Kvalitetsrapport for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Transkript

1 Kvalitetsrapport for 2015 Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Mål og resultatmål... 5 Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 Kommunalt fastsatte mål... 5 Dialog Baseret Aftalestyring... 5 Elevtalsudvikling i almenområdet fra i Vesthimmerlands Kommune... 8 Udvikling i elevtallet i almenområdet i almenundervisningen Elevtal og klassekvotienter over fire år Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Trivsel Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden Opsamling Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Andel elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Elever, der vælger 10. klasse og efterskole efter folkeskolens 9. klase ved ansøgning til optagelse.dk Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Uddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader 9. eller 10. klasse for Vesthimmerlands Kommune Andel af 9. klasse årgang, der FORVENTES at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Vesthimmerland Andel elever, der HAR fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Udskillelsesprocent i Vesthimmerlands Kommune Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Sammenlignelige nøgletal Kommunalt fastsatte tiltag og indsatser Fra undervisning til læring gennem integration af IT Program for Læringsledelse Undervisningsfag i Nordjylland Talentskolen Vesthimmerland Skolebestyrelsens udtalelse Overlade Skoles bestyrelse Løgstør Skoles bestyrelse Østermarkskolens bestyrelse Farsø Skoles bestyrelse Hornum Skoles bestyrelse Ullits Skoles bestyrelse Ranum Skoles bestyrelse

3 Blære Skoles bestyrelse Toppedalskolens bestyrelse Aars Skoles bestyrelse Vester Hornum Skoles bestyrelse klasses skolebestyrelse Gedsted Skoles bestyrelse Vestrup Skoles bestyrelse Aalestrup Skoles bestyrelse Strandby Skoles bestyrelse

4 1. Indledning Det er intentionen med folkeskolereformen, at fokus skal flyttes væk fra processer og timetælleri og hen mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Den nye kvalitetsrapport, som blev indført med folkeskolereformen understøtter i langt højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj. Nationale mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. kl., som de i dag kan i 9. kl.. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015 Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader Mål for EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 Med Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen, af 20. juni 2014, er fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten den 31. marts i lige kalenderår. Dog blev der udarbejdet en ekstraordinær rapport for skoleåret 2014/2015. I denne kvalitetsrapport er den første trivselsmåling i folkeskolen opgjort. Trivselsmålingen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give mulighed for at følge op på det politiske mål om, at elevernes trivsel skal øges. Da der i 2015 er tale om en baselinemåling, foreligger der ikke resultater fra tidligere undersøgelser, 3

5 som de aktuelle resultater kan holdes op imod. Det vil med den årlige nationale trivselsmåling blive muligt fremover at følge udviklingen på klasse-, skole- og kommuneniveau samt nationalt. Resultaterne i de nationale test samt kortlægningen af dataindsamlingen i Program for Læringsledelse drøftes i en GruppeUdviklingsSamtale (GUS) mellem skolens ledelsesteam og skolechefen. Forskere fra LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis analyserer dataindsamlingen i Program for Læringsledelse. Den enkelte skoles ledelsesteam får mulighed for i deres netværk at få samtaler med forskerne omkring skolens dataindsamling. Ledelsernes netværk indgår i professionelle læringsfællesskaber ved dels at arbejde som reflekterende teams, men også at indgå i teams med forvaltningens uddannede ressourcepersoner i Program for Læringsledelse. Center for Offentlig Kompetenceudvikling COK har også professionelle læringssamtaler med skolernes ledelsesteam. Fokus i disse samtaler er dataindsamlingens fokuspunkter for kompetenceløft både for hele skolevæsnet, men også for den enkelte skole. 2. Sammenfattende helhedsvurdering I Vesthimmerlands Kommune arbejder dagtilbud & skole samt børn- og ungeindsatser med SMTTE- modellen (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) som tænkemåde i forbindelse med evaluering, kvalitet og udvikling. Når der arbejdes med SMTTE, skal målene konkretiseres og der skal fokuseres på, hvad der skal registreres på vej mod målet. Med begrebet tegn konkretiseres målet ved at overveje, hvad der skal holdes øje med på vejen mod målet, samt når målet er nået. Tegn kan også kaldes succeskriterier. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningen og undervejs i forløbet, hvor der kan justeres, hvis der ikke registreres det ønskede. Skolens beskrivelser i DBA en (Dialogbaserede Aftalestyring) for er udarbejdet i foråret Der er fremadrettet stadig fokus på skolernes evaluering. De indeholder kun i ringe grad en opgørelse over effekten af skolens handlinger relateret til opstillede mål og tegn hvad der skal evalueres, hvorfor og til gavn for hvem, hvordan og hvornår. Det fremgår ikke, hvordan evalueringen skal bruges fremadrettet. I Program for Læringsledelse har eleverne, lærerne, forældrene samt skolens ledelse svaret på kortlægningen i efteråret På baggrund af disse besvarelser får skolens ledelse, det pædagogiske personale samt skolens bestyrelse et omfangsrigt data materiale. Forskere fra LSP (Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet) samt konsulenter i COK (Center for Offentlig Kompetence Udvikling) har ultimo 2016 bearbejdet skolernes datamaterialer. Med baggrund i disse tilbagemeldinger fra Program for Læringsledelse har forvaltningen fokus på handleniveauet på skolerne. Hvad giver dataanalysen anledning til? Hvilke overvejelser har skolens ledelse gjort sig omkring arbejdet med tegnene i datamaterialet? Dette arbejde pågår i 2016 med dels læringssamtaler med skolechefen, men også i ledelsens udviklingssamtaler med LSP og COK i foråret Tegn og evaluering er fortsat fokus områder i arbejdet med dels skolernes DBA samt i ledelsens bearbejdning af datamaterialet i Program for Læringsledelse. Denne kvalitetsrapport indeholder ikke opsamlingerne fra kortlægningen i Program for Læringsledelse, da første rå materiale er udkommet november 2015, og der pågår et større arbejde med fordybelse i resultaterne i

6 3. Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Kommunalt fastsatte mål Dialog Baseret Aftalestyring I Vesthimmerlands Kommune har alle skoler indgået en dialogbaseret aftalestyring (DBA) med Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for Fokusområderne for DBAen har været: Tværgående arbejde helhedsorienteret indsats, Læring i et 0-18 års perspektiv, Ungdom, Sundhed og Trivsel samt Fortsat inklusion. Tværgående arbejde helhedsorienteret indsats Status for skolerne på dette fokusområde har været Skolerne har velfungerende tværfaglige teams Et forløb med en ekstern konsulent i alle teams har givet inspiration til det videre arbejde Det er blevet sparringsmøder, hvor forskellige fagligheder beriger hinanden Skolen og fritidsdelen gør brug af den konsultative bistand fra familieafdelingen, CPP(tidligere PPR), SSP, sundhedsplejersken og BiB Meget struktur omkring møderne, både inden, under og efter. Skolernes fokus på tegn / succeskriterier har været At udsatte børn og familier i højere grad bliver hjulpet At sagsbehandlingstiden bliver reduceret Skolen arbejder på at komme hele vejen rundt om barnet og inddrage de ressourcepersoner barnet har både professionelle og private. Når skolen oplever, at barnet er inkluderet i fællesskabet 5

7 Når det tværfaglige team er præget af en gensidig tillid, der kommer til udtryk ved, at teammedlemmerne tør stille forstyrrende spørgsmål og får flere perspektiver frem. Der er oparbejdet et øget brug af den konsultative sparring af både lærere og leder med CPP og SSP. Læring i et 0-18 års perspektiv Status for skolerne på dette fokusområde har været At sætte mål for de enkelte årgange i nationale test både i matematik og dansk. Arbejdet med læringsformer Arbejdet med andre holdsammensætninger end den traditionelle klasse. Arbejdet med skolernes andre læringsrum både ude og inde. Samarbejdet skolerne og dagtilbuddene imellem om de gode overgange Arbejdet med at sætte mål for den enkelte elev Skolernes fokus på tegn / succeskriterier har været At der opnås bedre resultater i de nationale test Flere bliver erklæret uddannelsesparate Fald i antallet af elever, der får under 02 til folkeskolens afgangsprøver Bevægelse bliver brugt fagfagligt og motiverer specielt drengene At forældrene begynder at spørge Hvad har du lært i dag? i stedet for Hvad har du lavet i dag? Færre elever, der vælger efterskole i 9. klasse Ungdom Status for skolerne på dette fokusområde har været At arbejde med linjer i udskolingen En indsats omkring inddragelse af elevrådene i arbejdet på skolerne Arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen allerede i 8. klasse Fokus på det nye emne Uddannelse og Job Inddragelse af det omgivende samfund i den understøttende undervisning Samarbejde mellem grundskolen og overbygningsskolen med særligt fokus på den gode overgang Fortsat fokusere på den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang, skal have en ungdomsuddannelse Arbejdet med et inspirerende og trygt ungemiljø med fokus på såvel de fysiske, som de sociale miljøer. Skolernes fokus på tegn / succeskriterier har været Både i skolen og i fritidsdelen ønskes der at se konkrete tegn på, at børn deltager i demokratiske processer, hvor de oplever at være med til at beslutte og udføre Målet er fortsat, at minimum 95 % af afgangseleverne gennemfører en ungdomsuddannelse, samt, at fagligheden er så høj, at det som minimum følger landsgennemsnittet i alle fag Større motivation til læring hos alle med særligt fokus på drengene At alle elever er i faglig progression og at trivslen er høj Flere elever vurderes uddannelsesparate Bedre resultater ved folkeskolens afgangsprøver og nationale test Bedre resultater i trivselsmålingerne 6

8 Sundhed og trivsel Status for skolerne på dette fokusområde har været At der er gode udendørsfaciliteter og at børnene kommer ud hver dag Fokus på elevernes mulighed for at få frugt og vand At der er flere voksne omkring børnene udenfor undervisningssituationer At eleverne har mulighed for at købe sundt mad Naturen omkring skolen bruges som udeskole Kost og motion er en del af hverdagen båden i de faglige og understøttende undervisning. Gennemfører jævnligt trivselsmålinger Skolens udeområder indeholder attraktive tilbud til aktivitet i pauser og som del af bevægelsen i undervisningen Samarbejde med idrætsorganisationerne Skolernes fokus på tegn / succeskriterier har været Glade og livsduelige elever med større fysisk og psykisk energi, hvilket ses i det daglige samvær med meget få konflikter At forældrene bakker op omkring skolens politikker på området og sender gode og ernæringsrigtige madpakker med børnene og passende tøj mm. til bevægelse og leg. Eleverne transporterer sig selv til og fra skole Inklusionsvejlederfunktionen bibeholdes og udvikles At eleverne har mod på og er trygge ved fx at tage bussen. Større tro på egne evner At elevernes besvarelser i trivselsundersøgelsen viser fremgang Bedre sprog. Afskaffelse af mobning. Færre konflikter Fortsat inklusion Status for skolerne på dette fokusområde har været Inklusionsmidlerne anvendes så fleksibelt som muligt så så mange som muligt får gavn af indsatsen. Inklusionsmidlerne understøtter trivsel, social og faglig udvikling Forældre inddrages hurtigt i samarbejdet omkring elevernes trivsel og læring. Kendskabet i specialklasse til arbejdet med elever med særlige behov spredes som ringe i vandet blandt personalet og øger deres viden og rummelighed i forhold til inklusion af elever med særlige behov. Inklusionsteam der er bredt sammensat af medarbejdere fra alle skolens afdelinger Gode erfaringer med inklusion af elever både fysisk, fagligt og socialt. Organisering af undervisningen i større aldersblandede grupper bl.a. med henblik på at udvide børnenes muligheder for fællesskaber Personalet anvender LP metoden i teamet og får dermed fokus på, hvordan de voksne kan tilrettelægge læringssituationer, så eleverne får størst muligt udbytte. Udskudt klassedannelse i 0., 1. og 2. klasse og der er holddannelser på tværs At yde både social og faglig sparring til den enkelte elev, klasse og årgang Praksis for at store elever hjælper de små Inklusionsvejledere Skolernes fokus på tegn / succeskriterier har været At der er opmærksomhed på børn i farezonen for marginalisering og eksklusion så tidligt, at der kan sættes ind med hjælp og støtte og skabes forandringer for dem før de for alvor er truede. At teknikker i klasserumsledelse ses anvendt i alle klasser på sigt Eleverne udtrykker (svarer) positivt på tilfredshed med klassen, skolen og faglig udvikling i trivselsmålingerne 7

9 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. I alt At indsatserne skaber bedre trivsel og læring for alle. Det være sig både de elever, der føler sig ekskluderet og de klassekammerater, der oplever uhensigtsmæssige læringsmiljøer Lokalerne indrettes på mange forskellige måder, så ingen elever isoleres alene i klasserummet Forældre italesætter, at forskellighed er en styrke Godt arbejdsmiljø for medarbejdere (APV) Når målrettede aktiviteter er synlige i dagligdagen. Elevtalsudvikling i almenområdet fra i Vesthimmerlands Kommune Elevtal i almenundervisningen hentet i TEA med arbejdsdato Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt

10 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Elevtal i almenundervisningen hentet i TEA med arbejdsdato Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt Elevtal i almenundervisningen hentet i TEA med arbejdsdato Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt

11 antal elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Elevtal i almenundervisningen hentet i TEA med arbejdsdato Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt Udvikling i elevtallet i almenområdet i almenundervisningen Elevtal almenområdet , , , , ,5 Årstal Fra 2012 til 2015 er der et fald på 233 elever i almenområdet, hvilket svarer til 6,1 % 10

12 Antal elever Antal klasser Klassekvotient Antal elever Antal klasser Klassekvotient Antal elever Antal klasser Klassekvotient Antal elever Antal klasser Klassekvotient Elevtal og klassekvotienter over fire år. 5/ / / / Blære , , , ,9 Farsø , , , ,8 Gedsted , , , ,3 Hornum , , , ,5 Løgstør , , , ,6 Overlade , , , ,6 Ranum , , , ,5 Strandby , , , ,4 Toppedal , , , ,9 Ullits , , , ,7 Vester Hornum , , , ,7 Vestrup , , , ,3 Østermarkskolen , , , ,3 Aalestrup , , , ,8 Aars , , , ,8 I alt antal elever og gennemsnitlig klassekvotient , , , ,5 Elever i almenundervisningen opgjort i elevadministrationsprogrammet TEA med arbejdsdato den 5. september 2012, 2013, 2014 og

13 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Oplysningerne i de nationale test er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres i denne rapport. Skolerne i Danmark har deltaget i de nationale test i dansk læsning på 2, 4., 6. og 8. klassetrin samt matematik på 3. og 6. klassetrin. Resultaterne af testene modtager den enkelte skole umiddelbart efter, at testen er afholdt, mens den kommunale forvaltning modtager resultaterne i ledelsesinformationsportalen fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling primo november. De seks indikatorer nævnt ovenfor skal indgå i kvalitetsrapporten for 2015, disse oplysninger er udarbejdet i en særskilt fortrolig rapport, som fremlægges det politiske niveau. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Målene er, at: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrunde skal reduceres år for år. Program for Læringsledelse Et partnerskab mellem 13 kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) har i fællesskab udviklet et skoleudviklingsprogram med titlen Program for Læringsledelse Forskningsinformeret, målstyret skole- og Kompetenceudvikling. Vesthimmerlands Kommune er en del af dette partnerskab. Målet for programmet er, at de deltagende skoler efterlever folkeskolereformens mål om, at de skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, at de skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater, og at de skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen, blandt andet igennem øget respekt for professionel viden og praksis. Programmet forløber over 4 år. Der laves tre kortlægninger, en i 2015, en i 2017 og en igen i Kortlægningen tager udgangspunkt i en række spørgsmål til eleverne, lærerne, pædagogerne i skolen, klasselærere/kontaktlærere, forældre og skolens ledelsesteam. Kortlægningerne danner baggrund for tiltagene både på kommunalt plan, men også lokalt ude på den enkelte skole. I programmet er der en omfattende kompetenceudviklingsindsats, som er baseret på følgende principper: Kompetenceudvikling skal være forskningsbaseret, dvs. baseret på eksisterende forskningsviden om forholdet mellem pædagogiske indsatser og elevernes læring og trivsel Kompetenceudvikling skal være evidensinformeret af de data om elevernes læring og trivsel, som indsamles og analyseres som en del af programmet Kompetenceudvikling skal være kollektiv og teambaseret Kompetenceudvikling skal forankres i lærernes, pædagogernes og ledelsens organisatoriske kultur. Der vil især blive lagt vægt på gennem forskningsinformeret (dvs. forskningsbaseret og evidensinformeret) kompetenceudvikling at sikre, at lærere, pædagoger og ledere arbejder på basis af viden om elevernes læring og trivsel, og at indsatsen er fokuseret på lærings-, trivsels- og kompetencemål. I det første år af Program for Læringsledelse, skoleåret 2015/2015, består kompetenceløftet af: 12

14 Udpegning af ressourcepersoner og konsulenter i forvaltningen til at støtte op om teamet på skolen som professionelt læringsfællesskab. Ressourcepersonerne i Vesthimmerland er medarbejderne i CPP (Center for Psykologi og Pædagogik) samt konsulenter fra konsulentteamet. Ressourcepersonerne har også deltaget i tre seminarer, arbejdet med to e- læringsforløb og skal i begyndelsen af det nye år rundt på skolerne og lave oplæg for lærere og pædagoger om Program for Læringsledelse. Ressourcepersonerne har også en vigtig rolle som sparringspartnere for ledelsen omkring analysen af skolens data samt give lærere og pædagoger feedback på deres e- læringsforløb. På alle skoler er der udpeget teamkoordinatorer. Lærere og pædagoger skal arbejde i teams. Et team er et professionelt læringsfællesskab, hvor skolens lærere og pædagoger arbejder data- og forskningsinformeret samt målstyret i forhold til elevers læring og trivsel og ligeledes med dette udgangspunkt med udvikling af egen og fælles professionelle praksis. Teamkoordinatorerne har deltaget i to seminarer, de har lavet to e-læringsforløb, som de har afleveret til COK og fået feedback derfra. Teamkoordinatorerne får også en vigtig rolle, når der afholdes introduktion for lærere og pædagoger på skolen, ved, at de er medaktører i planlægningen, afholdelsen og i efterbehandlingen af denne. Lærere og pædagoger skal også arbejde med e- læringsforløb. Disse omhandler: Den enkelte elevs læring og trivsel Forberedelse og udvikling af undervisningen Brug af data og forskningsviden om elevers læring og trivsel Det faste teamsamarbejde Skolens ledelsesteam har deltaget i 3. seminarer, et to dags seminar, som introduktion til programmet. Et seminar lokalt i Vesthimmerland og endelig et seminar, hvor ledelsesteamet har arbejdet med et e-læringsforløb og hvor de får feedback fra et forskerhold fra LSP på deres refleksioner over deres opmærksomhedspunkter i kortlægningen og deres arbejde med ledelse af data. Efter kortlægningens afslutning frigøres skolernes resultater. Skolens ledelsesteam inviteres til første samtale med skolechefen omkring disse. Målet med samtalen er, dels at afdække skolens resultater, at finde opmærksomhedspunkter for ledelsen til det fremadrettede arbejde for skolens personale, men også at have fokus på ledelsens ledelse af data og med data. Primo 2016 udkommer resultaterne af kortlægningen med kommentarer fra forskerne fra LSP. Med baggrund i denne rapport afholdes samtaler mellem skolens ledelse og ressourcepersoner samt konsulenter. I marts afholdes en læringssamtale mellem forskerne fra LSP og ledelsesteamet på den enkelte skole. I disse samtaler, deltager ressourcepersoner, konsulenter og skolechef også. Endelig afholdes en samtale mellem COK, skolens ledelsesteam, ressourcepersoner, konsulenter og skolechef for at afdække, hvilke kompetenceløft den enkelte skole har brug for på baggrund af de indsamlede data i kortlægningen. 13

15 5. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit for alle bundne prøvefag, 9. klasse De bundne (obligatoriske) prøver består af: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karaktergennemsnit er for alle elever i almenklasser på 9. årgang Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Landsgennemsnittet i de bunde prøver er i 2012/2013 6,7, i 2013/2014 6,7 og i 2014/2015 7,0. De kommunale gennemsnit er i 2012/2013 0,1 under landsgennemsnittet, i 2013/2014 0,4 under og i 2014/2015 igen 0,1 under landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse i Vesthimmerland Landsgennemsnittet i dansk er 7,0, hvilket er 0,3 over gennemsnittet for Vesthimmerlands Kommune. I engelsk er landsgennemsnittet 7,7, hvilket også er 0,3 over gennemsnittet for Vesthimmerlands Kommune. De samme gør sig gældende i matematik, hvor landsgennemsnittet er 7,1 og i Vesthimmerland er det 6,8. I fysik/kemi er der dog en forskel på 0,5, da landsgennemsnittet er 6,7 og gennemsnittet i Vesthimmerland er 7,2, her er Vesthimmerland højere end landsgennemsnittet. 14

16 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole og køn, 9. klasse i 2014/2015 i Vesthimmerland Landsgennemsnittet i de bundne fag er 7,0 og det kommunale gennemsnit er 6,9. Hornum Skole, Løgstør Skole og Toppedalskolen har både drengene og pigerne fået højere gennemsnit i de bundne fag end landsgennemsnittet. Pigerne på Vester Hornum Skole, Østermarkskolen og Aars Skole har også fået højere karakterer end landsgennemsnittet. Ranum Skole og Farsø Skole har ingen karaktergennemsnit, der er over landsgennemsnittet, ej heller det kommunale gennemsnit på 6,9. Drengene på Vester Hornum, Østermarkskolen og Aars Skole er også under landsgennemsnittet i de bundne fag. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse i Vesthimmerland Karaktergennemsnittet er for elever i almenklasserne. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Landsgennemsnittet i matematik for 2012/2013 er 6,6, i 2013/2014 6,4 og i 2014/2015 7,0. Forskellen mellem landsgennemsnittet og gennemsnittet i matematik for Vesthimmerlands Kommune er i 2012/2013 0,4 %, i 2013/2014 0,2 % og i 2014,2015 0,4 %. 15

17 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole og køn, 9. klasse i 2014/2015 i Vesthimmerland Karaktergennemsnittet er for elever i almenklasserne Gennemsnittet på landsplan i matematik i 2014/2015 er 7,0, hvorimod i Vesthimmerlands Kommune er gennemsnittet 6,6. Kun på Løgstør Skole har både drengene og pigerne opnået højere gennemsnit end på landsplan. Drengene på Hornum Skole og Østermarkskolen og pigerne på Vester Hornum er over landsgennemsnittet. De øvrige er alle under landsgennemsnittet i matematik. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse i Vesthimmerland Karaktergennemsnittet er for elever i almenklasserne. Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Landsgennemsnittet i dansk er for 2012/2013 6,7, for 2013/2014 6,7 og for 2014/2015 6,9. Vesthimmerlands Kommune er under landsgennemsnittet i de tre sammenlignings år. Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse i Vesthimmerland 16

18 Karaktergennemsnittet er for elever i almenklasserne. Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i dansk pr. skole og køn, 9. klasse i 2014/2015 i Vesthimmerland Landsgennemsnittet i dansk i 2014/2015 er på 6,9. Ingen drenge i Vesthimmerlands Kommune kommer op på dette gennemsnit. Pigerne på Aars Skole, Østermarkskolen, Vester Hornum Skole, Toppedal, Løgstør Skole, Hornum Skole og Farsø Skole er over landsgennemsnittet til prøven i dansk. 17

19 Karaktergennemsnittet i bundne prøver Karaktergennemsnittet i de bunde fag er dansk (læsning, retskrivning skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), mundtlig engelsk og fysik/kemi (praktisk mundtlig) i 9. klasse er anvendt for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015. I kvalitetsrapporten for 2014 var Vesthimmerlands Kommune 0,2 og 0,5 point under landsgennemsnittet. I denne kvalitetsrapports opgørelse er Vesthimmerlands Kommunes karaktergennemsnit også under gennemsnittet for hele landet med 0,1 til 0,4. I skoleåret 2014/2015 er det kommunale gennemsnit i de bundne prøver 6,9 altså 0,1 under landsgennemsnittet. Ved prøverne for skoleåret 2014/2015 er tallene opgjort per skole og fordelt på køn. I kvalitetsrapporten for 2014 var alle pigerne over landsgennemsnittet undtagen pigerne på Løgstør Skole, de var dog blot 0,1 point under. I denne kvalitetsrapports opgørelse er pigerne i Løgstør nu over landsgennemsnittet, hvorimod pigerne på Ranum Skole er under med 0,5 point og pigerne på Farsø Skole er 0,4 point under. De øvrige skolers piger har scoret over landsgennemsnittet. Sidste år var det blot drengene på Toppedalskolen, der scorede over landsgennemsnittet. I denne kvalitetsrapports opgørelse er Toppedalskolens drenge igen over landsgennemsnittet, men også Løgstør og Hornum Skoles drenge har scoret højere. De øvrige skolers drenge har scoret under landsgennemsnittet. Både drengene og pigerne på Toppedalskolen, Løgstør og Hornum Skole har scoret højere end landsgennemsnittet i de bundne prøver i skoleåret 2014/2015. Karaktergennemsnit i matematik Gennemsnittet på landsplan i matematik i 2014/2015 er 7,0, hvorimod i Vesthimmerlands Kommune er gennemsnittet 6,6. Generelt er eleverne i Vesthimmerlands Kommune under landsgennemsnittet i matematik ved opgørelsen for 2014/2015. Kun Løgstør Skoles drenge og piger scorer højere end landsgennemsnittet, drengene på Østermarkskolen og Hornum Skole scorer højere, resten af opgørelserne viser en scoring lavere end karaktergennemsnittet på landsplan. Karaktergennemsnit i dansk Landsgennemsnittet i dansk i 2014/2015 er på 6,9. Ingen drenge i Vesthimmerlands Kommune kommer op på dette gennemsnit. Pigerne på Ranum Skole er også under landsgennemsnittet. De øvrige skolers piger scorer over landsgennemsnittet i dansk. Sammenfatning Ved at sammenholde drengenes og pigernes gennemsnit med landsgennemsnittet er det blot Ranum Skole som på ingen parametre scorer over landsgennemsnittet i de bundne fag, i matematik og i dansk. Farsø Skole har 5 parametre ud af 6, hvor de er under landsgennemsnittet. Løgstør Skole har 5 parametre ud af 6, hvor de er over landsgennemsnittet. Forvaltningen anbefaler: At skolerne fortsat har fokus på den enkelte elevs læring. Et særligt fokus på løftet af elevernes faglige niveau i matematik. Drengenes udfordringer i dansk bør også i arbejdet med, at eleverne skal blive så dygtige de kan, have særligt fokus. I de udvalgte fokuspunkter omkring databehandlingen i Program for Læringsledelse udarbejder skolerne tiltag for at løfte elevernes faglige niveau. 18

20 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen samt et -, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse i Vesthimmerland En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. 19

21 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse i Vesthimmerland En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Socioøkonomisk reference Tallene i den socioøkonomiske tabel giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Socioøkonomisk reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomiske baggrunds variable er elevens køn, alder, herkomst, forældrenes højeste fuldførte ungdomsuddannelse, forældrenes bruttoindkomst, faderens og moderens arbejdsmarkedsstatus, faderens og moderens ledighedsgrad, antal børn i familien og placering i søskendeflokken og familietype. Skolerne i Vesthimmerlands Kommune er opgjort for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015. Farsø og Løgstør skoler markerer sig ved at klare sig bedre i karaktergennemsnit end den udregnede socioøkonomiske reference. I sidste års kvalitetsrapport var Farsø Skole 0,7 point under i opgørelsen for 2010/2011. Skolerne i Vesthimmerlands Kommune har fra 2012 og frem til 2015 alle et flot karaktergennemsnit i forhold til de socioøkonomiske referencer. En variation fra -0,1 til 0,3. Forvaltningen anbefaler At skolerne fortsat har fokus på arbejdet med at højne elevernes faglige niveau, så eleverne bliver så dygtige, de kan. I bearbejdelsen af dataindsamlingen i Program for Læringsledelse har skolens ledere fokus på indsatser, der kan løfte elevernes faglige niveau. 20

22 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Andel elever med mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik, 9. klasse Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Landsgennemsnittet opgjort for 2012/2013 til 90,7 %, for 2013/2014 til 90,2 % og for 2014/2015 til 93,0 %. 21

23 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse i 2014/2015 i Vesthimmerland Landsgennemsnittet for andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse i 2014/2015 er 93,0 %. Kun Løgstør Skole og Toppedalskolen kommer over landsgennemsnittet med et gennemsnit på 100 %. Ranum Skole er tæt på med 92,9 %. Vester Hornum Skole har flest elever, som ikke har fået mindst 2 i både dansk og matematik. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse i 2014/2015 Vesthimmerland Drenge Piger Farsø Skole 85,7 % 86,4 % Hornum Skole 100 % 78,9 % Løgstør Skole 100 % 100 % Ranum Skole 75,0 % 100 % Toppedalskolen 100 % 100 % Vester Hornum Skole 77,8 % 75,0 % Østermarkskolen 95,2 % 87,9 % Aars Skole 85,7 % 94,4 % Landsgennemsnittet er 93,0 % og det kommunale gennemsnit er 90,2 %. Løgstør Skole og Toppedalskolen har alle drenge og piger fået mindst 2 i dansk og matematik. Hornum Skoles drenge og Ranum Skoles drenge har alle fået mindst 2 i dansk og matematik. Østermarkskolens drenge og Aars Skoles piger er over landsgennemsnittet i forhold til andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik. 22

24 For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Landsgennemsnittet for 2012/2013 er opgjort til 90,7 % her er Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit 90,8 %, altså 0,1 % over. I 2013/2014 er landsgennemsnittet 90,2, hvorimod Vesthimmerlands er 87,3 % og i 2014/2015 er landsgennemsnittet 93,0 % og Vesthimmerlands er 90,2 %. I stigning både på landsplan, men også i Vesthimmerland fra 2013/2014 til 2014/2015. Både landsgennemsnittet og gennemsnittet for Vesthimmerland faldt fra 2012/2013 til 2013/2014. Gennemsnittet på landsplan over de tre år er steget med 2,3 %, hvorimod det er faldet i Vesthimmerland med 0,6 %. I den nye erhvervsskolereform er adgangskravene for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, at eleverne mindst skal have 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve. Forvaltningen anbefaler At der fortsat samarbejdes skole, UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og ungdomsuddannelser i mellem for at give eleverne de faglige forudsætninger for at blive uddannelsesparate. At der fortsat er fokus på drengenes faglige niveau, men også på de piger, hvor det ikke lykkedes at få det krævede karaktergennemsnit 23

25 6. Trivsel Om data Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Indikatoren social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klasse og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærerens hjælp og støtte. Indikatoren ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. 24

26 Trivsel, gennemsnit pr indikator i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Respondenterne er eleverne i 4. til 9. klasse Landsgennemsnittet for faglig trivsel er 3,7, Vesthimmerlands Kommunes elever har svaret med et gennemsnit på 3,6. Det samme gør sig gældende omkring Ro og orden. I social trivsel er landsgennemsnittet 4,1, Vesthimmerlands er 4,0 og endelig Støtte og inspiration i undervisningen er landsgennemsnittet 3,3 og i Vesthimmerland 3,2. For de fire områder, der er afdækket i den nationale trivselsundersøgelse scorer eleverne på alle parametre 0,1 under landsgennemsnittet. Trivsel, fordeling pr indikator i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. 25

27 Social trivsel Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klasse og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Trivsel, social trivsel i gennemsnit pr køn i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Landsgennemsnittet er opgjort for drengene til 4,1 og for pigerne til 4,0. Drengene scorer som landsgennemsnittet og pigerne lidt under. Trivsel, social trivsel, fordeling pr køn i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. 26

28 Trivsel, social trivsel i gennemsnit pr klassetrin i Vesthimmerland, 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet for 4., 5., 6., 7. og 9. klasse er 4,1 og for 8. klasse 4,0. For alle årgange undtagen 9. klasse scorer Vesthimmerland 0,1 under landsgennemsnittet. 8. klasse rammer samme score som landsgennemsnittet. Trivsel, social trivsel, fordeling pr klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit 27

29 Trivsel, social trivsel, gennemsnit pr køn og klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet ser således ud: Drenge 4. klasse 4,1 Piger 4. klasse 4,0 Drenge 5. klasse 4,2 Piger 5. klasse 4,0 Drenge 6. klasse 4,2 Piger 6. klasse 4,0 Drenge 7. klasse 4,1 Piger 7. klasse 4,0 Drenge 8. klasse 4,1 Piger 8. klasse 3,9 Drenge 9. klasse 4,2 Piger 9. klasse 4,0 På alle parametre er Vesthimmerland under landsgennemsnittet, dog ikke drenge 4. klasse og drenge og piger 8. klasse, hvor scoren er identisk. 28

30 Trivsel, social trivsel, fordeling pr køn og klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit 29

31 Trivsel, social trivsel, gennemsnit pr institution i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet er opgjort til 4,1 og det kommunale gennemsnit til 4,0. Østermarkskolen, Løgstør og Blære Skole kommer op på landsgennemsnittet, hvorimod de øvrige skoler er under. 30

32 Trivsel, social trivsel, fordeling pr institution i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Faglig trivsel Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Trivsel, faglig trivsel, gennemsnit pr køn i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet for drengene og for pigerne er opgjort til 3,7. Drengene i Vesthimmerland scorer som landsgennemsnittet, hvorimod pigerne er 0,1 under. 31

33 Trivsel, faglig trivsel, fordeling pr køn i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Trivsel, faglig trivsel, gennemsnit pr klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet for 4., 5. og 6. klasse er opgjort til 3,8, for 7., og 9. klasse til 3,7 og for 8. klasse til 3,6. Blot eleverne i 4. klasse i Vesthimmerland scorer som landsgennemsnittet, de øvrige klassetrin er under. 32

34 Trivsel, faglig trivsel, fordeling pr klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit 33

35 Trivsel, faglig trivsel, gennemsnit pr køn og klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet ser således ud: Drenge 4. klasse 3,8 Piger 4. klasse 3,8 Drenge 5. klasse 3,8 Piger 5. klasse 3,8 Drenge 6. klasse 3,8 Piger 6. klasse 3,7 Drenge 7. klasse 3,7 Piger 7. klasse 3,6 Drenge 8. klasse 3,7 Piger 8. klasse 3,6 Drenge 9. klasse 3,7 Piger 9. klasse 3,6 Eleverne i Vesthimmerland scorer 0,1-0,2 under landsgennemsnittet undtagen drengene i 4. og 8. klasse som scorer som landsgennemsnittet. 34

36 Trivsel, faglig trivsel, fordeling pr køn og klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit 35

37 Trivsel, faglig trivsel, gennemsnit pr institution i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet er opgjort til 3,7 og kommunegennemsnittet til 3,6. Følgende skoler scorer som landsgennemsnittet eller over: Aars, Aalestrup, Ullits, Strandby, Løgstør, Gedsted, Overlade og Blære skole. De øvrige skoler er under landsgennemsnittet på 3,7 i faglig trivsel. 36

38 Trivsel, faglig trivsel, fordeling pr institution i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Støtte og inspiration i undervisningen. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærerens hjælp og støtte. Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, i gennemsnit pr køn i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet for drengene er opgjort til 3,2, Vesthimmerlands drenge rammer dette landsgennemsnit. Landsgennemsnittet for pigerne er opgjort til 3,3, 0,1 højere end Vesthimmerlands piger scorer. 37

39 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, fordeling pr køn i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen i gennemsnit pr klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet er opgjort til 0,1 højere på alle klassetrin end Vesthimmerlands kommunale gennemsnit. 38

40 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, fordeling pr klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit 39

41 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen i gennemsnit pr køn og klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet ser således ud: Drenge 4. klasse 3,4 Piger 4. klasse 3,6 Drenge 5. klasse 3,4 Piger 5. klasse 3,4 Drenge 6. klasse 3,2 Piger 6. klasse 3,3 Drenge 7. klasse 3,1 Piger 7. klasse 3,2 Drenge 8. klasse 3,1 Piger 8. klasse 3,1 Drenge 9. klasse 3,1 Piger 9. klasse 3,1 Drengene i 4. klasse scorer højere end landsgennemsnittet, pigerne i 5. klasse, drengen i 6. og 8. klasse scorer som landsgennemsnittet. De øvrige opgørelser viser, at Vesthimmerland scorer under landsgennemsnittet. 40

42 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, fordeling pr køn og klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit 41

43 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr institution i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet er opgjort til 3,3 og det kommunale gennemsnit for Vesthimmerland til 3,2. Følgende skoler er over eller på gennemsnittet for landsplan: Aars, Strandby, Overlade, Løgstør, Gedsted og Blære skole. De øvrige skoler er under landsgennemsnittet. 42

44 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, fordeling pr institution i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Ro og orden Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Trivsel, ro og orden, gennemsnit pr køn i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit 43

45 Landsgennemsnittet er opgjort for både drenge og piger til 3,7, i Vesthimmerland er gennemsnittet for begge 3,6, altså 0,1 under landsgennemsnittet. Trivsel, ro og orden, fordeling pr køn i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Trivsel, ro og orden, gennemsnit pr klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet for alle årgange er opgjort til 3,7. I Vesthimmerland er det blot 4. klasse, der rammer dette gennemsnit, de øvrige klasser er alle under. 44

46 Trivsel, ro og orden, fordeling pr klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Trivsel, ro og orden, gennemsnit pr køn og klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet for både drenge og piger på alle årgange er 3,7. Drengene i 4. klasse er over landsgennemsnittet, de øvrige opgørelser for Vesthimmerland er under. 45

47 Trivsel, ro og orden, fordeling pr køn og klassetrin i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Trivsel, ro og orden, gennemsnit pr institution i Vesthimmerland i 2014/

48 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Landsgennemsnittet er opgjort til 3,7 og det kommunale gennemsnit til 3,6. Aars, Aalestrup, Overlade, Gedsted og Blære skoler har alle gennemsnittet eller er over. De øvrige skoler er under. 47

49 Trivsel, ro og orden, fordeling pr institution i Vesthimmerland i 2014/2015 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit Opsamling Drengene i 4. klasse scorer højere end eller som landsgennemsnittet på de fire områder: Faglig trivsel, Ro og orden, Støtte og inspiration i undervisningen samt Social trivsel. Drengene i 8. klasse scorer som landsgennemsnittet både på Social trivsel samt Støtte og inspiration i undervisningen. Drengene i 9. klasse scorer som landsgennemsnittet i faglig trivsel. Pigerne i 8. klasse scorer som landsgennemsnittet i social trivsel. Pigerne i 5. klasse og drengene i 6. klasse scorer som landsgennemsnittet i Støtte og inspiration i undervisningen. Blære Skole scorer højere end landsgennemsnittet på alle fire parametre. Løgstør, Overlade og Gedsted scorer højere end landsgennemsnittet på tre af parametrene, Aars og Strandby Skole scorer højere end landsgennemsnittet på to af parametrene og Østermarkskolen, Ullits og Aalestrup Skole scorer højere end landsgennemsnittet på et af parametrene i afdækningen af elevernes trivsel. Dette er den første nationale trivselsundersøgelse og der findes derfor ingen sammenlignings data. Forvaltningen anbefaler: At skolerne i arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen også har særligt fokus på elevernes trivsel på de fire områder: Faglig trivsel, Ro og orden, Støtte og inspiration i undervisningen samt Social trivsel. I bearbejdelsen af dataindsamlingen i Program for Læringsledelse har skolens ledere fokus på indsatser, der kan støtte elevernes trivsel 48

50 7. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskole 2 stk. 3: Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger: a) Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen. b) Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. c) Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. d) Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Center for Ungdom I Vesthimmerlands Kommune er der pr. 1. januar 2016 etableret Center for Ungdom. Center for Ungdom sammensættes af 10. klassecenter Vesthimmerland, Ungdomsskolen og Ungdommens Uddannelsescenter. Centret er fortsat på tre matrikler, men med en fælles leder. Aktørerne i centret har et fælles ansvar for opgaveløsningen. Center for unge kan arbejde strategisk for at understøtte et behov for højnelse af de unges uddannelsesniveau, samt udfordre den sociale arv og uddannelsesvalg via dialog med de unge og deres forældre. I samspillet mellem de tre aktører kan der udvikles særlige forløb for de unge. UU Vesthimmerland kan være medvirkende til at spotte elever med særlige udfordringer, Vesthimmerland Kommunale Ungdomsskole kan støtte op med særlige undervisningsforløb tilrettelagt under ungdomsskolelovgivningen og 10. klassecenter Vesthimmerland kan tilbyde eleverne opkvalificerende forløb. Center for Ungdom skal sammen med beskæftigelsesområdet samarbejde om at videreudvikle en fleksibel vifte af tilbud til udfordrede unge, der ikke vurderes uddannelsesparate. 95 % Gruppen I Vesthimmerlands Kommune fortsætter arbejdsgruppen med særlig fokus på, at 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse. Arbejdsgruppen består af uddannelseschefen for de merkantile uddannelser, uddannelseschefen for EUD, teamleder for de gymnasiale erhvervsuddannelser, rektor fra Vesthimmerlands Gymnasium, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning efter leder af Center for Ungdom, skoleleder, afdelingsledere fra grundskolerne samt en repræsentant fra Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Arbejdsgruppens fokus er elevernes læring i grundskolen, overgangen til ungdomsuddannelserne samt fastholdelsen i deres videre uddannelsesforløb. Gruppen har endvidere fokus på elevernes valg samt forældrenes betydning for dette valg. Forvaltningen anbefaler: At der fortsat arbejdes med at invitere både elever og forældre til informationsmøder for dermed at synliggøre kravene på ungdomsuddannelsen, både adgangskravene, men også forventningerne til den unge under uddannelsen. At der fortsat videreudvikles forløb for lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, således at der gives mulighed for gensidigt at få indsigt indholdet af undervisningen. At 95 % gruppen fortsætter planlægning, gennemførelse og evaluering af tiltag, der understøtter arbejdet med, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. 49

51 Andel elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse eller på efterskole. Opgørelserne både på kommunalt- og landsplan er lavet på baggrund af elever i 9. klasse i folkeskolerne. Landsgennemsnittet for 2012 er opgjort til 42 %, for ,7 % og for 2014 til 43,0 %. 50

52 Elever, der vælger 10. klasse og efterskole efter folkeskolens 9. klase ved ansøgning til optagelse.dk Elevernes valg af 10. klasse og efterskole ved aflevering af ansøgning til optagelse.dk opgjort af Ungdommens Uddannelsesvejledning Vesthimmerland. Søjlerne viser andelen af elevernes valg i , og opgjort i procent. Alle skoler i Vesthimmerlands Kommune 60 Antal elever i % der har valgt 10. klasse og efterskole klasse i % Efterskole i % Andel af elever på de enkelte skoler, der har angivet, at de har valgt enten 10. klasse eller efterskole efter 9. klasse i folkeskolen i Vesthimmerlands Kommune. Andelen er opgjort i procent. Opgørelsen er lavet med baggrund i elevernes valg i , og

53 Valg af 10. klasse og efterskole opgjort pr. skole i klasse i % Efterskole i % 90 Valg af 10. klasse og efterskole opgjort pr. skole klasse i % Efterskole i %

54 Valg af 10. klasse og efterskole opgjort pr. skole klasse i % Efterskole i % Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse i hele landet Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse eller på efterskole. 53

55 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse for Vesthimmerland Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse og køn for Vesthimmerland årgang 2014 På landsplan er tallene opgjort til: Erhvervsfaglige uddannelser kvinder 3,9 % og mænd 10,4 %. Gymnasiale uddannelser kvinder 38,4 % og mænd 32,8 %. 54

56 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole og køn for Vesthimmerland årgang 2014 Landsgennemsnittet er opgjort til 43,0 % hvorimod det kommunale gennemsnit er 31,7 %. På Toppedalskolen og Ranum Skole har ingen piger valgt at gå i ungdomsuddannelse efter 9. klasse, dette var også tilfældet i skoleåret Andelen af dreng, der vælger at gå i ungdomsuddannelse på Toppedalskolen er langt over både lands- og kommunegennemsnit. På Toppedalskolen og Ranum Skole har ingen piger valgt at gå i ungdomsuddannelse efter 9. klasse. På nogle skoler er der tradition for, at eleverne vælger at gå på efterskole i 10. klasse eller fortsætte i den kommunale 10. klasse, dette kan have indflydelse på andelen af elever, der vælger ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse for Vesthimmerland Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse eller på efterskole. 55

57 Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Landsgennemsnittet er opgjort for 2012 til 88,6 % og for 2013 til 88,2 %. I Vesthimmerland er en større del end på landsplan fastholdt i ungdomsuddannelsen 15 måneder efter 9. klasse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse efter 9. klasse for Vesthimmerland, Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole og køn i Vesthimmerland årgang

58 Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Derfor ingen data på piger på Toppedal. I Vesthimmerlands Kommune er gennemsnittet opgjort til 89,9 % holdt op imod landsgennemsnittet på 88,2 % for årgang 2013 der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Stort se alle skoler er over landsgennemsnittet, dog ikke Farsø hverken for drengene eller pigerne. Ranum Skoles piger har heller ikke helt nået landsgennemsnittet. De unge i Vesthimmerlands Kommune er 15 måneder efter 9. klasse fastholdt i ungdomsuddannelse. Dette er også gældende for opgørelsen med baggrund i årgang Så en tilfredsstillende tendens. 57

59 Uddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader 9. eller 10. klasse for Vesthimmerlands Kommune Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader 9. eller 10. klasse i Vesthimmerland 2012/2013 Landsgennemsnittet for 2010/2011 er 94,5 %, for 2011/ ,5 % og for 2012/ ,0 %. Gennemsnittet for Vesthimmerlands Kommune er i de tre år flot tæt på landsgennemsnittet i fastholdelse af de unge i en ungdomsuddannelse 9 måneder efter de har forladt 9. eller 10. klasse. 58

60 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader 9. eller 10. klasse, pr. køn i Vesthimmerland 2012/2013 Ovenstående diagram viser, at landsgennemsnittet for drenge er 93,6 % og for piger 94,4 %, hvilket betyder, at Vesthimmerlands Kommune er tæt på landsgennemsnittet i fastholdelse af de unge 9 måneder efter de forlader 9. eller 10. klasse i 2012/2013, dog lidt over begge år. 59

61 Andel af 9. klasse årgang, der FORVENTES at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Vesthimmerland Kommentarer til nedenstående modeller: Indikatorerne angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet Andel af 9. klasse årgang, der FORVENTES at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Vesthimmerland Landsgennemsnittet er opgjort for 2012 til 77,3 %, for 2013 til 77,6 % og for 2014 til 77,0 %. 60

62 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn i Vesthimmerland årgang 2014 Det forventes, at 70,3 % af drengene fra Vesthimmerlands Kommune har gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, det er 2,9 % under landsgennemsnittet, hvorimod det forventes, at 81,6 % af pigerne i Vesthimmerlands Kommune har gennemført mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse, hvilket betyder, det er 0,6 % over landsgennemsnittet. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse i Vesthimmerland årgang

63 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, køn i Vesthimmerland årgang 2014 Andel elever, der HAR fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Andel elever, der HAR fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse i Vesthimmerland Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Opgørelserne de tre år viser, at Vesthimmerlands Kommune alle tre år er over landsgennemsnittet. I 2006 er Vesthimmerlands Kommune 0,9 % over, i ,2 % over og i ,2 % over landsgen- 62

64 nemsnittet. Et fint niveau for Vesthimmerlands Kommune, hvorfor forvaltningen ikke har yderligere kommentarer. Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse i Vesthimmerland årgang 2008 Landsgennemsnittet for erhvervsfaglig uddannelse er opgjort til 15,5 %, for gymnasial uddannelse til 56,6 %, for både gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse til 1,7 % samt ingen ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse til 24,8 %. 63

65 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn og uddannelse i Vesthimmerland årgang 2008 Drenge, der har gennemført erhvervsfaglige uddannelser er på landsplan 19,3 %, gymnasiale uddannelser 49,1 %, både en gymnasial og en erhvervsfaglig uddannelse er på landsplan 1,7 %, ingen ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse er på landsplan for drenge 28,3 % og endelig STU på 1,5 %. For pigerne på landsplan er tallene for erhvervsfaglige uddannelser 11,6 %, gymnasiale uddannelser 64,5 % og ingen ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse er på 21,1 %. Flere drenge i Vesthimmerlands Kommunes end på landsplan har valgt erhvervsfaglige uddannelser og også på området, hvor de både har en erhvervs- og en gymnasial uddannelse. Desværre er der flere drenge i Vesthimmerlands Kommune der ingen ungdomsuddannelser eller videregående uddannelse har og flere drenge i kommunen har en STU end på landsplan. 11,1 % færre drenge i Vesthimmerlands Kommune vælger en gymnasial ungdomsuddannelse end på landsplan. Pigerne i Vesthimmerlands Kommune vælger som på landsplan i forhold til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Der er færre piger end på landsplan, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse og desværre flere piger i Vesthimmerlands Kommune end på landsplan, der ingen ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse får. 64

66 Vejleders uddannelsesparathedsvurdering pr. 1. marts, 9. klasse i Vesthimmerland Ovenstående viser kun elever, der søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, da kun disse skal parathedsvurderes. Kun elevernes 1. prioritetsvalg opgøres. Andel, som vurderes parat af vejleder pr. 1. marts pr. uddannelse i 9. klasse i Vesthimmerland 65

67 10. klassecenter Vesthimmerland. Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse efter 10. klasse som første prioritetsvalg pr. køn i Vesthimmerland i 2014/2015 Øvrigt omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. 66

68 Andel elever i 10. klasse, der har søgt ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg i Vesthimmerland I skoleåret 2012/2013 var ansøgningen til de gymnasiale ungdomsuddannelser 3 % under landsgennemsnittet. Dette er ændret således, at det i 2014/2015 var 2 % over landsgennemsnittet. Søgningen til erhvervsuddannelserne har i to af de tre år ligget over landsgennemsnittet. I skoleåret 2014/2015 er søgningen fra 10. klasse til de gymnasiale- og erhvervsuddannelserne over landsgennemsnittet, i alt 95 % af eleverne søger videre i ungdomsuddannelse. En meget fin udvikling, hvorfor forvaltningen intet har at bemærke. 67

69 Vejleders uddannelsesparathedsvurdering pr. 1. marts, 10. klasse i Vesthimmerland Ovenstående viser kun elever, der søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, da kun disse skal parathedsvurderes. Kun elevernes 1. prioritetsvalg opgøres. I 2012/2013 er landsgennemsnittet 87,8 %, gennemsnittet i Vesthimmerland er 94,5 %, i 2013/2014 er landsgennemsnittet 88,5 %, i Vesthimmerland 93,6 % og endelig i 2014/2015 er landsgennemsnittet 89,9 og gennemsnittet i Vesthimmerland er 92,8 %. I ovenstående parametre scorer Vesthimmerland over landsgennemsnittet i uddannelsesparathedsvurderingen i alle tre år. I vurderingen ikke uddannelses parat er Vesthimmerland også under gennemsnittet alle årene. Landsgennemsnittet i 2012/2013 er 12,2 %, i 2013/ ,5 % og i 2014/ ,1 %. Andel, som vurderes parat af vejleder pr. 1. marts pr. uddannelse i 10. klasse i Vesthimmerland 68

70 Landsgennemsnittet for ovenstående parametre er: 2012/2013 Erhvervsuddannelser 97,3 %, Gymnasiale ungdomsuddannelser 82,4 %, for 2013/2014 Erhvervsuddannelser 97,6 %, Gymnasiale ungdomsuddannelser 83,1 % og for 2014/2015 for Erhvervsuddannelser 93,6 % og de Gymnasiale ungdomsuddannelser 87,9 %. I alle parametre er 10.klasseCenter Vesthimmerland over landsgennemsnittet. Et tilfredsstillende resultat, hvorfor forvaltningen ikke har yderligere kommentarer. I skolernes arbejde med at udfylde DBA en omkring Ungdom er der fokus på, at eleverne vælger en ungdomsuddannelse og gennemfører den. Der er opmærksomhed omkring det nye tema Uddannelse og Job for at få det implementeret i lærernes undervisning. Der er fra mange skoler opmærksomhed omkring inddragelse af det omgivende samfund og samspillet mellem erhvervsliv og skoleliv. Endvidere har nogle skoler som mål, at udskolingseleverne fuldfører skolegangen på egen skole. 69

71 8. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i Vesthimmerland 1. til 10. klassetrin er afdækket i ovenstående. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Landsgennemsnittet er i 2012/2013 opgjort til 79,6 %, i 2013/2014 til 80,3 % og i 2014/2015 til 80,5 %. I de tre sammenlignings år er Vesthimmerlands Kommune fra 0,5 % til 3,2 % under landsgennemsnittet. 70

72 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag i Vesthimmerland 1. til 10. klassetrin er afdækket i ovenstående. 71

73 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin i 2014/2015 i Vesthimmerland Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole i 2014/2015 i Vesthimmerland 72

74 I ovenstående tabel er landsgennemsnittet opgjort til 80,5 % og kommunegennemsnittet til 77,3 %. Andelen af planlagte undervisningstimer med undervisningsfag er over landsgennemsnittet på Østermarkskolen, Vester Hornum Skole, Ullits Skole, Løgstør Skole, Hornum Skole og Blære Skole. 10. klasse har planlagt alle undervisningstimer med lærere, der har undervisningskompetence. Fagene i 10. klasse er opgjort på baggrund af afdækningen i matematik, engelsk og dansk. Gedsted Skole, Vestrup Skole, Overlade Skole og Aalestrup Skole er alle under 70 % af andelen af undervisningstimer, der dækkes af lærere med undervisningsfag. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, 10. KlasseCenter Vesthimmerland i 2014/2015 i Vesthimmerland I skoleåret 2014/2015 valgte skoleafdelingen i Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i tæt samarbejde med skolernes ledere at sætte særlig fokus på dansk, matematik og engelsk. UCN (University College Nordjylland) forestod de afklarende samtaler, der kortlagde hvor mange moduler fra læreruddannelsen den enkelte lærere skulle have for at have et fuldt undervisningsfag (linjefag). Dette mundede ud i, at to lærere kunne gå direkte til prøve, de øvrige skulle have fra 1-4 moduler for at have et undervisningsfag. Vesthimmerlands Kommune indgik en aftale med Skive Kommune, som i samarbejde med læreruddannelsen i VIA, kunne tilbyde lærerne et uddannelsesforløb lokalt i Skive, designet til lærere, der allerede har undervisningserfaring i faget. Her fik fire lærere moduler i dansk 1-6 klasse, to fik moduler i engelsk og to fik moduler i tysk. Tysk var i første runde ikke valgt ud, men da tyskundervisningen med folkereformen blev obligatorisk fra 5. klasse manglede nogle skoler tysklærere. I Skive blev dansk klasse ikke udbudt, så derfor læser to lærere dansk på tompladsordningen på læreruddannelsen i UCN. Vesthimmerlands Kommune har indgået et samarbejde med de 8 øvrige nordjyske kommuner, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Rebild, Mariagerfjord, Morsø og Thisted samt UCN om at designe et forløb omkring undervisningsfag (linjefag). Kommunerne har i tæt samarbejde med UCN beskrevet kompetenceforløbet, dette er mundet ud i en ansøgning til AP Møller Fonden, som lige nu behandler de indkomne ansøgninger. Med den nye folkeskolereform skal 95 % af lærerne senest i 2020 have undervisningskompetence på linjefagsniveau i de fag, de underviser i. Ved at etablere et regionalt projekt omkring undervisningsfag, gives der mulighed for, at lærerne kan få et kompetenceløft i samspil med andre lærere med samme undervisningserfaring. 73