Fast Moving Consumer Goods i dag og i morgen!

Transkript

1 UDGIVET AF GS1 DENMARK NR. 2. AUGUST 2012 TEMA Fast Moving Consumer Goods i dag og i morgen! Stregkoder sætter smag på osten side 4 Undgå madspild og få større salg med smart styring af udløbsdata side 8 Køber eller sælger I vægtvariable produkter? GS1 Standard for nationale varenumre ændres side 10 Alle data fra én kilde så kan mobilapps skabe værdi for forbrugerne side 12

2 3 AUGUST 12 PÅ STREGEN LEDER Af Lars Kyed Administrerende direktør, GS1 Denmark STÆRK STØTTE TIL EN STÆRK BRANCHE FAST MOVING CONSUMER GOODS I DAG OG I MORGEN GS1 Denmark støtter medlemsvirksomhederne i at leve op til bl.a. EU's krav om, at visse vareinformationer skal være tilgængelige for forbrugeren inden køb. Disse oplysninger, fx om oprindelsesland, allergener og ingredienser, er indeholdt i DADAS. Forside, august 2012 Forsidefoto venligst udlånt af Arla Foods. Yderligere fotos, GS1 Denmark, taget af Søren Malmose. Dagligvarebranchen går tit foran og prøver nye løsninger på forsyningskædeproblemer. Og branchen har gennem årene vist værdien af at blive enige om fælles løsninger, fælles måder at gøre tingere på fælles standarder, med andre ord. Jeg håber, det vil være til inspiration for andre sektorer, for GS1 Standarder er ikke bundet til en bestemt sektor. Alle sektorer bygger på forsyningskæder, som skal sikres og optimeres. Mobilapplikationer stormer frem og dermed også behovet for, at de informationer, som smart phones giver forbrugene adgang til, er korrekte. Det lyder måske lidt kedeligt eller bare besværligt men det handler altså om at få styr på sine varestamdata og sin datakvalitet. Under alle omstændigheder er det en stor intern opgave i mange virksomheder, der bør baseres på standarder, og som du kan læse om her i bladet. Det er ikke så tit, standarder ændres, men jeg vil gøre jer opmærksom på, at vi pr. 1. januar 2013 ændrer nummerstrukturen for vægtvariable produkter. Så hvis I håndterer produkter, der varierer i vægt læs artiklen på side 10. Med venlig hilsen Lars Kyed Administrerende direktør, GS1 Denmark Af Søren Barslund, FMCG-sektoransvarlig og Business Development Manager i GS1 Denmark GS1 Denmarks arbejde i FMCG-sektoren tager altid udgangspunkt i behovet for at finde innovative løsninger på nuværende og kommende problemstillinger, som koster branchen penge. Vi arbejder for løsninger, som understøtter en optimal udnyttelse af branchens ressourcer, og som samtidig giver forbrugerne værdi og en positiv oplevelse. GS1 Denmarks arbejde i FMCG-sektoren omfatter for tiden en række nye, spændende områder. MOBIL APPS ER POPULÆRE MEN KAN VI STOLE PÅ INDHOLDET? Forbrugerne er så småt begyndt at scanne stregkoder på varer i supermarkedet, og flere detailhandlere og leverandører stiller mobilapplikationer til rådighed med mange forskellige anvendelsesmuligheder. MADSPILD SKAL REDUCERES Madspild er et stort problem, både globalt og i Danmark, især for ferskvarer. I Danmark smider vi tons mad ud om året, hvilket koster husholdningerne 16 milliarder kr. Flere detailhandlere forsøger sig med prisnedsættelser, som gøres afhængige af, hvor lang tid forbrugeren har til at anvende produktet. I GS1 Denmark arbejder vi med implementering af GS1 Databar-stregkoden, som bl.a. kan indeholde udløbsdato, så rabatadministrationen bliver nemmere og madspild reduceres. Læs mere om det i casen på side 8. KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER MED GS1 Gennem de sidste 35 år har brugen af GS1 Standarder givet dagligvarebranchen kæmpe besparelser. For eksempel fører brugen af stregkoder til besparelser på 11 milliarder Euro årligt i Frankrig. Men der er mere at hente fx på elektronisk og automatisk overførsel af fakturainformationer og brug af RFID. I GS1 Denmark er vi klar til at støtte vores medlemmer uanset hvilken sektor, de kommer fra i at løse deres forsyningskædeudfordringer. Men hvor kommer produktinformationerne fra? Alle kan lægge produktinformation på nettet, og alt er synligt, når forbrugerne søger. Leverandørerne skal derfor sikre tilgængelighed af pålidelige produktdata, som understøtter produktets afsætning. En løsning af denne udfordring står højt på GS1 Denmarks agenda. Gennem konceptet Trusted Source of Data garanterer GS1, at forbrugeren ved præcis, hvor vareinformationen kommer fra, fx fra mærkevareejeren gennem en produktdatabase som DADAS. NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 Redaktion og produktion Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Lars Kyed. GS1 Denmark, Vesterbrogade 149, 1620 København V. Tlf.: Fax: Artikelredaktør: Signe Poulsen, spo@gs1.dk. På Stregen udsendes til medlemmer af GS1 Denmark og udkommer 3 gange årligt. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. For annoncering i På Stregen, kontakt Signe Poulsen, spo@gs1.dk. Design & Layout: uldahl+mig / uldahl.biz Tryk: prinfohhk.dk Kontakt GS1 Danmarks ServiceCenter ServiceCenteret træffes på tlf eller info@gs1.dk Copyright 2012 GS1 Denmark. GS1 is a registered trademark of GS1 AISBL. GS1 Denmark bestyrelse Direktør Thorkil Andersen (formand), Frode Laursen A/S Direktør Niels Jensen (næstformand), Dagligvareleverandørerne Adm. direktør Carsten Hänel, Carlsberg Danmark A/S IT-Direktør Alan Jensen, Dansk Supermarked A/S Kategorigruppechef Brian Gøbel Poulsen, Coop Danmark A/S Markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv IT-Direktør Per Ahlmann Andersen, SuperGros A/S IT-Direktør Lars Ruben Hansen, Rema 1000 Danmark A/S Logistikdirektør Per Hansen, Nomeco A/S Økonomidirektør Christian Elleby, Metro Cash & Carry Danmark Aps. SUNDE VALG KRÆVER KORREKTE INFORMATIONER Også ift. at opnå samfundets mål om at undgå en fedme- og diabetesepidemi, og generelt set at vi alle spiser sundere, er tilgængeligheden af korrekte vareinformationer vigtig: Hvis vi skal træffe sunde valg, skal det være nemmere at finde de rette fødevarer.

3 PÅ STREGEN AUGUST AUGUST 12 PÅ STREGEN STREGKODER SÆTTER SMAG PÅ OSTEN GS1 s værktøjskasse med standarder og stregkoder spiller en helt central rolle på Arla Foods store mejeri i Taulov ved Fredericia. Her bliver der produceret gule oste til Danmark og andre lande i verden. En stor del af selve produktionen sker ved hjælp af GS1-stregkoder, der også sikrer styring, flow og gennemsigtighed i alle øvrige led i forsyningskæden. Det er helt i begyndelsen af lagringsprocessen, stregkoderne kommer ind i billedet første gang. Robotter sørger for, at kasserne med de nytillavede oste bliver stablet på paller og forsynet med GS1-128 stregkodelabels, og så går turen ellers ind i højlageret. Her lever hver palle sit eget liv, indtil osten er modnet færdig og kommer på køl. Forskellige temperaturzoner i lageret er forbundet med diverse bånd og baner, og det er højlageret selv, der styrer, at osten bliver vendt og drejet og flyttet fra den ene zone til den anden - alt sammen i kraft af de informationer, som er indeholdt i batchnumre og varenumre mv. på pallens label. VI SKAL KUNNE REGNE MED DET Hver gang vi opretter en palle, får den stregkoder på. Nogle af stregkoderne opretter vi direkte i SAP. Nogle af dem laver vi i vores interne system og overfører til SAP. Vores højlager kan vi nærmest ikke betjene uden GS1-128 stregkoder, fortæller arbejdsleder Stig K. Rasmussen, Ekspedition, Taulov Mejeri. Lageret scanner automatisk pallens labels og opretter en recept, som dikterer pallens vej gennem lageret. Der kan fx stå på recepten, at den pågældende ost skal en uge på 17 graders lager, to uger på otte graders lager og fem uger på to graders lager. Så bliver pallen automatisk flyttet til de forskellige temperaturzoner, når tiden er inde, og skal ostepallen vendes under lagringen, sker det også pr. automatik. Hvis vi ikke havde GS1-stregkoderne, kunne vi ikke få lageret til at køre så effektivt. Det skal bare fungere hele vejen rundt, og der skal være noget, der identificerer pallen, så vi kan regne med, at når vi fx skal have produceret en færdigmodnet Riberhus på lageret, så er det en færdigmodnet Riberhus, vi får ud. Det kaldes for kaotisk lagring, men det er alt andet Af Conny-Louise Pedersen Fotos venligst udlånt af Arla På Arla Foods topmoderne mejeri i Taulov arbejder der cirka 250 mand, som laver gule oste til det danske land og til en stor del af verden. I den ene ende af den store bygning tager mejeriet imod den daglige strøm af tankbiler, der kommer med frisk mælk på køl fra de danske gårde. Det bliver til ca. 250 mio. kilo mælk om året, og al den mælk kommer efter nogen tid ud i den anden ende af mejeriet som ton færdigproduceret og færdigpakket Riberhus og Klovborg mv. Smagfulde kvalitetsoste i stykker og skiver og i forskellige varianter, som ikke bare fylder godt i kølediskene hos supermarkederne og den øvrige detailhandel herhjemme, men som også gør sig godt i andre lande. Omkring ton af Taulov Mejeris gule oste går til det danske marked. Resten bliver eksporteret, fx til Japan, hvor man bruger den danske ost som fyld på pizzaer, i burgere og i anden mad. De færdigpakkede oste bliver hentet på det store ostemejeri og transporteret direkte til kunder eller til et af Arlas distributionscentre, fx i Christiansfeld. Men inden da har ostene været igennem flere processer i Taulov, hvor mælken i første instans bliver forarbejdet til ost. Herefter lagrer osten i specialdesignede plastikkasser, som kan indeholde op til 35 kilo ost hver. Når osten er modnet, kan den pakkes som færdigvare. Minimum lagringstid er fem til seks uger. Andre oste skal igennem 20 til 30 ugers lagring, før de er klar, og for stort set alle oste gælder det, at de undervejs skal vendes og drejes og lagres ved skiftende temperaturer i forskellige tidsintervaller. SELVSTYRENDE OSTELAGRING På mejeriet i Taulov kan man følge produktionen af ost gennem glasruder ud mod de haller, hvor mælken bliver omdannet til ost i store tanke, lukkede rørsystemer og firkantede kar. Det hele foregår maskinelt, og der er ikke den fjerneste lugt af ost på gangene i mejeriet. Fra mejeriet tog imod den første tankbil med mælk i år 2000, var det gearet til højteknologisk fremstilling af oste med fokus på bl.a. effektivitet, fødevaresikkerhed og miljø. Det indebærer brug af robotter og avancerede processer, som for en stor del er baseret på GS1 Standarder og styret ved hjælp af stregkoder. Når mælken er forarbejdet til ost og er blevet formet og fast, går lagringen i gang. Den foregår i mejeriets imponerende højlager med de specialdesignede ostekasser stablet på paller og placeret i reoler fra gulv til loft. Der er plads til paller i alt. stregkoder, labels og datafangst Selv den lille løsning - kræver omhu i detaljen Sammenhæng og kvalitet i detaljen - professionelle totalløsninger - enkeltleverancer - etiketproduktion Danmarks kompetencecenter indenfor: cab og Zebra labelprintere Motorola/Symbol scannere og håndterminaler Labels og farvebånd Norris Print-Tech A/S Sofiendalsvej 81 DK-9200 Aalborg SV Tel info@npt.dk

4 PÅ STREGEN AUGUST AUGUST 12 PÅ STREGEN end kaotisk, for via GS1-128 pallelabel og vores SAP-system kan vi altid spore, hvor en palle befinder sig i systemet, siger Jeanette Enghuus, Supply Chain Manager, Outbound Logistics hos Arla Foods. DET KØRER MED GS1-LABELS Fra det øjeblik recepten er kendt i højlageret, er der sådan set ingen personer, der blander sig, før osten igen bliver kaldt ud af lageret. Det gør den bl.a., når den bliver kaldt ind på pakkelinje for at blive skåret i mindre stykker. Senere bliver den emballeret, vejet og pakket i kasser. Undervejs kommer der også etiketter på alle oste og kasser. Eller osten bliver skrællet og skåret i skiver, emballeret og pakket i kasser. Når det er sket, pakker man endnu engang ostekasserne på paller, som får en ny GS1-128 stregkode og et nyt batchnummer og bliver kørt tilbage på køl på højlageret. Ved alle processer bliver sporbarheden fortløbende sikret, hvilket er et lovkrav på fødevareområdet. Når vi i sidste ende får en kundeordre, går vi ind i vores SAP-system og plukker nogle paller ud, og i det øjeblik pallerne kommer ud fra lageret, bliver deres stregkoder scannet direkte ind på følgesedlen, så du kan følge varen i pakkeriet og hele vejen frem til kunden. Næste step er at gøre pallerne klar til forsendelse med følgesedler og etiketter sat på, så de kan scannes i henhold til, hvad kunden kræver. Nogle vil have deres etiket på højre side og andre på venstre side, men uanset hvad, er varen ude af vores system, når den er modtaget hos kunden, fortæller Stig K. Rasmussen. EN FORUDSÆTNING FOR SAMHANDEL Foruden at være omdrejningspunkt for den interne produktion af oste på Taulov spiller GS1 s værktøjskasse også på andre områder en helt central rolle for Arla Foods. Der er pallelabels på alle Arlas produkter, og de værktøjer, GS1 stiller til rådighed til at kunne køre EDI, VMI (Vendor Managed Inventory) og brug af GTIN, gør det muligt for os at styre vores forsyningskæde og kommunikere så effektivt som muligt i alle led. Disse værktøjer udgør fundamentet for vores produktion og distribution og fortsætter ude hos kunden. Vores setup hos Arla Foods bygger sådan set på hele GS1 s tankegang om det gennemsigtige system. Her er det så bare os, der starter med at sætte de første labels på, og så genbruger vi og genbruger vi, hvilket betyder, der ikke bliver lavet fejl. Varen kan spores i alle led, siger Jeanette Enghuus. Ifølge Jeanette Enghuus kan de pallelabels, som Arla bruger, genbruges hos op til 95 procent af Arlas kunder. Vores højlager kan vi nærmest ikke betjene uden GS1-128 stregkoder Stig K. Rasmussen, Ekspedition, Taulov Mejeri. Der er nogle kunder, som ikke kan genbruge denne her type pallelabel. De bruger så oplysningerne herfra og taster dem ind i deres eget system, så de kan koble deres egne oplysninger på. Der er nødt til at være påsat stregkoder, for at vi kan samhandle effektivt. Det er simpelthen en forudsætning, slutter Jeanette Enghuus. Om Arla Foods Arla Foods er et andelsselskab (amba) ejet af ca svenske, danske og tyske mælkeproducenter. Selskabet blev etableret i 2000, hvor danske MD Foods og det svenske Arla fusionerede. Arla Foods offentliggjorde i maj fusionsplaner med tyske Milch-Union Hochheifel og britiske Milk Link. Disse planer skal først godkendes af Arla Foods ejere, mælkeproducenterne, og derefter i EU. Arla Foods omfatter ca. 35 mejerier i Danmark. De enkelte mejerier er specialiserede og arbejder typisk kun med en slags mejeriprodukt. Selskabet har hovedkontor i Viby. Adm. direktør er Peder Tuborgh. Arla Foods er verdens ottende største mejeriselskab og verdens største leverandør af økologiske mælkeprodukter. Mejeriets ejere leverede i 2011 tilsammen mio. kilo mælk. Arla Foods har produktion i 12 lande og salgskontorer i yderligere 22 andre lande. Antal medarbejdere på verdensplan var sidste år Arla Foods største marked er Storbritannien, som aftager 25,3 procent af selskabets samlede produktion. Herefter kommer Sverige med 20,8 procent og Danmark med 16,8 procent. Kernemarkeder er også Finland, Holland og Tyskland. Friskmælksproduktionen (mælk, fløde, yoghurt mv.) tegner sig for størstedelen af Arla Foods samlede omsætning med 40,2 procent i Ost udgjorde samme år 24, 5 procent og smør samt blandingsprodukter 13,5 procent.

5 PÅ STREGEN AUGUST AUGUST 12 PÅ STREGEN UNDGÅ MADSPILD OG FÅ STØRRE SALG MED SMART STYRING AF UDLØBSDATA Kilde: GS1 Global AUTOMATISK STYRING AF UDLØBSDATA MED STREGKODEN GS1 DATABAR: PILOT OG CASE STUDY FRA GS1 KOREA. Udløbsdatoer er et vigtigt element i at sikre, at forbrugere køber mad, der er sikker at spise. Derfor er det en central opgave at styre udløbsdatoer ved point-of-sale, en opgave som både dagligvarehandlen og dens leverandører er involveret i. Alligevel er de fleste udløbsdatoer kun påført varerne i læsbar tekst, dvs. ikke indeholdt i den stregkode, der scannes ved point-of-sale. Det medfører, at processen mht. at tjekke dem ikke kan automatiseres. Desuden er det ikke muligt automatisk at tilskynde forbrugerne til at købe varer, der nærmer sig udløbsdatoen. Man kan heller ikke automatisk forhindre, at varer, der har overskredet udløbsdatoen, bliver solgt. For at tage fat på denne problemstilling iværksatte GS1 Korea et GS1 DataBar pilotprojekt med en stor dagligvarekæde og to af dens fødevareleverandører: LOTTE Mart, en hypermarkedskæde med 191 butikker; Pulmuone, Koreas markedsleder inden for bl.a. soyabønnespirer; og Konkuk Dairy & Ham, en stor leverandør af private-label mælkeprodukter for LOTTE Mart. STOP SALG AF VARER MED OVERSKREDET UDLØBSDATO Projektets første mål var at stoppe salg af udløbne varer. Når tjek af udløbsdato gøres manuelt, er der stor risiko for, at handlen ved et uheld kommer til at sælge produkter, hvor udløbsdato er overskredet. Man implementerede et system baseret på GS1 DataBar-stregkoden, hvor kassemedarbejderen automatisk fik en pop-up-besked på kasseterminalen, når et scannet produkt havde overskredet udløbsdato. RABAT PÅ VARER HVIS UDLØBSDATO NÆRMER SIG Et andet projektmål var at gøre det muligt automatisk at give rabat på køb af varer, hvis udløbsdato nærmer sig. Forbrugere vælger typisk de produkter, der har længst tid til udløbsdatoen. Denne købsadfærd er mest udtalt i forhold til friske og let forgængelige fødevarer, som fx de soyabønnespirer og mælk, der var i fokus i projektet. Handlen og leverandørerne vil hellere have, at forbrugerne vælger produkter, der snart udløber. Igen brugte man GS1 DataBar-stregkoden til at automatisere, at der blev givet rabat afhængigt af hvor mange dage, der var tilbage til udløbsdatoen: Produkter fik 20% rabat, når de havde fire dage tilbage inden udløbsdato og 40%, hvis der var tre dage tilbage. STØRRE SALG, STØRRE OVERSKUD Pilotprojektet viste tydeligt, at GS1 DataBar-stregkoden kan give mærkbare resultater: For soyabønnespirerne var stigningen i totalt salg og nettooverskud på henholdsvis 60% og 22%. For mælkeprodukter var resultatet henholdsvis 32% og 48%. For dagligvarekæden resulterede den automatiske rabatgivning i forbedret effektivitet, der gjorde, at medarbejderne kunne koncentrere sig om andre opgaver. I partnerskab med Gallup Korea, gennemførte GS1 Korea en undersøgelse, som også klart beviste effektiviteten af en GS1 DataBar-baseret løsning, når målet er at forbedre forbrugernes opfattelse af sikkerheden af de varer, de køber. Undersøgelsen viste også, at kunderne var tilfredse med både at få rabatter og at handle i en butik, der gør sit til at undgå madspild. Læs flere cases og få teknisk info om GS1 DataBar på Vil du vide mere om GS1 DataBar? Kontakt Jane Wulff, AIDC Manager i GS1 Denmark, på jw@gs1.dk eller telefon HVAD ER GS1 DATABAR FOR NOGET? EN STREGKODE TIL BESVÆRLIGE PRODUKTER GS1 DataBar er stregkoder, der er mindre end EAN-13 stregkoder. GS1 DataBar gør det muligt at bruge GTIN-varenumre på produkter, som ellers er besværlige at stregkodemærke. Det kan for eksempel være frisk frugt og grønt, smykker og gør-det-selv produkter. Udover et GTIN kan GS1 DataBar indeholde fx serienummer, batchnummer og udløbsdato. Det giver mulighed for at få bedre sporbarhed, tjek af ægthed af produkter og produktkvalitet, kuponer samt identifikation af vægtvariable produkter, såsom kød og ost. Det vil sige, at med GS1 DataBar kan virksomheder undgå at bruge nationale varenumre. Se film om GS1 DataBar: Der er syv slags GS1 DataBar. Fire af dem kan scannes ved point-of-sale, og altså erstatte en EAN-13 stregkode. To af dem kan indeholde flere informationer end en EAN-13 streg- Med LVS 7500 får du sikkerhed for at din og applikatorer I overensstemmelse med 21 CFR Part 11 Alt vores testudstyr, både bærbart printere, overholder alle punkter i ISO standarderne og er GS1 kode. Det er muligt, fordi nummerstrukturen i GS1 DataBar er baseret på Application Identifiers, ligesom fx GS1-128 pallelabellen. Bemærk at fra 2014 skal alle aktører i forsyningskæden kunne håndtere GS1 DataBar Du kan finde mere information om både den tekniske og forretningsmæssige side af GS1 DataBar her: Kontakt Jane Wulff, AIDC Manager i GS1 Denmark, hvis du vil vide mere om GS1 DataBar: jw@gs1.dk eller telefon Læs mere på Læs mere på ISO ISO Færgevejen Hundested Tlf:

6 11 AUGUST 12 PÅ STREGEN KØBER ELLER SÆLGER I VÆGTVARIABLE PRODUKTER? NEMMERE HÅNDTERING AF VARESTAMDATA MED DADAS Fra 1. januar 2013 ændrer GS1 Denmark strukturen for nummerering af vægtvariable produkter. Det betyder, at fx vægte og kasseterminaler skal have opdateret software. NATIONALE VARENUMRE ÆNDRES PR. 1. JANUAR 2013 Mange fødevarevirksomheder producerer varer, der varierer i vægt, fx pølser og ost. Når en virksomhed har behov for at indkode varens vægt i en EAN-stregkode, bruger mange et 13-cifret nationalt varenummer, hvor varens vægt er en del af stregkoden. Et sådant nationalt varenummer tildelt af GS1 Denmark kan ikke anvendes i andre lande, da hvert land har valgt deres egen struktur for angivelse af vægt. Derfor kan varer mærket på denne måde ikke eksporteres til andre lande. Hidtil har GS1 Denmark tildelt præfiks for vægtvariable produkter, som begynder med 26. Men fra 1. januar 2013 tildeler vi også præfiks begyndende med 28. Virksomheder, der d. 1. januar 2013 har flere numre tilbage, som begynder med 26, må gerne bruge disse op. KONSEKVENSER AF DE NYE NUMRE Softwaren i mange industrivægte, i kasseterminaler og DataWarehouse-systemer skal opdateres. I dag er softwaren sat op til at fortolke numre, der begynder med 28, som værende et varenummer indeholdende en pris, og dette skal ændres til vægt. Ellers kan det resultere i forkerte priser på kundens bon, køer ved kassen og rod i back office-systemer. Hos fødevareproducenter kan varestamdata blive ukorrekte, og dermed kan faktureringen blive forkert. EN ANDEN LØSNING Der er også en anden mulighed, nemlig at mærke med GS1 DataBar. Denne stregkode kan, i modsætning til EANstregkoder, indeholde både en vares GTIN (varenummer) som kan bruges i alle lande og information om fx vægt. Desuden er GS1 DataBar-stregkoder mindre end EANstregkoder, hvilket er en fordel på små produkter. Fra 2014 skal alle aktører i forsyningskæden kunne håndtere GS1 DataBar. STRUKTUR FOR NATIONALE VARENUMRE MED VÆGT EFTER 1. JANUAR 2013 GS1 Præfiks Virksomhedens ref.nr. Varens ref.nr. Vægt Kontrolciffer 28 R1 R2 R3 V1 M1 M2 M3 M4 M5 M6 K Af Søren Barslund, DADAS-ansvarlig i GS1 Denmark DADAS er en database for produktstamdata, fx højde, bredde og ingredienser. Her kan leverandører indmelde varer, og deres kunder i dagligvarehandlen kan trække informationerne. Det er med til at sikre, at man arbejder med korrekte data. I 2011 og 2012 har GS1 Denmark i sit arbejde med de eksisterende DADAS-leverandører haft stor fokus på at sikre en optimal anvendelse af DADAS i samarbejde med dagligvarehandlen. DADAS har i dag mere end 200 medlemmer, og er i fremgang. MEDLEMMERNES INDFLYDELSE I 2011 blev et kontaktudvalg for DADAS etableret, bestående af Dagligvareleverandørerne, Arla Foods, Toms, Reitan Distribution, Coop, Metro, SuperGros, Dansk Supermarked og Merrild Kaffe. Medlemmerne i udvalget har haft stor indflydelse på GS1s arbejde med at få udbredt DADAS og med at sætte problemer med håndtering af varestamdata på agendaen i dagligvarebranchen. Høj intern opmærksomhed er en forudsætning for, at der bliver tildelt interne ressourcer til at forbedre datakvaliteten hos de enkelte medlemsvirksomheder. HJÆLP TIL AT OVERHOLDE EU-KRAV GS1 Denmark har ligeledes fokus på at understøtte, at medlemmerne af DADAS nemt kan overholde det EU-regulativ, der kræver, at mange produktinformationer skal gøres tilgængelige for forbrugerne fra Det drejer sig fx om oplysninger om oprindelsesland, allergener og ingredienser. ENKLERE LØSNINGER I DADAS kontaktudvalget arbejder man desuden på en række spændende projekter, bl.a. i et samarbejde med FoodSam, hvor parterne ser på muligheden for at samkøre data, så datavedligeholdelsen forenkles for leverandørerne, fordi de ikke skal vedligeholde data i flere databaser. Mange leverandører har udfordringer med registrering af afgifter, og derfor arbejder man også på, at DADAS kan gøre denne opgave nemmere at løse. Kontaktudvalget står desuden bag en beslutning om, at de leverandører, der er medlem af DADAS, skal indmelde og vedligeholde produktdata for alle deres produkter i DADAS inden udgangen af DET BLIVER NEMMERE AT BRUGE DADAS Det kan være en kompleks opgave at håndtere stamdata. Derfor tilbyder GS1 Denmark kurser for DADAS-medlemmer. Kursusudbudet udvides løbende, her i 2012 med et kursus i GS1s datakvalitetsværkstøj kaldet The Data Quality FrameWork, som handler om håndtering af processer for datakvalitet (læs mere på side 13). Desuden er en ny DADAS-platform på vej, som vil forenkle dataindtastning via enklere skærmbilleder. Samtidig vil platformen på længere sigt give mulighed for at håndtere priser, mediefiler, og ikke mindst sikre at korrekte og pålidelige produktinformationer kan gøres tilgængelige for forbrugerne i de mobilapplikationer, som skyder frem i disse tider. Vil du vide mere om, hvad det betyder for jeres virksomhed at nationale varenumre for vægtvariable produkter ændres? Kontakt Jane Wulff, AIDC Manager i GS1 Denmark, på jw@gs1.dk eller telefon Lær mere om GS1 DataBar i dette nummer af På Stregen og på Vil du vide mere om DADAS? Kontakt Søren Barslund, DADAS-ansvarlig og Business Development Manger i GS1 Denmark, på telefon eller sba@gs1.dk

7 PÅ STREGEN AUGUST AUGUST 12 PÅ STREGEN ALLE DATA FRA ÉN KILDE SÅ KAN MOBILAPPS SKABE VÆRDI FOR FORBRUGERNE Brugen af smartphones gør det meget tydeligt for forbrugerne, hvilke virksomheder der prioriterer at gøre produktinformationer tilgængelige. Korrekte informationer til forbrugerne forudsætter desuden at virksomheder har styr på deres stamdata. DADAS KLAR TIL AT LEVERE DATA TIL MOBILAPPS Kontaktudvalget for DADAS, som er GS1 Denmarks datapool for produktstamdata, har besluttet at leverandørerne skal indmelde og vedligeholde produktdata for alle deres produkter i DADAS inden udgangen af 2012, fortæller Søren Barslund, og fortsætter: Det bliver en stor fordel, for hvis det kun er nye produkter, der bliver lagt ind i DADAS, betyder det, at væsentlige dele af leverandørens sortiment ligger i mange forskellige databaser i forsyningskæden og dermed uden mulighed for central vedligeholdelse. I DADAS kontaktudvalget er der for tiden særlig fokus på to områder: Datakvalitet og kommunikation med forbrugerne via mobiltelefoner det, vi i GS1 kalder MobileCom. En troværdig MobilCom-strategi kræver, at fuldstændig og troværdig produktinformation er tilgængelig på internettet. Så finder forbrugeren altid, hvad han søger og kan være sikker på, at informationen er korrekt og kommer fra en pålidelig kilde. Men i GS1 erkender vi, at vi først kommer i mål med en optimal datakvalitet, når de store spillere indenfor dagligvarehandlen begynder at kræve, at alle leverandører bruger datapoolen, fastslår Søren Barslund. APPLIKATION FRA GS1 ER PÅ TRAPPERNE GS1 Denmark er i gang med at udvikle en applikation til produktinformationssøgning og med at udvikle en forretningsmodel for MobileCom som vejledning for vores medlemmer. Visionen i dette arbejde er, at fremtidige mobilløsninger i dagligvarebranchen baseres på pålidelige data, født og vedligeholdt af leverandøren selv, eller af dennes samarbejdspartner. Og at produktoplysninger gøres tilgængelige for forbrugerne på en måde, som synliggør kilden til informationerne, så forbrugerne nemt kan vurdere troværdigheden. GS1 arbejder lokalt og globalt på at finde en løsning på denne problemstilling, baseret på konceptet Trusted Source of Data, hvor datakilder kan verificeres og bruges af mobilapp-udviklere. Og dermed kan sikre forbrugeren adgang til pålidelige produktinformationer. Vil du vide mere? Kontakt Søren Barslund på eller sba@gs1.dk KONSEKVENSER AF DÅRLIG PRODUKTINFORMATION PÅ INTERNETTET Når en forbruger søger informationer om et produkt på internettet eller via en mobilapp, er det vigtigt, at de produktdata, som fremfindes, er korrekte og i øvrigt kommer fra en kilde, som forbrugeren stoler på. Er datakvaliteten ikke i orden, går det ud over producentens troværdighed, og forbrugeren vil søge mod alternative produkter, viser GS1-undersøgelsen The Mobile Shopper. Scanner en forbruger en stregkode og i værste fald ikke får et hit, tabes interessen. Det er derfor vigtigt, at samtlige produkter er tilgængelige i forbindelse med en søgning. Men ikke nok med det: Når data er tilgængelige, kan man så stole på de præsenterede data? Fordi produktinformationer kan fødes på mange måder, opstår behovet for at verificere datakilden. En løsning på dette problem presser sig mere og mere på. HÅNDTER DATA FRA ÉT STED OG OPTIMER DATAKVALITETEN En stor kilde til fejlagtige data er den problematik, at varer indmeldes flere steder via manuelle processer og papirgange. Man ser ofte, at et produkt er listet med forskellig højde eller forskellige ingredienser i samhandelsparternes it-systemer. Kæden springer med andre ord af, og det er naturligvis ikke optimalt, når man ønsker at optimere forsyningskæden og anvende MobilCom som kanal til forbrugerne. Problemerne kan undgås, hvis handelspartnerne bruger en datapool til at udveksle produktdata: Vareindmeldelse, ajourføring, træk af data osv. alt foregår fra ét sted, kommenterer Søren Barslund, Business Development Manager i GS1 Denmark. Sådan opnås god datakvalitet 1) Leverandører sender aftalte data til en datapool og udveksler disse med handlen i et fælles, aftalt dataformat. 2) De aftalte data skal overholde de standarder som er gensigt aftalt. 3) Data om ingredienser, fysiske mål osv. skal være korrekte og opdaterede, så forbrugerne ikke vises forældet information. LÆR MERE OM BEST PRACTICE FOR AT OPNÅ HØJ DATAKVALITET: THE DATA QUALITY FRAMEWORK GS1 har udarbejdet et tool kit, The Data Quality Framework, der viser best practice for, hvordan man kan opnå høj datakvalitet. Tool kittet kan hjælpe virksomheder opnå indsigt i deres styrker og svagheder mht. håndtering af stamdata, så datakvaliteten kan forbedres og omkostninger dermed reduceres. Vil du vide mere? Kontakt Søren Barslund på telefon eller sba@gs1.dk. Download tool kittet The Data Quality Framework på Tool kittet er ikke ment som et implementeringsværktøj, man kører igennem fra A til Z. De arbejdsgange, der indgår i håndtering af produktdata, er komplekse i mange virksomheder. Derfor kan de ikke ændres på kort sigt. Det tager et par år at nå i mål, men man kan begynde at se på de områder, hvor procesændringer gør mest gavn. For eksempel hvis en samhandelspartner bruger GS1s standard for opmåling af logistiske enheder, efterfølgende registrerer data centralt i virksomhedens ERP-system eller Product Information Managementløsning og etablerer integration direkte i DADAS så vil datakvaliteten stige mærkbart, forklarer Søren Barslund, Business Development Manager i GS1 Denmark. GS1 Denmark anbefaler sine medlemmer til at udvikle en datakvalitetsstrategi, som løber over en to-årig periode. Et godt sted at begynde er det self-assessment værktøj, som findes i tool kittet. Her kan man via en række spørgsmål teste virksomhedens anvendelse, eller mangel på samme, af kvalitetsfremmende indsatser og procedurer. Resultatet af testen giver et billede af den tilstand virksomheden befinder sig i og dermed forudsætningerne for at arbejde sig hen imod en højere datakvalitet.

8 PÅ STREGEN AUGUST AUGUST 12 PÅ STREGEN KEND DIT GS1 GS1 ARBEJDER FOR MEDLEMMERNE: HVAD BETYDER DET? GS1 er en not-for-profit medlemsorganisation. Vi arbejder for de cirka virksomheder, store som små, som er medlem af GS1 Denmark, for at skabe og udbrede brugen af standarder, der kommer alle til gode. Derfor lægger GS1 også vægt på, at udviklingen af standarder drives i fællesskab med de virksomheder, der skal bruge dem. Så hvordan sikrer GS1 Denmark, at vi arbejder med emner, som er vigtige for vores medlemmer? Én af måderne er GS1 Arbejdsgruppen, der bl.a. står bag udviklingen af Mærkningskonceptet for dagligvarehandelen. GS1 Arbejdsgruppen består for tiden af repræsentanter fra Alectia/AIM, Nomeco, Supergros, Unilever, Tulip, Carlsberg, Kontakt GS1 Denmarks ServiceCenter på telefon eller info@gs1.dk MØD GS1 DENMARK PÅ DILFS LAGERTEMADAG: LAGERAUTOMATION KRÆVER STANDARDER Temadagen fokuserer på muligheder inden for lagerautomation, som lægger grunden for optimering af lageret, og ikke mindst det arbejde og de processer, der er rundt om automationen, og som er mindst ligeså vigtige. Vi er med på DILFs Lagertemadag, fordi vi gerne vil gøre opmærksom på de muligheder, som GS1 Standarder giver for at optimere datakvalitet og optimere forsyningskæden. Vi vil gerne ud og møde virksomheder, der har en tæt berøring med de problemstillinger, som Lagertemadagen handler om og selvfølgelig drøfte muligheder for at forbedre virksomhedernes situation, fortæller Søren Barslund, Business Development Manager i GS1 Denmark. Arla Foods, Dansk Supermarked, Coop, NNE Pharmaplan, Sara Lee altså et bredt udsnit af interesser både fra leverandører, grossister, forhandlere og rådgivere. Som medlem af GS1 Denmark kan du altid kontakte os, hvis du har emner, som du mener skal på agendaen. HJÆLP TIL STANDARDER I HVERDAGEN Vi arbejder også for, at vores medlemmer får praktisk hjælp til at bruge GS1 Standarder, fx til at lave korrekte pallelabels osv. ServiceCenteret står til rådighed, og vi tilbyder kurser både gratis online-kurser og traditionelle kurser. Som altid lægges der på temadagen stor vægt på erfaringsudveksling, og temadagen lægger op til en god dialog mellem indlægsholdere og øvrige deltagere. Temadagen henvender sig til logistik- og lageransvarlige, nøglemedarbejdere inden for lager- og logistikudvikling samt øvrige medarbejdere inden for funktionsområdet. Tilmeld dig Lagertemadagen Tid: 24. oktober 2012 Sted: Hotel Scandic, Kolding Pris: kr ,- for medlemmer af DILF kr ,- for andre GRATIS ONLINE KURSER PÅ GS1 LEARN På GS1 Learn kan du lære at bruge stregkoder og produktidentifikation helt gratis. Der er også kurser i fx Supply Chain Management. Og du kan tage e-learn kurserne, når det passer dig. Med e-learning kan vi tilbyde et bredere udvalg af kurser. Emnerne er lige fra introduktion til GS1 Standarder for nybegynderen til avancerede tekniske kurser i fx datakvalitet og ecom-standarder. Jeg har plukket et par stykker, som du kan læse om nedenfor, fortæller Bettina Hilding, Training Manager hos GS1 Denmark. Den røde tråd i vores kurser og kursusudvikling er at give vores medlemmer mere indsigt i hele forsyningskæden og den betydning det har fx at mærke korrekt og at arbejde med korrekte data, slutter Bettina. DINE FORDELE VED GS1 LEARN Dit overblik: Al GS1-uddannelse samlet ét sted Din tid: e-learn når det passer dig Dit niveau: Korte introduktioner eller tekniske forklaringer Dit interesseområde: Stregkoder, RFID/EPC, SCM osv. Besøg Kom godt i gang med at bruge stregkoder De næste basiskurser i identifikation og mærkning af produkter og paller afholdes: Torsdag den 30. august 2012 Torsdag den 25. oktober 2012 Torsdag den 13. december 2012 Læs mere på OM E-LEARN KURSUS I SUPPLY CHAIN MANAGEMENT Få overblik over hvordan de processer, der indgår i en forsyningskæde, hænger sammen på kryds og tværs. Varighed: ca. 2 timer Målgruppe: Brugere der gerne vil have en introduktion til, hvorfor det er vigtigt at arbejde med korrekte data i en forsyningskæde. Og hvorfor det er vigtigt at identificere og mærke produkter korrekt. OM E-LEARN KURSUS I GS1 STREGKODER Hvordan skal stregkoder se ud, og hvor skal de sidde henne? Hvad er forskellen på de forskellige stregkoder, og hvordan hænger de sammen med det at identificere en vare med et nummer? Varighed: ca. 3 timer Målgruppe: Kurset er oplagt som introduktion for de fleste brugere af GS1-stregkoder og et godt fundament for træning i anvendelse af stregkoder og mærkning. Vesterbrogade København V Tlf Fax info@gs1.dk

9 GS1 Denmark, Vesterbrogade 149, 1620 København V På Stregen er udgivet af GS1 Denmark Vesterbrogade 149, 1620 København V Tlf.: Fax: