med overførslen af sengepladser fra specialafdelingerne til FAM-sengeafsnit vil et antal plejestillinger skulle overføres fra specialafdelingerne til FAM. 24

25 Et antal sekretærstillinger overføres fra specialafdelingerne til FAM. 2 overlægestillinger skal overføres fra medicinsk afd. M til FAM, og der skal findes finansiering til yderligere 3 overlægestillinger ved afd. K, O og M.. Såvel plejepersonale som læger kan blive omfattet af ændrede vagtforhold. Personaleprocessen påbegyndes med en orientering på møde i LMU, efterfulgt af møder med tillidsmændene (evt. de faglige organisationer). Det personale, som er tilknyttet funktioner, der overflyttes til FAM, følger deres funktioner, og ansættes i FAM. Hvis overflytningen indebærer væsentlige stillingsændringer og ikke kan ske ved individuelle aftaler, vil ændringerne i ansættelsesforholdet blive meddelt med det varsel, der gælder for den enkelte medarbejder. For så vidt angår plejepersonale i afdelinger, som skal overføre sengepladser til FAM, samt sekretærer og læger forudsættes det, at overflytningerne til FAM i videst muligt omfang sker ved frivillige aftaler efter afdelingsledelsens samtaler med den enkelte medarbejder. Hvis ikke ændringerne kan gennemføres af frivillighedens vej, vil ændringerne i ansættelsesforholdet blive meddelt med det varsel, der gælder for den enkelte medarbejder. Personaleprocessens varighed afhænger af, hvorvidt ændringerne i ansættelsesforhold kan gennemføres ved frivillighed, samt for den enkelte medarbejder af omfanget af ændringer i stillingsindholdet. Nedenfor skitseres et forløb, som tager udgangspunkt i den mest omfattende personaleproces. Uge 1-2 Uge 3 Uge 4 Uge 5-7 Uge 8 Uge 9-10 Uge Uge HR gennemgår p-sager, udarbejder procesplan, mødes med afdelingsledelsen mv. Møde i LMU: Orientering om ændringer. Møde med de faglige organisationer/tr Personalemøder 1. samtale med medarbejderne: Hvem ønsker at arbejde hvor? (FAM eller hidtidig afdeling) Møde i LMU: Kriterier for kvalifikationsvurdering, hvis ikke disse er fastlagt i uge 3 det afhænger meget af de konkrete forhold. Ledelsen foretager en fordeling af medarbejdere. HR udarbejder evt. høringsskrivelser 2. samtale: De udvalgte overrækkes evt. høringsskrivelser af ledelsen Høringsfrist Herefter en varslingsperiode, som kan have en varighed op til 6 måneder. 25

26 12. Finansiering Det er forudsat, at FAM s løbende driftsudgifter finansieres inden for den samlede økonomiske ramme for OUH Svendborg Sygehus. Normeringer og økonomi følger således de funktioner/opgaver, som overføres fra specialafdelingerne til FAM. Der vil imidlertid være merudgifter til visse funktioner i FAM, eksempelvis til oprettelsen af speciallægernes tilstedeværelsesvagter. Til finansiering af disse merudgifter peges på effektiviseringspotentialet i det mindre sengeforbrug som følge af en tidligere og mere effektiv udredning af patienterne. Med udgangspunkt i de normeringsmæssige ændringer for så vidt angår læger, plejepersonale og sekretærer beskrives finansieringen af driftsudgifterne i det følgende. Antallet at akutte indlæggelser, der skal varetages af Svendborg Sygehus vil være uændret efter ibrugtagningen af FAM, men antallet af sengedage forventes at falde. Det forventes derfor, at udgifterne til øvrig drift i de kliniske afdelinger vil udvise en faldende tendens. Konsekvenserne for øvrigt personale, herunder radiografer, bioanalytiker og serviceassistenter/portører beskrives i en efterfølgende proces, som nævnt tidligere i notatet Læger Konsekvenserne for lægepersonalet ved at oprette FAM er vist i tabel og nedenfor: Tabel Overførsel af stillinger og finansiering ifm. oprettelse af 5 overlægestillinger i FAM Normeringer overlæger KBU-læger FAM 5,0 15,0 afd. M -2,0-8,0 afd. O -3,0 afd. K -4,0 afd. M, K og O -3,0 Normeringsændringer i alt 0 0 Der oprettes 5 overlægestillinger i FAM, som finansieres dels ved en overførsel af stillinger, dels ved finansiering fra afdelingerne M, K og O efter en konkret vurdering. Tabel Merudgifter ved etablering af tilstedeværelsesvagt for overlæger Afdeling Vagtændring Merudgift årligt 1000 kr. Afd. O Ændring af tilkaldevagt til bunden overlægevagt -985 Nedlæggelse af overlæge beredskab 225 Afd. K Ændring af tilkaldevagt til bunden overlægevagt Nedlæggelse af overlæge beredskab 300 Afd. M Ændring af tilkaldevagt til bunden overlægevagt Nedlæggelse af overlæge beredskab 760 I alt Etableringen af tilstedeværelsesvagter for overlægerne til erstatning af tilkaldevagter vil medføre medudgifter på 2,1 mio. kr. årligt. 26

27 12.2. Plejepersonale Normeringerne i FAM finansieres ved overflytning af de samlede normeringer i afsnittene AMA, afd. M og Skadestue/modtagelse, afd. O. Hertil kommer en finansiering fra afdelingerne beregnet på grundlag af den aflastning FAM-sengeafsnit forventes at give i forhold til afdelingernes sengeafsnit. Der er redegjort for beregning af sengeaflastningen i bilag 5. I tabel på næste side fremgår bemandingsbehovet i FAM samt finansieringen heraf ved overførsel af normeringer fra specialafdelingerne. Tabel Bemandingsbehov for plejestillinger i FAM samt finansiering af stillingerne. FAM Finansiering af stillinger bruttonormering AMA Skadestue Afd. M Afd. O Afd. K Afsnit DE Afd. G 14 senge /modtagel (andel 4 4 senge 7 senge O senge O senge se afd. O senge) Balance +=overskud -=underskud Ledelse FAM 5,5-2,0-2,5-1,0 FAM-modtagelse 40,1-28,5-11,6 FAM-sengeafsnit 45,0-27,1-3,4-7,1-12,6-0,1-5,3 Normeringer 90,6-29,1-31,0-3,4-7,1-12,6-0,1 - -7,3 Lønudgift 1000 kr. Ledelse FAM FAM-modtagelse FAM-sengeafsnit Lønudgift i alt Note. Specialafdelingerne overfører stillinger og økonomi, svarende til 1,55 bruttonorm/seng à kr. Der er et udgiftsbehov til plejepersonale på 34,944 mio. kr. til finansiering af 91 plejestillinger. Specialafdelingerne bidrager med mio. kr. ved indflytning af plejepersonale til 83 stillinger til 29 senge. Samlet set mangler der finansiering 7,3 stillinger, svarende til 2,811 mio. kr Sekretærer Der oprettes i alt 22,8 sekretærstillinger i FAM. Stillingerne overføres fra specialafdelingerne i henhold til en beregning med udgangspunkt i normtal. Tabel Overførsel af lægesekretærstillinger fra specialafdelingerne til FAM FAM afd. M afd. O afd. K afd. D afd. G afd. E Balance +=overskud -=underskud ledende lægesekretær 1,0-0,5-0,5 0,0 andre stillinger (bruttonorm) 21,8-7,9-9,6-4,1-0,1-0,1 0 0,0 I alt normeringer 22,8-8,4-10,1-4,1-0,1-0,1 0 0 I alt 1000 kr Note. Specialafdelingerne overfører stillinger og økonomi, svarende til 0,1/seng à kr. Der er et udgiftsbehov til sekretærpersonale på 8,521 mio. kr. til finansiering af 22,8 sekretærer. De bidragende specialafdelinger overfører normeringer og økonomi, svarende hertil Effektiviseringspotentiale ved etableringen af FAM Efter ibrugtagningen af FAM vil størstedelen af de akutte patienter blive modtaget i en ny fysik med bedre logistik, og med en ændret arbejdstilrettelæggelse, som bl.a. indebærer en tidlig speciallægevurdering, standardiserede processtyrede patientforløb og en mere effektiv overdragelse af patienten til specialafdeling mv. På denne baggrund forventes en række afledte konsekvenser i forhold til behovet for sengekapacitet 27

28 afkortning af det initiale udredningsforløb færre indlæggelser effekt i specialafdelingerne Afkortning af det initiale udredningsforløb Det initiale udredningsforløb vil blive afkortet med etableringen af FAM. Det er en grundlæggende præmis for dimensioneringen af FAM, at varigheden af det initiale udredningsforløb maksimalt må være 4 timer, hvilket understøttes ved at sætte speciallæger i front. Afkortningen af udredningsforløbet vil samtidig betyde et kortere indlæggelsesforløb for patienten. Nogle patienter vil kunne sendes hjem en dag tidligere. For andre patienter vil den kortere udredning ikke få konsekvenser, da det antages, at patienter ikke udskrives aften/nat. I det følgende gøres den forudsætning, at udredningsforløbet kan forkortes med gennemsnitligt 6 timer pr. patient, svarende til 0,25 sengedag. Færre indlæggelser Men en tidlig speciallægevurdering vil en del af de akutte patienter fremover vil kunne vendes i døren ved at de afsluttes eller konverteres til ambulante forløb. Samtidig betyder observationspladserne i FAM, at en del patienter, der i dag indlægges til observation, fremover sendes hjem uden indlæggelse efter observation i FAM. Det vurderes, at der både på det medicinske og det kirurgiske område er et potentiale for at vende patienter i døren. Effekt i specialafdelingerne Etableringen af MAS vil i væsentligt omfang fjerne det akutte udredningsarbejde fra specialafdelingerne. Det forventes at give specialafdelingerne mere forudsigelighed og ro i arbejdet og dermed en mere effektiv drift. Specifikke funktioner Til medfinansiering af specifikke funktioner vedr. etablering klinisk sygeplejelærer, udviklingssygeplejerske mv. i MAS bidrager alle specialafdelinger med en andel, svarende til størrelsen af effektiviseringspotentialet. Tabel Effektivisering ved afkortning af udredningsforløb mv. Afdeling Akutte indlæggelser 2009 Heraf sus-forbi patienter Indlæggelse Effektivisering: gennem FAMmodtagelse 0,25 antal sengedag pr. forløb Effektivisering v. 90 % belægning antal senge Vend i døren 1 sengeplads Effektivisering i alt senge Lønomkostninger pr. sengeplads Provenue af sengereduktioner 1000 kr Overførsel Samlet vedr. effektivispecifikke seringsfunktioner provenue i afsnit (kr) (1000 kr.) Afd. M ,1 0,5 5, Afd. K ,5 0,3 2, Afd. O ,4 0,2 1, Afd. D ,1 0,0 0, Afd. G ,2 0,0 0, Afd. E ,1 0,0 0, Total ,3 1,0 10, ) De økonomiske konsekvenser af effektiviseringen er beregnet på grundlag af 1,55 plejenormering a kr. pr. sengeplads. 2) Overførsel vedr. specifikke funktioner i sengeafsnit: bidrag til finansiering af klinisk sygeplejelærer, udviklingssygeplejerske mv. Det fremgår af tabel , at effektiviseringspotentialet ved afkortning af den initiale udredning med gennemsnitligt 6 timer udgør 9 senge og ca. 1 sengeplads som følge af en reduktion i antallet af indlæggelser, i alt en sengereduktion på 10 senge. Med en gennemsnitlig lønudgift på kr., svarende til udgiften ved en plejenormering pr. seng på 1,55 udgør det samlede effektiviseringsprovenue mio. kr. Hertil lægges finansiering af specifikke funktioner vedr. klinisk sygeplejelærer, udviklingssygeplejerske mv. på 0,4 mio. kr. 28

29 12.5 Samlet oversigt over de økonomiske konsekvenser for de enkelte afdelinger Tabel viser en samlet oversigt over de økonomiske konsekvenser af normeringsændringerne for de enkelte afdelinger, beregnet på grundlag af de foreløbige normeringsberegninger. I perioden september/- oktober 2010 vil normeringsberegningerne som nævnt blive vurderet yderligere i en dialog med de kliniske afdelinger og tillidsmændene/personale-organisationerne. Tabel Økonomiske konsekvenser ved etablering af FAM samt finansiering fra specialafdelingerne kr. Afd. M Afd. O Afd. K Fælles M, K, O Afd. D Afd. G Afd. E Læger 5 overlægestillinger FAM Overførsel 2 still. Fra afd. M Yderligere finansiering 3 stillinger Indførelse af tilstedeværelsesvagt Plejepersonale Ledelse FAM-modtagelse FAM-sengeafsnit Sekretærer Effektivisering I alt

30 BILAG Bilag 1. Antal akutte indlæggelser pr. dag. 2009, fordelt på indlæggelsestidspunkt og afdeling Ortopædkirurgisk afd. O Middel 1,1 1,3 1,2 0,9 0,5 0,2 Standafv 1,0 1,2 1,0 0,8 0,8 0,4 Fraktil 0, Fraktil 0, Median Fraktil 0, Fraktil 0, Organkirurgisk afd. K Middel 1,9 2,7 1,9 1,3 0,6 0,6 Standafv 1,4 1,8 1,4 1,1 0,8 0,8 Fraktil 0, Fraktil 0, Median Fraktil 0, Fraktil 0, Medicinsk afd. M Middel 5,5 8,5 5,0 3,2 1,8 1,0 Standafv 2,8 4,0 2,3 1,7 1,3 1,0 Fraktil 0, Fraktil 0, Median Fraktil 0, Fraktil 0, Gynækologisk-obstetrisk afd. D (excl obstetrik og neonatale indl) Middel 0,6 0,8 0,3 0,2 0,1 0,2 Standafv 0,7 0,8 0,5 0,4 0,3 0,4 Fraktil 0, Fraktil 0, Median Fraktil 0, Fraktil 0,

31 Bilag 2. Skadestue og modtagelse i 2009: tilsyn fra afdelingerne og indlæggelser fra modtagelsen. Skadestue og modtagelse: tilsyn og indlæggelser i 2009 Tilsyn Indlæggelser fra skadestue/modtagelse hele døgnet hele døgnet Afd. M Afd. K Afd. O Afd. D Afd. G Afd. E Total Skadestue og modtagelse: tilsyn u/indlæggelse og indlæggelser i 2009 Tilsyn uden indlæggelse Indlæggelser fra skadestue/modtagelse Afd hele døgnet hele døgnet Afd. M Afd. K Afd. O Afd. D Afd. G Afd. E Total Skadestue og modtagelse: tilsyn u/indlæggelse og indlæggelser, i gennemsnit pr. dag i 2009 Tilsyn uden indlæggelse Indlæggelser fra skadestue/modtagelse Afd hele døgnet hele døgnet Afd. M 1,0 2,7 2,3 6,0 0,9 2,2 1,8 4,9 Afd. K 0,4 2,7 1,3 4,4 0,8 4,3 2,0 7,1 Afd. O 3,8 25,3 18,3 47,4 0,5 2,1 1,5 4,0 Afd. D 0,0 1,5 0,4 2,0 0,0 0,4 0,2 0,7 Afd. G ,0 0,0 0,0 0,1 Afd. E 0,0 0,1 0,1 0,2 0,0 0,1 0,1 0,2 Total 5,2 32,3 22,3 59,8 2,2 9,2 5,6 17,0 31

32 Bilag 3 fordeling af patientforløb Afdeling O Sus-forbi (obstetrik, kardiologi, indlæggelse fra amb mv.) Afd. G - Sus-forbi (obstetrik, kardiologi, indlæggelse fra amb mv.) - Multitraume 120 Multitraume - Forløb Hoftebrud ca. 450, øvrige brud, sår og Forløb Multimorbiditet gangræn Forløb Håndledbrud og fingerbrud Forløb 2 35 Fald i funktionsniveau Forløb Alle brud til akut behandling med klar plan Forløb 3 20 Infektionssygdom efter initial undersøgelse Forløb 4 50 Næseblod, alkohol, uklart om Forløb 4 10 Dehydratio hovedtraume, hjernerystelse Forløb 5 - Enklete forløb for alloplastik går til O2 Forløb 5 10 Infektionssygdom, delir Afdeling K Sus-forbi (obstetrik, kardiologi, indlæggelse fra amb mv.) Afd. E - Sus-forbi (obstetrik, kardiologi, indlæggelse fra amb mv.) 250 Multitraume - Multitraume - Forløb Alle diagnoser Forløb 1 - Forløb hernier, cholecystolithiasis og eksempelvis Forløb 2 - urinretention Forløb "Kendte" patienter med adhærencer, obs. Forløb 3 - appendicit Forløb Akut abdomen Forløb 4 10 Hvepsestik Forløb Åben indlæggelse Forløb 5 60 Øvrige øre-, næse og halapatienter Afd. M Sus-forbi (obstetrik, kardiologi, indlæggelse fra amb mv.) Telekardiologi/lægeambulance, subakutte, indlæggelser fra ambulatorier og overflyttere fra andre afdelinger Afd. D Sus-forbi (obstetrik, kardiologi, indlæggelse fra amb mv.) Obstetrik, neonatal Multitraume - Multitraume Forløb Type 2-diabetes og opblussen i KOL, Forløb 1 - apopleksi Forløb Anæmi, DVT, udredning af vægttab, rygpatienter Forløb 2 - Abdominalia acuta, blødning i tidlig graviditet Forløb DVT Forløb Underlivsbetændelse, graviditet uden for livmoderen Forløb Allergisk reaktion, hypoblykæmi, Forløb 4 - røgforgiftning Forløb AKS, aryrmi/lungeemboli, lungecancer Forløb

33 Bilag 4. Simulationsberegning for antal patienter, der ankommer til FAM pr. time, samt antallet af patienter, der opholder sig i FAM pr. time med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal pr. døgn + 15 %. Jf. afsnit 9.2, p Antal patienter i MAS per påbegyndt time Antal patienter der ankommer til MAS i løbet af en time

34 Bilag 5. Aflastning af sengeafdelinger ved etableringen af MAS Aflastningen af sengeafdelinerne fra MAS-sengeafsnit er beregnet således. 1. Beregningsgrundlag: akutte indlæggelser i Antallet af forløb til MAS-sengeafsnit er fordelt på visitationskriterierne: 3. Aflastningen er beregnet i timer og omregnet til døgn under følgende forudsætninger: patienter < 48 timers indlæggelse konkret antal timer indlagt + 4 timer patienter aften/nat: ½ døgn patienter til operation: ½ døgn 4. Det totale antal sengedage er omregnet til sengepladser ved 80 % belægning Afd. M Afd. G Afd. K Afd. O Afd. D Afd. E Forløb < 48 timer, alle < 48 timer, operation < 48 timer, ikke operation >= 48 timer, alle aften/nat >= 48 timer, ikke operation - aften nat >= 48 timer, operation alle Norm for < 48 timer, andel af sengedag 1,08 1,21 1,04 1,03 0,84 0,76 tid i FAM operation, andel af sengedag 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 1 = 24 timer >48 timer, aften/nat, andel sengedag 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 Sengedage < 48 timer, alle pr. år < 48 timer, operation < 48 timer, ikke operation >= 48 timer, alle aften/nat >= 48 timer, ikke operation - aften nat >= 48 timer, operation alle Sengedage i alt Antal senge Specialafdelingerne overfører de gennemsnitlige normeringer i forhold til aflastningen. På baggrund af normeringen i AMA, Odense fastsættes den gennemsnitlige normering til 1,55 plejestilling. Aflastningen summerer op til 25 sengepladser. De resterende 4 pladser op til de 29 pladser, der normeres i FAM-sengeafsnit, finansieres forholdsmæssigt mellem afdelingerne, således at der bliver balance mellem normeringstilførslen til FAM-sengeafsnit og normeringsreduktionen i specialafdelingerne. 34