Kultur til bredbånd. Kulturministeriets bidrag til Danmark som verdens bedste IT-nation
|
|
- Ida Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kultur til bredbånd Kulturministeriets bidrag til Danmark som verdens bedste IT-nation
2 Forord Regeringens målsætning om, at Danmark skal være verdens bedste IT-nation opfyldes bedst, hvis kulturen får rigeligt med plads på bredbånd, computer- og tv-skærm. Kulturen kan bidrage med indhold. De danske kulturinstitutioner rummer et skatkammer af viden og vidensbyrd om vores kunst- og kulturarv, vores politiske og økonomiske historie, den danske filmskat, danskernes slægtshistorie. Samlingerne på vores arkiver, biblioteker og museer er uudtømmelige og kan danne fundamentet for udviklingen af unikt digitalt indhold ikke bare til Danmark som verdens bedste IT-nation men også til Danmark som vækstcenter for kultur, undervisning og forskning. Vi er godt på vej. Kulturinstitutionerne har gennem de senere år eksperimenteret med nye formidlings- og anvendelsesformer ved hjælp af den digitale teknologi. Mange af eksemplerne er banebrydende også med international målestok: landsdækkende digitalt bibliotek via bibliotek.dk, århundredets kunsthistorie via detvirtuellekunstmuseum.dk og målrettet formidling til forskere og studerende via deflink.dk. Regeringen vil desuden sikre, at Danmarks Nationalleksikons enestående kultur- og vidensdatabase bevares, udbygges og stilles til rådighed for borgerne i digital form. Men vi skal meget gerne videre. Det vi har set hidtil, er kun et fingerpeg om de muligheder, vi har for at skabe og formidle indhold på nettet. Samtidig har vi som nation et ansvar for at udnytte informationsteknologien til at styrke og rationalisere bevaringsindsatsen i forhold til landets kunst- og kulturhistoriske samlinger. Folketingets Kulturudvalg har i april afholdt et seminar om bevaring af kulturarven. Seminaret viste, at der er behov for en langsigtet og tværgående indsats, hvis vi fortsat vil have rige muligheder for oplevelser og historiske studier i vores arkiver, biblioteker og museer. Danmark som verdens bedste IT-nation handler ikke kun om isenkram, men også om menneskelig udfoldelse og udvikling. Det handler om, at Danmark skal være et vækstområde, hvor vi afprøver nye veje i videns- og informationssamfundet et samfund, der både fokuserer på udviklingen af vores demokrati, undervisning og kultur og på forskning, produktion og produktudvikling. Danmark som verden bedste IT-nation er et samfund i rivende kulturel udvikling. Med denne IT-handlingsplan opstilles et idékatalog over initiativer på kulturområdet, som vil kunne medvirke til at fremme denne udvikling. Initiativerne vil indgå i regeringens almindelige udgiftspolitiske prioritering i forbindelse med udarbejdelsen af de kommende års finanslove. Elsebeth Gerner Nielsen
3 Indhold 1. Målsætninger Digitalisering af kulturarven Digitalisering af public service stationerne Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Udbygning af Kulturnet Danmark som portal for kulturen på Internettet Bevaring af den elektroniske kulturarv Støtte til produktion af multimedier og digital kunst Rammebetingelser for digital indholdsproduktion... 11
4 1. Målsætninger Visionen om Danmark som verdens bedste IT-nation indebærer en målsætning om, at alle anvender informationsteknologien i dagligdagen. Dette forudsætter, at borgerne råder over relevant kompetence og udstyr, og det forudsætter, at informationsteknologien giver adgang til attraktive tjenester, informationer og oplevelser. Det er indholdet, der skal skabe den brede interesse for at benytte de nye digitale muligheder. Et attraktivt indhold er nødvendigt, hvis der skal kunne skabes en bred efterspørgsel efter adgang til den digitale verden gennem morgendagens bredbåndstjenester. Kulturområdet kan allerede i dag levere væsentlige bidrag til et sådant indhold. Kultur kan skabe veje og spor i den digitale verden, der giver den enkelte borger en større forståelse for sit samfund og en følelse af at høre til. Men kultur kan også være motor for udbredelsen af bredbåndet. Kultur kan både give konkurrencefordele og identitet og derved bærer kulturområdets overgang til IT et enormt potentiale i sig. Kulturministeriet lægger op til en handlingsplan for en intensiveret digitaliseringsindsats, som kan give et vægtigt bidrag til regeringens IT-politik og samtidig opfylde en række vigtige kulturpolitiske målsætninger. Handlingsplanen sigter mod over en årrække at realisere bl.a. følgende visioner: At give befolkningen adgang til et omfattende udbud af kulturelt kvalitetsindhold på Internettet og i kommende bredbåndstjenester. Dette vil være et vigtigt bidrag til regeringens IT-politik, men det er samtidig en vigtig kulturpolitisk målsætning. Det er nødvendigt med en målrettet indsats for at styrke dansk kulturproduktion på de områder (især film, musik og tv) hvor den internationale medieindustri ellers er dominerende. Dette gælder også på Internettet. De offentlige kulturinstitutioner kan som nævnt give et væsentligt bidrag til opfyldelse af denne målsætning. Digitalisering af institutionernes samlinger og formidling over Internettet vil gøre det muligt at gøre kulturarven tilgængelig for brede målgrupper i hele Danmark. At styrke indsatsen for formidling, bevaring og sikring af samlingerne i arkiver, biblioteker og museer gennem digitalisering og formidling af meget benyttede eller sårbare originalmaterialer. Som en del af denne målsætning skal der formuleres en politik for bevaring af den digitale kulturarv. Digitalisering af meget benyttede materialer og kataloger skal endvidere resultere i en forbedret og mere rationel betjening af brugerne.
5 At styrke grundlaget for forskningen. Dette kan ske gennem videreudvikling af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek og gennem digitalisering af materialer, som har særlig forskningsrelevans. At styrke kulturerhvervenes muligheder for at producere digitalt indhold. Digitaliseret kultur og kulturarv repræsenterer en kommerciel ressource og kan give Danmark konkurrencefordele. Derfor skal der i den gennemførelsen af handlingsplanen indgå overvejelser om mulighederne for offentligt-private samarbejder. At opnå en væsentlig forbedret betjening af blinde og svagtseende ved at give adgang fra hjemme-pc til lydbøger og andre materialer. nger Gennem digitalisering kan vi bidrage til at løse en række af de kolossale problemer med bevaring af kulturarven. Det originalmateriale, som ikke lader sig bevare, kan overleve ved at blive lagret i digital form. Det gælder for eksempel papirmaterialer, der trues af nedbrydning på grund af kemiske processer eller megen brug. Desuden betyder digitaliseringen en kolossal forbedring af formidlingsmulighederne. Man kommer til at kunne sidde i Thy og læse de islandske håndskrifter. Demokratiseringen af kulturen vil aldrig få bedre vilkår. Digitaliseret kultur og kulturarv repræsenterer en kommerciel ressource og kan give Danmark konkurrencefordele. Derfor skal der i gennemførelsen af handlingsplanen indgå overvejelser om mulighederne for offentligt-private samarbejder. Handlingsplanen bygger videre på den indsats for en digitalisering af kulturen, som Kulturministeriet gennem de senere år har arbejdet for, hvor der er gennemført en række digitaliseringsprojekter, som illustrerer mulighederne. 2. Digitalisering af kulturarven Samlingerne på museer, biblioteker og arkiver udgør et skatkammer af viden og vidnesbyrd om den danske kulturarv, som er velegnede til digitalisering. Der kan fx være tale om billedkunst, kort, fotos, lydoptagelser og den offentlige sektors arkiver eller den danske filmskat materiale til undervisning, forskning, oplevelse og kulturel udvikling. Den digitale teknologi rummer rige muligheder for at udbrede kendskabet til kulturarven og for at udvikle nye formidlingsformer, der appellerer til en bred kreds af brugere voksne og deres børn, slægtsforskere, kunstinteresserede, filmelskere, folkeskolen, forskere og studerende. Der foreligger allerede en række konkrete eksempler på mulighederne i digitaliseringen af kulturinstitutionernes samlinger, som det ses af nedenstående figur.
6 Figur: Fra kulturen til bredbåndet - eksempler Digitalisering af programarkiverne i DR og TV 2, hvor der gennem medieaftalen er afsat 80 mio. kr. til en indsats i 2004 Bibliotek.dk. Verdens første landsdækkende bibliotekskatalog på Internettet Detvirtuellekunstmuseum.dk, hvor udvalgte danske kunstværker fra det 20. århundrede kan ses i forskellige udstillinger med billedgengivelser og tilhørende tekster Statens Museum for Kunst giver på Internettet adgang til fotos af (næsten) samtlige værker i malerisamlingen. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, hvor forskere og studerende via fagportaler på Internettet kan søge materiale og elektroniske dokumenter på tværs af bibliotekernes samlinger. Nationalmuseet har med Eskimoiske Skatkamre givet et fornemt eksempel på, hvordan omfattende museumssamlinger kan formidles digitalt. Lydoptagelser fra den nyere Danmarkshistorie fra Statsbiblioteket Finfo.dk En internetportal for etniske minoriteter i Danmark, der giver indvandrere adgang til information om danske samfundsforhold og en global internetguide med vægt på alsidig nyhedsformidling. Portalen Po skal tilbyde formidling på 14 forskell sprog.
7 I de kommende års arbejde med digitalisering på kulturinstitutionerne skal udgangspunktet være en prioritering af de digitaliseringsprojekter, der rummer det største formidlingspotentiale, men med inddragelse af bevaringsmæssige og forskningsmæssige perspektiver. Som eksempler på sådanne digitaliseringsprojekter kan nævnes: Folketællingslister, kirkebøger og andet materiale fra Statens Arkiver, som er efterspurgt af slægtsforskere og lokalhistorikere. Det Kongelige Biblioteks samlinger af kort og fotografier Statsbibliotekets samlinger af historiske lydoptagelser og musik Samlinger af arkitekttegninger på Kunstakademiets bibliotek (virtuelt arkitekturmuseum) Den danske litteraturs klassikere som elektroniske bøger på Internettet Mange andre eksempler kan nævnes. Nogle enkelte er mere udførligt beskrevet nedenfor: Digitalisering på museerne Der ligger et stort potentiale i digitalisering af udvalgte dele af museernes samlinger. Ansvaret for de landsdækkende kunst- og kulturhistoriske registre, Kunst Indeks Danmark (KID) og Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC) vil blive samlet i den museumsstyrelse, som vil blive oprettet i begyndelsen af Dermed skabes et kompetencecenter for digitalisering af udvalgte dele af samlingerne på de 135 statsanerkendte museer samt for de nationale museers databaser Opgaven vil være at koordinere og prioritere, hvilke kunst- og kulturhistoriske genstande der skal digitaliseres i formidlings- og bevaringsøjemed, samt at udvikle ekspertise på området med henblik på at kunne bistå museerne i digitaliseringsarbejdet. Digital filmdistribution Fra Kulturministeriets hvidbog om kulturen og informationssamfundet Den informationsteknologiske udvikling har skabt nye udfordringer og ikke mindst helt nye muligheder for kulturinstitutionernes bevaringsog formidlingsindsats. IT er et fremragende redskab til at registrere samlinger, sikre bevaring af dele af kulturarven og til kulturformidling. De nye muligheder for online-søgninger via internettet, herunder muligheden for at søge på tværs af de forskellige institutioner og institutionsområder, har allerede medført en betydelig nemmere adgang til store dele af kulturarven. Filminstituttet råder over en samling af kort- og dokumentarfilm på ca titler. En stor del af samlingen er særdeles velegnet til digitalisering med henblik på distribution via Internettet eller bredbånd til fx biblioteker og undervisningsinstitutioner.
8 Navnlig på skoleområdet vil denne nye formidlingsform kunne bidrage positivt til, at kort- og dokumentarfilmene får større indpas i skolernes undervisning og i det pædagogiske arbejde. Der vil hermed kunne skabes et nyt "rum" - en ny måde at undervise på - som også vil stimulere elevernes ønske om selv "at gå videre" med stoffet. Et digitalt fremstød overfor skolesektoren kan suppleres med en webportal med indgange til de undervisningsegnede film og ved udviklingen af interaktivt undervisningsmateriale til den enkelte film, med vejledning til lærerne og interaktive opgaver til eleverne og diverse relevante links. Digitale ordbøger og sprogdatabase Den nye danske ordbog, der udarbejdes af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Dansk Sprognævn er baseret på omfattende elektroniske samlinger af danske ord og tekster. Disse ordbøger og databaser bør gøres tilgængelige på Internettet. Kulturministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der undersøger muligheder i digital formidling af disse vigtige sproglige redskaber og komme med forslag til, hvordan en løbende digital formidling kan organiseres. Digitalisering og forskningen I et samarbejde med Statens Humanistiske Forskningsråd planlægges digitalisering af dele af kulturinstitutionernes samlinger, som er særligt relevante i forskningssammenhæng. Biblioteksbetjening af blinde og svagtseende mv. I de kommende år skal Danmarks Blindebibliotek i henhold til en 4-årig resultatkontrakt med ministeriet dels producere nye digitale lydoptagelser og lydbøger, dels konvertere eksisterende analoge lydbøger til digital form i et stort omfang. Det er Blindebibliotekets målsætning, at blinde og svagtseende via deres hjemme-pc skal kunne få direkte adgang til relevante materialer. Dette vil give biblioteket mulighed for i langt højere grad at målrette sin formidling til udvalgte grupper (fx blinde og svagtseende i erhverv eller under uddannelse). 3. Digitalisering af public service stationerne Public service stationerne på Internettet Det er vigtigt, at de danske public service medier ikke bare er til stede på radio og tv, men også på Internettet med et alsidigt og kvalitetspræget tilbud. Derfor er internetvirksomhed nu med den seneste ændring af radio- og tv-loven blevet gjort til en forpligtelse for DR og TV2. Med medieaftalen er der af licensmidlerne afsat 200 mio. til udvikling af public service tilbud på Internettet.
9 Digitalt jordbaseret tv Med medieaftalen er der truffet beslutning om at udbyde de jordbaserede digitale tv-sendemuligheder. Der forventes at være frekvenskapacitet til mellem 15 og 20 tv-programmer. Det følger af aftalen, at DR og TV2 skal råde over 4 af disse sendemuligheder. Når udbuddet af de øvrige sendemuligheder er gennemført, vil opbygningen af digitale sendernet kunne påbegyndes. Overgangen til digitalt tv er allerede i fuld gang på satellit- og kabelplatformene på rent markedsmæssige vilkår. Udviklingen af digitalt tv er en central del af kulturområdets digitalisering. Digitaliseringen indebærer således ikke bare mulighed for et øget udbud af tv, men også mulighed for at kombinere det traditionelle tv med nye digitale tjenester, som borgerne kan få Fra Kulturministeriets hvidbog om kulturen og informationssamfundet Selv om fremtidens medier er for segmenterede og komplekse til at blive egentlige massemedier, som vi kender det i dag, vil de formentlig stadig være berettiget genstand for stor (kultur)politisk bevågenhed og interesse. De nye medier vil sandsynligvis overtage tv s nuværende rolle som hovedparten af borgernes primære referenceramme. Sikringen af den kulturelle mangfoldighed, afspejlingen af de danske levevilkår og fastholdelsen af en dansk kunstnerisk og kulturel produktion af høj kvalitet bliver derfor fortsat pejlemærker for den kulturpolitiske indsats i Informationssamfundet. adgang til via tv-skærmen og som kan bidrage til at styrke befolkningens ITkompetence. Med medieaftalen er der afsat licensmidler til finansiering af DR s og TV 2 s andel af et jordbaseret digitalt tv-sendernet og til public service stationernes udvikling af digitalt programindhold. Konvergensredegørelsen Kulturministeren og forskningsministeren har i juni 2001 offentliggjort en fælles konvergensredegørelse, der nærmere belyser mediekonvergensen og dens muligheder og dilemmaer. Redegørelsen skal åbne for en bredere debat om perspektiverne i konvergensen. Ministrene vil sætte ekstra fokus på emnet ved en konference den 16. august. På grundlag af debatten vil regeringen i efteråret 2001 afgive en redegørelse til Folketinget, hvori der vil blive taget stilling til behovet for konkrete initiativer til en samordnet politik på IT-, tele- og medieområdet i lyset af konvergensen. 4. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) er et samarbejde mellem Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet, som tilsammen har afsat 200 mio. kr. i perioden Projektet ledes af en styregruppe med Biblioteksstyrelsen som sekretariat. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek skal give elektronisk adgang til alle digitale ressourcer, som findes på landets forskningsbiblioteker, herunder alle væsentlige internationale elektroniske tidsskrifter og informationsdatabaser.
10 Forskere og studerende er de primære brugere, og DEF skal fremtræde som ét sammenhængende bibliotek, hvor brugerne, i første omgang primært forskere og studerende, har adgang over Internettet. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek vil være etableret i Kulturministeriet er sammen med Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet ved at udarbejde en plan for DEFs videre udvikling efter DEF skal forudsat udbygges gennem digitalisering af materialer og køb af licenser til tidsskrifter og databaser. DEF skal supplere Det Virtuelle Universitet (DVUNI) som en central del af infrastrukturen for forskning og højere uddannelse. På lidt længere sigt skal samarbejdet udvides til også at omfatte folkebibliotekerne med Danmarks Elektroniske Bibliotek som udviklingsperspektiv. Planen indebærer forslag om at en række centrale funktioner varetages af en fælles organisation med egen bestyrelse. Den fælles organisation vil bl.a. skulle have ansvaret for den nationale infrastruktur, indkøb af nationale licenser til tidsskrifter og databaser og koordinering af digitaliseringsprojekter. Der lægges op til et tæt samarbejde med Danmarks Virtuelle Universitet. Planen er baseret på en betydelig medfinansiering fra bibliotekerne. 5. Udbygning af Kulturnet Danmark som portal for kulturen på Internettet Kulturnet Danmark er Kulturministeriets portal til kulturen på Internettet. Portalen redigeres af et sekretariat, men er i øvrigt baseret på et samarbejde mellem kulturinstitutionerne under Kulturministeriet. Den enkelte institution har ansvaret for sit eget bidrag inden for de generelle retningslinier for Kulturnettet. Kulturnettet giver i dag internetadgang til et lille udsnit af kulturinstitutionernes samlinger af genstande, kunstværker, bøger, dokumenter, billeder, lydoptagelser og film. Fra Kulturministeriets hvidbog om kulturen og informationssamfundet Visionen om Kulturnet Danmark er således visionen om det digitale nationale museum, det virtuelle landsdækkende galleri, det danske elektroniske kulturleksikon. Under Kulturnet Danmark er der siden 1996 gennemført en række digitaliseringsprojekter, som har udviklet institutionernes kompetence på dette felt, og givet vigtige erfaringer om kulturformidling over Internettet, og der er givet elektronisk adgang til beskedne dele af institutionernes samlinger. Med handlingsplanen lægges der op til en kraftigt forøgelse af det indhold, som Kulturnettet giver adgang til. Udviklingen nødvendiggør øget fokus på Kulturnettets fremtidige udvikling som katalysator og spydspids for kulturens IT-udvikling. 6. Bevaring af den elektroniske kulturarv Den digitalt skabte kulturarv det vil sige alle former for udgivelser på Internettet (de såkaldte netpublikationer) - blev i 1997 som noget nyt omfattet af pligten
11 til aflevering i henhold til lov om pligtaflevering. Formålet med loven er at sikre, at alt materiale, der udgives i Danmark, bevares for eftertiden. Der skelnes i loven mellem statiske og dynamiske netpublikationer, idet kun førstnævnte er omfattet af afleveringspligten. De statistiske netpublikationer omfatter hovedsageligt afsluttede værker (fx bøger og tidsskrifter), der spredes via Internet. Til de dynamiske netpublikationer hører netbaseret materiale, der løbende opdateres fx netaviser, tidsskrifter og onlinedatabaser, hjemmesider mv. Både med hensyn til de statiske og de dynamiske netpublikationer er der behov for en langsigtet planlægnings- og udviklingsstrategi med henblik på at bevare den kulturarv, som i dag forefindes og skabes elektronisk. 7. Støtte til produktion af multimedier og digital kunst I multimediekunsten reflekteres ofte over teknologiens rolle i forhold til kulturelle og sociale sammenhænge og et globalt informations- og netværkssamfund. Multimediekunstnernes forestillinger er interessante, fordi de er med til at definere de etiske og politiske værdier, som morgendagens Danmark skal bygge på. Hidtil har den kulturpolitiske indsats på området været sporadisk, men i takt med at de digitale teknologier og produkter udbredes til alle dele af den enkelte borgers hverdag, stiger behovet for kunstneriske udtryk og refleksioner. Siden 1998 har Kulturministeriets udviklingsfond støttet det digitale multimedieområde, og herunder særligt den kunstneriske dimension. Filminstituttet har samtidig udarbejdet en handlingsplan for multimedieområdet i samarbejde med bl.a. Kulturministeriets udviklingsfond, Undervisningsministeriet og DR. Når den nuværende resultatkontrakt med Filminstituttet udløber ved udgangen af 2002, skal der tages stilling til den videre indsats på dette område. Fra Kulturministeriets hvidbog om kulturen og informationssamfundet Det er vigtigt både for udviklingen af et æstetisk formsprog og for fastholdelsen og styrkelsen af en dansk kulturel identitet, at de kreative miljøer i Danmark har ordentlige muligheder for at arbejde med multimedieproduktioner og de nye medier, men disse produktionsformer er typisk forholdsvis omkostningstunge. 8. Rammebetingelser for digital indholdsproduktion Ud over konkrete offentlige initiativer for at sikre kulturelt indhold i de digitale medier, vil Kulturministeriet gennemføre en række andre initiativer, som forbedrer og udvikler rammerne for en dansk privat indholdsproduktion i digital form. Kunsten i netværkssamfundet Kulturministeren har i februar 2001 nedsat en arbejdsgruppe om kunstens vilkår i Netværkssamfundet. Arbejdsgruppen har nu udarbejdet en redegørelse om
12 kunstens vilkår i det digitale netværkssamfund. Herved forstås et samfund, hvor information og immaterielle produkter (herunder kunstværker) formidles i digital form gennem elektroniske netværk. Gruppens bud på konsekvenserne af digital produktion og distribution af litteratur, musik, billedkunst, dramatik m.v. findes på Redegørelsen diskuterer indgående de særlige problemstillinger, der er forbundet med netkunstens forskellige former herunder interaktiv fiktion. Den peger på nødvendigheden af særlige støtteforanstaltninger til fremme af den nye kunst. Gruppen bag redegørelsen lægger op til indgående debat om emnet, bl.a. på et stormøde den 28. august. Som afslutning på debatten afgiver arbejdsgruppen i efteråret sine endelige indstillinger til kulturministeren. Ophavsretten i informationssamfundet Ophavsretsloven og en række internationale aftaler, traktater og EU-direktiver lægger væsentlige rammer for udnyttelsen af rettighedsbeskyttede værker og datasamlinger i digital form. EU-direktivet om ophavsretten i informationssamfundet forventes formelt vedtaget i løbet af kort tid. Direktivet sikrer fælles europæiske rammer for løsningen af en række rettighedsproblemer. Direktivet indeholder en kort implementeringsfrist på 18 måneder. Derfor fremsættes et lovforslag til implementering af direktivet i Danmark i Folketinget i den kommende folketingssamling. Det danske EU-formandskab De nationale og europæiske rammebetingelser for indholdsproduktion til de nye medier undergår i disse år store forandringer. For at belyse hvordan regeringen kultur- og erhvervspolitisk kan forbedre disse rammebetingelser vil regeringen frem til det europæiske formandskab i 2002 undersøge de nationale og europæiske rammebetingelser for indholdsproduktion til de nye medier. Kulturministeriet har derfor nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet, som skal gennemføre undersøgelsen og vurdere hvilke temaer, der kan tages op i det danske EU-formandskab i Note: Kulturministeriets hvidbog af 25. marts 2001 er et led i kortlægningen af de kulturpolitiske udfordringer i Informationssamfundet. Den skitserer de overordnede problemstillinger og gør status for allerede igangværende initiativer og projekter i spændingsfeltet mellem IT og kultur.
1. Økonomisk ramme Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for biblioteket:
RAMMEAFTALE Statsbiblioteket 2011-14 15. november 2010 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Statsbiblioteket på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06
RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet
Læs mereHjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark
Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har
Læs mereDBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Læs mereHorsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereIndhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Læs mereUdviklingsstrategi år 2009
Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige
Læs mereFilmaftale 2011-2014
Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer
Læs mereOriginalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.
Notat Kommissorium for udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion Problemstilling Den teknologiske udvikling og globaliseringen har stor indflydelse på medieudviklingen
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereMini- opgave: Public service
Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er
Læs mereBalancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser
Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne
Læs mereHvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?
Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)
Læs mereRICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)
Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereRATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE
RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Læs mereFigur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14%
Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt (02) Notat Til Folketingets Kulturudvalg 5. februar 2014 Opgørelse over geografisk fordeling af de statslige kulturstøttemidler
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018
VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser
Læs mereSom forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.
STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og
Læs mereDet digitale bibliotek
Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereDiskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed
Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs merePublic service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B
Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt
Læs mereAccessionspolitik. Indstilling Det indstilles, at Direktionen godkender vedlagte Accessionspolitik for Det Kgl. Bibliotek / Nationalbiblioteksområdet.
D-2018-069 Accessionspolitik Indstilling Det indstilles, at Direktionen godkender vedlagte Accessionspolitik for Det Kgl. Bibliotek / Nationalbiblioteksområdet. Baggrund Der har været behov for at få formuleret
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs merePolitik for adgang til de digitale samlinger
Politik for adgang til de digitale samlinger Indledning Det Kgl. Biblioteks politik for adgang til de digitale samlinger sætter rammerne og principperne for adgang for bibliotekets brugere til Det Kgl.
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereBIBZOOM WORLD STRATEGI
BIBZOOM WORLD STRATEGI 2013 WORLD STRATEGI 2013 SIDE 2 BIBZOOM WORLD STRATEGI 2013 GODKENDT AF LEDELSEN DEN JANUAR 2013. INDHOLD Mission... 3 Vision... 3 Mål... 3 Rammer... 3 Finansiering... 3 Målgrupper...
Læs mereVejen Kommunes Biblioteker
Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN 2012
VIRKSOMHEDSPLAN 2012? Udkast til Repræsentantskab På mødet 18. november lægges op til en proces, hvor repræsentantskabet udpeger de kommende års indsatsområder, som forretningsudvalget efterfølgende fylder
Læs mereIT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge
Læs mereVejen Kommunes Biblioteker
Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereDDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland
DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereSAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer
SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske
Læs mereMuseumspolitik for Horsens Kommune
Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets
Læs mereIndstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013
Læs mere2016 It-anvendelse i befolkningen 2016 Danmarks Statistik &sid=itbef2016
Medierelaterede offentlige udredninger / Danmark 2000-2017 NORDICOM Opdateret 06-06-2017 lovgivning : del I bind 1 ddelelser/pdf/2017/betaenkning_nr._1565_del_i_bind_1.pdf lovgivning : del I bind 2 ddelelser/pdf/2017/betaenkning_nr._1565_del_i_bind_2.pdf
Læs mereqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg
qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en
Læs mereKulturministeriets forskningsudvalg (KFU)
Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) hvorfor er det nu interessant? hvad laver det? hvem sidder i det? hvad kan I bruge det til? og hvilke kriterier uddeles pengene efter? hvorfor er det nu interessant?
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereBilag 1 vedr. DRs specialiserede on demand-tilbud
Bilag 1 vedr. DRs specialiserede on demand-tilbud DRs on demand-tilbud er organiseret således, at DR TV udgør den samlende digitale indgang til DRs tv-indhold, hvor hele befolkningen kan tilgå både aktuelt
Læs mereMarts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012
Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mere01-01-2014 01-08-2015 Politisk udvalg: Kultur- og fritidsudvalg
Folkeskolereform -Samarbejde mellem skolerne og n type: Aftaleenhed Folkeskolereformen har overordnet til formål, at alle elever skal lære mere. Blandt reformens øvrige mål er det et politisk ønske, at
Læs mereDanske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership
Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud
Læs mereFormidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling
Formidlingsplanen - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Bevaringsplan - formidlingsplan Regeringen står for en markant og langsigtet indsats på kulturbevaringsområdet: 1. Bevaringsplanen
Læs mereHorsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf
Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mereKultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dat Vedtaget i Fanø Byråd den (dato) Udarbejdelsen af en ny politik Udarbejdelsen af den nye Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik
Læs mereMuseumspolitiske synspunkter på vej mod 2020
Museumspolitiske synspunkter på vej mod 2020 Museer Museerne i Danmark rummer enestående samlinger af kunst-, kultur- og naturarv. Museer aktualiserer denne viden og gør den tilgængelig og vedkommende.
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs mere29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser.
Kulturstyrelsen Adresse By Att.: DEFF Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek 29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale
Læs mereSTRATEGI 2015-2018. #meretilflere
STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske
Læs mere3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereFremtidens biblioteksstrategi. Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent
Fremtidens biblioteksstrategi Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent Zombier eller biblioteksudviklere? - Bibliotekarer er zombier om 15 år: kassedamer, postbude og bibliotekarer er et uddøende folkefærd...
Læs mereRegeringens Medieaftaleoplæg for
Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereHovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer
Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereKulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt
Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.
Læs mereIt-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.
Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.
Læs mereReferat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017
Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse
Læs mereForspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet
Forspring til fremtiden Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Nyt syn - nye metoder Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) giver
Læs mereTALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo
TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for
Læs mereKulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne
Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid
Læs mereTillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.
NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og
Læs mereHAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN
HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,
Læs mereDet samarbejdende biblioteksvæsen
Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift
Læs mereDigitale kompetencer og digital læring
Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto
Læs mereDanmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring
Danmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring Folke- og forskningsbiblioteker må med i springet... hvis de vil være handicapvenlige Danmarks Blindebibliotek Det offentlige, landsdækkende bibliotek
Læs mereNedenstående tabeller og figurer har til formål at illustrere udviklingen historisk og for budgetårene indenfor politikområdet.
Udvalget for Kultur og Fritid Politikområde 15. Kultur og Fritid, som omfatter, Lov om støtte til Folkeoplysning Drift og udvikling af kulturelle institutioner Drift og udvikling af grønne områder Samlet
Læs mereANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse
KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereFolkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014
Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereStreaming video på højere uddannelsesinstitutioner
Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke
Læs mere14209/17 ipj 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2017 (OR. en) 14209/17 CULT 139 DIGIT 238 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 12980/17
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mere1. KUNSTSTRATEGI PRÆSENTATION
1. KUNSTSTRATEGI 2018-2020 PRÆSENTATION 1 KUNSTSTRATEGI 2018-2020 København har et rigt kunstliv med masser af etablerede gallerier, udstillings- og undervisningssteder, kunsthaller og museer, og nye er
Læs mereKuViBa's nyhedsbrev er atter i luften. Der har været udtrykt ønske herom fra flere sider, og det vil vi ikke sidde overhørig.
Kære læser KuViBa's nyhedsbrev er atter i luften. Der har været udtrykt ønske herom fra flere sider, og det vil vi ikke sidde overhørig. Derfor kan vi med glæde præsentere en række spændende udgivelser,
Læs mereNy digital musiktjeneste på folkebibliotekerne
Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne / Jakob Heide Petersen Københavns biblioteker 28. november 2016 Indhold Baggrund Biblioteksloven Medieudviklingen Formålet med musikindsatsen Baggrund for
Læs mereNOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske
Læs mereStrategiske fokusområder
5 Strategiske fokusområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske fokusområder og handleplan 2018 Randers Bibliotek bestræber sig
Læs merePÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER
Biblioteker og Borgerservice August 2007 Side 2 Indkøb af medier I begyndelsen var ordet, og ordet var valg. Det ord, hvorpå alle spændende oplevelser, alle oplivende momenter, al mening og al ære afhænger.
Læs mereRådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring
Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes
Læs mereFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes
Læs mere