Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen

Transkript

1 Undervisningsministeriet Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen AARHUS 2010 VERSION 1.0 Tuesday, 15 June 2010 C O P E N H A G E N A A R H U S S A I G O N

2 CONTENTS 1. INDLEDNING KONKLUSION OG ANBEFALINGER TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSENS HISTORIK ANTAL TEGNSPROGSTOLKE OG TOLKEBEHOV Tegnsprogstolkeuddannelsen i tal Faldende antal studerende, faldende optag af studerende og faldende rekrutteringsgrundlag Skrivetolke Tolkebehovet Betydningen af CI for døvfødtes tolkebehov Nye generationers tolkebehov Generel stigning i efterspørgslen Øget behov for skrivetolkning Geografisk dækning Fremskrivning af tolkebehov og uddannelsesbehov TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN Tegnsprogstolkeuddannelsen i dag Vurdering af uddannelsen Manglende sammenhæng i uddannelsen Uddannelsestolkning Praktik og interaktion med døve Livetolkning og kendskab til variationer i dansk tegnsprog UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

3 5.2.5 Skrivetolkning og fjern/videotolkning Tolkning til personer med behov udover tegnsprogstolkning Kvaliteten af undervisning og undervisningsmaterialer Studiemiljø Tidligere og nuværende studerendes samlede vurdering af uddannelsen Frafaldsårsager Behov for studievejledning Scenarier for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og organisering af uddannelsen En professionsbacheloruddannelse under professionshøjskolen Vidensmiljø, udviklingsarbejde og fagligt fællesskab En fleksibel grunduddannelse BILAG A Datagrundlag og metode BILAG B Uddannelsens opbygning BILAG C Rekrutteringsforhold UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

4 1. INDLEDNING Hermed foreligger rapportering af undersøgelse af Tegnsprogstolkeuddannelsen. Rapporten er udarbejdet på foranledning af Undervisningsministeriet. I januar varslede Professionshøjskolen UCC København en lukning af Tegnsprogstolkeuddannelsens afdeling i Århus. Begrundelsen var, at uddannelsen samlet set giver underskud. Således kunne man ud af et samlet budget på ca. 13,5 millioner se frem til et underskud på ca. 3,5 millioner i En problemstilling som man, på de gældende vilkår, ikke vurderede kunne ændres. Ved at samle uddannelsen i København vurderedes det af UCC København, at det bliver muligt at opnå bedre holdstørrelser, ligesom der kan spares ressourcer til administration, ledelse og bygninger. Målet var således, at lukningen i Århus skulle bidrage til at forbedre det samlede centers økonomi og uddannelsens kvalitet. Med pålæg fra Undervisningsministeren er lukningen nu midlertidigt udskudt til Undervisningsministeriet har samtidigt bebudet, at man i denne periode søger en langsigtet løsning for tegnsprogstolkeuddannelsen i Danmark. Det er denne undersøgelses formål at bidrage til denne langsigtede løsning. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

5 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER Tegnsprogstolkeuddannelsen har i alt uddannet ca. 400 tegnsprogstolke siden Antallet af tegnsprogstolke før da er ukendt, men minimalt. Antal aktive tegnsprogstolke i dag er ca Der er altså tale om en relativt betydelig afgang fra faget. Afgangen fra faget har i de senere år ligget på gennemsnitligt 10 tegnsprogstolke om året. På baggrund af Udredning af Tolkeområdet 1 og interview blandt områdets parter vurderes det, at der aktuelt og frem til omkring 2018 er et behov for ca. 300 tegnsprogstolke for at dække de behov som bevilges dækket efter gældende regler. Fra og med 2018 til 2028 falder dette behov - som konsekvens af prognoser som følge af CI teknikken - gradvist til ca. 200 tegnsprogstolke, og fra 2028 til 2038 falder behovet gradvist til ca I det vi antager, at afgangen af uddannede tolke også i de kommende år vil være omkring 10 om året får disse forhold følgende konsekvenser for uddannelsesbehovet. Ifølge foretagne beregninger er der fra 2010 til 2018 behov for at der uddannes ca. 120 tegnsprogstolke ca. 15 om året - hvis behovet skal dækkes. Behovet er relativt akut hvorfor flertallet af disse bør uddannes hurtigst muligt. Efter 2018 ændres uddannelsesbehovet imidlertid relativt dramatisk. Fra 2018 til 2028 skal der således ifølge prognoserne kun uddannes 1 tegnsprogstolk om året. Fra 2028 til 2038 stiger uddannelsesbehovet for tegnsprogstolke til ca. 5 om året. Der er også gennemført vurderinger af fremtidens skrivetolkebehov, som forventes at udvikle sig anderledes. Her er således et aktuelt akutbehov på ca. 40, der skal dækkes ind over en så realistisk kort periode som muligt, hvorefter behovet blot skal vedligeholdes. Med en vurderet gennemsnitlig afgang pr. år på ca. tre skal antallet af tolke vedligeholdes, fordi behovet vurderes at være relativt konstant eller stigende de kommende mange år. Det anbefales, at skrivetolkning inkluderes i uddannelsen. Dette scenarie tager udgangspunkt i den situation, hvor CI-opererede generationer fra og med ca. år 2000 ikke får et tolkebehov af betydeligt omfang. Indtil videre står det kun klart, at de ikke vokser op med tegnsprog som modersmål, og at tolkebehovet og karakteren af denne vil ændre sig relativt dramatisk som konsekvens heraf. Så godt som alle kilder vurderer, at andre støttende tolkeformer skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation i forskellige former - kan komme på tale i et ukendt, men dog væsentligt mindre omfang end nu. 1 Udredning af Tolkeområdet; Gennemført af Capacent Epinion for DDL, Velfærdsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen 2009 UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

6 Samlet behovsvurdering En samlet vurdering hvor skrivetolkning, nye særlige tolkebehov til CI opererede og en generel efterspørgselsstigning er medtaget, medfører følgende samlede uddannelsesbehov: Fra i dag og frem til 2018 er det samlede uddannelsesbehov på ca. 20 tolke om året. Fra omkring 2018 til 2028 daler dette årlige uddannelsesbehov til ca. 10 tolke om året og stiger så lidt igen til ca. 15 om året fra 2028 til Profilerne på disse tolke ændres over de kommende år mere i retning af skrivetolkning og forskellige variationer af tegnstøttet kommunikation, hvor tegnsproget vil udgøre et fundamentalt vigtigt lingvistisk udgangspunkt. På den baggrund vurderes det da også som absolut væsentligt, at de i den nærmeste fremtid relativt akutte behov for nyuddannede tegnsprogstolke forfølges frem til 2018, mens Center for Tegnsprog mfl. samtidig nøjere studerer udviklingen mht. de nye generationers behov. Uddannelsens imødekommelse af behov Tegnsprogstolkeuddannelsen har i det seneste tiår i gennemsnit uddannet lidt under 30 tegnsprogstolke årligt, dog med et fald til omkring 20 i de seneste to år. Den gennemsnitlige gennemførelsesprocent - antal uddannede tegnsprogstolke på baggrund af antal påbegyndte på basisåret - ligger på 43,5 og er meget ens for Århus og København. Selvom dette tal ideelt set kunne være højere, så er det ikke retvisende. Således falder mindre en 20 procent fra uden enten at have gennemført basisåret i tegnsprog eller Tegnsprogstolkeuddannelsen. En gennemførelses procent på over 80 vil således være mere korrekt, når det erindres, at basisåret tilbydes som en selvstændig etårig uddannelse. En produktion på ca. 20 uddannede tegnsprogstolke årligt kan imødekomme det gennemsnitlige behov i løbet af de kommende år, om end de, som sagt, gerne måtte uddannes hurtigere. Vurderet på baggrund af det samlede antal af studerende, den aktuelle andel som tager tolkeuddannelsen, de senere års optag og et kritisk dalende optagelsesgrundlag (ansøgere) bliver det på de nu gældende vilkår svært at fastholde en årlig produktion på 20 færdiguddannede tolke. Med mindre en række virkningsfulde initiativer for at ændre på disse forhold iværksættes, indebærer det således i denne kontekst en betydelig risiko for rekrutteringsgrundlaget at lukke afdelingen i Århus. Mht. aktørernes udtalte behov for at forbedre tolkedækningen i yderområderne i de kommende år især i Jylland - indebærer det således også i denne sammenhæng en risiko at lukke afdelingen i Århus. Disse risici skal vejes op imod de forhold, at der angiveligt er økonomisk fordelagtige potentialer i kun at skulle drive én afdeling, og at såvel studiemiljøet, undervisningen og vidensmiljøet antageligt kan drage fordele af den synergieffekt, der forventes at være forbundet med at bringe to kritisk små afdelinger sammen. Disse forhold stiller sammenholdt med prognoserne for tolkebehovet uddannelsen i et dilemma. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

7 Et løsningsforslag er imidlertid at man f.eks. frem til 2018 fastholder et uddannelsestilbud i Århus og sideløbende hermed planlægger et hensigtsmæssigt scenarie for en sammenlægning af de to afdelinger. På den måde kan det relativt høje akutte uddannelsesbehov i de kommende år søges imødekommet, samtidigt med at uddannelsen kan følge og indrette sig i forhold fremtidens anderledes og antageligt lavere behov. I den sammenhæng vil det selvsagt være hensigtsmæssigt at medtænke behovet for uddannelse af skrivetolke mv. Generelt er der fra alle sider tilfredshed med tegnsprogstolkeuddannelsen. Både myndigheder, tolkeleverandører, brugergrupper og repræsentanter fra uddannelsen vurderer overordnet kvaliteten af de uddannede tolke som god. Informanterne fastholder da også, at uddannelsen skal vedblive at uddanne i tegnsprog og tolkning til tre overordnede målgrupper: døve, døvblevne og døvblinde. Uddannelsen skal fortsat uddanne alle studerende til alle dele af tolkerollen, og eventuel specialisering skal altså først ske efter endt uddannelse. Men der er en række justeringer, som kan forbedre uddannelsen: o o o o o o o Bedre sammenhæng mellem undervisning i tegnsprog og undervisning i tolkning. Tolkerollen skal introduceres allerede på første studieår. Dette antages også at ville styrke andelen af studerende, der fortsætter på overbygningen efter basisåret. Bedre sammenhæng mellem tegnsprogstolkefag og øvrige fag (særligt psykologi), så alle fag er relateret til den virkelighed de studerende kommer ud i, når de har gennemført uddannelsen. Der kan skæres ned på mængden af psykologiundervisning. Stigende behov for forberedelse til uddannelsestolkning, dvs. tolkning på højt fagligt niveau, tolkning af fagtermer og introduktion til tolkning fra talt engelsk til dansk tegnsprog. Mere praktik og observationspraktik allerede på første. år. Hvis mængden af praktik øges falder antallet af konfrontationstimer, hvilket antages at medføre en besparelse på udgifterne til undervisning. En forøgelse af mængden af praktik medfører et behov for samarbejde mellem brugergruppe, tolkeleverandører, de ansvarlige myndigheder og tegnsprogstolkeuddannelsen om etablering af tilstrækkeligt med praktikpladser og en rimelig variation i typen af praktik. Mere livetolkning og bedre kendskab til variationer i dansk tegnsprog. Det kan desuden trænes yderligere gennem interaktion med døve. I så fald må man på uddannelsen have en fælles holdning til de studerendes omgang med døve i fritiden. Der skal undervises i skrivetolkning, hvilket særligt kan anvendes til brugergrupper uden tegnsprog eller med mangelfuldt tegnsprog, f.eks. døvblevne, døvblindblevne og CIbrugere, men også til f.eks. universitetsstuderende døve eller andre døve som foretrækker den skriftlige formidling eller en kombination af skrive- og tegnsprogstolkning. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

8 o o o o Man kan med fordel undervise i fjern/videotolkning, da det er en tolkemetode, der vinder stadigt mere frem. Bedre studievejledning af en vejleder, der har kendskab til arbejdet som tegnsprogstolk. Vejledningen skal være opsøgende og aktiv både i Århus og i København. Da målgruppen i stigende grad vil have andre vanskeligheder end hørehandicappet, er det nødvendigt, at tolkene forberedes herpå. Der er enighed om, at en tegnsprogstolk ikke skal være hjælper eller personlig assistent, men fastholde rollen som tolk. Når det er sagt, så er der muligvis behov for et bredere etikbegreb og for, at tolkene bliver i stand til at reflektere over og tilpasse tolkningen til den konkrete bruger og situation. En fornyelse af undervisningsmaterialerne, som de studerende og færdiguddannede tolke finder meget forældede. De studerende angiver i surveyen, at kvaliteten af undervisningsmaterialerne er meget vigtig samtidig med, at de vurderer dem som meget dårlige på nuværende tidspunkt. Tegnsprogstolkeuddannelsen er karakteriseret af dårligt studiemiljø det er særligt udtalt i Århus. Det mangelfulde studiemiljø skyldes dels uddannelsens lokalitet og dels uddannelsens størrelse. De studerende savner kontakt til andre studerende og sociale og faglige arrangementer med andre studerende. Det kunne derfor være en fordel at placere uddannelserne i relation til andre grunduddannelser og fra uddannelsens side at gøre en indsats for et socialt studiemiljø på tværs af hold og afdelinger internt på tegnsprogstolkeuddannelsen og eksternt med andre uddannelser. Hvis afdelingen i Århus fortsætter anbefales det at flytte i nye lokaler, som dels er i bedre stand og dels er placeret i relation til andre uddannelser. Det vurderes at påvirke rekrutteringsgrundlaget, gennemførelsesprocenten og kvaliteten af uddannelsen positivt, hvis uddannelsen gøres til en professionsbacheloruddannelse. Det ville desuden åbne op for nogle andre specialiseringsmuligheder i kraft af efter- og videreuddannelse. Det vurdes, at uddannelsens praktiske forankring harmonerer godt med en organisatorisk placering under en professionshøjskole. Det vil være en fordel, hvis uddannelsen gøres mere fleksibel f.eks. ved at opbygge den i moduler. En opbygning i moduler ville muliggøre, at personer udefra kunne komme og tage et eller flere moduler på tegnsprogstolkeuddannelsen uden at tage hele uddannelsen. På den måde kan f.eks. lærere eller pædagoger nøjes med at tage moduler i tegnsprog og færdiguddannede tolke kan få opfrisket dele af deres uddannelse ved at tage de pågældende moduler. På den måde kan opbygningen i moduler muligvis indebære en økonomisk indtægt. Tegnsprogstolkeuddannelsen, Center for Tegnsprog, er det eneste vidensmiljø på området i Danmark. I modsætning til de andre nordiske lande skal tegnsprogstolkeuddannelsen selv sørge for udvikling og forskning på området, hvilket de sidste år er sket på baggrund af satspuljemidler. Økonomisk er dette vidensmiljø allerede skrøbeligt, og det forekommer at være af afgørende betydning, hvis man ønsker et sådant miljø i Danmark, at det ikke svækkes yderligere. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

9 3. TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSENS HISTO- RIK Tegnsprogstolkeuddannelsen er aktuelt en tre og et halvt-årig mellemlang videregående uddannelse, der består af to dele: tegnsprogsuddannelsen, der tager et år og er uddannelsens basisdel, og selve tolkeuddannelsen, der tager to et halvt år og er uddannelsens overbygning. I uddannelsen indgår endvidere flere praktikker. De færdiguddannede tegnsprogstolke arbejder som tolke mellem døve/døvblevne/døvblindblevne og hørende bl.a. i forbindelse med døves arbejde, uddannelse og sociale aktiviteter. I det følgende præsenteres Tegnsprogstolkeuddannelsens historik i kort overbliksform Tegnsprogstolkeuddannelsen oprettes som en to-årig forsøgsuddannelse. Det første år (undervisning i tegnsprog, Mund-Hånd-System, sprogbeskrivelse og døvekultur) af uddannelsen finder sted på Døves Center for Total Kommunikation, mens det andet år (den egentlige tolkeuddannelse hovedvægt på tolkning, tegnsprog, tolkerollen mv.) finder sted på Handelshøjskolen i København. Der er årligt optaget 22 studerende (30 % via kvote 1 og 70 % via kvote 2) Forsøgsordningen for Tegnsprogstolkeuddannelsen er udløbet og forlænges derfor fra år til år Evaluering af forsøgsuddannelsen til tegnsprogstolk ved Handelshøjskolen i København Uddannelsen er i evalueringen fra 1994 blevet vurderet som for kort. Derfor udvides den fra to til tre og et halvt år og flyttes fra Handelshøjskolen til KC, der godkendes som videregående uddannelsesinstitution. KC åbner sin nye undervisningsafdeling i Århus, og tolkeuddannelsen etableres også her KC bliver samlet ét sted og navnet ændres til Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation Udvidelse af studiet fra kun at optage 25 studerende på overbygningen på hver årgang (hvorfor de studerende på de to basisår kæmpede om de 25 pladser på overbygningen) til at optage 50 studerende hvert år på overbygningen. Tidligere startede overbygningen med de 25 elever skiftevis i Århus og København, men fra UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

10 1999 startede et nyt overbygningshold i hver afdeling hvert år. Derudover udvides optaget på basisåret fra 50 studerende i alt i de to afdelinger til 65 studerende i alt. 15 studerende (65 minus 50) bliver oplyst fra starten, at de ikke er garanteret en plads på overbygningen Der gives tilladelse fra Undervisningsministeriet til at ændre på fordelingen (til 57/8 mod før 50/15) af pladser på basisåret, så flere kan optages på hele uddannelsen og færre på basisårs-pladserne Man starter et samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner, herunder lingvistik-studiet ved KU og AU og audiologopædi ved KU. Studerende fra disse studier kan få merit for semestre på basisåret på tegnsprogstolkeuddannelsen. (Samarbejdet er nu ophørt.) 2003 Intern evaluering. Det medfører nogle ændringer, blandt andet styrkelse af tegnsprogsundervisningen, indførelse af en intern, vejledende tegnsprogsevaluering efter 3. semester, ændring af grammatik- og kulturundervisningen mv Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet. (Man benyttede et spørgeskema udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø.) Svarene (på 13-skala): samlet tilfredshed 9,0, psykisk undervisningsmiljø 8,8, fysisk undervisningsmiljø 7,8, æstetisk undervisningsmiljø 7, Praktikken flyttes så den sidste periode, eksamenspraktikken, nu ligger på uddannelsens sidste semester (7. semester) Center for Tegnsprog/Tegnsprogstolkeuddannelsen indgår fra 1. januar 2008 i Professionshøjskolen UCC København Professionshøjskolen UCC København varsler lukning af afdelingen i Århus. Undervisningsministeren pålægger UCC at afdelingen i Århus skal fastholdes indtil videre. Som det fremgår, har Tegnsprogstolkeuddannelsen siden oprettelsen som forsøgsuddannelse i 1986 levet et omflakkende liv mht. dens tilknytning til andre uddannelsesinstitutioner. Undervejs er de væsentligste ændringer, at den fra en to-årig uddannelse er blevet tre og et halvt-årig, og at uddannelsen via Undervisningsministerens involvering blev oprettet i Århus i En tungtvejende årsag til, at man oprettede uddannelsen i Århus også, var, at tolkebehovet i Jylland ikke kunne dækkes. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

11 4. ANTAL TEGNSPROGSTOLKE OG TOLKEBEHOV I det følgende ses nærmere på antal uddannede tolke og tolkebehovet, som det har udviklet sig, og som det ifølge beregninger og prognoser antages at udvikle sig. Kilderne er dels oplysninger fra uddannelsen selv, UNI-C Statistikker, Udredning af Tolkeområdet, spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og færdiguddannede, samt interview med områdets parter. Se metode og datagrundlag sidst i rapporten Tegnsprogstolkeuddannelsen i tal Ifølge tal fra Tegnsprogstolkeuddannelsen og Foreningen af Tegnsprogstolke er der i alt uddannet 400 tegnsprogstolke siden Antallet før da er ukendt, men minimalt. Altså i gennemsnit ca. 20 om året siden uddannelsens begyndelse. Den tilgængelige statistik bliver mere præcis fra omkring år Heraf fremgår det, at det gennemsnitlige antal uddannede har ligget lige under 30 om året i løbet af det seneste årti. Dog med en faldende tendens de seneste to år. Tabel 1 Fuldførte Fuldførte Århus København I alt Som det fremgår af nedenstående tabel, har man ikke været i stand til at etablere fuldt optag på 65 studerende siden Årsagerne er ifølge uddannelsen selv, at nogle optagne falder fra inden påbegyndelse, og at man ikke er i stand til at fastholde motiverede på en venteliste. For nærmere beskrivelse af de studerendes begrundelser for at søge optagelse henvises til bilag C. Tabel 2 Optag Optag Århus København I alt UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

12 Som det fremgår af Tabel 3, hvor gennemførelsesprocenten er regnet ud på baggrund af uddannelsens egne oplysninger, er gennemførelsesprocenten meget ens på de to afdelinger og ligger samlet set på 43,5 %. De svarer da også pænt til officielle tal fra UNI-C, som fremgår af Tabel 4. Imidlertid er gennemførelsesprocenten en del lavere end på sammenlignelige uddannelser. UNI-C medtager imidlertid ikke de studerende, som gennemfører basisåret i statistikken. Basisåret er, som det vil fremgå senere, også en et-årig uddannelse i tegnsprog, som kan afsluttes med bevis. Det er således misvisende, når disse ikke medtages i billedet af gennemførelsen. Tabel 3 Gennemførte Gennemførelse seneste 4 år i % (årgang ) Århus 44,2 % København 42,8 % Samlet 43,5 % Tabel 4 Tal fra UNI-C Fuldførelsesprocent Tegnsprogstolkeuddannelse 47% 52% 48% 35% 27% 39% 40% 47% Alle øvrige mellemlange 80% 83% 87% 83% 82% 80% 81% 77% Professionsbachelorudd. 76% 75% 74% 74% 73% 71% 72% 73% Universitetsbachelorudd. 69% 69% 69% 71% 72% 72% 73% 74% Som det fremgår af tabel 5 og 6, er en gennemsnitlig procent for studerende som afbryder uden enten at afslutte den tre og et halvt-årige eller den et-årige uddannelse udregnet. Her fremgår det at henholdsvis 17,4 i Århus og 18,4 i København er faldet fra i løbet af de seneste 5 år. En mere retvisende gennemførelsesprocent er altså over 80 %, selvom det kunne være ønskelig, at flere studerende fortsatte fra den et-årige tegnsprogsuddannelse til Tegnsprogstolkeuddannelsen. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

13 Tabel 5 Gennemstrømning, Århus Århus Antal studerende Tilgang pr. 1/ Fuldførte Tegnsprogstolk Fuldførte 1. år Afbrudte Afbrudte gns. : 17,8 % Tabel 6 Gennemstrømning, København København Antal studerende Tilgang pr. 1/ Fuldførte Fuldførte 1. år Afbrudte Afbrudte gns.: 18,4 % Faldende antal studerende, faldende optag af studerende og faldende rekrutteringsgrundlag Som det fremgår af ovenstående, har de to afdelinger gennemsnitligt set været meget ens præsterende i løbet af de seneste 10 år mht. gennemførelsesprocenter mv. Hvad man imidlertid også bør bemærke er, at begge afdelinger i de seneste år har oplevet en tendens til dalende optag (de 65 pladser fyldes ikke op) og et deraf dalende antal studerende. Med en uændret uddannelsesandel af tolke på 43,5 % af optaget, vil Tegnsprogstolkeuddannelsen på de nu gældende vilkår kun med held kunne fastholde færdiguddannelse af 20 tolke om året i de kommende år. Set i relation til tolkebehovet, som skal behandles i næste afsnit, udgør det et problem. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

14 Tabel 7 Antal ansøgere Antal ansøgere Første prioritet I alt Et andet problem er, at rekrutteringsgrundlaget også har været støt faldende i løbet af de senere år. Som det fremgår af tabel 7, er det faldet med ca. 50 % siden 2002 og nærmer sig en kritisk størrelse, hvis det nuværende optag skal fastholdes eller ideelt set hæves. Ifølge interview med uddannelsen er der således kun få kvalificerede, der ikke er blevet optaget de senere år. Omfanget og karakteren af problemstillingen aktualiseres yderligere nu, hvor det overvejes at lukke afdelingen i Århus. Spørgsmålet er, hvordan rekrutteringsgrundlaget og optaget så vil udvikle sig? For at belyse problemstillingen stillede vi spørgsmålet i spørgeskemaundersøgelsen til de studerende og færdiguddannede fra Århus. Selvom man må tage visse forbehold for konteksten, hvorunder spørgsmålet er stillet, er det dog bemærkelsesværdigt, at 77 % af de studerende i Århus angiveligt ikke ville have søgt om optagelse på uddannelsen, hvis de kun kunne tage den i København. 9 % ville med sikkerhed have valgt uddannelsen, hvis den kun lå i København. En kompenserende tendens er det forhold, at nogle ansøgere visse år må afvises optag i København og henvises til Århus, men påbegynder ikke. Ifølge opgørelser fra uddannelsen er denne tendens imidlertid ikke massiv og stabil, hvorfor det i rekrutteringssammenhæng er risikabelt at kalkulere med denne mulige effekt af at have flere pladser til rådighed i København. Tabel 8 Ville du have søgt om optagelse på uddannelsen, hvis du kun kunne tage den i København?* Ja, det tror jeg Ja, helt sikkert Nej Total *Spørgsmålet er kun stillet til personer der har studeret/studerer i Århus. Procentandel 13 % (10) 9 % (7) 77 % (58) 100 % (75) Scenariet er kontrafaktisk, men det er klart, at en lukning af Århus afdelingen betyder, at man løber en relativt høj risiko mht. rekrutteringsgrundlaget, med mindre andre initiativer iværksættes for at stimulere forholdene. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

15 4.2 Skrivetolke Der findes ingen uddannelse i skrivetolkning, hvorfor rekrutteringen heraf sker fra flere forskellige fagområder og afhængigt af individuelle kvalifikationer. Skrivetolkeleverandørerne og udbyderne gennemfører på forskellig måde kvalitetsvurderinger og vurderinger af skrivehastighed, men en egentlig faglig profession er der ikke tale om. 4.3 Tolkebehovet Af Udredning af tolkeområdet, som Capacent Epinion udarbejdede i 2009, fremgår en række analyser og prognoser for tolkebehovet nu og i de kommende år. Der bruges ca. 150 millioner kroner om året på tolkning. Tegnsprogstolkning og afledte former heraf tegner sig for ca. 85 % af disse og skrivetolkning for ca. 15 %. Udgifterne betales jf. sektoransvarsprincippet. Jobcentrene / Arbejdsmarkedsstyrelsen, SU-Styrelsen, Den Nationale Tolkemyndighed og Kommunerne og Regionerne betaler hovedparten af udgifterne. Andelsmæssigt i nævnte rækkefølge. Figur 1 Forbruget af tolkeformer (2008) 2% 15% "Hvilken form for tolkning benytter du oftest" Tegnsprogstolkning 9% Skrivetolkning 74% Taktiltolkning Andet (skriv) Desuden blev det kortlagt, at der ud af de til dato ca. 400 uddannede tegnsprogstolke er ca. 250 aktive på markedet. Således falder omtrent 10 fra om året. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

16 Af andre undersøgelser og estimater fremgik det, at for at den lovgivningsberettigede og bevilgede mængde tolkning til brugerne skal kunne dækkes, er der et aktuelt behov for 290 tegnsprogstolke. Ifølge interview foretaget i forbindelse med denne undersøgelse hos SU-Styrelsen, Den Nationale Tolkemyndighed og andre af områdets parter fremgik det, at tolkemanglen stadig er aktuel, og at udredningens vurdering er konservativ. For at justere jf. parternes vurdering har vi sådan som markedet er organiseret pt. sat det samlede aktuelle behov til ca. 300 tegnsprogstolke og således et aktuelt merbehov på 50 tegnsprogstolke udover de ca. 250, som er aktive. Ifølge tal fra leverandørerne er der pt. ca. 40 aktive skrivetolke og jf. udredningen et aktuelt behov på 60. Også dette antal og uddannelse af nye skrivetolke synes at udgøre et problem i lyset af de kommende års udvikling. Brugergruppen er pt. på ca fordelt som beskrevet i tabellen Tabel 9 Brugergruppen Delpopulation Estimeret antal Estimeret andel Døve % Døvblevne % Hørehæmmede % Døvblinde % Total % Kilde: Udredning af Tolkeområdet I det følgende skal vi se nærmere på de kommende års udvikling i behovet Betydningen af CI for døvfødtes tolkebehov I Danmark er det flertal af døvfødte børn, som er egnede til CI, siden slutningen af 1990erne blevet tilbudt CI. Heraf får ca. 95 % CI. Operationen er siden sket i en stadigt tidligere alder, og siden 2005/2006 har man typisk opereret børnene, når de er omkring 11 måneder gamle. Disse børns udbytte af CI har potentiale til at få afgørende betydning for størrelsen på gruppen af tolkebrugere i fremtiden og er derfor relevant at se nærmere på her. Vurderingerne i dette kapitel skal primært opfattes som en angivelse af, hvordan de fremtidige muligheder ser ud på nuværende tidspunkt. Der er stadig begrænset viden på nogle områder, f.eks. i hvilket omfang tidligt CI-opererede børn får behov for at supplere det talte sprog med tegn i teenageårene og frem. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

17 Men erfaringerne indtil nu tyder ifølge flertallet af kilder absolut på, at kun få af de børn, som har fået CI, lærer tegnsprog. Hvis de lærer tegnsprog, er det på forældrenes initiativ. Der synes desuden at være tendens til, at de CI-opererede børn, som har lært tegnsprog, gradvist holder op med at bruge tegnene, efterhånden som de bliver mere trygge ved det talte sprog. De foreløbige erfaringer peger altså i retning af, at disse børns primære kommunikationsform vil være det talte sprog. Nogen vil givetvis få noget ud af at supplere med andre kommunikationsformer, f.eks. tegnsprog, tegn eller mundaflæsning. Men deres anvendelse af tegnsprog ser ud til at være stærkt begrænset for størstedelens vedkommende Udviklingen blandt tegnsprogede skolebørn En stærk indikator for den fremtidige brugergruppes størrelse er at se på, hvordan antallet af tegnsprogede børn udvikler sig på døveskolerne. Af interview gennemført i forbindelse med tolkeudredningen fremgik det således, at der er meget få fra omkring årgang 2000 og praktisk talt ingen fra og med årgang Af de årgange, som blev født sidst i 1990erne og fremad, bliver kun ganske få og færre og færre - tegnsprogede. De bliver dansksprogede. Desuden kendetegnes, ifølge oplysninger fra skolerne, en del af de børn, som ikke kan få CI, ved at have yderligere problemer end deres høreproblem. Dette fåtal af børn (ca. 5 eller færre pr. årgang) vil med andre ord ikke, hvis de lærer tegnsprog, blive tolkebrugere f.eks. i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet - på samme selvstændige måde, som kendetegner flertallet af tolkebrugere i dag Nye generationers tolkebehov Disse nye generationers behov for tolkning, skrivetolkning eller andre tegnstøttede kommunikationsformer er i disse år endnu uklart, om end der er bred enighed om, at omfanget er afgørende mindre i omfang og relativt anderledes i indhold. Men behovet kunne f.eks. opstå i forbindelse med ungdoms- og videregående uddannelse, hvor udbyttet af CI måske ikke er godt nok til at håndtere den øgede kompleksitet i kommunikationen og afstanden til den, der taler (læreren/forelæseren etc.). Da deres modersmål imidlertid ikke er tegnsprog med dansk, vil skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation formodentligt blive efterspurgt af denne gruppe. I det følgende afsnit vurderes udviklingen i størrelsen på brugergruppen i de kommende år som konsekvens af CI. Specifikt fokuseres der på forventninger til situationen i årene 2018, 2028 og I forhold til ændringer af brugergruppens størrelse synes CI ikke at ændre behovet betydeligt for tolkning for så vidt angår den del som får CI senere i livet. Deres efterspørgsel efter tolkning forventes dog at blive sænket noget, og dette behandles i næste afsnit. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

18 I forhold til døvfødte børn, der CI-opereres i en tidlig alder, synes CI imidlertid foreløbigt at have potentiale til at trække denne gruppe helt ud af gruppen af tolkebrugere. I det følgende har vi, med forbehold for de usikkerheder, som knytter sig hertil, forsøgt groft at vurdere de fremtidige konsekvenser for tolkebehovet ifølge et scenarie hvor CI får maksimal betydning og således medfører, at nye generationer ikke bruger tolk overhovedet. Altså hvornår effekten af, at brugergruppen bliver mindre, sætter ind på de forskellige områder. Fremskrivningen holder således øvrige behovsudviklinger som følge af andre forhold konstante. Der er således taget udgangspunkt i beregnede fordelinger anno 2008 og det her gældende behov. Et behov som med få variationer også er gældende i Og som konsekvens heraf den resulterende andel i de kommende år. I år 2018 træder årgang 2000 ind i voksengruppen, så frem til da forventes kun ganske få og minimale ændringer i tolkebehovet for så vidt angår CI indflydelsen. Eneste ændring er et dalende behov for tolkning på ungdomsuddannelserne. Det er vurderet til tre ud af 15 årgange og dermed sat til ca. 4 %. 10 år senere i år 2028 er ca. 1/6 af voksenbrugergruppen udskiftet med de nye årgange født efter år Det vurderes, at hovedparten af kontakten mellem tolkebrugere og sundhedssektoren sker i de ældre aldersgrupper. Derfor antages det, at faldet bliver lavere end 1/6 her. Faldet er sat til 1 %p i 2028 og altså 2 %p yderligere i UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

19 Tabel 10 Tolkebehov nu og i fremtiden Område Andel af samlet tolkning Sundhed 12 % 12 % 11 % 10 % Arbejde 14 % 14 % 11 % 8 % Efteruddannelse 13 % 13 % 10 % 7 % Møder mv. i forbindelse med egne børn 5 % 5 % 5 % 3 % Uddannelse (SU berettiget) 24 % 20 % 2 % 0 % Anden uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 % Retsområdet 2 % 2 % 2 % 2 % Møder med offentlige myndigheder 6 % 6 % 5 % 5 % Økonomisk rådgivning 3 % 3 % 3 % 2 % Private begivenheder 6 % 6 % 5% 4 % Andre fritidsaktiviteter 5 % 5 % 4 % 3 % Kirkelige begivenheder 2 % 2 % 2 % 2 % Kultur 2 % 2 % 2 % 2 % Andet tolkebehov 4 % 4 % 4 % 3 % I alt 100 % 96 % p 67 % p 52 % p Da tolkning på arbejdsmarkedet dækker en gruppe brugere i alderen op til år, er brugergruppen i 2028 her udskiftet med ca. 1/5. Derfor forventes et fald på ca. 1/5 af den samlede andel anno Denne andel er faldet med yderligere ca. 1/5 i De samme forhold gør sig gældende mht. efteruddannelse. Møder i forbindelse med egne børn forventes at slå gradvist igennem jf. den gennemsnitlige fødealder på ca. 28 år for kvinder til børnene går ud af skolen. Det vurderes til en langsom udfasning. I år 2028 er situationen imidlertid en noget anden på SU-området. På dette tidspunkt vil alle tolkebrugerne i den aldersgruppe, som er dominerende på uddannelsesinstitutionerne nemlig være fra årgange efter år Dette forstærkes af, at kun en meget beskeden del af tegnsprogsbrugerne i dag, ca. 2 %, tager en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Der må dog forventes at være en lille gruppe tolkebrugere her i 2028, hvorfor andelen er sat på 2 %. I 2038 er andelen vurderet til 0 %. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

20 De øvrige områder forventes at blive påvirket med ca. 1/6 hvert tiende år efterhånden som de ældre generationer udskiftes med yngre. Det fremgår, at det samlede tolkebehov ikke vil falde før omkring år 2018, hvor et beskedent fald på 4 % vil sætte ind. Frem til år 2028 vil behovet være faldet til ca. 33 % og være halveret i år Dette vel at mærke på baggrund af det scenarie som forudser, at de CI opererede vil kunne klare sig uden tolkning Generel stigning i efterspørgslen Over de seneste år har bl.a. den øgede adgang til tolkning, som følge af flere lovændringer og oprettelsen af Det Sociale Tolkeprojekt og senere Den Nationale Tolkemyndighed, betydet, at efterspørgslen efter tolkning er steget på et flertal af områder. Den øgede adgang er dog nok ikke den eneste årsag til denne stigning. Den stigende efterspørgsel skal også ses i lyset af den stigende efterspørgsel efter velfærdsydelser generelt og i lyset af det generelt tiltagende behov for uddannelse og kommunikation f.eks. på arbejdsmarkedet en udvikling, der ikke forventes at vende i den nærmeste fremtid. Så baseret på de seneste års udvikling forventes det, at der i brugergruppen også i de kommende år vil være en stigende tendens i efterspørgslen efter tolkning. En lettere stigende efterspørgsel må også forventes at indfinde sig som konsekvens af at gruppen af døvblindblevne i højere grad end tidligere nu efterspørger tegnsprogstolkning mv. Denne stigning skyldes især de nye muligheder inden for socialtolkning via Den Nationale Tolkemyndighed. Denne generelle tendens til stigning i efterspørgsel forventes især at ske inden for socialtolkning, Den Nationale Tolkemyndighed, men det er vanskeligt at sætte tal på. Set i lyset af de seneste års udvikling og set i forhold til det samlede tolkeforbrug, forventes den imidlertid ikke at være af større betydning Øget behov for skrivetolkning Som det fremgår af ovenstående, er der usikkerhed omkring omfanget af betydningen af CI. Imidlertid er der ikke længere megen tvivl om, at de nye generationer af døvfødte ikke vokser op med tegnsprog som modersmål. I det omfang, de får brug for tolkning i forbindelse med uddannelse og arbejdsmarked, er der derfor ifølge flertallet af kilder grund til at antage, at efterspørgslen efter skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation vil stige i relation til denne brugergruppe. Mht. en anden brugergruppe de døvblindblevne kan man også iagttage en udvikling i retning af et øget behov for skrivetolkning. Døvblindblevne er en samlet betegnelse for en voksende brugergruppe, som er ramt på begge sanser, men på forskellig måde har syns- og hørerester tilbage, som UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

21 de har behov for støtte til. Ifølge Foreningen af Døvblindblevne, Tolkeleverandørerne og Den Nationale Tolkemyndighed tiltager skrivetolkebehovet for denne gruppe. Både som konsekvens af et mere komplekst informationssamfund og som konsekvens af, at brugergruppen generelt er blevet mere opsøgende mht. de rettigheder den har til tolkning Geografisk dækning Det har i mange år været en udfordring at styre og sikre dækning af tolkebehovet i et geografisk perspektiv. Udfordringen gælder særligt dækning af tolkebehovet i udkantsområderne og her især udkantsområder i Jylland. Udfordringen er stadig aktuel såvel blandt leverandørerne, som løbende har logistiske udfordringer, og blandt myndigheder, som løbende oplever klager over manglende tolkning. Problemerne søges løst ved at installere forskellige incitamentsstyrende principper, prisreguleringer og pålæg, men udfordringerne er ifølge områdets parter svære at overkomme, fordi man trods de incitamentsstyrende initiativer ofte oplever, at der ikke er tolke til rådighed. Det er klart, at ansvaret for, at tolkning kan finde sted i hele landet, ikke er uddannelsens, men i en samlet betragtning er det dog en problemstilling, som bør medtænkes, og det var da også en hovedårsag til, at man i 1996 oprettede afdelingen i Århus. Af interview med de leveringsansvarlige myndigheder på området fremgår det tydeligt, at tolkedækningen i geografisk perspektiv, og eventuelle konsekvenser af en eventuel lukning af Århus afdelingen i denne sammenhæng, ligger dem på sinde. For at kunne belyse problemstillingen i dette perspektiv har vi spurgt de studerende og de færdiguddannede om deres flyttetilbøjelighed. Ser man på forskellen mellem Århus og København ses det, at nuværende og tidligere studerende i København ikke er lige så villige til at flytte til en anden del af landet for at få job, som de nuværende og tidligere studerende i Århus er. Tabel 11 Er du / ville du være villig til at flytte til en anden del af landet for at få job som tegnsprogstolk? Ja, det tror jeg Ja, helt sikkert Nej Ved ikke Total I Århus 29 % (22) 15 % (11) 47 % (35) 9 % (7) 100 % (75) I København 28 % (25) 8 % (7) 58 % (52) 6 % (5) 100 % (89) Både i Århus og København 100 % (2) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (2) Total 30 % (49) 11 % (18) 52 % (87) 7 % (12) 100 % (166) UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

22 Også her skal man være varsom med at drage vidtrækkende konklusioner, men tendensen er ganske klar: Det indebærer en betydelig risiko for tolkedækningen i Jylland at lukke Århus afdelingen. Især hvis der samtidigt er underskud af tolke i en samlet behovsbetragtning. Endnu stærkere økonomisk incitamentsstyring end de nu gældende kan antageligt være en løsning, men områdets parter er naturligvis bekymrede for de øgede udgifter dette indebærer Fremskrivning af tolkebehov og uddannelsesbehov Konsekvenserne af de forudgående afsnit er udregnet og skitseret i tabellen nedenfor. Vi har i første del af beregningerne mht. tegnsprogstolke taget udgangspunkt i fremskrivninger, som er baseret på scenariet, hvor CI brugere ikke får behov for tolkning. Mht. skrivetolkning har vi på samme måde taget udgangspunkt i det kendte forbrug og nøgleaktørers vurderinger af, hvordan denne brugergruppes behov udvikler sig i de kommende år. I nedenstående tabeller har vi gennemført nogle beregninger som konsekvens af ovenstående prognoser og tendenser. Dels beregninger jf. konsekvenser af CI, dels beregninger som følge af vurderet behov for skrivetolkning og dels samlede behovsvurderinger som følge af en forventet generel stigning i efterspørgslen. Ifølge behovsprognosen som følge af CI er der et behov for i alt 288 tegnsprogstolke i Med det vurderede aktuelt akutte behov for tegnsprogstolke på ca. 300, ca. 250 aktive tegnsprogstolke og en afgang på ca. 10 om året er der således et uddannelsesbehov for tegnsprogstolke fra i dag og frem til 2018 på 118 eller ca. 15 om året. Da der aktuelt er et akut behov vil det være optimalt at flest muligt af de 118 uddannes hurtigst muligt over de kommende 5 år. Fra 2018 til 2028 er scenariet imidlertid dramatisk ændret. Ifølge behovsfremskrivningen i tabellen er behovet i 2028 faldet til ca. 67 % af det aktuelle behov på 300 tolke; altså 201. Antages afgangen fra faget i løbet af de kommende år at være nogenlunde som nu, vil denne afgang altså være i alt 100 og indebære, at der i alt skal produceres 13 tolke i denne periode. I næste ti års periode viser fremskrivningen et lidt mindre dramatisk fald til 156, hvorfor uddannelsesbehovet stiger lidt igen til ca. 55 eller ca. fem om året. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

23 Tabel. Prognose Tegnsprogstolke Prognose som følge af CI, Tegnsprogstolkning (%) Prognose som følge af CI, Tegnsprogstolkning (antal) Antal i dag I dag % 96 % p 67 % p 52 % p Afgang fra faget (ca. 10 om året) Uddannede aktive i faget Uddannelsesbehov tegnsprogstolke Vurderet behov for skrivetolkning for kendt antalsmæssigt stabil brugergruppe Afgang fra faget (ca. 3 om året) Uddannelsesbehov skrivetolke Tolkebehov som konsekvens af generel stigning i efterspørgsel Særligt tolkebehov til gruppen af CI opererede som vokser op med dansk som modersmål (+10?) (+10?) (+10?) 0 0 (+30?) (+30?) Samme beregninger er kort gennemført på baggrund af vurderinger af skrivetolkebehovet. Her er således, jf Udredning af tolkeområdet et aktuelt akutbehov på ca. 40, der skal dækkes ind over en så realistisk kort periode som muligt, hvorefter behovet blot skal vedligeholdes. Med en vurderet gennemsnitlig afgang pr. år på ca. tre skal antallet vedligeholdes, fordi behovet vurderes at være relativt konstant over de kommende år. Det anbefales således, at skrivetolkning gøres til en del af uddannelsen, og det beskrevne behov for uddannelse af skrivetolke lægges sammen med uddannelsesbehovet for tegnsprogstolke. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at dette samlede scenarie tager udgangspunkt i den situation, hvor CI generationerne fra og med ca. år 2000 ikke får et tolkebehov af betydeligt omfang. Som beskrevet tidligere står det kun klart, at de ikke vokser op med tegnsprog som modersmål og at tolkebehovet og karakteren af denne vil ændre sig relativt dramatisk som konsekvens heraf. Så godt som alle kilder vurderer, at andre støttende tolkeformer skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation i forskellige former - kan komme på tale i et ukendt, men dog væsentligt mindre omfang end nu. På baggrund af interview og de hidtil kendte konsekvenser af CI scenariet har vi forsøgsvist vurderet behovet og tilføjet denne vurdering til de samlede beregninger. Desuden har vi tilføjet en behovsvurdering som følge af den generelle tendens til stigning i efterspørgslen jf. tidligere afsnit. Disse tilføjede vurderinger er naturligvis behæftede med mere usikkerhed. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

24 På den baggrund vurderes det da også som absolut væsentligt, at de i den nærmeste fremtid relativt akutte behov for nyuddannede tegnsprogstolke forfølges, mens man samtidigt nøjere studerer udviklingen mht. de nye generationers behov. Hertil kommer også at udviklingen i behovet for tolkning til den aldrende gruppe af tegnsprogsbrugere samt gruppen af døvblindblevne ikke kan afdækkes præcist og desuden også afhænger af, hvordan bevillingspraksis udvikler sig. En samlet prognose hvor alle behovsfremskrivninger er medtaget (Tegnsprogstolke, skrivetoke incl vurderede kommende nye behov) fremgår af Tabel 13B. Her fremgår det således at det samlede uddannelsesbehov frem til 2018 er på ca. 20 om året. Fra omkring 2018 til 2028 daler dette årlige uddannelsesbehov til ca. 10 og stiger så lidt igen til ca. 15 om året fra 2028 til Profilerne på disse tolke ændres over de kommende år mere i retning af skrivetolkning og forskellige variationer af tegnstøttet kommunikation, hvor tegnsproget vil udgøre et fundamentalt vigtigt lingvistisk udgangspunkt. Tabel 12. Prognose Tegnsprogstolke Uddannede tegnsprogstolke i alt (siden 1988, antal før da minimalt) Antal i alt Ca. 400 Aktive tegnsprogstolke pt. Ca. 250 Afgang pr. år (seneste 10 år) Aktuelt behov for Tegnsprogstolke Ca. 300 Antal pr. år Ca. 20/år Ca. 10/år Uddannelsesbehov Ca. 118 Ca. 15/år Uddannelsesbehov Ca. 13 Ca. 1/år Uddannelsesbehov Ca. 55 Ca. 5/år UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

25 Tabel 13: Prognose Skrivetolke Antal i alt Antal pr. år Aktive skrivetolke Ca. 40 Estimeret behov Ca. 60 Afgang pr. år (vurderet) Ca. 3/år Uddannelsesbehov Ca. 44 Ca. 5/år Uddannelsesbehov Ca. 30 Ca. 3/år Udannelsesbehov Ca. 30 Ca. 3/år Tabel 14B: Samlet vurdering Antal pr. år Uddannelsesbehov (Tolke i alt) Ca. 20 Uddannelsesbehov (Tolke i alt) Ca. 10 Uddannelsesbehov (Tolke i alt) Ca. 15 UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

26 5. TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN I dette kapitel præsenteres uddannelsen, som den ser ud i dag, vurderingen af den og scenarier for hensigtsmæssig organisering og tilrettelæggelse af uddannelsen i fremtiden. 5.1 Tegnsprogstolkeuddannelsen i dag Siden januar 2008 har tegnsprogstolkeuddannelsen været organiseret under Professionshøjskolen UCC. Afdelingen i København er i dag placeret i Professionshøjskolens lokaler i Titangade sammen med professionsuddannelsen UCCs efteruddannelser, mens afdelingen i Århus, der blev oprettet i 1996, er placeret i Viby uden relation til andre uddannelser. Uddannelsen varer i dag tre og et halvt år og har særligt fokus på undervisning i tegnsprog og tolkning. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at tolke til de tre hovedbrugergrupper døve, døvblevne og døvblinde. I dag er uddannelsen opbygget således, at det første studieår basisåret - særligt har fokus på undervisning i tegnsprog, herunder tegnsprog, tegnsprogsgrammatik, mundhåndsystem, dansk samt sprogforhold, kultur og organisation. Basisåret er formelt en selvstændig uddannelse i tegnsprog, som der er tradition for, at bl.a. døvepræster gennemfører uden at tage resten af uddannelsen. På andet år fortsættes med undervisning i tegnsprog samtidig med, at der sættes fokus på undervisning i tolkning, herunder tolkning til/fra tegnsprog, tolkeetik og teori. På tredje studieår skæres der ned på undervisning i tegnsprog samtidig med, at der indføres undervisning i dialogtolkning, tolkning for døvblevne og døvblinde og døvblindblevne, samt undervisning i sociale love. Den udvikling intensiveres yderligere på fjerde studieår. Der undervises desuden i psykologi og ergonomi på alle studieår (dog ikke psykologi på fjerde studieår). Andet studieår indeholder en uges observationspraktik, tredje studieår to ugers øvepraktik og fjerde studieår tre ugers eksamenspraktik. I bilag B er vedlagt en samlet oversigt over udannelsens faglige indhold og opbygning. Det karakteristiske for uddannelsen er, at de studerende skal lære et helt nyt sprog, som de sjældent har forudsætninger for på forhånd. Brugere af tegnsprogstolke er en bred gruppe med mange forskellige undergrupper med forskellige behov. Det medfører, at uddannelsen på de tre et halvt år skal kunne kvalificere de studerende til at dække det hele. Desuden er det karakteristisk, at en eventuel specialisering indenfor et af områderne skal ske efter endt uddannelse, og at der ikke er mulighed for at videreuddanne sig. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

27 Dette kapitel beskæftiger sig først med informanternes vurdering af uddannelsen, som den er i dag og dernæst med forskellige scenarier for en hensigtsmæssig organisering og tilrettelæggelse af uddannelsen. 5.2 Vurdering af uddannelsen Nedenstående figur viser, hvordan nuværende og tidligere studerende i henholdsvis Århus og København vurderer forskellige forhold ved uddannelsen. De fleste faktorer vurderes forholdsvis ens af nuværende og tidligere studerende i henholdsvis Århus og København, men som det ses af figuren, vurderer man i København muligheden for studievejledning, de fysiske rammer for et godt studiemiljø, inventaret generelt, fællesarealer, undervisningslokalerne og lærernes faglige niveau bedre, end man gør i Århus. Figur 2Vurdering af forskellige forhold ved uddannelsen Hvordan vurderer du... Muligheden for studievejledning De studerendes indsats for at skabe et godt studiemiljø Uddannelsens indsats for at skabe et godt studiemiljø Det faglige studiemiljø Det sociale studiemiljø De fysiske rammer for et godt studiemiljø Udbyttet af praktikperioderne Undervisningsmaterialerne Inventaret generelt Fællesarealerne (kantine mv.) Undervisningslokalerne Eksamenernes faglige niveau Lærernes faglige niveau Det faglige niveau generelt Århus København Elendig Fremragende I de følgende afsnit uddybes de væsentlige emner ved at inddrage de kvalitative interview. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

28 5.2.1 Manglende sammenhæng i uddannelsen Både studerende og ansatte på tegnsprogstolkeuddannelsen samt færdiguddannede tolke oplever overgangen fra basisåret til andet studieår som meget stor. Det fremhæves, at man med fordel kunne skabe mere sammenhæng og dermed en blødere overgang mellem tegnsprogsundervisning og tolkeundervisning. Nogle studerende foreslår, at man kan skabe denne sammenhæng ved at introducere tolkerollen og en kort observationspraktik allerede på basisåret. På samme måde fremstår fag som psykologi, kultur og ergonomi uden sammenhæng med de øvrige fag. De studerende på uddannelsen og de færdiguddannede tolke oplever, at de eksterne undervisere i disse fag i nogle tilfælde mangler forståelse for tolkenes virkelighed, og at fagene derfor ikke kobles til de øvrige fag og til den virkelighed, de studerende skal arbejde i, når de er færdige med uddannelsen. Desuden opleves kvaliteten af undervisningen i disse fag som svingende. De studerendes og færdiguddannede tolkes vurdering er, at man med fordel kunne skære lidt ned på undervisningen i psykologi og arbejde for at skabe en bedre sammenhæng med de øvrige fag og med at skabe relation til arbejdet som tolk. Samlet ville uddannelsen på denne måde mere effektivt forberede de studerende på tolkerollen Uddannelsestolkning I takt med at brugergruppen i højere og højere grad tager videregående uddannelser, stiger behovet for uddannelsestolkning. Repræsentanter for brugergruppen, tolkeudbyderne og de færdiguddannede tolke oplever i den forbindelse nye udfordringer i forhold til at kunne levere tolke, som kan tolke tegnsprog på universitetsniveau, fagtermer og undervisning på engelsk. Behovet kan imødekommes ved at implementere fagtermer i tegnsprogsundervisningen på uddannelsen, ved at implementere introduktion til tolkning fra engelsk talt sprog til dansk tegnsprog, samt ved mere generelt at give de studerende en viden om, hvordan man forbereder sig til uddannelsestolkning. På grund af uddannelsens længde må det overvejes, hvorvidt uddannelsen blot skal forberede tolkene på disse tolkesituationer gennem en introduktion til hvert område og en generel forberedelse på varierede tolkesituationer. Derudover kan man overveje at forbedre mulighederne for specialisering efter endt uddannelse, f.eks. i kraft af efter- eller videreuddannelse Praktik og interaktion med døve Det er et ønske fra alle typer af informanter, at uddannelsen kommer til at indeholde mere praktik end de sammenlagt seks uger. Til sammenligning indeholder de norske og svenske uddannelser mellem tretten og seksten ugers praktik. Praktikken er nødvendig for at træne ikke bare tolkning, men også forskellige tolkesituationer. Hvis den samlede praktikperiode udvides vil det desuden UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

29 resultere i færre konfrontationstimer, og dermed er der mulighed for en besparelse på udgifterne til undervisning. I nedenstående figur ses, hvordan nuværende og tidligere studerende på tegnsprogstolkeuddannelsen vurderer mængden af praktik. Som det ses, mener også de, at der er behov for lidt mere praktik, end der er på uddannelsen i øjeblikket, idet værdien 5 gives for en tilpas mængde praktik og den samlede vurdering her er på ca. 3,3. Figur 3 Vurdering af mængden af praktik Hvordan vurderer du... Mængden af praktik Samlet Alt for lidt Alt for meget På grund af tegnsprogstolkeområdets relativt lille størrelse kan det være en udfordring at finde nok praktikpladser, hvis praktikken udvides på uddannelsen. Desuden har de døve mulighed for at sige nej til at lade en praktikant tolke, selvom der også altid er en færdiguddannet tolk med, som kan tage over, hvis det bliver nødvendigt. At de døve har mulighed for at sige nej til at modtage en praktikant, kan medføre en bias i de tolkninger, som de studerende stifter bekendtskab med i deres praktik. Der er således et behov for samarbejde med brugergrupper og tolkeleverandører om at skabe tilstrækkeligt med praktikpladser og en rimelig variation i de tolkesituationer, som de studerende stifter bekendtskab med i deres praktik. For at det kan lykkes at etablere tilstrækkeligt med praktikpladser, kan det være nødvendigt med et mere formelt samarbejde mellem myndigheder og tolkeleverandører f.eks. ved at lade krav om praktikpladser indgå i de ansvarlige myndigheders udbud. Parterne er ikke afvisende overfor denne mulighed. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

30 Inspireret af tolkeuddannelsen i Trondheim, Norge, overvejer repræsentanter fra uddannelsen desuden at imødekomme problemet med at skaffe praktikpladser nok ved at anvende en bredere definition af praktik. Eksempelvis nævnes muligheden for at arrangere foredrag for døve på uddannelsen, hvor de studerende kunne træne livetolkning ved at tolke foredraget til de døve. Alle informanttyper er positive overfor denne udvidelse af praktikdefinitionen. Brugergruppen forestiller sig, at døve gerne ville deltage i sådanne arrangementer, hvis foredragets emne var interessant og relevant. Interaktion med døve under studietiden kan give de studerende mulighed for at træne tegnsprog, få øget kendskab til variationer i dansk tegnsprog og til døvemiljøet. Der er stor variation i de studerendes oplevelser af interaktion med døvemiljøet. For det første har de oplevet,at nogle undervisere på uddannelsen opfordrer dem til det, mens andre advarer mod det med begrundelsen om, at det kan give etiske problemer, hvis de efter endt uddannelse skal tolke for døve, som de er kommet til at kende privat. De studerende efterspørger derfor en fælles holdning fra underviserne på uddannelsen til interaktion med døve i studietiden. For det andet oplever flere studerende, at det er svært at få adgang til døvemiljøet. Arrangementer, der har til formål at skabe kontakt mellem døve og tegnsprogstolkestuderende, har i flere tilfælde fejlet, fordi de døve ikke mødte op til arrangementet. Repræsentanter fra brugergruppen tilkendegiver, at de er opmærksomme på vigtigheden af den form for arrangementer, men foretrækker, at det er arrangementer med netop det formål og ikke mere private arrangementer for døve. For det tredje kræver det, at de studerende selv tager ansvar for og initiativ til at skabe kontakten til de døve, da det langt hen ad vejen må forventes at skulle foregå i deres fritid. At en positiv interaktion mellem de tegnsprogstolkestuderende og brugergruppen skal lykkes kræver, at brugergruppen er positive overfor at samarbejde, og at man på uddannelsen er enige om at opfordre de studerende til interaktion med brugergruppen Livetolkning og kendskab til variationer i dansk tegnsprog En udvidelse af praktikken på uddannelsen og opbakning til kontakt mellem tegnsprogstolkestuderende og brugergruppen under uddannelsen kan imødekomme to andre problematikker: behovet for mere erfaring med livetolkning og behovet for større kendskab til variationer i dansk tegnsprog. Tolkenes virkelighed er præget af, at tolkningen foregår live uanset, om der er tale om envejstolkning, f.eks. i forbindelse med uddannelsestolkning, hvor der typisk tolkes fra underviserens talte sprog til den døves tegnsprog, eller dialogtolkning. Undervisningen på uddannelsen er derimod ofte baseret på tolkning fra videobånd. Mens videobånd giver god mulighed for analyse og refleksion gennem fastholdelse af både kildesprog og målsprog, er livetolkning nødvendig for at træne mange af de refleksioner, der knytter sig til simultantolkning, f.eks. hvordan man fylder eller ikke fylder i et UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

31 rum. Livetolkning er således et vigtigt element i kvalificeringen af de studerendes tolkekompetencer. På samme måde efterspørger de studerende og de færdiguddannede tolke eksaminer, der i højere grad end i dag er baseret på livetolkning, så man skaber en så realistisk situation som muligt. Tegnsprog indeholder, som talt sprog, mange forskellige variationer. Unge døves tegnsprog er forskelligt fra ældre døves tegnsprog, og uddannelsestolkning er forskelligt fra socialtolkning. Disse variationer medfører et behov for, at de studerende i løbet af uddannelsen stifter bekendtskab med forskellige variationer af dansk tegnsprog, så de er forberedt på den virkelighed, de møder som færdiguddannede tolke Skrivetolkning og fjern/videotolkning Der er bred enighed blandt informanterne om, at der skal indføres undervisning i skrivetolkning på tegnsprogstolkeuddannelsen. Skrivetolkning kan bl.a. anvendes til døvblevne, døvblindblevne og universitetsstuderende døve, som i stigende grad får behov for tolk. Flere informanter fremhæver desuden muligheden for, at CI-brugere i fremtiden kan få gavn af skrivetolk, da de ikke lærer tegnsprog. Kravene til skrivetolke omhandler typisk et bestemt antal anslag i minuttet og krav til retstavningskompetencer og lignende. Men da det ikke er muligt at skrive hvert ord, der bliver sagt, handler skrivetolkning primært om at få en kompetence til at lytte, opfange meningen og komprimere den i det skrevne. I løbet af de senere år er der gennemført forskellige forsøgsprojekter med fjern/videotolkning. På arbejdsmarkedsområdet har man en række positive erfaringer, og i løbet af den kommende tid iværksætter Den Nationale Tolkemyndighed et forsøgsprojekt, hvor frivillige tolkebrugere skal indgå i et projekt, der skal indhøste erfaringer med fjern/videotolkning i forbindelse med lægebesøg. En række erfaringer er således også tilgængelige fra udlandet, og alt tyder på, at denne form for tolkning vil være tiltagende i de kommende år. Således forekommer det logisk, at de studerende forberedes til denne form for tolkning allerede på uddannelsen. Undervisning i video/fjerntolkning handler f.eks. om, at den studerende oparbejder en teknisk viden om og erfaring med hvilke forhold, man skal være særligt opmærksom på, når man ikke sidder i samme rum som brugeren, men over kort tid skifter mellem mange scenarier. Herunder også håndtering af og aflæsning af de mange forskelligartede og muligvis følsomme krisesituationer det kan indebære. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

32 5.2.6 Tolkning til personer med behov udover tegnsprogstolkning Ifølge tolkeleverandørerne oplever man allerede nu et stigende behov for tolke til brugere, som af forskellige årsager har andre vanskeligheder end hørehandicappet og dette behov forventes at være stigende. Det kan være personer med anden etnisk baggrund end dansk uden dansk tegnsprog, brugere med andre handicap udover hørehandicappet, døvblevne, døvblindblevne og CI-brugere uden tegnsprog etc. Det angives af alle informanter som væsentligt, at tolkene bevarer deres rolle og identitet som tolk og ikke overtager plejeopgaver eller en rolle som personlig assistent. Samtidig er det nødvendigt, at tolkene uddannes til også at tolke for denne gruppe, som kan have behov for en anden form for tolketilgang end almindelige tegnsprogsbrugere. Det kræver, at de studerende bliver mere reflekterede i forhold til at tolke, så de kan tilpasse sig forskellige brugergrupper. Dvs. viden om, hvordan man formidler til og forstår de forskellige brugergrupper og evnen til at aflæse en bruger og dennes situation og til derefter at tilpasse sprogkoden til brugeren. Det kan også betyde et behov for at udvide etikbegrebet, som ifølge ansatte på uddannelsen har været snævert fokuseret på den traditionelle tolkerolle Kvaliteten af undervisning og undervisningsmaterialer Underviserne på tegnsprogstolkeuddannelsen udgøres særligt af tolke og personer, der har tegnsprog som modersmål, men der anvendes også eksterne undervisere til bl.a. undervisning i psykologi. De ansatte på uddannelsen giver udtryk for, at det er svært at få kvalificerede undervisere, da der er et relativt lille rekrutteringsgrundlag. De studerende og de færdiguddannede tolkes oplevelse er, at de fleste undervisere er rigtig dygtige, men de har samtidig en oplevelse af, at enkelte undervisere er mindre kvalificerede til at løfte opgaven med at undervise samt bedømme eksaminer og seminarieopgaver. Det medfører at nogle studerende oplever det faglige niveau som ustabilt. Hvis det er korrekt, skyldes det formentlig det spinkle rekrutteringsgrundlag af kvalificerede undervisere. Der udtrykkes fra alle sider et ønske om, at underviserne på tegnsprogstolkeuddannelsen har et godt fundament for at undervise på en mellemlang videregående uddannelse, så undervisningen bliver på niveau med lignende uddannelser. Der skal stilles krav til undervisernes faglige niveau såvel som voksenpædagogiske kompetencer. Man kan overveje at skabe bedre mulighed for efteruddannelse af underviserne i kraft af f.eks. efteruddannelseskursus i teori og metodik for tolkelærere som i Sverige. I relation til behovet for kendskab til fagtermer foreslår en studerende, at man anvender relevante ord og tegn allerede fra første dag frem for at starte med eventyrfortællinger og lignende. De stu- UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

33 derende giver udtryk for,at det ville være en god måde, hvorpå man kunne højne det faglige niveau og samtidig lære fagtermer. Generelt opleves det som et problem for det faglige niveau af uddannelsen, at undervisningsmaterialerne er forældede. På uddannelsen anvender man stadig VHS-bånd til tolketræning. Der er dog på uddannelsen indkøbt nyt elektronisk udstyr, som man arbejder på at få implementeret i undervisningen. I den forbindelse vil det være ønskværdigt, hvis de optagelser, som de studerende skal tolke, også er nye. Flere studerende nævner, at det er problematisk at tolke optagelser fra 1982, da tegnsprog som talt sprog hele tiden udvikler sig. Hvis materialerne på den måde er forældede, vil det tegnsprog, som de studerende kan, når de bliver færdiguddannede, også være forældet Studiemiljø De studerende ønsker, som alle andre studerende, et studiemiljø med både sociale og faglige aktiviteter. Både studerende, færdiguddannede tolke og ansatte på uddannelsen er enige om, at studiemiljøet på uddannelsen ikke er godt nok. Det mangelfulde studiemiljø nævnes af flere nuværende og tidligere studerende som en væsentlig problematik i forhold til fastholdelse af studerende. Studiemiljøet på uddannelsen er præget af dels afdelingernes lokalitet og dels uddannelsens størrelse. Nedenstående figur viser, at nuværende og tidligere studerende på tegnsprogstolkeuddannelsen mener, at det er vigtigt, at uddannelsen er placeret i et miljø, hvor der også er andre uddannelser. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

34 Figur 4 Placering af uddannelsen Hvor vigtigt er det for dig, at uddannelsen er placeret i et miljø, hvor der også er andre uddannelser? Samlet Slet ikke vigtigt Slet ikke vigtigt Ekstremt vigtigtekstremt vigtigt Afdelingen i Århus er placeret i Viby i samme bygning som et aktivitetscenter for ældre døve og et handicapcenter. Da afdelingen i sin tid blev placeret der, var der et aktivt døvemiljø i bygningerne, som gav de studerende mulighed for at kommunikere med døve. I dag er der dog ingen andre unge, som de studerende kan have samvær med. Det bevirker, at de studerende oplever at læse på et studium, som fysisk er placeret langt fra byen og andre studerende. Desuden kan de studerende kun anvende lokalerne til sociale aktiviteter og gruppearbejde om eftermiddagen, aftenen og i weekenden, hvis en af de studerende påtager sig et nøgleansvar og sørger for at få låst af og slået alarm til, når de forlader lokalerne. Ingen af de studerende ønsker det ansvar, fordi de så også er nødt til at blive som den sidste. Nogle studerende fortæller, at de prøver at lave deres lektier i pauserne for at undgå at skulle være i lokalerne efter skoletid. Samlet oplever de studerende i afdelingen i Århus altså, at de er isolerede og ikke er velkomne på deres studium efter undervisningens ophør. De studerende efterspørger kontakt med andre studerende, herunder mulighed for fredagsbar og fester sammen med andre studier, samt almindelige studiefaciliteter som kantine, grupperum og studiemiljø. Afdelingen i København er i 2008 flyttet til Professionshøjskolen UCCs lokaler i Titangade. De studerende fortæller, at de havde glædet sig til flytningen, fordi de forestillede sig, at de ville få lokaler sammen med studerende ved de andre uddannelser på Professionshøjskolen UCC. I stedet har uddannelsen fået lokaler i en bygning med UCCs efteruddannelsesaktiviteter, hvilket betyder, at der UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

35 primært er aktivitet om eftermiddagen og om aftenen og at de øvrige studerende er voksne med uddannelse. Det er således generelt for afdelingerne i Århus og København, at de lokaler og den fysiske kontekst, som uddannelsen er placeret i, ikke fordrer et godt studiemiljø. Både de studerende og de ansatte på uddannelsen ønsker et miljø med kontakt til andre studerende både i dagligdagen og i forbindelse med fredagsbarer og fester. Desuden nævnes andre studiemiljø-relaterede faciliteter som f.eks. kantine, bibliotek, grupperum etc. Når det er sagt, så har man i langt højere grad oplevelsen af at være på et studium i Titangade end i Viby. Dels er lokalerne i langt bedre stand i Titangade end i Viby, og dels er der mere liv i lokalerne. Der er således et potentiale for et godt studiemiljø i Titangade, hvorimod afdelingen i Århus formentlig må flyttes til en anden lokalitet, hvis den samme kvalitet i faciliteterne og den samme fornemmelse af liv skal etableres i Århus-afdelingen. I 2009 arrangerede man for første gang en introuge, hvor tolkelærerne bl.a. informerede de studerende om deres fag, og hvor nye studerende i både Århus og København var på en fælles introtur. Særligt introturen, som gav de studerende en mulighed for at opleve sig som en del af et større studium, var en positiv oplevelse for såvel studerende som ansatte. Når der ikke på uddannelsen er etableret et stærkt studiemiljø med fredagsbarer, fester etc., så er det i høj grad op til de studerende selv at tage ansvar for og organisere et aktivt studiemiljø. Kvaliteten af studiemiljøet bliver derfor sårbart i forhold til holdstørrelsen. Der er kun et hold på hver årgang i hver afdeling, og nogle hold har oplevet stort frafald. Det er karakteristisk for de studerendes og de færdiguddannede tolkes holdninger til studiemiljø, at dem, der går/har gået på større hold, har været gladere for studiemiljøet end dem, der går/har gået på mindre hold. På de store hold er det i højere grad lykkedes at arrangere fester og holde fast i fredagsbarer. På samme måde er det også i højere grad lykkedes dem at arrangere fælles arrangementer mellem studerende og døve. De små hold har i langt mindre grad formået selv at skabe et godt studiemiljø. Ved at placere afdelingerne i sammenhæng med andre uddannelser ville det være muligt at organisere fælles fester og fredagsbarer, og der ville være mulighed for at socialisere med andre studerende end dem, man selv læser med. Flere studerende giver udtryk for, at det kan være lidt kedeligt altid at være sammen med de samme få medstuderende, ligesom det kunne være godt for de studerende, der ikke trives med deres få medstuderende at kunne socialisere med studerende ved andre uddannelser. Desuden viser succesen med introugen og den fælles introtur, at man fra uddannelsens side med fordel kan opfordre til og støtte initiativer til fælles arrangementer på tværs af hold og afdelinger. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

36 5.2.9 Tidligere og nuværende studerendes samlede vurdering af uddannelsen De ovenstående afsnit har behandlet alle informanternes vurdering af forskellige væsentlige elementer ved uddannelsen. I dette afsnit forholdes de studerendes vurdering af de enkelte elementer med deres samlede vurdering af uddannelsen. Det bliver dermed muligt at sige noget om hvilke elementer, der er vigtigst for de studerende. De nuværende og færdiguddannede studerende har i spørgeskemaundersøgelsen overordnet vurderet Tegnsprogstolkeuddannelsen samt mere specifikt vurderet forskellige faktorer ved uddannelsen. Nedenstående figur viser en statistisk analyse af, hvor stor betydning nuværende og tidligere studerende implicit tillægger forskellige faktorer ved Tegnsprogstolkeuddannelsen. Samlet set har det faglige niveau generelt den største betydning for informanterne (11 %) mens også lærernes faglige niveau (10 %) og eksamenernes faglige niveau (10 %) har stor betydning. Mindst betydning har fællesarealerne (4 %), udbyttet af praktikperioderne (4 %) og de studerendes indsats for at skabe et godt studiemiljø (5 %). UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

37 Figur 5 De forskellige faktorers betydning for uddannelsen. 12% 10% 8% 6% 4% 4% 4% 5% 6% 6% 7% 7% 7% 8% 8% 9% 10% 10% 11% 2% 0% Skelnes der mellem afdelingen i Århus og København, ses det, at eksamenernes faglige niveau har meget stor betydning i Århus (15 %) i forhold til i København (8 %), mens udbyttet af praktikken i har mindre betydning for de københavnske studerende og tolke (3 %) end for de århusianske (8 %). De studerendes indsats for at skabe et godt studiemiljø og de fysiske rammer for et godt studiemiljø har derudover ikke så stor betydning i Århus (1 % og 4 %) som i København (6 % og 7 %). UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

38 Figur 6 De forskellige faktorers betydning for uddannelsen, opdelt på afdelingerne Århus og København. 16% 15% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 5% 4% 8% 4% 3% 9% 9% 8% 7% 8% 8% 6% 6% 7% 7% 7% 7% 7% 6% 6% 6% 6% 6% 7% 5% 6% 5% 4% 10% 9% 9% 9% 8% 12% 12% 11% 10% 10% 9% 2% 0% 0% 1% Samlet København Århus Nedenstående figur viser de forskellige faktorer i forhold til den samlede vurdering af uddannelsen. Værdien 1 svarer til henholdsvis den gennemsnitlige betydning (vægtning) af faktorerne og den gennemsnitlige vurdering af uddannelsen samlet set. Ligger faktoren på x-aksen (vægt) over 1, er denne faktor dermed vægtet højere end det samlede gennemsnit af alle faktorerne, og ligger den under 1 på x-aksen, er den vægtet lavere end det samlede gennemsnit. Ligger faktoren på y-aksen (vurderingen) over 1, er denne faktor vurderet over gennemsnittet, og ligger den på y-aksen under 1, er den vurderet under gennemsnittet. Overordnet set skal vægtning og vurdering helst passe sammen og derfor have samme værdi, for at indsats og udbytte passer sammen. Et godt eksempel er, at undervisningslokalerne vægtes med 0,9, dvs. lidt under gennemsnittet, men også vurderes med 0,9, dvs. også lidt under gennemsnittet. Angående fællesarealerne passer vægt og vurdering derimod ikke sammen, idet de vægtes med 0,5 men vurderes med 0,85, hvilket indikerer, at indsatsen for at få tilfredshed relativt set er for høj. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

39 Som det også kunne ses af søjlediagrammerne, vægtes det faglige niveau generelt og lærernes faglige niveau højest. Disse faktorer scorer også højt på den samlede vurdering hos de adspurgte (vægtes med hhv. 1,5 og 1,4) og ligger også over den gennemsnitlige vurdering (vurdering ca. 1,2). Figuren viser i den modsatte ende af vægt-skalaen, at de adspurgte vurderer de studerendes indsats for at skabe et godt studiemiljø højt (vægtes 1,3), men at denne faktor til gengæld ikke er så vigtig for den samlede vurdering (vurderes 0,7). De vigtigste resultater, som denne figur viser, er, at undervisningsmaterialer, det faglige studiemiljø og uddannelsens indsats for at skabe et godt studiemiljø vægtes over gennemsnittet (vægtes 1,1-1,2), men vurderes under gennemsnittet (vurderes ca. 0,9). Det er derfor områder, hvor det er oplagt at gribe ind og skabe forbedring, fordi de er vigtige men de studerende ikke er tilfredse med dem, som de er nu. Udbyttet af praktikperioderne vurderes højest (vurderes 1,3) af alle faktorer, men har ikke en særlig stor betydning for de adspurgte (vægtes 0,6). Det stemmer ikke overens med, at de kvalitativt indsamlede data entydigt viser, at praktikken betyder utrolig meget. Det kan dog forklares med, at praktikken måske ikke opfattes som en direkte del af Tegnsprogstolkeuddannelsen, men som noget der ligger udenfor. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

40 Vurdering Figur 7 Forholdet mellem vurdering og vægt. Både Århus og København. 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 Udbyttet af praktikperioderne De studerendes indsats for at skabe et godt studiemiljø Fællesarealerne (kantine mv.) Undervisningslokalerne Det sociale studiemiljø Muligheden for studievejledning Inventaret generelt De fysiske rammer for et godt studiemiljø Eksamenernes faglige niveau Uddannelsens indsats for at skabe et godt studiemiljø Det faglige studiemiljø Undervisningsmateriale rne Lærernes faglige niveau Det faglige niveau generelt 0,6 0,4 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 Vægt UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

41 5.3 Frafaldsårsager Tabellen nedenfor er baseret på de ophørsårsager, som 58 studerende selv har oplyst til tegnsprogstolkeuddannelsen. Tabellen viser, at de fleste studerende falder fra af årsager, som ikke er relateret til uddannelsen, eksempelvis pga. sygdom, af personlige årsager, eller fordi de finder ud af, at tegnsprogstolkeuddannelsen ikke er den rigtige uddannelse for dem. Derudover angiver 12 % at de stoppede, fordi det var for svært at lære tegnsprog, eller det faglige niveau generelt var for højt. Da de studerende i øvrigt vurderer det faglige niveau til at være lavt, kunne det betyde, at de 12 %, der stopper pga. for højt fagligt niveau, simpelthen ikke er kvalificerede til at gennemføre uddannelsen og arbejde som tegnsprogstolk. Den primære frafaldsårsag er med 21 %, at den studerende ikke trivedes i tolkerollen. De uddyber dette svar med, at tolkerollen er for intim, at de synes tegnsprog er spændende, men ikke har lyst til at være tolk, eller at man som tolk bruger for lang tid på transport. De frafaldne studerende beskriver selv i de kvalitative interview, at de mener, man skal introducere tolkerollen tidligere på uddannelsen både i undervisningen og i tidligere observationspraktik sådan at man hurtigt finder ud af, hvad det er man egentlig uddanner sig til. Det tyder på, at frafaldet relateret til tolkerollen kan mindskes ved at introducere tolkerollen tidligere på uddannelsen sådan, at de studerende mere gradvist præsenteres for og vænnes til rollen som tolk. Tabel 15 Frafaldsårsager Årsag Antal Procent Trives ikke i tolkerollen 12 21% Forkert studium 11 19% Sygdom 10 17% Det er for svært (fagligt niveau) 7 12% Personlige årsager 6 10% Magter ikke studiet på nuværende tidspunkt 4 7% Økonomiske årsager 2 3% Kedelig undervisning 2 3% Usikre jobmuligheder 2 3% Vil hellere arbejde 1 2% Dårligt studiemiljø 1 2% I alt % UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

42 Surveyen blandt nuværende og tidligere studerende inkluderede 14 frafaldne studerende. De er bl.a. blevet spurgt, hvorfor de stoppede uden at gennemføre uddannelsen. De angiver som primær grund, at de var usikre på, om der var job nok (36 %). Derudover synes 18 %, at det faglige niveau på uddannelsen var for højt og også 18 % fandt ud af, at det ikke var den rigtige uddannelse for dem. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

43 Tabel 16 Hvad var årsagen til, du ikke færdiggjorde uddannelsen til tegnsprogstolk? Sygdom (ikke direkte relateret til udførelsen af tegnsprog) Sygdom (relateret til udførelsen af tegnsprog) Barsel Jeg syntes studiemiljøet på uddannelsen var for dårligt Jeg syntes det faglige niveau på uddannelsen var for højt Jeg syntes faglige niveau på uddannelsen var for lavt Jeg syntes der var for få forskellige jobmuligheder Jeg var for usikker på, om der var job nok Jeg var for usikker på beskæftigelsesmulighederne pga. CI Jeg synes arbejdsvilkårene var for dårlige Manglende muligheder for videreuddannelse Jeg fandt ud af, det ikke var den rigtige uddannelse for mig Andet notér Ved ikke Total Procentandel 0 % (0) 9 % (1) 9 % (1) 9 % (1) 18 % (2) 0 % (0) 9 % (1) 36 % (4) 9 % (1) 9 % (1) 9 % (1) 18 % (2) 0 % (0) 9 % (1) 146 % (16) I surveyen, som de tidligere studerende har besvaret anonymt, er usikkerhed om fremtidige jobmuligheder altså angivet som en mere væsentlig frafaldsårsag. Gennem de kvalitative interview med frafaldne studerende kan vi nuancere de frafaldsårsager, som udgør et forbedringspotentiale, fordi de er mere direkte relateret til uddannelsen. Det drejer sig særligt om: o For lavt fagligt niveau/kedelig undervisning: en informant syntes det faglige niveau var for lavt, og at man med fordel kunne have komprimeret undervisningen i tegnsprog og have introduceret grammatikundervisning tidligere. Forbedringspotentialet ligger i, at man sikrer UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

44 o o et rimeligt fagligt niveau i undervisningen. Det vil formentlig være en naturlig konsekvens af at gøre uddannelsen til professionsbacheloruddannelse. Usikkerhed omkring jobmuligheder: flere af de frafaldne studerende har oplevet usikkerhed omkring fremtidige jobmuligheder. Typisk har de mødt en arbejdsløs tegnsprogstolk eller en tolk, der kun kunne få deltidsarbejde, eller de har hørt om usikre og løse ansættelsesforhold for de færdiguddannede tolke og bekymringer omkring indflydelsen af CI på tolkenes arbejde i fremtiden. Disse studerende har ikke haft lyst til at uddanne sig til deltid, arbejdsløshed eller usikre og løse ansættelsesforhold. Forbedringspotentialet ligger i, at man på tegnsprogstolkeuddannelsen kan overveje at informere entydigt og konkret om de fremtidige jobmuligheder. Desuden ville ændringen af uddannelsen til en professionsbacheloruddannelse betyde, at tolkene i langt højere grad ville have mulighed for at ændre karrierevej, hvis fremtiden skulle fordre det. Dårligt studiemiljø: en informant oplevede studiemiljøet som meget konkurrencepræget. Flere informanter fortæller, at de savnede fornemmelsen af at være en del af en større gruppe. De fortæller, at det er nødvendigt med social kontakt og sociale arrangementer med andre studerende, da tegnsprogstolkeuddannelsen er så lille. Flere studerende har savnet et godt studiemiljø og en studerende har ligefrem oplevet at blive mobbet og holdt udenfor. I surveyen er alle nuværende og tidligere studerende desuden blevet spurgt, hvad de tror, er de primære frafaldsårsager på tegnsprogstolkeuddannelsen. Ser man på forskellen mellem København og Århus viser det sig, at de nuværende og tidligere studerende i Århus i højere grad end de nuværende og tidligere studerende I København mener, at det er studiemiljøet (25 % mod 18 %), usikkerhed om der var job nok (44 % mod 19 %) og usikkerhed om beskæftigelsesmulighederne pga. CI (16 % mod 5 %), der er årsagen til frafald. De nuværende og tidligere studerende i København mener i højere grad, at det er erkendelsen af, at det ikke var den rigtige uddannelse, der gør at nogle studerende ikke færdiggør uddannelsen. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

45 Tabel 17 Hvad tror du er de primære årsager til, at nogle studerende ikke færdiggør uddannelsen til tegnsprogstolk, men falder fra undervejs? Sygdom (ikke direkte relateret til udførelsen af tegnsprog) Sygdom (relateret til udførelsen af tegnsprog) Barsel For dårligt studiemiljø på uddannelsen For højt fagligt niveau på uddannelsen For lavt fagligt niveau på uddannelsen For få forskellige jobmuligheder Usikkerhed mht. om der var job nok Usikkerhed om beskæftigelsesmulighederne pga. CI For dårlige arbejdsvilkår Manglende muligheder for videreuddannelse Erkendelse af, at det ikke var den rigtige uddannelse for dem Andet, notér venligst: Ved ikke Total I Århus 1 % (1) 3 % (2) 8 % (6) 25 % (19) 8 % (6) 13 % (10) 15 % (11) 44 % (33) 16 % (12) 7 % (5) 11 % (8) 51 % (38) 41 % (31) 0 % (0) 100 % (75) I København 11 % (10) 5 % (4) 19 % (17) 18 % (16) 17 % (15) 7 % (6) 14 % (12) 10 % (9) 5 % (4) 3 % (3) 12 % (11) 63 % (56) 47 % (42) 0 % (0) 100 % (89) Både i Århus og København 0 % (0) 0 % (0) 50 % (1) 50 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 50 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 50 % (1) 50 % (1) 0 % (0) 100 % (2) Total 7 % (11) 4 % (6) 15 % (24) 22 % (36) 13 % (21) 10 % (16) 15 % (24) 25 % (42) 10 % (16) 5 % (8) 11 % (19) 57 % (95) 45 % (74) 0 % (0) 100 % (166) Selvom det her også er de nuværende studerende og de færdiguddannede tolke, der er blevet spurgt om, hvad de tror, indikerer tabellen at studiemiljøet i Århus er så dårligt, at det angives som en væsentlig frafaldsårsag. På samme måde tyder tabellen på, at der enten er mere usikre jobmuligheder i Århus eller at de studerende på uddannelsen i Århus i højere grad end de studerende i København får indtryk af, at man som tegnsprogstolk ser frem til usikre jobmuligheder. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

46 5.3.1 Behov for studievejledning Tidligere og nuværende studerende i både Århus og København mener, at muligheden for studievejledning kan forbedres. I fokusgruppeinterviewet med studerende og færdiguddannede tolke i Århus fortalte informanterne, at de savner studievejledningsmulighed i Århus. Tidligere har de brugt afdelingslederen i Århus, men i dag bruger de underviserne eller alternativt studieadministratoren i København, hvis det er mere administrative ting (f.eks. SU-spørgsmål). De savner en decideret studievejleder, som de kan gå til, hvis de ikke trives eller er i tvivl om, hvorvidt de har valgt den rigtige uddannelse. På samme måde fortæller de frafaldne studerende, at en mere opsøgende studievejledningsindsats overfor studerende, som har svært ved studiet, er usikre på de fremtidige jobmuligheder eller som ikke trives socialt kunne forebygge frafald. De studerende i Århus har indtryk af, at der er bedre muligheder for den form for vejledning i København. De studerende og de færdiguddannede tolke mener, at det er vigtigt, at studievejlederen har indgående kendskab til tegnsprog og tegnsprogstolkning, så vedkommende ved, hvad jobbet som tegnsprogstolk indebærer og kan vejlede i forhold til både studium og fremtidigt arbejdsliv. Ifølge repræsentanter for uddannelsen har de allerede fokus på studievejledning, i kraft af et samarbejde på tværs af uddannelserne i UCC, hvor planen bl.a. er, at der skal etableres fælles skrivecenter, faglig vejledning og studievejledning. Desuden skal det sikres, at de studerende, der endnu ikke kan tegnsprog kan få studievejledning på dansk (evt. ved hjælp af tolk). 5.4 Scenarier for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og organisering af uddannelsen Som beskrevet er brugergruppens behov forskelligartede og spørgsmålet er, hvordan man organiserer og tilrettelægger tegnsprogstolkeuddannelsen, så den bedst imødekommer disse behov. Det er emnet for dette kapitel En professionsbacheloruddannelse under professionshøjskolen Opfattelsen af, at tegnsprogstolkeuddannelsen bør være en professionsbacheloruddannelse, er gennemgående for alle informanttyper. Det er i den forbindelse interessant, at uddannelsen allerede på nuværende tidspunkt står anført som professionsbacheloruddannelse på hjemmesiden optagelse.dk, hvor det er muligt elektronisk at søge optagelse på videregående uddannelser gennem KOT. Samtidig med at ansøgerne altså her bliver misledt og får at vide at tegnsprogstolkeuddannel- UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

47 sen er en professionsbacheloruddannelse er det kun i meget lille grad muligt at se, at uddannelsen har afdelinger i både København og Århus. Når informanterne lægger meget vægt på uddannelsens praktiske forankring kunne det overvejes, at transformere uddannelsen til en erhvervsakademiuddannelse. Erhvervsakademiuddannelser er toårige uddannelser, som kræver enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Der er to årsager til, at det vurderes uhensigtsmæssigt at ændre tegnsprogstolkeuddannelsen til en erhvervsakademiuddannelse. For det første vurderes det, at kvaliteten af tolkningen vil blive væsentligt forringet, hvis uddannelsen skulle forkortes til to år og for det andet er tegnsprogstolkeuddannelsen i høj grad en professionsuddannelse, selvom det endnu ikke er en bachelor. Tegnsprogstolkeuddannelsen har således i høj grad et fælles værdigrundlag, professionsideal og etik, som er nogle af de elementer, der karakteriserer en profession. Ændringen af tegnsprogstolkeuddannelsen til professionsbacheloruddannelse forventes derimod samlet at påvirke rekrutteringsgrundlaget til uddannelsen, gennemførelsesprocenterne på uddannelsen og kvaliteten af uddannelsen positivt. Det forventes at ske gennem følgende fordele ved professionsbachelorgraden: Et mere stabilt fagligt niveau Forbedrede forudsætninger for et stærkt forsknings- og udviklingsmiljø Videreuddannelsesmuligheder, som i dag er ikke-eksisterende Øget anerkendelse Ønsket om at gøre uddannelsen til en professionsbacheloruddannelse harmonerer godt med den nuværende organisering af uddannelsen under Professionshøjskolen UCC. Umiddelbart er der enighed blandt de studerende og de ansatte på uddannelsen om, at tilknytningen til en professionshøjskole passer godt med uddannelsens stærke professionsidentitet og praktiske forankring. Der har tidligere været overvejelser omkring tilknytning til universitet eller handelshøjskolen i Århus, men de studerende foretrækker organisering med andre uddannelser med praktisk forankring. Der er dog endnu ikke en oplevelse af en særlig tilknytning til netop UCC, hvilket er særlig udtalt for de studerende i Århus, som ikke mærker nogen forandring efter uddannelsen er flyttet til Professionshøjskolen UCC udover at uddannelsen har fået nyt logo. Den manglende oplevelse af et særligt tilhørsforhold skyldes formentlig, at organiseringen under UCC er så relativt ny. I forhold til fremtidig organisering er der en række fordele og ulemper ved organiseringen under Professionshøjskolen UCC. Tilknytningen til Professionshøjskolen UCC kan give mulighed for vidensdeling og administrativ støtte f.eks. i forbindelse med arbejdet med at blive en professionsbacheloruddannelse. Repræsentan- UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

48 ter for uddannelsen fremhæver det som positivt at kunne være en del af en organisation, hvor man tænker uddannelse og udvikling på tværs. Men det forudsætter, at tegnsprogstolkeuddannelsen på trods af sin relativt lille størrelse rent faktisk inddrages i det tværgående udviklingsarbejde. En af risiciene ved tilknytningen til professionshøjskolen UCC er at tegnsprogstolkeuddannelsens størrelse kan bevirke at den bliver væk blandt de store uddannelser som lærer, pædagog og sygeplejerskeuddannelserne. Foruden at repræsentanter for uddannelsen har en oplevelse af ikke at være ligeså synlige og prioriterede som de større uddannelser, så nævner de også en konkret problematik omkring midler til forskning og udvikling. Professionshøjskolen er opbygget over de tre søjler: grunduddannelser, videreuddannelse og konsulentydelser samt udvikling og forskning og tanken er, at der skal være en tæt forbindelse mellem de tre. Selvom tegnsprogstolkeuddannelsen på samme måde består af en uddannelsesdel og en centerdel med satspuljefinansierede udviklingsaktiviteter og netop har den tætte forbindelse mellem de to, så oplever de problemer med at få deres arbejde med udvikling og efter- og videreuddannelse anerkendt i UCC. Det er langt hen ad vejen også en økonomisk problematik, som bunder i at tegnsprogstolkeuddannelsen ikke kan få del i UCCs udviklings- og forskningsmidler, da disse gives til bestemte temaer, som er målrettet de store uddannelser (eksempelvis pædagogiske problemstillinger) Vidensmiljø, udviklingsarbejde og fagligt fællesskab Som nævnt ovenfor består tegnsprogstolkeuddannelsen foruden grunduddannelsen af en centerdel. Centerdelen har historisk varetaget forskellige udviklings- og forskningsopgaver, der har været organiseret og finansieret som projekter. Centerdelen har derudover i samarbejde med tolkeuddannelsen udviklet praksisnære løsninger i form af f.eks. undervisningsmaterialer. Desuden varetager centerdelen beskrivelsen af dansk tegnsprog og medvirker dermed til at sikre, at Danmark lever op til intentionerne i den Nordiske Sprogkonvention fra 2006 vedrørende tegnsprog. Udviklingsarbejdet har siden 1995 næsten udelukkende været finansieret af satspuljemidler. Til sammenligning varetages opgaven med at beskrive det nationale tegnsprog af de nationale sprognævn i Sverige og Finland, ligesom den type udviklings- og forskningsarbejde, som tegnsprogsuddannelsen i Danmark gennem en årrække har fået støtte til fra satspuljen, varetages i f.eks. Norge af statsligt finansierede centre, der samarbejder med tolkeuddannelserne i landet. Da der kun i meget lille omfang forskes i området i dansk universitetsregi kan forskningssektoren ikke som på andre områder kvalificere professionshøjskolens udviklingsbaserede vidensproduktion på området for tegnsprog og tegnsprogstolkning. Disse nationale kompetencefunktioner udfylder tegnsprogstolkeuddannelsen derfor i høj grad selv. Tegnsprogstolkeuddannelsen er og har historisk derfor været den drivende kraft i den sprogvidenskabelige beskrivelse af dansk tegnsprog samt udvikling og formidling af viden om visuel kommuni- UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

49 kation i Danmark. Det er af afgørende betydning at dette vidensmiljø bevares og støttes, da det er det eneste vidensmiljø på området i Danmark. De økonomiske begrænsninger for uddannelsens udviklings- og forskningsarbejde, der skyldes uddannelsens størrelse, kræver, at hele tegnsprogstolkeuddannelsen, trods eventuelle flere afdelinger forskellige steder i landet, organisatorisk skal bevares samlet. En eventuel organisatorisk opsplitning, hvor tegnsprogstolkeuddannelsen i København f.eks. hørte under UCC og uddannelsen i Århus under f.eks. VIA vil ifølge repræsentanter for professionshøjskolen UCC og tegnsprogstolkeuddannelsen være katastrofal, fordi fælles administration og udvikling pga. ressourcebegrænsningerne er nødvendig. Det er således muligt at en samling af uddannelsen i én afdeling vil fordre et aktivt vidensmiljø og fagligt fællesskab. Uddannelserne kan dog godt være organiseret under samme uddannelsesorganisation, samtidig med at uddannelsen i Århus eksempelvis flyttes til en anden lokalitet, hvor der ville være mulighed for fælles studiemiljø med andre uddannelser. Der ses således en række fordele ved at gøre tegnsprogstolkeuddannelsen til en professionsbacheloruddannelse og organisere den under en professionshøjskole. Det er væsentligt, at hele uddannelsen er organiseret samme sted, så der under de givne vilkår bedst sikres bevaringen af et vidensmiljø og udviklingsarbejde på området En fleksibel grunduddannelse Grundlæggende er alle informanttyper enige om, at uddannelsen fortsat skal være en sproguddannelse med fokus på tegnsprog, som uddanner til de tre delområder: tolkning til døve, tolkning til døvblevne og tolkning til døvblinde. Generelt er holdningen, at uddannelsen skal bevares som tre og et halvt-årig eller forlænges. Begrundelsen herfor er, at en evaluering fortaget i 1994 af Evalueringscenteret for Humanistisk Uddannelsesråd vurderede uddannelsen til at være for kort og at det generelt vurderes et en forkortelse af uddannelsen i for høj grad at ville svække kvaliteten af uddannelsen og dermed den tolkeydelse, som tolkene efterfølgende kan levere. På den anden side er repræsentanter fra uddannelsen i forbindelse med udvikling af uddannelsen meget inspireret af tolkeuddannelsen i Trondheim, Norge, som er en tre-årig bacheloruddannelse. Uddannelsen i Trondheim uddanner ligesom den danske tegnsprogstolkeuddannelse de studerende til at tolke for døve, døvblevne og døvblinde. Desuden uddannes de i skrivetolkning (som en del af tolkningen til døvblevne) og til at fungere som ledsagere for døvblinde. Til gengæld indgår undervisning i mundhåndsystem og psykologi ikke i uddannelsen i Trondheim. Man kan derfor med fordel overveje om nogle af de eksisterende indholdselementer på uddannelsen kan fjernes eller skæres ned for at give plads til nye behov, som f.eks. skrivetolkning og video/fjerntolkning samt en udvidelse af praktikken. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

50 Modulopbygning Alle informanttyper afviser ideen om, at man på uddannelsen vælger ét område man specialiserer sig i, da tolkeområdet er så relativt lille, at det er nødvendigt, at alle tolke er uddannet til et grundniveau i alle indholdselementer så de er forberedte på alle brugergruppers behov. For at gøre uddannelsen mere fleksibel foreslår repræsentanter fra uddannelsen og fra foreningen af Tegnsprogstolke at opbygge uddannelsen i moduler, som hver er fokuseret på et bestemt område af uddannelsen. Det ville muliggøre, at personer udefra kunne komme og tage et enkelt modul sammen med de studerende på uddannelsen, sådan at f.eks. andre fagpersoner kunne komme og tage et modul i tegnsprog eller færdiguddannede tolke kunne få genopfrisket enkelte dele af uddannelsen. Det kan eventuelt have den positive bieffekt, at der skabes mulighed for yderligere indtægt fra de eksterne kursister, der kun følger et eller få moduler. Optimalt kan tegnsprogstolkeuddannelsen på den måde også kombineres med moduler på andre uddannelser. Da tolkebehovene, som beskrevet tidligere, er varierede og forskelligartede er det ikke muligt at uddanne alle tolke til at være eksperter i det hele. I stedet fremhæves det, at uddannelsen skal være en grunduddannelse, som uddanner alle tolke til et grundniveau i alle indholdselementer, så de er forberedte på alle brugergruppers behov. Det betyder omvendt også, at mange tolke vil have behov for at specialisere sig yderligere efter endt uddannelse. Fra tolkeudbydere, brugergrupper og studerende på uddannelsen fremhæves et behov for at uddannelsen i højere grad træner de studerende i at studere. Af repræsentanter for tolkeuddannelsen i Trondheim, Norge, fremhæves netop det som en fordel ved at uddannelsen dér er en professionsbacheloruddannelse. En professionsbacheloruddannelse skal give de studerende studieforberedende kompetencer, sådan at de er reflekterende i forhold til egen praksis og er i stand til selv at søge og sætte sig ind i relevant viden. Det fremhæves af tolkeudbydere og brugergruppe, at netop sådanne kompetencer vil gøre en færdiguddannet tolk i stand til at forberede sig og arbejde i tolkesituationer, som er nye for den pågældende tolk. Desuden er der en mulighed for at en højere grad af selvstudie i uddannelsen vil betyde færre konfrontationstimer og dermed en mindre besparelse på udgifterne til undervisning Specialisering efter endt uddannelse Samtidig med at uddannelsen gennem opbygning i moduler gøres mere fleksibel og de studerende i højere grad lærer at studere og dermed at forberede sig på nye arbejdssituationer skal man overveje, om man kan optimere tolkenes muligheder for at specialisere sig eller efteruddanne sig. Der er flere forskellige scenarier herfor. For det første er det muligt at en professionsbachelor kan give adgang til at tage fag på andre studier efter endt uddannelse. F.eks. kan man forestille sig, at en tegnsprogstolk tog fag på DTU og på den måde kom ind i fagterminologien på ingeniørstudiet, så de ville kunne tolke for døve studerende på DTU. For det andet kunne man arbejde med muligheden UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

51 for at færdiguddannede tegnsprogstolke kunne tage et fag på engelskstudiet eller på et pædagogisk fag for at styrke tolkning til bestemte målgrupper. For det tredje kan man overveje at lave efteruddannelseskurser i f.eks. tolkning fra talt engelsk til dansk tegnsprog, retstolkning, skrivetolkning eller video/fjerntolkning. I Sverige er der en lang række forskellige kurser i folkehøjskoleregi, hvor også uddannelsen til tegnsprogstolk er placeret, som er målrettet færdiguddannede tolke. På disse kurser kan de f.eks. udvikle deres kompetencer indenfor tegnstøttet kommunikation, nordiske sprog for tolke, tolkning til døvblinde eller teori og metodik for tolkelærere. Problemet med sidstnævnte mulighed er dog, at det rent økonomisk er svært at udvikle, etablere og gennemføre efteruddannelseskurser, som tolkenes arbejdsgivere kan betale. BILAG A Datagrundlag og metode Med henblik på at sikre et så validt og komplet datagrundlag som muligt, er der anvendt flere forskellige metodiske tilgange i undersøgelsen. Rapportens konklusioner bygger dermed på desk research, observationer på Tegnsprogstolkeuddannelsens afdelinger i Århus og København, en kvantitativ spørgeskema-undersøgelse, fokusgruppeinterview og kvalitative interview. Både nuværende og frafaldne studerende, færdiguddannede tegnsprogstolke og nøglepersoner indenfor uddannelsen og i døvemiljøet har deltaget i undersøgelsen for at sikre, at alle parter bliver hørt og der dermed skabes et så validt datagrundlag som muligt. Datagrundlag Den samlede undersøgelse består af: - Desk research af eksisterende data og dokumenter. Det er bl.a. regnskaber fra Tegnsprogstolkeuddannelsen, årsberetninger fra Tegnsprogstolkeuddannelsen, årsrapport fra UCC (2008), Studiehåndbog for uddannelsen til tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk (herunder studieordning for uddannelsen) (2009), Internt notat fra UCC om tegnsprogstolkeuddannelserne i Norge, Sverige og Finland, korrespondance mellem Undervisningsministeriet og tegnsprogstolkeuddannelsen, Evaluering af uddannelserne til Tegnsprogstolk og Mund- Hånd-System/Skrivetolk (1994), Udredning af Tolkeområdet (2009), diverse materiale om Cochlear Implants, brochure fra UCC om uddannelsen. - Kvalitative interview med følgende udvalgte nøglepersoner på området: o Grunduddannelsesdirektør på UCC, Henrik Pedersen UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

52 o o o o o o o o o o o Kontorchef i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Kontoret for Specialpædagogisk Støtte, Susanne Anthony, og fuldmægtig i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Kontoret for Specialpædagogisk Støtte, Stinna Kjær Madsen Leder af Den Nationale Tolkemyndighed, Bo Kragelund Konstitueret forstander for Nyborgskolen, Bodil Christensen Leder af medarbejderkurser i Center for Døve, Ritva Bergman Centerleder på Center for Høretab, Region Syddanmark, Svend Erik Hansen Formand for Foreningen for Tegnsprogstolke, Hanne Knudsen Bestyrelsesmedlem i Bonaventura, Kristine Henriksen Formand for DeCIbel, Anne Mose Fire frafaldne studerende fra Tegnsprogstolkeuddannelsen, to fra Århus og to fra København. Førsteamanuensis af Teiknspråk og Tolkeutdanning i Trondheim, Norge, Eli Raanes Forstander på Tolk- och översättarinstitutet, Stockholms Universitet, Sverige, Ingrid Almqvist, og Verksamhetsansvarig på Tolk- och översättarinstitutet, Stockholms universitet, Sverige, Karin Andreé-Heissenberger - To fokusgruppeinterview med ledere og undervisere på tegnsprogstolkeuddannelsen. Der er gennemført et fokusgruppeinterview med personer tilknyttet uddannelsen i København og et med personer tilknyttet uddannelsen i Århus. - To fokusgruppeinterview med nuværende studerende på Tegnsprogstolkeuddannelsen samt færdiguddannede tegnsprogstolke. Der er gennemført et fokusgruppeinterview med personer tilknyttet uddannelsen i København og et med personer tilknyttet uddannelsen i Århus. - Et fokusgruppeinterview med følgende udvalgte nøglepersoner på området: o Nina Palle, leder på Tegnsprogstolkeuddannelsen o Jutta Fischer, projektleder og undervisningskonsulent på Tegnsprogstolkeuddannelsen i København o Christina Kjær, undervisningskonsulent på tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus o Camilla Gejl Pedersen, afdelingsleder i Tolkebooking København, Center for Døve o Coilin Boylan Jeretslev, bestyrelsesmedlem i DDU (Danske Døves Ungdomsforbund) o Helle Skjoldan, sekretariatschef i DDL (Danske Døves Landsforbund) o Ilse Bellamy, souschef i FDDB (Foreningen af Danske DøvBlinde) - Telefon- og webbaseret spørgeskemaundersøgelse med nuværende og frafaldne studerende på Tegnsprogstolkeuddannelsen samt færdiguddannede tegnsprogstolke. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

53 Metode Nedenfor følger informationer om, hvordan kvalitative og kvantitative data til denne undersøgelse er indsamlet og behandlet. Kvalitativ metode Det kvalitative data består, som beskrevet ovenfor, af observationer, kvalitative interview og fokusgruppeinterview. Observationsstudierne på uddannelsens to afdelinger i Århus og København bestod primært af rundvisninger på de to afdelinger og herigennem observationer af de studerende, faciliteterne, studiemiljøet mv. Til de kvalitative enkeltinterview blev der fra begyndelsen af undersøgelsen udvalgt et antal nøglepersoner og disse anbefalede i forbindelse med deres eget interview andre personer, som det kunne være interessant for os at interviewe. På den måde blev feltet afdækket og det blev sikret, at alle parter blev hørt. De kvalitative enkeltinterview blev gennemført som semistrukturerede interview ved at tage udgangspunkt i en udarbejdet interviewguide, men uden at følge denne slavisk. Denne metode sikrer, at man i interviewet kommer omkring de emner, der på forhånd er planlagt, men giver samtidig mulighed for at forfølge emner, som informanten tager op og som er relevante for undersøgelsen. Interviewene blev gennemført via telefon og var af kortere eller længere varighed, afhængig af den interviewedes rolle og kendskab til uddannelsen og området, vores behov for information fra den pågældende mv. Fokusgrupperne med nuværende og tidligere studerende blev gennemført i Epinions lokaler i henholdsvis Århus og København, mens fokusgrupperne med undervisningskonsulenter, ledere mv. på Tegnsprogsuddannelsen blev gennemført i uddannelsens lokaler i henholdsvis Århus og København. Fokusgrupperne blev gennemført ved at tage udgangspunkt i forskellige temaer, som deltagerne diskuterede. Denne metode sikrer at alle kan give deres mening til kende og giver mange forskellige vinkler på de temaer der tages op. Kvantitativ metode De kvantitative data består, som beskrevet ovenfor, af en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende, færdiguddannede og frafaldne studerende. Kontaktoplysninger på respondenterne er leveret af tegnsprogstolkeuddannelsen. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

54 Respondenterne blev i undersøgelsen spurgt til forskellige emner, herunder kendskab til uddannelsen før de startede, betydningen af uddannelsens geografiske placering, vurdering af den samlede uddannelse samt forskellige faktorer på uddannelsen, vurdering af beskæftigelsesmuligheder, vurdering af frafaldsårsager mv. Med færdiguddannede og frafaldne studerende blev der gennemført telefoniske interview, mens nuværende studerende via personlige login fik mulighed for at svare på spørgeskemaet via web. De studerende, der ikke benyttede sig af denne mulighed, blev efterfølgende ringet op og tilbudt at deltage i et telefonisk interview. Denne fremgangsmåde er anvendt for at opnå en høj svarprocent. Der er gennemført i alt 166 interview ud af 221 personer på listerne udleveret af uddannelsen, hvilket giver en samlet svarprocent på 75 %. Svarprocenten for studerende er 79 %, for færdiguddannede 72 % og for frafaldne 78 %. Statistiske analyser I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er der anvendt statistiske analyser for at finde forskellige interessante sammenhænge mellem variablene. For at se, hvor stor betydning de forskellige faktorer har for den samlede vurdering af uddannelsen, er der ved hjælp af statistiske analyser udarbejdet et såkaldt GAP. De nuværende og tidligere studerende på Tegnsprogstolkeuddannelsen spørges til deres samlede vurdering af uddannelsen på en skala fra meget utilfreds til meget tilfreds og til deres vurdering af forskellige forhold på uddannelsen (faktorer) på en skala fra elendig til fremragende. På baggrund af disse spørgsmål kan det via statistiske analyser måles, hvor stor værdi respondenterne implicit tillægger de forskellige faktorer. Denne metode er valgt frem for at få respondenterne til subjektivt at vægte de forskellige faktorer, fordi det har vist sig at den udledte vægt er mere nøjagtig, end hvis respondenterne selv skal vægte. De to skalaer der er målt på (meget utilfreds til meget tilfreds og elendig til fremragende) kan ikke umiddelbart sammenlignes og må derfor standardiseres. Dette gøres ved at finde gennemsnittet for hver variabel og sætte dette gennemsnit lig 1. Ligger vægten af en faktor over 1 er denne faktor dermed vægtet højere end det samlede gennemsnit af alle faktorerne og ligger den under er den vægtet lavere end det samlede gennemsnit. På baggrund af denne GAP kan det altså ses, hvilke faktorer det er en god idé at arbejde med, hvis den samlede vurdering af uddannelsen skal blive bedre, og hvilke det ikke umiddelbart er nødvendigt at ændre på. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

55 BILAG B Uddannelsens opbygning 1.studie år 2.studie år 3.studie år 4.studie år Tegnsprog og tegnsprogsgrammatik ( t) Tegnsprog (228 t) og tegnsprogsgrammatik (45 t) Tegnsprog (90 t) og tegnsprogsgrammatik (27 t) Tegnsprog og tegnsprogsgrammatik (18 t) Grundlæggende redskabsfag Tolkefag Øvrige fag Praktik Sprogforhold, kultur og organisation (94 t) Sprogforhold, kultur og organisation (45 t) Sprogforhold, kultur og organisation (36 t) Tolkning til/fra tegnsprog (42 t) og dialog tolkning (14 t)- Dansk (72 t) Dansk (59 t) Mundhåndsystem (68 t) Tolkning for døvblindblevne (30 t) Tolkning for døvblevne (21 t) Dansk (18 t) Mundhånd-system (30 t) Tolkeetik (12 t) og teori (29 t) Tolkning til/fra tegnsprog (112 t)og dialogtolkning (38 t) Tolkeetik og teori (38 t) Tolkning for døvblindblevne (24 t) Tolkning til/fra tegnsprog (30 t + 158) Tolkning for døvblevne (57 t) Sociale love (9 t) Praktik-vejledning (21 t) Psykologi (30 t) Psykologi (15 t) og assertion (15 t) Psykologi (19 t), assertion (17 t) Ergonomi (6 t) Ergonomi (12) Ergonomi (12 t) Ergonomi (4 t) Praktik 1 uges observationspraktik Praktik 2 ugers øvepraktik Praktik 3 ugers eksamenspraktik C O P E N H A G E N A A R H U S S A I G O N

56 BILAG C Rekrutteringsforhold Den primære grund til, at de studerende begynder at interessere sig for uddannelsen til tegnsprogstolk er, at de synes tegnsprog er et spændende sprog (48 %). Derudover har 25 % interesse for uddannelsen fordi de har døve personer i deres familie eller omgangskreds, mens 28 % har andre grunde disse grunde er meget blandede men ofte bunder de i, at de studerende ved en tilfældighed stiftede bekendtskab med uddannelsen. Tabel A Hvordan fik du tanken om at læse til tegnsprogstolk? Jeg havde døve personer i min familie eller omgangskreds Jeg kendte en der læste på uddannelsen Jeg kendte en der arbejdede som tegnsprogstolk Jeg syntes tegnsprog var et spændende sprog Jeg ville gerne være tolk Jeg hørte om uddannelsen til et informationsarrangement (Åbent Hus el.lign.) Andet Ved ikke / kan ikke huske Total Procentandel 25 % (41) 9 % (15) 7 % (11) 48 % (79) 12 % (20) 11 % (19) 28 % (46) 1 % (2) 140 % (233) Størstedelen af de studerende har fået information om tegnsprogsuddannelsen via informationsmateriale eller på Internettet (69 %). Derudover har flere fået information via et informationsarrangement (22 %) her er tallet lidt højere i København (26 %) end i Århus (17 %). C O P E N H A G E N A A R H U S S A I G O N

57 Tabel B Hvordan fik du information om tegnsprogstolkeuddannelsen? * Hvor læser/læste du til tegnsprogstolk? Gennem døve personer i min familie eller omgangskreds Gennem en jeg kendte der læste på uddannelsen Gennem en jeg kendte der arbejdede som tegnsprogstolk Gennem informationsmateriale som 'Hvad kan jeg blive?' eller på Internettet Gennem informationsmateriale jeg fik fra uddannelsen Gennem et informationsarrangement (Åbent Hus el.lign.) Gennem min studievejleder på min tidligere uddannelse Ved ikke / kan ikke huske Total I Århus 5 % (4) 11 % (8) 11 % (8) 65 % (49) 16 % (12) 17 % (13) 8 % (6) 4 % (3) 100 % (75) I København 2 % (2) 7 % (6) 8 % (7) 71 % (63) 17 % (15) 26 % (23) 5 % (4) 1 % (1) 100 % (89) Både i Århus og København 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (2) 0 % (0) 50 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (2) Total 4 % (6) 8 % (14) 9 % (15) 69 % (114) 16 % (27) 22 % (37) 6 % (10) 2 % (4) 100 % (166) 63 % vidste med sikkerhed før de søgte ind, at det var muligt at læse til tegnsprogstolk både i Århus eller København, mens 28 % var ikke klar over at uddannelsen lå to steder. Her er der den forskel, at de i København ikke i så høj grad som i Århus var klar over det. Tabel C Vidste du før du søgte ind, at man kunne læse til tegnsprogstolk både i Århus og København? * Hvor læser/læste du til tegnsprogstolk? Ja, det tror jeg Ja, helt sikkert Nej Total I Århus 11 % (8) 72 % (54) 17 % (13) 100 % (75) I København 8 % (7) 56 % (50) 36 % (32) 100 % (89) Både i Århus og København 0 % (0) 0 % (0) 100 % (2) 100 % (2) Total 9 % (15) 63 % (104) 28 % (47) 100 % (166) UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

58 Epinion København Tuborg Parkvej 8, 1 DK 2900 Hellerup [email protected] Epinion Aarhus Søndergade 1A DK 8000 Århus C [email protected] Epinion Saigon 11 th Floor, Dinh Le Building 1 Dinh Le Street, District 1, Ho Chi Minh City, Vietnam [email protected] C O P E N H A G E N A A R H U S S A I G O N