TEMA. GS1 i dagligvarebranchen fra leverandør til butik

Transkript

1 UDGIVET AF GS1 DENMARK NR. 2. AUGUST 2013 TEMA GS1 i dagligvarebranchen fra leverandør til butik På sporet af den rette hylde hos Coop side 3 CASE: Effektiv, elektronisk order-to-cash hos L'Oréal side 9 Er der styr på højde og vægt i dansk dagligvarehandel? side 13 CASE: Dagligvarekæde implementerer GS1 DataBar for at få automatisk datostyring ved kassen side 14

2 LEDER Af Lars Kyed Administrerende direktør, GS1 Denmark DAGLIGVAREBRANCEN: NYE BEHOV, NYE MULIGHEDER Som man kan læse i medierne, bruger danskerne færre penge på dagligvarer, og der er færre produktintroduktioner end tidligere. Der er også øget fokus på at nedbringe den andel, som logistikken udgør af omkostningerne. I det hele taget står dagligvarebranchen over for store udfordringer, ikke bare i Danmark. Fast Moving Consumer Goods har, som navnet indikerer, altid bevæget sig hurtigt, men i dag går det stærkere end nogensinde: Forbrugerne stiller flere krav, lovkrav strammes og teknologien giver flere muligheder. Muligheder, der dog også lægger pres på både leverandører og handel for at levere nyheder, være fleksible og udvise åbenhed over for nye trends. Det stiller også nye krav til GS1, det er vi opmærksomme på. Vi skal også udvikle og tilpasse os. Standarderne er grundlaget, men det er vores opgave at vise virksomheder, hvordan dette velafprøvede grundlag kan bruges til innovation. Så vi løber stærkt, samtidig med, at vi styrker kernen i forretningen. Med dette nummer af medlemsbladet På Stregen ønsker vi at vise, at GS1 understøtter både virksomheders eksisterende løsninger, fx på logistikområdet, og også innovation, fx i forhold til B2C. Vi er klar til at tage dialogen, så vores medlemmer kan komme et skridt foran. Forside, august 2013 Forsidefoto, GS1 Global Billedbank. Øvrig illu., uldahl & mig God fornøjelse med På Stregen! Med venlig hilsen Lars Kyed Administrerende direktør, GS1 Denmark NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 Redaktion og produktion Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Lars Kyed. GS1 Denmark, Vesterbrogade 149, 1620 København V. Tlf.: Fax: Artikelredaktør: Signe Poulsen, [email protected] På Stregen udsendes til medlemmer af GS1 Denmark og udkommer 3 gange årligt. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. For annoncering i På Stregen, kontakt Signe Poulsen, [email protected]. Design & Layout: uldahl & mig / Tryk: prinfohhk.dk Kontakt GS1 Danmarks ServiceCenter ServiceCenteret træffes på tlf eller [email protected] Copyright 2012 GS1 Denmark. GS1 is a registered trademark of GS1 AISBL. GS1 Denmark bestyrelse Direktør Thorkil Andersen (formand), Frode Laursen A/S Direktør Niels Jensen (næstformand), Dagligvareleverandørerne Adm. direktør Carsten Hänel, Carlsberg Danmark A/S IT-Direktør Alan Jensen, Dansk Supermarked A/S Food Direktør Jens Visholm, Coop Danmark A/S Markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv IT-Direktør Per Ahlmann Andersen, SuperGros A/S IT-Direktør Lars Ruben Hansen, Rema 1000 Danmark A/S Logistikdirektør Per Hansen, Nomeco A/S Økonomidirektør Christian Elleby, Metro Cash & Carry Danmark Aps.

3 3 AU G U S T 13 PÅ S T R E G E N NY MANAGER FOR DETAILHANDELSOMRÅDET HOS GS1 DENMARK HVAD KENDTE DU TIL GS1? Mit kendskab til GS1 var begrænset til stregkoder, GTINvarenumre, GS1-128 pallelabels og varestamdatapoolen DADAS. Jeg var slet ikke opmærksom på alle de projekter og muligheder GS1 Standarderne har og er indblandet i. For eksempel elektroniske afsendelsesmeddelelser (Despatch Advice), GS1 DataBar, udveksling af varestamdata med udenlandske virksomheder og Mediedatabase. Jeg ser frem til at hjælpe med at udbrede kendskabet til alt det. HVAD KAN DU BIDRAGE MED TIL GS1? Morten Buch, FMCG Manager i GS1 Denmark I april sagde GS1 Denmark velkommen til Morten Buch som ansvarlig for udviklingen af brugen af GS1 Standarder inden for dagligvarehandel og detailhandel generelt. Her præsenterer Morten sine idéer om, hvad fremtiden vil bringe. HVOR KOMMER DU FRA? Jeg har siden 2006 været hos Coop Logistik, hvor jeg har været ansat som disponent, teamleder, vareforsyningschef og logistikanalytiker. Mine primære arbejdsområder var i tørvarer, men med tæt tilknytning til ferskvarer og nonfood. HVAD LÆRTE DU DER OM UDFORDRINGER ETC.? I store virksomheder er der masser af muligheder. Men det som på papiret lignede en just do it kan vise sig at være sværere end forventet. Et eksempel kunne være implementeringen af SSCC-koder på GS1-128 pallelabels. Hvis alle leverancer havde påført SSCC-koder ville det lette varemodtagelsen og sikre korrekt overdragelse af data, da man ville kunne nøjes med at scanne pallerne ved modtagelse. Men virkeligheden har vist, at det kræver en god portion undervisning i brugen af SSCC-labels. Jeg har et indblik i relationerne mellem producenter, leverandører, transportører og grossister, som giver mig mulighed for at kunne se potentialer i projekter der relaterer til disse. HVILKE UDFORDRINGER SER DU FOR BRANCHEN? Fødevarebranchen står over for en stor opgave i at få tilpasset sig lovgivningen, og her tænker jeg på EU-direktiv 1169 [se side 12, red.]. De danske webshops, som handler med fødevarer, skal sikre, at de stiller de påkrævede informationer til rådighed for forbrugerne senest 1/ Ellers vil de ikke kunne sælge varer fra deres site. Dette er slet ikke nogen lille opgave, for mængden af data, som skal stilles til rådighed, er ret så stor og omhandler bl.a. allergener, næringsdeklaration og etiket/emballage-tekst. Håndtering af varestamdata er generelt set en spændende og udfordrende opgave. Tendensen er, at flere og flere virksomheder opretter Master Data Management-afdelinger, da gevinsten ved at have styr på sin stamdata ikke er til at overse, og derfor bør prioriteres. Via DADAS, vores varestamdatapool, bidrager GS1 med et værktøj i kampen mod dårlige og manglende stamdata, og gør det samtidig lettere for brugerne at strukturere deres interne stamdataprocesser.

4 PÅ STREGEN AUGUST 13 4 PÅ SPORET AF DEN RETTE HYLDE Coops Tørvarecenter i Albertslund er en velsmurt logistisk fødekæde. Brug af stregkoder på lageret sikrer både sporbarhed i forsyningskæden og at varerne hurtigt finder deres rette plads. Af journalist Mette Krogh Der er en konstant aktivitet på lageret i Albertslund denne tirsdag ved middagstid, hvor distributionschef Søren Sparreager og varemodtagelseschef Arne Olsen viser rundt. Lastbiler med varer bliver henvist til de porte, hvor de pågældende varegrupper er opmagasineret og bakker ind. Her tømmer chaufførerne dem for paller, der stilles op i rækker klar til modtagelse. Når en ordre bliver afgivet, skal leverandøren be- eller afkræfte den, alt afhængig af om han kan levere eller ej. Derefter skal han og transportøren bestille tid på Coops lager, hvor der sidder en ansvarlig for at dirigere lastbilerne ud til de forskellige porte. Han plotter ordrenummeret ind for at se, hvor mange paller der kommer og afsætter den fornødne tid til aflastningen. Det begrænser ventetiden og eventuelle flaskehalse i modtagelsen. Selvfølgelig kan der være lidt udfordringer med logistikken på travle dage. Men for det meste overholdes tidsplanen, siger Arne. Der er altid nogen, der ikke får bestilt tid og derfor kan risikere at holde og vente. Men vi prøver at få plads til dem, efterhånden som der er en åbning. Distributionschef Søren Sparreager Varemodtagelseschef Arne Olsen Hun samkører oplysningerne med it-systemet, så hun straks kan se, hvis der er fejl i stregkoden. Det optimerer lagerstyringen. I op til 95 procent af tilfældene er de lagrede oplysninger korrekte, og varerne klar til at sendes videre i systemet. Så sætter hun et rødt kryds på pallens label for at markere, at den er klar til placering. Herefter scannes den af truckførerne, som skal finde den rette opbevaringshylde, indtil varerne skal videre ud i butikkerne. Truckførerne får instrukser og koordi- FØDEKÆDE AF TØRVARER I varemodtagelsen står Anette med sin håndscanner og tjekker, at alt er, som det skal være. Hun tager os med ind i korridoren blandt pallerne og demonstrerer, hvordan hun scanner GS1-128 labels, der indeholder informationer som GTIN (varenummer), GLN (virksomhedens lokationsnummer), SSCC (forsendelsens unikke identifikationsnummer), batch- og serienummer, datoer og antal kolli på pallen.

5 5 AUGUST 13 PÅ STREGEN nater via deres truck-terminaler, så de hele tiden kan holde sig orienteret om, hvor på lageret de skal hen, fortæller Søren. Det er vigtigt, at stregkoderne indeholder de rigtige data, for det sikrer hurtig tilmelding og at de rigtige varer kommer ud i butikkerne. Og det er helt centralt for effektiviteten på lageret og registreringen af varerne, at labellen kan scannes og sidder ordentligt, så medarbejderne ikke skal bruge tid på at indtaste oplysningerne manuelt, forklarer Arne. Hvis den er defekt, skal vi til at sætte vores egen label på. Er den fx krøllet, kan det godt være, at Anette kan scanne den. Men det er ikke sikkert, at truckføreren kan. Hun tror måske, at den er i orden, men den næste i forsyningsledet får problemer. For truckføreren skal have fat i en i modtagelsen, hvis stregkoden ikke virker. Så skal de slå nummeret op på en pc, printe en ny label og tilbage til pallen for at sætte den på. Truckføreren har nemlig ikke en rulle med labels på sig og kan kun køre, hvis systemet accepterer stregkoden, når han scanner den. Hvis der er en eller anden fejl, kan han ikke køre. Og hver gang det sker, mister vi tid. FRA IDENTIFIKATION TIL LOKATION Hvis Anette ser en label, der er krøllet, gør hun derfor klogest i at sætte en ny på med det samme for ikke at forsinke arbejdsgangene senere i systemet. Også selv om det tager lidt længere tid for hende. Af samme grund er det faktisk ikke en særlig god idé, at en label strækker sig over to kolli. For når paller transporteres, giver de sig. Og derfor er det bedst, at stregkoder, labels og datafangst Selv den lille løsning - kræver omhu i detaljen Danmarks kompetencecenter indenfor: cab og Zebra labelprintere Motorola/Symbol scannere og håndterminaler Labels og farvebånd Sammenhæng og kvalitet i detaljen - professionelle totalløsninger - enkeltleverancer - etiketproduktion Norris Print-Tech A/S Sofiendalsvej 81 DK-9200 Aalborg SV Tel [email protected]

6 PÅ STREGEN AUGUST 13 6 de er påklistret en hel og plan overflade, mener Arne. Vi ser ofte, at de labels, der sidder over flere kolli krøller, og det har de ikke samme tilbøjelighed til, hvis de kun sidder på én. Der står i guiden, at labels skal være glatte. Og det er de måske også, når de forlader leverandøren. Men når de ankommer, er de ofte krøllede. Fordi kartonerne på pallerne har flyttet sig en smule. Han refererer til den GS1-128 guide på GS1 Denmarks hjemmeside, som Coop henviser leverandørerne til, så de kan udfylde og påklistre pallelabels korrekt. Han kunne også godt tænke sig, at der var fire ens labels på en palle, i modsætning til de to, som guiden foreskriver. For i nogle tilfælde kan de være svære at komme til, afhængigt af hvordan pallerne bliver læsset af. Hvis der derimod sad fire, ville de være lettere tilgængelige. Det kræver selvfølgelig lidt mere af leverandørerne, men så ville man kunne sætte pallerne tættere på hinanden, fordi lagerarbejderne ikke skal så meget omkring. KUNSTEN AT LAVE EN STREGKODE I forhold til GS1-128 stregkoderne er den største udfordring at få de udenlandske og de små leverandører til at sætte de rigtige oplysninger på. Systemet er aldrig stærkere end det svageste led, og derfor er det vigtigt, at alle i forsyningskæden er med og bakker op om de fælles standarder, så der ikke opstår fejl i infrastrukturen. Der er rigtig mange af de små og udenlandske leverandører, der sætter dem på. Det er bare ofte, at de ikke indeholder de rigtige oplysninger, fortæller Arne om den omstændelige proces, det er at rette fejl. Så skal lagermedarbejdere gennem varestyreren for at underrette dem om, at der er sket en fejl. Heldigvis sker det også en gang imellem, at leverandørerne selv kontakter os, så vi kan informere dem om, hvor fejlen ligger og hvordan de kan udbedre den. Der er rigtig meget, de er gode til på lageret i Albertslund. Hvis de selv skal pege på noget, som udmærker dem, er det beliggenhed og viden-deling. Vi ligger strategisk godt i forhold til vores hovedkontor, fordi vi er lige ved siden af og bliver brugt i mange sammenhænge. Og så sparrer vi med hinanden i branchen. Lige så snart vi ser, at der er noget, andre er gode til eller gør hensigtsmæssigt, tager vi jo ideen til os.

7 7 AUGUST 13 PÅ STREGEN KAMP TIL STREGEN GS1-mærkning på salgsenheder, yderemballage og palleniveau, gør det muligt at spore varer i hele forsyningskæden, at optimere lagerstyringen og at tilbagekalde produkter på en målrettet måde. Af journalist Mette Krogh GS1 Standarderne for stregkoder er et globalt forretningssprog, der har til formål at sikre sporbarhed og gennemsigtighed i hele forsyningskæden, så den enkelte vare altid kan følges. I den proces er datakvalitet central. For den endelige sporbarhed kan ikke blive bedre end kvaliteten af de data, den bygger på, og en enkelt lille fejl i stregkoden kan skabe store forsinkelser på lageret. Ingen systemer er perfekte, og selv om man arbejder hårdt på at undgå dem, vil der uvægerligt opstå fejl fra tid til anden. I de ca. fem procent af tilfældene det sker på Coops tørvarelager, skal Anette i modtagelsen sætte en ny stregkode på med de rette oplysninger. Det tager tid og skaber flaskehalse. Hvis varen fx viser sig at være en anden end den, der er bestilt, skal hun åbne en kasse og tage en salgsenhed op for at se, hvad det er for en vare. Derefter skal hun hen til sin pc, som står et helt andet sted, ind i systemet, slå stregkoden eller GTIN-nummeret op for at identificere varen og endeligt konstatere, at det ikke er den, der er bestilt. INGEN ER FEJLFRI Så skal hun have fat i varestyreren og forhøre sig, om han vil have varen i stedet for den, han har bestilt, eller om den skal retur til leverandøren. Og før hun ved af det, har hun brugt ti minutter på en enkelt palle, som burde køre problemfrit gennem systemet ved hjælp af GS1-128 stregkoden, der, hvis den er korrekt udfyldt, identificerer varen hurtigt og problemfrit. Det giver sig selv, at det ikke skal ske ret mange gange i løbet af en arbejdsdag, før det forsinker arbejdet væsentligt. Og så er det lige meget, hvor effektive lagermedarbejderne er, fortæller distributionschef Søren Sparreager. Hvis der slet ikke var fejl i stregkoderne, ville der være et konstant flow på lageret, og alt ville kunne ordnes maskinelt. Så ville Anette og hendes kolleger være i stand til at registrere varerne i det omfang, de kom ind, uden at de hobede sig op. Men fejl er menneskelige, og derfor er det også nemmere for rigtige mennesker at opdage dem. Og netop af den grund er opmærksomme medarbejdere som Anette stadig uundværlige i logistikledet. Hos Coop i Albertslund har man ikke turdet regne på, hvad fejlene koster, men man prøver hele tiden på at minimere dem. Derfor er der også et såkaldt omkostningstillæg på fejlpaller. En slags gebyr, der fungerer som incitament til leverandørerne om at udarbejde deres pallelabels ordentligt. Det er nemlig de små og de udenlandske leverandører, som begår fejl. De sætter dem

8 PÅ STREGEN AUGUST 13 8 ganske vel på som foreskrevet, men de er ikke altid korrekte, og det koster lageret dyrt og skaber koks i modtagelsen. Det er omkostningstungt, fordi der er flere, som skal håndtere pallen manuelt, inden den overhovedet bliver sendt retur, siger Arne Olsen, der er chef for varemodtagelsen. Fejl er det værste, en lagerarbejder ved, og en enkelt lille en af slagsen har store konsekvenser og koster både tid og penge. Det kan hurtigt koste kroner, fordi der er så mange forskellige aktører, der skal involveres, konkluderer han. Der er måske allerede en faktura på vej, som ikke kan afstemmes af bogholderiet, fordi den er forkert og ikke er blevet tilmeldt i modtagelsen. Så skal de have fat i leverandøren og bede om en kreditnota, inden man kan afstemme i systemet. FAKTURERING AF FEJL Der er kamp til stregen om at undgå fejl, og det er et konstant indsatsområde på lageret. Også for medarbejderne som skal fakturere omkostningstillæggene. Det er om at holde gejsten oppe herude, så vi kan tage fat i dem, der laver fejlene. Også selv om det er 20. gang. Nogle gange er det nemmere for medarbejderne ikke at taste et tillæg, fordi det også går ud over deres egen effektivitet, forklarer Arne. I en travl og presset situation, er det nemt at fristes til at springe over, fordi man ikke har tid og skal have tilmeldt nogle varer. Men i langt de fleste tilfælde, tager medarbejderne sig tid til at mindske fejlmargenen. Hos Coop oplever man fejl dagligt, men det er overordnet set ret få. Med nye varer tjekker de nemlig altid, om de oplysninger og mål der er på varen, stemmer overens med de varestamdata, de har fået fra leverandørerne. På den måde sikrer de sig blandt andet, at den plads der er afsat til varen på lageret, svarer til de faktiske mål. De gamle varer er allerede indtastet i databaserne. Vores indkøbere har et system, der hedder DNV, mens vi har SattStore. Imellem de to ligger en såkaldt host, der føder dem med de rette oplysninger. Det er altså den, der kommunikerer og formidler data fra et system til et andet, fordi de ikke taler direkte sammen, illustrerer Arne. Det er da også på grund af systemerne, at det hele går op i en højere enhed og passerer gennem fødekæden hver dag. Og det er de stolte af på lageret i Albertslund, når de bliver spurgt til udvikling og drift. At vi kan modtage paller hver dag, få dem ind, rundt og på rette hylde i huset, hente dem ned igen og sendt ud i butikkerne. Det kan vi selvfølgelig kun i kraft af, at vi har nogle gode systemer, der fungerer. Det bedste lagersystem, vi har haft, er det, vi har i dag, med blandt andet SattStore og GS1. På det grundlag kan alt spores. Ikke alene varen, men også hvilken truckfører der har kørt den på plads, hvem der har suppleret op, og hvem der har ekspederet varen ud. Ligesom vi har stregkoder på varerne og kan følge dem i systemet, kan vi også se, om fejlene er menneskelige, eller om de skyldes systemerne. FÅ HJÆLP TIL AT DANNE EN KORREKT GS1-128 PALLELABEL Når GS1-128 pallelabels anvendes er det til gavn for hele forsyningskæden, og i sidste ende kunderne i butikkerne. Inden varen når til butikken, er der dog en række overleveringer af både data og varer, der ikke må gå galt og det er her, GS1-128 pallelabelen har sin rolle. GS1 Denmark hjælper leverandører med de udfordringer som opstår i forbindelse med stregkodemærkningen. Det kan være i forbindelse med opstart af mærkningen, eller at en leverandør får afvist GS1-128 stregkoder fra sin kunde og skal have hjælp til at finde ud af, hvad der er galt, fortæller Jane Wulff, AIDC Manager i GS1 Denmark. Helt konkret kan medlemsvirksomheder sende os pallelabels, så vi kan tjekke dem og finde ud af, om der er problemer med labelindholdet, om stregkoden er korrekt opbygget osv. Desuden tilbyder vi kurser tilpasset vores medlemsvirksomheder og e-learningskurser. Bare ring eller skriv til os! slutter Jane Wulff. HENT EN QUICKGUIDE TIL GS1-128 PALLELABEL PÅ Vil du vide mere om hvordan jeres GS1-128 pallelabels bliver korrekte? Kontakt GS1 Denmarks ServiceCenter på telefon eller [email protected]

9 9 AUGUST 13 PÅ STREGEN CASE: EFFEKTIV, ELEKTRONISK ORDER-TO-CASH HOS L'ORÉAL Order-to-cash processer, dvs. de arbejdsgange der foregår fra en ordre bliver sendt, til kunden har betalt, har tidligere været tunge, papirbaserede og sårbare over for fejl. Med GS1 EDI-meddelelser får virksomheden informationsflow i stedet for forhindringsløb. Kilde: GS1 Global STRATEGI FOR BRUG AF GS1 STANDARDER FRA ORDRE TIL BETALING Fra 1993 begyndte den franske L'Oreal koncern at bruge EANCOM ordremeddelelsen (ORDERS). Formålet var at erstatte manuel registrering af ordrer, en proces som er forbundet med risiko for fejl og høje administrationsomkostninger. ORDERS-meddelelsen blev anvendt med alle kunder, der kunne bruge EDI (Electronic Data Interchange). Ved at integrere detailhandlernes behov i en fælles standard tog det langt kortere tid at implementere meddelelsen. Der blev udviklet en elektronisk afsendelsesmeddelelse (Despatch Advice: DESADV), som blev udvekslet med detailhandlerne, så alle sporbarhedsrelaterede data for de afsendte varer kunne blive overført automatisk. Elektronisk fakturaudveksling (INVOIC) begyndte i Fordelene var store, fordi posthåndtering, fysisk arkivering og genindtastning af data fra papirbaserede fakturaer kunne afskaffes. TRANSPORTSTATUS I REALTID EANCOM transportmeddelelserne IFCSUM (dvs. en transportkontrakt for sammensatte (multiple) leverancer) og IFTSTA (som meddeler transportstatus) har været anvendt siden 2005 med de transportfirmaer, der bruger EDI. Nu ønsker L Oreal-koncernen at udvide dette til alle transportfirmaer, så man kan få adgang til data i realtid om, hvor alle forsendelser befinder sig henne, uanset transportmiddel. STYR PÅ VARESTAMDATA GIVER HURTIGERE REAKTIONSEVNE Som led i ønsket om at bruge EDI-meddelelser hele vejen fra ordre til betaling begyndte L Oréal at udveksle varestamdata via Global Data Synchronization Network, som den danske varestamdatapool, DADAS, er del af. Denne proces har forbedret forretningsenhedernes evne til at distribuere pålidelige produktoplysninger og har intensiveret informationsstrømmen betydeligt. Derfor kan L Oréal i Frankrig nu reagere hurtigere på produktkampagner. NÆSTE SKRIDT ER HELE FORSYNINGSKÆDEN L Oréal Group har til hensigt at implementere order-tocash for alle dokumenter, der udveksles i forsyningskæden. Formålet er at forbedre enhedernes administrative produktivitet og sikre kvaliteten af de informationer, som bruges i processerne. For at koble informationsudvekslingerne sam-

10 PÅ STREGEN AUGUST Om L Oreal L Oréal Group er markedsleder internationalt inden for skønhedsprodukter. Med 100 års erfaring er L Oréal Group nu repræsenteret i 130 lande og har medarbejdere. I 2010 havde selskabet 23 globale brands, der var indgivet 612 patentansøgninger, og det samlede salg lå på 19,5 mia. EUR. L'Oréal Frankrigs brug af EDI her og nu elektronisk via EDI afsendelsesmeddelelser fakturaer Vil du vide mere om, hvordan GS1 understøtter order-to-cash processer? Ring til Morten Buch, FMCG Manager i GS1 Denmark, på eller skriv til [email protected] men vil L Oréal bede om en bekræftelse på modtagelsen af varer via EDI (meddelelsen RECADV), så selskabet automatisk bliver informeret om, at varen er nået sikkert frem, eller i modsat fald får en detaljeret beskrivelse af årsagen. Desuden anmoder L Oréal om en betalingsmeddelelse (REM-ADV), som hjælper bogføringen, fordi man automatisk kan afstemme fakturaen og betalingsmeddelelsen. L'ORÉALS FORDELE VED EN PAPIRLØS FORSYNINGSKÆDE For L Oréal er EDI et vigtig element i kunderelationen, da det skaber tillid og sparer tid, når så store mængder informationer skal udveksles. HVAD ER EDI OG EANCOM? EDI står for Electronic Data Interchange. Det er en måde at overføre dokumenter elektronisk fra et it-system til et andet gennem aftalte standarder. På den måde automatiseres arbejdsprocesser, tid spares og fejlkilder reduceres. GS1 leverer to komplementære standarder for elektronisk dataudveksling: GS1 EANCOM/HANCOM og GS1 XML. De mest anvendte GS1-identifikationsnumre i EDI er GTIN, GLN og SSCC. Læs mere på Uden EDI kunne ordrehåndtering tage op til 5 dage nu tager det kun et par minutter. GS1 UK s EDI-rapport: Desuden gør EDI det muligt at anvende en logistikproces, der er vanskelig at gennemføre uden en standardiseret, automatisk meddelelse, nemlig fælles lagerstyring. Detailhandlerne overfører automatisk data for udsolgte varer til L Oréal via en standardiseret lagerstatusmeddelelse (INVRPT), som indgår i et værktøj, der beregner genforsyningen. Med implementeringen af denne logistikproces blev det muligt at: Nedbringe restordresituationer i lagerområder og butikker Forudsige varestrømmen Optimere udnyttelsen af lastbiler EDI giver ikke alene mulighed for at skære ned på den papirbaserede dokumentation, men baner også vejen for samarbejde og gennemsigtighed mellem produktions- og detailleddene, så de kan reagere på forbrugernes krav til fx sporbarhed og produktinformation. Derfor er det også vigtigt løbende at integrere nye aktører (fx upstream-leverandører, transportfirmaer og banker) for at sikre informationsudveksling gennem forsyningskæden. HVORDAN GJORDE MAN HOS L OREAL? Hos L Oreal oprettede man en EDI-funktion, der bl.a. håndterer de hændelser og data, der er nødvendige, som deltager i udvikling af standarder, uddannelse af interne brugere og kontrol af dataudvekslingen. Man havde også fokus på den interne udvikling sammen med ledelsen og driftscentrene, og på evaluering af, hvad man fik ud af at bruge GS1 Standarderne: Meddelelserne anvendes ud fra en vurdering af interne gevinster, kundernes modenhed og fordele i handelsrelationer. GEVINSTER VED EDI Det er hurtigere end fysisk levering af dokumenter Data er mere korrekte, når menneskelig håndtering reduceres Gør processer mere effektive Besparelser på omkostninger Reducerer papirforbrug Vil du vide mere om EDI-meddelelser? eller skriv til [email protected] brug af EDI:

11 11 AUGUST 13 PÅ STREGEN STANDARDER SKAL OP AF SKUFFEN Standarders værdi øges med antallet af brugere. Derfor arbejder vi konstant på at komme ud og møde kommende brugere, fortæller Sacha Mendes da Silva, External Relations Manager i GS1 Denmark. Det drejer sig om virksomheder, der lige nu har brug for at effektivisere deres forsyningskæde. Og det drejer sig om fremtidens Supply Chain Managers og logistikmedarbejdere, som kan tage viden om standarder med ud i deres første jobs. Derfor er vi med på Supply Leaders Forum den 29. august, en halvdags konference kørt af Copenhagen Business School og TATA Consultancy Services, hvor man bl.a. kårer HD-uddannelsens bedste SCMopgave i Desuden deltager vi på årets Industrimesse i Herning den 3-6. september, hvor vi blandt andet vil løfte sløret for vores nye demonstrationsplatform, som er et interaktivt værktøj, der visualiserer brugen af GS1 Standarder og gør den håndgribelig. Kom og mød os og få en god snak om, hvordan GS1 Standarder kommer i spil i jeres virksomhed: 29. august, CBS, Frederiksberg. Læs mere her: september, Herning Industrimesse, Herning Messecenter. Læs mere her: Vil du vide mere? Kontakt Sacha Mendes da Silva, External Relations Manager i GS1 Denmark, på telefon eller [email protected] Kontrol af mærkning giver bedre sporbarhed Din printer 100% label af 1D og 2D stregkoder ISO ISO Tlf:

12 SÅDAN IMØDEKOMMER VI FORBRUGERNES KRAV OM INFORMATION I FREMTIDEN for foodservice odservice have større adgang til detaljerede oplysninger for at informere deres gæster. Dagligvarehandlere, der sælger via internettet, møder krav om gøre fødevareinformationer tilgængelige for kunden. Voksende behov, stigende forventninger og nye forretningsmæssige krav til vare- og fødevareinformation. Den teknologiske udvikling gør det muligt at hente vareoplysninger om fødevarer via computere, mobiltelefoner og tablets. Dette medvirker til, at kravet om mere information vokser fra kunde- og forbrugersiden. For eksempel skal aktører inden De nye lovkrav om fødevareinformation til forbrugerne påvirker, hvordan fødevarer skal mærkes, og hvilke oplysninger køberen skal have adgang til før købet. Det gælder også for handel på internettet, og loven skelner ikke, om køberen er forbruger eller erhvervsdrivende. VARE- OG FØDEVAREINFORMATION GIVER FORRETNINGSMÆSSIGE FORDELE Ved at stille udvidet vare- og fødevareinformation til rådighed sikrer du troværdigheden af din virksomhed. Desuden får du mulighed for at nå ud til alle dem, der har en form for allergi eller overfølsomhed. SÆLGES JERES VARER ONLINE? GIV FORBRUGERNE DEN RIGTIGE INFORMATION OG LEV OP TIL EU'S KRAV EU-regulativ gør det klart, at online-shoppere skal ligestilles med forbrugere, der køber varer i fysiske butikker, mht. den vareinformation der gøres tilgængelig. Formålet med EU-regulativ 1169 er at sikre, at forbrugere har den rigtige information til rådighed, når de træffer valg om køb. Det drejer sig bl.a. om information om ernæringsindhold, ingredienser og brugsvejledning. Regulativet fastsætter også nye krav til, hvilken information der skal være tilgængelig for online-shoppere. KOM I GANG NU Selvom regulativet først træder i kraft i 2014, vil kravene, det indeholder, gøre det nødvendigt for mange leverandører og forhandlere at foretage ganske omfattende tilføjelser til deres varestamdata. Det vil kræve samarbejde mellem leverandører og handlen at sikre, at korrekt og fyldestgørende fødevareinformation er tilgængelig for forbrugeren før køb. HVILKE KONSEKVENSER HAR EU-REGULATIV 1169? GS1 har bedt Mason, Hayes & Curran (et advokatfirma med erfaring inden for fødevarebranchen og EU-lov) om at vurdere, hvilken indvirkning regulativet har på producenter og forhandlere af fødevarer. For eksempel kræver EU-regulativet, at en betydelig mængde fødevareinformation skal være tilgængelig for forbrugerne gratis før de køber varen på et website e.l. ellers må varen ikke sælges på websitet. Den fødevareinformation, der er tale om, er for eksempel: Deklaration af ernæringsindhold, deklaration af oprindelsesland, allergener (som skal fremhæves typografisk) og ingredienser. Der skal også være et billede af varen. Hvis mærkevareejeren ikke stiller informationen til rådighed for forhandleren i et format, der let kan overføres til websites, vil det være besværligt for forhandleren at sælge varen på sit website. Vil du vide mere om hvad GS1 kan hjælpe jer med i forbindelse med Regulativ 1169? (6 sider) her: på telefon eller [email protected]

13 13 AUGUST 13 PÅ STREGEN ER DER STYR PÅ HØJDE OG VÆGT I DANSK DAGLIG- VAREHANDEL? Der er penge i at have høj datakvalitet. Alligevel er kvaliteten af varestamdata alt for ringe i mange virksomheder. Varestamdata er måske ikke sexede, men de er fundamentet for holdbare forretningsbeslutninger MARKEDET UDVIKLER SIG HEN I MOD STØRRE FOKUS PÅ STAMDATA Årsagerne til dårlig kvalitet er fx manglende fokus på vigtigheden af varestamdata, at varer oprettes manuelt, og at mange afdelinger tager del i oprettelse og vedligeholdelse af varestamdata. Forklaringerne kan være mange, og meget få synes at varestamdata er sexede. GS1 Denmark og mange andre forudsiger dog, at dette kommer til at ændre sig i fremtiden, da der er penge at spare på bundlinjen, og fordi der kommer øget lovgivning på området, såsom EU Regulativ 1169/2011. Det skal sikre, at de informationer, der er til stede på et produkts emballage også er tilgængelige for forbrugere, der vælger at foretage deres indkøb via webshops. ÉN DATAPOOL FOR ALLE GS1 Denmark driver it-servicen DADAS, som er en database for varestamdata, som fx højde, bredde og ingredienser. Her kan leverandører indmelde varer, og deres kunder kan trække informationerne. Dette setup, hvor leverandører og handel kun skal ét sted hen, for at oprette og hente varestamdata, er medvirkende til at sikre, at man arbejder med korrekte varestamdata. Men hvad med kvaliteten af de data, der lægges ind i DADAS? FEJL PÅ 61% AF PRODUKTER I april 2013 foretog GS1 Denmark et tjek af datakvaliteten for forbrugerenheder og kolli i DADAS mht. for eksempel højde, længde, dybde og bruttovægt. 380 forbrugerenheder fra 20 producenter blev målt og vejet hos SuperBrugsen Herstedvester, og 306 kolli blev målt og vejet hos Frode Laursen A/S i Jyderup. De fysiske opmålinger blev sammenlignet med data i DADAS. På forbrugerenhederne var 61% af de tjekkede enheder behæftet med en eller flere fejl. På kollienhederne var 50% af de tjekkede enheder behæftet med en eller flere fejl. Dette resultat stemmer desværre overens med lignende analyser foretaget hos andre GS1-organisationer. En fælles datapool for varestamdata er altså ikke hele løsningen: De allerfleste virksomheder har behov for at fokusere endnu mere på at få kvalitetsdata ind i systemet. Ellers skaber det ineffektivitet og øgede omkostninger overalt i forsyningskæden. HVEM VIL HAVE FEJLLEVERANCER OG DÅRLIG KAPACITETSUDNYTTELSE? De dårlige varestamdata kan medføre fejlleverancer, manglende optimering af kapaciteten i distributionscentre og på butikshylder, forkerte priser og meget andet. GS1 Denmark kan kun opfordre til at der sættes fokus på datakvalitet og dermed øget bundlinje. Det er da sexet! Se 3-minutters film om, hvad DADAS er og kan gøre for jeres virksomhed. Scan QR-koden eller gå ind på Vil du vide mere om DADAS og datakvalitet? akvalitet? Læs mere på og akvalitet eller kontakt Charlotte Meldgaard, SCM Specialist hos GS1 Denmark, på telefon eller [email protected] Vil du vide mere om EU Regulativ 1169/2011? Læs mere på side 12.

14 PÅ STREGEN AUGUST CASE: DATOSTYRING AF FRISKE FØDE- VARER VED KASSEN GS1 DataBar beskytter polsk dagligvarekæde mod at sælge varer, der har overskredet sidste salgsdato, og gør det overflødigt at bruge nationale varenumre. Kilde: GS1 Global FØRENDE POLSK DAGLIGVAREKÆDE IMPLEMENTERER GS1 DATABAR FOR AT FÅ AUTOMATISK DATOSTYRING JMP (Jeronimo Martins Poland), som ejer Biedronka, er den førende dagligvareforhandler på det polske marked, og indfører nye løsninger i flere af sine aktiviteter. Der er Biedronka-butikker i Polen. Biedronka-kæden være en af de mest omfattende implementeringer i verden. Udrulningen af GS1 DataBar på nye produkter og inddragelse af nye leverandører er det næste skridt hen imod at nå målet om at have over 100 produkter mærket med GS1 DataBar. VÆSENTLIGE FORDELE VED GS1 DATABAR JMP forventer flere fordele som følge af at bruge GS1 Standarder og GS1 DataBar: Bedre styring af produkter med kort holdbarhed. Simplere processer fordi man bruger global identifikation (GTIN) i stedet for nationale varenumre. Bedre lagerstyring gennem real-time overblik, reduceret madspild, mere effektiv tilbagekaldelsesproces og bedre kundeservice. Sikkerhed for at varer med overskredet holdbarhed ikke sælges ved kassen. For at leve op til lovkrav og imødekomme forbrugernes voksende efterspørgsel på friske kvalitetsfødevarer, besluttede Biedronka at indføre GTIN-varenumre (Global Trade Item Numbers) på deres friske produkter med variabel vægt og at indkode GTIN, udløbsdato, vægt og batchnr. i en GS1 DataBar. Derfor kan de nu styre udløbsdatoen på varer på en automatisk måde ved kassen og sikre, at der ikke bliver solgt varer med overskredet holdbarhedsdato. BIEDRONKA LEVER OP TIL KUNDERNES FORVENTNINGER OM HØJ KVALITET Biedronka indførte den variant af GS1 DataBar, som hedder Expanded, på deres friske kød- og fjerkræprodukter, friske salater, brød, mejeriprodukter og fisk. Det primære mål med projektet var at garantere, at ingen produkter med overskredet udløbsdato ville blive solgt til en kunde. Et sekundært mål var at facilitere en eventuel tilbagekaldelsesproces af produkter med kvalitetsproblemer. Forbrugersikkerhed var et nøgleelement i Biedronkas strategi. JMP forventer at mærke over 100 af deres private labelprodukter med GS1 DataBar, hvilket svarer til ca. 10% af JMPs totale antal SKU er. EN BETYDELIG INVESTERING FOR BIEDRONKA Biedronka investerede i over scannere til butikkerne, håndholdte dataterminaler og software-opgraderinger. Når den er fuldført, vil implementeringen af GS1 DataBar i Vil du vide mere om GS1 DataBar? Ring til Morten Buch, FMCG Manager hos GS1 Denmark, på eller skriv til [email protected] Læs flere cases og find teknisk info på

15 15 AUGUST 13 PÅ STREGEN FIRE HURTIGE FAQ OM STREGKODEN GS1 DATABAR 1 Hvorfor er der brug for en ny GS1-stregkode? I dag er der et stigende ønske fra detailhandel, producenter og myndigheder om at kunne stregkodemærke varer med flere informationer end et GTINvarenummer. Det drejer sig fx om udløbsdato, vægt og batchnummer på kød og instore food-produktion. Stregkoden GS1 DataBar kan dække dette behov, hvorimod EAN-13 stregkoden, som i dag anvendes på salgsenheder, kun kan indeholde et GTIN. 2 Hvad kan GS1 DataBar? GS1 DataBar giver bl.a. mulighed for at optimere datostyring, og dermed kunne stoppe salg af en for gammel vare ved point-of-sale. GS1 DataBar er mindre end EAN-13, og derfor kan man stregkodemærke små produkter, såsom kosmetik, do-it-yourself-enheder og smykker. 3 Hvad skal jeg gøre nu? Udrulningen af GS1 DataBar vil kræve justering af de fleste detailhandleres it- og scanner-systemer. Det er vigtigt, at man allerede nu undersøger om ens point-of-sale scannere kan håndtere GS1 DataBar. Mange eksisterende scannere kan opgraderes til at kunne det. 4 Hvornår skal jeg være klar til GS1 DataBar? GS1 DataBar er allerede implementeret i flere detailkæder i Europa og resten af verden. I Danmark kan GS1 DataBar i dag ses på importeret frugt og grønt i løs vægt, men anvendes pt. ikke af danske producenter. Fra år 2014 vil GS1 DataBar være en global standard, som skal kunne håndteres af alle aktører i forsyningskæden på linje med EAN-13 stregkoden. Vil du vide mere? Nu er GS1 Standarder blevet til at forstå - OG PÅ UNDER 4 MINUTTER: SE FILMEN HER! Vi ved det godt... Det kan være lidt udfordrende at få overblik over, hvad GS1 Standarder er og bruges til. Men når du har set denne film, vil værdien forhåbentlig være klar. Scan QR-koden eller brug linket:

16 GS1 Denmark, Kender du GS1 LEARN? din platform til at lære at arbejde med GS1 Standarder På vores uddannelsesplatform, GS1 LEARN, finder du kurser, kursusmaterialer, gratis e-learning og meget andet, som du skal bruge for at arbejde med GS1 Standarder, fx mærkning med stregkoder. For dig der arbejder med stregkoder i hverdagen, anbefaler vi disse to kurser: GS1 Basiskursus: Hvordan sort/hvide streger kan sige bip Det gratis e-learning kursus GS1 Stregkoder Find kursusdatoer og mere på På Stregen er udgivet af GS1 Denmark