Udredning af tolkeområdet

Transkript

1 Kortlægning af tolkning til døve, hørehæmmede, døvblevne og døvblinde i Danmark Capacent

2

3 Indhold 1. Indledning Baggrund for udredningen 2 2. Problemformulering 4 3. Sammenfatning og konklusion 6 4. Kortlægning af anvendte ressourcer på tolkning Kapitlets hovedkonklusioner Tolkebrugernes forbrug af tolkning i Tolkebrugernes angivelse af eget tolkeforbrug Estimat af årligt omfang af tolkning i Tolkeformer Antallet af timer som tolkene har tolket i Tolkeleverandørernes fakturerbare tolketimer i Betalende instansers udgifter til tolkning i Arbejdsområdet (Arbejdsmarkedsstyrelsen) Uddannelsesområdet (SU-styrelsen) Det sociale tolkeprojekt Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet Udgifter på kommunalt niveau Udgifter på regionalt niveau Behovsanalyse Kapitlets konklusioner Brugernes merbehov Omfang af, samt årsager til, afslag på tolkning Potentielle tolkeressourcer Antallet af aktive tolke 43

4 5.3.2 Estimat på tolkenes arbejdstid og graden af aktivitet herunder villighed til at tolke yderligere Udfordringer mht. fastholdelsespotentiale blandt nuværende tolke Tilfredshed med arbejdet som tolk Oplevelse af arbejdet som tolk Fremtidigt behov for tolkning Kapitlets konklusioner Brugergruppens størrelse Betydningen af Cochlear Implantater Efterspørgslen efter tolkning Generel stigning i efterspørgslen Fjerntolkning Prissætningsstruktur og bevillingspraksis Kapitlets konklusioner Prisreguleringer på sektorområderne mv Takster Skrivetolkning og andelen af samlede udgifter Tolkenes løn og ansættelsesforhold Bevillingsstruktur Brugernes vurderinger af bevillingssystemet Variationer i kvaliteten blandt leverandører og tolke Sammenligning med fremmedsprogstolkning Opsummering af forskelle mellem tolkeområderne Fra enhedsorganisering til marked Udfordringer og perspektiver til organisatoriske løsningsmodeller Interesseafklaring og ansvarsfordeling Introduktion af instrumenter til priskonkurrence Klarere bevillingsstruktur Bestillings og leverancestyrende tolkeportal med valgmuligheder Selvforvaltede rammebevillinger til visse sociale tolkebehov Differentiering af tolkekompetencer og niveau Den digitale tolkning kan lanceres bredt Undersøgelsens tilrettelæggelse og metode Samlet undersøgelsesdesign Undersøgelse blandt brugerne 96

5 9.2.1 Repræsentativitet i brugerundersøgelsen Undersøgelse blandt tolkene Repræsentativitet i tolkeundersøgelsen Undersøgelse blandt tolkeleverandørerne Repræsentativitet i undersøgelsen blandt tolkeleverandørerne Undersøgelse af offentlige myndigheders udgifter til tolkning Interview-metode Nøglepersoninterviews Undersøgelse af prisstruktur og aftaleforhold på området for fremmedsprogstolkning Populationsestimater Estimatet af samlede udgifter til tolkning 106 Appendiks - Dækningsområde for tegnsprogstolkning 112

6 1. Indledning Hermed følger en afrapportering af Tolkeudredningen, som er gennemført på foranledning af Danske Døves Landsforbund for midler fra satspuljen. Undersøgelsen er gennemført i de sidste tre kvartaler af Udredningen er gennemført i så tæt overensstemmelse som muligt med de opstillede problemstillinger beskrevet i følgende kapitel. Læsevejledning I dette afsnit gennemgås kort tolkeområdets historik, lovgrundlag mv. samt baggrunden for denne udredning af tolkeområdet. I kapitel 2 præsenteres hovedproblemstillingerne i udredningen, og i kapitel 3 sammenfattes udredningens resultater og konklusioner. Kapitlerne 4-6 fokuserer på de aktuelle forhold på tolkeområdet. I kapitel 4 kortlægges de ressourcer der anvendes på tolkning, herunder både de årlige udgifter til tolkning (fra myndigheder og Det Sociale Tolkeprojekt) og det samlede årlige forbrug af tolketimer. I kapitel 5 gennemføres en behovsanalyse, der ser på brugernes opfattelse af kvaliteten af tolkningen, omfanget af afslag på tolkning forårsaget af mangel på tolke og muligheder for at udbedre dette problem. Kapitel 6 indeholder en fremskrivning af behovet for tolkning og det nødvendige antal tolke, herunder en præsentation af vigtige faktorer, der påvirker det fremtidige behov for tolkning. Kapitlerne 7 og 8 fokuserer på de organisatoriske forhold på tolkeområdet. I kapitel 7 undersøges prissætningsstrukturen, aftaleforhold og bevillingspraksis på tolkeområdet. Herunder sammenlignes disse forhold med området for fremmedsprogstolkning. I kapitel 8 skitseres en række forslag til ændringer og justeringer af tolkeområdet, set i lyset af resultaterne og konklusionerne i udredningen. I kapitlerne 9 og 10 gennemgås hhv. fremgangsmåden i de enkelte delundersøgelser, samt hvordan estimaterne for bl.a. udgifter, timeforbrug og merbehov er beregnet. Som det vil fremgå har problemstillingernes kompleksitet medført at de har skullet belyses og analyseres med en flerhed af kilder og metoder. Blandt andet derfor vil der i kapitlerne forekomme gentagelser og mange krydshenvisninger. 1

7 Undersøgelsen udspringer af behov 1.1 Baggrund for udredningen Behovet for en tolkeudredning har været tiltagende i takt med de seneste års udvikling på området. Overordnet har der i mange år været tale om et tiltagende pres på tolkeområdet forårsaget af: Tiltagende tolkebehov og tolkeforbrug Tiltagende krav om kvalitet og leveringssikkerhed Tiltagende pres fra betalende myndigheder om hensigtsmæssig organisering og udgiftsstyring. Tiltagende pres på de organisatoriske rammer og systemer som tolkningen er organiseret under På lovgivningsområdet er tolkning blevet omfattet af tiltagende retssikkerhed med dækning af flere områder med betydning for ligestilling og livskvalitet for døve og hørehandicappede. Kort opridset drejer det sig om: o Bistandslovens indførelse i 1975, hvor visse områder sikres via revalideringsbestemmelserne o Retsplejelovens bestemmelser om tolkning ved retssager o Lov om personlig assistance til handicappede i erhverv - fra 1992 efter en forsøgsperiode fra 1988 o o Lov om specialpædagogisk støtte i 2000, der sikrer ret til tolk ved videregående uddannelser og i 2007 også ret til tolk ved ungdomsuddannelse Folkeoplysningsloven som sikrer tolkning i forbindelse med visse fritids- og kulturaktiviteter Sektoransvarsprincippet Tolkning er i udgangspunktet omfattet af sektoransvarsprincippet. I vejledningen til Lov om Social Service nr. 93 af er sektoransvarsprincippet præsenteret som: Sektoransvarsprincippet knæsætter det forhold, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Indsatsen overfor mennesker med nedsat funktionsevne er derfor ikke kun en opgave for socialsektoren, men en opgave, der rækker ind på en række andre områder såsom for eksempel bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings- og sundhedssektoren. I sammenhæng hermed henvises også til Forvaltningslovens 7: En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. 2

8 Imidlertid har de lovgivningsmæssige rammer på nogle områder vist sig utilstrækkelige og uklare. Det søgte man midlertidigt at løse igennem forsøgsprojektet Det Sociale Tolkeprojekt. Det Sociale Tolkeprojekt Med introduktionen af forsøgsprojektet Det Sociale Tolkeprojekt i 2000 blev det muligt at få betalt tolk i en bred vifte af sociale, kulturelle og fritidsmæssige situationer, som det hidtil havde været vanskeligt eller umuligt at få dækket. Det blev desuden besluttet, at projektet også skulle betale for tolk indenfor de områder, hvor der ikke var klarhed mht. sektoransvaret. Men Det Sociale Tolkeprojekt skulle vise sig at komme under tiltagende økonomisk pres af et tiltagende antal brugere, som bl.a. voksede i takt med kendskabet til mulighederne for tolkning. Pristaksterne på tolkning er steget sideløbende hermed, og de givne rammebevillinger er flere gange blevet udvidet med tillægsbevillinger. Parallelt med ovenstående udvikling har hele tolkeområdet oplevet et lignende tiltagende pres fra brugerne, som bl.a. i takt med nye generationers indtog i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet naturligt nok har stillet større krav til tolkningens kvalitet og omfang. I det lys er det ikke overraskende, at det til stadighed har været svært at sikre en tilstrækkelig tolkekapacitet og logistik, der har kunnet holde trit med områdets tiltagende behov. Organiseringens historik Historisk er tolkningen 1 og organiseringen heraf drevet frem og skabt af pionerånd og ildsjæle med tiltagende ambitioner om kvalitet som følge. Heraf skabtes en tiltagende professionaliseret solidarisk enhedsorganisation. Tolkning blev således organiseret og udbudt alene af Center for Døve indtil de sene halvfemsere. I slutningen af halvfemserne kom enhedsorganiseringen under pres fra flere kanter. På grund af tolkemangel var man hos Center for Døve tvunget til at prioritere ressourcerne. Et resultat heraf var ventelister til visse tolkeydelser. Især unge brugeres frustration over ventelister hos Center for Døve resulterede i, at de begyndte at benytte mindre private udbydere af tolkning. Efter en klage til Konkurrencestyrelsen blev lovgivningen om tolkning ændret i december 2000, hvorefter der i princippet har eksisteret et frit marked for tolkeudbud. I hvert fald hvad udbud af tolkning angår. På takstområdet er der endnu ikke konkurrence. Her følger stort set alle tolkeudbydere de takster, som fastsættes af Center for Døve. Området står således med en række udfordringer. Dels på det organisatoriske område, dels med hensyn til behovsstyring og afklaring og dels med hensyn til principper og styringsinstrumenter for prisdannelse på tolkning. I det følgende præsenteres de problemstillinger, som udredningen har skullet afdække i denne sammenhæng. 1 Tegnsprogstolkning som er det absolut største og markedsstyrende. 3

9 2. Problemformulering I dette afsnit præsenteres de hovedproblemstillinger, som belyses i denne udredning. Overordnet set har denne udredning af tolkeområdet to formål: Formål med udredningen af tolkeområdet Viden om faktuelle forhold Analyse og vurdering af nuværende organisering Justeringer af problemformulering 1. Opnå viden om de faktuelle forhold på tolkeområdet 2. Analysere og vurdere den nuværende organisering af bestilling, bevilling, prissætning af tolkning, samt skitsere konsekvenserne af alternative organiseringsmodeller. For at opnå viden om de faktuelle forhold på tolkeområdet søges det for det første, at kortlægge de ressourcer, der anvendes på tolkning til døve og hørehæmmede. Det drejer sig her både om de samlede udgifter, som myndighederne og Det Sociale Tolkeprojekt har til tolkning og om det årlige forbrug af tolkning i timer. For det andet ses nærmere på det øjeblikkelige behov for yderligere tolkning og muligheder for at imødekomme dette behov, herunder graden af udnyttelse af eksisterende tolke, samt hvor mange flere tolke der evt. er behov for. For det tredje fremskrives behovet for tolkning set i lyset af bl.a. muligheden for Cochlear-implantater (CI), forbrugsforskelle mellem unge og ældre og nye muligheder for fjerntolkning. Analysen og vurderingen af den nuværende organisering er fokuseret på at undersøge de eksisterende organisatoriske forhold. Her beskrives forholdene omkring prissætning, aftaleforhold og bevillingspraksis på tolkeområdet og disse sammenlignes både mellem de forskellige sektorområder og mellem tolkeområdet som helhed. Desuden sammenlignes med området for fremmedsprogstolkning for at afdække forskelle, der har betydning for især den forskellige timepris på de to områder. Med udgangspunkt i udredningens resultater skitseres desuden alternative fremadrettede organiseringsmodeller for tolkeområdet. Hovedproblemstillingerne, som de er gennemgået her, stemmer ikke i alle detaljer helt overens med de problemstillinger, der oprindeligt blev opstillet. Dette skyldes, at opdragsgiver og Capacent Epinion i løbet af projektperioden har vurderet, at der var problemstillinger, som var frugtbare at undersøge, mens andre problemstillinger viste sig mindre relevante at prioritere. 4

10 Konkret er stikprøven til brugerundersøgelsen udvidet og brugerundersøgelsens indhold udvidet, så den bl.a. også afdækker tilfredshed med kvaliteten af tolkningen og forskellige dele af organiseringen. Desuden er undersøgelsen blandt tolkene udvidet til også at afdække tolkenes tilfredshed med arbejdsforhold mv. Udeladt er elementer af LEAN-analyse af enkelte organisationer på området. 5

11 3. Sammenfatning og konklusion Tolkeudredningen er gennemført på foranledning af Danske Døves Landsforbund for midler fra satspuljen. Undersøgelsen er gennemført i de sidste tre kvartaler af Behovet for en tolkeudredning har været tiltagende i takt med de seneste års udvikling på området. Overordnet har der i mange år været tale om et tiltagende pres på tolkeområdet forårsaget af: Tiltagende tolkebehov og tolkeforbrug, tiltagende krav om kvalitet og leveringssikkerhed, tiltagende pres fra betalende myndigheder om hensigtsmæssig organisering og udgiftsstyring, samt tiltagende pres på de organisatoriske rammer og systemer, som tolkningen er organiseret under. Udredningen har fokuseret på: Kortlægning og analyse af de anvendte ressourcer på området, herunder timeforbrug og de offentlige udgifter hertil. En undersøgelse af behov for tolkning på sektorområderne samt, blandt andet under indflydelse af det tiltagende antal børn som får indopereret et CI, en fremskrivning af tolkebehovet i de kommende år. Desuden er der foretaget en gennemgang og analyse af organiseringen af bevillingsstrukturen, prissætningsforhold mv. Undersøgelsestilgangen har været: a) En omfattende repræsentativ brugerundersøgelse blandt døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde tolkebrugerne (tegnsprogstolkning, skrivetolkning, TSK. og taktiltolkning). Brugerundersøgelsen blev gennemført som webbaseret spørgeskemaundersøgelse med tilkoblet videobaseret tegnsprogstolkning af spørgsmål og svarmuligheder. b) En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt tolke. c) En undersøgelse blandt tolkeleverandørerne. Alle undersøgelser opnåede fin repræsentativ dækning om end tolkeleverandørernes svar i økonomiske sammenhænge må siges at være mangelfulde. Udredningen inkluderede desuden relativt omfattende kortlægningsundersøgelser og interview hos kommuner, regioner, ministerier og styrelser, 6

12 samt en række nøglepersoninterview blandt områdets centrale aktører og eksperter. Problemstillingernes kompleksitet kombineret med begrænsninger i visse datas tilgængelighed og kvalitet har medført, at besvarelsen mht. til nogle områder har måttet gøres på baggrund af second to none estimater. Alternative estimater som således kan være forbundet med usikkerhed. I rapporten gøres der løbende opmærksom på fremgangsmåder og forbehold. Ved at estimere fra flere datakilder er det dog med god sikkerhed muligt at konkludere på væsentlige forhold med betydning for området: Overordnet perspektiv Indledningsvist kan et billede fremstilles af en generelt tilfreds tolkebrugergruppe, som dog i en række specifikke situationer har behov for mere tolkning end den der dækkes p.t.. Desuden er der tale om et tolkekorps som gennemsnitligt er tilfredse og glade for deres arbejde og arbejdsforhold. Undersøgelsen har afdækket områder hvor der ikke er tilfredshed, men de grundlæggende forhold er i udgangspunktet gode for de vigtigste aktører; brugerne og tolkene. Derimod tegnes et billede af områdets organisering og struktur, som fra offentlig side er udgiftsmæssigt understyret, utilfredsstillende prisstyret og uklart organiseret på sektorniveau. Udgifter og tolkede timer Ved at sammensætte data og estimater fra flere kilder kan det med god sikkerhed konkluderes, at der i alt blev tolket i ca timer i Samlet vurdering er sat til ca timer. Timerne, som inkluderer skrivetolkning, blev i meget varierende omfang fordelt på en tolkebrugergruppe på i alt ca personer. Disse timer gav anledning til samlede udgifter for den offentlige sektor på mellem 135,8 162,4 mio. kr. Udgifterne fordeler sig på 28 identificerede tolkeleverandører inklusive Høreforeningen og i alt ca. 290 tolke. Tabellen opsummerer udgiftsestimaterne på områderne. Område Dokumenterede udgifter Estimerede udgifter Beskæftigelsesområdet 48,3 mio. kr. 54 mio. kr. Uddannelsesområdet 41,5 mio. kr. 41,5 mio. kr. Det Sociale Tolkeprojekt 19,2 mio. kr. 19,2 mio. kr. Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet Kommuner 2,8 mio. kr. 18,8 43,1 mio. kr. Regioner 1,9 mio. kr. 2,3 4,6 mio. kr. Samlet 113,7 mio. kr. 135,8 162,4 mio. kr. Processen i kortlægningen af udgifterne viste, at der var betydelig variation mellem områderne i forhold til hvor præcist kendskab, der var til udgifterne til tolkning. Kendskabet var forholdsvist præcist på beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet og hos Det Sociale Tolkeprojekt. Derimod var over- 7

13 blikket hos kommuner, regioner og på retsområdet betydeligt mindre eller ikke tilstedeværende. Behovsafdækning og bevilget udækket tolkebehov Brugerundersøgelsen viser, at skønt hovedparten af tolkebrugerne oplever, at den bevilgede mængde tolkning svarer til deres behov, er der dog et angivet merbehov for tolkning på timer om året svarende til 36 % af det samlede årlige tolketimeantal. Omfanget af den del af brugernes angivne merbehov, der skyldes mangel på tolke er undersøgt nærmere. Det er estimeret, at ud af et samlet angivet merbehov pr. år på ca timers tolkning, udgør manglende tolkning som følge af tolkemangel hvor tolkning er bevilget - ca timers tolkning pr. år. (2008). Brugerne tilkendegiver altså et merbehov på ca timer som ligger ud over det bevilgede. Undersøgelsen er imidlertid foretaget på et tidspunkt, hvor der var lukket delvist ned for bevillinger fra Det Sociale Tolkeprojekt. Ud fra en samlet vurdering af, at Det Sociale Tolkeprojekt repræsenterer ca. 10 % af den samlede tolkning, og på baggrund af, at brugernes angivne merbehov gennemsnitligt set er jævnt fordelt over alle områder, vurderes betydningen af, at der har været indført begrænsninger på Det Sociale Tolkeprojekt i 2008, at udgøre ca timer af det ikke bevilgede merbehov i Der er uddannet ca. 400 tegnsprogstolke siden Omfanget før da er ukendt men meget lavt. Ud af disse uddannede tolke fungerer ca. 250 stadig i faget. Antallet af fungerende skrivetolke er ca. 40 (uddannelsesbaggrund varierer). Hver tolk tolker i gennemsnit ca. 600 timer pr. år. Det er estimeret, at der i øjeblikket mangler ca. 30 tolke for at kunne dække merbehovet for tolkning, hvor tolkning er bevilget, indenfor gældende regler. Det er desuden estimeret at det merbehov som brugerne tilkendegiver, men som ligger ud over det bevilgede kan dækkes ved tilførsel af yderligere 70 tolke. Det må vurderes som sandsynligt, at en mere hensigtsmæssig organisering mv. af området og de eksisterende tolke dog i beskedent omfang - vil kunne sænke behovet for tilførsel af tolke. Tolkene er overordnet set meget tilfredse med deres arbejde, specielt når det drejer sig om arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår og faglige udfordringer. For at mindske frafald af tolke bør efteruddannelsesmuligheder prioriteres. Behovsfremskrivning Vurderet i relation til brugergruppens størrelse sker der ingen ændringer i tolkebehovet før omkring år Samlet set forventes dog en mindre løbende stigning i efterspørgslen, som skyldes samfundets generelle udvikling f.eks. i retning af tiltagende (efter) uddannelsesbehov og tiltagende kommunikationsbehov f.eks. på arbejdsmarkedet og på sundhedsområdet. Det har ikke været muligt at danne datagrundlag, der på baggrund af tidligere års udviklinger, kan danne udgangspunkt for fremskrivninger heraf. Stigningen i efterspørgslen, som følge af denne generelle udvikling forventes dog at være meget beskeden. Den kan følges, justeres og underlægges visse rimelighedsvurderinger og reguleringer som hidtil og jf. senere anbefalinger til styring og regulering af tolkebehov og bevilling. Denne stigning vurderes desuden absolut at være indeholdt i det afdækkede merbehov jf. ovenståen- 8

14 de. En balance må således etableres mellem det udækkede bevilgede behov og det fra brugernes side optimalt set dækkede behov. Frem til i hvert fald år 2018 skal dette behov dækkes og således bør et tolkeantal på minimum 320. etableres og vedligeholdes. Hertil kommer overvejelser om hvorvidt og i hvilken udstrækning en række af de yderligere behov og ønsker skal dækkes. Der er imidlertid tegn på, at antallet af tolkebrugere vil falde fra omkring år 2018, hvor de første døvfødte, der fik indopereret CI tidligt, bliver voksne. Størrelsen på faldet afhænger af, i hvilket omfang disse børn senere i livsforløbet får et større behov for at støtte sig til tegnsprog eller anden tegnstøttet kommunikation, end erfaringerne indikerer, at de gør i dag. Det er der blandt eksperter ikke klarhed over i dag. Det forventede fald vil i første omgang først og fremmest få indflydelse på SU-området, og vil her være fuldt slået igennem omkring år CI operationernes indvirkning på arbejdsmarkedsområdet vil ske senere og væsentligt langsommere, da alderssammensætningen her er langt bredere. Denne udvikling gælder også sundhedsområdet og øvrige mindre områder. En fremskrivning som baseres på et scenarie hvor CI-opererede (som spæde) i fremtiden kan klare sig uden tolke bliver talesprogede medfører at tolkebehovet fra 2018 til 2028 langsomt falder med 33 % og til 2038 er faldet til ca. halvdelen af behovet som det tegner sig i Det betyder at der med det behov som er afdækket i dag, som minimum skal være ca. 165 aktive tolke i Dette estimat medregner ikke det ikke-bevilgede merbehov som brugerne tilkendegiver at have jf. ovenstående. Det skal understreges at dette scenarie er et minimumscenarie, som ikke tager højde for den usikkerhed der er forbundet med hvilken kommunikationsstøtte de CI-opererede børn eventuelt vil få i fremtiden. Herom er der ikke enighed, hvorfor denne udvikling må følges nøje i de kommende år, og fremskrivningen justeres herefter. Prisregulering og styring Udgifter til løn, koordinering og administration Ca. 30 % af de samlede udgifter til tolkning er omfattet af prisregulering i form af udbudsstyring (SU-Styrelsen). Ca. 40 % er rammestyret i form af timebevillinger pr. bruger (Arbejdsmarkedsstyrelsen) og pristakster (jf. bekendtgørelser). Resten af området er ikke styret, - eller kun styret af en overordnet maksimumramme (Det Sociale Tolkeprojekt). På det ustyrede område betales stort set altid Center for Døves takster. Undtagelser herfra er skrivetolkning som takseres lidt lavere. Gennemsnitslønninger for tolke på området for døve og hørehandicappede er på ca kr./måned. Ca. 60 % af de årlige udgifter på ca. 150 millioner kr. til tolkeleverandørerne anvendes til lønninger til tolkene. Resten anvendes til administration, drift, kørsel eller andet (f.eks. overskud af drift/profit). Det vurderes, at mange administrative omkostninger skyldes de organisatoriske udfordringer, som bl.a. er forbundet med rådgivning og koordination af bevilling og betaling af tolkeydelserne. Dele af disse administrative omkostninger kunne nedbringes ved en mere hensigtsmæssig organisering af 9

15 brugernes mange henvendelseskanaler i forbindelse med bevillingsspørgsmål og bestilling. Ansøgning, bevillingspraksis og bestillingspraksis Det fremgår således, at brugerne i høj grad anvender leverandørerne til assistance i forbindelse med ansøgning og bevilling af tolkning. Denne assistance gives ifølge brugerne, i større eller mindre omfang, i forbindelse med hver fjerde tolkebestilling. Brugerne finder fritvalgsordningen vigtig. De finder, at det frie valg af tolkefirma fungerer godt og er alt i alt tilfredse med den måde, som tolkeleverancerne sikres på. Brugerundersøgelsen knytter vigtige årsager, herunder oplevede kvalitetsforskelle mellem leverandører og tolke, til brugernes ønsker om fastholdelse af det frie valg. Indenfor de store områder: arbejdsmarked, uddannelse og Det Sociale Tolkeprojekt er der få respondenter, der finder det svært at forstå ansøgningsog bevillingsprocedurerne til tolkning. Sammenligning med fremmedsprogstolkning Incitamenter til priskonkurrence bør installeres af betaleren den offentlige sektor På sundhedsområdet derimod, angiver 49 % af brugerne, at de finder det lidt svært eller meget svært. Det tyder på, at bevillings- og betalingsprocedurerne på sundhedsområdet ikke er helt klare for den enkelte tolkebruger eller/og for de forskellige person- og faggrupper indenfor sundhedssektoren, som skal vurdere og bevilge tolkning. En sammenligning med fremmedsprogstolkning viser, at pristaksterne på tolkning til døve og hørehandicappede er væsentligt højere. Ca. 50 % højere timetakst end den højeste takst for fremmedsprogstolkning. Transport takseres desuden også væsentligt højere. Der er ca forskellige leverandører på fremmedsprogsmarkedet. Området har 3 officielle gradueringer (takstniveauer), og desuden er priser på fremmedsprog til løbende forhandling, ligesom der indgås en lang række lokale pris og leveringsaftaler mellem offentlige aktører og fremmedsprogstolke. Da hverken brugere eller leverandører af tolkning til døve og hørehandicappede har incitamenter til at forhandle og konkurrere på pris, anbefales det, at offentlige myndigheder installerer strukturer og udbudsstyring, der kan fremme disse incitamenter. Tolkeområdet har siden omkring 2000 bevæget sig fra en enhedsstyret solidarisk organisation med én tolkeudbyder til et i nogle sammenhænge markedsstyret område. Priskonkurrencen er imidlertid ikke til stede endnu. Eneste aktør som har dette incitament er den offentlige sektor. Det anbefales For at kunne organisere en klarere og bedre struktur på området anbefales det indledningsvist, at områdets aktører afklarer og definerer egne interesser og roller. Desuden bør en reorganisering og en klarere model for tolkebevilling og koordinering af tolkelevering skabes. En model, der minimerer henvendelsessteder for brugeren kan anbefales. Dels af hensyn til brugeren, men i ligeså høj grad af hensyn til styring og 10

16 minimering af de meget høje administrative omkostninger hertil. Her anbefales en pragmatisk model hvor SU-Styrelsen og Jobcentrene fastholdes som bevilgende myndigheder. Derudover anbefales det, at der oprettes en bevilgende myndighed, som kan varetage bevillinger for resten af sektorerne og efter klare interne aftaler fakturere de rette sektorer. En sådan bevilgende myndighed vil i et prisreguleringsperspektiv også blive udstyret med den fordel, at man her, med et relativt stort budgetansvar, vil have styrke til en virkningsfuld udbudsreguleret prisstyring. Her kan således liciteres udbud, som efter forskellige kvalitetsstandarder kan prisdifferentiere området efter tolkeopgavers kompleksitetsgrad, kompetencekrav og leveringssikkerhedskrav, geografi mv. Desuden kan en enstrenget bevillings- og leveringsportal/tolkeportal styres herfra. Hertil kommer, at man med hensyn til nogle tolkeområder kan introducere individuelt selvforvaltede bevillingsrammer eller klippekort, som på et aggregeret niveau kan styrke den samlede styring af økonomiske rammebevillinger. Endelig giver en sådan model bedre mulighed for løbende at kunne kvalitetskontrollere tolkningen og leveringssikkerheden. Som led i en mere hensigtsmæssig prisdifferentiering anbefales det, at der tages initiativ til et kvalitetsmæssigt gradueringssystem af tolkenes forskellige kompetenceniveauer. Dette kan med fordel kombineres med udviklingen af et bedre efter/videreuddannelsessystem for tolkene. Sidst skal det, såvel i bestræbelser på bedre leveringsmæssig sammenhæng og sikkerhed i tolkeydelserne, som i et udgiftsmæssigt hensyn kerneydelse for pengene anbefales, at en fjerntolkning introduceres. Der findes flere mulige tekniske løsninger. 11

17 4. Kortlægning af anvendte ressourcer på tolkning I dette kapitel foretages en kortlægning af de samlede ressourcer, der anvendes på tolkning. At bestemme ressourceforbruget på et område som tolkning til døve og hørehandicappede er ikke nogen enkel opgave. Eksempelvis er kommuner og regioner ifølge lovgivningen ikke forpligtiget til at bogføre udgifter til tolkning til døve og hørehandicappede med en detaljeringsgrad, der gør det muligt at adskille udgiftsposten fra udgifter til andre former for tolkning. Triangulering som tilgang For at løse dette problem har vi udarbejdet et undersøgelsesdesign baseret på triangulering. I praksis betyder triangulering, at vi anvender forskellige kilder og metoder til at undersøge en given problemstilling i dette tilfælde ressourceforbruget på tolkeområdet. Fordelen ved triangulering er, at man formindsker den enkelte observations usikkerhed, da man konstant sammenholder observationen med andre observationer. I analysen af ressourceforbruget på tolkeområdet består trianguleringen af følgende observationer: Tolkebrugerne (Antal tolketimer modtaget i 2008) Tolkene (Antal timer tolket i 2008) Tolkeudbyderne (Antal fakturerbare tolketimer i 2007) Offentlige instansers samt Det Sociale Tolkeprojekts udgifter til tolkning (i 2007) Figur 4.1 herunder illustrerer tilgangen mere detaljeret: 12

18 Decentrale instanser (Kommuner og regioner ) Statslige instan ser (Arbejdsmarkedsstyrelsen, SU-styrelsen ) Det Sociale Tolkeprojek t Refundered e ud gifter til to lkning Refundered e ud gif ter til tolknin g Antal tim er tolket Kortlægning af a nvendte ressourcer på tolkning Refun derede ud gifter til tolkn in g Antal fakt urerba re tolketim er Tolkebrugerne Antal timer tolket Tolkeudby derne To lkene Figur 4.1 Undersøgelsesdesign Som beskrevet i indledningen er formålet med dette kapitel at kortlægge de anvendte ressourcer på tolkning. Med tolkning menes i det følgende alle former for tolkning til døve og hørehandicappede. Kapitlet er struktureret således, at afsnit 4.1 er kapitlets konklusion, hvor først et samlet estimat på antallet af timer tolket i 2008 præsenteres. Derefter præsenteres et estimat på de samlede udgifter til tolkning, som offentlige instanser afholdte i Læsevejledning De efterfølgende afsnit gennemgår udregningen af de enkelte estimater. I afsnit 4.2 gennemgår vi udregningen af estimatet for antal timer, som brugerne får tolket på årsbasis. Afsnit 4.3 præsenterer udregning af et estimat over antallet af timer, som tolkene tolker på årsbasis. Udregningen af et estimat over de fakturerbare tolketimer, som tolkeleverandørerne havde i 2007, præsenteres i afsnit 4.4. Kapitlets sidste afsnit (4.5) indeholder en række underafsnit, der gennemgår udgiftsoplysninger og estimater på de betalende instansers 2 udgifter til tolkning i De relevante betalende instanser er udvalgt på baggrund af Sektoransvarsprincippet. Udgifterne til tolkning er primært koncentreret hos følgende instanser: SUstyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, kommunerne, regionerne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet og Det Sociale Tolkeprojekt (se appendiks A). 13

19 4.1 Kapitlets hovedkonklusioner På baggrund af tre spørgeskemaundersøgelser (blandt brugere, tolke og leverandører) kan vi konkludere, at der samlet blev tolket i ca timer i Samlet vurdering er sat til ca timer. Disse timer gav anledning til udgifter for den offentlige sektor på ca. 135,8 162,4 mio. kr. Samlet vurdering er sat til ca 150 millioner kroner. Nedenstående tabel præsenterer de enkelte estimater som indgår i det endelige estimat over antal timer tolket i Kilde Samlet estimat på antal timer tolket pr. år Kommentarer Tolkebrugere timer Estimat for Estimatet kan være en smule overvurderet, da mængden af tolkning på sundhedsområdet kan være overvurderet (se nærmere i afsnit 4.2.1) Tolke timer Estimat for Der er ikke umiddelbart fundet nogen større validitetsproblemer med dette estimat. Tolkeleverandørerne timer Estimat for Der er knyttet en betydelig usikkerhed til dette estimat, da mange tolkeudbydere ikke ville oplyse antallet af fakturerbare tolketimer. Kombineret estimat timer Estimat for Vurderet ud fra de tre ovenstående estimater. Note: Estimatet for tolkeleverandørerne er for 2007, da det er det seneste år, det er muligt at få oplysninger af udbyderne om. Da der ikke forventes markante udsving i antallet af tolkede timer mellem 2007 og 2008 og under hensyn til den meget begrænsede viden der er om området i dag, er det vurderet, at dette estimat kan indgå på lige fod med de to andre i undersøgelsen. Baseret på brugerundersøgelsen estimeres det, at der i 2008 blev tolket ca timer. Dette estimat vurderes at være meget validt, dog med en risiko for, at være lidt usikkert fordelt mellem sektorerne. Ud fra tolkeundersøgelsen er det estimeret, at der tolkes ca timer i Fra undersøgelsen blandt tolkeleverandørerne er det estimeret, at der blev tolket ca timer i Usikkerheden må dog siges at være klart størst ved dette sidste estimat, da adskillige tolkeleverandører ikke har ønsket at opgive hvor mange fakturerbare tolketimer de havde i I betragtning af den usikkerhed, der knytter sig til de tre undersøgelser, må det først bemærkes, at de tre estimater er forholdsvist tæt på hinanden. De timer, der adskiller det mindste og største estimat, er ikke af voldsom betydning i betragtning af, at der er tale om spørgeskemaundersøgelser blandt en stikprøve af de tre grupper (brugere, tolke og leverandører). At de 3 Landsskatteretten har i SKM LSR afgjort, at bistand til døve og hørehæmmede i form af tolkning, skal anses for momsfri social forsorg og bistand. Udgiftsoplysningerne i nærværende rapport er således eksklusiv moms. 14

20 tre estimater er placeret så tæt betyder, at vi med betydelig sikkerhed kan konkludere, at det samlede antal timer tolket i 2008 befinder sig i intervallet fra ca timer til ca timer. I udredningen af estimatet for tolkenes antal timer tolket, finder vi frem til, at tolkene i gennemsnit tolker i ca. 700 timer om året. I modsætning hertil angiver tolkeleverandørerne, at de pr. beskæftiget tolk har ca. 515 fakturerbare tolketimer om året. Der er således en forskel på ca. 185 timer på antallet af årlige tolketimer mellem tolkenes egne angivelser og leverandørernes angivelser. Forskellen kan skyldes primært to faktorer: Tolkenes årsgennemsnit baseret på deres egne angivelser er for højt, selvom vi har indregnet en 8 ugers periode uden tolkning. Tolkeleverandørernes angivelser af fakturerbare tolketimer pr. beskæftiget tolk er for lavt, hvilket kan skyldes, at de interviewede tolkeleverandører benytter sig af mange freelancere og deltidsansatte tolke. Endvidere er data fra tolkeleverandørerne meget sparsomt, da mange valgte ikke at besvare dette spørgsmål. Vi kan ikke justere de to årsgennemsnit på baggrund af data. Men ved at sammenholde med estimatet fra brugerundersøgelsen, ser det ud til, at tolkeleverandørernes angivelser er mest valide. Ved at sammenholde de to gennemsnit kan vi estimere at en tolk i gennemsnit tolker i ca. 600 timer pr. år. Antallet af tolkede timer giver anledning til udgifter for betalende instanser på ca. 135,8 162,4 mio. kr. i Nedenstående tabel opsummerer udgiftsestimaterne fra de forskellige kilder. Område Dokumenterede udgifter 2007 Estimerede udgifter 2007 Beskæftigelsesområdet 48,3 mio. kr. 54 mio. kr. Uddannelsesområdet 41,5 mio. kr. 41,5 mio. kr. Det Sociale Tolkeprojekt 19,2 mio. kr. 19,2 mio. kr. Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet Kommuner 2,8 mio. kr. 18,8 43,1 mio. kr. Regioner 1,9 mio. kr. 2,3 4,6 mio. kr. Samlet 113,7 mio. kr. 135,8 162,4 mio. kr. Note: Udgifterne til tolkning hos domstolsstyrelsen og rigspolitiet er undersøgt, men udeladt af det samlede estimat, da det viste sig for det første at dreje sig om forholdsvist små udgifter og for det andet viste sig umuligt at udskille fra anden tolkning (fx fremmedsprogstolkning). Kortlægningen af udgifterne viste for det første, at der var betydelig variation mellem områderne i forhold til hvor præcist kendskab, der var til udgifterne til tolkning. Kendskabet var forholdsvist højt på beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet og hos Det Sociale Tolkeprojekt, der alle har opgjort udgifterne specifikt til tolkning til hørehandicappede. Derimod hos kommuner, regioner og på retsområdet var overblikket betydeligt mindre, hvilket fører til den forholdsvist høje usikkerhed på disse områder. 15

21 4.2 Tolkebrugernes forbrug af tolkning i 2008 Formålet med dette afsnit er at estimere omfanget af tolkning med udgangspunkt i tolkebrugernes angivelser af eget forbrug. Først præsenteres tolkebrugernes angivelser af eget forbrug, og efterfølgende estimeres det samlede årlige forbrug af tolkning for alle tolkebrugere i Danmark. Populationen af tolkebrugere Populationen af tolkebrugere defineres her som de døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde, som bruger eller kan forventes at bruge tolk mindst én gang om året. Det betyder, at der er tale om brugere af tegnsprogstolkning, skrivetolkning, taktiltolkning, tegnstøttet kommunikation (TSK) mv. (se nærmere om dette i kapitel 10) Tolkebrugernes angivelse af eget tolkeforbrug Dette afsnit gennemgår tolkebrugernes angivelser af eget forbrug af tolkning. 4 Tolkebrugerne har først og fremmest svaret på spørgsmålet om, hvilke områder de har fået tolkning på. Besvarelserne fremgår af figur 4.2. Figur 4.2 angiver andelen af de adspurgte brugere, som har modtaget tolkning inden for de enkelte områder. Da flere tolkebrugere har modtaget tolkning inden for flere forskellige områder i perioden, summerer procenterne ikke til 100. De specifikke spørgsmålsformuleringer, inkl. eksempler, er angivet i noterne. Det er værd at bemærke to ting ved figuren. For det første viser figuren, at ca. ⅓ (36 %) af de adspurgte brugere ikke har benyttet tolk i 14-dages perioden op til de besvarede spørgeskemaet. For det andet er arbejdsområdet ikke overraskende det område hvor flest angiver, at de har modtaget tolkning i løbet af de sidste 14 dage. 4 Detaljer om spørgeskemaundersøgelsen findes i kapitlet 9. 16

22 Figur 4.2 Andel af tolkebrugere, der har benyttet tolkning på de forskellige områder Note 1: Sundhed (læge, sygehus, tandlæge, psykolog, fysioterapi eller lignende) Note 2: Arbejde Note 3: Efteruddannelse eller kursus i forbindelse med arbejde Note 4: Hvis du har børn. (Møder med skole, daginstitution, dagpleje eller lignende) Note 5: Uddannelse (SU berettiget) Note 6: Anden uddannelse (åbent universitet, folkeuniversitet, aftenskole, køreskole e.l) Note 7: Retsområdet (Advokathjælp, Skilsmissesag, Fogedret, Skifteret, Politi e.l.) Note 8: Møder med Kommunen eller andre offentlige myndigheder Note 9: Økonomisk rådgivning (Bank, større indkøb som hus, bil eller lignende) Note 10: Private begivenheder (Familiefester, fødselsdage, jubilæer, receptioner eller lignende) Note 11: Andre fritidsaktiviteter (Politiske aktiviteter, foreningsarbejde, ældreaktiviteter e.l.) Note 12: Kirkelige begivenheder (barnedåb, konfirmation, bryllup, begravelse mv.) Note 13: Kultur (Teater, biograf, koncert, museer eller lignende) Note 14: Andet tolkebehov som ikke er nævnt ovenfor Note 15: Jeg har ikke benyttet tolk inden for de seneste 14 dage. Note 16: Har ikke haft behov for tolkning de seneste 14 dage Mulige forklaringer på mængden af sundhedstolkning At hele 22 % af tolkebrugerne har modtaget tolkning på sundhedsområdet inden for de seneste 14 dage, synes dog højt. Resultatet skyldes sandsynligvis en kombination af i hvert fald to faktorer: For det første er kategorien forholdsvist bred og rummer mange forskelligartede aktiviteter. For det andet var sundhedskategorien den øverste i spørgeskemaet, så respondenterne kan have besvaret denne kategori inden de blev opmærksomme på andre 17

23 kategorier. Hvis denne sidste faktor har haft betydning, vil estimatet af den samlede tolkning på sundhedsområdet være overvurderet. Hvorfor "inden for de seneste 14 dage"? Eksempel Der skal her også knyttes en kommentar til, at der spørges til forbruget inden for de seneste 14 dage. Denne periode er valgt, da den er så forholdsvis kort, at brugerne forventes at kunne huske deres eget tolkeforbrug med stor nøjagtighed. En mulig indvending er, at perioden er for kort til at give et retvisende billede af den enkelte brugers forbrug af tolkning. Dette løses imidlertid med spørgeskemametoden, hvor individuelle udsving udlignes, når stikprøven er stor nok. Dette kan bedst forklares med et (forsimplet) eksempel: Udgangspunktet er to tolkebrugere, som går til månedlige konsultationer af en times varighed hos egen læge (årsagen til konsultationerne er her uden betydning). Det betyder, at begge tolkebrugere har et tolkeforbrug på sundhedsområdet på 1 time pr. måned. Begge tolkebrugere deltager i denne undersøgelse, men den ene tolkebruger var senest til konsultation tre uger inden besvarelsen af spørgeskemaet, mens den anden tolkebrugers seneste konsultation foregik én uge inden besvarelsen af spørgeskemaet. Den ene tolkebruger vil derfor angive et forbrug på sundhedsområdet på 0 timer i perioden, hvilket han/hun vil føle undervurderer vedkommendes forbrug. Den anden tolkebruger vil imidlertid angive et forbrug på sundhedsområdet på 1 time inden for de seneste 14 dage, hvilket strengt taget overvurderer forbruget (der jo er én time pr. måned). Når de to tolkebrugeres besvarelser lægges sammen i undersøgelsen, betyder det imidlertid, at resultatet bliver et gennemsnitligt forbrug på ½ time i den seneste 14-dages periode, hvilket svarer til et månedligt forbrug af tolkning på ca. 1 time på sundhedsområdet, som jo er retvisende. Samlet betyder det, at så længe der ikke er kollektive udsving i forbruget af tolkning (dvs. at alle tolkebrugere i undersøgelsen havde brugt meget mere eller meget mindre tolkning end de plejer i den seneste 14-dages-periode op til besvarelsen af spørgeskemaet), giver resultaterne fra den samlede stikprøve et retvisende billede af forbruget, selvom perioden er for kort til at give et retvisende billede af den enkelte respondents forbrug. Det næste element i estimatet er, hvor mange timers tolkning hver bruger typisk får på de enkelte områder. Figur 4.3 opsummerer hvor mange timers tolkning, hver bruger har fået på de enkelte områder. På de fleste områder har mere end 85 % af tolkebrugerne fået mellem 1 og 5 timers tolkning over en 14-dages periode. Især uddannelsesområdet adskiller sig imidlertid fra denne tendens. For tolkning til SU-berettiget uddannelse er det således kun ca. 20 % af brugerne, som får tolkning i op til 5 timer, mens det for Efteruddannelse og Anden uddannelse gælder for hhv. ca. 50 % og ca. 70 % af brugerne. Det kan desuden bemærkes, at det på arbejdsmarkedsområdet er ca. 67 % af tolkebrugerne, som har fået mellem 1 og 5 timers tolkning i perioden. 18

24 I hvor mange timer fik du tolkning på hvert område? (I alt inden for de seneste 14 dage) Sundhed (n=142) Arbejde (n=169) Efteruddannelse (n=52) Møder i forbindelse med egne børn (n=66) Uddannelse (SU berettiget) (n=36) Anden uddannelse (n=10) Retsområdet (n=22) Møder med off. myndigheder (n=81) Økonomisk rådgivning (n=39) Private begivenheder (n=69) Andre fritidsaktiviteter (n=66) Kirkelige begivenheder (n=41) Kultur (n=22) Andet (n=41) Figur 4.3 Antal timers tolkning forbrugt på hvert område 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1 time 2-5 timer 6-10 timer timer timer Mere end 30 timer Note: For de præcise formuleringer af hvert område, se noter til figur 4.2 Der er kompenseret for gruppetolkning For at styrke forbrugsestimatet er det nødvendigt at kompensere for forskellen på antal timers tolkning, som brugerne har brugt og antal timers tolkning der i alt er bevilliget (og betalt for). Hvis f.eks. fem tolkebrugere er til stede ved et foredrag med en tegnsprogstolk i én time, vil forbruget af tolkning blive fem timer (en time pr. tolkebruger), selvom der kun er tolket i (og betalt for) en time. I beregningen inddrages antallet af brugere ved hver tolkning for at estimere et reelt antal timer tolket ud fra brugernes angivelser af eget forbrug. Efter at have præsenteret brugernes egne angivelser af forbruget af tolkning estimeres i følgende afsnit det samlede antal timer tolket, som brugerne har modtaget i

25 4.2.2 Estimat af årligt omfang af tolkning i 2008 Baseret på data om forbruget af tolkning er der udregnet et estimat for det samlede årlige forbrug af tolkning i Samlet forbrug på ca timer Estimeret antal timer tolket i 2008: Estimatet er konkret baseret på data om, ca timer hvor stor en andel af brugerne, der har fået tolkning i den seneste 14-dages periode, hvor mange timers tolkning de relevante brugere angiver at have fået i perioden og hvor mange af de timer, som var gruppetolkning. Desuden er estimatet baseret på en vurdering af det samlede antal tolkebrugere i Danmark og justeret for ferieperioder og lignende (se nærmere om estimation i kapitel 10). Da der er knyttet en hvis usikkerhed til hvert af de enkelte elementer i estimatet, er der ligeledes knyttet en hvis usikkerhed til selve estimatet. Svarende til det samlede estimat er der også udregnet estimater for antallet af timer tolket på de enkelte områder i Estimaterne fremgår af tabel 4.1. Område Estimeret antal timer tolket i 2008 Andel af samlet tolkning. Tabel 4.1: Sundhed ca timer 12 % Arbejde ca timer 14 % Efteruddannelse ca timer 13 % Møder mv. i forbindelse med egne børn Uddannelse (SU berettiget) ca timer 5 % ca timer 24 % Anden uddannelse ca timer 1 % Retsområdet ca timer 2 % Møder med offentlige myndigheder ca timer 6 % Økonomisk rådgivning ca timer 3 % Private begivenheder ca timer 6 % Andre fritidsaktiviteter ca timer 5 % Kirkelige begivenheder ca timer 2 % Kultur ca timer 2 % Andet tolkebehov ca timer 4 % I alt ca timer 100 % Note: For den fulde beskrivelse af, hvad de enkelte områder inkluderer, se kapitel 10. Estimeret antal timer tolket i 2008 fordelt på områder. 20

26 Tabellen viser, at det estimeres, at ca. halvdelen af den samlede tolkning i 2008 var fordelt nogenlunde ligeligt mellem den SU-berettigede uddannelse og arbejdsmarkedsområdet (områderne Arbejde og Efteruddannelse). Sammenlignes med udgifterne til disse to områder indikeres det således, at man på uddannelsesområdet får mere tolkning for pengene. Sundhedsområdet står for ca. 12 % af den samlede tolkning, mens de øvrige områder står for mellem 1 og 6 % af den samlede tolkning. Det skal igen bemærkes, at der er tale om estimater, så der er knyttet nogen usikkerhed til de konkrete tal. Men samlet set må det betegnes, som det bedste tilgængelige bud på fordelingen af tolkningen mellem forskellige områder Tolkeformer Det fremgår af følgende figur at 74 % oftest benytter tegnsprogstolkning og at 15 % oftest benytter skrivetolking. De sidste 11 % udgøres af en mindre brugergruppe med taktiltolkebehov og andre specialiserede tolkeydelser. Fordelingen på samlet timetal mellem de to hovedgrupper, skrivende tolkning og tegntolkning, er henholdsvis 12 % og 88 %. I faktiske tal udgør skrivetolking således ca timer ud af de samlede årlige timer. 21

27 4.3 Antallet af timer som tolkene har tolket i 2008 Formålet med dette afsnit er at præsentere et estimat på det totale antal timer, som tolkene har tolket i For at undersøge denne problemstilling har vi spurgt til tolkenes egen vurdering af antal timer tolket i løbet af de sidste to uger. Samme metode som ved brugerundersøgelsen Fordelen ved denne metode er, at man undgår den usikkerhed, der er forbundet med tolkenes egen angivelse af deres årlige antal tolketimer. Problemet ved metoden er, at nogle tolke enten har tolket mere eller mindre i den adspurgte periode end deres normale gennemsnitlige antal tolketimer. Her gælder imidlertid det samme argument som i brugerundersøgelsen om, at når stikprøven er stor nok, vil individuelle forskelle udligne hinanden, så det samlede estimat bliver retvisende (se nærmere i afsnit 4.2.1). Eftersom det ikke var muligt at interviewe samtlige aktive tolke, er det nødvendigt at anskue de interviewede tolke som en stikprøve (i afsnit estimerer vi antallet af aktive tegnsprogstolke til ca. 250). Når stikprøven er tilstrækkelig repræsentativ, vil det ikke være et problem, at enkelte respondenter enten har tolket mere eller mindre i den adspurgte periode, end de normalvis gør. Vi har i afsnit 9.4 argumenteret mere udførligt for, at stikprøven er repræsentativ på baggrund af uddannelsessted, geografi og andre parametre. Figur 4.4 herunder præsenterer tolkenes svar på spørgsmålet om antal timer tolket i de sidste to uger. 22

28 n = 139 Figur 4.4 Antal timer tolket i de sidste to uger Som det fremgår af figuren, har 60 % af tolkene tolket mellem 30 og 50 timer i de sidste to uger. Lidt under 30 % har tolket i 30 timer eller derunder, mens 6 % angiver, at de ikke har tolket i de seneste to uger. Endvidere har under 5 % tolket i mere end 50 timer i de sidste to uger. Da stikprøven er repræsentativ, kan vi, med udgangspunkt i tolkenes angivelse af antal timer tolket, estimere, at en tolk i gennemsnit tolker 700 timer om året. 5 Da vi har estimeret det samlede antal aktive tegnsprogstolke til ca. 250 kan vi estimere at disse har tolket i alt timer i For et estimat der, som brugeropgørelsen ovenfor, også medregner skrivetolkningen skal der således tillægges 12 %, altså timer. Det samlede antal timer tolket inklusiv skrivetolkning bliver således timer. Samlet antal timer tolket på ca Antal timer tolket i 2008: timer 5 Dette estimat er fremkommet ved, at tage gennemsnittet til den totale sum af de timer som stikprøven har tolket i de sidste to uger. Derefter er gennemnittet multipliceret med 22 for at finde frem til årsgennemsnittet (fratrukket 5 ugers ferie, 1 uges sygdom /fravær og 2 uger med begrænset aktivitet). 23

29 4.4 Tolkeleverandørernes fakturerbare tolketimer i 2007 Formålet med dette afsnit er at præsentere et estimat over antallet af fakturerbare tolketimer, som tolkeleverandørerne havde i I figur 4.5 viser tolkeleverandørernes angivelser af antal fakturerbare tolketimer i Figur 4.5 Antal fakturerbare tolketimer i 2007 Som det fremgår af figuren, har 6 tolkeleverandører besvaret spørgsmålet. Endvidere har to tolkeleverandører svaret, at virksomheden har påbegyndt udbud af tolkning efter 2007, hvorfor de ingen fakturerbare tolketimer havde i tolkeleverandører angiver, at de ikke ønsker at besvare spørgsmålet. De 6 tolkeleverandører angiver, at de havde fakturerbare tolketimer i Selvom der mangler oplysninger fra hovedparten af tolkeleverandørerne, er det muligt at udarbejde et estimat på det årlige antal fakturerbare tolketimer ved at sammenholde data fra figur 4.5, med data på leverandørernes størrelse målt i antallet af beskæftigede tolke (se mere herom figur 5.9 afsnit 5.3.1). På baggrund af data kan vi udregne, at leverandørerne i gennemsnit har 515 fakturerbare tolketimer pr. tolk pr. år. Når man multiplicerer dette med oplysningerne om leverandørernes størrelse, finder man frem til, at tolkeleverandørerne i alt havde ca fakturerbare tolketimer i

30 Samlet antal fakturerbare tolketimer på ca Samlet antal fakturerbare tolketimer i 2007: Ca timer For at validere udgiftsestimatet blev det forsøgt at indhente oplysninnger om tolkeleverandørernes omsætning i Mange leverandører ønskede dog ikke at svare på denne del af spørgeskemaet. 13 ud af 19 tolkeleverandører angav, at de ikke ønskede at oplyse virksomhedens omsætning i Et par af de leverandører, som vi interviewede, var først begyndt at udbyde tolkning efter december 2007 og havde således ikke mulighed for at besvare spørgsmålet. Alt i alt havde de 4 tolkeleverandører som besvarede spørgsmålet omsat for mio. kr. i Dokumenteret omsætning i 2007: kr. Leverandørernes omsætning - en ufarbar vej Da nogle tolkeudbydere tilbyder andre ydelser end tolkning (såsom undervisning, bo tilbud, konsulentordninger etc.) er leverandørernes samlede omsætning et dårligt estimat for leverandørernes indtægt på tolkning. Da det endvidere ikke var muligt at indhente oplysninger om tolkeleverandørernes omsætning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-database eller SKAT s moms-register 6, er det ikke muligt at anvende disse data til at validere udgiftsestimatet, som gennemgås i de følgende afsnit. 4.5 Betalende instansers udgifter til tolkning i 2007 Dette afsnit præsenterer de udgiftsposter, der indgår i det samlede estimat over betalende instansers udgifter til tolkning i Vi gennemgår de økonomiske nøgletal indhentet på kommunalt-, regionalt- og styrelsesniveau, samt fra Det Sociale Tolkeprojekt. Mindre gruppe udgifter som ikke er forfulgt Der findes en gruppe udgifter til tolkning såsom ved u-landsarbejde, hvor Danida afholder udgiften, eller ved arrangementer med relation til Folkeoplysningsloven i hvilket tilfælde Undervisningsministeriet afholder udgifterne til tolkning. Det er dog tale om meget små beløb set i det store perspektiv, hvorfor de ikke er behandlet mere indgående Arbejdsområdet (Arbejdsmarkedsstyrelsen) I dette afsnit præsenteres udgifterne til tolkning til døve og hørehandicappede på beskæftigelsesområdet. Udgifter til tolkning på beskæftigelsesområdet er afgrænset til tolkning på arbejdspladsen (inkl. møder, udlandsrejser etc.) og efteruddannelse i forbindelse med arbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsen er den instans, som refunderer størstedelen af udgifterne til personlig assistance til døve og hørehandicappede på beskæfti- 6 Regnskaber for virksomheder der er kategoriseret som enkeltpersonejede virksomheder er ikke offentligt tilgængelige. Regnskab for f.eks. Tolkecenter Danmark er således heller ikke tilgængeligt her. 25

31 gelsesområdet. Specialfunktionen i Vejle vurderer, at ca. 95 % af udgifterne til personlig assistance til døve og hørehandicappede går til tolkebistand. De resterende udgifter kan eksempelvis være til personlig assistance i de tilfælde, hvor døve og hørehandicappede med dårlig ryg skal foretage tunge løft etc.. Den konkrete bevilling håndteres på jobcentre og pilotjobcentre. Tabel 4.2 præsenterer de dokumenterede og de estimerede udgifter til tolkning på beskæftigelsesområdet i Beskæftigelsesområdet ekskl. pilotjobcentrene (1) Antal tolkebrugere 718 Samlede udgifter til personlig assistance Dokumenterede udgifter til personlig assistance til hørehandicappede i kr. Estimerede udgifter til tolkning i kr. Tabel 4.2 Udgifter til tolkning til døve og hørehandicappede i Pilotjobcentre (2) (3) 220,5 mio. 27,2 mio. 50,8 mio. I alt 48,3 mio. 5,7 mio. (4) 54 mio. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Navision. Note 1: Antallet af tilskudsmodtagere i de statslige jobcentre er delvist baseret på skøn, idet 26 % af de samlede udgifter ikke er specificeret på person-niveau. Note 2: Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke oplysninger om fordelingen af handicaptyper Note 3: Inkluderer alle former for personlig assistance. Note 4: Vi antager, at de kommuner, der har pilotjobcenter, er repræsentative på det kommunale niveau generelt. Se nærmere om dette estimat i kapitel 9. Som det fremgår af tabel 4.2, er udgifter til tolkning opdelt på jobcentertype. Jobcentrenes samlede udgifter til tolkebistand i 2007 beløber sig til 48,3 mio. kr., hvilket er et meget validt mål for jobcentrenes samlede udgifter til tolkebistand. Sammenligningsgrundlag mellem jobcentrene og pilotjobcentrene Data for jobcentrene har en højere detaljeringsgrad end for pilotjobcentrene, hvor udgifterne ikke er specificeret på handicaptype i Den væsentligste forskel mellem jobcentrene og pilotjobcentrene skal findes på det administrative niveau. Der findes ingen argumenter for, at pilotjobcentrenes brugere adskiller sig væsentligt fra jobcentrenes brugere mht. handicaptype eftersom pilotjobcentrenes placering er repræsentativ på det kommunale niveau ift. befolkningsstørrelse og -sammensætning. Dermed er det sandsynligt, at udgifterne til personlig assistance til hørehandicappede på pilotjobcentrene følger samme fordeling som på jobcentrene. Udgifter til personlig assistance til hørehandicappede udgør i alt 21,9 % af de samlede udgifter til personlig assistance på jobcentrene. Ved at anvende samme udgiftsfordeling på pilotjobcentrene bliver det samlede udgiftsestimat på 5,7 mio. kr. Dette estimat indeholder den antagelse, at 95 % af udgifterne til personlig assistance til døve og hørehandicappede anvendes på tolke bistand.det samlede estimat over udgifterne til tolkning på beskæftigelsesområdet beløber sig alt i alt til 54 mio. kr. og må grundlæggende betragtes som et meget validt estimat. Samlede udgifter til tolkning på beskæftigelsesområdet: 54 mio. kr. 26

32 4.5.2 Uddannelsesområdet (SU-styrelsen) I dette afsnit præsenteres udgifterne til tolkning på uddannelsesområdet. Uddannelsesområdet er afgrænset til de uddannelser, der er SU berettigede, hvorfor SU-styrelsen forestår refusion af tolkning. Der findes udgifter til tolkning ifb. med uddannelse, som ikke afholdes af SU-styrelsen. Udgifter til tolkning i folkeskolen afholdes på kommunalt niveau, mens udgifter til f.eks. ikke-su berettigede udannelser mv. afholdes af Det Sociale Tolkeprojekt. Disse udgifter hører under analyserne i afsnit og Tabel 4.3 præsenterer SU-styrelsens refusion af udgifter til tolkning på erhvervsuddannelser, almene gymnasier, social og sundhedsuddannelser samt PGU-uddannelserne samt på de videregående uddannelser i Tegnsprogstolkning - Refusion i alt - gns. refusion pr. elev/studerende Skrivetolkning - refusion i alt - gns. refusion pr. elev/studerende Erhvervsuddannelser Almene gymnasier, Social og sundhedsuddannelser og PGU-uddannelser Videregående Uddannelser I alt - refusion i alt Tabel 4.3 Refusion til tolkning i 2007 fordelt på EUD, UU og VU. (Afrundet til tusind kroner) Kilde: SU-styrelsen. Samlet kan SU-styrelsen dokumentere udgifter til tolkebistand i 2007 for ca. 41,5 mio. kr., hvilket er et meget nøjagtigt estimat for de samlede udgifter til tolkning på SU berettigede uddannelser i Danmark. Samlede udgifter til tolkning på SU-området: 41,5 mio. kr. 27

33 4.5.3 Det sociale tolkeprojekt I dette afsnit præsenteres de udgifter til tolkning, som Det Sociale Tolkeprojekt har refunderet i Som det fremgår af tabel 4.4, har Det Sociale Tolkeprojekt i alt refunderet udgifter til tolkning for 19,15 mio. kr. i Kontotekst Regnskab 2007 Tolkeudgifter (inkl. Tolkerefusioner) 19,15 mio. Tabel 4.4 Det Sociale Tolkeprojekts udgifter til tolkning i Kilde: Driftsregnskab for Det Sociale Tolkeprojekt, De 19,15 mio. er således de samlede regnskabsdokumenterede udgifter, som Det Sociale Tolkeprojekt har afholdt til tolkning i Samlede udgifter til tolkning Det Sociale Tolkeprojekt: 19,15 mio. kr Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet Domstolsstyrelsen afholder udgifterne til tolkning på i forbindelse med domstolene. Domstolsstyrelsen har ikke et centralt overblik over udgifterne til tolkning, da udgiftsspecifikationer bogføres ved den enkelte ret. I alt havde domstolsstyrelsen i 2007 udgifter for 6,7 mio. kr. til translatører og tolke. Tallet på 6,7 mio. er ikke inkluderet i undersøgelsen, da det umuligt at gisne om, hvilken andel tolkning for hørehandicappede udgør af Domstolsstyrelsens samlede udgifter til tolkning. Tolkning i forbindelse med politiafhøringer afholdes af Rigspolitiet. Som det var tilfældet med domstolsområdet, er udgiftsspecifikationerne placeret hos den enkelte politistation. På baggrund af interview med Østjyllands politi, blev det klart, at udgifterne til tegnsprogstolkning på rigspolitiets domæne er forsvindende små, hvorfor det blev besluttet ikke at udforske området yderligere Udgifter på kommunalt niveau Ingen kommune har et samlet overblik over udgifter til tolkning I dette afsnit præsenteres kommunernes dokumenterede udgifter til tolkning i 2007 samt et estimat over de samlede udgifter til tolkning på kommunalt niveau. Ingen kommuner har et samlet overblik over kommunens udgifter til tolkning, og generelt kan man konstatere, at deres viden om dette område er yderst begrænset. I tabel 4.5 er de respektive fund fra dataindsamlingen på kommunalt niveau specificeret på kommune samt på udgiftspost. Det fremgår af tabellen, at kommunerne angiver at have udgifter på i alt ,75 kr. til tolkning i Endelig indeholder tabellen et estimat over de samlede kommunale udgifter til tolkning, der befinder sig i et interval mellem 18,8 43,1 mio. kr. 28

34 Kommune Oplysninger om udgifter til tolkning 2007 (kr.) Esbjerg Kommune Fredericia Kommune (1) ,50 Herning Kommune Hillerød Kommune (2) ,00 Hjørring Kommune Horsens Kommune Kolding Kommune Københavns Kommune Lolland Kommune Odense Kommune (2) ,00 Skive Kommune Slagelse Kommune Vejle Kommune Aabenraa Kommune Ålborg Kommune (3) ,25 Århus Kommune (3) ,00 Dokumenterede udgifter , 75 Tabel 4.5 Dokumenterede og estimerede kommunale udgifter til tolkning i Samlet estimat 18,8 43,1 mio. kr. 1) Beløbet omfatter kommunens samlede udgifter til tolkning, ekskl. Fredericiaskolen 2) Beløbet omfatter kommunens samlede udgifter til Center for Døve og Tolkecenter Danmark 3) Beløbet omfatter kun udgifter til tolkebistand på kommunens folkeskoler. Kommunerne i tabellen udgør en repræsentativ stikprøve etableret med udgangspunkt i relevante karakteristika såsom kommune størrelse, geografi, befolknings sammensætning etc. (For mere uddybende se afsnit 9.5). Som det fremgår af de mange tomme områder i tabellen, spillede udvælgelseskriterierne en mindre rolle. Mange kommuner har ikke specificeret udgifterne til tolkning til døve og hørehandicappede på en bestemt konto, og enkelte kommuner var ikke villige til at udlevere oplysninger om udgifterne til tolkning. Fredericia Kommune har som eneste kommune et samlet overblik over udgifterne til tegnsprogstolkning i Både Ålborg og Århus kommune er organiseret således, at den enkelte fagforvaltning har det økonomiske overblik over udgifter til tolkning. Hillerød og Odense kommuner er i stand til at dokumentere udgifter specificeret på leverandør enten Center for Døve eller Tolkecenter Danmark. Usikkerhed forbundet med metoden Udgifter afholdt til Center for Døve og Tolkecenter Danmark udgør sandsynligvis ikke kommunens samlede udgifter til tolkning, da det må forventes, at også andre tolkeleverandører udfører opgaver på kommunalt niveau. Center for Døve og Tolkecenter Danmark er de to største leverandører og vil alt andet lige udføre den største del af tolkningen på det kommunale område. På den anden side udbyder Center for Døve og Tolkecenter Danmark 29

35 andre ydelser såsom uddannelse, rådgivning, konsulentydelser ifb. personkontaktordningen. Kommunerne afholder således udgifter til disse to leverandører for andre ydelser end tolkning. Ovennævnte faktorer betyder, at det samlede estimat på udgifterne til tolkning på det kommunale område er behæftet med stor usikkerhed, hvilket vi håndterer ved at intervalestimere de samlede udgifter til tolkning. Selvom data er behæftet med stor usikkerhed, har vi valgt at anvende data med den begrundelse, at ufuldstændige data er bedre end ingen data. Samlet estimat For at estimere udgifterne på kommunalt niveau tager vi udgangspunkt i, at populationen af tolkebruger i Danmark udgøres af personer (se kapitel 10 om populationsestimater). På baggrund af data fra tabel 4.5 er det muligt at bestemme den gennemsnitlige udgift til tolkning pr. tolkebruger på kommunalt niveau. Ved at multiplicere den gennemsnitlige udgift til tolkning med den totale population af tolkebrugere får man et samlet estimat over udgifter til tolkning på kommunalt niveau. Odense Kommune som speciel case Eftersom variationen i Odense Kommunes udgifter er uforklarlig stor, har det været nødvendigt at udarbejde et intervalestimat over de samlede udgifter til tolkning på det kommunale område. Tabel 4.6 viser Odense kommunes udgifter til Center for Døve fra 2005 og frem kr kr kr (pr. 16. september) kr. Tabel 4.6 Odense Kommunes udgifter til Center for Døve, ( ). Odense Kommune har i 2007 haft dobbelt så store udgifter til Center for Døve som i tidligere år samt i forhold til de forventede udgifter til Center for Døve i Odense Kommune var ikke selv i stand til at forklare det store udsving, da man ikke havde bilagsspecifikationer på selve udgifterne og henviste til Center for Døve i Odense. 7 Med udgangspunkt i data fra kommunerne, Odense Kommunes udgifter i hhv og 2007, samt ovennævnte metode kan vi udarbejde følgende udgiftsestimat. Samlet estimat på kommunale udgifter: 18,8 43,1 mio. kr. 7 Vi kontaktede også Center for Døve, der heller ikke var i stand til at forklare de store udsving. Deres bedste bud var, hvis kommunen havde gennemført en intensivering af aktiveringsindsatsen overfor borgere med hørehandicap. Dette var dog kun en hypotese. 30

36 Som allerede skrevet er data mangelfuld, hvilket betyder, at estimatintervallet bliver meget stort. Det tyder på, at kommunernes udgifter til tolkning er af betydelig karakter, men at meget få kommuner med den nuværende organisering har en reel indsigt i størrelsen af deres udgifter til tolkning, hvorfor det bliver næsten umuligt at sige noget sikkert om udgifterne på kommunalt niveau Udgifter på regionalt niveau Dette afsnit gennemgår de udgifter til tolkning, som regionerne har afholdt i Udgifter til tolkning på regionalt niveau omhandler primært tolkning i forbindelse med besøg på et somatisk eller psykiatrisk hospital. Ingen af regionerne har en samlet opgørelse over udgifterne til tolkning på henholdsvis det somatiske og psykiatriske område. Regionerne opgør udgifter på den enkelte udbyder. Af metodiske årsager blev regionerne interviewet med henblik på at afdække deres udgifter til henholdsvis Center for Døve og Tolkecenter Danmark. Metodiske overvejelser Den primære begrundelse for at vælge disse udbydere er, at de har kontorer i alle regioner. Endvidere er de - målt på antal beskæftigede tolke - de største udbydere i landet. Sidst men ikke mindst var det af praktiske årsager ikke muligt at spørge alle regionerne omkring udgifter til hver enkelt udbyder, som vi havde kendskab til (Se nærmere om metoden i afsnit 9.5). I tabel 4.7 er udgifterne til tolkning opgjort på region. Som det fremgår af tabellen, har det været muligt at dokumentere udgifter svarende til et beløb på , 98 kr. Samlet set er det vores estimat at regionerne afholder udgifter til tolkning på i alt mellem 2,3 4,6 mio. kr. Nedenfor præsenteres data og metoden bag estimationen. Region Udgifter i 2007 Region Nordjylland (1) Region Midtjylland (2) Region Syddanmark Region Sjælland (2) Region Hovedstaden (2) Dokumenterede udgifter Estimerede udgifter Tabel 4.7 1) Beløbet dækker udgifter til Center for Døve. 2) Beløbet dækker udgifter til CFD og Tolkecenter Danmark ,01 kr ,16 kr ,51 kr ,30 kr ,98 kr. 2,3 4,6 mio. kr. Dokumenterede og estimerede udgifter til tolkning i 2007afholdt på regionalt niveau. Som det fremgår af tabellen, har det været muligt at indhente oplysninger fra 4 ud af 5 regioner. Som allerede skrevet er udgifterne opgjort pr. leverandør. Region Nordjylland den eneste region, der ikke har afholdt udgifter til Tolkecenter Danmark. Mens Region Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland alle har afholdt udgifter til hhv. Center for Døve og Tolkecenter Danmark. En- 31

37 keltvis er tallene udtryk for de udgifter, som regionen faktisk har afholdt til de respektive leverandører. Det er kun Region Hovedstaden, hvor de oplyste udgifter ikke udgør regionens samlede udgifter til enten Center for Døve eller Tolkecenter Danmark. Det skyldes at Region Hovedstaden ved sammenlægningen i 2007 havde 5 forskellige økonomisystemer, hvoraf de 4 stadig er i brug. Det er således kun muligt at trække oplysninger ud af koncernøkonomisystemet. Dette betyder, at der potentielt set kan være yderligere udgifter som regionen har afholdt til Center for Døve eller Tolkecenter Danmark. Samlet estimat Som skrevet tidligere er formålet med dette afsnit at opgøre de samlede udgifter til tolkning i Eftersom ingen af regionerne har et samlet overblik over udgifterne til tolkning, er det nødvendigt at estimere de samlede udgifter. Estimering af udgifter på regionalt niveau For at estimere udgifterne på det regionale niveau tager vi udgangspunkt i at populationen af tolkebruger i Danmark består af personer (se kapitel 10 om populationsestimater). Baseret på udgifterne fra de fire regioner er det muligt at bestemme den gennemsnitlige udgift til tolkning på det somatiske og det psykiatriske område pr. tolkebruger i Danmark, fordelt på regioner. Ved at multiplicere den gennemsnitlige udgift til tolkning med den totale population af tolkebrugere fremkommer der et samlet estimat over regionernes udgifter til tolkning. Region Hovedstadens udgifter kan jf. ovenstående potentielt set være fire gange større. For at tage højde for denne problematik, kan vi konstruere et interval, der indeholder både det mindste og største udgiftsestimat over regionernes samlede udgifter til tolkning. Samlet estimat over regionernes udgifter til tolkning i 2007: 2,3 4,6 mio. kr. Styrker og svagheder ved estimatet Estimatet er konservativt, eftersom det kun er baseret på udgifter til Center for Døve og Tolkecenter Danmark. Det er sandsynligt, at også andre leverandører tolker, når døve og hørehandicappede benytter sundhedsvæsenets tilbud. På den anden side vil estimatet overvurdere udgifterne til tolkning, da Center for Døve og Tolkecenter Danmark tilbyder andre ydelser såsom rådgivning, undervisning etc. Det er dog ikke muligt at sige, hvorvidt estimatets validitet korrigeres tilstrækkeligt som følge af, at overnævnte faktorer udligner hinanden. Udgiftsintervallets validitet styrkes af det faktum, at Center for Døve tilbyder akuttolkning, der eksempelvis har til hensigt at garantere tolkning ved hospitalsbesøg. Man må forvente, at en del af udgifterne til tolkning på hospitalsområdet netop skyldes akuttolkning i forbindelse med besøg på skadestue. Samlet set er det meget sikkert, at de samlede udgifter til tolkning på regionalt niveau befinder sig indenfor overstående interval. 32

38 5. Behovsanalyse Kapitlets formål Hvor sidste kapitel havde til formål at estimere og kortlægge de anvendte ressourcer på tolkning, har dette kapitel til formål, dels: 1. At gennemføre en undersøgelse af overensstemmelsen mellem tolkebrugernes aktuelle forbrug og deres angivne behov for tolkning. Herunder årsager til og hyppighed for afslag på tolkning, således at brugernes merbehov kan estimeres. 2. At foretage en undersøgelse af, hvorvidt det nuværende antal tolke er i stand til at dække brugernes merbehov. Herunder estimeres antallet af manglende tolke og bagefter diskuteres faktorer af særlig relevans for tolkenes fastholdelse i faget. Det primære formål med afsnittet er således at foretage en analyse af behovet for tolkning. Et fornuftigt udgangspunkt for den videre analyse er et indledningsvist indtryk af brugernes oplevelse af tolkningens kvalitet. Brugernes tilfredshed med kvaliteten af tolkningen fremgår af figuren nedenfor. Figur 5.1 Generel tilfredshed med kvaliteten af tolkning 33

39 Læsevejledning Figur 5.1 viser, at mere end 90 % af brugerne er meget eller nogenlunde tilfredse med den tolkning de får. 7 % angiver, at de ikke er helt tilfredse, mens 1 % angiver, at de slet ikke er tilfredse, med den tolkning de får. Brugerne er således godt tilfredse med kvaliteten af tolkningen. Eftersom brugernes oplevelse af tolkningen er overvejende positiv, er kapitlets fokus, om brugerne får opfyldt deres behov for tolkning. I næste afsnit (5.1) præsenteres behovsanalysens hovedkonklusioner. De efterfølgende afsnit præsenterer de forskellige estimater, der indgår i behovsanalysen. Først præsenteres udregningen af et estimat for brugernes merbehov (afsnit 5.2). Dernæst foretages en analyse af, hvorvidt det nuværende antal tolke kan dække brugerne merbehov, og samtidig estimeres behovet for yderligere tolke til at dække brugernes merbehov (afsnit 5.3). Til sidst præsenteres en analyse af, hvilke faktorer, der kan influere på tolkenes beslutning om at forblive i eller forlade faget (5.4). 5.1 Kapitlets konklusioner Brugerundersøgelsen estimerer, at selvom hovedparten af tolkebrugerne oplever, at den bevilgede mængde tolkning svarer til deres behov, så har brugerne et årligt angivet merbehov på i alt ca timers tolkning. Tallet dækker over både den tolkning som blev bevilget, men ikke dækket på grund af tolkemangel og den tolkning som brugerne ønsker sig men ikke bevilges. Omfanget af den del af brugernes angivne merbehov, der skyldes mangel på tolke er undersøgt nærmere. Det er estimeret, at ud af et samlet angivet merbehov pr. år på ca timers tolkning, udgør manglende tolkning som følge af tolkemangel hvor tolkning er bevilget - ca timers tolkning pr. år. (2008). Brugerne tilkendegiver altså et merbehov på ca timer som ligger ud over det bevilgede. Ud fra en samlet vurdering af, at Det Sociale Tolkeprojekt repræsenterer ca. 10 % af den samlede tolkning, og på baggrund af, at brugernes angivne merbehov gennemsnitligt set er jævnt fordelt over alle områder, vurderes betydningen af, at der har været indført begrænsninger på Det Sociale Tolkeprojekt i 2008, at udgøre ca timer af det ikke bevilgede merbehov i Brugernes angivelser af årsager til eventuel manglende overensstemmelse mellem bevilget tolkning og det faktiske behov er også undersøgt. Den gennemgående årsag til givne uoverensstemmelser ud over tolkemangel - synes at være situationer hvor tolkebehovet, opstår eller ændrer sig med så kort varsel, at bevillingen/bestillingen ikke kan tilpasses. F.eks. ventetid i sundhedssektoren hvor brugere peger på den gene det har været, at tolke i nogle tilfælde desværre har måttet forlade dem før konsultationen faktisk blev mulig. Den primære årsag til for store bevillinger af tolkning synes at være, at tolke bestilles for mindst én time, selvom længden af nogle tolkeopgaver er 34

40 kortere. Ifølge brugerundersøgelsen forekommer det f.eks. på arbejdsmarkedsområdet. Her sker det således, at der, på grundlag af rammebevillingen, bestilles tolkning til f.eks. instruktion, som faktisk viser sig at være af kortere varighed end den bestilte tid. Kapitlet kortlægger desuden antal uddannede tolke, aktive tolke, yderligere behov for tolke mv. Det estimeres at ud af de 400 tegnsprogstolke der er uddannet siden 1988, er ca. 250 aktive i dag. Hertil kommer ca. 40 aktive skrivetolke. Altså i alt ca. 290 tolke. 80 % af tolkene bruger hovedparten af deres arbejdstid på kernekompetencen, tolkning. Det konkluderes derfor at brugernes merbehov ikke kan dækkes alene ved at skære ned på tolkenes administrative arbejde. Derimod synes der at være et mindre antal ekstra tolketimer at hente blandt tolke som ikke tolker på fuld tid. Baseret på tolkenes egne angivelser af lyst til at tolke mere end de gør i dag - inden for gældende regler er det estimeret, at der findes et uudnyttet tolkepotentiale på ca timer pr. år. Alternativt kan det merbehov, der skyldes tolkemangel, hvor tolkning er bevilget, dækkes ved tilførsel af yderligere ca. 35 tolke. Hvis de to løsninger kombineres, vurderes det, at der er behov for yderligere ca. 30 tolke i den samlede tolkestab.for at dække de resterende timer som brugerne angiver at have behov for, men ikke får bevilget, må man forvente at skulle tilføre yderligere ca. 70 tolke. I estimaterne er der ikke kalkuleret med det løbende frafald af aktive tolke. Ca. 150 har således forladt faget over en ca. 20 årig periode. Det er mellem 7 og 8 om året, som der således også løbende skal kompenseres for. Der kan således med fordel arbejdes med fastholdelse i faget. De tolke der har forladt faget angiver selv, at de primære årsager er beskæftigelsesforhold såsom løn etc. eller sygdom som ikke er arbejdsskader. Men da gruppen af respondenter der ikke længere er beskæftiget som tolk, er forholdsvis lille, er grundlaget for en vurdering på denne baggrund beskeden. Så for at finde frem til mulige faktorer som har betydning for, at tolkene bliver i faget, er der foretaget en driveranalyse. Denne analyse viser, at de aktive tolke overordnet set er meget tilfredse med deres arbejde. Af særlig betydning er arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår og faglige udfordringer. Analysen kan dog ikke afkræfte at andre faktorer kan have betydning for tolkenes tilfredshed med deres arbejde. Analysen identificerer fire dimensioner, der bør medtænkes i en eventuel strategi der sigter på at fastholde flere tolke i faget: Efter- og videreuddannelsesmuligheder Fysiske og psykiske krav i forbindelse med tolkning Arbejdspres Beskæftigelsesforholdene (løn etc.) 35

41 Estimering af merbehov 5.2 Brugernes merbehov I dette afsnit præsenteres et estimat på brugernes merbehov i 2008 altså antal timer hvor brugerne angiver at have haft behov for tolkning, men som de af forskellige årsager ikke fik dækket. Endvidere afdækkes de væsentligste årsager til at brugerne ikke fik den tolkning, som de selv mente at have behov for. De tolkebrugere, der angiver at have modtaget tolkning inden for de seneste 14 dage, blev spurgt, om det bevilgede antal timer svarede til deres behov. Resultatet ses i figur 5.2. Passede antallet af bevilgede tolketimer sammen med dit behov? Sundhed (n=141) 8% 82% 11% Arbejde (n=168) 13% 76% 11% Efteruddannelse eller kursus i forbindelse med arbejde(n=50) 4% 78% 18% Hvis du har børn (n=66) 5% 80% 15% Uddannelse (SU berettiget) (n=35) 6% 86% 9% Anden uddannelse (n=10) 10% 60% 30% Retsområdet (n=22) 9% 77% 14% Møder med Kommunen / andre off. myn. (n=79) 4% 82% 14% Økonomisk rådgivning (n=37) 14% 73% 14% Private begivenheder (n=67) 3% 64% 33% Andre fritidsaktiviteter (n=64) 5% 78% 17% Kirkelige begivenheder (n=41) 2% 85% 12% Kultur (n=22) 68% 32% Andet tolkebehov (n=38) 3% 71% 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bevilget for meget Bevilling passede til tolkebehov Bevilget for lidt Figur 5.2 Brugernes opfattelse af sammenhæng mellem behov for tolkning og bevilling Det overordnede resultat er, at langt hovedparten af tolkebrugerne oplever, at det bevilgede antal timer passede til deres behov for tolkning. Andelen af tolkebrugere, der angiver at det bevilgede antal timer svarer til deres behov for tolkning, varierer fra 60 % af tolkebrugere på uddannelse, der ikke er 36

42 Årsager til manglende overensstemmelse: Ventetid ved lægen Uforudsete forandringer på arbejdspladsen Møder der trækker ud Maksimum grænse på 3 timers tolkning SU-berettiget, til 85% og 86 % af tolkebrugerne på hhv. kirkelige begivenheder og SU-berettiget uddannelse. 8 Det fremgår af figuren, at selvom for store bevillinger forekommer (især i forbindelse med arbejdsmarkedstolkning og tolkning i forbindelse med økonomisk rådgivning), er der langt oftere tale om for små bevillinger. Især når det angår tolkning til private begivenheder, kultur og uddannelse, der ikke er SU-berettiget, hvor hhv. 33 %, 32 % og 30 % angiver, at bevillingen var for lille i forhold til behovet for tolkning. Tolkebrugerne havde mulighed for at angive årsagerne til den manglende overensstemmelse mellem den faktiske bevilling og deres angivne behov (både i tilfælde hvor bevillingen var for lille og for stor). De åbne besvarelser giver en dybere indsigt i årsagerne til den manglende overensstemmelse mellem bevilling og behov. På sundhedsområdet afslører de åbne besvarelser, at den typiske årsag til den angivne underbevilling er ventetid på sygehusene. Flere fortæller om oplevelser, hvor tolken har siddet med dem i ventesalen i det bevilgede antal timer, hvorefter tolken er gået igen, inden tolkebrugeren har snakket med en læge eller lignende. Den typiske årsag til den angivne overbevilling på sundhedsområdet er omvendt, at der bevilges en hel time til en lægekonsultation, der viser sig kun at vare fx minutter. På arbejdsmarkedsområdet peger de åbne besvarelser på, at overbevilling typisk skyldes, at der viste sig kun at være brug for f.eks. 10 minutters tolkning til instruktion i en opgave, men at der, på grundlag af den overordnede rammebevilling, på forhånd, til en given dag, f.eks. var bestilt 1 eller 1½ times tolkning. De typiske årsager til for små bevillinger synes at være uforudsete forandringer på tolkebrugerens arbejdsplads, der ændrer behovet og problemer med at skaffe tolke, herunder problemer med at skaffe tolke med kort varsel. Når det gælder tolkning i forbindelse med efteruddannelse, møder i forbindelse med egne børn, møder med det offentlige og andre fritidsaktiviteter, er den typiske begrundelse for en for lille bevilling, at møderne og arrangementerne kan trække ud, så tolkebrugeren mangler tolkning til den sidste del af arrangementet. I forbindelse med private begivenheder, kirkelige begivenheder og andet tolkebehov angives det typisk, at maksimumgrænsen for antal timer der kan bevilges af gangen (typisk tre timer), er et problem. Fx ærgrer nogle tolkebrugere sig over kun at kunne deltage i første del af festen til et bryllup, hvorefter de isoleres pga. manglende tolkning. Ved andre fritidsaktiviteter og kulturelle arrangementer angives det, at der er problemer med at opnå bevilling til nogle typer arrangementer. Når det gælder tolkning til SU-berettiget uddannelse, anden uddannelse, retsområdet og økonomisk rådgivning, indeholder de åbne besvarelser ikke begrundelser for, at bevillingerne ikke korresponderer med behovet. 8 For en uddybning af hvad kategorierne dækker over, samt spørgsmålsformuleringen henvises til figur

43 Uforudsete forandringer som gennemgående årsag Samlet kan der identificeres forskellige årsager til, at den bevilgede mængde tolkning ikke korresponderer med tolkebrugerens behov. En gennemgående begrundelse er, at behovet kan opstå med kort varsel eller ændre sig på en måde, som bevillingen af tolk ikke har mulighed for at efterkomme. En anden årsag, der går igen, er fastsatte begrænsninger for bevillinger, selvom tolkebrugeren mener at have behov for yderligere tolkning. For store bevillinger synes primært at skyldes, at tolke bestilles for mindst én time, selvom længden af mange tolkeopgaver er kortere Omfang af, samt årsager til, afslag på tolkning Som det fremgår af ovenstående analyse, har mellem 10 % og 30 % af brugerne angivet underbevilling på de forskellige områder, der er repræsenteret i figur 5.2. Formålet med dette afsnit er at bestemme merbehovets omfang, samt årsager til afslag på tolkning. For at perspektivere problemstillingen undersøgte vi hyppigheden af afslag på tolkning blandt tolkeleverandørerne. Svarfordelingerne fremgår af figur 5.3. Figur 5.3 Hyppighed af afslag på tolkning blandt tolkeleverandørerne Sammenhæng mellem leverandørens størrelse og antal afslag Figuren viser, at 21 % af leverandørerne aldrig giver afslag på tolkning. 16 % må give afslag på kvartalsbasis, og en tilsvarende andel må give afslag på månedsbasis. 21 % af tolkeudbyderne må give afslag 2-3 gange om måneden, og 27 % af tolkeudbyderne må give afslag en eller flere gange om ugen. Eftersom figuren ikke indeholder oplysninger om tolkeleverandørernes størrelse, giver den ikke et reelt indblik i omfanget af afslag på tolkning. Eksempelvis er den tolkeleverandør, der oftest må give afslag på tolkning, samtidig den største leverandør målt på antal ansatte. At nogle leverandører angiveligt aldrig giver afslag vækker desuden undren. En nærliggende årsag er at der er meget lav efterspørgsel efter netop disse leverandører. Data fra denne del af undersøgelsen kan således kun bruges til at illustrere det faktum, at afslag på tolkning gives på rimelig regulær basis. For at un- 38

44 dersøge omfanget af problemet med manglende tolkning er det nødvendigt at vende blikket mod brugerne. Figur 5.4 herunder viser den andel af brugerne, der i løbet af de sidste 14 dage har oplevet, at deres tolkebehov er forblevet uopfyldt. Data er opgjort på område, således at det bliver tydeligt, hvor overensstemmelsen mellem bevilling og angivet behov er størst. Har du inden for de seneste 14 dage haft brug for tolk indenfor et eller flere af følgende områder, men fik ikke tolkning? Sundhed Arbejde Efteruddannelse Møder i forbindelse med egne børn Uddannelse (SU berettiget). Anden uddannelse Retsområdet 3% 4% 1% 2% 2% 10% 13% Møder med off. myndigheder Økonomisk rådgivning Private begivenheder Andre fritidsaktiviteter Kirkelige begivenheder 7% 4% 5% 4% 3% Figur 5.4 Andel tolkebrugere, som har haft behov for tolkning inden for de seneste 14 dage, men ikke fået det Kultur 3% Andet tolkebehov 4% Fået ønsket tolkning i perioden 33% Ikke haft behov for tolkning i perioden 35% n = 630 0% 5% 10% 15%20% 25%30% 35%40% 1/3 af brugerne oplever merbehov Merbehovet er størst på sundheds- og arbejdsområdet Den første konklusion, der kan drages på baggrund af figur er, at knap 1/3 af brugerne mener, at de har haft et behov for tolkning, som ikke er blevet mødt. Det betyder samtidig, at lidt mere end 2/3 af stikprøven ikke har manglet tolkning inden for de seneste 14 dage, dvs. enten har de ikke haft behov for tolkning, eller også har de fået den tolkning, de havde behov for. Merbehovet for tolkning synes at være størst på sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet, hvor hhv. 13 % og 10 % af respondenterne angiver 9 For en uddybning af hvad kategorierne dækker over, samt spørgsmålsformuleringen henvises til figur

45 ikke at have fået tolkning, selvom de havde behov for det. Til gengæld synes problemet at være mindst for tolkning på de SU-berettigede uddannelser, hvor kun 1 % angiver, at de ikke har fået den tolkning, de havde behov for inden for de seneste 14 dage. For langt hovedparten af områderne ligger andelen af behov, som ikke er blevet mødt, på omkring 5 %. Der kan være flere grunde til, at tolkebrugernes behov ikke er blevet mødt. Figur 5.5 viser brugernes angivelser af årsager til manglende tolkning. Figur 5.5 Årsager til manglende tolkning Hvert fjerde afslag skyldes tolkemangel Figuren viser først og fremmest, at årsagerne til den manglende tolkning er meget spredt. 37 % undlod at søge om bevilling, enten af sig selv (26 %) eller fordi mødeparten ikke mente, at det var nødvendigt (11 %). På den anden side fik 36 % ingen tolkning på trods af, at det var bevilget. Det skyldtes enten tolkemangel (25 %), eller at tolken ikke mødte op til opgaven, fx pga. sygdom (11 %). Derudover fik 27 % ikke bevilget den tolkning, de søgte om. 1/4 af de tilfælde, hvor tolkebrugeren ikke har fået tolkning, skyldes ifølge brugerne selv, at der var mangel på tolke. Tolkeleverandørerne angiver da også, at mangel på tolke er den hyppigste begrundelse for afslag på tolkning. 40

46 "Hvad er oftest grunden til, at virksomheden må give afslag på tolkning?" Mangel på tolke 63% Der manglede en bevilling 26% Opgavesammenfald 11% Figur 5.6 Årsager til tolkeleverandørernes afslag på tolkning For sen bestilling (altså på selve dagen, eller dagen før) Køber mente at prisen var for høj 5% 11% n = 19 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Tolkemangel kan opfattes forskelligt Afslag på sundhedsog arbejdsområdet Figur viser tolkeleverandørernes begrundelser for at give afslag på tolkning. Figuren indeholder tre kategorier, der alle omhandler tolkemangel som årsag til afslag på tolkning henholdsvis mangel på tolke, opgavesammenfald og for sen bestilling. Selvom problemstillingen er den samme, er der reelt set tale om forskellige perspektiver. Afslag som følge af tolkemangel opfattes ens af brugeren, ligegyldigt om tolkeleverandørens begrundelse for afslag er opgavesammenfald. Set fra tolkeleverandørens synspunkt er der til tale om et kapacitetsspørgsmål. Eftersom det må antages, at tolkebehovet fluktuerer med eksempelvis ferie etc., er det næppe rentabelt for alle udbydere at opretholde et kapacitetsniveau, der svarer til maksimal efterspørgsel. Denne problematik er anerkendt, men for brugeren vil afslaget stadig opleves som tolkemangel. Hvor det foregående har omhandlet spørgsmålet om tolkemangel, kan det også være nødvendigt at kigge lidt på de to områder (sundhed og arbejde), hvor brugerne hyppigst oplever, at deres behov ikke korresponderer, med den tolkning de får. Figur 5.7 og 5.8 viser årsagerne til manglende tolkning på henholdsvis sundheds- og arbejdsområdet. 10 Spørgsmålet der ligger til grund for figur 5.6 var multipelt, hvorfor den samlede procentsats summerer til over

47 Figur 5.7 Årsager til manglende tolkning på sundhedsområdet Figur 5.8 Årsager til manglende tolkning på arbejdsområdet Den største forskel mht. afslag på de to områder er, at 34 % af afslagene på arbejdsområdet er begrundet med tolkemangel, mens den samme begrundelse kun anvendes i 24 % af afslagene på sundhedsområdet. Endvidere er det interessant at iagttage, at afslag på bevilling foregår hyppigere på sundhedsområdet end på beskæftigelsesområdet. En mulig årsag til dette er de forskellige bevillingsforhold på de to områder. På arbejdsområdet bevilliger man et gennemsnitligt antal timers tolkning over en bestemt periode, mens der på sundhedsområdet gives individuelle bevillinger på baggrund af vurderet behov. Estimat af samlet merbehov I det foregående har vi påvist, at der blandt tolkebrugerne findes et merbehov, samt undersøgt forskellige årsager til merbehovets eksistens. For at anskueliggøre problemets omfang har vi udregnet et estimat på hvor mange timers tolkning pr. år, tolkebrugerne angiver at have behov for, men som de af den ene eller anden grund ikke har fået dækket. 42

48 Merbehov på timer og ca skyldes tolkemangel Alt i alt drejer det sig om ca timers tolkning pr. år (se mere om estimering i kapitel 9). Antallet af timer svarer til ca. 30 % af det totale forbrug af tolkning i dag. Af det totale antal timers tolkning som brugerne ikke får dækket, skyldes ca timer mangel på tolkning hvor tolkning er bevilget indenfor gældende regler og rammer. Disse timer inkluderer kun de tilfælde, hvor tolkning blev afslået på grund af tolkemangel og altså ikke de tilfælde, hvor tolkning blev bevilget, men tolken ikke mødte op. Med udgangspunkt i det tidligere estimerede totale forbrug af tolkning, svarer merbehovet for tolkning (det tolkebehov, der i øjeblikket ikke opfyldes pga. tolkemangel) altså til ca. 13 % af det totale forbrug af tolkning. Samlet merbehov på timer Estimat af det samlede merbehov iflg. tolkebrugerne Estimat af det merbehov, som skyldes tolkemangel, iflg. brugerne timer timer 5.3 Potentielle tolkeressourcer Dette afsnit præsenterer en analyse af, hvorvidt det nuværende antal aktive tolke er tilstrækkeligt til at dække den andel af brugernes merbehov, som skyldes tolkemangel. Da konklusionen bliver, at det nuværende antal aktive tolke ikke vil være i stand til at dække brugernes merbehov, udregnes efterfølgende et estimat over, hvor mange tolke der skal til for at dække merbehovet Antallet af aktive tolke I dette afsnit præsenteres et estimat over antallet af aktive tolke. Estimatet er baseret på følgende kilder: Oplysninger fra tolkeleverandørerne om antallet af beskæftigede tolke i 2007, Uddannelsesopgørelse fra Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation Uddannelseslister for årgangene fra udarbejdet af Foreningen af Tegnsprogstolke. Oplysninger fra Høreforeningen mfl. Nedenstående figur 5.9 præsenterer tolkeleverandørernes angivelse af antal beskæftigede tolke i Virksomheder opstartet efter 2007, er blevet bedt om at angive antallet af beskæftigede tolke på nuværende tidspunkt. Høreforeningen som beskæftiger langt hovedparten af skrivetolke er blevet interviewet særskilt og indgår ikke her. 43

49 Figur 5.9 Antal tolke beskæftiget i 2007 På baggrund af data fra undersøgelsen blandt tolkeleverandørerne kan vi estimere, at det totale antal tolke, som leverandørerne beskæftigede i 2007, er ca Når vi justerer estimatet for tolke, der arbejder for flere udbydere (freelancere, selvstændige etc.), bliver det samlede estimat på baggrund af tolkeleverandørernes angivelser at antallet af beskæftigede tolke var ca. 260 i Ændringer fra 2007 til 2008 Estimatet er sandsynligvis lidt for højt sat, da Center for Døve afskedigede en del tolke i En pæn del af de opsagte tolke vil sandsynligvis fortsætte indenfor feltet, men samtidig er det forventeligt, at nogle tolke har forladt faget og påbegyndt en ny uddannelse, gået på efterløn, blevet pensioneret etc. Spørgeskemaundersøgelsen til tolkeudbyderne og de efterfølgende estimationer omfattede ikke Høreforeningen som er blevet hørt særskilt om deres tolkeservice. I Høreforeningen oplyses det at man beskæftiger skrivetolke. Alle på freelance basis og med forskelligt tidsomfang. Høreforeningen beskæftiger og formidler absolut hovedparten af skrivetolke men der vurderes at være ca yderligere skrivetolke fordelt på de leverandører som er spurgt i undersøgelsen. Med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne faktorer er det vores vurdering, at der for indeværende findes 290 aktive tolke i Danmark. Estimeret antal aktive tegnsprogstolke (inklusiv specialformer som f.eks taktiltolking 250 mv) Estimeret antal aktive skrivetolketolke 40 Estimeret antal aktive tolke i alt 290 For at validere ovenstående har vi udarbejdet et estimat over det samlede antal uddannede tegnsprogstolke. På baggrund af oplysninger fra KC om antallet af dimittender i perioden , samt oplysninger om antallet 44

50 af uddannede tolke i perioden fra , 12 kan vi beregne antallet af uddannede tegnsprogstolke. Tabel 5.1 viser det totale antal dimittender fra KC i årene 2000 til Eftersom KC ikke har tal på dimittender fra 2007 og 2008, har vi estimeret et antal dimittender på baggrund af tidligere år. Tabel 5.1 Dimittender fra KC årene Total Antal dimittender: * 27* 225 * Antal dimittender årgang 2007 og 2008 er estimeret på baggrund af antal dimittender i perioden Kilde: Årsregnskab 2006, Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation. Med udgangspunkt i Foreningen af Tegnsprogstolkes lister samt oplysningerne fra KC kan vi estimere, at der blev uddannet ca. 400 tolke i perioden fra Der findes ikke nogen officiel uddannelse til skrivetolk og skrivetolkene har således også forskellige uddannelsesbaggrunde. Derfor er det ikke muligt at gennemføre beregninger som ovenstående for dem. Oplysninger om passive/frafaldne er også meget diffuse hvorfor vi må nøjes med antal aktive i skrivetolkesammenhæng. Estimeret antal uddannede tegnsprogstolke fra Frafald blandt de uddannede tolke Det samlede antal uddannede tegnsprogstolke i perioden er noget højere end det estimerede antal aktive tegnsprogstolke på ca Foreningen af Tegnsprogstolkes uddannelseslister indeholder også medlemmernes angivelser af, hvorvidt tolkene stadig er aktive. Ved at gennemgå listerne kan man spore et relativt substantielt frafald på mellem 7-8 uddannede tolke pr. årgang. Man kan ikke på baggrund af data udtale sig om, hvornår frafaldet begynder og præcis hvilke faktorer, der har betydning. I afsnit 5.4 diskuteres mulige årsager på baggrund af undersøgelsen blandt tolkene Estimat på tolkenes arbejdstid og graden af aktivitet herunder villighed til at tolke yderligere Af sidste kapitel fremgik det på basis af spørgeundersøgelsen at tolkene gennemsnitligt tolker ca 600 timer om året. Estimatet stmmer fint overens med en kontrolregning af de 290 tolke fordelt på estimerede ca timer tolket årligt. Antager vi indledningsvist at alle tolke arbejdede på fuld tid, betød det, at hver tolk tolkede gennemsnitligt i ca 2,5 timer på en arbejdsdag. I det perspektiv er der således et potentiale for væsentligt mere 12 Foreningen af Tegnsprogstolke har udarbejdet uddannelseslister fra alle år fra 1988 og frem til 2005 med tilhørende oplysninger om aktivitet. 45

51 tolkning, hvis alle kan arbejde på fuld tid og tolkningen fordeles jævnt imellem dem. Formålet med afsnittet er at afdække, hvorvidt den nuværende aktivitet anvendes fuldt ud og hvis ikke, hvorvidt der eksisterer yderligere tolkeressourcer blandt tolkene. Man kan meningsfuldt opdele tolkenes arbejdstid i henholdsvis; Arbejdstid, de antal timer om ugen som tolkene arbejder Tolketid, den andel af tolkenes arbejdstid de bruger på deres kerneydelse altså tolkning Nedenstående figur 5.10 viser en oversigt over tolkenes arbejdstid fordelt på andelen, som er tolkning (den røde mængde), samt den andel, som er administration, andet etc. (den grå mængde). Den vertikale akse er den totale arbejdstid opgivet i procent, mens den horisontale akse repræsenterer tolkene. 100 Procentvis andel som tolkning udgør af den samlede arbejdstid Tolkning n = 139 Figur 5.10 Opgørelse over tolkenes arbejdstid fordelt på tolkning og ikke-tolkning Tolkning er defineret som alle de forskellige former for tolkning, som tilbydes døve og hørehandicappede. Endvidere indgår transport og forberedelse i tolkningen, da formålet med figuren er at illustrere andelen af arbejdstiden, 46

52 der går til tolkenes kerneydelser, herunder må regnes den tid, som bruges på transport hen til lokationen, hvor tolkningen finder sted. Som det fremgår af figuren, bliver størstedelen af stikprøvens arbejdstid brugt på tolkning. Ca. 70 % af stikprøven angiver, at 80 % af deres arbejdstid bliver brugt på tolkning, og ca. 85 % af stikprøven angiver, at minimum 5 % af deres arbejdstid bruges på tolkning. Vi kan perspektivere aktivitetsspørgsmålet ved at inddrage tolkeudbydernes svar på, hvad den gennemsnitlige arbejdstid er for tolkene. Figur 5.11 Arbejdstid for virksomheden tolke Som det fremgår af 5.11, angiver 58 % af tolkeleverandørerne, at deres tolke i gennemsnit arbejder 31 timer om ugen eller 42 % angiver, at virksomhedens tolke i gennemsnit arbejder mindre end 25 timer om ugen. De beskæftigede tolke hos 58 % af tolkeleverandørerne arbejder i gennemsnit i, hvad der svarer til fuldtid eller næsten fuldtid. Den gennemsnitlige arbejdstid for de tolke, der er ansat hos de sidste 42 % af tolkeleverandørerne, svarer til en halvtidsstilling og kan sandsynligvis forklares ved, at nogle tolke arbejder på deltid eller som freelance hos en eller flere tolkeudbydere. Meget få tolketimer vindes ved at fjerne tolkene administrative funktioner Det er således tvivlsomt, om den andel af brugernes merbehov, som skyldes tolkemangel, kan dækkes ved at fratage tolkene nogle administrative opgaver og lade dem fokusere på deres kernekompetence. Vi kan dog undersøge, om der blandt tolkene eksisterer et potentiale for at tolke mere, end de gør i øjeblikket. Tolkenes villighed til at tolke yderligere For at estimere de uudnyttede tolkeressourcer, blev tolkene spurgt til deres villighed til at tolke yderligere. Svarerne fremgår af figur

53 Figur 5.12 Villighed til at tolke yderligere Note: Kun tolke, der tolker mindre, end de maksimalt kan inden for gældende regler, er inkluderet i figuren. Figuren viser, at ud af de tolke, som tolker mindre end den maksimale grænse på 23 timer pr. uge, er ca. 24 % villige til at tolke mere, ca. halvdelen ikke villige til at tolke mere, og ca. 24 % angiver, at de ikke ved, om de ville tolke mere, hvis de havde mulighed for det. Blandt de tolke, som har angivet, at de ikke er villige til at tolke mere, eller at de ikke ved, om de er villige til at tolke mere, tolker langt hovedparten i forvejen mere end 20 timer pr. uge. Der synes altså ikke at kunne realiseres ret mange tolketimer ved at overbevise denne gruppe om at tolke de 23 timer pr. uge, som de må. Estimering af uudnyttet potentiale Samlet uudnyttet potential på ca timer Baseret på den gruppe, der har angivet at de er villige til at tolke mere end de gør nu, er udregnet et estimat for, hvor mange timers tolkning de kan bidrage med. Udgangspunktet for estimatet er, at alle i denne gruppe af tolke i gennemsnit kan tolke ca. 17 timer pr. uge i 44 uger om året 13. I udregningen af estimatet er der desuden forsøgt kompenseret for, at de uudnyttede tolketimer fx ikke nødvendigvis er tilgængelige i det geografiske område, hvor der er merbehov, og/eller ikke er tilgængelige i det tidsrum, hvor brugeren har behov for tolkningen. De planlægningsmæssige og logistiske forhold omkring tolkning er imidlertid ganske komplekse, så der er knyttet en hvis usikkerhed til estimatet. Estimerede uudnyttede tolketimer pr. år I relation til det tidligere estimerede merbehov fra brugerundersøgelsen betyder det altså, at ca. 30 % af det estimerede merbehov, der skyldes tolkemangel, ideelt kunne dækkes, hvis alle tolkene i Danmark til enhver tid tolkede alt det, de er villige til. Da tolkeopgavers antal varierer periodisk, er en uger svarer til hele året fraregnet 5 ugers ferie og sygdom, fravær og perioder med mindre efterspørgsel efter tolkning som følge af fx lange ferieperioder på SUområdet og helligdage mv. 48