Udredning af tolkeområdet

Transkript

1 Kortlægning af tolkning til døve, hørehæmmede, døvblevne og døvblinde i Danmark Capacent

2

3 Indhold 1. Indledning Baggrund for udredningen 2 2. Problemformulering 4 3. Sammenfatning og konklusion 6 4. Kortlægning af anvendte ressourcer på tolkning Kapitlets hovedkonklusioner Tolkebrugernes forbrug af tolkning i Tolkebrugernes angivelse af eget tolkeforbrug Estimat af årligt omfang af tolkning i Tolkeformer Antallet af timer som tolkene har tolket i Tolkeleverandørernes fakturerbare tolketimer i Betalende instansers udgifter til tolkning i Arbejdsområdet (Arbejdsmarkedsstyrelsen) Uddannelsesområdet (SU-styrelsen) Det sociale tolkeprojekt Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet Udgifter på kommunalt niveau Udgifter på regionalt niveau Behovsanalyse Kapitlets konklusioner Brugernes merbehov Omfang af, samt årsager til, afslag på tolkning Potentielle tolkeressourcer Antallet af aktive tolke 43

4 5.3.2 Estimat på tolkenes arbejdstid og graden af aktivitet herunder villighed til at tolke yderligere Udfordringer mht. fastholdelsespotentiale blandt nuværende tolke Tilfredshed med arbejdet som tolk Oplevelse af arbejdet som tolk Fremtidigt behov for tolkning Kapitlets konklusioner Brugergruppens størrelse Betydningen af Cochlear Implantater Efterspørgslen efter tolkning Generel stigning i efterspørgslen Fjerntolkning Prissætningsstruktur og bevillingspraksis Kapitlets konklusioner Prisreguleringer på sektorområderne mv Takster Skrivetolkning og andelen af samlede udgifter Tolkenes løn og ansættelsesforhold Bevillingsstruktur Brugernes vurderinger af bevillingssystemet Variationer i kvaliteten blandt leverandører og tolke Sammenligning med fremmedsprogstolkning Opsummering af forskelle mellem tolkeområderne Fra enhedsorganisering til marked Udfordringer og perspektiver til organisatoriske løsningsmodeller Interesseafklaring og ansvarsfordeling Introduktion af instrumenter til priskonkurrence Klarere bevillingsstruktur Bestillings og leverancestyrende tolkeportal med valgmuligheder Selvforvaltede rammebevillinger til visse sociale tolkebehov Differentiering af tolkekompetencer og niveau Den digitale tolkning kan lanceres bredt Undersøgelsens tilrettelæggelse og metode Samlet undersøgelsesdesign Undersøgelse blandt brugerne 96

5 9.2.1 Repræsentativitet i brugerundersøgelsen Undersøgelse blandt tolkene Repræsentativitet i tolkeundersøgelsen Undersøgelse blandt tolkeleverandørerne Repræsentativitet i undersøgelsen blandt tolkeleverandørerne Undersøgelse af offentlige myndigheders udgifter til tolkning Interview-metode Nøglepersoninterviews Undersøgelse af prisstruktur og aftaleforhold på området for fremmedsprogstolkning Populationsestimater Estimatet af samlede udgifter til tolkning 106 Appendiks - Dækningsområde for tegnsprogstolkning 112

6 1. Indledning Hermed følger en afrapportering af Tolkeudredningen, som er gennemført på foranledning af Danske Døves Landsforbund for midler fra satspuljen. Undersøgelsen er gennemført i de sidste tre kvartaler af Udredningen er gennemført i så tæt overensstemmelse som muligt med de opstillede problemstillinger beskrevet i følgende kapitel. Læsevejledning I dette afsnit gennemgås kort tolkeområdets historik, lovgrundlag mv. samt baggrunden for denne udredning af tolkeområdet. I kapitel 2 præsenteres hovedproblemstillingerne i udredningen, og i kapitel 3 sammenfattes udredningens resultater og konklusioner. Kapitlerne 4-6 fokuserer på de aktuelle forhold på tolkeområdet. I kapitel 4 kortlægges de ressourcer der anvendes på tolkning, herunder både de årlige udgifter til tolkning (fra myndigheder og Det Sociale Tolkeprojekt) og det samlede årlige forbrug af tolketimer. I kapitel 5 gennemføres en behovsanalyse, der ser på brugernes opfattelse af kvaliteten af tolkningen, omfanget af afslag på tolkning forårsaget af mangel på tolke og muligheder for at udbedre dette problem. Kapitel 6 indeholder en fremskrivning af behovet for tolkning og det nødvendige antal tolke, herunder en præsentation af vigtige faktorer, der påvirker det fremtidige behov for tolkning. Kapitlerne 7 og 8 fokuserer på de organisatoriske forhold på tolkeområdet. I kapitel 7 undersøges prissætningsstrukturen, aftaleforhold og bevillingspraksis på tolkeområdet. Herunder sammenlignes disse forhold med området for fremmedsprogstolkning. I kapitel 8 skitseres en række forslag til ændringer og justeringer af tolkeområdet, set i lyset af resultaterne og konklusionerne i udredningen. I kapitlerne 9 og 10 gennemgås hhv. fremgangsmåden i de enkelte delundersøgelser, samt hvordan estimaterne for bl.a. udgifter, timeforbrug og merbehov er beregnet. Som det vil fremgå har problemstillingernes kompleksitet medført at de har skullet belyses og analyseres med en flerhed af kilder og metoder. Blandt andet derfor vil der i kapitlerne forekomme gentagelser og mange krydshenvisninger. 1

7 Undersøgelsen udspringer af behov 1.1 Baggrund for udredningen Behovet for en tolkeudredning har været tiltagende i takt med de seneste års udvikling på området. Overordnet har der i mange år været tale om et tiltagende pres på tolkeområdet forårsaget af: Tiltagende tolkebehov og tolkeforbrug Tiltagende krav om kvalitet og leveringssikkerhed Tiltagende pres fra betalende myndigheder om hensigtsmæssig organisering og udgiftsstyring. Tiltagende pres på de organisatoriske rammer og systemer som tolkningen er organiseret under På lovgivningsområdet er tolkning blevet omfattet af tiltagende retssikkerhed med dækning af flere områder med betydning for ligestilling og livskvalitet for døve og hørehandicappede. Kort opridset drejer det sig om: o Bistandslovens indførelse i 1975, hvor visse områder sikres via revalideringsbestemmelserne o Retsplejelovens bestemmelser om tolkning ved retssager o Lov om personlig assistance til handicappede i erhverv - fra 1992 efter en forsøgsperiode fra 1988 o o Lov om specialpædagogisk støtte i 2000, der sikrer ret til tolk ved videregående uddannelser og i 2007 også ret til tolk ved ungdomsuddannelse Folkeoplysningsloven som sikrer tolkning i forbindelse med visse fritids- og kulturaktiviteter Sektoransvarsprincippet Tolkning er i udgangspunktet omfattet af sektoransvarsprincippet. I vejledningen til Lov om Social Service nr. 93 af er sektoransvarsprincippet præsenteret som: Sektoransvarsprincippet knæsætter det forhold, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Indsatsen overfor mennesker med nedsat funktionsevne er derfor ikke kun en opgave for socialsektoren, men en opgave, der rækker ind på en række andre områder såsom for eksempel bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings- og sundhedssektoren. I sammenhæng hermed henvises også til Forvaltningslovens 7: En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. 2

8 Imidlertid har de lovgivningsmæssige rammer på nogle områder vist sig utilstrækkelige og uklare. Det søgte man midlertidigt at løse igennem forsøgsprojektet Det Sociale Tolkeprojekt. Det Sociale Tolkeprojekt Med introduktionen af forsøgsprojektet Det Sociale Tolkeprojekt i 2000 blev det muligt at få betalt tolk i en bred vifte af sociale, kulturelle og fritidsmæssige situationer, som det hidtil havde været vanskeligt eller umuligt at få dækket. Det blev desuden besluttet, at projektet også skulle betale for tolk indenfor de områder, hvor der ikke var klarhed mht. sektoransvaret. Men Det Sociale Tolkeprojekt skulle vise sig at komme under tiltagende økonomisk pres af et tiltagende antal brugere, som bl.a. voksede i takt med kendskabet til mulighederne for tolkning. Pristaksterne på tolkning er steget sideløbende hermed, og de givne rammebevillinger er flere gange blevet udvidet med tillægsbevillinger. Parallelt med ovenstående udvikling har hele tolkeområdet oplevet et lignende tiltagende pres fra brugerne, som bl.a. i takt med nye generationers indtog i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet naturligt nok har stillet større krav til tolkningens kvalitet og omfang. I det lys er det ikke overraskende, at det til stadighed har været svært at sikre en tilstrækkelig tolkekapacitet og logistik, der har kunnet holde trit med områdets tiltagende behov. Organiseringens historik Historisk er tolkningen 1 og organiseringen heraf drevet frem og skabt af pionerånd og ildsjæle med tiltagende ambitioner om kvalitet som følge. Heraf skabtes en tiltagende professionaliseret solidarisk enhedsorganisation. Tolkning blev således organiseret og udbudt alene af Center for Døve indtil de sene halvfemsere. I slutningen af halvfemserne kom enhedsorganiseringen under pres fra flere kanter. På grund af tolkemangel var man hos Center for Døve tvunget til at prioritere ressourcerne. Et resultat heraf var ventelister til visse tolkeydelser. Især unge brugeres frustration over ventelister hos Center for Døve resulterede i, at de begyndte at benytte mindre private udbydere af tolkning. Efter en klage til Konkurrencestyrelsen blev lovgivningen om tolkning ændret i december 2000, hvorefter der i princippet har eksisteret et frit marked for tolkeudbud. I hvert fald hvad udbud af tolkning angår. På takstområdet er der endnu ikke konkurrence. Her følger stort set alle tolkeudbydere de takster, som fastsættes af Center for Døve. Området står således med en række udfordringer. Dels på det organisatoriske område, dels med hensyn til behovsstyring og afklaring og dels med hensyn til principper og styringsinstrumenter for prisdannelse på tolkning. I det følgende præsenteres de problemstillinger, som udredningen har skullet afdække i denne sammenhæng. 1 Tegnsprogstolkning som er det absolut største og markedsstyrende. 3

9 2. Problemformulering I dette afsnit præsenteres de hovedproblemstillinger, som belyses i denne udredning. Overordnet set har denne udredning af tolkeområdet to formål: Formål med udredningen af tolkeområdet Viden om faktuelle forhold Analyse og vurdering af nuværende organisering Justeringer af problemformulering 1. Opnå viden om de faktuelle forhold på tolkeområdet 2. Analysere og vurdere den nuværende organisering af bestilling, bevilling, prissætning af tolkning, samt skitsere konsekvenserne af alternative organiseringsmodeller. For at opnå viden om de faktuelle forhold på tolkeområdet søges det for det første, at kortlægge de ressourcer, der anvendes på tolkning til døve og hørehæmmede. Det drejer sig her både om de samlede udgifter, som myndighederne og Det Sociale Tolkeprojekt har til tolkning og om det årlige forbrug af tolkning i timer. For det andet ses nærmere på det øjeblikkelige behov for yderligere tolkning og muligheder for at imødekomme dette behov, herunder graden af udnyttelse af eksisterende tolke, samt hvor mange flere tolke der evt. er behov for. For det tredje fremskrives behovet for tolkning set i lyset af bl.a. muligheden for Cochlear-implantater (CI), forbrugsforskelle mellem unge og ældre og nye muligheder for fjerntolkning. Analysen og vurderingen af den nuværende organisering er fokuseret på at undersøge de eksisterende organisatoriske forhold. Her beskrives forholdene omkring prissætning, aftaleforhold og bevillingspraksis på tolkeområdet og disse sammenlignes både mellem de forskellige sektorområder og mellem tolkeområdet som helhed. Desuden sammenlignes med området for fremmedsprogstolkning for at afdække forskelle, der har betydning for især den forskellige timepris på de to områder. Med udgangspunkt i udredningens resultater skitseres desuden alternative fremadrettede organiseringsmodeller for tolkeområdet. Hovedproblemstillingerne, som de er gennemgået her, stemmer ikke i alle detaljer helt overens med de problemstillinger, der oprindeligt blev opstillet. Dette skyldes, at opdragsgiver og Capacent Epinion i løbet af projektperioden har vurderet, at der var problemstillinger, som var frugtbare at undersøge, mens andre problemstillinger viste sig mindre relevante at prioritere. 4

10 Konkret er stikprøven til brugerundersøgelsen udvidet og brugerundersøgelsens indhold udvidet, så den bl.a. også afdækker tilfredshed med kvaliteten af tolkningen og forskellige dele af organiseringen. Desuden er undersøgelsen blandt tolkene udvidet til også at afdække tolkenes tilfredshed med arbejdsforhold mv. Udeladt er elementer af LEAN-analyse af enkelte organisationer på området. 5

11 3. Sammenfatning og konklusion Tolkeudredningen er gennemført på foranledning af Danske Døves Landsforbund for midler fra satspuljen. Undersøgelsen er gennemført i de sidste tre kvartaler af Behovet for en tolkeudredning har været tiltagende i takt med de seneste års udvikling på området. Overordnet har der i mange år været tale om et tiltagende pres på tolkeområdet forårsaget af: Tiltagende tolkebehov og tolkeforbrug, tiltagende krav om kvalitet og leveringssikkerhed, tiltagende pres fra betalende myndigheder om hensigtsmæssig organisering og udgiftsstyring, samt tiltagende pres på de organisatoriske rammer og systemer, som tolkningen er organiseret under. Udredningen har fokuseret på: Kortlægning og analyse af de anvendte ressourcer på området, herunder timeforbrug og de offentlige udgifter hertil. En undersøgelse af behov for tolkning på sektorområderne samt, blandt andet under indflydelse af det tiltagende antal børn som får indopereret et CI, en fremskrivning af tolkebehovet i de kommende år. Desuden er der foretaget en gennemgang og analyse af organiseringen af bevillingsstrukturen, prissætningsforhold mv. Undersøgelsestilgangen har været: a) En omfattende repræsentativ brugerundersøgelse blandt døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde tolkebrugerne (tegnsprogstolkning, skrivetolkning, TSK. og taktiltolkning). Brugerundersøgelsen blev gennemført som webbaseret spørgeskemaundersøgelse med tilkoblet videobaseret tegnsprogstolkning af spørgsmål og svarmuligheder. b) En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt tolke. c) En undersøgelse blandt tolkeleverandørerne. Alle undersøgelser opnåede fin repræsentativ dækning om end tolkeleverandørernes svar i økonomiske sammenhænge må siges at være mangelfulde. Udredningen inkluderede desuden relativt omfattende kortlægningsundersøgelser og interview hos kommuner, regioner, ministerier og styrelser, 6

12 samt en række nøglepersoninterview blandt områdets centrale aktører og eksperter. Problemstillingernes kompleksitet kombineret med begrænsninger i visse datas tilgængelighed og kvalitet har medført, at besvarelsen mht. til nogle områder har måttet gøres på baggrund af second to none estimater. Alternative estimater som således kan være forbundet med usikkerhed. I rapporten gøres der løbende opmærksom på fremgangsmåder og forbehold. Ved at estimere fra flere datakilder er det dog med god sikkerhed muligt at konkludere på væsentlige forhold med betydning for området: Overordnet perspektiv Indledningsvist kan et billede fremstilles af en generelt tilfreds tolkebrugergruppe, som dog i en række specifikke situationer har behov for mere tolkning end den der dækkes p.t.. Desuden er der tale om et tolkekorps som gennemsnitligt er tilfredse og glade for deres arbejde og arbejdsforhold. Undersøgelsen har afdækket områder hvor der ikke er tilfredshed, men de grundlæggende forhold er i udgangspunktet gode for de vigtigste aktører; brugerne og tolkene. Derimod tegnes et billede af områdets organisering og struktur, som fra offentlig side er udgiftsmæssigt understyret, utilfredsstillende prisstyret og uklart organiseret på sektorniveau. Udgifter og tolkede timer Ved at sammensætte data og estimater fra flere kilder kan det med god sikkerhed konkluderes, at der i alt blev tolket i ca timer i Samlet vurdering er sat til ca timer. Timerne, som inkluderer skrivetolkning, blev i meget varierende omfang fordelt på en tolkebrugergruppe på i alt ca personer. Disse timer gav anledning til samlede udgifter for den offentlige sektor på mellem 135,8 162,4 mio. kr. Udgifterne fordeler sig på 28 identificerede tolkeleverandører inklusive Høreforeningen og i alt ca. 290 tolke. Tabellen opsummerer udgiftsestimaterne på områderne. Område Dokumenterede udgifter Estimerede udgifter Beskæftigelsesområdet 48,3 mio. kr. 54 mio. kr. Uddannelsesområdet 41,5 mio. kr. 41,5 mio. kr. Det Sociale Tolkeprojekt 19,2 mio. kr. 19,2 mio. kr. Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet Kommuner 2,8 mio. kr. 18,8 43,1 mio. kr. Regioner 1,9 mio. kr. 2,3 4,6 mio. kr. Samlet 113,7 mio. kr. 135,8 162,4 mio. kr. Processen i kortlægningen af udgifterne viste, at der var betydelig variation mellem områderne i forhold til hvor præcist kendskab, der var til udgifterne til tolkning. Kendskabet var forholdsvist præcist på beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet og hos Det Sociale Tolkeprojekt. Derimod var over- 7

13 blikket hos kommuner, regioner og på retsområdet betydeligt mindre eller ikke tilstedeværende. Behovsafdækning og bevilget udækket tolkebehov Brugerundersøgelsen viser, at skønt hovedparten af tolkebrugerne oplever, at den bevilgede mængde tolkning svarer til deres behov, er der dog et angivet merbehov for tolkning på timer om året svarende til 36 % af det samlede årlige tolketimeantal. Omfanget af den del af brugernes angivne merbehov, der skyldes mangel på tolke er undersøgt nærmere. Det er estimeret, at ud af et samlet angivet merbehov pr. år på ca timers tolkning, udgør manglende tolkning som følge af tolkemangel hvor tolkning er bevilget - ca timers tolkning pr. år. (2008). Brugerne tilkendegiver altså et merbehov på ca timer som ligger ud over det bevilgede. Undersøgelsen er imidlertid foretaget på et tidspunkt, hvor der var lukket delvist ned for bevillinger fra Det Sociale Tolkeprojekt. Ud fra en samlet vurdering af, at Det Sociale Tolkeprojekt repræsenterer ca. 10 % af den samlede tolkning, og på baggrund af, at brugernes angivne merbehov gennemsnitligt set er jævnt fordelt over alle områder, vurderes betydningen af, at der har været indført begrænsninger på Det Sociale Tolkeprojekt i 2008, at udgøre ca timer af det ikke bevilgede merbehov i Der er uddannet ca. 400 tegnsprogstolke siden Omfanget før da er ukendt men meget lavt. Ud af disse uddannede tolke fungerer ca. 250 stadig i faget. Antallet af fungerende skrivetolke er ca. 40 (uddannelsesbaggrund varierer). Hver tolk tolker i gennemsnit ca. 600 timer pr. år. Det er estimeret, at der i øjeblikket mangler ca. 30 tolke for at kunne dække merbehovet for tolkning, hvor tolkning er bevilget, indenfor gældende regler. Det er desuden estimeret at det merbehov som brugerne tilkendegiver, men som ligger ud over det bevilgede kan dækkes ved tilførsel af yderligere 70 tolke. Det må vurderes som sandsynligt, at en mere hensigtsmæssig organisering mv. af området og de eksisterende tolke dog i beskedent omfang - vil kunne sænke behovet for tilførsel af tolke. Tolkene er overordnet set meget tilfredse med deres arbejde, specielt når det drejer sig om arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår og faglige udfordringer. For at mindske frafald af tolke bør efteruddannelsesmuligheder prioriteres. Behovsfremskrivning Vurderet i relation til brugergruppens størrelse sker der ingen ændringer i tolkebehovet før omkring år Samlet set forventes dog en mindre løbende stigning i efterspørgslen, som skyldes samfundets generelle udvikling f.eks. i retning af tiltagende (efter) uddannelsesbehov og tiltagende kommunikationsbehov f.eks. på arbejdsmarkedet og på sundhedsområdet. Det har ikke været muligt at danne datagrundlag, der på baggrund af tidligere års udviklinger, kan danne udgangspunkt for fremskrivninger heraf. Stigningen i efterspørgslen, som følge af denne generelle udvikling forventes dog at være meget beskeden. Den kan følges, justeres og underlægges visse rimelighedsvurderinger og reguleringer som hidtil og jf. senere anbefalinger til styring og regulering af tolkebehov og bevilling. Denne stigning vurderes desuden absolut at være indeholdt i det afdækkede merbehov jf. ovenståen- 8

14 de. En balance må således etableres mellem det udækkede bevilgede behov og det fra brugernes side optimalt set dækkede behov. Frem til i hvert fald år 2018 skal dette behov dækkes og således bør et tolkeantal på minimum 320. etableres og vedligeholdes. Hertil kommer overvejelser om hvorvidt og i hvilken udstrækning en række af de yderligere behov og ønsker skal dækkes. Der er imidlertid tegn på, at antallet af tolkebrugere vil falde fra omkring år 2018, hvor de første døvfødte, der fik indopereret CI tidligt, bliver voksne. Størrelsen på faldet afhænger af, i hvilket omfang disse børn senere i livsforløbet får et større behov for at støtte sig til tegnsprog eller anden tegnstøttet kommunikation, end erfaringerne indikerer, at de gør i dag. Det er der blandt eksperter ikke klarhed over i dag. Det forventede fald vil i første omgang først og fremmest få indflydelse på SU-området, og vil her være fuldt slået igennem omkring år CI operationernes indvirkning på arbejdsmarkedsområdet vil ske senere og væsentligt langsommere, da alderssammensætningen her er langt bredere. Denne udvikling gælder også sundhedsområdet og øvrige mindre områder. En fremskrivning som baseres på et scenarie hvor CI-opererede (som spæde) i fremtiden kan klare sig uden tolke bliver talesprogede medfører at tolkebehovet fra 2018 til 2028 langsomt falder med 33 % og til 2038 er faldet til ca. halvdelen af behovet som det tegner sig i Det betyder at der med det behov som er afdækket i dag, som minimum skal være ca. 165 aktive tolke i Dette estimat medregner ikke det ikke-bevilgede merbehov som brugerne tilkendegiver at have jf. ovenstående. Det skal understreges at dette scenarie er et minimumscenarie, som ikke tager højde for den usikkerhed der er forbundet med hvilken kommunikationsstøtte de CI-opererede børn eventuelt vil få i fremtiden. Herom er der ikke enighed, hvorfor denne udvikling må følges nøje i de kommende år, og fremskrivningen justeres herefter. Prisregulering og styring Udgifter til løn, koordinering og administration Ca. 30 % af de samlede udgifter til tolkning er omfattet af prisregulering i form af udbudsstyring (SU-Styrelsen). Ca. 40 % er rammestyret i form af timebevillinger pr. bruger (Arbejdsmarkedsstyrelsen) og pristakster (jf. bekendtgørelser). Resten af området er ikke styret, - eller kun styret af en overordnet maksimumramme (Det Sociale Tolkeprojekt). På det ustyrede område betales stort set altid Center for Døves takster. Undtagelser herfra er skrivetolkning som takseres lidt lavere. Gennemsnitslønninger for tolke på området for døve og hørehandicappede er på ca kr./måned. Ca. 60 % af de årlige udgifter på ca. 150 millioner kr. til tolkeleverandørerne anvendes til lønninger til tolkene. Resten anvendes til administration, drift, kørsel eller andet (f.eks. overskud af drift/profit). Det vurderes, at mange administrative omkostninger skyldes de organisatoriske udfordringer, som bl.a. er forbundet med rådgivning og koordination af bevilling og betaling af tolkeydelserne. Dele af disse administrative omkostninger kunne nedbringes ved en mere hensigtsmæssig organisering af 9

15 brugernes mange henvendelseskanaler i forbindelse med bevillingsspørgsmål og bestilling. Ansøgning, bevillingspraksis og bestillingspraksis Det fremgår således, at brugerne i høj grad anvender leverandørerne til assistance i forbindelse med ansøgning og bevilling af tolkning. Denne assistance gives ifølge brugerne, i større eller mindre omfang, i forbindelse med hver fjerde tolkebestilling. Brugerne finder fritvalgsordningen vigtig. De finder, at det frie valg af tolkefirma fungerer godt og er alt i alt tilfredse med den måde, som tolkeleverancerne sikres på. Brugerundersøgelsen knytter vigtige årsager, herunder oplevede kvalitetsforskelle mellem leverandører og tolke, til brugernes ønsker om fastholdelse af det frie valg. Indenfor de store områder: arbejdsmarked, uddannelse og Det Sociale Tolkeprojekt er der få respondenter, der finder det svært at forstå ansøgningsog bevillingsprocedurerne til tolkning. Sammenligning med fremmedsprogstolkning Incitamenter til priskonkurrence bør installeres af betaleren den offentlige sektor På sundhedsområdet derimod, angiver 49 % af brugerne, at de finder det lidt svært eller meget svært. Det tyder på, at bevillings- og betalingsprocedurerne på sundhedsområdet ikke er helt klare for den enkelte tolkebruger eller/og for de forskellige person- og faggrupper indenfor sundhedssektoren, som skal vurdere og bevilge tolkning. En sammenligning med fremmedsprogstolkning viser, at pristaksterne på tolkning til døve og hørehandicappede er væsentligt højere. Ca. 50 % højere timetakst end den højeste takst for fremmedsprogstolkning. Transport takseres desuden også væsentligt højere. Der er ca forskellige leverandører på fremmedsprogsmarkedet. Området har 3 officielle gradueringer (takstniveauer), og desuden er priser på fremmedsprog til løbende forhandling, ligesom der indgås en lang række lokale pris og leveringsaftaler mellem offentlige aktører og fremmedsprogstolke. Da hverken brugere eller leverandører af tolkning til døve og hørehandicappede har incitamenter til at forhandle og konkurrere på pris, anbefales det, at offentlige myndigheder installerer strukturer og udbudsstyring, der kan fremme disse incitamenter. Tolkeområdet har siden omkring 2000 bevæget sig fra en enhedsstyret solidarisk organisation med én tolkeudbyder til et i nogle sammenhænge markedsstyret område. Priskonkurrencen er imidlertid ikke til stede endnu. Eneste aktør som har dette incitament er den offentlige sektor. Det anbefales For at kunne organisere en klarere og bedre struktur på området anbefales det indledningsvist, at områdets aktører afklarer og definerer egne interesser og roller. Desuden bør en reorganisering og en klarere model for tolkebevilling og koordinering af tolkelevering skabes. En model, der minimerer henvendelsessteder for brugeren kan anbefales. Dels af hensyn til brugeren, men i ligeså høj grad af hensyn til styring og 10

16 minimering af de meget høje administrative omkostninger hertil. Her anbefales en pragmatisk model hvor SU-Styrelsen og Jobcentrene fastholdes som bevilgende myndigheder. Derudover anbefales det, at der oprettes en bevilgende myndighed, som kan varetage bevillinger for resten af sektorerne og efter klare interne aftaler fakturere de rette sektorer. En sådan bevilgende myndighed vil i et prisreguleringsperspektiv også blive udstyret med den fordel, at man her, med et relativt stort budgetansvar, vil have styrke til en virkningsfuld udbudsreguleret prisstyring. Her kan således liciteres udbud, som efter forskellige kvalitetsstandarder kan prisdifferentiere området efter tolkeopgavers kompleksitetsgrad, kompetencekrav og leveringssikkerhedskrav, geografi mv. Desuden kan en enstrenget bevillings- og leveringsportal/tolkeportal styres herfra. Hertil kommer, at man med hensyn til nogle tolkeområder kan introducere individuelt selvforvaltede bevillingsrammer eller klippekort, som på et aggregeret niveau kan styrke den samlede styring af økonomiske rammebevillinger. Endelig giver en sådan model bedre mulighed for løbende at kunne kvalitetskontrollere tolkningen og leveringssikkerheden. Som led i en mere hensigtsmæssig prisdifferentiering anbefales det, at der tages initiativ til et kvalitetsmæssigt gradueringssystem af tolkenes forskellige kompetenceniveauer. Dette kan med fordel kombineres med udviklingen af et bedre efter/videreuddannelsessystem for tolkene. Sidst skal det, såvel i bestræbelser på bedre leveringsmæssig sammenhæng og sikkerhed i tolkeydelserne, som i et udgiftsmæssigt hensyn kerneydelse for pengene anbefales, at en fjerntolkning introduceres. Der findes flere mulige tekniske løsninger. 11

17 4. Kortlægning af anvendte ressourcer på tolkning I dette kapitel foretages en kortlægning af de samlede ressourcer, der anvendes på tolkning. At bestemme ressourceforbruget på et område som tolkning til døve og hørehandicappede er ikke nogen enkel opgave. Eksempelvis er kommuner og regioner ifølge lovgivningen ikke forpligtiget til at bogføre udgifter til tolkning til døve og hørehandicappede med en detaljeringsgrad, der gør det muligt at adskille udgiftsposten fra udgifter til andre former for tolkning. Triangulering som tilgang For at løse dette problem har vi udarbejdet et undersøgelsesdesign baseret på triangulering. I praksis betyder triangulering, at vi anvender forskellige kilder og metoder til at undersøge en given problemstilling i dette tilfælde ressourceforbruget på tolkeområdet. Fordelen ved triangulering er, at man formindsker den enkelte observations usikkerhed, da man konstant sammenholder observationen med andre observationer. I analysen af ressourceforbruget på tolkeområdet består trianguleringen af følgende observationer: Tolkebrugerne (Antal tolketimer modtaget i 2008) Tolkene (Antal timer tolket i 2008) Tolkeudbyderne (Antal fakturerbare tolketimer i 2007) Offentlige instansers samt Det Sociale Tolkeprojekts udgifter til tolkning (i 2007) Figur 4.1 herunder illustrerer tilgangen mere detaljeret: 12

18 Decentrale instanser (Kommuner og regioner ) Statslige instan ser (Arbejdsmarkedsstyrelsen, SU-styrelsen ) Det Sociale Tolkeprojek t Refundered e ud gifter til to lkning Refundered e ud gif ter til tolknin g Antal tim er tolket Kortlægning af a nvendte ressourcer på tolkning Refun derede ud gifter til tolkn in g Antal fakt urerba re tolketim er Tolkebrugerne Antal timer tolket Tolkeudby derne To lkene Figur 4.1 Undersøgelsesdesign Som beskrevet i indledningen er formålet med dette kapitel at kortlægge de anvendte ressourcer på tolkning. Med tolkning menes i det følgende alle former for tolkning til døve og hørehandicappede. Kapitlet er struktureret således, at afsnit 4.1 er kapitlets konklusion, hvor først et samlet estimat på antallet af timer tolket i 2008 præsenteres. Derefter præsenteres et estimat på de samlede udgifter til tolkning, som offentlige instanser afholdte i Læsevejledning De efterfølgende afsnit gennemgår udregningen af de enkelte estimater. I afsnit 4.2 gennemgår vi udregningen af estimatet for antal timer, som brugerne får tolket på årsbasis. Afsnit 4.3 præsenterer udregning af et estimat over antallet af timer, som tolkene tolker på årsbasis. Udregningen af et estimat over de fakturerbare tolketimer, som tolkeleverandørerne havde i 2007, præsenteres i afsnit 4.4. Kapitlets sidste afsnit (4.5) indeholder en række underafsnit, der gennemgår udgiftsoplysninger og estimater på de betalende instansers 2 udgifter til tolkning i De relevante betalende instanser er udvalgt på baggrund af Sektoransvarsprincippet. Udgifterne til tolkning er primært koncentreret hos følgende instanser: SUstyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, kommunerne, regionerne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet og Det Sociale Tolkeprojekt (se appendiks A). 13

19 4.1 Kapitlets hovedkonklusioner På baggrund af tre spørgeskemaundersøgelser (blandt brugere, tolke og leverandører) kan vi konkludere, at der samlet blev tolket i ca timer i Samlet vurdering er sat til ca timer. Disse timer gav anledning til udgifter for den offentlige sektor på ca. 135,8 162,4 mio. kr. Samlet vurdering er sat til ca 150 millioner kroner. Nedenstående tabel præsenterer de enkelte estimater som indgår i det endelige estimat over antal timer tolket i Kilde Samlet estimat på antal timer tolket pr. år Kommentarer Tolkebrugere timer Estimat for Estimatet kan være en smule overvurderet, da mængden af tolkning på sundhedsområdet kan være overvurderet (se nærmere i afsnit 4.2.1) Tolke timer Estimat for Der er ikke umiddelbart fundet nogen større validitetsproblemer med dette estimat. Tolkeleverandørerne timer Estimat for Der er knyttet en betydelig usikkerhed til dette estimat, da mange tolkeudbydere ikke ville oplyse antallet af fakturerbare tolketimer. Kombineret estimat timer Estimat for Vurderet ud fra de tre ovenstående estimater. Note: Estimatet for tolkeleverandørerne er for 2007, da det er det seneste år, det er muligt at få oplysninger af udbyderne om. Da der ikke forventes markante udsving i antallet af tolkede timer mellem 2007 og 2008 og under hensyn til den meget begrænsede viden der er om området i dag, er det vurderet, at dette estimat kan indgå på lige fod med de to andre i undersøgelsen. Baseret på brugerundersøgelsen estimeres det, at der i 2008 blev tolket ca timer. Dette estimat vurderes at være meget validt, dog med en risiko for, at være lidt usikkert fordelt mellem sektorerne. Ud fra tolkeundersøgelsen er det estimeret, at der tolkes ca timer i Fra undersøgelsen blandt tolkeleverandørerne er det estimeret, at der blev tolket ca timer i Usikkerheden må dog siges at være klart størst ved dette sidste estimat, da adskillige tolkeleverandører ikke har ønsket at opgive hvor mange fakturerbare tolketimer de havde i I betragtning af den usikkerhed, der knytter sig til de tre undersøgelser, må det først bemærkes, at de tre estimater er forholdsvist tæt på hinanden. De timer, der adskiller det mindste og største estimat, er ikke af voldsom betydning i betragtning af, at der er tale om spørgeskemaundersøgelser blandt en stikprøve af de tre grupper (brugere, tolke og leverandører). At de 3 Landsskatteretten har i SKM LSR afgjort, at bistand til døve og hørehæmmede i form af tolkning, skal anses for momsfri social forsorg og bistand. Udgiftsoplysningerne i nærværende rapport er således eksklusiv moms. 14

20 tre estimater er placeret så tæt betyder, at vi med betydelig sikkerhed kan konkludere, at det samlede antal timer tolket i 2008 befinder sig i intervallet fra ca timer til ca timer. I udredningen af estimatet for tolkenes antal timer tolket, finder vi frem til, at tolkene i gennemsnit tolker i ca. 700 timer om året. I modsætning hertil angiver tolkeleverandørerne, at de pr. beskæftiget tolk har ca. 515 fakturerbare tolketimer om året. Der er således en forskel på ca. 185 timer på antallet af årlige tolketimer mellem tolkenes egne angivelser og leverandørernes angivelser. Forskellen kan skyldes primært to faktorer: Tolkenes årsgennemsnit baseret på deres egne angivelser er for højt, selvom vi har indregnet en 8 ugers periode uden tolkning. Tolkeleverandørernes angivelser af fakturerbare tolketimer pr. beskæftiget tolk er for lavt, hvilket kan skyldes, at de interviewede tolkeleverandører benytter sig af mange freelancere og deltidsansatte tolke. Endvidere er data fra tolkeleverandørerne meget sparsomt, da mange valgte ikke at besvare dette spørgsmål. Vi kan ikke justere de to årsgennemsnit på baggrund af data. Men ved at sammenholde med estimatet fra brugerundersøgelsen, ser det ud til, at tolkeleverandørernes angivelser er mest valide. Ved at sammenholde de to gennemsnit kan vi estimere at en tolk i gennemsnit tolker i ca. 600 timer pr. år. Antallet af tolkede timer giver anledning til udgifter for betalende instanser på ca. 135,8 162,4 mio. kr. i Nedenstående tabel opsummerer udgiftsestimaterne fra de forskellige kilder. Område Dokumenterede udgifter 2007 Estimerede udgifter 2007 Beskæftigelsesområdet 48,3 mio. kr. 54 mio. kr. Uddannelsesområdet 41,5 mio. kr. 41,5 mio. kr. Det Sociale Tolkeprojekt 19,2 mio. kr. 19,2 mio. kr. Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet Kommuner 2,8 mio. kr. 18,8 43,1 mio. kr. Regioner 1,9 mio. kr. 2,3 4,6 mio. kr. Samlet 113,7 mio. kr. 135,8 162,4 mio. kr. Note: Udgifterne til tolkning hos domstolsstyrelsen og rigspolitiet er undersøgt, men udeladt af det samlede estimat, da det viste sig for det første at dreje sig om forholdsvist små udgifter og for det andet viste sig umuligt at udskille fra anden tolkning (fx fremmedsprogstolkning). Kortlægningen af udgifterne viste for det første, at der var betydelig variation mellem områderne i forhold til hvor præcist kendskab, der var til udgifterne til tolkning. Kendskabet var forholdsvist højt på beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet og hos Det Sociale Tolkeprojekt, der alle har opgjort udgifterne specifikt til tolkning til hørehandicappede. Derimod hos kommuner, regioner og på retsområdet var overblikket betydeligt mindre, hvilket fører til den forholdsvist høje usikkerhed på disse områder. 15

21 4.2 Tolkebrugernes forbrug af tolkning i 2008 Formålet med dette afsnit er at estimere omfanget af tolkning med udgangspunkt i tolkebrugernes angivelser af eget forbrug. Først præsenteres tolkebrugernes angivelser af eget forbrug, og efterfølgende estimeres det samlede årlige forbrug af tolkning for alle tolkebrugere i Danmark. Populationen af tolkebrugere Populationen af tolkebrugere defineres her som de døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde, som bruger eller kan forventes at bruge tolk mindst én gang om året. Det betyder, at der er tale om brugere af tegnsprogstolkning, skrivetolkning, taktiltolkning, tegnstøttet kommunikation (TSK) mv. (se nærmere om dette i kapitel 10) Tolkebrugernes angivelse af eget tolkeforbrug Dette afsnit gennemgår tolkebrugernes angivelser af eget forbrug af tolkning. 4 Tolkebrugerne har først og fremmest svaret på spørgsmålet om, hvilke områder de har fået tolkning på. Besvarelserne fremgår af figur 4.2. Figur 4.2 angiver andelen af de adspurgte brugere, som har modtaget tolkning inden for de enkelte områder. Da flere tolkebrugere har modtaget tolkning inden for flere forskellige områder i perioden, summerer procenterne ikke til 100. De specifikke spørgsmålsformuleringer, inkl. eksempler, er angivet i noterne. Det er værd at bemærke to ting ved figuren. For det første viser figuren, at ca. ⅓ (36 %) af de adspurgte brugere ikke har benyttet tolk i 14-dages perioden op til de besvarede spørgeskemaet. For det andet er arbejdsområdet ikke overraskende det område hvor flest angiver, at de har modtaget tolkning i løbet af de sidste 14 dage. 4 Detaljer om spørgeskemaundersøgelsen findes i kapitlet 9. 16

22 Figur 4.2 Andel af tolkebrugere, der har benyttet tolkning på de forskellige områder Note 1: Sundhed (læge, sygehus, tandlæge, psykolog, fysioterapi eller lignende) Note 2: Arbejde Note 3: Efteruddannelse eller kursus i forbindelse med arbejde Note 4: Hvis du har børn. (Møder med skole, daginstitution, dagpleje eller lignende) Note 5: Uddannelse (SU berettiget) Note 6: Anden uddannelse (åbent universitet, folkeuniversitet, aftenskole, køreskole e.l) Note 7: Retsområdet (Advokathjælp, Skilsmissesag, Fogedret, Skifteret, Politi e.l.) Note 8: Møder med Kommunen eller andre offentlige myndigheder Note 9: Økonomisk rådgivning (Bank, større indkøb som hus, bil eller lignende) Note 10: Private begivenheder (Familiefester, fødselsdage, jubilæer, receptioner eller lignende) Note 11: Andre fritidsaktiviteter (Politiske aktiviteter, foreningsarbejde, ældreaktiviteter e.l.) Note 12: Kirkelige begivenheder (barnedåb, konfirmation, bryllup, begravelse mv.) Note 13: Kultur (Teater, biograf, koncert, museer eller lignende) Note 14: Andet tolkebehov som ikke er nævnt ovenfor Note 15: Jeg har ikke benyttet tolk inden for de seneste 14 dage. Note 16: Har ikke haft behov for tolkning de seneste 14 dage Mulige forklaringer på mængden af sundhedstolkning At hele 22 % af tolkebrugerne har modtaget tolkning på sundhedsområdet inden for de seneste 14 dage, synes dog højt. Resultatet skyldes sandsynligvis en kombination af i hvert fald to faktorer: For det første er kategorien forholdsvist bred og rummer mange forskelligartede aktiviteter. For det andet var sundhedskategorien den øverste i spørgeskemaet, så respondenterne kan have besvaret denne kategori inden de blev opmærksomme på andre 17

23 kategorier. Hvis denne sidste faktor har haft betydning, vil estimatet af den samlede tolkning på sundhedsområdet være overvurderet. Hvorfor "inden for de seneste 14 dage"? Eksempel Der skal her også knyttes en kommentar til, at der spørges til forbruget inden for de seneste 14 dage. Denne periode er valgt, da den er så forholdsvis kort, at brugerne forventes at kunne huske deres eget tolkeforbrug med stor nøjagtighed. En mulig indvending er, at perioden er for kort til at give et retvisende billede af den enkelte brugers forbrug af tolkning. Dette løses imidlertid med spørgeskemametoden, hvor individuelle udsving udlignes, når stikprøven er stor nok. Dette kan bedst forklares med et (forsimplet) eksempel: Udgangspunktet er to tolkebrugere, som går til månedlige konsultationer af en times varighed hos egen læge (årsagen til konsultationerne er her uden betydning). Det betyder, at begge tolkebrugere har et tolkeforbrug på sundhedsområdet på 1 time pr. måned. Begge tolkebrugere deltager i denne undersøgelse, men den ene tolkebruger var senest til konsultation tre uger inden besvarelsen af spørgeskemaet, mens den anden tolkebrugers seneste konsultation foregik én uge inden besvarelsen af spørgeskemaet. Den ene tolkebruger vil derfor angive et forbrug på sundhedsområdet på 0 timer i perioden, hvilket han/hun vil føle undervurderer vedkommendes forbrug. Den anden tolkebruger vil imidlertid angive et forbrug på sundhedsområdet på 1 time inden for de seneste 14 dage, hvilket strengt taget overvurderer forbruget (der jo er én time pr. måned). Når de to tolkebrugeres besvarelser lægges sammen i undersøgelsen, betyder det imidlertid, at resultatet bliver et gennemsnitligt forbrug på ½ time i den seneste 14-dages periode, hvilket svarer til et månedligt forbrug af tolkning på ca. 1 time på sundhedsområdet, som jo er retvisende. Samlet betyder det, at så længe der ikke er kollektive udsving i forbruget af tolkning (dvs. at alle tolkebrugere i undersøgelsen havde brugt meget mere eller meget mindre tolkning end de plejer i den seneste 14-dages-periode op til besvarelsen af spørgeskemaet), giver resultaterne fra den samlede stikprøve et retvisende billede af forbruget, selvom perioden er for kort til at give et retvisende billede af den enkelte respondents forbrug. Det næste element i estimatet er, hvor mange timers tolkning hver bruger typisk får på de enkelte områder. Figur 4.3 opsummerer hvor mange timers tolkning, hver bruger har fået på de enkelte områder. På de fleste områder har mere end 85 % af tolkebrugerne fået mellem 1 og 5 timers tolkning over en 14-dages periode. Især uddannelsesområdet adskiller sig imidlertid fra denne tendens. For tolkning til SU-berettiget uddannelse er det således kun ca. 20 % af brugerne, som får tolkning i op til 5 timer, mens det for Efteruddannelse og Anden uddannelse gælder for hhv. ca. 50 % og ca. 70 % af brugerne. Det kan desuden bemærkes, at det på arbejdsmarkedsområdet er ca. 67 % af tolkebrugerne, som har fået mellem 1 og 5 timers tolkning i perioden. 18

24 I hvor mange timer fik du tolkning på hvert område? (I alt inden for de seneste 14 dage) Sundhed (n=142) Arbejde (n=169) Efteruddannelse (n=52) Møder i forbindelse med egne børn (n=66) Uddannelse (SU berettiget) (n=36) Anden uddannelse (n=10) Retsområdet (n=22) Møder med off. myndigheder (n=81) Økonomisk rådgivning (n=39) Private begivenheder (n=69) Andre fritidsaktiviteter (n=66) Kirkelige begivenheder (n=41) Kultur (n=22) Andet (n=41) Figur 4.3 Antal timers tolkning forbrugt på hvert område 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1 time 2-5 timer 6-10 timer timer timer Mere end 30 timer Note: For de præcise formuleringer af hvert område, se noter til figur 4.2 Der er kompenseret for gruppetolkning For at styrke forbrugsestimatet er det nødvendigt at kompensere for forskellen på antal timers tolkning, som brugerne har brugt og antal timers tolkning der i alt er bevilliget (og betalt for). Hvis f.eks. fem tolkebrugere er til stede ved et foredrag med en tegnsprogstolk i én time, vil forbruget af tolkning blive fem timer (en time pr. tolkebruger), selvom der kun er tolket i (og betalt for) en time. I beregningen inddrages antallet af brugere ved hver tolkning for at estimere et reelt antal timer tolket ud fra brugernes angivelser af eget forbrug. Efter at have præsenteret brugernes egne angivelser af forbruget af tolkning estimeres i følgende afsnit det samlede antal timer tolket, som brugerne har modtaget i

25 4.2.2 Estimat af årligt omfang af tolkning i 2008 Baseret på data om forbruget af tolkning er der udregnet et estimat for det samlede årlige forbrug af tolkning i Samlet forbrug på ca timer Estimeret antal timer tolket i 2008: Estimatet er konkret baseret på data om, ca timer hvor stor en andel af brugerne, der har fået tolkning i den seneste 14-dages periode, hvor mange timers tolkning de relevante brugere angiver at have fået i perioden og hvor mange af de timer, som var gruppetolkning. Desuden er estimatet baseret på en vurdering af det samlede antal tolkebrugere i Danmark og justeret for ferieperioder og lignende (se nærmere om estimation i kapitel 10). Da der er knyttet en hvis usikkerhed til hvert af de enkelte elementer i estimatet, er der ligeledes knyttet en hvis usikkerhed til selve estimatet. Svarende til det samlede estimat er der også udregnet estimater for antallet af timer tolket på de enkelte områder i Estimaterne fremgår af tabel 4.1. Område Estimeret antal timer tolket i 2008 Andel af samlet tolkning. Tabel 4.1: Sundhed ca timer 12 % Arbejde ca timer 14 % Efteruddannelse ca timer 13 % Møder mv. i forbindelse med egne børn Uddannelse (SU berettiget) ca timer 5 % ca timer 24 % Anden uddannelse ca timer 1 % Retsområdet ca timer 2 % Møder med offentlige myndigheder ca timer 6 % Økonomisk rådgivning ca timer 3 % Private begivenheder ca timer 6 % Andre fritidsaktiviteter ca timer 5 % Kirkelige begivenheder ca timer 2 % Kultur ca timer 2 % Andet tolkebehov ca timer 4 % I alt ca timer 100 % Note: For den fulde beskrivelse af, hvad de enkelte områder inkluderer, se kapitel 10. Estimeret antal timer tolket i 2008 fordelt på områder. 20

26 Tabellen viser, at det estimeres, at ca. halvdelen af den samlede tolkning i 2008 var fordelt nogenlunde ligeligt mellem den SU-berettigede uddannelse og arbejdsmarkedsområdet (områderne Arbejde og Efteruddannelse). Sammenlignes med udgifterne til disse to områder indikeres det således, at man på uddannelsesområdet får mere tolkning for pengene. Sundhedsområdet står for ca. 12 % af den samlede tolkning, mens de øvrige områder står for mellem 1 og 6 % af den samlede tolkning. Det skal igen bemærkes, at der er tale om estimater, så der er knyttet nogen usikkerhed til de konkrete tal. Men samlet set må det betegnes, som det bedste tilgængelige bud på fordelingen af tolkningen mellem forskellige områder Tolkeformer Det fremgår af følgende figur at 74 % oftest benytter tegnsprogstolkning og at 15 % oftest benytter skrivetolking. De sidste 11 % udgøres af en mindre brugergruppe med taktiltolkebehov og andre specialiserede tolkeydelser. Fordelingen på samlet timetal mellem de to hovedgrupper, skrivende tolkning og tegntolkning, er henholdsvis 12 % og 88 %. I faktiske tal udgør skrivetolking således ca timer ud af de samlede årlige timer. 21

27 4.3 Antallet af timer som tolkene har tolket i 2008 Formålet med dette afsnit er at præsentere et estimat på det totale antal timer, som tolkene har tolket i For at undersøge denne problemstilling har vi spurgt til tolkenes egen vurdering af antal timer tolket i løbet af de sidste to uger. Samme metode som ved brugerundersøgelsen Fordelen ved denne metode er, at man undgår den usikkerhed, der er forbundet med tolkenes egen angivelse af deres årlige antal tolketimer. Problemet ved metoden er, at nogle tolke enten har tolket mere eller mindre i den adspurgte periode end deres normale gennemsnitlige antal tolketimer. Her gælder imidlertid det samme argument som i brugerundersøgelsen om, at når stikprøven er stor nok, vil individuelle forskelle udligne hinanden, så det samlede estimat bliver retvisende (se nærmere i afsnit 4.2.1). Eftersom det ikke var muligt at interviewe samtlige aktive tolke, er det nødvendigt at anskue de interviewede tolke som en stikprøve (i afsnit estimerer vi antallet af aktive tegnsprogstolke til ca. 250). Når stikprøven er tilstrækkelig repræsentativ, vil det ikke være et problem, at enkelte respondenter enten har tolket mere eller mindre i den adspurgte periode, end de normalvis gør. Vi har i afsnit 9.4 argumenteret mere udførligt for, at stikprøven er repræsentativ på baggrund af uddannelsessted, geografi og andre parametre. Figur 4.4 herunder præsenterer tolkenes svar på spørgsmålet om antal timer tolket i de sidste to uger. 22

28 n = 139 Figur 4.4 Antal timer tolket i de sidste to uger Som det fremgår af figuren, har 60 % af tolkene tolket mellem 30 og 50 timer i de sidste to uger. Lidt under 30 % har tolket i 30 timer eller derunder, mens 6 % angiver, at de ikke har tolket i de seneste to uger. Endvidere har under 5 % tolket i mere end 50 timer i de sidste to uger. Da stikprøven er repræsentativ, kan vi, med udgangspunkt i tolkenes angivelse af antal timer tolket, estimere, at en tolk i gennemsnit tolker 700 timer om året. 5 Da vi har estimeret det samlede antal aktive tegnsprogstolke til ca. 250 kan vi estimere at disse har tolket i alt timer i For et estimat der, som brugeropgørelsen ovenfor, også medregner skrivetolkningen skal der således tillægges 12 %, altså timer. Det samlede antal timer tolket inklusiv skrivetolkning bliver således timer. Samlet antal timer tolket på ca Antal timer tolket i 2008: timer 5 Dette estimat er fremkommet ved, at tage gennemsnittet til den totale sum af de timer som stikprøven har tolket i de sidste to uger. Derefter er gennemnittet multipliceret med 22 for at finde frem til årsgennemsnittet (fratrukket 5 ugers ferie, 1 uges sygdom /fravær og 2 uger med begrænset aktivitet). 23

29 4.4 Tolkeleverandørernes fakturerbare tolketimer i 2007 Formålet med dette afsnit er at præsentere et estimat over antallet af fakturerbare tolketimer, som tolkeleverandørerne havde i I figur 4.5 viser tolkeleverandørernes angivelser af antal fakturerbare tolketimer i Figur 4.5 Antal fakturerbare tolketimer i 2007 Som det fremgår af figuren, har 6 tolkeleverandører besvaret spørgsmålet. Endvidere har to tolkeleverandører svaret, at virksomheden har påbegyndt udbud af tolkning efter 2007, hvorfor de ingen fakturerbare tolketimer havde i tolkeleverandører angiver, at de ikke ønsker at besvare spørgsmålet. De 6 tolkeleverandører angiver, at de havde fakturerbare tolketimer i Selvom der mangler oplysninger fra hovedparten af tolkeleverandørerne, er det muligt at udarbejde et estimat på det årlige antal fakturerbare tolketimer ved at sammenholde data fra figur 4.5, med data på leverandørernes størrelse målt i antallet af beskæftigede tolke (se mere herom figur 5.9 afsnit 5.3.1). På baggrund af data kan vi udregne, at leverandørerne i gennemsnit har 515 fakturerbare tolketimer pr. tolk pr. år. Når man multiplicerer dette med oplysningerne om leverandørernes størrelse, finder man frem til, at tolkeleverandørerne i alt havde ca fakturerbare tolketimer i

30 Samlet antal fakturerbare tolketimer på ca Samlet antal fakturerbare tolketimer i 2007: Ca timer For at validere udgiftsestimatet blev det forsøgt at indhente oplysninnger om tolkeleverandørernes omsætning i Mange leverandører ønskede dog ikke at svare på denne del af spørgeskemaet. 13 ud af 19 tolkeleverandører angav, at de ikke ønskede at oplyse virksomhedens omsætning i Et par af de leverandører, som vi interviewede, var først begyndt at udbyde tolkning efter december 2007 og havde således ikke mulighed for at besvare spørgsmålet. Alt i alt havde de 4 tolkeleverandører som besvarede spørgsmålet omsat for mio. kr. i Dokumenteret omsætning i 2007: kr. Leverandørernes omsætning - en ufarbar vej Da nogle tolkeudbydere tilbyder andre ydelser end tolkning (såsom undervisning, bo tilbud, konsulentordninger etc.) er leverandørernes samlede omsætning et dårligt estimat for leverandørernes indtægt på tolkning. Da det endvidere ikke var muligt at indhente oplysninger om tolkeleverandørernes omsætning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-database eller SKAT s moms-register 6, er det ikke muligt at anvende disse data til at validere udgiftsestimatet, som gennemgås i de følgende afsnit. 4.5 Betalende instansers udgifter til tolkning i 2007 Dette afsnit præsenterer de udgiftsposter, der indgår i det samlede estimat over betalende instansers udgifter til tolkning i Vi gennemgår de økonomiske nøgletal indhentet på kommunalt-, regionalt- og styrelsesniveau, samt fra Det Sociale Tolkeprojekt. Mindre gruppe udgifter som ikke er forfulgt Der findes en gruppe udgifter til tolkning såsom ved u-landsarbejde, hvor Danida afholder udgiften, eller ved arrangementer med relation til Folkeoplysningsloven i hvilket tilfælde Undervisningsministeriet afholder udgifterne til tolkning. Det er dog tale om meget små beløb set i det store perspektiv, hvorfor de ikke er behandlet mere indgående Arbejdsområdet (Arbejdsmarkedsstyrelsen) I dette afsnit præsenteres udgifterne til tolkning til døve og hørehandicappede på beskæftigelsesområdet. Udgifter til tolkning på beskæftigelsesområdet er afgrænset til tolkning på arbejdspladsen (inkl. møder, udlandsrejser etc.) og efteruddannelse i forbindelse med arbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsen er den instans, som refunderer størstedelen af udgifterne til personlig assistance til døve og hørehandicappede på beskæfti- 6 Regnskaber for virksomheder der er kategoriseret som enkeltpersonejede virksomheder er ikke offentligt tilgængelige. Regnskab for f.eks. Tolkecenter Danmark er således heller ikke tilgængeligt her. 25

31 gelsesområdet. Specialfunktionen i Vejle vurderer, at ca. 95 % af udgifterne til personlig assistance til døve og hørehandicappede går til tolkebistand. De resterende udgifter kan eksempelvis være til personlig assistance i de tilfælde, hvor døve og hørehandicappede med dårlig ryg skal foretage tunge løft etc.. Den konkrete bevilling håndteres på jobcentre og pilotjobcentre. Tabel 4.2 præsenterer de dokumenterede og de estimerede udgifter til tolkning på beskæftigelsesområdet i Beskæftigelsesområdet ekskl. pilotjobcentrene (1) Antal tolkebrugere 718 Samlede udgifter til personlig assistance Dokumenterede udgifter til personlig assistance til hørehandicappede i kr. Estimerede udgifter til tolkning i kr. Tabel 4.2 Udgifter til tolkning til døve og hørehandicappede i Pilotjobcentre (2) (3) 220,5 mio. 27,2 mio. 50,8 mio. I alt 48,3 mio. 5,7 mio. (4) 54 mio. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Navision. Note 1: Antallet af tilskudsmodtagere i de statslige jobcentre er delvist baseret på skøn, idet 26 % af de samlede udgifter ikke er specificeret på person-niveau. Note 2: Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke oplysninger om fordelingen af handicaptyper Note 3: Inkluderer alle former for personlig assistance. Note 4: Vi antager, at de kommuner, der har pilotjobcenter, er repræsentative på det kommunale niveau generelt. Se nærmere om dette estimat i kapitel 9. Som det fremgår af tabel 4.2, er udgifter til tolkning opdelt på jobcentertype. Jobcentrenes samlede udgifter til tolkebistand i 2007 beløber sig til 48,3 mio. kr., hvilket er et meget validt mål for jobcentrenes samlede udgifter til tolkebistand. Sammenligningsgrundlag mellem jobcentrene og pilotjobcentrene Data for jobcentrene har en højere detaljeringsgrad end for pilotjobcentrene, hvor udgifterne ikke er specificeret på handicaptype i Den væsentligste forskel mellem jobcentrene og pilotjobcentrene skal findes på det administrative niveau. Der findes ingen argumenter for, at pilotjobcentrenes brugere adskiller sig væsentligt fra jobcentrenes brugere mht. handicaptype eftersom pilotjobcentrenes placering er repræsentativ på det kommunale niveau ift. befolkningsstørrelse og -sammensætning. Dermed er det sandsynligt, at udgifterne til personlig assistance til hørehandicappede på pilotjobcentrene følger samme fordeling som på jobcentrene. Udgifter til personlig assistance til hørehandicappede udgør i alt 21,9 % af de samlede udgifter til personlig assistance på jobcentrene. Ved at anvende samme udgiftsfordeling på pilotjobcentrene bliver det samlede udgiftsestimat på 5,7 mio. kr. Dette estimat indeholder den antagelse, at 95 % af udgifterne til personlig assistance til døve og hørehandicappede anvendes på tolke bistand.det samlede estimat over udgifterne til tolkning på beskæftigelsesområdet beløber sig alt i alt til 54 mio. kr. og må grundlæggende betragtes som et meget validt estimat. Samlede udgifter til tolkning på beskæftigelsesområdet: 54 mio. kr. 26

32 4.5.2 Uddannelsesområdet (SU-styrelsen) I dette afsnit præsenteres udgifterne til tolkning på uddannelsesområdet. Uddannelsesområdet er afgrænset til de uddannelser, der er SU berettigede, hvorfor SU-styrelsen forestår refusion af tolkning. Der findes udgifter til tolkning ifb. med uddannelse, som ikke afholdes af SU-styrelsen. Udgifter til tolkning i folkeskolen afholdes på kommunalt niveau, mens udgifter til f.eks. ikke-su berettigede udannelser mv. afholdes af Det Sociale Tolkeprojekt. Disse udgifter hører under analyserne i afsnit og Tabel 4.3 præsenterer SU-styrelsens refusion af udgifter til tolkning på erhvervsuddannelser, almene gymnasier, social og sundhedsuddannelser samt PGU-uddannelserne samt på de videregående uddannelser i Tegnsprogstolkning - Refusion i alt - gns. refusion pr. elev/studerende Skrivetolkning - refusion i alt - gns. refusion pr. elev/studerende Erhvervsuddannelser Almene gymnasier, Social og sundhedsuddannelser og PGU-uddannelser Videregående Uddannelser I alt - refusion i alt Tabel 4.3 Refusion til tolkning i 2007 fordelt på EUD, UU og VU. (Afrundet til tusind kroner) Kilde: SU-styrelsen. Samlet kan SU-styrelsen dokumentere udgifter til tolkebistand i 2007 for ca. 41,5 mio. kr., hvilket er et meget nøjagtigt estimat for de samlede udgifter til tolkning på SU berettigede uddannelser i Danmark. Samlede udgifter til tolkning på SU-området: 41,5 mio. kr. 27

33 4.5.3 Det sociale tolkeprojekt I dette afsnit præsenteres de udgifter til tolkning, som Det Sociale Tolkeprojekt har refunderet i Som det fremgår af tabel 4.4, har Det Sociale Tolkeprojekt i alt refunderet udgifter til tolkning for 19,15 mio. kr. i Kontotekst Regnskab 2007 Tolkeudgifter (inkl. Tolkerefusioner) 19,15 mio. Tabel 4.4 Det Sociale Tolkeprojekts udgifter til tolkning i Kilde: Driftsregnskab for Det Sociale Tolkeprojekt, De 19,15 mio. er således de samlede regnskabsdokumenterede udgifter, som Det Sociale Tolkeprojekt har afholdt til tolkning i Samlede udgifter til tolkning Det Sociale Tolkeprojekt: 19,15 mio. kr Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet Domstolsstyrelsen afholder udgifterne til tolkning på i forbindelse med domstolene. Domstolsstyrelsen har ikke et centralt overblik over udgifterne til tolkning, da udgiftsspecifikationer bogføres ved den enkelte ret. I alt havde domstolsstyrelsen i 2007 udgifter for 6,7 mio. kr. til translatører og tolke. Tallet på 6,7 mio. er ikke inkluderet i undersøgelsen, da det umuligt at gisne om, hvilken andel tolkning for hørehandicappede udgør af Domstolsstyrelsens samlede udgifter til tolkning. Tolkning i forbindelse med politiafhøringer afholdes af Rigspolitiet. Som det var tilfældet med domstolsområdet, er udgiftsspecifikationerne placeret hos den enkelte politistation. På baggrund af interview med Østjyllands politi, blev det klart, at udgifterne til tegnsprogstolkning på rigspolitiets domæne er forsvindende små, hvorfor det blev besluttet ikke at udforske området yderligere Udgifter på kommunalt niveau Ingen kommune har et samlet overblik over udgifter til tolkning I dette afsnit præsenteres kommunernes dokumenterede udgifter til tolkning i 2007 samt et estimat over de samlede udgifter til tolkning på kommunalt niveau. Ingen kommuner har et samlet overblik over kommunens udgifter til tolkning, og generelt kan man konstatere, at deres viden om dette område er yderst begrænset. I tabel 4.5 er de respektive fund fra dataindsamlingen på kommunalt niveau specificeret på kommune samt på udgiftspost. Det fremgår af tabellen, at kommunerne angiver at have udgifter på i alt ,75 kr. til tolkning i Endelig indeholder tabellen et estimat over de samlede kommunale udgifter til tolkning, der befinder sig i et interval mellem 18,8 43,1 mio. kr. 28

34 Kommune Oplysninger om udgifter til tolkning 2007 (kr.) Esbjerg Kommune Fredericia Kommune (1) ,50 Herning Kommune Hillerød Kommune (2) ,00 Hjørring Kommune Horsens Kommune Kolding Kommune Københavns Kommune Lolland Kommune Odense Kommune (2) ,00 Skive Kommune Slagelse Kommune Vejle Kommune Aabenraa Kommune Ålborg Kommune (3) ,25 Århus Kommune (3) ,00 Dokumenterede udgifter , 75 Tabel 4.5 Dokumenterede og estimerede kommunale udgifter til tolkning i Samlet estimat 18,8 43,1 mio. kr. 1) Beløbet omfatter kommunens samlede udgifter til tolkning, ekskl. Fredericiaskolen 2) Beløbet omfatter kommunens samlede udgifter til Center for Døve og Tolkecenter Danmark 3) Beløbet omfatter kun udgifter til tolkebistand på kommunens folkeskoler. Kommunerne i tabellen udgør en repræsentativ stikprøve etableret med udgangspunkt i relevante karakteristika såsom kommune størrelse, geografi, befolknings sammensætning etc. (For mere uddybende se afsnit 9.5). Som det fremgår af de mange tomme områder i tabellen, spillede udvælgelseskriterierne en mindre rolle. Mange kommuner har ikke specificeret udgifterne til tolkning til døve og hørehandicappede på en bestemt konto, og enkelte kommuner var ikke villige til at udlevere oplysninger om udgifterne til tolkning. Fredericia Kommune har som eneste kommune et samlet overblik over udgifterne til tegnsprogstolkning i Både Ålborg og Århus kommune er organiseret således, at den enkelte fagforvaltning har det økonomiske overblik over udgifter til tolkning. Hillerød og Odense kommuner er i stand til at dokumentere udgifter specificeret på leverandør enten Center for Døve eller Tolkecenter Danmark. Usikkerhed forbundet med metoden Udgifter afholdt til Center for Døve og Tolkecenter Danmark udgør sandsynligvis ikke kommunens samlede udgifter til tolkning, da det må forventes, at også andre tolkeleverandører udfører opgaver på kommunalt niveau. Center for Døve og Tolkecenter Danmark er de to største leverandører og vil alt andet lige udføre den største del af tolkningen på det kommunale område. På den anden side udbyder Center for Døve og Tolkecenter Danmark 29

35 andre ydelser såsom uddannelse, rådgivning, konsulentydelser ifb. personkontaktordningen. Kommunerne afholder således udgifter til disse to leverandører for andre ydelser end tolkning. Ovennævnte faktorer betyder, at det samlede estimat på udgifterne til tolkning på det kommunale område er behæftet med stor usikkerhed, hvilket vi håndterer ved at intervalestimere de samlede udgifter til tolkning. Selvom data er behæftet med stor usikkerhed, har vi valgt at anvende data med den begrundelse, at ufuldstændige data er bedre end ingen data. Samlet estimat For at estimere udgifterne på kommunalt niveau tager vi udgangspunkt i, at populationen af tolkebruger i Danmark udgøres af personer (se kapitel 10 om populationsestimater). På baggrund af data fra tabel 4.5 er det muligt at bestemme den gennemsnitlige udgift til tolkning pr. tolkebruger på kommunalt niveau. Ved at multiplicere den gennemsnitlige udgift til tolkning med den totale population af tolkebrugere får man et samlet estimat over udgifter til tolkning på kommunalt niveau. Odense Kommune som speciel case Eftersom variationen i Odense Kommunes udgifter er uforklarlig stor, har det været nødvendigt at udarbejde et intervalestimat over de samlede udgifter til tolkning på det kommunale område. Tabel 4.6 viser Odense kommunes udgifter til Center for Døve fra 2005 og frem kr kr kr (pr. 16. september) kr. Tabel 4.6 Odense Kommunes udgifter til Center for Døve, ( ). Odense Kommune har i 2007 haft dobbelt så store udgifter til Center for Døve som i tidligere år samt i forhold til de forventede udgifter til Center for Døve i Odense Kommune var ikke selv i stand til at forklare det store udsving, da man ikke havde bilagsspecifikationer på selve udgifterne og henviste til Center for Døve i Odense. 7 Med udgangspunkt i data fra kommunerne, Odense Kommunes udgifter i hhv og 2007, samt ovennævnte metode kan vi udarbejde følgende udgiftsestimat. Samlet estimat på kommunale udgifter: 18,8 43,1 mio. kr. 7 Vi kontaktede også Center for Døve, der heller ikke var i stand til at forklare de store udsving. Deres bedste bud var, hvis kommunen havde gennemført en intensivering af aktiveringsindsatsen overfor borgere med hørehandicap. Dette var dog kun en hypotese. 30

36 Som allerede skrevet er data mangelfuld, hvilket betyder, at estimatintervallet bliver meget stort. Det tyder på, at kommunernes udgifter til tolkning er af betydelig karakter, men at meget få kommuner med den nuværende organisering har en reel indsigt i størrelsen af deres udgifter til tolkning, hvorfor det bliver næsten umuligt at sige noget sikkert om udgifterne på kommunalt niveau Udgifter på regionalt niveau Dette afsnit gennemgår de udgifter til tolkning, som regionerne har afholdt i Udgifter til tolkning på regionalt niveau omhandler primært tolkning i forbindelse med besøg på et somatisk eller psykiatrisk hospital. Ingen af regionerne har en samlet opgørelse over udgifterne til tolkning på henholdsvis det somatiske og psykiatriske område. Regionerne opgør udgifter på den enkelte udbyder. Af metodiske årsager blev regionerne interviewet med henblik på at afdække deres udgifter til henholdsvis Center for Døve og Tolkecenter Danmark. Metodiske overvejelser Den primære begrundelse for at vælge disse udbydere er, at de har kontorer i alle regioner. Endvidere er de - målt på antal beskæftigede tolke - de største udbydere i landet. Sidst men ikke mindst var det af praktiske årsager ikke muligt at spørge alle regionerne omkring udgifter til hver enkelt udbyder, som vi havde kendskab til (Se nærmere om metoden i afsnit 9.5). I tabel 4.7 er udgifterne til tolkning opgjort på region. Som det fremgår af tabellen, har det været muligt at dokumentere udgifter svarende til et beløb på , 98 kr. Samlet set er det vores estimat at regionerne afholder udgifter til tolkning på i alt mellem 2,3 4,6 mio. kr. Nedenfor præsenteres data og metoden bag estimationen. Region Udgifter i 2007 Region Nordjylland (1) Region Midtjylland (2) Region Syddanmark Region Sjælland (2) Region Hovedstaden (2) Dokumenterede udgifter Estimerede udgifter Tabel 4.7 1) Beløbet dækker udgifter til Center for Døve. 2) Beløbet dækker udgifter til CFD og Tolkecenter Danmark ,01 kr ,16 kr ,51 kr ,30 kr ,98 kr. 2,3 4,6 mio. kr. Dokumenterede og estimerede udgifter til tolkning i 2007afholdt på regionalt niveau. Som det fremgår af tabellen, har det været muligt at indhente oplysninger fra 4 ud af 5 regioner. Som allerede skrevet er udgifterne opgjort pr. leverandør. Region Nordjylland den eneste region, der ikke har afholdt udgifter til Tolkecenter Danmark. Mens Region Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland alle har afholdt udgifter til hhv. Center for Døve og Tolkecenter Danmark. En- 31

37 keltvis er tallene udtryk for de udgifter, som regionen faktisk har afholdt til de respektive leverandører. Det er kun Region Hovedstaden, hvor de oplyste udgifter ikke udgør regionens samlede udgifter til enten Center for Døve eller Tolkecenter Danmark. Det skyldes at Region Hovedstaden ved sammenlægningen i 2007 havde 5 forskellige økonomisystemer, hvoraf de 4 stadig er i brug. Det er således kun muligt at trække oplysninger ud af koncernøkonomisystemet. Dette betyder, at der potentielt set kan være yderligere udgifter som regionen har afholdt til Center for Døve eller Tolkecenter Danmark. Samlet estimat Som skrevet tidligere er formålet med dette afsnit at opgøre de samlede udgifter til tolkning i Eftersom ingen af regionerne har et samlet overblik over udgifterne til tolkning, er det nødvendigt at estimere de samlede udgifter. Estimering af udgifter på regionalt niveau For at estimere udgifterne på det regionale niveau tager vi udgangspunkt i at populationen af tolkebruger i Danmark består af personer (se kapitel 10 om populationsestimater). Baseret på udgifterne fra de fire regioner er det muligt at bestemme den gennemsnitlige udgift til tolkning på det somatiske og det psykiatriske område pr. tolkebruger i Danmark, fordelt på regioner. Ved at multiplicere den gennemsnitlige udgift til tolkning med den totale population af tolkebrugere fremkommer der et samlet estimat over regionernes udgifter til tolkning. Region Hovedstadens udgifter kan jf. ovenstående potentielt set være fire gange større. For at tage højde for denne problematik, kan vi konstruere et interval, der indeholder både det mindste og største udgiftsestimat over regionernes samlede udgifter til tolkning. Samlet estimat over regionernes udgifter til tolkning i 2007: 2,3 4,6 mio. kr. Styrker og svagheder ved estimatet Estimatet er konservativt, eftersom det kun er baseret på udgifter til Center for Døve og Tolkecenter Danmark. Det er sandsynligt, at også andre leverandører tolker, når døve og hørehandicappede benytter sundhedsvæsenets tilbud. På den anden side vil estimatet overvurdere udgifterne til tolkning, da Center for Døve og Tolkecenter Danmark tilbyder andre ydelser såsom rådgivning, undervisning etc. Det er dog ikke muligt at sige, hvorvidt estimatets validitet korrigeres tilstrækkeligt som følge af, at overnævnte faktorer udligner hinanden. Udgiftsintervallets validitet styrkes af det faktum, at Center for Døve tilbyder akuttolkning, der eksempelvis har til hensigt at garantere tolkning ved hospitalsbesøg. Man må forvente, at en del af udgifterne til tolkning på hospitalsområdet netop skyldes akuttolkning i forbindelse med besøg på skadestue. Samlet set er det meget sikkert, at de samlede udgifter til tolkning på regionalt niveau befinder sig indenfor overstående interval. 32

38 5. Behovsanalyse Kapitlets formål Hvor sidste kapitel havde til formål at estimere og kortlægge de anvendte ressourcer på tolkning, har dette kapitel til formål, dels: 1. At gennemføre en undersøgelse af overensstemmelsen mellem tolkebrugernes aktuelle forbrug og deres angivne behov for tolkning. Herunder årsager til og hyppighed for afslag på tolkning, således at brugernes merbehov kan estimeres. 2. At foretage en undersøgelse af, hvorvidt det nuværende antal tolke er i stand til at dække brugernes merbehov. Herunder estimeres antallet af manglende tolke og bagefter diskuteres faktorer af særlig relevans for tolkenes fastholdelse i faget. Det primære formål med afsnittet er således at foretage en analyse af behovet for tolkning. Et fornuftigt udgangspunkt for den videre analyse er et indledningsvist indtryk af brugernes oplevelse af tolkningens kvalitet. Brugernes tilfredshed med kvaliteten af tolkningen fremgår af figuren nedenfor. Figur 5.1 Generel tilfredshed med kvaliteten af tolkning 33

39 Læsevejledning Figur 5.1 viser, at mere end 90 % af brugerne er meget eller nogenlunde tilfredse med den tolkning de får. 7 % angiver, at de ikke er helt tilfredse, mens 1 % angiver, at de slet ikke er tilfredse, med den tolkning de får. Brugerne er således godt tilfredse med kvaliteten af tolkningen. Eftersom brugernes oplevelse af tolkningen er overvejende positiv, er kapitlets fokus, om brugerne får opfyldt deres behov for tolkning. I næste afsnit (5.1) præsenteres behovsanalysens hovedkonklusioner. De efterfølgende afsnit præsenterer de forskellige estimater, der indgår i behovsanalysen. Først præsenteres udregningen af et estimat for brugernes merbehov (afsnit 5.2). Dernæst foretages en analyse af, hvorvidt det nuværende antal tolke kan dække brugerne merbehov, og samtidig estimeres behovet for yderligere tolke til at dække brugernes merbehov (afsnit 5.3). Til sidst præsenteres en analyse af, hvilke faktorer, der kan influere på tolkenes beslutning om at forblive i eller forlade faget (5.4). 5.1 Kapitlets konklusioner Brugerundersøgelsen estimerer, at selvom hovedparten af tolkebrugerne oplever, at den bevilgede mængde tolkning svarer til deres behov, så har brugerne et årligt angivet merbehov på i alt ca timers tolkning. Tallet dækker over både den tolkning som blev bevilget, men ikke dækket på grund af tolkemangel og den tolkning som brugerne ønsker sig men ikke bevilges. Omfanget af den del af brugernes angivne merbehov, der skyldes mangel på tolke er undersøgt nærmere. Det er estimeret, at ud af et samlet angivet merbehov pr. år på ca timers tolkning, udgør manglende tolkning som følge af tolkemangel hvor tolkning er bevilget - ca timers tolkning pr. år. (2008). Brugerne tilkendegiver altså et merbehov på ca timer som ligger ud over det bevilgede. Ud fra en samlet vurdering af, at Det Sociale Tolkeprojekt repræsenterer ca. 10 % af den samlede tolkning, og på baggrund af, at brugernes angivne merbehov gennemsnitligt set er jævnt fordelt over alle områder, vurderes betydningen af, at der har været indført begrænsninger på Det Sociale Tolkeprojekt i 2008, at udgøre ca timer af det ikke bevilgede merbehov i Brugernes angivelser af årsager til eventuel manglende overensstemmelse mellem bevilget tolkning og det faktiske behov er også undersøgt. Den gennemgående årsag til givne uoverensstemmelser ud over tolkemangel - synes at være situationer hvor tolkebehovet, opstår eller ændrer sig med så kort varsel, at bevillingen/bestillingen ikke kan tilpasses. F.eks. ventetid i sundhedssektoren hvor brugere peger på den gene det har været, at tolke i nogle tilfælde desværre har måttet forlade dem før konsultationen faktisk blev mulig. Den primære årsag til for store bevillinger af tolkning synes at være, at tolke bestilles for mindst én time, selvom længden af nogle tolkeopgaver er 34

40 kortere. Ifølge brugerundersøgelsen forekommer det f.eks. på arbejdsmarkedsområdet. Her sker det således, at der, på grundlag af rammebevillingen, bestilles tolkning til f.eks. instruktion, som faktisk viser sig at være af kortere varighed end den bestilte tid. Kapitlet kortlægger desuden antal uddannede tolke, aktive tolke, yderligere behov for tolke mv. Det estimeres at ud af de 400 tegnsprogstolke der er uddannet siden 1988, er ca. 250 aktive i dag. Hertil kommer ca. 40 aktive skrivetolke. Altså i alt ca. 290 tolke. 80 % af tolkene bruger hovedparten af deres arbejdstid på kernekompetencen, tolkning. Det konkluderes derfor at brugernes merbehov ikke kan dækkes alene ved at skære ned på tolkenes administrative arbejde. Derimod synes der at være et mindre antal ekstra tolketimer at hente blandt tolke som ikke tolker på fuld tid. Baseret på tolkenes egne angivelser af lyst til at tolke mere end de gør i dag - inden for gældende regler er det estimeret, at der findes et uudnyttet tolkepotentiale på ca timer pr. år. Alternativt kan det merbehov, der skyldes tolkemangel, hvor tolkning er bevilget, dækkes ved tilførsel af yderligere ca. 35 tolke. Hvis de to løsninger kombineres, vurderes det, at der er behov for yderligere ca. 30 tolke i den samlede tolkestab.for at dække de resterende timer som brugerne angiver at have behov for, men ikke får bevilget, må man forvente at skulle tilføre yderligere ca. 70 tolke. I estimaterne er der ikke kalkuleret med det løbende frafald af aktive tolke. Ca. 150 har således forladt faget over en ca. 20 årig periode. Det er mellem 7 og 8 om året, som der således også løbende skal kompenseres for. Der kan således med fordel arbejdes med fastholdelse i faget. De tolke der har forladt faget angiver selv, at de primære årsager er beskæftigelsesforhold såsom løn etc. eller sygdom som ikke er arbejdsskader. Men da gruppen af respondenter der ikke længere er beskæftiget som tolk, er forholdsvis lille, er grundlaget for en vurdering på denne baggrund beskeden. Så for at finde frem til mulige faktorer som har betydning for, at tolkene bliver i faget, er der foretaget en driveranalyse. Denne analyse viser, at de aktive tolke overordnet set er meget tilfredse med deres arbejde. Af særlig betydning er arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår og faglige udfordringer. Analysen kan dog ikke afkræfte at andre faktorer kan have betydning for tolkenes tilfredshed med deres arbejde. Analysen identificerer fire dimensioner, der bør medtænkes i en eventuel strategi der sigter på at fastholde flere tolke i faget: Efter- og videreuddannelsesmuligheder Fysiske og psykiske krav i forbindelse med tolkning Arbejdspres Beskæftigelsesforholdene (løn etc.) 35

41 Estimering af merbehov 5.2 Brugernes merbehov I dette afsnit præsenteres et estimat på brugernes merbehov i 2008 altså antal timer hvor brugerne angiver at have haft behov for tolkning, men som de af forskellige årsager ikke fik dækket. Endvidere afdækkes de væsentligste årsager til at brugerne ikke fik den tolkning, som de selv mente at have behov for. De tolkebrugere, der angiver at have modtaget tolkning inden for de seneste 14 dage, blev spurgt, om det bevilgede antal timer svarede til deres behov. Resultatet ses i figur 5.2. Passede antallet af bevilgede tolketimer sammen med dit behov? Sundhed (n=141) 8% 82% 11% Arbejde (n=168) 13% 76% 11% Efteruddannelse eller kursus i forbindelse med arbejde(n=50) 4% 78% 18% Hvis du har børn (n=66) 5% 80% 15% Uddannelse (SU berettiget) (n=35) 6% 86% 9% Anden uddannelse (n=10) 10% 60% 30% Retsområdet (n=22) 9% 77% 14% Møder med Kommunen / andre off. myn. (n=79) 4% 82% 14% Økonomisk rådgivning (n=37) 14% 73% 14% Private begivenheder (n=67) 3% 64% 33% Andre fritidsaktiviteter (n=64) 5% 78% 17% Kirkelige begivenheder (n=41) 2% 85% 12% Kultur (n=22) 68% 32% Andet tolkebehov (n=38) 3% 71% 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bevilget for meget Bevilling passede til tolkebehov Bevilget for lidt Figur 5.2 Brugernes opfattelse af sammenhæng mellem behov for tolkning og bevilling Det overordnede resultat er, at langt hovedparten af tolkebrugerne oplever, at det bevilgede antal timer passede til deres behov for tolkning. Andelen af tolkebrugere, der angiver at det bevilgede antal timer svarer til deres behov for tolkning, varierer fra 60 % af tolkebrugere på uddannelse, der ikke er 36

42 Årsager til manglende overensstemmelse: Ventetid ved lægen Uforudsete forandringer på arbejdspladsen Møder der trækker ud Maksimum grænse på 3 timers tolkning SU-berettiget, til 85% og 86 % af tolkebrugerne på hhv. kirkelige begivenheder og SU-berettiget uddannelse. 8 Det fremgår af figuren, at selvom for store bevillinger forekommer (især i forbindelse med arbejdsmarkedstolkning og tolkning i forbindelse med økonomisk rådgivning), er der langt oftere tale om for små bevillinger. Især når det angår tolkning til private begivenheder, kultur og uddannelse, der ikke er SU-berettiget, hvor hhv. 33 %, 32 % og 30 % angiver, at bevillingen var for lille i forhold til behovet for tolkning. Tolkebrugerne havde mulighed for at angive årsagerne til den manglende overensstemmelse mellem den faktiske bevilling og deres angivne behov (både i tilfælde hvor bevillingen var for lille og for stor). De åbne besvarelser giver en dybere indsigt i årsagerne til den manglende overensstemmelse mellem bevilling og behov. På sundhedsområdet afslører de åbne besvarelser, at den typiske årsag til den angivne underbevilling er ventetid på sygehusene. Flere fortæller om oplevelser, hvor tolken har siddet med dem i ventesalen i det bevilgede antal timer, hvorefter tolken er gået igen, inden tolkebrugeren har snakket med en læge eller lignende. Den typiske årsag til den angivne overbevilling på sundhedsområdet er omvendt, at der bevilges en hel time til en lægekonsultation, der viser sig kun at vare fx minutter. På arbejdsmarkedsområdet peger de åbne besvarelser på, at overbevilling typisk skyldes, at der viste sig kun at være brug for f.eks. 10 minutters tolkning til instruktion i en opgave, men at der, på grundlag af den overordnede rammebevilling, på forhånd, til en given dag, f.eks. var bestilt 1 eller 1½ times tolkning. De typiske årsager til for små bevillinger synes at være uforudsete forandringer på tolkebrugerens arbejdsplads, der ændrer behovet og problemer med at skaffe tolke, herunder problemer med at skaffe tolke med kort varsel. Når det gælder tolkning i forbindelse med efteruddannelse, møder i forbindelse med egne børn, møder med det offentlige og andre fritidsaktiviteter, er den typiske begrundelse for en for lille bevilling, at møderne og arrangementerne kan trække ud, så tolkebrugeren mangler tolkning til den sidste del af arrangementet. I forbindelse med private begivenheder, kirkelige begivenheder og andet tolkebehov angives det typisk, at maksimumgrænsen for antal timer der kan bevilges af gangen (typisk tre timer), er et problem. Fx ærgrer nogle tolkebrugere sig over kun at kunne deltage i første del af festen til et bryllup, hvorefter de isoleres pga. manglende tolkning. Ved andre fritidsaktiviteter og kulturelle arrangementer angives det, at der er problemer med at opnå bevilling til nogle typer arrangementer. Når det gælder tolkning til SU-berettiget uddannelse, anden uddannelse, retsområdet og økonomisk rådgivning, indeholder de åbne besvarelser ikke begrundelser for, at bevillingerne ikke korresponderer med behovet. 8 For en uddybning af hvad kategorierne dækker over, samt spørgsmålsformuleringen henvises til figur

43 Uforudsete forandringer som gennemgående årsag Samlet kan der identificeres forskellige årsager til, at den bevilgede mængde tolkning ikke korresponderer med tolkebrugerens behov. En gennemgående begrundelse er, at behovet kan opstå med kort varsel eller ændre sig på en måde, som bevillingen af tolk ikke har mulighed for at efterkomme. En anden årsag, der går igen, er fastsatte begrænsninger for bevillinger, selvom tolkebrugeren mener at have behov for yderligere tolkning. For store bevillinger synes primært at skyldes, at tolke bestilles for mindst én time, selvom længden af mange tolkeopgaver er kortere Omfang af, samt årsager til, afslag på tolkning Som det fremgår af ovenstående analyse, har mellem 10 % og 30 % af brugerne angivet underbevilling på de forskellige områder, der er repræsenteret i figur 5.2. Formålet med dette afsnit er at bestemme merbehovets omfang, samt årsager til afslag på tolkning. For at perspektivere problemstillingen undersøgte vi hyppigheden af afslag på tolkning blandt tolkeleverandørerne. Svarfordelingerne fremgår af figur 5.3. Figur 5.3 Hyppighed af afslag på tolkning blandt tolkeleverandørerne Sammenhæng mellem leverandørens størrelse og antal afslag Figuren viser, at 21 % af leverandørerne aldrig giver afslag på tolkning. 16 % må give afslag på kvartalsbasis, og en tilsvarende andel må give afslag på månedsbasis. 21 % af tolkeudbyderne må give afslag 2-3 gange om måneden, og 27 % af tolkeudbyderne må give afslag en eller flere gange om ugen. Eftersom figuren ikke indeholder oplysninger om tolkeleverandørernes størrelse, giver den ikke et reelt indblik i omfanget af afslag på tolkning. Eksempelvis er den tolkeleverandør, der oftest må give afslag på tolkning, samtidig den største leverandør målt på antal ansatte. At nogle leverandører angiveligt aldrig giver afslag vækker desuden undren. En nærliggende årsag er at der er meget lav efterspørgsel efter netop disse leverandører. Data fra denne del af undersøgelsen kan således kun bruges til at illustrere det faktum, at afslag på tolkning gives på rimelig regulær basis. For at un- 38

44 dersøge omfanget af problemet med manglende tolkning er det nødvendigt at vende blikket mod brugerne. Figur 5.4 herunder viser den andel af brugerne, der i løbet af de sidste 14 dage har oplevet, at deres tolkebehov er forblevet uopfyldt. Data er opgjort på område, således at det bliver tydeligt, hvor overensstemmelsen mellem bevilling og angivet behov er størst. Har du inden for de seneste 14 dage haft brug for tolk indenfor et eller flere af følgende områder, men fik ikke tolkning? Sundhed Arbejde Efteruddannelse Møder i forbindelse med egne børn Uddannelse (SU berettiget). Anden uddannelse Retsområdet 3% 4% 1% 2% 2% 10% 13% Møder med off. myndigheder Økonomisk rådgivning Private begivenheder Andre fritidsaktiviteter Kirkelige begivenheder 7% 4% 5% 4% 3% Figur 5.4 Andel tolkebrugere, som har haft behov for tolkning inden for de seneste 14 dage, men ikke fået det Kultur 3% Andet tolkebehov 4% Fået ønsket tolkning i perioden 33% Ikke haft behov for tolkning i perioden 35% n = 630 0% 5% 10% 15%20% 25%30% 35%40% 1/3 af brugerne oplever merbehov Merbehovet er størst på sundheds- og arbejdsområdet Den første konklusion, der kan drages på baggrund af figur er, at knap 1/3 af brugerne mener, at de har haft et behov for tolkning, som ikke er blevet mødt. Det betyder samtidig, at lidt mere end 2/3 af stikprøven ikke har manglet tolkning inden for de seneste 14 dage, dvs. enten har de ikke haft behov for tolkning, eller også har de fået den tolkning, de havde behov for. Merbehovet for tolkning synes at være størst på sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet, hvor hhv. 13 % og 10 % af respondenterne angiver 9 For en uddybning af hvad kategorierne dækker over, samt spørgsmålsformuleringen henvises til figur

45 ikke at have fået tolkning, selvom de havde behov for det. Til gengæld synes problemet at være mindst for tolkning på de SU-berettigede uddannelser, hvor kun 1 % angiver, at de ikke har fået den tolkning, de havde behov for inden for de seneste 14 dage. For langt hovedparten af områderne ligger andelen af behov, som ikke er blevet mødt, på omkring 5 %. Der kan være flere grunde til, at tolkebrugernes behov ikke er blevet mødt. Figur 5.5 viser brugernes angivelser af årsager til manglende tolkning. Figur 5.5 Årsager til manglende tolkning Hvert fjerde afslag skyldes tolkemangel Figuren viser først og fremmest, at årsagerne til den manglende tolkning er meget spredt. 37 % undlod at søge om bevilling, enten af sig selv (26 %) eller fordi mødeparten ikke mente, at det var nødvendigt (11 %). På den anden side fik 36 % ingen tolkning på trods af, at det var bevilget. Det skyldtes enten tolkemangel (25 %), eller at tolken ikke mødte op til opgaven, fx pga. sygdom (11 %). Derudover fik 27 % ikke bevilget den tolkning, de søgte om. 1/4 af de tilfælde, hvor tolkebrugeren ikke har fået tolkning, skyldes ifølge brugerne selv, at der var mangel på tolke. Tolkeleverandørerne angiver da også, at mangel på tolke er den hyppigste begrundelse for afslag på tolkning. 40

46 "Hvad er oftest grunden til, at virksomheden må give afslag på tolkning?" Mangel på tolke 63% Der manglede en bevilling 26% Opgavesammenfald 11% Figur 5.6 Årsager til tolkeleverandørernes afslag på tolkning For sen bestilling (altså på selve dagen, eller dagen før) Køber mente at prisen var for høj 5% 11% n = 19 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Tolkemangel kan opfattes forskelligt Afslag på sundhedsog arbejdsområdet Figur viser tolkeleverandørernes begrundelser for at give afslag på tolkning. Figuren indeholder tre kategorier, der alle omhandler tolkemangel som årsag til afslag på tolkning henholdsvis mangel på tolke, opgavesammenfald og for sen bestilling. Selvom problemstillingen er den samme, er der reelt set tale om forskellige perspektiver. Afslag som følge af tolkemangel opfattes ens af brugeren, ligegyldigt om tolkeleverandørens begrundelse for afslag er opgavesammenfald. Set fra tolkeleverandørens synspunkt er der til tale om et kapacitetsspørgsmål. Eftersom det må antages, at tolkebehovet fluktuerer med eksempelvis ferie etc., er det næppe rentabelt for alle udbydere at opretholde et kapacitetsniveau, der svarer til maksimal efterspørgsel. Denne problematik er anerkendt, men for brugeren vil afslaget stadig opleves som tolkemangel. Hvor det foregående har omhandlet spørgsmålet om tolkemangel, kan det også være nødvendigt at kigge lidt på de to områder (sundhed og arbejde), hvor brugerne hyppigst oplever, at deres behov ikke korresponderer, med den tolkning de får. Figur 5.7 og 5.8 viser årsagerne til manglende tolkning på henholdsvis sundheds- og arbejdsområdet. 10 Spørgsmålet der ligger til grund for figur 5.6 var multipelt, hvorfor den samlede procentsats summerer til over

47 Figur 5.7 Årsager til manglende tolkning på sundhedsområdet Figur 5.8 Årsager til manglende tolkning på arbejdsområdet Den største forskel mht. afslag på de to områder er, at 34 % af afslagene på arbejdsområdet er begrundet med tolkemangel, mens den samme begrundelse kun anvendes i 24 % af afslagene på sundhedsområdet. Endvidere er det interessant at iagttage, at afslag på bevilling foregår hyppigere på sundhedsområdet end på beskæftigelsesområdet. En mulig årsag til dette er de forskellige bevillingsforhold på de to områder. På arbejdsområdet bevilliger man et gennemsnitligt antal timers tolkning over en bestemt periode, mens der på sundhedsområdet gives individuelle bevillinger på baggrund af vurderet behov. Estimat af samlet merbehov I det foregående har vi påvist, at der blandt tolkebrugerne findes et merbehov, samt undersøgt forskellige årsager til merbehovets eksistens. For at anskueliggøre problemets omfang har vi udregnet et estimat på hvor mange timers tolkning pr. år, tolkebrugerne angiver at have behov for, men som de af den ene eller anden grund ikke har fået dækket. 42

48 Merbehov på timer og ca skyldes tolkemangel Alt i alt drejer det sig om ca timers tolkning pr. år (se mere om estimering i kapitel 9). Antallet af timer svarer til ca. 30 % af det totale forbrug af tolkning i dag. Af det totale antal timers tolkning som brugerne ikke får dækket, skyldes ca timer mangel på tolkning hvor tolkning er bevilget indenfor gældende regler og rammer. Disse timer inkluderer kun de tilfælde, hvor tolkning blev afslået på grund af tolkemangel og altså ikke de tilfælde, hvor tolkning blev bevilget, men tolken ikke mødte op. Med udgangspunkt i det tidligere estimerede totale forbrug af tolkning, svarer merbehovet for tolkning (det tolkebehov, der i øjeblikket ikke opfyldes pga. tolkemangel) altså til ca. 13 % af det totale forbrug af tolkning. Samlet merbehov på timer Estimat af det samlede merbehov iflg. tolkebrugerne Estimat af det merbehov, som skyldes tolkemangel, iflg. brugerne timer timer 5.3 Potentielle tolkeressourcer Dette afsnit præsenterer en analyse af, hvorvidt det nuværende antal aktive tolke er tilstrækkeligt til at dække den andel af brugernes merbehov, som skyldes tolkemangel. Da konklusionen bliver, at det nuværende antal aktive tolke ikke vil være i stand til at dække brugernes merbehov, udregnes efterfølgende et estimat over, hvor mange tolke der skal til for at dække merbehovet Antallet af aktive tolke I dette afsnit præsenteres et estimat over antallet af aktive tolke. Estimatet er baseret på følgende kilder: Oplysninger fra tolkeleverandørerne om antallet af beskæftigede tolke i 2007, Uddannelsesopgørelse fra Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation Uddannelseslister for årgangene fra udarbejdet af Foreningen af Tegnsprogstolke. Oplysninger fra Høreforeningen mfl. Nedenstående figur 5.9 præsenterer tolkeleverandørernes angivelse af antal beskæftigede tolke i Virksomheder opstartet efter 2007, er blevet bedt om at angive antallet af beskæftigede tolke på nuværende tidspunkt. Høreforeningen som beskæftiger langt hovedparten af skrivetolke er blevet interviewet særskilt og indgår ikke her. 43

49 Figur 5.9 Antal tolke beskæftiget i 2007 På baggrund af data fra undersøgelsen blandt tolkeleverandørerne kan vi estimere, at det totale antal tolke, som leverandørerne beskæftigede i 2007, er ca Når vi justerer estimatet for tolke, der arbejder for flere udbydere (freelancere, selvstændige etc.), bliver det samlede estimat på baggrund af tolkeleverandørernes angivelser at antallet af beskæftigede tolke var ca. 260 i Ændringer fra 2007 til 2008 Estimatet er sandsynligvis lidt for højt sat, da Center for Døve afskedigede en del tolke i En pæn del af de opsagte tolke vil sandsynligvis fortsætte indenfor feltet, men samtidig er det forventeligt, at nogle tolke har forladt faget og påbegyndt en ny uddannelse, gået på efterløn, blevet pensioneret etc. Spørgeskemaundersøgelsen til tolkeudbyderne og de efterfølgende estimationer omfattede ikke Høreforeningen som er blevet hørt særskilt om deres tolkeservice. I Høreforeningen oplyses det at man beskæftiger skrivetolke. Alle på freelance basis og med forskelligt tidsomfang. Høreforeningen beskæftiger og formidler absolut hovedparten af skrivetolke men der vurderes at være ca yderligere skrivetolke fordelt på de leverandører som er spurgt i undersøgelsen. Med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne faktorer er det vores vurdering, at der for indeværende findes 290 aktive tolke i Danmark. Estimeret antal aktive tegnsprogstolke (inklusiv specialformer som f.eks taktiltolking 250 mv) Estimeret antal aktive skrivetolketolke 40 Estimeret antal aktive tolke i alt 290 For at validere ovenstående har vi udarbejdet et estimat over det samlede antal uddannede tegnsprogstolke. På baggrund af oplysninger fra KC om antallet af dimittender i perioden , samt oplysninger om antallet 44

50 af uddannede tolke i perioden fra , 12 kan vi beregne antallet af uddannede tegnsprogstolke. Tabel 5.1 viser det totale antal dimittender fra KC i årene 2000 til Eftersom KC ikke har tal på dimittender fra 2007 og 2008, har vi estimeret et antal dimittender på baggrund af tidligere år. Tabel 5.1 Dimittender fra KC årene Total Antal dimittender: * 27* 225 * Antal dimittender årgang 2007 og 2008 er estimeret på baggrund af antal dimittender i perioden Kilde: Årsregnskab 2006, Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation. Med udgangspunkt i Foreningen af Tegnsprogstolkes lister samt oplysningerne fra KC kan vi estimere, at der blev uddannet ca. 400 tolke i perioden fra Der findes ikke nogen officiel uddannelse til skrivetolk og skrivetolkene har således også forskellige uddannelsesbaggrunde. Derfor er det ikke muligt at gennemføre beregninger som ovenstående for dem. Oplysninger om passive/frafaldne er også meget diffuse hvorfor vi må nøjes med antal aktive i skrivetolkesammenhæng. Estimeret antal uddannede tegnsprogstolke fra Frafald blandt de uddannede tolke Det samlede antal uddannede tegnsprogstolke i perioden er noget højere end det estimerede antal aktive tegnsprogstolke på ca Foreningen af Tegnsprogstolkes uddannelseslister indeholder også medlemmernes angivelser af, hvorvidt tolkene stadig er aktive. Ved at gennemgå listerne kan man spore et relativt substantielt frafald på mellem 7-8 uddannede tolke pr. årgang. Man kan ikke på baggrund af data udtale sig om, hvornår frafaldet begynder og præcis hvilke faktorer, der har betydning. I afsnit 5.4 diskuteres mulige årsager på baggrund af undersøgelsen blandt tolkene Estimat på tolkenes arbejdstid og graden af aktivitet herunder villighed til at tolke yderligere Af sidste kapitel fremgik det på basis af spørgeundersøgelsen at tolkene gennemsnitligt tolker ca 600 timer om året. Estimatet stmmer fint overens med en kontrolregning af de 290 tolke fordelt på estimerede ca timer tolket årligt. Antager vi indledningsvist at alle tolke arbejdede på fuld tid, betød det, at hver tolk tolkede gennemsnitligt i ca 2,5 timer på en arbejdsdag. I det perspektiv er der således et potentiale for væsentligt mere 12 Foreningen af Tegnsprogstolke har udarbejdet uddannelseslister fra alle år fra 1988 og frem til 2005 med tilhørende oplysninger om aktivitet. 45

51 tolkning, hvis alle kan arbejde på fuld tid og tolkningen fordeles jævnt imellem dem. Formålet med afsnittet er at afdække, hvorvidt den nuværende aktivitet anvendes fuldt ud og hvis ikke, hvorvidt der eksisterer yderligere tolkeressourcer blandt tolkene. Man kan meningsfuldt opdele tolkenes arbejdstid i henholdsvis; Arbejdstid, de antal timer om ugen som tolkene arbejder Tolketid, den andel af tolkenes arbejdstid de bruger på deres kerneydelse altså tolkning Nedenstående figur 5.10 viser en oversigt over tolkenes arbejdstid fordelt på andelen, som er tolkning (den røde mængde), samt den andel, som er administration, andet etc. (den grå mængde). Den vertikale akse er den totale arbejdstid opgivet i procent, mens den horisontale akse repræsenterer tolkene. 100 Procentvis andel som tolkning udgør af den samlede arbejdstid Tolkning n = 139 Figur 5.10 Opgørelse over tolkenes arbejdstid fordelt på tolkning og ikke-tolkning Tolkning er defineret som alle de forskellige former for tolkning, som tilbydes døve og hørehandicappede. Endvidere indgår transport og forberedelse i tolkningen, da formålet med figuren er at illustrere andelen af arbejdstiden, 46

52 der går til tolkenes kerneydelser, herunder må regnes den tid, som bruges på transport hen til lokationen, hvor tolkningen finder sted. Som det fremgår af figuren, bliver størstedelen af stikprøvens arbejdstid brugt på tolkning. Ca. 70 % af stikprøven angiver, at 80 % af deres arbejdstid bliver brugt på tolkning, og ca. 85 % af stikprøven angiver, at minimum 5 % af deres arbejdstid bruges på tolkning. Vi kan perspektivere aktivitetsspørgsmålet ved at inddrage tolkeudbydernes svar på, hvad den gennemsnitlige arbejdstid er for tolkene. Figur 5.11 Arbejdstid for virksomheden tolke Som det fremgår af 5.11, angiver 58 % af tolkeleverandørerne, at deres tolke i gennemsnit arbejder 31 timer om ugen eller 42 % angiver, at virksomhedens tolke i gennemsnit arbejder mindre end 25 timer om ugen. De beskæftigede tolke hos 58 % af tolkeleverandørerne arbejder i gennemsnit i, hvad der svarer til fuldtid eller næsten fuldtid. Den gennemsnitlige arbejdstid for de tolke, der er ansat hos de sidste 42 % af tolkeleverandørerne, svarer til en halvtidsstilling og kan sandsynligvis forklares ved, at nogle tolke arbejder på deltid eller som freelance hos en eller flere tolkeudbydere. Meget få tolketimer vindes ved at fjerne tolkene administrative funktioner Det er således tvivlsomt, om den andel af brugernes merbehov, som skyldes tolkemangel, kan dækkes ved at fratage tolkene nogle administrative opgaver og lade dem fokusere på deres kernekompetence. Vi kan dog undersøge, om der blandt tolkene eksisterer et potentiale for at tolke mere, end de gør i øjeblikket. Tolkenes villighed til at tolke yderligere For at estimere de uudnyttede tolkeressourcer, blev tolkene spurgt til deres villighed til at tolke yderligere. Svarerne fremgår af figur

53 Figur 5.12 Villighed til at tolke yderligere Note: Kun tolke, der tolker mindre, end de maksimalt kan inden for gældende regler, er inkluderet i figuren. Figuren viser, at ud af de tolke, som tolker mindre end den maksimale grænse på 23 timer pr. uge, er ca. 24 % villige til at tolke mere, ca. halvdelen ikke villige til at tolke mere, og ca. 24 % angiver, at de ikke ved, om de ville tolke mere, hvis de havde mulighed for det. Blandt de tolke, som har angivet, at de ikke er villige til at tolke mere, eller at de ikke ved, om de er villige til at tolke mere, tolker langt hovedparten i forvejen mere end 20 timer pr. uge. Der synes altså ikke at kunne realiseres ret mange tolketimer ved at overbevise denne gruppe om at tolke de 23 timer pr. uge, som de må. Estimering af uudnyttet potentiale Samlet uudnyttet potential på ca timer Baseret på den gruppe, der har angivet at de er villige til at tolke mere end de gør nu, er udregnet et estimat for, hvor mange timers tolkning de kan bidrage med. Udgangspunktet for estimatet er, at alle i denne gruppe af tolke i gennemsnit kan tolke ca. 17 timer pr. uge i 44 uger om året 13. I udregningen af estimatet er der desuden forsøgt kompenseret for, at de uudnyttede tolketimer fx ikke nødvendigvis er tilgængelige i det geografiske område, hvor der er merbehov, og/eller ikke er tilgængelige i det tidsrum, hvor brugeren har behov for tolkningen. De planlægningsmæssige og logistiske forhold omkring tolkning er imidlertid ganske komplekse, så der er knyttet en hvis usikkerhed til estimatet. Estimerede uudnyttede tolketimer pr. år I relation til det tidligere estimerede merbehov fra brugerundersøgelsen betyder det altså, at ca. 30 % af det estimerede merbehov, der skyldes tolkemangel, ideelt kunne dækkes, hvis alle tolkene i Danmark til enhver tid tolkede alt det, de er villige til. Da tolkeopgavers antal varierer periodisk, er en uger svarer til hele året fraregnet 5 ugers ferie og sygdom, fravær og perioder med mindre efterspørgsel efter tolkning som følge af fx lange ferieperioder på SUområdet og helligdage mv. 48

54 sådan optimering i fuld udstrækning urealistisk, om end der sandsynligvis er nogen timer at frigøre ved en nøjere organisering. Behovet for at uddanne flere tolke Dette afsnit præsenterer et estimat på antallet af tolke, der skal bruges for at dække det merbehov, som skyldes tolkemangel. Vi ved fra tidligere, at brugerne angiver, at de har et merbehov på timer årligt. I foregående afsnit så vi at de uudnyttede ressourcer blandt eksisterende tolke kan dække ca. 30 % af dette merbehov, så der er behov for yderligere tolke til at dække tolkning i ca timer pr. år. I afsnit 4.1 har vi vurderet, at en gennemsnitlig tolk tolker ca. 600 timer pr. år. Det betyder, at der er behov for ca. 35 ekstra tolke for at dække et merbehov på timer. Hvis der tages hensyn til, at ca. 30 % af merbehovet for tolkning kan dækkes af de eksisterende tolke, som er villige til at tolke mere, vil behovet for yderligere tolke være ca. 24. Det vurderes dog ikke at være realistisk. En konstant optimal udnyttelse af tolkeressourcerne er ikke mulig på et marked hvor tolkebehovet varierer periodisk og sæsonbetinget. For at dække de resterende timer som brugerne angiver at have behov for, men ikke får bevilget, må man forvente at skulle tilføre yderligere ca. 70 tolke. I estimaterne er der ikke kalkuleret med det løbende frafald af aktive tolke. Ca. 150 har således forladt tegnsprogstolkefaget over en ca. 20 årig periode. Det er mellem 7 og 8 om året, som der således også løbende skal kompenseres for. Samlet antal tolke til at dække merbehov som følge af tolkemangel Estimeret yderligere behov for tolke ( til dækning af bevilget tokning) Estimeret yderligere behov for tolke ( til dækning af yderligere angivet behov udover det bevilgede)) Udfordringer mht. fastholdelsespotentiale blandt nuværende tolke Der er overordnet set to veje til at øge det samlede antal tolke. Den ene, som er diskuteret ovenfor, er muligheden for at uddanne yderligere tolke. Den anden mulighed er at fastholde flere tolke i faget. Fokus i dette afsnit er på denne sidste mulighed, der behandler de faktorer, som potentielt set influerer på tolkenes beslutning om at forbliver i eller forlade faget. Specifikt undersøges tolkenes oplevelse af egne arbejdsforhold og deres tilfredshed med arbejdet som tolk. Formålet er at afdække de faktorer, der har betydning for tolkenes arbejdsglæde og dermed muligheden for at fastholde flere tolke i faget i længere tid. Figur 5.13 indeholder en opgørelse over tolkenes aldersfordeling. 49

55 Figur 5.13 Aldersfordeling blandt tolkene Årsager til aldersfordelingens skævhed Som det fremgår af figuren, er et overvældende flertal af tolkene under 45 år. Dette skyldes til dels, at antallet af uddannede tolke løbende er steget - især efter, at man påbegyndte med dobbelt optag på tolkeuddannelsen i Figuren viser imidlertid også på, at forholdsvist mange tolke holder op som tolk efter nogle år i faget. Denne tendens finder støtte i den kvalitative gennemgang af frafald blandt uddannede fra (se afsnit 5.3.1). Der synes altså, at være potentiale for at øge antallet af tolke, hvis man kan fastholde flere tolke i faget i længere tid. Resten af afsnittet vil fokusere på at afdække årsager til, at tolke stopper i faget. I undersøgelsen blandt tolkene blev en række tolke, der alle havde forladt faget, interviewet. Figur 5.14 opsummerer de årsager, som de tidligere tolke selv angiver, har gjort, at de har forladt faget. Figur 5.14 Årsager til at forlade tolkefaget 50

56 Procenterne summerer til mere end 100, hvilket skyldes, at respondenterne havde mulighed for at angive flere årsager. Som det fremgår af figuren, er de to hyppigste angivne årsager henholdsvis beskæftigelsesforhold og sygdom, herunder arbejdsskader. Derudover angiver 30 %, at arbejdet var for hårdt fysisk og/eller psykisk, mens 20 % af respondenterne angav ønsket om at arbejde indenfor andre områder (primært som socialrådgiver) eller det faktum at de stiftede familie / bosatte sig i udlandet som årsager til, at de ikke længere arbejder som tolk. En gruppe på 15 % angiver problemer med at blive fastansat som årsag til, at de har forladt faget. Indikationer på årsager Da antallet af respondenter i gruppen er på ca. 20, skal besvarelserne primært ses som indikationer af hvilke faktorer, der får folk til at forlade faget. Nogle af de tidligere tolke kunne således muligvis være fastholdt i faget i længere tid, hvis beskæftigelsesforholdene var bedre, eller hvis der i højere grad var arbejdet på at fastholde en tilknytning mellem miljøet og tolke på barsel. I det følgende undersøger vi de aktive tolkes oplevelse af deres arbejde samt deres tilfredshed med arbejdet som tolk. Det gøres for at afdække potentielle fastholdelsesmuligheder Tilfredshed med arbejdet som tolk Figur 5.15 viser, at 95 % af tolkene er tilfredse eller delvis tilfredse med deres arbejde som tolk. Figur 5.15 Tilfredshed med arbejdet som tegnsprogstolk Tolkene er således overordnet set tilfredse med deres arbejde. Figur 5.16 giver et mere detaljeret indblik i tolkenes tilfredshed med forskellige aspekter af deres arbejde. 51

57 Figur 5.16 Tilfredshed med forskellige aspekter af arbejdet som tolk Mindst tilfredshed med efter- og videreuddannelsesmuligheder Vigtigheden af de enkelte faktorer for tilfredsheden med arbejdet Som det fremgår af figuren, er det specielt de faglige udfordringer (93 %) og forholdet til brugeren (88 %), som flest tolke er tilfredse med ved deres arbejde. 81 % angiver, at de er tilfredse med deres arbejdstid, og en lidt mindre andel (79 %) er tilfredse med deres arbejdsmiljø og ansættelsesvilkår (77 %). 55 % angiver, at de er tilfredse med deres lønforhold, og kun 20 % angiver, at de er tilfredse med mulighederne for efter og videreuddannelse. Som det fremgår af figuren, er tilfredsheden med efter- og videreuddannelsesmuligheder det eneste aspekt af arbejdet som tolk, hvor under halvdelen af tolkene ikke er tilfredse eller delvis tilfredse. I afsnit udfolder vi denne problemstilling yderligere, og diskuterer hvilken betydning det har for fastholdelsespotentialet blandt tolkene. Figur 5.16 viser imidlertid ikke, hvor vigtig tilfredsheden med hvert af de enkelte aspekter af arbejdet som tolk er for tolkenes samlede tilfredshed med deres arbejde. Vigtigheden af de enkelte aspekter for den generelle tilfredshed med arbejdet som tolk er undersøgt i en driveranalyse. Nedenstående tabel viser effekterne af tolkenes tilfredshed med deres arbejde på tre dimensioner (arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår og faglige udfordringer) for tolkenes generelle tilfredshed med arbejdet som tolk. Afhængig Uafhængig Beta-koefficienter Arbejdsmiljø 0,310*** Tabel 5.2 Hvad har betydning for tolkenes tilfredshed med deres arbejde? Generel tilfredshed med arbejdet som tolk Mine ansættelsesvilkår 0,251*** De faglige udfordringer 0,184** Justeret R² 0,277 **signifikant på 0,01-niveau, ***signifikant på 0,001-niveau. 52

58 Tabellen viser de ustandardiserede beta-koefficienter for sammenhængen mellem de tre dimensioner (arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår og faglige udfordringer) og tolkenes generelle tilfredshed med arbejdet som tolk. Betakoefficenterne er et udtryk for, hvor vigtig den enkelte dimension er for tilfredsheden med arbejdet som tolk. Alle de tre beta-koefficienter er positive og signifikante, så jo mere tilfreds en tolk er på hver af dimensionerne, desto mere tilfreds forventes det, at tolken er med sit arbejde generelt set. Jo større beta-koefficient, desto større effekt har en ændring på den enkelte dimension på den samlede tilfredshed, så jo vigtigere er dimensionen for den samlede tilfredshed. Forskellige aspekters betydning for tilfredsheden med arbejdet som tolk Som det fremgår af tabellen, har arbejdsmiljø den største betydning, når vi skal forklare tolkenes generelle tilfredshed med deres arbejde. Ansættelsesvilkår og faglige udfordringer har dog også en betydning for tolkenes tilfredshed. I analysen er kun medtaget variable, der er signifikante, altså at sammenhængen mellem to variable ikke skyldes tilfældigheder. I figur 5.16 så vi, at en relativt stor andel af tolkene var tilfreds eller delvis tilfreds med forholdet til brugeren (88 %), men eftersom denne variable ikke er signifikant, kan vi ikke bevise, at forholdet til brugeren har betydning for tolkenes generelle tilfredshed med deres arbejde. På den anden side kan man ikke på baggrund af analysen konkludere, at eksempelvis efter- og videreuddannelse ikke spiller en vigtig rolle, når det gælder om at fastholde tolkene i faget. På baggrund af analysen kan vi bekræfte, at for indeværende har tilfredshed med efter- og videreuddannelse ikke en signifikant betydning for tolkenes generelle tilfredshed. Dette kan imidlertid også være udtryk for, at kun meget få tolke er tilfredse med deres muligheder for efter- og videreuddannelse. Vi kan ikke på baggrund af analysen fastslå, at det ikke vil have en positiv effekt på tolkenes generelle tilfredshed med deres arbejde, hvis man forbedrede deres efter- og videreuddannelsesmuligheder Oplevelse af arbejdet som tolk Hvor forrige afsnit omhandlede tolkenes tilfredshed med deres arbejde, er formålet med dette afsnit at identificere andre faktorer ved arbejdet som tolk, der kan have betydning for tolkenes fastholdelsespotentiale. Figur 5.17 viser tolkenes svar på en række spørgsmål om arbejdet som tolk. 53

59 Figur 5.17 Oplevelse af arbejdet som tolk Positive aspekter ved arbejdet som tolk Negative aspekter ved arbejdet som tolk Fysiske gener Psykiske gener Af figuren fremgår det, at hovedparten af tolkene er enige i, at deres arbejde dels giver dem et godt fagligt miljø (73 %) og en forholdsvis stor del (67 %) oplever, at deres arbejde giver dem mulighed for at skabe gode relationer til brugerne. Der er således tale om positive aspekter ved arbejdet som tolk. På den lidt mere negative side oplever en forholdsvis stor andel, at arbejdet som tolk stiller meget store krav til tolkenes fysiske og psykiske formåen. Dette stemmer godt overens med svarene fra figur 5.14, hvor fysisk og psykisk nedbrydning var en af årsagerne til, at tolke forlader faget. I forlængelse heraf har 47 % af tolkene angivet, at de oplever fysiske gener i forbindelse med arbejdet. Altovervejende er det smerter i nakke, skuldre, ryg, albue, håndled samt seneskedehindebetændelse, som er de fysiske gener, der er associeret med arbejdet som tegnsprogstolk. 16 % af tegnsprogstolkene angiver, at de oplever fænomener som stress, samt en følelse af at glemme, når de er på opgave. Det er dog ikke muligt at vurdere, hvorvidt disse psykiske fænomener skyldes arbejdet som tegnsprogstolk. Dog angiver nogle tegnsprogstolke at opleve stress som følge af manglende kontrol over planlægningen af egen arbejdstid og arbejdsopgaver. Endvidere angiver nogle af tegnsprogstolkene, at der til tider kan være behov for debriefing efter særligt vanskelige opgaver. Men det bliver ikke opfattet som et decideret problem. 54

60 25 % af tolkene enige eller delvis enige i, at man som tolk har mange faglige udviklingsmuligheder i form af kurser etc. Nedenstående figur 5.7 viser, at 60 % af tegnsprogstolkene tidligere har modtaget en eller anden form for efter- og videreuddannelse. Figur 5.18 Modtaget efter- og videreuddannelse Det er dog kun 7 % af de interviewede tolke, der for indeværende er i gang med et efter- og videreuddannelsesforløb. Figur 5.19 Er for indeværende i gang med et efter- eller videreuddannelsesforløb De respondenter, der for indeværende følger et efter- og videreuddannelsesforløb, blev spurgt til, hvilke kurser de er i færd med at gennemføre. Kurserne er oplistet i tabel 5.4, herunder. 55

61 Center for Døves lederkursus" "Grundlæggende Lederuddannelse og lederintro på min arbejdsplads" "HD 1. del på SDU" "HD i ledelse og organisation" "Kursus i anatomi og fysiologi" "Projektleder uddannelse " "På åbenuniversitet" "Stemmetolkning" "Tager faget Engelsk grammatik 1 på CBS" "Virksomhedsregnskab" n = 10 Tabel 5.3 Igangværende efter- og videreuddannelseskurser Det fremgår ikke tydeligt af alle svarene, hvilken type efter- og videreuddannelse, der er tale om. Det er dog tydeligt, at et fåtal af kurserne er specifikt målrettet tolkenes kernekompetence. Kun en respondent angiver, at vedkommende følger et fagspecifikt efter- og videreuddannelsesforløb - i dette tilfælde stemmetolkning. Figur 5.20 Årsager til fravalg af efter- og videreuddannelse Som det fremgår af figur 5.20, er den væsentligste årsag til manglende efterog videreuddannelse blandt tolkene, at de i overvejende grad finder det nuværende udbud af efter- og videreuddannelsesmuligheder utilstrækkeligt. Således angiver 65 % af tegnsprogstolkene, at der i øjeblikket ikke eksiste- 56

62 rer et relevant videreuddannelsesforløb. 18 % angiver manglende tid som årsag, mens 17 % ikke ønsker videreuddannelse lige nu. Samlet set synes tolkene altså at kunne se både positive og negative sider ved deres arbejde som tolk. På den positive side er der gode muligheder for faglig sparring med kolleger og indflydelse på, hvilke tolkeopgaver man skal varetage. På den negative side stiller arbejdet som tolk store krav til både psyke og fysik. Desuden synes der ikke at være adgang til relevant efter- og videreuddannelse for mange tolke. Opsamling på muligheder for at fastholde tolke i faget I det foregående har vi gennem en analyse af tolkenes tilfredshed og oplevelse af eget arbejde forsøgt at udlede nogle af de faktorer som kan fastholde tolkene i faget. For indeværende er de faktorer vi ved har betydning for at tolkene er tilfredse med deres arbejde henholdsvis arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår og faglige udfordringer. Analysen viser at tilfredshed med disse faktorer er forbundet med tolkenes generelle tilfredshed med deres arbejde. Analysen har endvidere skitseret en række områder der selvom vi ikke på baggrund af driveranalysen kan konkludere, at de har betydning for tolkene tilfredshed med deres arbejde alligevel bør nævnes. Først og fremmest viser analysen at tolkenes efter- og videreuddannelsesmuligheder er meget begrænsede, hvilket sandsynligvis har indflydelse på tolkenes villighed til at blive i faget. Det andet område er de fysiske og psykiske krav som er forbundet med arbejdet. En stor del af tolkene angiver, at de oplever arbejdet som værende til tider fysisk og psykisk udfordrende. Mange af tolkene angiver dog samtidig at de har mulighed for at konsultere både massør og psykolog som følge af aftale med arbejdspladsen. En del tolke nævner at de oplever et stigende arbejdspres, hvilket kan hænge sammen med at det maksimale antal timer som de kan tolke i er udvidet indenfor en årrække. Driveranalysen viste at tolkenes ansættelsesvilkår spiller en vigtig rolle for deres generelle tilfredshed med deres arbejde, hvorfor spørgsmålet om det maksimale ugentlige antal tolketimer må forventes at spille en rolle hvis man ønsker at fastholde flere tolke i faget. Som en sidste faktor kan nævnes tolkenes lønforhold. Der vil utvivlsom altid være personer indenfor alle faggrupper der er utilfredse med deres løn. På tolkeområdet synes lønforholdene ikke at være af signifikant betydning i forhold til fastholdelsesproblematikken. Imidlertid bør det måske overvejes om efter- videreuddannelse kan kombineres med kvalifikationshonorering eller lignende. En række andre forhold i denne sammenhæng er skitseret i det afsluttende kapitel. 57

63 6. Fremtidigt behov for tolkning I dette kapitel vurderes den fremtidige udvikling i behovet for tolkning. Behovet behandles her som en kombination af antallet af tolkebrugere og de enkelte tolkebrugeres efterspørgsel efter tolkning. Hvert af disse elementer behandles separat. I følgende konklusionen samles der op på vurderingerne og udviklingen i behovet. Behovsfremskrivning 6.1 Kapitlets konklusioner Vurderet i relation til brugergruppens størrelse sker der ingen ændringer i tolkebehovet før omkring år Samlet set forventes dog en mindre løbende stigning i efterspørgslen, som skyldes samfundets generelle udvikling f.eks. i retning af tiltagende (efter) uddannelsesbehov og tiltagende kommunikationsbehov f.eks. på arbejdsmarkedet og på sundhedsområdet. Det har ikke været muligt at danne datagrundlag, der på baggrund af tidligere års udviklinger, kan danne udgangspunkt for fremskrivninger heraf. Stigningen i efterspørgslen forventes dog at være beskeden. Den kan følges, justeres og underlægges visse rimelighedsvurderinger og reguleringer som hidtil og jf. senere anbefalinger til styring og regulering af tolkebehov og bevilling. Denne stigningen vurderes desuden absolut at være indeholdt i det afdækkede merbehov jf. tidligere kapitel. En balance må således etableres mellem det udækkede bevilgede behov, og det fra brugernes side optimalt set dækkede behov. Frem til i hvert fald omkring år 2018 skal dette behov dækkes og således bør et tolkeantal på minimum 330 etableres og vedligeholdes jf tidligere kapitel. Hertil kommer overvejelser om hvorvidt og i hvilken udstrækning en række yderligere behov og ønsker skal dækkes. Også jf. tidligere kapitel. Der er imidlertid tegn på, at antallet af tolkebrugere vil falde fra omkring år 2018, hvor de første døvfødte, der fik indopereret CI tidligt, bliver voksne. Størrelsen på faldet afhænger af, i hvilket omfang disse børn senere i livsforløbet får et større behov for at støtte sig til tegnsprog eller anden tegnstøttet kommunikation, end erfaringerne indikerer, at de gør i dag. Det er der blandt eksperter ikke klarhed over i dag. Det forventede fald vil i første 58

64 omgang først og fremmest få indflydelse på SU-området, og vil her være fuldt slået igennem omkring år CI operationernes indvirkning på arbejdsmarkedsområdet vil ske senere og væsentligt langsommere, da alderssammensætningen her er langt bredere. Denne udvikling gælder også sundhedsområdet og øvrige mindre områder. En fremskrivning som baseres på et scenarie hvor CI operede (som spæde) i fremtiden kan klare sig uden tolke bliver talesprogede medfører at tolkebehovet fra 2018 til 2028 langsomt falder med 33 %p og til 2038 er faldet til ca halvdelen af behovet i Det betyder at der med det behov som er afdækket i dag, som minimum skal være ca. 165 aktive tolke i De fremskrivninger der er foretaget som følge af forventninger til betydning af CI holder de øvrige behovsudviklinger konstante Det skal desuden understreges at scenariet er et minimumscenarie som ikke tager højde for den usikkerhed der er forbundet med hvilken kommunikationsstøtte de CI opererede børn eventuelt vil få i fremtiden. Herom er der ikke enighed hvorfor denne udvikling må følges nøje i de kommende år, og justere fremskrivningen derefter. Muligheden for at indføre en form for digital fjerntolkning vurderes at kunne have en dobbelt betydning for tolkebehovet. På den ene side kan det måske mindske nogle af de logistiske udfordringer, der er forbundet med tolkning i dag og dermed mindske presset på fremmødt tolkning. På den anden side angiver en del af brugerne, at de også gerne vil udnytte løsningen til at få tolkning til situationer, hvor det i dag ikke er muligt, fx i forbindelse med korte samtaler i en butik eller lignende. Samlet set er det CI operationernes betydning, der er afgørende for tolkebehovets udvikling. De nærmest kommende års erfaringer med CI-opererede børns behov for tolkning eller anden støtte er således af afgørende betydning for at kunne vurdere det fremtidige behov for tolkning mere præcist. 6.2 Brugergruppens størrelse I dette afsnit fokuseres på den fremtidige udvikling i brugergruppens størrelse. Først præsenteres kort vores vurdering af antallet af tolkebrugere i Danmark i dag, og dernæst ses på, hvilken betydning cochlear implantater (CI) kan vurderes at have for den fremtidige udvikling af antallet af tolkebrugere i Danmark. I forbindelse med estimationen af det samlede forbrug af tolkning i 2008, er det vurderet, på baggrund af sammenføring og vurdering af flere kilder, at den samlede population af tolkebrugere er på ca personer. Heraf menes ca at være døve, ca. 400 at være døvblevne, ca. 300 at være hørehæmmede og ca. 110 at være døvblinde (se nærmere om dette i kapitel 10). 59

65 I forhold til den fremtidige udvikling i antallet af tolkebrugere forventes det ikke, at tilgangen til gruppen, i form af antallet af døvfødte pr. år og antallet, der bliver hørehæmmede, døvblevne eller døvblinde tolkebrugere pr. år ændrer sig markant. En faktor, der imidlertid kan vise sig afgørende er, at et stort antal døvfødte i dag opereres med CI, hvilket iflg. de få foreløbige erfaringer på området, kan få betydning for deres behov for tolkning. Der fokuseres derfor på CI s betydning for brugergruppens størrelse i næste afsnit. Fokus på fremtidigt behov for tolkning Betydningen af Cochlear Implantater En faktor, der for nuværende ser ud til at få afgørende betydning for størrelsen og sammensætningen af gruppen af tolkebrugere om 10 og 20 år er muligheden for cochlear implantater (CI). I dette afsnit gennemgås først kort, hvad CI er, og hvilken betydning det kan have for døve og hørehandicappede. Dernæst ses på omfanget af CI i Danmark, dvs. hvor mange, der har fået CI, og hvem som tilbydes CI i dag. Til sidst diskuteres den mulige betydning af CI for størrelsen på den fremtidige gruppe af tolkebrugere. Det skal indledningsvist bemærkes, at formålet med dette afsnit alene er at se på de ændringer i behovet for tolkning, som kan afstedkommes af CI. Det er ikke denne rapports opgave at vurdere hensigtsmæssigheden af CI eller konsekvenserne af CI for andre forhold, som fx døve og hørehandicappedes livskvalitet eller mulighed for deltagelse i samfundsaktiviteter. Om CI i Danmark Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af CI og de muligheder, som CI giver døve og hørehandicappede. Afsnittet tager primært udgangspunkt i officielt materiale fra Videnscenter for Hørehandicap, men er suppleret og valideret med oplysninger og viden opnået gennem flere af de gennemførte nøglepersoninterviews. Nedenstående boks indeholder et uddrag af Videnscenter for Hørehandicaps beskrivelse af CI. Et cochlear implant (CI) er en form for avanceret høreapparat, der kan indopereres i øret på personer med høretab, der ikke har udbytte af almindelige høreapparater. [ ] CI et giver adgang til de lyde, der er afgørende for at opfatte tale [ ] Et cochlear implantat forstærker ikke lydene som et høreapparat, men omdanner derimod lyden til elektriske impulser, der direkte stimulerer hørenerven. CI et giver altså ikke normal hørelse. (Kilde: Videnscenter for hørehandicap Ifølge statistik fra f.eks. høreforeningen er der i øjeblikket (2008) ca CI-opererede i Danmark, heraf er ca. 550 voksne. Døve og hørehandicappedes udbytte af CI (og dermed betydningen af CI for behovet for tolkning) varierer betydeligt mellem personer. Udbyttet afhænger af en lang række faktorer, bl.a. operationstidspunktet og mængden af stimulation med lyd og tale efter operationen. Der skelnes i det følgende afsnit om udbyttet af CI mellem døvfødte, der har fået CI omkring 1 års-alderen og andre døve og hørehandicappede, der har fået CI senere i livsforløbet. 60

66 Betydningen af CI for voksne tolkebrugeres tolkebehov I den repræsentative spørgeskemaundersøgelse blandt voksne tolkebrugere er der ca. 13 % af respondenterne, der har fået CI. 13 % af den samlede brutto tolkebrugergruppe på ca er 559, så der er, også her, absolut god overensstemmelse med statistikken for antal CI operede i DK jf. ovenfor. De CI operede blev spurgt om, hvordan CI har ændret deres behov for tolkning. Besvarelserne fordelt på hørehandicaptype er gengivet i nedenstående figur. Figur 6.1 Behov for tolkning blandt CIopererede Note: Brugerundersøgelsen indeholder også én døvblind med CI, men vedkommende er af hensyn til anonymitet udeladt af figuren her. Det første resultat, som fremgår af figuren, er at den ovenfor omtalte variation i betydningen af CI i forhold til behovet for tolkning, bekræftes af brugerundersøgelsen. Uanset typen af hørehandicappet angiver mere end 80 % af de voksne CI-opererede tolkebrugere, at de stadig har behov for tolkning i større eller mindre grad. Det andet resultat er, at betydningen af CI for behovet for tolkning er langt mindre blandt døve end blandt døvblevne og hørehæmmede. Dette er også fint i tråd med, at udbyttet skulle afhænge af graden af hørehandicap. Døve, som er vokset op med tegnsprog som primært sprog, kan ikke uproblematisk skifte til dansk, blot fordi de kan høre. I forhold til den tidligere pointe om, at der er betydelig variation i CI s betydning for tolkningsbehovet, bekræftes denne også af figuren primært blandt de døvblevne og hørehæmmede. 61

67 Samlet tegner der sig altså et billede af, at CI har potentiale til at nedbringe tolkebehovet en smule hos en pæn del af de døvblevne og hørehæmmede tolkebrugere, mens tolkningsbehovet blandt døve voksne, som opereres, synes at være langt mindre påvirket af CI. Dermed ikke sagt, at den enkelte døve ikke har noget ud af CI, men i forhold til denne rapports fokus behovet for tolkning synes betydningen af CI for voksne døve altså at være begrænset. Betydningen af CI for døvfødtes tolkebehov I Danmark er det flertal af døvfødte børn, som er egnede til CI, siden slutningen af 1990erne blevet tilbudt CI, hvoraf ca. 95 % får CI. Operationen er siden sket i en stadigt tidligere alder, og siden 2005/2006 opererer man typisk børnene, når de er omkring 11 måneder gamle. Disse børns udbytte af CI har potentiale til at få afgørende betydning for størrelsen på gruppen af tolkebrugere i fremtiden og er derfor relevant at se nærmere på her. Vurderingerne i dette kapitel skal primært opfattes som en angivelse af, hvordan de fremtidige muligheder ser ud på nuværende tidspunkt. Der er stadig begrænset viden på nogle områder, fx i hvilket omfang tidligt CI-opererede børn får behov for at supplere det talte sprog med tegn i teenageårene og frem. Men erfaringerne indtil nu tyder ifølge flertallet af kilder absolut på, at kun få af de børn, som har fået CI, lærer tegnsprog. Hvis de lærer tegnsprog, er det på forældrenes initiativ. Der synes desuden at være tendens til, at de CIopererede børn, som har lært tegnsprog gradvist holder op med at bruge tegnene, efterhånden som de bliver mere trygge ved det talte sprog. De foreløbige erfaringer peger altså i retning af, at disse børns primære kommunikationsform vil være det talte sprog. Nogen vil givetvis få noget ud af at supplere med andre kommunikationsformer, fx tegnsprog, tegn eller mundaflæsning. Men deres anvendelse af tegnsprog ser ud til at være stærkt begrænset for størstedelens vedkommende. Udviklingen blandt tegnsprogede skolebørn En stærk indikator for den fremtidige brugergruppes størrelse er, at se på hvordan antallet af tegnsprogede børn udvikler sig på døveskolerne. På Fredericiaskolen er der pt. 26 elever i 9. klasse som alle er fortrolige med tegnsprog. Et flertal af dem vil efter skolens vurdering kunne blive aktuelle brugere af tegnsprogstolk i forbindelse med viderede uddannelse og arbejde mv. I 5. klasse er der ca. 5 tegnsprogede. Der er ingen børn i O. klasse på Fredericiaskolen som lærer tegnsprog, og det er ikke skolens forventning at det bliver tilfældet i fremtiden. Tendensen er den samme på landest øvrige 5 skoler for døve og hørehandicappede børn. 3 af disse skoler planlægger allerede at afvikle tegnsprog fra deres tilbud. På skolerne bekræftes altså tydeligt tendensen. Af de årgange som fødtes sidst i 1990erne, og fremad, bliver kun ganske få og færre og færre - tegnsprogede. De bliver talesprogede. Desuden kendetegnes, ifølge oplysninger fra skolerne, en del af de børn som ikke kan få CI ved at have yderligere problemer end deres høreproblem. Dette fåtal af børn (ca 5 eller færre pr. årgang) vil med andre ord ikke, hvis de lærer tegnsprog, blive tolkebru- 62

68 gere f.eks. i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet -på samme selvstændige måde, som kendetegner flertallet af tolkebrugere i dag. Usikkerhed om nye generationers støttebehov Disse nye generattioners behov for tolkning i de kommende år kan dermed siges primært at afhænge af én ting: om de senere i livsforløbet igen begynder at bruge tegnsprog (eller andre tegnbaserede kommunikationsformer). Det kunne fx være i forbindelse med ungdoms- og videregående uddannelse, hvor udbyttet af CI måske ikke er godt nok til at håndtere den øgede kompleksitet i kommunikationen. Hvis vores kilder har ret i, at de fleste af børnene ikke lærer tegnsprog eller holder op med at bruge tegnsprog i en forholdsvist ung alder, kan det omvendt synes som en større forhindring at skulle (gen-)lære tegnsprog for at gennemføre den mere komplicerede kommunikation end at gennemføre den med talesprog. Det skal igen understreges, at der her udelukkende fokuseres på de CI-opererede børns kommende behov for tolkning. Behov for andre former for støtte er ikke inden for denne rapports område og behandles derfor ikke. Rapporten kan derfor ikke danne grundlag for konklusioner om børnenes støttebehov samlet set, men kun bruges til at indikere retningen af udviklingen i behovet for tolkning i de kommende år. Betydningen af CI for brugergruppens størrelse I dette afsnit bruges diskussionen af CI i de ovenstående afsnit til at vurdere udviklingen i størrelsen på brugergruppen i de kommende år. Specifikt fokuseres der på forventninger til situationen i årene 2018, 2028 og I forhold til ændringer af brugergruppens størrelse synes CI ikke at ændre behovet betydeligt for tolkning for så vidt angår den del som får CI senere i livet.. Deres efterspørgsel efter tolkning forventes dog at blive sænket noget, og dette behandles i næste afsnit. I forhold til døvfødte børn, der CI-opereres i en tidlig alder, synes CI imidlertid foreløbigt at have potentiale til at trække denne gruppe helt ud af gruppen af tolkebrugere. Kilderne bekræfter, at hovedparten enten ikke har lært tegnsprog eller gradvist holder op med at bruge det. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at tænke den fremtidige situation i to scenarier. I det første scenarie viser det sig, når de CI-opererede børn kommer i teenage-alderen eller senere, at de ikke kan klare sig med det talte sprog. De vil derfor få brug for at (gen-)lære tegnsprog og vil forblive i gruppen af tolkebrugere. Dermed bliver CI s indflydelse på behovet for tolkning i de kommende år minimalt. I det andet scenarie viser det sig, at de CI-opererede børn kan klare sig med det talte sprog, evt. suppleret med andre tekniske hjælpemidler eller teknikker som mundaflæsning. Gruppen af CI-opererede børn vil i dette scenarie ikke kunne og/eller bruge tegnsprog og vil derfor ikke være brugere af tolkning. Dette scenarie vil betyde et markant fald i antallet af tolkebrugere. Det fremgår at effekten allerede træder tydeligt frem på skolerne fra ca. årgang 2000 og at tendensen herefter er tiltagende. 63

69 Fremskrivning af behov som følge af CI I det følgende har vi, med forbehold for de usikkerheder som knytter sig hertil forsøgt groft at vurdere de fremtidige konsekvenser for tolkebehovet ifølge scenarie 2. Altså hvornår effekten af, at brugergruppen bliver mindre, sætter ind på de forskellige områder. Fremskrivningen holder således øvrige behovsudviklinger, som følge af andre forhold, konstante. Vi har således taget udgangspunkt i de beregnede fordelinger fra brugerundersøgelsen og vurderet den resulterende andel heraf i de kommende år. I år 2018 træder årgang 2000 ind i voksengruppen så frem til da forventes kun ganske få og minimale ændringer i tolkebehovet for så vidt angår CI indflydelsen. Eneste ændring er et dalende behov for tolkning på ungdomsuddannelserne. Det er vurderet til 3 ud af 15 årgange og dermed sat til ca. 4 %. 10 år senere i år 2028 er ca. en 1/6 af voksenbrugergruppen udskiftet med de nye årgange født efter år Det vurderes at hovedparten af kontakten mellem tolkebrugere og sundhedssektoren sker i de ældre aldersgrupper. Derfor antages det at faldet bliver lavere end 1/6 her. Faldet er sat til 1 %p i 2028 og altså 2 %p yderligere i Område Andel af samlet tolkning Sundhed 12 % 12 % 11 % 10 % Arbejde 14 % 14 % 11 % 8 % Efteruddannelse 13 % 13 % 10 % 7 % Møder mv. i forbindelse med egne børn Uddannelse (SU berettiget) 5 % 5 % 5 % 3 % 24 % 20 % 2% Anden uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 % Retsområdet 2 % 2 % 2 % 2 % Møder med offentlige myndigheder 0 % 6 % 6 % 5 % 5 % Økonomisk rådgivning 3 % 3 % 3 % 2 % Private begivenheder 6 % 6 % 5% 4 % Andre fritidsaktiviteter 5 % 5 % 4 % 3 % Kirkelige begivenheder 2 % 2 % 2 % 2 % Kultur 2 % 2 % 2 % 2 % Andet tolkebehov 4 % 4 % 4 % 3 % I alt 100 % 96 % p 67 % p 52 % p 64

70 Da tolkning på arbejdsmarkedet dækker en gruppe brugere i alderen op til år, er brugergruppen i 2028 her udskiftet med ca. 1/5. Derfor forventes et fald på ca. 1/5 af den samlede andel anno Denne andel er faldet med yderligere ca. 1/5 i De samme forhold gør sig gældende mht. efteruddannelse. Møder i forbindelse med egne børn forventes at slå gradvist igennem jf. den gennemsnitlige fødealder på ca 28 år for kvinder til børnene går ud af skolen. Det vurderes til et langsom udfasning. I år 2028 er situationen imidlertid en noget anden på SU-området. På dette tidspunkt vil alle tolkebrugerne i den aldersgruppe som er dominerende på uddannelsesinstitutionerne nemlig være fra årgange efter år Dette forstærkes af, at kun en meget beskeden del af tegnsprogsbrugerne i dag, ca. 2%, tager en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Der må dog forventes, at være en lille gruppe tolkebrugere her i 2028, hvorfor andelen er sat på 2 %. I 2038 er andelen vurderet til 0 %. De øvrige områder forventes at blive påvirket med ca 1/6 hvert tiende år efterhånden som de ældre generationer udskiftes med yngre. Det fremgår at det samlede tolkebehov ikke vil falde før omkring år 2018 hvor et beskedent fald på 4%p vil sætte ind. Frem til år 2028 vil behovet være faldet til ca. 33%p og være halveret i år Dette vel at mærke på baggrund af det scenarie som forudser at de CI opererede vil kunne klare sig uden tolkning. Forbehold for fremskrivningen Ovenstående er altså en grov skitsering af konsekvenserne hvis CI får de betydninger, som er skitseret i scenarie 2. Det er næppe sandsynligt at CI opererede kan klare sig uden forskellige former for kommunikativ assistance. Men ingen tvivl er der om, at de flertallet af kommende generationer af døvfødte vil vokse op med et dramatisk anderledes forhold til tegnsprog hvis overhovedet noget. Derfor bliver de kommende år vigtige mht. at følge hvilke eventuelle behov de CI opererede får. Denne udredning kan ikke vurdere det og peger således igen på, at ovenstående fremskrivning skal justeres i relation hertil. Det fremskrevne behov tager vel at mærke også kun snævert udgangspunkt i udviklingen mht. CI og ikke eventuelle andre udviklinger, som kort skal berøres nedenfor. Desuden er det væsentligt at nævne at fremskrivningen forudsætter, at det merbehov som er estimeret tidligere også dækkes. 6.3 Efterspørgslen efter tolkning I dette afsnit drøftes først udviklingen i efterspørgslen efter tolkning over de seneste år og dernæst diskuteres kort perspektiverne i en eventuel kommende mulighed for fjerntolkning.. 65

71 6.3.1 Generel stigning i efterspørgslen Over de seneste år har bl.a. den øgede adgang til tolkning, som følge af flere lovændringer og oprettelsen af Det Sociale Tolkeprojekt, betydet, at efterspørgslen efter tolkning som bekendt er steget på alle områder. Den øgede adgang er dog nok ikke den eneste årsag til denne stigning. Den stigende efterspørgsel skal også ses i lyset af den stigende efterspørgsel efter velfærdsydelser generelt i det danske samfund, og også i lyset af det generelt tiltagende behov for uddannelse og kommunikation f.eks. på arbejdsmarkedet. en udvikling, der ikke umiddelbart kan forventes at vende i den nærmeste fremtid. Så baseret på de seneste års udvikling kan det forventes, at der i brugergruppen også i de kommende år vil være en stigende tendens i efterspørgslen efter tolkning. Det fremgår af de tidligere kapitler hvor relativt besværligt det har været at få klarhed over forbruget og udgifter pt i Et forsøg på at tegne en udgifts og forbrugsudvikling via tidligere tal er udsigtsløst i denne sammenhæng hvorfor en mere præcis fremskrivning på et sådant grundlag ikke kan dannes. Imidlertid er det klart at brugergruppen og behovene i den kontekst ikke ændres frem til ca 2018, hvorfor et jævnt stigende behov og træk på ydelsesmulighederne, inden for gældende regler, må forudses indtil da. Stigningen i efterspørgslen forventes dog at være beskeden. Den kan følges, justeres og underlægges visse rimelighedsvurderinger og reguleringer som hidtil og jf. senere anbefalinger til styring og regulering af tolkebehov og bevilling. Denne stigningen vurderes desuden at være rimeligt estimeret i det afdækkede merbehov jf. tidligere kapitel. En balance må således etableres mellem det udækkede bevilgede behov, og det fra brugernes side optimalt set dækkede behov Fjerntolkning En faktor, der kan påvirke efterspørgslen efter tolkning i de kommende år, er muligheden for digital fjerntolkning Digital fjerntolkning er interessant af flere forskellige årsager, bl.a. i forhold til logistikken i forbindelse med tolkeservice (behandles nærmere i kapitel 8). Her skal imidlertid ses på de muligheder og konsekvenser, det på nuværende tidspunkt ser ud til at få for efterspørgslen efter tolkning. I brugerundersøgelsen er brugerne blevet spurgt om, hvad de ville bruge en eventuel fremtidig mulighed for digital fjerntolkning til. Besvarelserne kan groft opdeles i to kategorier. For det første angiver mange, at tolkningen kan bruges i situationer, hvor de allerede får tolkning, fx i forbindelse med arbejdsmarkedstolkning, akut opstået behov for tolkning uanset område, ved møder med offentlige myndigheder, kulturbegivenheder, foredrag og møder med egen bank. For det andet ser brugerne også mulighed for at få tolkning til nye ting, som det ikke tidligere har været praktisk muligt at skaffe tolk til, fx tolkning i butikker, tolkning ved samtaler med venner og bekendte og tolkning i forbindelse med telefonsamtaler, som flere nævner som hensigtsmæssigt, hvis tolkebrugeren modtager et brev fra en myndighed eller en virksomhed, som de ønsker at stille et par hurtige spørgsmål til. 66

72 Brugernes besvarelser giver et indtryk af den dobbelte effekt, som en lancering af digital fjerntolkning i Danmark ville kunne få. På den ene side kunne det mindske nogle af de logistiske udfordringer, der er forbundet med, at tolke skal møde personligt frem til alle tolkninger. På den anden side rummer løsningen mulighed for tolkning i helt nye situationer, hvilket (muligvis) kan medføre en øget efterspørgsel efter tolkning i situationer, hvor det ikke tidligere har været praktisk muligt at få tolkning. 67

73 7. Prissætningsstruktur og bevillingspraksis 7.1 Kapitlets konklusioner Ca. 30 % af de samlede udgifter til tolkning er omfattet af prisregulering i form af udbudsstyring (SU-Styrelsen). Ca. 40 % er rammestyret i form af timebevillinger pr. bruger (Arbejdsmarkedsstyrelsen) og pristakster (jf. bekendtgørelser). Resten af området er ikke styret, - eller kun styret af en overordnet maksimumramme (Det Sociale Tolkeprojekt). På det ustyrede område betales stort set altid ifølge Center for Døves takster. Gennemsnitslønninger for tolke på området for døve og hørehandicappede er på ca kr./måned. Ca. 60 % af de årlige udgifter på ca. 150 millioner kr. til tolkeleverandørerne anvendes til lønninger til tolkene. Resten anvendes til administration, kørsel, drift eller andet (eventuelt overskud). Det vurderes, at mange administrative omkostninger skyldes de organisatoriske udfordringer, som bl.a. er forbundet med rådgivning og koordination af bevilling og betaling af tolkeydelserne. Dele af disse administrative omkostninger kunne måske nedbringes ved en mere hensigtsmæssig organisering af brugernes henvendelseskanaler i forbindelse med bevillingsspørgsmål og bestilling. Det fremgår således, at brugerne i høj grad anvender leverandørerne til assistance i forbindelse med ansøgning og bevilling af tolkning. Denne assistance gives ifølge brugerne, i større eller mindre omfang, i forbindelse med hver fjerde tolkebestilling. Brugerne finder fritvalgsordningen vigtig. De finder at det frie valg af tolkefirma fungerer godt og er alt i alt tilfredse med den måde, som tolkeleverancerne sikres på. Brugerundersøgelsen viser en række oplevede forskelle på kvalitet mv. af tolkningen, som begrunder brugernes ønsker om fastholdelse af det frie valg. 68

74 Når bevillingsformen tages i betragtning bekræftes hermed formodningen om, at leverandører og andre anvender mange administrative ressourcer på bevillingsstyring, koordinering og leverance. Først og fremmest er det interessant, at der indenfor de store sektorområder, arbejde, SU-uddannelse og Det Sociale Tolkeprojekt (bl.a. kirkelige begivenheder, andre fritidsaktiviteter, private begivenheder) er meget få respondenter, der finder det meget svært at forstå ansøgnings og bevillingsprocedurerne til tolkning. På sundhedsområdet derimod, angiver 49 % af brugerne, at de finder det lidt svært eller meget svært. Det tyder på, at bevillings og betalingsprocedurerne på sundhedsområdet ikke er helt klare for den enkelte tolkebruger eller/og for de forskellige person- og faggrupper indenfor sundhedssektoren, som skal vurdere og bevilge tolkning. En sammenligning med fremmedsprogstolkning viser, at pristaksterne på tolkning til døve og hørehandicappede er væsentligt højere. Ca. 50 % højere timetakst end den højeste takst for fremmedsprogstolkning. Transport takseres desuden også væsentligt højere. Der er ca forskellige leverandører på fremmedsprogsmarkedet. Der er 3 officielle gradueringer (takstniveauer), og desuden er priser på fremmedsprog til løbende forhandling, ligesom der indgås en lang række lokale pris og leveringsaftaler mellem offentlige aktører og fremmedsprogstolke. Da hverken brugere eller leverandører af tolkning til døve og hørehandicappede har incitamenter til at forhandle og konkurrere på pris, anbefales det, at offentlige myndigheder installerer strukturer, der kan fremme disse incitamenter. I dette afsnit skal priserne og prissætningsstrukturen beskrives nærmere. Herunder hvordan takstsystemerne og aftalesystemerne ser ud, håndteres og forhandles af aktørerne. Prissætningsstrukturen mv. sammenlignes med fremmedsprogstolkning. Herefter gennemgås og beskrives bevillingsstrukturen Prisreguleringer på sektorområderne mv. Af tidligere afsnit fremgår det, at det samlede antal tolketimer (gruppe og individuelt) pt. er ca årligt og at udgifterne hertil er ca. 150 millioner kr. Udgifterne er fordelt på ca tolkebrugere som modtager tolkning fra ca. 290 tolke. Tolkene formidles gennem ca. 28 tolkeleverandører inklusive Høreforeningen. En grov gennemsnitsberegning fører således til en gennemsnitspris pr. time på 833 kr. Ualmindelige incitamentsstrukturer for prissætning På almindelige markedsvilkår er det som bekendt brugeren køberen af ydelsen der normalt har incitament til at forhandle prisen med leverandøren, men i dette tilfælde er ydelsen, set fra brugerens side, gratis, hvorfor 69

75 hun naturligvis i udgangspunktet kun er interesseret i den bedst mulige ydelse. Derfor må man umiddelbart forvente, at betaleren forhandler prisen. Af tabel 7.1 fremgår indledningsvist hvordan udgifter og timepriser er søgt reguleret indenfor de væsentligste sektorområder. Tabellen er dannet på baggrund af interview med betalende myndigheder og gennemgang af diverse dokumenter. Det fremgår, at ca. 30 % er omfattet af prisregulering i form af udbudsstyring (SU-Styrelsen), og ca. 40 % er rammestyret i form af timebevillinger per bruger (Arbejdsmarkedsstyrelsen) og pristakster. (jf. bekendtgørelser) Resten af området er ikke styret, - eller kun styret af en overordnet maksimumramme (Det Sociale Tolkeprojekt). Mht det sociale tolkeprojekt skal det tilføjes, at rammebevillingen - og tillægsbevillinger hertil dog har medført den regulering at man har standset bevillinger når rammerne har været brugt op. Tabel 7.1 Prisforhandlingsstruktur fordelt på udgiftsområde Betaler Prisregulering Estimerede udgifter 2007 Arbejdsmarkedsstyrelsen Delvist rammestyret 39 % 54 mio. SU-styrelsen Udbudsstyret 29 % 41,5 mio. Det Sociale Tolkeprojekt Ingen reg. / betaler taksten (Rammebevilling fra VM) 13 % 19,2 mio. Kommunerne Ingen reg. / betaler taksten 17 % mio. Regionerne Ingen reg. / betaler taksten 2 % 2,3-4,6 mio. Retsvæsenet / Justitsministeriet I alt Ingen reg. / betaler taksten 1 % - 137,2 164,5 mio Takster Af udbudstekniske fortrolighedsmæssige årsager har vi ikke kunnet få adgang til prisaftalerne mellem SU-Styrelsen og leverandørerne, men det fremgår af interview mv., at gennemsnitspriserne er lavere end de takster, som benyttes i de øvrige sektorer. De øvrige sektorer benytter således typisk de takster, som bl.a. er fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse herom, nemlig de takster, som er fastlagt af CfD. Det skal bemærkes, at taksterne er sat ned med 10 % pr Af CfD s hjemmeside fremgår følgende takster: Grundtakst pr. tolketime: pr. 1/ Zone 1 770,- kr. Zone ,- kr. Zone ,- kr. Grundtakst pr. tolketime: pr. 1/ Zone 1 695,- kr. Zone 2 920,- kr. Zone ,- kr. 70

76 Tillæggene for zone 2 og 3 opkræves for de første fire timer. For opgaver der løses med to tolke, opkræves tillægget for transport for begge tolke for de første fire timer. Tillæg Der bliver opkrævet tillæg til tolkninger, når der er tale om tolkninger, der stiller særlige krav. Det kan blandt andet dreje sig om tolkninger med et mere komplekst fagligt indhold. Eksempelvis kan der være tale om konferencer, fremmedsprogstolkninger, retstolkninger, performancetolkninger og kirkelige handlinger. Tillæg pr. tolketime: Frem til 31/ pr. 1/ Weekend/ helligdage 125,- kr. 150,- kr. Kl ,- kr. 80,- kr. Krævende opg. 105,- kr. 125,- kr. Akuttolkning min. 4 timer min. 4 timer I forbindelse med nogle tolkninger er det nødvendigt, at opgaven af faglige eller arbejdsmæssige hensyn udføres af to tolke. Som det fremgår, er taksterne opdelt i zoner. En grundydelse koster således nu efter takstnedsættelsen på 10 % pr kr. i zone 1, 920 kr. i zone 2 og 1170 kr. i zone 3. Zoneopdelingen blev indført for at få dækket omkostninger i forbindelse med transport. Center for Døve opererede tidligere med en solidarisk takstpolitik, som betød ens priser uanset postnummer, men måtte forlade princippet. Ifølge CfD måtte man opgive det (solidariske) princip i 2004, fordi det blev for omkostningstungt, at andre tolkeleverandører ofte overlod tolkeopgaver med lang transporttid til CfD. Zonetaksterne er typisk dannet med udgangspunkt i afstanden til CfD s lokale afdelinger, hvilket tager sig bemærkelsesværdigt ud set i et kommunalt perspektiv. F.eks. er byer som Esbjerg, Ringkøbing og Nykøbing Sjælland placeret i zone 3, mens f.eks. Hirtshals, Skagen og Assens er placeret i zone 2. Zone 1 er f.eks. Århus, København, Odense, Ålborg og Fredericia. Det må bemærkes, at tolkning er ca. 70 % dyrere i Esbjerg end i Fredericia. Som sagt følger de øvrige tolkeleverandører i udstrakt grad de takster, som er fastsat af CfD. Det fremgår af stikprøvevise kontakter, af hjemmesider og af faktureringer hos betalere. Mht. zonetakster og øvrige tillæg er det dog vores erfaring, at der er afvigelser blandt andre leverandører, og at lejlighedsvise prisforhandlinger finder sted. Men prisniveauet på tolkning er på tværs af leverandørerne den samme, og vi har i vores interview ikke mødt andre end SU-Styrelsen, som i større skala ikke følger disse takster, når der indgås aftaler og udbetales honorarer. DST har dog med visse mindre leverandører indgået prisaftaler som ligger under CfD taksterne. Gennemsnitspiserne ligger således i pæn overensstemmelse med gennemsnitsberegningen 71

77 på 833 kr. som følge af de samlet estimerede udgifter pr tolket time jf. ovenfor Skrivetolkning og andelen af samlede udgifter Ovenstående takster gælder ikke skrivetolkning. Her er antallet af udbydere begrænset til ca. 5 i alt, med Høreforeningen som den absolut dominerende. Høreforeningen er i vid udstrækning prisdannende. Enhedsprisen for 2007 var 625 kr. pr. time og for kr. pr. time, inklusiv kørsel. Her er ingen zonereguleringer. Af brugerundersøgelsen fremgik det, at ca 12 % af tolkede timer udgøres af skrivetolking. Andel af samlede udgifter i 2008 var ca. 5 % på SU-området og ca. 17 % i Det Sociale Tolkeprojekt. De øvrige områder har ikke kunnet specificeres på udgifter til skrivetolkning. Før vi ser lidt på historikken og beskriver øvrige vilkår for prisdannelsen og udgiftsniveauet, skal vi kort se på tolkenes lønforhold, på bevillingsstrukturen og sammenligne forholdene på dette tolkeområde med prisforhold mv. på fremmedsprogstolkningsområdet Tolkenes løn og ansættelsesforhold Ca. 75 % af tolkene er fastansatte, hvilket typisk sker efter overenskomst med SL eller HK. Her ligger lønninger for nyuddannede på ca kr. pr. måned. Lønningerne stiger efter anciennitet til ca kr. pr måned. Overenskomstoplysningerne er pænt i overensstemmelse med tolkenes egne indberetninger i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blandt dem. 60 % af de fastansatte angiver en årsløn på mellem og kr. 37 % placerer sig mellem og kroner. For selvstændige, freelancere og timelønnede er gennemsnittet lavere. Her tjener flertallet (60 %) under om året mens 35 % tjener mellem og kr. om året. Kun ganske få tolke - nemlig 2 % af de fastansatte og 5 % af de selvstændige mv. - tjener mere end Ingen af dem tjener angiveligt mere end kr. om året. Langt størstedelen af skrivetolkene er freelanceansatte, men lønforholdene varierer ikke meget fra tegnsprogstolke. 72

78 Figur 7.1 Tolkenes indtægt sammenholdt med ansættelsesgrad Hvis vi hypotetisk antog, at alle 290 tolke arbejdede på fuld tid for en gennemsnitsløn på pr. måned ville lønudgiften samlet set være på ca 97, 4 millioner kroner. Et mere realistisk men stadig højt skøn er snarere, at 80 % arbejder på fuld tid og resten på halv tid. Det medfører med samme antagede gennemsnitsløn en samlet lønudgift på ca 87,7 millioner kroner. Den samlede lønudgift udgør små 60 % af den fakturerede tolkning, som jo er estimeret til ca. 150 millioner. Ca.62,3 millioner kr. går således til kørsel, drift, administration mv. og/eller overskud/profit hos tolkeleverandørerne. I det følgende afsnit skal vi se nærmere på mulige årsager til nogle af disse høje administrationsomkostninger Bevillingsstruktur Tolkning er som bekendt sikret gennem forskellige lovgivninger mv. jf. indledning, og tilsigtes administreret og finansieret gennem sektoransvarsprincippet. Her følger først en overordnet gennemgang af bevillingsformerne. Under uddannelse såvel i grundskole, ungdomsuddannelse som i videregående uddannelse er der retssikret adgang til tolkning efter nærmere dokumentation og behovsvurdering. I grundskolen er det kommunen, der skal ansøges. På ungdomsuddannelser søges bevilling hos SU-Styrelsen gennem uddannelsesinstitutionen, og på videregående uddannelser er det direkte hos SU-Styrelsen, bevillingen skal søges. Der udarbejdes en SPS ansøgning, typisk i samarbejde med uddannelsesinstitutionen, som beskriver behov. Herefter tildeles en rammebevilling. Tolkebrugeren kan indenfor mulighedernes grænser selv vælge tolkeleverandør og tolk. Grænserne er hvilke tolkeleverandører, der er indgået aftale med, og selvfølgelig hvilke tolke der er ledige mv. På arbejdsmarkedsområdet har fuldtidsansatte døve og hørehæmmede ret til 20 timers tolkebistand om ugen. Her er det principielt også brugeren selv, der har ansvaret for at ansøge om tolkebevilling. Det sker ved henvendelse til jobcentrene i bopælskommunen. Jobcentrene tildeler herefter, ifølge be- 73

79 hovsvurdering, en ramme indenfor hvilken den døve løbende kan få betalt tolkning i forbindelse med sit arbejde. Tidsrammen for bevillingen er varierende fra kommune til kommune, men strækker sig typisk over halve til hele år. Det aftales mellem brugeren og arbejdsgiveren, hvem der skal bestille tolkningen, men brugeren har principielt et frit valg af leverandør inden for mulighedernes grænser. Grænserne for hvilken tolk man kan vælge er igen, hvem der kan levere, og hvilke tolke, der er til rådighed det pågældende tidspunkt og sted. Til besøg hos praktiserende læge er det Det Sociale Tolkeprojekt der bevilger tolken. På det øvrige sundhedsområde og på hospitalet er det lægen mv. der vurderer, om tolkning er nødvendig. Sundhedssektoren er den betalende myndighed, og brugeren har også her et principielt frit valg ved bestilling af tolkeleverandør og tolk. Ved samtaler med kommunale sagsbehandlere og kommunale institutioner, skoler mv. gælder samme retningslinier som på sundhedsområdet. Det er en kommunal vurdering, om der er brug for tolk, og brugeren har frit valg af tolk når tolkning skal finde sted. Ved kontakt med politi og domstole er der ret til tolk. Betalingsansvaret påhviler myndigheden, og tolken kan frit bestilles af brugeren. Det Sociale Tolkeprojekt bevilger efter en, med velfærdsministeriet aftalt, positivliste tolk til sociale og kulturelle arrangementer: Familiefester, kirkelige handlinger, sportsarrangementer, fritidsaktiviteter, erhvervelse af kørekort, foredrag, teater- og koncertoplevelser mv. Det Sociale Tolkeprojekt kan inden for den samlede økonomisk ramme tildelt af Velfærdsministeriet bevilge tolkning efter en samlet vurdering af, om behovet falder inden for de udstukne retningslinier. Der er ikke opstillet retningslinier for individuelle rammer og forbrug f.eks. på årsbasis eller lignende. Det Sociale Tolkeprojekt samarbejder med flere forskellige tolkeleverandører, og brugeren kan bestille socialtolk gennem en central tolkebestilling eller ved henvendelse til tolkeleverandørerne, som fremgår af projektets hjemmeside. Man kunne hævde, at mange af de områder som dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt ifølge sektoransvarsprincippet burde dækkes af andre sektorer end Velfærdsministeriets. F.eks. kirkelige handlinger, sportsarrangementer teater, koncert o.m.a. I forlængelse heraf er det også, via interview med nøglepersoner og brugere afdækket, at Det Sociale Tolkeprojekt i flere tilfælde også fungerer som en form for opsamlingssted for en række tolkeområder, som ikke er klart fordelt mellem sektorerne. Eksempler herpå er receptioner eller andre lignende begivenheder i forbindelse med arbejde, eller fester og andre ekstraordinære begivenheder i forbindelse med uddannelse. Udover ovenstående bevilges tolk i en række specifikke sammenhænge f.eks. også af Undervisningsministeriet og af Danida. Hertil kommer private institutioner, projekter mv.. I det samlede forbrugsmønster er der dog her tale om et meget beskedent omfang. Som det fremgår, er der knyttet en række forskellige vilkår for bevillinger til sektorerne. Vilkår som det ikke nødvendigvis er enkelt at manøvrere i for enhver bruger, eller for de personer som i de mange forskellige situationer 74

80 og kontekster skal vurdere, bevilge og bestille tolkning i dialog med brugeren. Mange veje til bestilling Som beskrevet har brugeren i vidt omfang frit valg af tolkeleverandør og tolk. Undtagelser er f.eks. SU-området, hvor der er indgået aftaler med særlige leverandører, men også her er der i et vist omfang frit valg af tolk indenfor det muliges rammer. Når tolkning er bevilget, kan brugeren i vidt omfang selv henvende sig og bestille via en række hjemmesider med central tolkebestilling drevet centralt af de større leverandører. Brugeren kan også henvende sig til lokale afdelinger eller i nogle tilfælde til tolkene selv og bestille tolkning. Da der er 27 leverandører og hos de større leverandører flere lokalafdelinger, kan det i sig selv være svært at overskue for brugeren, og andre bestillere. Endvidere må det også antages, at det er forbundet med mange administrative udfordringer og omkostninger, at tage imod bestillingerne, registrere bestillingerne og i samarbejde med brugeren og andre afdelinger/leverandører/tolke sikre, at der finder tolkning sted og/eller, at der f.eks. ikke er sket dobbeltbestillinger. Et yderligere administrativt pres på leverandørerne er f.eks. identificeret i de situationer, hvor brugerne henvender sig til leverandørerne for at konsultere dem i forbindelse med bevillings og betalingsforhold. I det følgende har vi forsøgt at se nærmere på brugernes vurderinger af det eksisterende system Brugernes vurderinger af bevillingssystemet Der er som sagt udstrakt grad af frit valg af tolkeleverandør og tolk. Figur 7.2 viser, at ca. ¾ af brugerne mener, at det er meget vigtigt eller ret vigtigt, at de har denne mulighed. Her er altså et klart defineret ønske fra brugerne. Figur 7.2 Vigtigheden af fritvalgsordning 75

81 Adspurgt om hvordan brugerne oplever det frie valg, tilkendegiver 83 %, at det fungerer meget godt eller godt. Kun 4 % mener, at det frie valg af tolkeudbyder fungerer dårligt eller meget dårligt. Figur 7.3 Oplevelse af det frie valg af tolkeudbyder Hvad kan blive bedre ved det frie valg Det er således ikke vurderingen, at de mange mulige veje til bestilling af tolk er til gene for brugerne. Det må da også i udgangspunktet være et privilegium, at man som bruger har mange henvendelsesmuligheder. Det må således antages at leverandører mfl. sætter administrative ressourcer ind, som stiller brugerne tilfredse. Adspurgt hvad der kan blive bedre ved det frie valg, svarer nogle af brugerne blandt andet at: Bedre samarbejde mellem tolkeudbydere, der eksempelvis kan låne tolke hos hinanden, frem for at afvise ansøgninger. Et centralt, neutralt sted, hvor man kan bestille uafhængigt af område. Bedre koordination mellem tolkeudbyderne således at man undgår spildtid. Større fleksibilitet med hensyn til valget af tolk eller tolkeleverandør ved ansøgning om bevilling fra Det Sociale Tolkeprojekt. Mere frihed på uddannelsesområdet. Det fremgår af de åbne kommentarer, at nogle brugere oplever, at samarbejde og koordination i forbindelse med bestilling kunne fungere bedre. Desuden er der ønsker om mere frihed i tolkevalget, der hvor det er begrænset. Af figur 7.4 fremgår undersøgelsens forsøg på, at få brugernes vurdering af sektoransvaret. Vi vurderer, at spørgsmålet har fungeret med begrænset værdi, men bringer dog besvarelserne alligevel, fordi der igen fremkommer en overvejende positiv vurdering af den måde brugeren oplever sig behandlet af myndighederne mv. Herunder selvfølgelig også en tilkendegivelse af 76

82 en generel tilfredshed med ordningen. Figur 7.4 viser således, at ca. 2/3 af brugerne alt i alt er meget eller nogenlunde tilfredse med, at det er stedet selv, der skal sikre tolk. Det er her vigtigt at huske, at brugerne samtidigt har vurderet fritvalgsordningen meget højt jf. ovenfor og desuden være opmærksom på, at der ikke er modsætninger forbundet hermed. Fritvalgsordingen sikrer således brugerne at de, når tolkning er sikret/bevilget, selv kan vælge tolken. Figur 7.4 Tilfredshed der hvor det er sektorerne der skal sikre tolk I det følgende vises brugernes besvarelser på spørgsmål, som har søgt at afdække, hvordan brugerne oplever det forhold, at bevilling og betaling af tolk sker flere steder jf. beskrivelsen ovenfor. Figur 7.5 er en oversigt over tolkebrugernes oplevelser i forbindelse med ansøgninger og bevillinger af tolk mht. en række forskellige mulige tolkebehov. 77

83 Var det svært at finde ud af hvor du skulle søge om bevilling og betaling af tolk inden for de enkelte områder? Sundhed (n=140) 16% 34% 50% Arbejde (n=168) 10% 23% 68% Efteruddannelse (n=51) Møder i forbindelse med egne børn (n=66) Uddannelse (SU berettiget) (n=35) 12% 29% 11% 29% 3% 31% 59% 61% 66% Anden uddannelse (n=10) 50% 40% 10% Retsområdet (n=22) 23% 23% 55% Møder med off. myndigheder (n=79) 15% 24% 61% Økonomisk rådgivning (n=37) 22% 27% 51% Private begivenheder (n=67) 6% 33% 61% Andre fritidsaktiviteter (n=63) 5% 22% 73% Kirkelige begivenheder (n=41) 2% 32% 66% Figur 7.5 Tolkebrugernes oplevelse i forbindelse med ansøgning om tolkning Kultur (n=22) Andet (n=40) 18% 28% 32% 18% 50% 55% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, meget svært Ja, lidt svært Nej, ikke svært Først og fremmest er det interessant, at der indenfor de store sektorområder, arbejde, SU-uddannelse og Det Sociale tolkeprojekt (bl.a. kirkelige begivenheder, andre fritidsaktiviteter, private begivenheder) er meget få respondenter, der finder det meget svært at forstå ansøgnings og bevillingsprocedurerne til tolkning. På sundhedsområdet derimod, angiver 49 % af brugerne, at de finder det lidt svært eller meget svært. Det tyder på, at bevillings og betalingsprocedurerne på sundhedsområdet ikke er helt klare for den enkelte tolkebruger eller/og for de forskellige person og faggrupper indenfor sundhedssektoren, som skal vurdere og bevilge tolkning. På retsområdet angiver 25 %, at de finder det meget svært at finde frem til, hvem ansøgninger om bevillinger og betalinger skal stiles til. Næsten samme fordeling finder vi på området for økonomisk rådgivning og kultur. Kategorien anden uddannelse skiller sig ud, da mange finder bevillings og betalingsprocedurerne svære at gennemskue. Kategorien indeholder dog så få respondenter, at det er svært at udtale sig om problemets reelle omfang. I forbindelse med ansøgning om bevilling og betaling af tolk fremgår det, at tolkebrugerne i forskelligt omfang benytter assistance. Figur 7.6 herunder, 78

84 viser en oversigt over brugernes anvendelse af assistance indenfor hvert enkelt område. Sundhed (n = 135) 42% 16% 17% 24% Arbejde (n = 161) 57% 6% 17% 19% Efteruddannelse ifb. med arbejde (n = 49) 49% 4% 33% 14% Hvis du har børn (n = 65) 45% 6% 18% 31% Uddannelse (SU berettiget) (n = 34) 32% 15% 21% 32% Anden uddannelse (n = 9) 22% 22% 11% 44% Retsområdet (n = 20) 20% 20% 35% 25% Møder med offentlige myndigheder (n = 75) 28% 23% 16% 33% Økonomisk rådgivning (n = 33) 52% 12% 18% 18% Private begivenheder (n = 64) 59% 9% 27% 5% Andre fritidsaktiviteter (n = 61) 59% 5% 16% 20% Kirkelige begivenheder (n = 38) 39% 11% 26% 24% Kultur (n = 20) 20% 15% 20% 45% Andet tolkebehov (n = 37) 43% 14% 16% 27% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Nej, jeg fandt selv ud af hvor jeg skulle søge om tolkning Ja, jeg brugte et tolkefirma (tolkeleverandør) Ja, jeg brugte døvekonsulent Dem jeg skulle mødes med sørgede for tolkning Figur 7.6 "Brugte du assistance fra andre til at finde det korrekte sted at søge om tolkning indenfor følgende områder?" Figur viser, at i mellem 20 % og 59 % af tilfældene kunne brugeren selv finde ud af, hvor vedkommende skulle søge om tolkning. Derudover fik mellem 21 % og 45 % af brugerne assistance fra døvekonsulent eller tolkefirma og mellem 5 % og 45 % angiver, at de ikke selv skulle sørge for tolkning. Tallene dækker dog over betydelig variation mellem områderne. Når det gælder tolkning i forbindelse med arbejde, private begivenheder og andre fritidsaktiviteter fandt mere end halvdelen af brugerne selv det korrekte sted at søge om bevilling af tolkning. Når det gælder tolkning i forbindel- 14 Kategorien Hvis du har børn henviser til tolkning i forbindelse med møder mv. i forbindelse med egne børn. Se desuden spørgsmålsformuleringernes fulde omfang i Kapitel 4. 79

85 Tolkebrugere får generelt set ofte hjælp af tolkeleverandørerne i spørgsmål om bevilling og betaling se med anden uddannelse, retsområdet eller kulturelle begivenheder er andelen til gengæld forholdsvist lav. En pointe er således at brugerne er godt tilfredse med det frie valg af tolkning og hvor den kan bestilles, men finder det ofte vanskeligt at afklare hvor hvordan og hvem der skal bevilge tolken. Generelt ser det ud til, at tolkebrugere på tværs af områder oftere får hjælp af tolkefirmaerne end af døvekonsulenterne til at finde det rigtige sted at søge om tolkning. Det er imidlertid en vigtig pointe, at tolkefirmaerne således i relativt stort omfang assisterer brugerne i at søge bevilling og betaling af tolk. I den sammenhæng skal opmærksomheden samtidigt henledes på de ca 40 % af de samlede tolkeudgifter som bruges på administrativt arbejde, kørsel (eller overskud). En del af dem kan antageligt forklares heraf.. Andre dele kan måske forklares af det relativt omfattende koordineringsarbejde, som alt andet lige, må være forbundet med håndtering af, brugernes bestilling, afbestilling mv. af tolk Variationer i kvaliteten blandt leverandører og tolke I det følgende bringes en række af brugernes tilfredsvurderinger og oplevede forskelle mellem leverandører og tolke. Vurderinger der yderligere kan belyse f.eks. fritvalgsbehovet blandt brugerne. I forhold til udbyderne hersker der således delte meninger blandt brugerne om, hvorvidt kvaliteten af tolkningen afhænger af, hvilket firma der leverer den. Figur 7.7 Tolkeudbyderens betydning for kvaliteten af tolkningen 80

86 62 % mener at tolkeudbyderen enten gør en lille forskel eller slet ikke har nogen betydning i forhold til kvaliteten af tolkningen. På den anden side mener 39 % at der er stor eller afgørende stor forskel på kvaliteten af tolkningen, alt efter hvilket tolkefirma der leverer tolken. Når det drejer sig om tolkene mener over 50 % at der er afgørende forskel på kvaliteten af tolkningen alt efter hvilken tolk der bruges. 37 % mener at der er en lille forskel mens kun 8 % mener der ingen forskel er. "Er der forskel på kvaliteten af tolkningen alt efter hvilken tolk der bruges?" Ja, afgørende stor forskel 23% Ja, stor forskel 32% En lille forskel 37% Figur 7.8 Nej, ingen forskel 8% n = 572 Tolkens betydning for kvaliteten af tolkningen 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Det er ikke altid at en bruger og en tolk er i stand til at forstå hinanden klart. Det er ikke nødvendigvis tolkens tegnsprog der er årsagen, men her er det imidlertid brugerens vurdering af tolken der er i fokus. 16 % af tolkebrugerne siger direkte at de ofte er bekymrede forud for mødet med en ukendt tolk, for om vedkommende kan forstå tolkebrugerens tegnsprog. 40 % angiver at de nogle gange er bekymrede forud for mødet med en ukendt tolk. 81

87 "Når du får tildelt en tolk du ikke kender, er du så bekymret for om tolken kan forstå dit tegnsprog?" Ja, ofte 16% Ja, nogle gange 40% Nej, sjældent 20% Figur 7.9 Nej, Slet ikke 24% n = 533 Bekymring omkring forståelse ved møde med en ny tolk 0% 10% 20% 30% 40% 50% På den anden side mener 20 % at de kun sjældent bekymrer sig forud og 24 % af brugerne har slet ingen bekymringer forud for en situation, hvor de skal mødes med en ukendt tolk. I samspillet mellem tolkebrugeren og tolken har størstedelen (79 %) af brugerne aldrig oplevet at tolken overskrider sin rolle som tolk. 19 % har oplevet sådanne brud ind i mellem, mens 2 % af brugerne angiver at de ofte oplever denne type hændelser. "Har du oplevet problemer med at tolken blander sig i en samtale, bryder sin tavshedspligt eller på anden måde overskrider sin rolle som tolk?" Ja, ofte 2% n = 529 Ja, ind i mellem 19% Figur 7.10 Oplevelse af at tolken overskrider sin rolle Nej, aldrig 79% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Som det er fremgået af dette afsnit er der blandt brugerne en række oplevede forskelle i kvalitet mv. som perspektiverer og begrunder deres ønsker om fastholdelse af det frie valg af tolk. 82

88 7.1.8 Sammenligning med fremmedsprogstolkning På trods af, at områderne for henholdsvis fremmedsprogstolkning og tegnsprogstolkning funktionsmæssigt er tæt forbundne, skal der i det følgende vises at der er en række karakteristiske forskelle på, hvordan de to markeder fungerer i Danmark. Sammenligningen mellem hvordan de to tolkeområder fungerer, er her foretaget med fokus på det offentliges anvendelse af fremmedsprogstolkning/oversættelse selvom der på dette område, i modsætning til tegnsprogstolkning mv., også er et privat betalt marked. En overordnet sondring, på området for fremmedsprogstolkning, fremgår af Justitsministeriet cirkulærer omkring retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område. Der skelnes her mellem tolke med beskikkelse som statsautoriseret translatører, statsprøvede tolke og øvrige tolke. Beskikkede translatører har bl.a. eneret på at udføre såkaldt bekræftede oversættelser, som bl.a. kræves, hvis dokumentet lægges til grund i en retssag. Beskikkelsen foretages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og kræver som udgangspunkt en eksamen som cand.ling.merc. med translatør og tolkeprofil fra en Handelshøjskole 15. Uddannelsen som statsprøvet tolk er en kortere overbygnings-deltidsuddannelse, der i alt er normeret til 1 fuldtidsårsværk. Uddannelsen udbydes ligeledes primært af Handelshøjskolerne. Øvrige tolke er blandt andet tolke, der har gennemgået grunduddannelsen som social og medicinsk tolk på Handelshøjskolen. Endelig forekommer også, at f.eks. familiemedlemmer o.l., der i højere grad behersker det danske (eller måske engelske) i nogle situationer i praksis godkendes til at fungere som tolke. Mere om disse forhold senere. Tolkenes uddannelsesniveau - til sammenligning Mens uddannelsesniveauet blandt tegnsprogstolke mv. er forholdsvis ensartet, i og med at tolkene på dette områder har den mellemlange videregående uddannelse som Tegnsprogs- og MHS-tolk (3½ år), så er billedet på området for fremmedsprogstolkning langt mere uensartet. Selvom der eksisterer den ovenfor nævnte cand.linc.merc uddannelse på handelshøjskolerne, så har denne uddannelse kun været udbudt i europæiske hovedsprog. Deltidsuddannelsen som statsprøvet tolk har dog været udbudt i flere sprog. Generelt anvendes der dog også ofte uuddannede tolke indenfor fremmedsprogstolkning. De uuddannede tolke er typisk af anden herkomst end dansk. 15 Betingelserne for beskikkelse fremgår af lov om translatører og tolke 1, stk. 2 samt 3. 83

89 Markedsforhold og takster - til sammenligning Ud af de ca virksomheder, der i KOB s database over danske virksomheder står opført som tolkevirksomheder, er der kun ca. 27 virksomheder, der beskæftiger sig med tegnsprogstolkning mv. Ser man på virksomhedernes størrelse, fremkommer imidlertid det meget karakteristiske faktum, at tre ud af de fem største tolkevirksomheder, på listen med de 2200 virksomheder er virksomheder, der beskæftiger sig med tegnsprogstolkning. Det står således klart, at hvor markedet for tegnsprogstolkning i høj grad er domineret af få, store virksomheder, så er markedet for fremmedsprogstolkning i langt højere grad domineret af freelancere og enkeltmandsfirmaer. Da området for fremmedsprogstolkning således i udpræget grad er præget af mindre og ganske ofte enmandsfirmaer og freelancere, er det derfor vanskeligt, at opnå et dækkende billede af timetakster hvis man skal undersøge branchen selv. Ifølge Landsforeningen for Kommunikation (HK's netværk for sprog- og kommunikationsuddannede), er Justitsministeriets cirkulære præsenteret ovenfor, ud over at være gældende på Justitsministeriets område, dog en generel rettesnor i forbindelse med fastlæggelsen af timetakster i forbindelse med det offentliges brug af tolkebistand. Time pris Vederlag for transporttid (timetakst Autoriserede translatører Kr. 530,70 Kr. 265,35 Statsprøvede tolke Kr. 353,80 Kr. 176,90 Øvrige tolke Kr. 303,30 Kr. 151,65 Tabel 7.2 Justitsministeriets takster for honorering af fremmed- Tabel 7.2 viser disse takster for de tre forskellige kategorier af fremmedsprogstolke. Tabellen viser desuden, at der ydes vederlag for transporttid i tillæg til, at de rene transportomkostninger også dækkes. En stikprøvevis afdækning af kommuners brug af fremmedsprogstolke afslører imidlertid, at disse timepriser langt fra følges i praksis, men at der i stedet er tale om faste timepriser og tillæg fastlagt ved delvis forhandling af kommunen. I tilknytning hertil laves aftaler med en række tilknyttede freelancere, der for at arbejde for kommunen må acceptere disse timepriser. Disse timepriser ligger ofte omkring kr I regionerne eksisterer typisk lokale udbudsaftaler. Generelt er billedet, at de af Justitsministeriet fastsatte takster kan ses som maksimale timepriser, der ofte fraviges i øvrige sektorer, lokale aftaler, afhængigt af krav til kvalitet og sikkerhed mv. Der er ikke konstateret zoneinddelinger i takstfastsættelser for fremmedsprogstolkning. På samme måde forekommer der ikke i samme grad weekendtillæg, samt tillæg for særligt vanskelige opgaver, akuttolkning etc. Sammenlignes de højeste takster på begge områder før transport fremgår det at tolkning for døve og hørehandicappede er ca. 50 % dyrere. Transporttillæg er vanskeligt sammenligneligt, men eksempelvist tager det ca. 1 time at køre fra Fredericia til Esbjerg (fra zone 1 til zone 3). Det ville takseres til i alt ca. 500 kr. (tur/retur) for en statsautoriseret translatør mens det ifølge CfDs takster faktureres til 475 kr. (forskel mellem zone 1 og 3) de første fire timer. Altså i alt 1900 kr. eller 300 % mere. 84

90 En anden væsentlig forskel er, at der er takstmæssige substitutionsmuligheder inden for fremmedsprogstolkning. Til eventuelt mindre krævende opgaver kan man rekvirere fremmedsprogstolkning til lavere takster, jf. oversigten. Lønforhold - til sammenligning Mens timetaksterne således er klart højere for tegnsprogstolkene, afspejler dette sig tilsyneladende ikke i højere lønninger på området. Ser man på lønningerne indenfor de to grupper af tolke, er der nemlig ikke den store forskel. LAK s lønstatistik for fremmedsprogstolke viser, at gennemsnitslønnen på dette område spænder fra ca. kr til ca. kr om måneden alt efter uddannelsesniveau.. Rekvirering af tolk til sammenligning Mens det for tolkning for døve og hørehandicappede, blandt andet i kraft af fritvalgsordningen, er normalt, at brugeren bestiller tolken, så er dette ikke tilfældet på området for fremmedsprogstolkning. I forbindelse med kommunernes brug af fremmedsprogstolke er det f.eks. normalt, at selvom initiativet til at inddrage tolkebistand kommer fra borgeren/brugeren eller kommunen, så er det kommunen, der rekvirerer tolkebistanden. Det samme gør sig i udstrakt grad også gældende på sundhedsområdet og på retsområdet. I kraft af de lokale aftaler på området for fremmedsprogstolkning og dermed mulighed for enkle procedurer for anvendelsen og rekvirering må væsentligt lavere administrative omkostninger antages, at være tilfældet for såvel rekvirent som for tolk. Her tænkes især på at der typisk ikke er tvivl om ansvaret, og at der er én indgang til bestilling mv. Forholdet betyder samtidig, at der på markedet for fremmedsprogstolkning således er en højere grad af sammenfald mellem ansvar for rekvirering af ydelsen og ansvaret for at finansiere den Opsummering af forskelle mellem tolkeområderne Nedenstående tabel viser et opsummerende overblik over forskelle på de to tolkeområder: Tegnsprogstolkning mv. Fremmedsprogstolkning Virksomhedsstørrelse Få store og få små virksomheder Mange mindre udbydere Fastlæggelse af timetakster Centralt hos CfD Oftest med udgangspunkt i lokale aftaler/udbud Timetakster Kr Kr Samlet set giver sammenligningen således et billede, af klart højere takster på området for tegnsprogstolkning i forhold til området for fremmedsprogstolkning. En del af forklaringen kan i denne kontekst skyldes: 85

91 At der er dramatisk mange flere udbydere af fremmedsprogstolkning. At der er forskellige kategorier og prisdifferentiering på fremmedsprogstolkning og herunder, at brugen af uuddannede tolke er langt mere fremherskende på området for fremmedsprogstolkning. Forholdene på markedet for fremmedsprogstolkning er i langt højere grad præget af priskonkurrence. I forbindelse med det offentliges anvendelse af fremmedsprogstolke er der højere grad af sammenfald mellem ansvar for rekvirering og finansiering. Dette sammenfald betyder i anden række, at organiseringen på området for fremmedsprogstolkning er forbundet med lavere administrative omkostninger. Det er imidlertid oplagt, at en entydig sammenligning mellem de to områder ikke skal foretages. Indholdet i tolkeydelserne, udstrækningen af dem f.eks. i forbindelse med arbejde, uddannelse og lignende og brugerens afhængighed af dem er blot nogle af forskellene. Hertil kommer, at tegnsprogstolkning er en knap specialistressource, som ikke i samme grad kan undværes eller erstattes af andre muligheder. Der er dog visse elementer i sammenligningen, det er værd at hæfte sig ved. I det følgende og i det opsummerende kapitel følger nogle af dem Fra enhedsorganisering til marked Som det fremgår af indledningen til denne udredning, er tolkning for døve og hørehandicappede gradvist opbygget og professionaliseret af en relativt begrænset personkreds/faggruppe for en brugergruppe med ganske særligt karakteristiske behov. Det betyder, at organiseringen og tilblivelsen må betragtes i det perspektiv også. Historisk set er tolkeområdet og organiseringen drevet frem af og skabt af pionerånd og ildsjæle med tiltagende professionalisering og ambitioner om kvalitet. Som følge af tiltagende lovgivning på området, tiltagende brugerkrav og tiltagende professionalisering af området, sprængtes den solidariske enhedsorganisering under Center for Døve, som bekendt for alvor i 2000, da det ved lov i overensstemmelse med andre professionaliserede områder - blev vedtaget, at tolkning i princippet blev sat i fri konkurrence. Dette princip er imidlertid ikke slået igennem på prisreguleringen endnu. Det fremgår af gennemgangen, at det stadig i vid udstrækning er reguleret af CfD taksterne, og at kun SU-Styrelsen har gennemført faktiske prisforhandlinger gennem udbudsrunder. Der er med andre ord om end markedet er principielt frit monopollignende tilstande mht. prisfastsættelse. Ironisk er det så i samme lys, at det er CfD, der økonomisk har været mest presset af tilstandene også i de senere år 16. Når man tager de relativt høje takster i betragtning, kan det umiddelbart være vanskeligt at forstå. Ifølge interview og analyserne ovenfor kan dele heraf dog skyldes, at CfD i overgangen til flere udbydere, men uden faktisk priskonkurrence, blev belastet af, for det første: et overskud af fastansatte tolke, som CfD ikke kunne frigøre sig fra i samme takt som den lettere faldende efterspørgsel. For det an- 16 I 2008 synes underskuddet dog at være rettet op. 86

92 det betragtede man sig og gør det angiveligt til en vis grad stadig som ansvarlig serviceorganisation med forpligtelse til at sikre tolkning uanset vilkår. For det tredje har man angiveligt og det fremgår også af brugerundersøgelsen ovenfor - i udstrakt grad fungeret som gratis rådgiver og organisator for en længere række bevillingsmæssige mv. organisatoriske udfordringer på området. Endelig er det nok heller ikke urimeligt at antage, at organisationen også i effektivitetsmæssig sammenhæng har haft svært ved, at indstille sig og trimme organisationen til de nye vilkår. Samtidigt har CfD ikke kunnet høste mange fordele af en relativt høj ekspertise, volumen og leveringssikkerhed fordi kun 30 % af markedet blev sat under prisstyring. Hvordan dækningsbidragene har taget sig ud og tager sig ud hos områdets øvrige leverandører, har vi ikke kunnet få oplysninger om. De må formodes at have en del vejlednings- og rådgivnings- og koordineringsmæssige administrative omkostninger i relation til bevillings og betalingssystemet. Men for langt hovedpartens vedkommende er de ikke forpligtede til en tilstedeværelse på markedet, og det må antages, at de havde forladt markedet, hvis det ikke kunne betale sig. Tilbage står stadig det grundlæggende problem, at tolkebrugeren ikke selv har incitamenter til at forhandle priser. Brugerens interesse er naturligvis i udgangspunktet mest muligt af højeste kvalitet. Under det gældende takstsystem har heller ikke tolkeleverandørerne incitamenter til at konkurrere på pris, da dette ikke medfører flere opgaver (Bortset selvfølgelig fra de periodiske udbud fra SU-Styrelsen). Hvis dette skal ændres, er det således nødvendigt, at betalerne - de offentlige aktører kompenserer for disse fraværende konkurrenceforhold, og søger at introducere konkurrencestimulerende redskaber. I næste kapitel følger blandt andet skitseringer af forslag. 87

93 8. Udfordringer og perspektiver til organisatoriske løsningsmodeller I dette kapitel vil vi kort samle op og perspektivere nogle af de centrale udfordringer, som lå til grund for og blev identificeret under - udredningsarbejdet. Grundlaget for det følgende er således de forudgående analyser og kapitler, litteratur og dokumentstudier samt de kvalitative interview, vi har gennemført blandt nøglepersoner inden for området. Se eventuelt metodeafsnit. Centrale nøgleord En række centrale nøgleord, som er samlende fælles karakteristika for analyserne, kilderne og konklusionerne og dermed rammerne for den organisatoriske udfordring for en hensigtsmæssig organisering af tolkeservice, er: o o o o o o o o Sikker adgang til tolkning af høj kvalitet Overskuelighed for brugeren ved bevilling og bestilling Enklere administrativ styring af bevilling og bestilling Frit valg af tolkeleverandør og tolk Større klarhed i sektoransvaret som styrende princip. Konkurrence på kvalitet Konkurrence på pris Udgiftsstyring På vej mod en ny selverkendelse 8.1 Interesseafklaring og ansvarsfordeling Overgangen fra at Center for Døve har været eneste aktør på markedet til en markedsreguleret organisering af tolkning kommer naturligvis ikke smertefrit eller tabsfrit. Det medfører en række udfordringer for alle involverede aktører. Imidlertid er det vurderingen, at områdets aktører stadig er uafklarede omkring faktiske interesser og roller. Det er symptomatisk, at mange aktører såvel i interviewform som i skriftlig form i stil med en god stor- 88

94 familie ønsker at løse alle(s) organisatoriske udfordringer og problemer på samme tid. Forventningsafstemning blandt relevante aktører Det må imidlertid anbefales, at aktørerne hver for sig overvejer og afklarer egne interesser og kasketter i organiseringen. Herunder især en afklaring og forventningsafstemning mellem følgende aktører: o Brugerne o o o o o Offentlige myndigheder Tolkeleverandører, herunder arbejdsgivere og arbejdstagere Uddannelsesinstitutioner Serviceinstitutioner Interesseorganisationer Behov for afklaring af ansvar Myndighederne må tage deres ansvar I en sådan optik vil det fremadskuende være enklere at afklare, hvortil et givent problem skal adresseres og hvem hvilket marked, hvilken institution eller myndighed der har ansvaret for at løse problemet. Det er f.eks. ikke leverandørerne men myndighederne, som med mindre der er indgået kontraktligt ansvar med leverandører - har ansvaret for den samlede leveringssikkerhed. Det bør på samme måde ikke være brugerne og brugerens interesseorganisationer, som påtager sig ansvaret for, hvordan leverandørerne indretter sig. Brugerne og deres interesseorganisationer skal fokusere på, hvilke ønsker de har til tolkeydelserne mv. og selvfølgelig gerne deltage konstruktivt i dialog herom. I forlængelse heraf bør offentlige myndigheder, styrelser og institutioner heller ikke forvente af leverandørerne og brugerne, at de indbyrdes skal organisere og tilrettelægge ydelser og varer, som der ikke er dækning for. Offentlige myndigheder kan desuden heller ikke forvente, at leverandører og brugere ved fælles overenskomst eller lignende kan indrette et priskonkurrerende tolkemarked, når der ikke fra offentlig side som er betaleren introduceres instrumenter hertil. I prissætningsmæssig sammenhæng må der også fra offentlig myndigheds side ske en skærpet opmærksomhed på, at man som bruger af og ansvarlig for områdets samlede organisering og funktionsdygtighed, også har et ansvar for de administrative omkostninger og belastninger der sendes videre til markedet, som konsekvens af, at der er uklare retningslinjer og (sektor)ansvar for bevilling og betaling mv. Af analyserne er det fremgået at ca. 40 % af de årlige omkostninger på 150 millioner kr. bl.a. anvendes til brugervejledning, administration og koordination på området. Denne andel kan mindskes ved en klarere struktur mht. efterspørgsel, behov og udbud og ved en klarere og enklere model for tolkebestilling og tolkeleverance. 89

95 I ovenstående optik bliver det således også enklere at tegne konturerne for, hvem der har ansvaret for løsning af aktuelle problemer. På vej mod større priskonkurrence 8.2 Introduktion af instrumenter til priskonkurrence Et vigtigt skridt i retning af et mere funktionelt tolkeområde er, at der fra betalende myndigheders side gøres en række tiltag for at stimulere priskonkurrence på kvalitet og leveringssikkerhed. Nedenfor følger en række forhold og overvejelser, som må sammentænkes hermed. Men indledningsvist kunne man: Ændre arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse således at CfDs pristakster udgår som vejledende maksimumgrænse og i stedet opfordre til lokal forhandling af prisaftaler. Indbyde til en godkendelse af leverandører under Statens og Kommunernes Indkøbsaftale eller en lignende form. Her kunne leverandører sådan som det sker på andre områder - blive godkendt, efter nærmere prisstrukturer og ydelseskapaciteter, til at levere alle eller visse specifikke tolkninger. Systemet kunne opbygges jf. retningslinjer skitseret nedenfor under kvalitetssikring. Afklare organiseringen af bevillings- og leveringsstrukturen på området herunder tage i betragtning at udbudsforretninger skal kunne foretages i fremtiden. Tiltagende sværhedsgrad mht. ansøgning om bevilling Pragmatisk bevillingsmodel 8.3 Klarere bevillingsstruktur Som det fremgår af brugerundersøgelsen, finder mange brugere det svært at finde ud af, hvor tolkning skal bevilges - tendenser som det formodentligt vil være uklogt at overse. Sværhedsgraden er tiltagende, der hvor der også er uklarhed om sektoransvaret. Mindst besvær rapporteres på de klart udmeldte områder som SU- og arbejdsmarkedsområdet. Sundhedsområdet er her et af de områder, hvor brugerne oplever det mest besværligt at finde klarhed i bevillingsstrukturen. Herunder er sundhedsområdet også et af de områder, hvor den interne håndtering af bevilling mv. kan forbedres. Da sektoransvarsprincippet især med hensyn til betaling af ydelserne må antages ikke at blive rullet tilbage snarere tværtimod, bør man i et brugervenligt perspektiv sigte efter en bevillingsmodel, der tager et pragmatisk sigte på at løse begge udfordringer: Hensynet til brugeren og hensynet til hensigtsmæssighed i organisering og drift af sektoransvaret. o o En model der minimerer antallet af steder, brugeren skal søge tolkebevilling. En model der tager hensyn til hverdag og livscyklus. Såvel i hverdagslivet som i livscyklussammenhæng, vil tolkebrugere potentielt komme i berøring (få tolkebehov) indenfor alle sektorer og institutionsområder. 90

96 o En model der sikrer en administration, som sikkert kan viderefakturere til rette sektor. Et forslag som vækker genklang hos langt hovedparten af kilder i denne undersøgelse og som altså understøttes af data - er en model, hvor SU- Styrelsen og Jobcentrene fastholdes som bevilgende myndigheder. Derudover oprettes en bevilgende myndighed, som kan varetage bevillinger for resten af sektorerne (og efter klare interne aftaler fakturere rette sektorer og myndigheder). Prisreguleringsmodel Et argument der taler herfor er især, at i modsætning til SU-området og arbejdsmarkedsområdet karakteriseres hovedparten af øvrige sektorområders ansvar af et mere lejlighedsvist ad-hoc/akutbaseret behov. En sådan bevilgende myndighed vil, i et prisreguleringsperspektiv også blive udstyret med den fordel, at man her, med et relativt stort budgetansvar, vil have styrke til en virkningsfuld udbudsreguleret prisstyring. Her kan således liciteres udbud, som efter forskellige kvalitetsstandarder kan prisdifferentiere området efter tolkeopgavers kompleksitetsgrad, kompetencekrav og leveringssikkerhedskrav. Man kunne i den forbindelse forestille sig, at udbud om særlige ydelser som akutberedskab og fjerntolkning kunne styres herfra. Denne myndighed kunne også med fordel drive en tolkeportal efter nedenstående retningslinier. Anbefaling af en tolkeportal 8.4 Bestillings og leverancestyrende tolkeportal med valgmuligheder Det fremgår af brugerundersøgelsen at frit valg af tolk, (så vidt muligt adgang til tolk man kender) har høj prioritet. Det fremgår i sammenhæng hermed, at over halvdelen er bekymret for forståelsen, når de får tildelt en tolk, de ikke kender. Det fremgår desuden af analyser af omkostninger og struktur at megen administrativ tid bruges på vejledning og organisering på tværs af de mange brugerindgange til tolkebestilling. I forlængelse af interviews med nøglepersoner mv., og i overensstemmelse med ovenstående anbefales en mere styringssikrende tolkeportal. En tolkeportal som sikrer følgende, vil med fordel kunne oprettes: o o o Overblik over godkendte tolkeleverandører og hvilke tolkeopgaver de er godkendte til at yde. Godkendelserne skal leverandørerne ansøge om efter nærmere fastlagte retningslinier jf. ovenstående. Mulighed til brugerne for løbende at konstatere (og ønske) hvilke leverandører (eventuelt navngivne tolke), der er ledige i givne perioder og tidspunkter. Mulighed for i højere grad at kunne inddele dækning efter variabler som geografisk dækning, rådighed (weekend, aften, akut osv.) 91

97 o o o Mulighed for i højere grad at kunne monitorere særligt efterspurgte tolke, ydelsestyper mv. Mulighed for at tolke(udbydere) løbende kan melde sig til rådighed til særlige ydelsestyper, tidspunkter mv. i overensstemmelse med ydelsestyper og pristakster. Kvalitetskontrollerende styringsmulighed. Med færre bevilgende og bestillingskontrollerende myndigheder stimuleres desuden mulighederne for en mere dynamisk og velorganiseret sikring af tolkeleverancer. Dels fordi der er kontakt til mange leverandører, som kan udsendes, dels fordi et sammenligningsværkstøj, brugertilfredshedsmålinger, stikprøvekontrol mv. vil være enklere at drive og iværksætte. Selvforvaltet rammebevilling 8.5 Selvforvaltede rammebevillinger til visse sociale tolkebehov Mange brugere påpeger i undersøgelsen, at de ville ønske, at der ved visse sociale begivenheder som f.eks. bryllupper eller større fødselsdage, var tolk til stede i længere tid. I andre situationer, hvor der kan bevilges tolk, kunne man måske til gengæld godt klare sig uden. Et forslag, som tilgodeser dette behov og samtidigt sætter en udgiftsstyrende ramme op på visse tolkeområder, kunne være en selvforvaltet rammebevilling til specifikke former for social tolkning mv. Der kunne ved årets indgang blive bevilget X-antal timer til alle, eller timer kunne bevilges efter ansøgning. Brugerne har således opnået en frihed til at benytte rammen efter eget behov. Samtidigt hermed er et incitament til at begrænse eget forbrug installeret. Denne individuelle rammebevilling kan samtidigt som det f.eks. sker mht. tolkebevilling under SU-Styrelsens SPS ordning anvendes til en bedre overordnet rammestyring af området. Efteruddannelse til tolke 8.6 Differentiering af tolkekompetencer og niveau Ved sammenligning med området for fremmedsprogstolkning fremgår det at en af de parametre der bruges ved prisfastsættelse og prisforhandling er det forhold, at man kan identificere niveauer mht. uddannelse og kvalitet i tolkningen. En sådan struktur findes ikke på dette tolkeområde. På trods af at det er almindeligt kendt hvilket også fremgår af brugerundersøgelsen - at der er meget stor kvalitetsforskel mellem de bedste tolke og de dårligste, så er der ingen officielle gradueringssystemer. Årsagerne til kvalitetsforskellene er naturligvis mange: træning, praksis, talent, dygtighed, mængde af tid tilbragt blandt tegnsprogsbrugere osv. Dette understøttes af, at efteruddannelse til tolke efterspørges af såvel tolke som brugere. Anbefalingerne af dette skyldes flere årsager. De mest overordnede er: o Almindelig opkvalificering, vedligeholdelse og udvikling af tegnsprogskompetencer. 92

98 o o o Udvikling af særlige faglige kompetencer som f.eks. stemmetolkning, fagområdekendskab, fremmedsprog, haptisk kommunikation, taktiltolkning osv. - områderne er mange. Fjerntolkning. Uddannelse af døve tolke. Benyttes f.eks. ved kommunikation med fremmedsprogede døve. Kompetencevurdering af tolkene Det anbefales således, at man i efteruddannelsessammenhænge mv. stimulerer processer, der kan fremme en bredt anerkendt model for graduering. I samme perspektiv bør det overvejes, at indføre kompetencevurderinger af tolkene. Her tænkes både i differentieret perspektiv og således på forskellige kompetencer men også i et kvalitetsperspektiv og dermed i forskellige niveauer af kvalitet. Sådanne kompetencevurderinger vil kunne anvendes i flere perspektiver. o o o Ved vurderinger og fastsættelse af forskellige pristakster ved forskellige ydelsestyper og kvalitetskrav til forskellige ydelsestyper. Nogle tolkeopgaver kræver høj tolkekompetence og sikkerhed i oversættelsen, andre opgaver er mindre sårbare overfor mindre misforståelser. Som stimulation af prisdifferentiering og konkurrence. Ved prisfastsættelse af særligt efterspurgte tolkeydelser etc. Og som vurderingsredskab ved godkendelse og vurderinger af tolkeleverandører på tolkeportal mv. Som stimulation til fastholdelse af tolke og som honoreringsparameter ved tolkes opkvalificering, erfaring og anciennitet. Et sådant kompetencesystem fungerer andre steder, f.eks. i USA. Under de pågående anstrengelser for en tolkeordning med høj tolkekvalitet og en tolkeordning, der stimulerer priskonkurrence, er dette forslag oplagt at indtænke. 8.7 Den digitale tolkning kan lanceres bredt Som det fremgår af såvel brugerundersøgelse som øvrige kilder, er digital fjerntolkning en oplagt mulighed for at løse en række tolkeopgaver f.eks. i følgende tilfælde: Akut opståede møder eller instruktionsbehov på arbejdspladsen. Ved korte lægebesøg. I nødsituationer, hvor der er langt til tolkeassistance. Ved tolkeudeblivelse (af forskellige årsager). 93

99 Ved rådgivning i forbindelse med særligt komplicerede indkøb, håndværkerbesøg i hjemmet eller i f.eks. banksager. Som kompensation i situationer, hvor der er tolkemangel. Mulighederne for fjerntolkeløsninger bliver stadig flere I forbindelse med denne udredning har vi været i dialog med leverandører af potentielle fjerntolkningsløsninger. Herfra bekræftes det, at minimum en gennemprøvet model nu fungerer efter hensigten og principielt kan lanceres til alle, som måtte ønske det. Vi kan ikke her fremhæve én af de løsninger, der findes på markedet, men påpege, at vi har kendskab til angiveligt testede ibrugtagne løsninger, som fremstår anbefalelsesværdige og klar til implementering. I den sammenhæng kan følgende anbefales: Løsningen bør være en fremtidssikret platform såvel i teknisk, kapacitetsmæssig som i et internationalt kommunikativt perspektiv. Løsningen bør være tilknyttet et særligt uddannet og løbende superviseret tolkekorps med døgnvagt. En introduktion i bred forstand må forventes at medføre en besparelse i spildtid, transporttid mv. i forbindelse med mange tolkeopgaver, som bliver bevilget under de nuværende omstændigheder. Som det fremgår af undersøgelsen, er der f.eks. et antal tilfælde af arbejdsmarkedstolkning, hvor der er bevilget for meget tolketilstedeværelse, og som måske kunne have været erstattet af fjerntolkning. Andre eksempler fra brugerundersøgelsen er dem hvor tolken må forlade opgaven i utide, fordi den trækker ud, eller fordi der er ventetid. I sådanne tilfælde vil fjerntolkning kunne afhjælpe problemer. Udover at man må forvente dækningsmæssige fordele, må man formodentligt også forvente et vist tiltagende efterspørgselspres som følge af en sådan ordning, på områder hvor tolkning vil skulle gives i situationer, hvor den ikke efterspørges nu. Et regneeksempel baseret på en af flere mulige løsningsmodeller er, at en installation af løsningen hos 2000 brugere vil koste ca. 10 mio. kroner. Det er ca. 7 % af det samlede beløb som bruges på tolkning årligt. Vi kender ikke substitutionstallene og det eventuelle ekstra træk. For at få et indblik heri kunne et pilotprojekt til en bredt repræsenteret brugergruppe have perspektiv. Ved afsøgning af løsningsmodeller vil det formodentligt være hensigtsmæssigt, at konsultere nogle af de erfaringer man pt. gør sig med fjerntolkning af fremmedsprog indenfor sundhedsområdet. 94

100 9. Undersøgelsens tilrettelæggelse og metode I dette afsnit gennemgås fremgangsmåde og metodiske overvejelser bag de enkelte undersøgelser som ligger til grund for denne rapport. 9.1 Samlet undersøgelsesdesign Udgangspunktet for denne undersøgelse er et ønske om at belyse en række forholdsvist komplekse problemstillinger på tolkeområdet, som der i forvejen er meget begrænset viden om. Der er derfor udarbejdet et bredt undersøgelsesdesign, der kombinerer en række perspektiver og samfundsfaglige metoder. Derved opnås mulighed for triangulering, dvs. at belyse den samme problemstilling fra flere forskellige perspektiver og med flere forskellige metoder for at få et så retvisende og validt et billede som overhovedet muligt. Konkret er der gennemført seks delundersøgelser, som tilsammen udgør grundlaget for resultaterne og konklusionerne i denne rapport. De seks delundersøgelser er 1. Dokumentstudie, herunder gældende lovgivning, overenskomster vejledninger mv. på området og studie af forholdene på området for fremmedsprogstolkning til sammenligning. 2. Kvalitative interviews med nøglepersoner på tolkeområdet. 3. Spørgeskemaundersøgelse blandt et bredt udsnit af tolkebrugere, herunder både døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde. 4. Spørgeskemaundersøgelse blandt tolkene. 5. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle tolkeleverandører. 6. Kortlægning af betalende instansers udgifter til tolkning. Selvom der i flere af de enkelte undersøgelser er momenter, der er behæftet med en hvis usikkerhed giver undersøgelsesdesignet således mulighed for at sammenligne og kombinere resultaterne fra forskellige perspektiver, så rap- 95

101 portens konklusioner og vurderinger bliver så retvisende som overhovedet muligt. I de følgende afsnit gennemgås fremgangsmåden for de enkelte delundersøgelser. 9.2 Undersøgelse blandt brugerne Identifikation af brugerne Dataindsamlingsprocessen Identifikationen af brugerne blev foretaget med udgangspunkt i to forskellige kilder. Dels det repræsentative kontaktdatasæt som blev indsamlet i forbindelse med Capacent undersøgelse af døves uddannelses og beskæftigelsessituation, dels Det Sociale Tolkeprojekts kontaktoplysninger på brugerne af DST. Der blev etableret en stikprøve på 2378, men reelt set blev stikprøvestørrelsen på 1941 når man fratrækker returbreve, tilbagemeldinger om demens, stærk invalidering, dødsfald, uden for målgruppe samt overlap mellem respondenter identificeret gennem Det Sociale Tolkeprojekt og det føromtalte kontakt datasæt. Rent praktisk blev undersøgelsen gennemført ved, at et introduktionsbrev med udførlig vejledning, et link og en adgangskode til et internetbaseret spørgeskema blev postomdelt til respondenterne den 20. november

102 Herefter kunne de logge sig på spørgeskemaet og således besvare spørgsmålene på Internettet. Spørgsmålene fremstod ikke alene som tekst, men var også formuleret på tegnsprog. Den 28. november 2008 udsendtes en skriftlig påmindelse til de brugere, som på daværende tidspunkt endnu ikke havde fuldført besvarelsen af skemaet.ved henvendelse til os eller DDL var det desuden muligt at få tilsendt et papirskema til besvarelse. Svarprocenten er 40 Ved dataindsamlingens afslutning havde 786 brugere besvaret spørgeskemaundersøgelsen, svarende til 40 % af de udsendte skemaer, hvilket er en tilfredsstillende svarprocent for denne type population. Nedenstående figur viser svarfordeling opgjort på brugernes angivelse af tilhørsforhold Repræsentativitet i brugerundersøgelsen Som skrevet ovenfor var udgangspunktet for brugerundersøgelsen det kontaktdatasæt, der blev udarbejdet i forbindelse med Capacent Epinions undersøgelse af døves uddannelses og beskæftigelsessituation fra 2006, samt brugeroplysninger fra Det Sociale Tolkeprojekt. I afsnit 9.2 har vi estimeret størrelsen af den samlede population af hørehandicappede til personer. Som nævnt tidligere blev der udsendt spørgeskemaer til brugere når man fratrækker returbreve etc. Vores oprindelige stikprøve udgør således 45 % af populationen. Problemet er selvfølgelig at vi ikke har baggrundsviden om populationen, hvorfor det ikke muligt at foretage en frafaldsanalyse for at validere stikprøvens repræsentativitet. Spørgeskema på tegnsprog Skriftsprogligt blev der kompenseret og justeret således, at de tegnsproglige spørgsmålsformuleringer så vidt muligt også blev formidlet via det skriftsproglige. Nuancer i sproget er svære at oversætte og kommunikere fra et sprog til et andet, herunder tegnsprog, men tegnsproget var så vidt muligt 97

103 det styrende sprog i spørgsmålsformuleringerne. Dette resulterede f.eks. i, at en række spørgsmålsskaleringer fik anderledes udformninger, end de ville have fået i et traditionelt skriftsprogligt spørgeskema. Eksempelvis blev skalaen; I høj grad, i nogen grad, i mindre grad, slet ikke omformuleret til; ja meget, ja noget, ja lidt, slet ikke. Capacent Epinion var i det hele taget under hele processen i tæt kontakt til konsulenter og eksperter i tegnsprog og døvekommunikation. Såvel tegnsprogsvideoer som spørgeskema blev således testes løbende, inden den endelige udgave forelå og kunne sendes i luften. På trods af oversættelsen til tegnsprog og de meget grundige sproglige forberedelser, var der naturligvis risiko for, at miste besvarelser fra gruppen af hørehandicappede, der er svage i såvel skrift- som tegnsprog mv. Ligeledes kunne man f.eks. frygte et vist skævt frafald ved, at bl.a. ældre døve med mindre erfaring med IT og adgang til computer ikke deltog. Komplet eliminering af denne skævhed er umuligt, men det er vores vurdering, at skævheden er meget begrænset, og at den ikke har betydning for datas og resultaternes kvalitet i repræsentativ sammenhæng. Fordelingerne på døve/hørehæmmede/dovblinde er dog i fin overensstemmelse med populationsfordelingen, ligesom fordelingen på arbejdsmarkedstilknytning / uddannelse / flex / pension osv. er i fin balance med de socioøkonomiske data som er konstateret via kørsel på Danmarks Statistik. Når det dertil betragtes hvor stor en andel svarene udgør af populationen, så har vi at gøre med et meget solidt data-grundlag. Identifikation af tolkene 9.3 Undersøgelse blandt tolkene Foreningen af Tegnsprogstolke har været den primære drivkraft bag identifikationen af tegnsprogstolkene. Foreningen har bl.a. bidraget med oplysninger om adresser på foreningens medlemmer. Det blev forsøgt at indhente uddannelseslister med oplysninger om dimmitender fra Center for Tegnsprog, men KC lå ikke inde med disse oplysninger. Foreningen af Tegnsprogstolke var i stand til at identificere dimittender fra årgang 1988 og frem til 2008 med undtagelse af dimittend er fra årgang 1998 og 1999, dimittender fra uddannelsen i Århus i 2005 og 2006 samt dimittender fra København i Alt i alt blev det muligt at generere en stikprøve bestående af i alt 289 respondenter. Ved at anvende FTF s medlemmernes oplysninger om dimittender indeholder samplingen også respondenter der ikke længere er beskæftiget i tolkefaget. Dataindsamlingsprocessen blandt tolkene Mere konkret modtog tolkene den 7. november 2008 en , som dels introducerede til undersøgelsen, dels indeholdt et link til selve spørgeskemaet. Besvarelserne blev herefter registreret elektronisk via Capacents surveysystem. De tolke hvor kun bopælsadressen var oplyst modtog et brev, som dels introducerede til undersøgelsen, dels indeholdt et link til selve spørgeskemaet. 98

104 Den 14. november 2008 udsendtes en elektronisk påmindelse til de tolke, som på daværende tidspunkt endnu ikke havde fuldført besvarelsen af skemaet. Svarprocenten er 55 Ved dataindsamlingens afslutning havde 159 besvaret spørgeskemaundersøgelsen, svarende til 55 % af de udsendte skemaer, hvilket er en tilfredsstillende svarprocent Repræsentativitet i tolkeundersøgelsen Som nævnt tidligere er samplingen af stikprøven blandt tegnsprogstolkene hovedsagligt udarbejdet på baggrund af Foreningen af Tegnsprogstolkes medlemsliste samt medlemmernes erindring og oplysninger om tegnsprogstolke dimitteret i årene fra 1988 og frem til i dag. Når samplingen af stikprøven er koncentreret omkring en kilde, er det en seriøs svækkelse af repræsentativiteten, eftersom stikprøven ikke inkluderer tolke, der ikke er medlemmer af Foreningen af Tegnsprogstolke. For at omgå dette repræsentativitetsproblem blev det forsøgt at indhente oplysninger om tolke dimitteret fra Center for Tegnsprog. Sådanne oplysninger var ikke tilgængelige da Center for Tegnsprog ikke ligger inde med opgørelser over dimittender. Som skrevet tidligere blev der kompenseret for dette ved at spørge FTFs medlemmer om oplysninger på dimittender fra de enkelte årgange. Herved blev det også muligt at interviewe tolke der havde forladt faget. 6 % af stikprøven angav at de havde forladt faget, men andelen er så lille at det ikke er muligt at sige noget statistisk på baggrund af svarene i undersøgelsen. Problemerne med at udtale sig om stikprøvens repræsentativitet er overvejende at der ikke eksisterer data på hele populationen. Der er således ikke muligt at foretage en frafaldsanalyse for at finde frem til de personer som ikke har svaret. Stikprøven kan anses som repræsentativ Identifikation af tolkeleverandørerne På baggrund af interviewene med tolkeudbyderne er estimatet over det samlede antal tegnsprogstolke opgjort til at være ca Hvis man anvender dette estimat finder vi at svarprocenten bliver på mellem 56 %. Når stikprøven udgør mellem halvdelen og 2/3 af populationen synes det robust at antage, at stikprøven er repræsentativ. 9.4 Undersøgelse blandt tolkeleverandørerne Der findes ikke en central opgørelse over leverandører af tolkning til døve og hørehandicappede i Danmark, hvorfor der blev anvendt forskellige metoder til at identificere de relevante leverandører. Forskellige kilder er anvendt for at generere universlisten over tolkeleverandører således at den tilnærmer sig det totale antal udbydere i Danmark. De væsentligste kilder var Det Sociale Tolkeprojekts liste over tolkeformidlinger, samt Center for Tegnsprogs liste over praktiksteder. 99

105 Metoden har dog det problem at den kun identificerer de udbydere der har en hjemmeside. For at tage højde for dette blev universlisten rundsendt til forskellige personer i DDL og FTF, der dels var i stand til at validere listen, dels havde mulighed for at identificere relevante virksomheder der ikke var påført listen. Nedenstående tabel med 27 udbydere præsenterer universlisten over de identificerede tolkeleverandører. For de leverandører der har flere afdelinger rundt omkring i landet, har vi kun medtaget kontaktoplysninger på hovedkontoret. Firma Adresse Post nr. Telefon nr. Mail adresse Center for Døve Jagtvej 223, København Ø [email protected] Charlotte Dohm Lille Colbjørnsensgade 9, 1. tv København V [email protected] DinTolk.dk Akacievej 15, 2. th Virum Der blev foretaget en række Google-søgninger på ord som Tegnsprogsudbyder og Tegnsprogstolkning og efterfølgende blev de relevante udbydere valideret ved hjælp af deres hjemmeside. Ved hjælp af denne metode var det muligt at identificere mange mindre tolkeudbydere og enkeltmandsfirmaer. [email protected] Gitte Möhring Madsen Islands Brygge32 B, lejl København S [email protected] Handsup.dk Sølvgade 123, Hallund 9700 Brønderslev Interpreter.nu Elmelundevej 17, Brønshøj [email protected] J. Sandholt Hasselvej 2, st. th Vanløse [email protected] Jysk TolkeService ApS Vesterbro Aalborg [email protected] Loholt tolkning og oversættelse Lyngevej Hedehusene [email protected] Louise Reeves Lyngby Hovedgade 84 E, 3th Kgs. Lyngby Margrethehuset Thorsgade 20, 1. sal 8900 Randers [email protected] mbltolk.dk Gudenåvej 20, 2.th Vanløse [email protected] Midtjyllands Tolkecenter Lerdrupvej Odder [email protected] [email protected] Signboard Rathsacksvej Frederiksberg C [email protected] Syddansk Tolkeservice Egeskovvej Fredericia [email protected] Tegnsprogstolk Riinette Askgaard Vårgyvelvej 2C 2690 Karlslunde [email protected] Tegnsprogstolk.com Radstrupvejen Marslev [email protected] Tegnsprogstolkeservice Abc Vøllundsgade 6, 3.tv 2200 København N [email protected] Tina Moesby Galpestykket 349, Svogerslev 4000 Roskilde [email protected] Tolkecenter Danmark, Kbh Vermundsgade 19, København Ø [email protected] Tolketeamet Tegnsprogshuset i Brohus- Brohusgade Kbh. N [email protected] 100

106 gade Tolkeformidlingen Høreforeningen Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre [email protected] TolkeKom Salbyvej Lille Skensved [email protected] Vibe Michelsen Olfert Fischers Gade 44, st København K [email protected] Viscom Lupinvej Haslev [email protected] Heidi Koch [email protected] Det er ikke muligt at sige hvorvidt ovenstående er en fuldstændig liste over alle tolkeleverandører i Danmark. Der kan potentielt set eksistere mindre tolkevirksomheder der ikke har en hjemmeside og som ikke har været i kontakt med Det Sociale tolkeprojekt f.eks. hvis de ernærer sig ved at tolke freelance for andre tolkeleverandører. For at tage højde for denne problematik blev der foretaget en undersøgelse i KOB-databasen (Købmandsstandens Oplysnings Bureau). Det viste sig dog at tolkeleverandørerne ikke var specificeret med yderligere detaljeringsgrad, hvorfor den endelige liste fra KOB en indeholdt 2500 udbydere. Grundet den manglende detaljeringsgrad mht. typen af tolkning samt umuligheden af at fastsætte typen af tolkning ud fra leverandørens navn, blev denne metode ikke anvendt yderligere. Af de 26 tolkeleverandører deltog 19 undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 73 %, der øger repræsentativiteten. Spredningen blandt respon- Dataindsamlingsprocessen blandt tolkene Svarprocenten er 73 Mere konkret modtog tolkeudbyderne den 29. oktober 2008 et brev, som dels introducerede til undersøgelsen, dels indeholdt et spørgeskema og en svarkuvert. Ved dataindsamlingens afslutning havde 19 af tolkeudbyderne besvaret spørgeskemaundersøgelsen, hvilket udgør en svarprocent på 73 %. Der blev ikke udsendt rykker til tolkeudbyderne af to årsager. Dels var svarprocenten meget høj, dels havde nogle tolkeudbydere telefonisk indikeret at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen Repræsentativitet i undersøgelsen blandt tolkeleverandørerne På baggrund af identifikationsarbejdet som er beskrevet ovenfor blev der udarbejdet en landsdækkende stikprøve på 27 tolkeudbydere. Som nævnt ovenfor er det muligt at der forefindes yderligere tolkeleverandører rundt omkring i landet, men den etablerede stikprøve må vurderes som meget repræsentativ. Dette skyldes at der blev anvendt forskellige metoder i samplingen, hvilket styrker repræsentativiteten. Det er dog muligt at der eksisterer tolkeleverandører der arbejder freelance for andre leverandører, men som ikke har en hjemmeside eller en aftale med Det Sociale Tolkeprojekt. Der blev taget højde for dette problem ved at rundsende universlisten blandt nøglepersoner i DDL. 101

107 denterne mht. antallet af medarbejdere er meget stor, hvilket stemmer godt overens med de beskrivelser af feltet som er fremkommet i nøglepersoninterviewene. Det synes derfor forsvarligt at antage, at stikprøven på de 19 udbyder er repræsentativ for populationen af tolkeleverandører som sådan. 9.5 Undersøgelse af offentlige myndigheders udgifter til tolkning Eftersom der ikke eksisterer et samlet centralt overblik over udgifterne til tolkning, var det nødvendigt at interviewe de relevante myndigheder enkeltvis for at afdække udgifterne til tolkning. Med udgangspunkt i sektoransvarsprincippet blev de relevante myndigheder, der oppebærer udgifterne til tegnsprogstolkning, identificeret. Udgifterne til tolkning betales på 3 niveauer: Udgifter på tre niveauer Centralt niveau (Styrelser, Rigspolitiet, Det Sociale Tolkeprojekt) Regionalt niveau (Regionerne) Kommunalt niveau (Kommunerne) For at spore organiseringen af udgifterne til tolkning har vi kontaktet et repræsentativt udsnit af de danske kommuner, alle fem regioner og de relevante ministerier. Tabellen nedenfor præsenteres de myndigheder som blev interviewet i undersøgelsen. Tabel 9.1 Liste over betalende instanser, der blev kontaktet i forbindelse med udgiftsanalysen Esbjerg Kommune Hjørring Kommune Lolland Kommune Vejle Kommune Fredericia Kommune Horsens Kommune Odense Kommune Aabenraa Kommune Herning Kommune Kolding Kommune Skive Kommune Ålborg Kommune Hillerød Kommune Københavns Kommune Slagelse Kommune Århus Kommune Arbejdsmarkedsstyrelsen SU-styrelsen Rigspolitiet Domstolsstyrelsen Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Det sociale tolkeprojekt I det følgende præsenteres kriterierne der ligger til grund for udvælgelsen af de respektive. Kommunerne Udvælgelseskriterier for respondenter på kommunalt niveau De interviewede kommuner er udvalgt efter følgende kriterier: Tilstedeværelsen af en storby (København, Århus, Ålborg, Odense, Esbjerg). Dette kriterium er valgt da forbruget af tolketimer geogra- 102

108 fisk er koncentreret omkring de større byer i Jylland, på Fyn og Sjælland 17. Kommunen udgør en del af et udkantsområde (Hjørring, Lolland, Aabenraa). For at sikre undersøgelsens validitet blev udkantskommuner inddraget i undersøgelsen. Tilstedeværelsen af en af DDLs lokalforeninger (Alle udvalgte kommuner). Dette kriterium er baseret på den antagelse, at tilstedeværelsen af en interesseorganisation forøger sandsynligheden for at brugerne bliver gjort bekendt med deres muligheder og i højere grad benytter sig af de eksisterende tilbud. Tilstedeværelsen af et eller flere særlige tilbud (botilbud, skole etc.) målrettet hørehandicappede (Fredericia, Slagelse). Kommuner hvor der eksisterer specielle tilbud vil sandsynligvis opleve flere udgifter til tolkning end kommuner der ikke har tilbud målrettet målgruppen. Regionerne Hos regionerne indhentedes oplysninger om udgifter til tolkebistand på de somatiske og psykiatriske hospitaler, da regionerne oppebærer udgifterne på dette område. Alle fem regioner blev kontaktet. Rigspolitiet Rigspolitiet blev interviewet for at afdække udgifterne til tolkning i forbindelse med afhøringer. Rigspolitiet foretager ikke en samlet opgørelse over udgifterne til tolkning, men henviste til de enkelte politikredse. I forlængelse blev Østjyllands Politi interviewet vedrørende udgifter til tolk. De estimerede, at udgifterne udgør et beløb på mellem og kr. årligt. Domstolsstyrelsen Domstolsstyrelsen blev kontaktet med henblik på at afdække udgifterne til tolkning på retsområdet. Domstolsstyrelsen sondrer ikke mellem forskellige tolkeformer i deres regnskab, hvorfor de henviste til den enkelte domstol for oplysninger om udgifter til tolkning. Styrelserne og Det Sociale Tolkeprojekt Indhentning af oplysninger om udgifter til tolkning fra SU-styrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen samt Det sociale Tolkeprojekt foregik uproblematisk. 17 S. 26 i Ingvardsen (2003): Et helt menneske en verden til forskel. Evaluering af Det Sociale Tolkeprojekt. 103

109 9.5.2 Interview-metode Interview-metode Ingen problemer på centralt niveau Udfordringer på regionalt og kommunalt niveau Indsamlingen af data foregik primært med udgangspunkt i telefoninterviews. Metoden viste sig som den mest hensigtsmæssige til at identificere hvem i organisationen, der havde adgang til oplysninger om udgifter til tolkning især på regionalt og kommunalt niveau. På centralt niveau var det uproblematisk at indsamle oplysninger vedrørende udgifter til tolkning, da SU-styrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen samt Det sociale Tolkeprojekt alle havde relativt specifikke og tilgængelige data. På regionalt og kommunalt niveau blev interviewene struktureret således at der først blev spurgt ind til oplysninger om de samlede udgifter til tolkning. Fredericia Kommune og havde som den eneste kommune et samlet overblik over alle udgifter til tolkning som kommunen havde afholdt i Ingen anden kommune eller region havde samlet tallene på en specifik konto, hvorfor undersøgelsesspørgsmålet blev specificeret til at dække et bestemt forvaltningsområde (tegnsprogstolkning i forbindelse med forældremøder på skoler eller i børnehaver, tegnsprogstolkning ved besøg på somatisk hospital etc.). Som en sidste strategi blev der spurgt til udgifter i 2007 til de to største tolkeleverandører (Center for Døve og Tolkecenter Danmark), da begge er landsdækkende og derfor giver bedste muligheder for sammenligning på tværs af hhv. kommuner og regioner. 9.6 Nøglepersoninterviews Formål med kvalitative interviews Formålet med de kvalitative interviews blandt en gruppe udvalgte nøglepersoner, var at skabe et samlet overblik over de relevante problemstillinger på tolkeområdet. Ved hjælp af de kvalitative interviews er det muligt at opnå en dyb viden omkring de forskellige problemstillinger som udredningen havde til opgave at afdække. Der blev foretaget en række interviews med personer der alle har tilknytning til tolkeområdet. Nøglepersonerne udgør således et repræsentativt udsnit af de forskellige perspektiver der nødvendigvis må være på et så komplekst felt. Liste over nøglepersoner Nedenstående liste præsenterer nogle af de institutioner vi interviewede i forbindelse med undersøgelsen. Danske Døves Landsforbund Arbejdsmarkedsstyrelsen Center for Døve Det Sociale Tolkeprojekt Center for Tegnsprog SU-styrelsen Center for Høretab 104

110 Specialfunktionen Job og Handicap Velfærdsministeriet Fredericiaskolen Tolkeuddannelsen Løbende opdaterende henvendelser til flere (af samme) kilder 9.7 Undersøgelse af prisstruktur og aftaleforhold på området for fremmedsprogstolkning Undersøgelsen af fremmedsprogstolkning i Danmark er primært baseret på to kilder. For det første er der gennemført deskresearch, der gennemgik en række offentligt tilgængelige kilder på området, med hensyn til bl.a. Lovgrundlag Offentlig takstregulering Fagforenings- og overenskomstmæssige forhold Uddannelsesstrukturen på området I tilknytning til dette er gennemført en overordnet markedskarakteristik baseret på en opgørelse af antallet af danske tolkevirksomheder med udgangspunkt i KOB-registret. For det andet er der gennemført kvalitative interviews med udvalgte nøglepersoner på området, der gælder repræsentanter fra Landsforeningen for Kommunikation (LAK/HK) Udvalgte kommuner og regioner Formålet med interviewene var primært at klarlægge, hvordan bevillingen af fremmedsprogstolkning er organiseret, efter hvilke takster tolkene aflønnes samt omfanget af brugerinddragelse. 105

111 10. Populationsestimater I dette kapitel gennemgås beregningsmetoderne bag estimaterne i rapporten. Først gennemgås estimaterne for udgiftsanalysen, efterfulgt af de estimerede årlige antal tolketimer for hhv. tolkeudbyderne, tolkene og tolkebrugerne. Til sidst gennemgås estimatet for merbehovet for tolkning Estimatet af samlede udgifter til tolkning Grundlæggende er estimatet for de samlede udgifter til tolkning er en simpel summering af de identificerede udgifter. Metoden kompliceres imidlertid betydeligt, da der hos flere myndigheder ikke findes noget samlet overblik over udgifterne til tolkning, ligesom det ikke har været muligt indenfor den givne ramme at skabe sådan et overblik. På disse områder kommer udgiftsestimatet derfor til at basere sig på vores vurdering bl.a. ud fra undersøgelserne blandt tolkeudbydere, tolke og brugere. Sikre udgifter fra SUstyrelsen og Det Sociale Tolkeprojekt Estimation af udgifter på arbejdsmarkedsområdet På centralt niveau er sikkerheden i de samlede udgifter til tolkning, som afholdes af SU-styrelsen og Det Sociale Tolkeprojekt meget høj, hvorfor disse udgifter blot indføres i estimatet. Når det gælder udgifter til tolkning på arbejdsmarkedsområdet er der to problemer, der skal løses. For det første er det nødvendigt at vurdere hvor stor en andel af udgifterne til personlig assistance til hørehandicappede, som tolkning udgør. For det andet skal det vurderes hvor stor en andel af de samlede udgifter i pilotjobcentrene, som tolkning til hørehandicappede udgør. Baseret på nøglepersoninterviews har vi vurderet, at tolkning udgør 95 % af udgifterne til personlig assistance til hørehandicappede. Andelen af udgifterne i jobcentrene, som går til tolkning til hørehandicappede er estimeret ved at antage, at fordelingen af udgifter til forskellige typer handicaps følger fordelingen i de øvrige jobcentre. Dette mener vi er en rimelig antagelse, da pilotjobcentrene ikke som sådan har andre opgaver eller målgrupper end andre jobcentre og pilotjobcentrenes placering er spredt ud over hele landet i både større og mindre kommuner. På arbejdsmarkedsområdet generelt udgør udgifter til personlig assistance til hørehandicappede 21,9 % og heraf vurderer vi som bekendt at 95 % går til tolkning. Samlet vurderer vi altså, at 20,8 procent af udgifterne til personlig assistance i jobcentrene går til tolk- 106

112 ning til hørehandicappede. Tabel 10.1 opsummerer de vurderede udgifter på arbejdsmarkedsområdet. Udgiftsområde Arbejdsmarkedsområdet ekskl. pilotjobcentre Redegjorte udgifter Vurderet andel af fundne udgifter, som går til tolkning Vurderede udgifter til tolkning 50.8 mio. kr. 95 % 48,3 mio. kr. Pilotjobcentre 27,2 mio. kr. 21 % 5,7 mio. kr. I alt 78 mio. kr. 54 mio. kr. Tabel 10.1 Estimation af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Små udgifter på retsområdet Når det gælder kommuner og regioner, har det vist sig yderst problematisk at finde frem til valide data for de samlede udgifter til tolkning, jf. afsnit Der har kun kunnet defineres forholdsvist små udgifter, men de identificerede udgifter ved vi også er mangelfulde. Vi har derfor kun rapporteret de identificerede udgifter og baserer i højere grad det samlede estimat for forbruget af tolkning på de øvrige undersøgelser. Endeligt har det også på retsområdet vist sig, at der ikke findes noget samlet overblik over udgifterne til tolkning til hørehandicappede. Indtrykket er her imidlertid, at disse udgifter er meget små, sammenlignet med de øvrige områder, der har udgifter til tolkning. Det samlede estimat bliver altså: Område Dokumenterede udgifter 2007 Estimerede udgifter 2007 Beskæftigelsesområdet 48,3 mio. kr. 54 mio. kr. Uddannelsesområdet 41,5 mio. kr. 41,5 mio. kr. Det Sociale Tolkeprojekt 19,2 mio. kr. 19,2 mio. kr. Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet Kommuner 2,8 mio. kr. 18,8 43,1 mio. kr. Regioner 1,9 mio. kr. 2,3 4,6 mio. kr. Samlet 113,7 mio. kr. 135,8 162,4 mio. kr. Tabel 10.2 Samlet estimat over udgifter til tolkning Estimering af brugernes samlede forbrug af tolkning Det årlige forbrug af tolkning er estimeret på baggrund af brugerundersøgelsen. Estimatet er udregnet på de enkelte områder ved at multiplicere Andelen af tolkebrugere i stikprøven, som har modtaget tolkning på det enkelte område i løbet af de seneste 14 dage. Det typiske antal unikke tolketimer, som brugerne har fået på de enkelte områder i løbet af de seneste 14 dage. Antallet af tolkebrugere i Danmark, efter vores vurdering. Antallet af aktive 14-dages perioder pr. år 107

113 Hvert enkelt element i estimatet gennemgås nedenfor. Andel tolkebrugere, der har modtaget tolkning Vores bedste estimat på hvor stor en andel af tolkebrugerne, der i en given 14-dages periode i løbet af et år modtager tolkning, er den andel af stikprøven, som angiver at have modtaget tolkning inden for de seneste 14 dage. Unikke tolketimer Unikke tolketimer er de tolketimer den enkelte har modtaget Da det er almindeligt forekommende, at der er flere tolkebrugere til stede ved en tolkning, er det nødvendigt at kompensere for dette, så forbruget af tolketimer pr. år ikke overestimeres. Vi har derfor for hver tolkebruger i undersøgelsen beregnet vedkommendes unikke tolketimer på det enkelte område. Unikke tolketimer defineres her, som den enkelte tolkebrugers andel af en tolketime. Fx vil en tolkebruger, der har været til et arrangement på kulturområdet, hvor én tolk tolkede én time for fem tolkebrugere få en værdi på 1/5 time på kulturområdet. På den anden side vil en tolkebruger til et tilsvarende arrangement, men hvor vedkommende er den eneste tolkebruger få en værdi på 1. Denne måde at kompensere for gruppetolkninger på antager, at der ikke er nogen tolkebrugere i brugerundersøgelsen, der har været til det samme arrangement med gruppetolkning. Da dette ikke kan afvises vil anvendelsen af unikke tolketimer i estimatet sandsynligvis betyde, at estimatet sættes lidt for højt. Denne milde skævhed mener vi dog klart opvejes af fordelene ved, at der kompenseres for gruppetolkning i estimatet. Populationens størrelse Definition af tolkebrugeren Inden størrelsen på populationen af tolkebrugere kan vurderes er det nødvendigt, at definere, hvad vi konkret mener med tolkebrugere. I denne undersøgelse er tolkebrugere defineret som alle døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde, som bruger eller kan forventes at bruge tolk mindst én gang om året. Dvs. at populationen ikke rummer døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde, som ikke bruger tolk, se fig

114 Døve Døvblinde TOLKE-BRUGERE Figur 10.1 Populationen af tolkebrugere udgøres af de døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde, som bruger eller kan forventes at bruge tolk mindst én gang pr. år. Døvblevne Hørehæmmede Da oplysninger om hørehandicap ikke registreres centralt er estimater om antallet af tolkebrugere i Danmark forbundet med betydelig usikkerhed. Det gennemgås her, hvordan vi har vurderet antallet af tolkebrugere i de fire grupper: døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde. Estimering af populationen Et udgangspunkt for at vurdere antallet af tolkebrugere er Solveig K. Ingvardsens evaluering af Det Sociale Tolkeprojekt Et helt menneske en verden til forskel fra Her skønnes det, at der er døve tolkebrugere, døvblevne tolkebrugere, døvblinde tolkebrugere og hørehæmmede tolkebrugere i Danmark. I forhold til andre opgørelser synes disse antal dog noget høje. Denne opfattelse styrkes af, at kun mellem 2,0 % og 18,8 % af den angivne population har modtaget social tolkning i en periode fra 2001 til april Hvis skønnet i evalueringen skulle være rimeligt, ville det betyde at mellem 82,1 % og 98 % af personer, der bruger tolk, ikke har benyttet social tolkning i en periode på næsten to år. Mht. de døve tolkebrugere findes et andet skøn i Epinions rapport Døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, hvor antallet af døve i alderen år vurderes at være ca Estimatet blev af flere kilder vurderet som troværdigt. Da der i denne undersøgelse ikke er grund til at begrænse målgruppen aldersmæssigt vurderer vi, at det samlede antal døve tolkebrugere er ca i Danmark. Begrundet på samme grundlag Antallet af døvblevne tolkebrugere er ligeledes nedjusteret i denne undersøgelse, baseret på oplysninger fra Høreforeningen, Det vurderede antal hørehæmmede tolkebrugere er baseret på oplysninger om antallet af skrivetolkebrugere, som kendes af Høreforeningens tolkeformidling (324 personer) og antallet af hørehæmmede tolkebrugere hos Det Sociale Tolkeprojekt iflg. Ingvardsen s evaluering (141). Da der må forventes at være et vist overlap her, vurderer vi at antallet af hørehæmmede tolkebrugere i Danmark er ca Antallet af døvblinde tolkebrugere er vurderet med udgangspunkt i Center for Døves årsberetning for 2007, hvor det angives, at døvblindekonsulenter- 109

115 ne har kendskab til 104 døvblinde tegnsprogsbrugere. Antallet stemmer desuden fint overens med antal af døvblinde tolkebruger hos det Sociale tolkeprojekt. Den resterende gruppe af døvblinde betegnes som dansktalende. Da det ikke kan afvises, at der findes døvblinde tolkebrugere, som døvblindekonsulenterne ikke har kendskab til vurderer vi, at antallet af døvblinde tolkebrugere i Danmark er ca Tabellen nedenfor viser vores vurdering af sammensætningen af populationen af tolkebrugere. Det totale antal tolkebrugere i Danmark vurderer vi således til ca Tabel 10.3 Antal tolkebrugere (estimeret) fordelt på type af høre- Delpopulation Estimeret antal Estimeret andel Døve % Døvblevne % Hørehæmmede % Døvblinde % Total % 1 Kilde: Vurderet med udgangspunkt i Ingvardsen, Solveig K. (2003) og Epinion (2005) 2 Kilde: Vurderet med udgangspunkt i Ingvardsen, Solveig K. (2003) og Høreforeningen 3 Kilde: Vurderet med udgangspunkt i Ingvardsen, Solveig K. (2003) og Høreforeningen og Det sociale tolkeprojekt. 4 Kilde: Vurderet med udgangspunkt i Center for døve (2008). Antal 14-dages perioder med tolkeaktivitet pr. år. Det sidste element i estimeringen af det samlede årlige tolkeforbrug er antallet af 14-dages perioder med tolkeaktivitet på et år. I afsnit 4.2 redegøres der grundigt for de samlede resultaters gyldighed når der spørges til netop denne periode. I forhold til estimeringen af det årlige forbrug ses den seneste 14-dages periode, som der spørges til, som en stikprøve af alle de 14-dages perioder på et år, hvor der er normal tolknings-aktivitet. 14-dages perioder hvor tolknings-aktiviteten ikke kan betegnes som normal er fx ferie og helligdagsperioder på arbejdsmarkedet eller uddannelsesområdet. Tabellen nedenfor viser vores vurdering af antallet af 14-dages perioder pr. år med normal tolkningsaktivitet. 110

116 Område Antal aktive 14-dages perioder pr. år Sundhed 24 2 Antal ikke aktive 14- Forklaring af ikke-aktive 14- dages perioder pr. år dages perioder pr. år 4 ugers inaktivitet pga. nedsat aktivitet omkring helligdage (fx jul) og ferie Arbejde ugers inaktivitet pga. ferie. Efteruddannelse ugers inaktivitet pga. ferie Møder mv. i relation til egne børn Uddannelse (SUberettiget) Anden uddannelse Retsområdet 25 1 Møder med Kommunen eller andre offentlige myndigheder Økonomisk rådgivning Private begivenheder Andre fritidsaktiviteter Kirkelige begivenheder 10 ugers inaktivitet pga. skoleferie og lignende 10 ugers inaktivitet pga. skoleferie (mindre på fx ungdomsuddannelser, men mere på fx universitetet) ugers inaktivitet pga. ferie Kultur 25 1 Andet tolkebehov ugers inaktivitet pga. helligdage 8 ugers inaktivitet pga. ferie og helligdage. 4 ugers inaktivitet pga. ferie og helligdage Ikke grundlag for at forvente inaktive uger. 4 ugers inaktivitet pga. ferie og helligdage Ikke grundlag for at forvente inaktive uger. 2 ugers inaktivitet pga. helligdage Ikke grundlag for at forvente inaktivitet. Endelig estimation De ovennævnte data er multipliceret, så fx på arbejdsmarkedsområdet er andelen af brugerne i brugerundersøgelsen, der har modtaget tolkning i forbindelse med deres arbejde (ca. 23 %) ganget med det typiske antal unikke timers tolkning, som denne gruppe har fået over en 14-dages periode (1 time). Dette resultat er så ganget med størrelsen på populationen af tolkebrugere (4310 personer) og igen ganget med antallet af aktive 14-dages perioder pr. år (23). Resultatet bliver, at vi estimerer, at der bruges ca timers tolkning pr. år i forbindelse med tolkebrugeres arbejde. Estimatet er som bekendt forbundet med en betydelig usikkerhed, hvorfor der også er beregnet et 90 % konfidensinterval, der går fra ca til ca timers tolkning pr. år. Samlet set betyder det, at vi kan være 90 % sikre på at der tolkes mellem ca og ca timer pr år i forbindelse med tolkebrugeres arbejde og i det interval er vores bedste bud, at der tolkes ca timer pr. år. 111

117 SU-styrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Det Sociale Tolkeprojekt Kommuner Regionerne Appendiks - Dækningsområde for tegnsprogstolkning Gældende frem Derfor er nedenstående en vejledende oversigt. Bevillingsregler er justeret løbende herefter: , samt Gymnasiale uddannelser / STX, HF, HTX, HHX (undervisning; konsultationer, ekskursioner etc.) Erhvervsuddannelser (undervisning; konsultationer, ekskursioner etc.) Grundlæggende social- og sundhedsuddannelser / Social- og sundhedsassistent, pædagogisk grunduddannelse etc. (undervisning; konsultationer, ekskursioner etc.) Folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler etc. (Undervisning lange og korte kurser) AMU kurser (Undervisning m.m.) Alle former for videregående udd., som er SU-berettigede (undervisning; konsultationer, ekskursioner etc.) Ordinære job, flexjob, job med løntilskud (Personalemøder, instruktion i nye arbejdsopgaver etc.) Sundhed (Læge, speciallæge, tandlæge, psykolog, psykiater, fysio- og zoneterapi, kiropraktorbehandling, fødselsforberedelse og jordmodersamtaler, Samtale med hjemmesygeplejerske og hjemmehjælper, privat hospital etc) Sociale aktiviteter (Private begivenheder, førskoleområdet, skoleområdet, møder i handicaporganisationer, møder i vælger-, beboer- og grundejerforeninger, fritidsaktiviteter etc.) Arbejdsmarked (Visse former for efter- og videreuddannelse, tillidsmandsarbejde, møder med fagforeninger/a-kasser etc.) Uddannelse (Åbent- og folkeuniversitetet, aftenskole, køreskoleundervisning etc.) Kirke (Deltagelse i kirkelige handlinger, andre kirkelige arrangementer, menighedsrådsarbejde etc.) Retsområdet (Advokathjælp, civilretssager, skilsmissesager, møder ved statsforvaltningen, foged- og skifteretten etc.) Kultur (Teater- og biografforestillinger, museumsbesøg, foredrag etc.) Andre (Rådgivning hos bank og andre, større private indkøb, generel/konkret oplysningsvirksomhed, øder med offentlige myndigheder, TV tolkning for døvblinde etc.) Udland (Tolkning i udlandet if. med handicappolitiske aktiviteter) Forældremøder (Dagtilbud til børn; klubtilbud; kommunale skoler; deltagelse i bestyrelsesmøder etc.) Fritidsundervisning (Billed- og musikskole) Erhvervspraktik Sundhed / børn (Sundhedsplejerske, Skolelæge, skoletandpleje) Produktionsskoler (Undervisning m.m.) Kommunale ungdomsskoler (Undervisning m.m.) Hjemmepleje (Hjemmebesøg af sygeplejerske, hjemmepleje/hjemmehjælp etc.) Dagcentertilbud (Deltagelse i møder etc.) Møde med socialforvaltning Undervisning på specialundervisnings-centre for voksne Ældreråd, brugerråd og andre råd nedsat af kommune Biblioteker (Foredrag) Behandling på hospital (Undersøgelse, handling, kontrol, samtaler etc.) Retsvæsenet Straffesager ved de almindelige domstole (Forhandling og afhøring) Politi (Forhandling og afhøring) 112

118 Tolkeudredningen er uvildig og gennemført af Capacent Epinion på foranledning af Danske Døves Landsforbund. Udredningen er finansieret af midler fra satspuljen. 113