Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen"

Transkript

1 Undervisningsministeriet Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen AARHUS 2010 VERSION 1.0 Tuesday, 15 June 2010 C O P E N H A G E N A A R H U S S A I G O N

2 CONTENTS 1. INDLEDNING KONKLUSION OG ANBEFALINGER TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSENS HISTORIK ANTAL TEGNSPROGSTOLKE OG TOLKEBEHOV Tegnsprogstolkeuddannelsen i tal Faldende antal studerende, faldende optag af studerende og faldende rekrutteringsgrundlag Skrivetolke Tolkebehovet Betydningen af CI for døvfødtes tolkebehov Nye generationers tolkebehov Generel stigning i efterspørgslen Øget behov for skrivetolkning Geografisk dækning Fremskrivning af tolkebehov og uddannelsesbehov TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN Tegnsprogstolkeuddannelsen i dag Vurdering af uddannelsen Manglende sammenhæng i uddannelsen Uddannelsestolkning Praktik og interaktion med døve Livetolkning og kendskab til variationer i dansk tegnsprog UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

3 5.2.5 Skrivetolkning og fjern/videotolkning Tolkning til personer med behov udover tegnsprogstolkning Kvaliteten af undervisning og undervisningsmaterialer Studiemiljø Tidligere og nuværende studerendes samlede vurdering af uddannelsen Frafaldsårsager Behov for studievejledning Scenarier for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og organisering af uddannelsen En professionsbacheloruddannelse under professionshøjskolen Vidensmiljø, udviklingsarbejde og fagligt fællesskab En fleksibel grunduddannelse BILAG A Datagrundlag og metode BILAG B Uddannelsens opbygning BILAG C Rekrutteringsforhold UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

4 1. INDLEDNING Hermed foreligger rapportering af undersøgelse af Tegnsprogstolkeuddannelsen. Rapporten er udarbejdet på foranledning af Undervisningsministeriet. I januar varslede Professionshøjskolen UCC København en lukning af Tegnsprogstolkeuddannelsens afdeling i Århus. Begrundelsen var, at uddannelsen samlet set giver underskud. Således kunne man ud af et samlet budget på ca. 13,5 millioner se frem til et underskud på ca. 3,5 millioner i En problemstilling som man, på de gældende vilkår, ikke vurderede kunne ændres. Ved at samle uddannelsen i København vurderedes det af UCC København, at det bliver muligt at opnå bedre holdstørrelser, ligesom der kan spares ressourcer til administration, ledelse og bygninger. Målet var således, at lukningen i Århus skulle bidrage til at forbedre det samlede centers økonomi og uddannelsens kvalitet. Med pålæg fra Undervisningsministeren er lukningen nu midlertidigt udskudt til Undervisningsministeriet har samtidigt bebudet, at man i denne periode søger en langsigtet løsning for tegnsprogstolkeuddannelsen i Danmark. Det er denne undersøgelses formål at bidrage til denne langsigtede løsning. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

5 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER Tegnsprogstolkeuddannelsen har i alt uddannet ca. 400 tegnsprogstolke siden Antallet af tegnsprogstolke før da er ukendt, men minimalt. Antal aktive tegnsprogstolke i dag er ca Der er altså tale om en relativt betydelig afgang fra faget. Afgangen fra faget har i de senere år ligget på gennemsnitligt 10 tegnsprogstolke om året. På baggrund af Udredning af Tolkeområdet 1 og interview blandt områdets parter vurderes det, at der aktuelt og frem til omkring 2018 er et behov for ca. 300 tegnsprogstolke for at dække de behov som bevilges dækket efter gældende regler. Fra og med 2018 til 2028 falder dette behov - som konsekvens af prognoser som følge af CI teknikken - gradvist til ca. 200 tegnsprogstolke, og fra 2028 til 2038 falder behovet gradvist til ca I det vi antager, at afgangen af uddannede tolke også i de kommende år vil være omkring 10 om året får disse forhold følgende konsekvenser for uddannelsesbehovet. Ifølge foretagne beregninger er der fra 2010 til 2018 behov for at der uddannes ca. 120 tegnsprogstolke ca. 15 om året - hvis behovet skal dækkes. Behovet er relativt akut hvorfor flertallet af disse bør uddannes hurtigst muligt. Efter 2018 ændres uddannelsesbehovet imidlertid relativt dramatisk. Fra 2018 til 2028 skal der således ifølge prognoserne kun uddannes 1 tegnsprogstolk om året. Fra 2028 til 2038 stiger uddannelsesbehovet for tegnsprogstolke til ca. 5 om året. Der er også gennemført vurderinger af fremtidens skrivetolkebehov, som forventes at udvikle sig anderledes. Her er således et aktuelt akutbehov på ca. 40, der skal dækkes ind over en så realistisk kort periode som muligt, hvorefter behovet blot skal vedligeholdes. Med en vurderet gennemsnitlig afgang pr. år på ca. tre skal antallet af tolke vedligeholdes, fordi behovet vurderes at være relativt konstant eller stigende de kommende mange år. Det anbefales, at skrivetolkning inkluderes i uddannelsen. Dette scenarie tager udgangspunkt i den situation, hvor CI-opererede generationer fra og med ca. år 2000 ikke får et tolkebehov af betydeligt omfang. Indtil videre står det kun klart, at de ikke vokser op med tegnsprog som modersmål, og at tolkebehovet og karakteren af denne vil ændre sig relativt dramatisk som konsekvens heraf. Så godt som alle kilder vurderer, at andre støttende tolkeformer skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation i forskellige former - kan komme på tale i et ukendt, men dog væsentligt mindre omfang end nu. 1 Udredning af Tolkeområdet; Gennemført af Capacent Epinion for DDL, Velfærdsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen 2009 UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

6 Samlet behovsvurdering En samlet vurdering hvor skrivetolkning, nye særlige tolkebehov til CI opererede og en generel efterspørgselsstigning er medtaget, medfører følgende samlede uddannelsesbehov: Fra i dag og frem til 2018 er det samlede uddannelsesbehov på ca. 20 tolke om året. Fra omkring 2018 til 2028 daler dette årlige uddannelsesbehov til ca. 10 tolke om året og stiger så lidt igen til ca. 15 om året fra 2028 til Profilerne på disse tolke ændres over de kommende år mere i retning af skrivetolkning og forskellige variationer af tegnstøttet kommunikation, hvor tegnsproget vil udgøre et fundamentalt vigtigt lingvistisk udgangspunkt. På den baggrund vurderes det da også som absolut væsentligt, at de i den nærmeste fremtid relativt akutte behov for nyuddannede tegnsprogstolke forfølges frem til 2018, mens Center for Tegnsprog mfl. samtidig nøjere studerer udviklingen mht. de nye generationers behov. Uddannelsens imødekommelse af behov Tegnsprogstolkeuddannelsen har i det seneste tiår i gennemsnit uddannet lidt under 30 tegnsprogstolke årligt, dog med et fald til omkring 20 i de seneste to år. Den gennemsnitlige gennemførelsesprocent - antal uddannede tegnsprogstolke på baggrund af antal påbegyndte på basisåret - ligger på 43,5 og er meget ens for Århus og København. Selvom dette tal ideelt set kunne være højere, så er det ikke retvisende. Således falder mindre en 20 procent fra uden enten at have gennemført basisåret i tegnsprog eller Tegnsprogstolkeuddannelsen. En gennemførelses procent på over 80 vil således være mere korrekt, når det erindres, at basisåret tilbydes som en selvstændig etårig uddannelse. En produktion på ca. 20 uddannede tegnsprogstolke årligt kan imødekomme det gennemsnitlige behov i løbet af de kommende år, om end de, som sagt, gerne måtte uddannes hurtigere. Vurderet på baggrund af det samlede antal af studerende, den aktuelle andel som tager tolkeuddannelsen, de senere års optag og et kritisk dalende optagelsesgrundlag (ansøgere) bliver det på de nu gældende vilkår svært at fastholde en årlig produktion på 20 færdiguddannede tolke. Med mindre en række virkningsfulde initiativer for at ændre på disse forhold iværksættes, indebærer det således i denne kontekst en betydelig risiko for rekrutteringsgrundlaget at lukke afdelingen i Århus. Mht. aktørernes udtalte behov for at forbedre tolkedækningen i yderområderne i de kommende år især i Jylland - indebærer det således også i denne sammenhæng en risiko at lukke afdelingen i Århus. Disse risici skal vejes op imod de forhold, at der angiveligt er økonomisk fordelagtige potentialer i kun at skulle drive én afdeling, og at såvel studiemiljøet, undervisningen og vidensmiljøet antageligt kan drage fordele af den synergieffekt, der forventes at være forbundet med at bringe to kritisk små afdelinger sammen. Disse forhold stiller sammenholdt med prognoserne for tolkebehovet uddannelsen i et dilemma. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

7 Et løsningsforslag er imidlertid at man f.eks. frem til 2018 fastholder et uddannelsestilbud i Århus og sideløbende hermed planlægger et hensigtsmæssigt scenarie for en sammenlægning af de to afdelinger. På den måde kan det relativt høje akutte uddannelsesbehov i de kommende år søges imødekommet, samtidigt med at uddannelsen kan følge og indrette sig i forhold fremtidens anderledes og antageligt lavere behov. I den sammenhæng vil det selvsagt være hensigtsmæssigt at medtænke behovet for uddannelse af skrivetolke mv. Generelt er der fra alle sider tilfredshed med tegnsprogstolkeuddannelsen. Både myndigheder, tolkeleverandører, brugergrupper og repræsentanter fra uddannelsen vurderer overordnet kvaliteten af de uddannede tolke som god. Informanterne fastholder da også, at uddannelsen skal vedblive at uddanne i tegnsprog og tolkning til tre overordnede målgrupper: døve, døvblevne og døvblinde. Uddannelsen skal fortsat uddanne alle studerende til alle dele af tolkerollen, og eventuel specialisering skal altså først ske efter endt uddannelse. Men der er en række justeringer, som kan forbedre uddannelsen: o o o o o o o Bedre sammenhæng mellem undervisning i tegnsprog og undervisning i tolkning. Tolkerollen skal introduceres allerede på første studieår. Dette antages også at ville styrke andelen af studerende, der fortsætter på overbygningen efter basisåret. Bedre sammenhæng mellem tegnsprogstolkefag og øvrige fag (særligt psykologi), så alle fag er relateret til den virkelighed de studerende kommer ud i, når de har gennemført uddannelsen. Der kan skæres ned på mængden af psykologiundervisning. Stigende behov for forberedelse til uddannelsestolkning, dvs. tolkning på højt fagligt niveau, tolkning af fagtermer og introduktion til tolkning fra talt engelsk til dansk tegnsprog. Mere praktik og observationspraktik allerede på første. år. Hvis mængden af praktik øges falder antallet af konfrontationstimer, hvilket antages at medføre en besparelse på udgifterne til undervisning. En forøgelse af mængden af praktik medfører et behov for samarbejde mellem brugergruppe, tolkeleverandører, de ansvarlige myndigheder og tegnsprogstolkeuddannelsen om etablering af tilstrækkeligt med praktikpladser og en rimelig variation i typen af praktik. Mere livetolkning og bedre kendskab til variationer i dansk tegnsprog. Det kan desuden trænes yderligere gennem interaktion med døve. I så fald må man på uddannelsen have en fælles holdning til de studerendes omgang med døve i fritiden. Der skal undervises i skrivetolkning, hvilket særligt kan anvendes til brugergrupper uden tegnsprog eller med mangelfuldt tegnsprog, f.eks. døvblevne, døvblindblevne og CIbrugere, men også til f.eks. universitetsstuderende døve eller andre døve som foretrækker den skriftlige formidling eller en kombination af skrive- og tegnsprogstolkning. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

8 o o o o Man kan med fordel undervise i fjern/videotolkning, da det er en tolkemetode, der vinder stadigt mere frem. Bedre studievejledning af en vejleder, der har kendskab til arbejdet som tegnsprogstolk. Vejledningen skal være opsøgende og aktiv både i Århus og i København. Da målgruppen i stigende grad vil have andre vanskeligheder end hørehandicappet, er det nødvendigt, at tolkene forberedes herpå. Der er enighed om, at en tegnsprogstolk ikke skal være hjælper eller personlig assistent, men fastholde rollen som tolk. Når det er sagt, så er der muligvis behov for et bredere etikbegreb og for, at tolkene bliver i stand til at reflektere over og tilpasse tolkningen til den konkrete bruger og situation. En fornyelse af undervisningsmaterialerne, som de studerende og færdiguddannede tolke finder meget forældede. De studerende angiver i surveyen, at kvaliteten af undervisningsmaterialerne er meget vigtig samtidig med, at de vurderer dem som meget dårlige på nuværende tidspunkt. Tegnsprogstolkeuddannelsen er karakteriseret af dårligt studiemiljø det er særligt udtalt i Århus. Det mangelfulde studiemiljø skyldes dels uddannelsens lokalitet og dels uddannelsens størrelse. De studerende savner kontakt til andre studerende og sociale og faglige arrangementer med andre studerende. Det kunne derfor være en fordel at placere uddannelserne i relation til andre grunduddannelser og fra uddannelsens side at gøre en indsats for et socialt studiemiljø på tværs af hold og afdelinger internt på tegnsprogstolkeuddannelsen og eksternt med andre uddannelser. Hvis afdelingen i Århus fortsætter anbefales det at flytte i nye lokaler, som dels er i bedre stand og dels er placeret i relation til andre uddannelser. Det vurderes at påvirke rekrutteringsgrundlaget, gennemførelsesprocenten og kvaliteten af uddannelsen positivt, hvis uddannelsen gøres til en professionsbacheloruddannelse. Det ville desuden åbne op for nogle andre specialiseringsmuligheder i kraft af efter- og videreuddannelse. Det vurdes, at uddannelsens praktiske forankring harmonerer godt med en organisatorisk placering under en professionshøjskole. Det vil være en fordel, hvis uddannelsen gøres mere fleksibel f.eks. ved at opbygge den i moduler. En opbygning i moduler ville muliggøre, at personer udefra kunne komme og tage et eller flere moduler på tegnsprogstolkeuddannelsen uden at tage hele uddannelsen. På den måde kan f.eks. lærere eller pædagoger nøjes med at tage moduler i tegnsprog og færdiguddannede tolke kan få opfrisket dele af deres uddannelse ved at tage de pågældende moduler. På den måde kan opbygningen i moduler muligvis indebære en økonomisk indtægt. Tegnsprogstolkeuddannelsen, Center for Tegnsprog, er det eneste vidensmiljø på området i Danmark. I modsætning til de andre nordiske lande skal tegnsprogstolkeuddannelsen selv sørge for udvikling og forskning på området, hvilket de sidste år er sket på baggrund af satspuljemidler. Økonomisk er dette vidensmiljø allerede skrøbeligt, og det forekommer at være af afgørende betydning, hvis man ønsker et sådant miljø i Danmark, at det ikke svækkes yderligere. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

9 3. TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSENS HISTO- RIK Tegnsprogstolkeuddannelsen er aktuelt en tre og et halvt-årig mellemlang videregående uddannelse, der består af to dele: tegnsprogsuddannelsen, der tager et år og er uddannelsens basisdel, og selve tolkeuddannelsen, der tager to et halvt år og er uddannelsens overbygning. I uddannelsen indgår endvidere flere praktikker. De færdiguddannede tegnsprogstolke arbejder som tolke mellem døve/døvblevne/døvblindblevne og hørende bl.a. i forbindelse med døves arbejde, uddannelse og sociale aktiviteter. I det følgende præsenteres Tegnsprogstolkeuddannelsens historik i kort overbliksform Tegnsprogstolkeuddannelsen oprettes som en to-årig forsøgsuddannelse. Det første år (undervisning i tegnsprog, Mund-Hånd-System, sprogbeskrivelse og døvekultur) af uddannelsen finder sted på Døves Center for Total Kommunikation, mens det andet år (den egentlige tolkeuddannelse hovedvægt på tolkning, tegnsprog, tolkerollen mv.) finder sted på Handelshøjskolen i København. Der er årligt optaget 22 studerende (30 % via kvote 1 og 70 % via kvote 2) Forsøgsordningen for Tegnsprogstolkeuddannelsen er udløbet og forlænges derfor fra år til år Evaluering af forsøgsuddannelsen til tegnsprogstolk ved Handelshøjskolen i København Uddannelsen er i evalueringen fra 1994 blevet vurderet som for kort. Derfor udvides den fra to til tre og et halvt år og flyttes fra Handelshøjskolen til KC, der godkendes som videregående uddannelsesinstitution. KC åbner sin nye undervisningsafdeling i Århus, og tolkeuddannelsen etableres også her KC bliver samlet ét sted og navnet ændres til Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation Udvidelse af studiet fra kun at optage 25 studerende på overbygningen på hver årgang (hvorfor de studerende på de to basisår kæmpede om de 25 pladser på overbygningen) til at optage 50 studerende hvert år på overbygningen. Tidligere startede overbygningen med de 25 elever skiftevis i Århus og København, men fra UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

10 1999 startede et nyt overbygningshold i hver afdeling hvert år. Derudover udvides optaget på basisåret fra 50 studerende i alt i de to afdelinger til 65 studerende i alt. 15 studerende (65 minus 50) bliver oplyst fra starten, at de ikke er garanteret en plads på overbygningen Der gives tilladelse fra Undervisningsministeriet til at ændre på fordelingen (til 57/8 mod før 50/15) af pladser på basisåret, så flere kan optages på hele uddannelsen og færre på basisårs-pladserne Man starter et samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner, herunder lingvistik-studiet ved KU og AU og audiologopædi ved KU. Studerende fra disse studier kan få merit for semestre på basisåret på tegnsprogstolkeuddannelsen. (Samarbejdet er nu ophørt.) 2003 Intern evaluering. Det medfører nogle ændringer, blandt andet styrkelse af tegnsprogsundervisningen, indførelse af en intern, vejledende tegnsprogsevaluering efter 3. semester, ændring af grammatik- og kulturundervisningen mv Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet. (Man benyttede et spørgeskema udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø.) Svarene (på 13-skala): samlet tilfredshed 9,0, psykisk undervisningsmiljø 8,8, fysisk undervisningsmiljø 7,8, æstetisk undervisningsmiljø 7, Praktikken flyttes så den sidste periode, eksamenspraktikken, nu ligger på uddannelsens sidste semester (7. semester) Center for Tegnsprog/Tegnsprogstolkeuddannelsen indgår fra 1. januar 2008 i Professionshøjskolen UCC København Professionshøjskolen UCC København varsler lukning af afdelingen i Århus. Undervisningsministeren pålægger UCC at afdelingen i Århus skal fastholdes indtil videre. Som det fremgår, har Tegnsprogstolkeuddannelsen siden oprettelsen som forsøgsuddannelse i 1986 levet et omflakkende liv mht. dens tilknytning til andre uddannelsesinstitutioner. Undervejs er de væsentligste ændringer, at den fra en to-årig uddannelse er blevet tre og et halvt-årig, og at uddannelsen via Undervisningsministerens involvering blev oprettet i Århus i En tungtvejende årsag til, at man oprettede uddannelsen i Århus også, var, at tolkebehovet i Jylland ikke kunne dækkes. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

11 4. ANTAL TEGNSPROGSTOLKE OG TOLKEBEHOV I det følgende ses nærmere på antal uddannede tolke og tolkebehovet, som det har udviklet sig, og som det ifølge beregninger og prognoser antages at udvikle sig. Kilderne er dels oplysninger fra uddannelsen selv, UNI-C Statistikker, Udredning af Tolkeområdet, spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og færdiguddannede, samt interview med områdets parter. Se metode og datagrundlag sidst i rapporten Tegnsprogstolkeuddannelsen i tal Ifølge tal fra Tegnsprogstolkeuddannelsen og Foreningen af Tegnsprogstolke er der i alt uddannet 400 tegnsprogstolke siden Antallet før da er ukendt, men minimalt. Altså i gennemsnit ca. 20 om året siden uddannelsens begyndelse. Den tilgængelige statistik bliver mere præcis fra omkring år Heraf fremgår det, at det gennemsnitlige antal uddannede har ligget lige under 30 om året i løbet af det seneste årti. Dog med en faldende tendens de seneste to år. Tabel 1 Fuldførte Fuldførte Århus København I alt Som det fremgår af nedenstående tabel, har man ikke været i stand til at etablere fuldt optag på 65 studerende siden Årsagerne er ifølge uddannelsen selv, at nogle optagne falder fra inden påbegyndelse, og at man ikke er i stand til at fastholde motiverede på en venteliste. For nærmere beskrivelse af de studerendes begrundelser for at søge optagelse henvises til bilag C. Tabel 2 Optag Optag Århus København I alt UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

12 Som det fremgår af Tabel 3, hvor gennemførelsesprocenten er regnet ud på baggrund af uddannelsens egne oplysninger, er gennemførelsesprocenten meget ens på de to afdelinger og ligger samlet set på 43,5 %. De svarer da også pænt til officielle tal fra UNI-C, som fremgår af Tabel 4. Imidlertid er gennemførelsesprocenten en del lavere end på sammenlignelige uddannelser. UNI-C medtager imidlertid ikke de studerende, som gennemfører basisåret i statistikken. Basisåret er, som det vil fremgå senere, også en et-årig uddannelse i tegnsprog, som kan afsluttes med bevis. Det er således misvisende, når disse ikke medtages i billedet af gennemførelsen. Tabel 3 Gennemførte Gennemførelse seneste 4 år i % (årgang ) Århus 44,2 % København 42,8 % Samlet 43,5 % Tabel 4 Tal fra UNI-C Fuldførelsesprocent Tegnsprogstolkeuddannelse 47% 52% 48% 35% 27% 39% 40% 47% Alle øvrige mellemlange 80% 83% 87% 83% 82% 80% 81% 77% Professionsbachelorudd. 76% 75% 74% 74% 73% 71% 72% 73% Universitetsbachelorudd. 69% 69% 69% 71% 72% 72% 73% 74% Som det fremgår af tabel 5 og 6, er en gennemsnitlig procent for studerende som afbryder uden enten at afslutte den tre og et halvt-årige eller den et-årige uddannelse udregnet. Her fremgår det at henholdsvis 17,4 i Århus og 18,4 i København er faldet fra i løbet af de seneste 5 år. En mere retvisende gennemførelsesprocent er altså over 80 %, selvom det kunne være ønskelig, at flere studerende fortsatte fra den et-årige tegnsprogsuddannelse til Tegnsprogstolkeuddannelsen. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

13 Tabel 5 Gennemstrømning, Århus Århus Antal studerende Tilgang pr. 1/ Fuldførte Tegnsprogstolk Fuldførte 1. år Afbrudte Afbrudte gns. : 17,8 % Tabel 6 Gennemstrømning, København København Antal studerende Tilgang pr. 1/ Fuldførte Fuldførte 1. år Afbrudte Afbrudte gns.: 18,4 % Faldende antal studerende, faldende optag af studerende og faldende rekrutteringsgrundlag Som det fremgår af ovenstående, har de to afdelinger gennemsnitligt set været meget ens præsterende i løbet af de seneste 10 år mht. gennemførelsesprocenter mv. Hvad man imidlertid også bør bemærke er, at begge afdelinger i de seneste år har oplevet en tendens til dalende optag (de 65 pladser fyldes ikke op) og et deraf dalende antal studerende. Med en uændret uddannelsesandel af tolke på 43,5 % af optaget, vil Tegnsprogstolkeuddannelsen på de nu gældende vilkår kun med held kunne fastholde færdiguddannelse af 20 tolke om året i de kommende år. Set i relation til tolkebehovet, som skal behandles i næste afsnit, udgør det et problem. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

14 Tabel 7 Antal ansøgere Antal ansøgere Første prioritet I alt Et andet problem er, at rekrutteringsgrundlaget også har været støt faldende i løbet af de senere år. Som det fremgår af tabel 7, er det faldet med ca. 50 % siden 2002 og nærmer sig en kritisk størrelse, hvis det nuværende optag skal fastholdes eller ideelt set hæves. Ifølge interview med uddannelsen er der således kun få kvalificerede, der ikke er blevet optaget de senere år. Omfanget og karakteren af problemstillingen aktualiseres yderligere nu, hvor det overvejes at lukke afdelingen i Århus. Spørgsmålet er, hvordan rekrutteringsgrundlaget og optaget så vil udvikle sig? For at belyse problemstillingen stillede vi spørgsmålet i spørgeskemaundersøgelsen til de studerende og færdiguddannede fra Århus. Selvom man må tage visse forbehold for konteksten, hvorunder spørgsmålet er stillet, er det dog bemærkelsesværdigt, at 77 % af de studerende i Århus angiveligt ikke ville have søgt om optagelse på uddannelsen, hvis de kun kunne tage den i København. 9 % ville med sikkerhed have valgt uddannelsen, hvis den kun lå i København. En kompenserende tendens er det forhold, at nogle ansøgere visse år må afvises optag i København og henvises til Århus, men påbegynder ikke. Ifølge opgørelser fra uddannelsen er denne tendens imidlertid ikke massiv og stabil, hvorfor det i rekrutteringssammenhæng er risikabelt at kalkulere med denne mulige effekt af at have flere pladser til rådighed i København. Tabel 8 Ville du have søgt om optagelse på uddannelsen, hvis du kun kunne tage den i København?* Ja, det tror jeg Ja, helt sikkert Nej Total *Spørgsmålet er kun stillet til personer der har studeret/studerer i Århus. Procentandel 13 % (10) 9 % (7) 77 % (58) 100 % (75) Scenariet er kontrafaktisk, men det er klart, at en lukning af Århus afdelingen betyder, at man løber en relativt høj risiko mht. rekrutteringsgrundlaget, med mindre andre initiativer iværksættes for at stimulere forholdene. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

15 4.2 Skrivetolke Der findes ingen uddannelse i skrivetolkning, hvorfor rekrutteringen heraf sker fra flere forskellige fagområder og afhængigt af individuelle kvalifikationer. Skrivetolkeleverandørerne og udbyderne gennemfører på forskellig måde kvalitetsvurderinger og vurderinger af skrivehastighed, men en egentlig faglig profession er der ikke tale om. 4.3 Tolkebehovet Af Udredning af tolkeområdet, som Capacent Epinion udarbejdede i 2009, fremgår en række analyser og prognoser for tolkebehovet nu og i de kommende år. Der bruges ca. 150 millioner kroner om året på tolkning. Tegnsprogstolkning og afledte former heraf tegner sig for ca. 85 % af disse og skrivetolkning for ca. 15 %. Udgifterne betales jf. sektoransvarsprincippet. Jobcentrene / Arbejdsmarkedsstyrelsen, SU-Styrelsen, Den Nationale Tolkemyndighed og Kommunerne og Regionerne betaler hovedparten af udgifterne. Andelsmæssigt i nævnte rækkefølge. Figur 1 Forbruget af tolkeformer (2008) 2% 15% "Hvilken form for tolkning benytter du oftest" Tegnsprogstolkning 9% Skrivetolkning 74% Taktiltolkning Andet (skriv) Desuden blev det kortlagt, at der ud af de til dato ca. 400 uddannede tegnsprogstolke er ca. 250 aktive på markedet. Således falder omtrent 10 fra om året. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

16 Af andre undersøgelser og estimater fremgik det, at for at den lovgivningsberettigede og bevilgede mængde tolkning til brugerne skal kunne dækkes, er der et aktuelt behov for 290 tegnsprogstolke. Ifølge interview foretaget i forbindelse med denne undersøgelse hos SU-Styrelsen, Den Nationale Tolkemyndighed og andre af områdets parter fremgik det, at tolkemanglen stadig er aktuel, og at udredningens vurdering er konservativ. For at justere jf. parternes vurdering har vi sådan som markedet er organiseret pt. sat det samlede aktuelle behov til ca. 300 tegnsprogstolke og således et aktuelt merbehov på 50 tegnsprogstolke udover de ca. 250, som er aktive. Ifølge tal fra leverandørerne er der pt. ca. 40 aktive skrivetolke og jf. udredningen et aktuelt behov på 60. Også dette antal og uddannelse af nye skrivetolke synes at udgøre et problem i lyset af de kommende års udvikling. Brugergruppen er pt. på ca fordelt som beskrevet i tabellen Tabel 9 Brugergruppen Delpopulation Estimeret antal Estimeret andel Døve % Døvblevne % Hørehæmmede % Døvblinde % Total % Kilde: Udredning af Tolkeområdet I det følgende skal vi se nærmere på de kommende års udvikling i behovet Betydningen af CI for døvfødtes tolkebehov I Danmark er det flertal af døvfødte børn, som er egnede til CI, siden slutningen af 1990erne blevet tilbudt CI. Heraf får ca. 95 % CI. Operationen er siden sket i en stadigt tidligere alder, og siden 2005/2006 har man typisk opereret børnene, når de er omkring 11 måneder gamle. Disse børns udbytte af CI har potentiale til at få afgørende betydning for størrelsen på gruppen af tolkebrugere i fremtiden og er derfor relevant at se nærmere på her. Vurderingerne i dette kapitel skal primært opfattes som en angivelse af, hvordan de fremtidige muligheder ser ud på nuværende tidspunkt. Der er stadig begrænset viden på nogle områder, f.eks. i hvilket omfang tidligt CI-opererede børn får behov for at supplere det talte sprog med tegn i teenageårene og frem. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

17 Men erfaringerne indtil nu tyder ifølge flertallet af kilder absolut på, at kun få af de børn, som har fået CI, lærer tegnsprog. Hvis de lærer tegnsprog, er det på forældrenes initiativ. Der synes desuden at være tendens til, at de CI-opererede børn, som har lært tegnsprog, gradvist holder op med at bruge tegnene, efterhånden som de bliver mere trygge ved det talte sprog. De foreløbige erfaringer peger altså i retning af, at disse børns primære kommunikationsform vil være det talte sprog. Nogen vil givetvis få noget ud af at supplere med andre kommunikationsformer, f.eks. tegnsprog, tegn eller mundaflæsning. Men deres anvendelse af tegnsprog ser ud til at være stærkt begrænset for størstedelens vedkommende Udviklingen blandt tegnsprogede skolebørn En stærk indikator for den fremtidige brugergruppes størrelse er at se på, hvordan antallet af tegnsprogede børn udvikler sig på døveskolerne. Af interview gennemført i forbindelse med tolkeudredningen fremgik det således, at der er meget få fra omkring årgang 2000 og praktisk talt ingen fra og med årgang Af de årgange, som blev født sidst i 1990erne og fremad, bliver kun ganske få og færre og færre - tegnsprogede. De bliver dansksprogede. Desuden kendetegnes, ifølge oplysninger fra skolerne, en del af de børn, som ikke kan få CI, ved at have yderligere problemer end deres høreproblem. Dette fåtal af børn (ca. 5 eller færre pr. årgang) vil med andre ord ikke, hvis de lærer tegnsprog, blive tolkebrugere f.eks. i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet - på samme selvstændige måde, som kendetegner flertallet af tolkebrugere i dag Nye generationers tolkebehov Disse nye generationers behov for tolkning, skrivetolkning eller andre tegnstøttede kommunikationsformer er i disse år endnu uklart, om end der er bred enighed om, at omfanget er afgørende mindre i omfang og relativt anderledes i indhold. Men behovet kunne f.eks. opstå i forbindelse med ungdoms- og videregående uddannelse, hvor udbyttet af CI måske ikke er godt nok til at håndtere den øgede kompleksitet i kommunikationen og afstanden til den, der taler (læreren/forelæseren etc.). Da deres modersmål imidlertid ikke er tegnsprog med dansk, vil skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation formodentligt blive efterspurgt af denne gruppe. I det følgende afsnit vurderes udviklingen i størrelsen på brugergruppen i de kommende år som konsekvens af CI. Specifikt fokuseres der på forventninger til situationen i årene 2018, 2028 og I forhold til ændringer af brugergruppens størrelse synes CI ikke at ændre behovet betydeligt for tolkning for så vidt angår den del som får CI senere i livet. Deres efterspørgsel efter tolkning forventes dog at blive sænket noget, og dette behandles i næste afsnit. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

18 I forhold til døvfødte børn, der CI-opereres i en tidlig alder, synes CI imidlertid foreløbigt at have potentiale til at trække denne gruppe helt ud af gruppen af tolkebrugere. I det følgende har vi, med forbehold for de usikkerheder, som knytter sig hertil, forsøgt groft at vurdere de fremtidige konsekvenser for tolkebehovet ifølge et scenarie hvor CI får maksimal betydning og således medfører, at nye generationer ikke bruger tolk overhovedet. Altså hvornår effekten af, at brugergruppen bliver mindre, sætter ind på de forskellige områder. Fremskrivningen holder således øvrige behovsudviklinger som følge af andre forhold konstante. Der er således taget udgangspunkt i beregnede fordelinger anno 2008 og det her gældende behov. Et behov som med få variationer også er gældende i Og som konsekvens heraf den resulterende andel i de kommende år. I år 2018 træder årgang 2000 ind i voksengruppen, så frem til da forventes kun ganske få og minimale ændringer i tolkebehovet for så vidt angår CI indflydelsen. Eneste ændring er et dalende behov for tolkning på ungdomsuddannelserne. Det er vurderet til tre ud af 15 årgange og dermed sat til ca. 4 %. 10 år senere i år 2028 er ca. 1/6 af voksenbrugergruppen udskiftet med de nye årgange født efter år Det vurderes, at hovedparten af kontakten mellem tolkebrugere og sundhedssektoren sker i de ældre aldersgrupper. Derfor antages det, at faldet bliver lavere end 1/6 her. Faldet er sat til 1 %p i 2028 og altså 2 %p yderligere i UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

19 Tabel 10 Tolkebehov nu og i fremtiden Område Andel af samlet tolkning Sundhed 12 % 12 % 11 % 10 % Arbejde 14 % 14 % 11 % 8 % Efteruddannelse 13 % 13 % 10 % 7 % Møder mv. i forbindelse med egne børn 5 % 5 % 5 % 3 % Uddannelse (SU berettiget) 24 % 20 % 2 % 0 % Anden uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 % Retsområdet 2 % 2 % 2 % 2 % Møder med offentlige myndigheder 6 % 6 % 5 % 5 % Økonomisk rådgivning 3 % 3 % 3 % 2 % Private begivenheder 6 % 6 % 5% 4 % Andre fritidsaktiviteter 5 % 5 % 4 % 3 % Kirkelige begivenheder 2 % 2 % 2 % 2 % Kultur 2 % 2 % 2 % 2 % Andet tolkebehov 4 % 4 % 4 % 3 % I alt 100 % 96 % p 67 % p 52 % p Da tolkning på arbejdsmarkedet dækker en gruppe brugere i alderen op til år, er brugergruppen i 2028 her udskiftet med ca. 1/5. Derfor forventes et fald på ca. 1/5 af den samlede andel anno Denne andel er faldet med yderligere ca. 1/5 i De samme forhold gør sig gældende mht. efteruddannelse. Møder i forbindelse med egne børn forventes at slå gradvist igennem jf. den gennemsnitlige fødealder på ca. 28 år for kvinder til børnene går ud af skolen. Det vurderes til en langsom udfasning. I år 2028 er situationen imidlertid en noget anden på SU-området. På dette tidspunkt vil alle tolkebrugerne i den aldersgruppe, som er dominerende på uddannelsesinstitutionerne nemlig være fra årgange efter år Dette forstærkes af, at kun en meget beskeden del af tegnsprogsbrugerne i dag, ca. 2 %, tager en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Der må dog forventes at være en lille gruppe tolkebrugere her i 2028, hvorfor andelen er sat på 2 %. I 2038 er andelen vurderet til 0 %. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

20 De øvrige områder forventes at blive påvirket med ca. 1/6 hvert tiende år efterhånden som de ældre generationer udskiftes med yngre. Det fremgår, at det samlede tolkebehov ikke vil falde før omkring år 2018, hvor et beskedent fald på 4 % vil sætte ind. Frem til år 2028 vil behovet være faldet til ca. 33 % og være halveret i år Dette vel at mærke på baggrund af det scenarie som forudser, at de CI opererede vil kunne klare sig uden tolkning Generel stigning i efterspørgslen Over de seneste år har bl.a. den øgede adgang til tolkning, som følge af flere lovændringer og oprettelsen af Det Sociale Tolkeprojekt og senere Den Nationale Tolkemyndighed, betydet, at efterspørgslen efter tolkning er steget på et flertal af områder. Den øgede adgang er dog nok ikke den eneste årsag til denne stigning. Den stigende efterspørgsel skal også ses i lyset af den stigende efterspørgsel efter velfærdsydelser generelt og i lyset af det generelt tiltagende behov for uddannelse og kommunikation f.eks. på arbejdsmarkedet en udvikling, der ikke forventes at vende i den nærmeste fremtid. Så baseret på de seneste års udvikling forventes det, at der i brugergruppen også i de kommende år vil være en stigende tendens i efterspørgslen efter tolkning. En lettere stigende efterspørgsel må også forventes at indfinde sig som konsekvens af at gruppen af døvblindblevne i højere grad end tidligere nu efterspørger tegnsprogstolkning mv. Denne stigning skyldes især de nye muligheder inden for socialtolkning via Den Nationale Tolkemyndighed. Denne generelle tendens til stigning i efterspørgsel forventes især at ske inden for socialtolkning, Den Nationale Tolkemyndighed, men det er vanskeligt at sætte tal på. Set i lyset af de seneste års udvikling og set i forhold til det samlede tolkeforbrug, forventes den imidlertid ikke at være af større betydning Øget behov for skrivetolkning Som det fremgår af ovenstående, er der usikkerhed omkring omfanget af betydningen af CI. Imidlertid er der ikke længere megen tvivl om, at de nye generationer af døvfødte ikke vokser op med tegnsprog som modersmål. I det omfang, de får brug for tolkning i forbindelse med uddannelse og arbejdsmarked, er der derfor ifølge flertallet af kilder grund til at antage, at efterspørgslen efter skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation vil stige i relation til denne brugergruppe. Mht. en anden brugergruppe de døvblindblevne kan man også iagttage en udvikling i retning af et øget behov for skrivetolkning. Døvblindblevne er en samlet betegnelse for en voksende brugergruppe, som er ramt på begge sanser, men på forskellig måde har syns- og hørerester tilbage, som UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

21 de har behov for støtte til. Ifølge Foreningen af Døvblindblevne, Tolkeleverandørerne og Den Nationale Tolkemyndighed tiltager skrivetolkebehovet for denne gruppe. Både som konsekvens af et mere komplekst informationssamfund og som konsekvens af, at brugergruppen generelt er blevet mere opsøgende mht. de rettigheder den har til tolkning Geografisk dækning Det har i mange år været en udfordring at styre og sikre dækning af tolkebehovet i et geografisk perspektiv. Udfordringen gælder særligt dækning af tolkebehovet i udkantsområderne og her især udkantsområder i Jylland. Udfordringen er stadig aktuel såvel blandt leverandørerne, som løbende har logistiske udfordringer, og blandt myndigheder, som løbende oplever klager over manglende tolkning. Problemerne søges løst ved at installere forskellige incitamentsstyrende principper, prisreguleringer og pålæg, men udfordringerne er ifølge områdets parter svære at overkomme, fordi man trods de incitamentsstyrende initiativer ofte oplever, at der ikke er tolke til rådighed. Det er klart, at ansvaret for, at tolkning kan finde sted i hele landet, ikke er uddannelsens, men i en samlet betragtning er det dog en problemstilling, som bør medtænkes, og det var da også en hovedårsag til, at man i 1996 oprettede afdelingen i Århus. Af interview med de leveringsansvarlige myndigheder på området fremgår det tydeligt, at tolkedækningen i geografisk perspektiv, og eventuelle konsekvenser af en eventuel lukning af Århus afdelingen i denne sammenhæng, ligger dem på sinde. For at kunne belyse problemstillingen i dette perspektiv har vi spurgt de studerende og de færdiguddannede om deres flyttetilbøjelighed. Ser man på forskellen mellem Århus og København ses det, at nuværende og tidligere studerende i København ikke er lige så villige til at flytte til en anden del af landet for at få job, som de nuværende og tidligere studerende i Århus er. Tabel 11 Er du / ville du være villig til at flytte til en anden del af landet for at få job som tegnsprogstolk? Ja, det tror jeg Ja, helt sikkert Nej Ved ikke Total I Århus 29 % (22) 15 % (11) 47 % (35) 9 % (7) 100 % (75) I København 28 % (25) 8 % (7) 58 % (52) 6 % (5) 100 % (89) Både i Århus og København 100 % (2) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (2) Total 30 % (49) 11 % (18) 52 % (87) 7 % (12) 100 % (166) UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

22 Også her skal man være varsom med at drage vidtrækkende konklusioner, men tendensen er ganske klar: Det indebærer en betydelig risiko for tolkedækningen i Jylland at lukke Århus afdelingen. Især hvis der samtidigt er underskud af tolke i en samlet behovsbetragtning. Endnu stærkere økonomisk incitamentsstyring end de nu gældende kan antageligt være en løsning, men områdets parter er naturligvis bekymrede for de øgede udgifter dette indebærer Fremskrivning af tolkebehov og uddannelsesbehov Konsekvenserne af de forudgående afsnit er udregnet og skitseret i tabellen nedenfor. Vi har i første del af beregningerne mht. tegnsprogstolke taget udgangspunkt i fremskrivninger, som er baseret på scenariet, hvor CI brugere ikke får behov for tolkning. Mht. skrivetolkning har vi på samme måde taget udgangspunkt i det kendte forbrug og nøgleaktørers vurderinger af, hvordan denne brugergruppes behov udvikler sig i de kommende år. I nedenstående tabeller har vi gennemført nogle beregninger som konsekvens af ovenstående prognoser og tendenser. Dels beregninger jf. konsekvenser af CI, dels beregninger som følge af vurderet behov for skrivetolkning og dels samlede behovsvurderinger som følge af en forventet generel stigning i efterspørgslen. Ifølge behovsprognosen som følge af CI er der et behov for i alt 288 tegnsprogstolke i Med det vurderede aktuelt akutte behov for tegnsprogstolke på ca. 300, ca. 250 aktive tegnsprogstolke og en afgang på ca. 10 om året er der således et uddannelsesbehov for tegnsprogstolke fra i dag og frem til 2018 på 118 eller ca. 15 om året. Da der aktuelt er et akut behov vil det være optimalt at flest muligt af de 118 uddannes hurtigst muligt over de kommende 5 år. Fra 2018 til 2028 er scenariet imidlertid dramatisk ændret. Ifølge behovsfremskrivningen i tabellen er behovet i 2028 faldet til ca. 67 % af det aktuelle behov på 300 tolke; altså 201. Antages afgangen fra faget i løbet af de kommende år at være nogenlunde som nu, vil denne afgang altså være i alt 100 og indebære, at der i alt skal produceres 13 tolke i denne periode. I næste ti års periode viser fremskrivningen et lidt mindre dramatisk fald til 156, hvorfor uddannelsesbehovet stiger lidt igen til ca. 55 eller ca. fem om året. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

23 Tabel. Prognose Tegnsprogstolke Prognose som følge af CI, Tegnsprogstolkning (%) Prognose som følge af CI, Tegnsprogstolkning (antal) Antal i dag I dag % 96 % p 67 % p 52 % p Afgang fra faget (ca. 10 om året) Uddannede aktive i faget Uddannelsesbehov tegnsprogstolke Vurderet behov for skrivetolkning for kendt antalsmæssigt stabil brugergruppe Afgang fra faget (ca. 3 om året) Uddannelsesbehov skrivetolke Tolkebehov som konsekvens af generel stigning i efterspørgsel Særligt tolkebehov til gruppen af CI opererede som vokser op med dansk som modersmål (+10?) (+10?) (+10?) 0 0 (+30?) (+30?) Samme beregninger er kort gennemført på baggrund af vurderinger af skrivetolkebehovet. Her er således, jf Udredning af tolkeområdet et aktuelt akutbehov på ca. 40, der skal dækkes ind over en så realistisk kort periode som muligt, hvorefter behovet blot skal vedligeholdes. Med en vurderet gennemsnitlig afgang pr. år på ca. tre skal antallet vedligeholdes, fordi behovet vurderes at være relativt konstant over de kommende år. Det anbefales således, at skrivetolkning gøres til en del af uddannelsen, og det beskrevne behov for uddannelse af skrivetolke lægges sammen med uddannelsesbehovet for tegnsprogstolke. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at dette samlede scenarie tager udgangspunkt i den situation, hvor CI generationerne fra og med ca. år 2000 ikke får et tolkebehov af betydeligt omfang. Som beskrevet tidligere står det kun klart, at de ikke vokser op med tegnsprog som modersmål og at tolkebehovet og karakteren af denne vil ændre sig relativt dramatisk som konsekvens heraf. Så godt som alle kilder vurderer, at andre støttende tolkeformer skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation i forskellige former - kan komme på tale i et ukendt, men dog væsentligt mindre omfang end nu. På baggrund af interview og de hidtil kendte konsekvenser af CI scenariet har vi forsøgsvist vurderet behovet og tilføjet denne vurdering til de samlede beregninger. Desuden har vi tilføjet en behovsvurdering som følge af den generelle tendens til stigning i efterspørgslen jf. tidligere afsnit. Disse tilføjede vurderinger er naturligvis behæftede med mere usikkerhed. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

24 På den baggrund vurderes det da også som absolut væsentligt, at de i den nærmeste fremtid relativt akutte behov for nyuddannede tegnsprogstolke forfølges, mens man samtidigt nøjere studerer udviklingen mht. de nye generationers behov. Hertil kommer også at udviklingen i behovet for tolkning til den aldrende gruppe af tegnsprogsbrugere samt gruppen af døvblindblevne ikke kan afdækkes præcist og desuden også afhænger af, hvordan bevillingspraksis udvikler sig. En samlet prognose hvor alle behovsfremskrivninger er medtaget (Tegnsprogstolke, skrivetoke incl vurderede kommende nye behov) fremgår af Tabel 13B. Her fremgår det således at det samlede uddannelsesbehov frem til 2018 er på ca. 20 om året. Fra omkring 2018 til 2028 daler dette årlige uddannelsesbehov til ca. 10 og stiger så lidt igen til ca. 15 om året fra 2028 til Profilerne på disse tolke ændres over de kommende år mere i retning af skrivetolkning og forskellige variationer af tegnstøttet kommunikation, hvor tegnsproget vil udgøre et fundamentalt vigtigt lingvistisk udgangspunkt. Tabel 12. Prognose Tegnsprogstolke Uddannede tegnsprogstolke i alt (siden 1988, antal før da minimalt) Antal i alt Ca. 400 Aktive tegnsprogstolke pt. Ca. 250 Afgang pr. år (seneste 10 år) Aktuelt behov for Tegnsprogstolke Ca. 300 Antal pr. år Ca. 20/år Ca. 10/år Uddannelsesbehov Ca. 118 Ca. 15/år Uddannelsesbehov Ca. 13 Ca. 1/år Uddannelsesbehov Ca. 55 Ca. 5/år UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

25 Tabel 13: Prognose Skrivetolke Antal i alt Antal pr. år Aktive skrivetolke Ca. 40 Estimeret behov Ca. 60 Afgang pr. år (vurderet) Ca. 3/år Uddannelsesbehov Ca. 44 Ca. 5/år Uddannelsesbehov Ca. 30 Ca. 3/år Udannelsesbehov Ca. 30 Ca. 3/år Tabel 14B: Samlet vurdering Antal pr. år Uddannelsesbehov (Tolke i alt) Ca. 20 Uddannelsesbehov (Tolke i alt) Ca. 10 Uddannelsesbehov (Tolke i alt) Ca. 15 UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

26 5. TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN I dette kapitel præsenteres uddannelsen, som den ser ud i dag, vurderingen af den og scenarier for hensigtsmæssig organisering og tilrettelæggelse af uddannelsen i fremtiden. 5.1 Tegnsprogstolkeuddannelsen i dag Siden januar 2008 har tegnsprogstolkeuddannelsen været organiseret under Professionshøjskolen UCC. Afdelingen i København er i dag placeret i Professionshøjskolens lokaler i Titangade sammen med professionsuddannelsen UCCs efteruddannelser, mens afdelingen i Århus, der blev oprettet i 1996, er placeret i Viby uden relation til andre uddannelser. Uddannelsen varer i dag tre og et halvt år og har særligt fokus på undervisning i tegnsprog og tolkning. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at tolke til de tre hovedbrugergrupper døve, døvblevne og døvblinde. I dag er uddannelsen opbygget således, at det første studieår basisåret - særligt har fokus på undervisning i tegnsprog, herunder tegnsprog, tegnsprogsgrammatik, mundhåndsystem, dansk samt sprogforhold, kultur og organisation. Basisåret er formelt en selvstændig uddannelse i tegnsprog, som der er tradition for, at bl.a. døvepræster gennemfører uden at tage resten af uddannelsen. På andet år fortsættes med undervisning i tegnsprog samtidig med, at der sættes fokus på undervisning i tolkning, herunder tolkning til/fra tegnsprog, tolkeetik og teori. På tredje studieår skæres der ned på undervisning i tegnsprog samtidig med, at der indføres undervisning i dialogtolkning, tolkning for døvblevne og døvblinde og døvblindblevne, samt undervisning i sociale love. Den udvikling intensiveres yderligere på fjerde studieår. Der undervises desuden i psykologi og ergonomi på alle studieår (dog ikke psykologi på fjerde studieår). Andet studieår indeholder en uges observationspraktik, tredje studieår to ugers øvepraktik og fjerde studieår tre ugers eksamenspraktik. I bilag B er vedlagt en samlet oversigt over udannelsens faglige indhold og opbygning. Det karakteristiske for uddannelsen er, at de studerende skal lære et helt nyt sprog, som de sjældent har forudsætninger for på forhånd. Brugere af tegnsprogstolke er en bred gruppe med mange forskellige undergrupper med forskellige behov. Det medfører, at uddannelsen på de tre et halvt år skal kunne kvalificere de studerende til at dække det hele. Desuden er det karakteristisk, at en eventuel specialisering indenfor et af områderne skal ske efter endt uddannelse, og at der ikke er mulighed for at videreuddanne sig. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

27 Dette kapitel beskæftiger sig først med informanternes vurdering af uddannelsen, som den er i dag og dernæst med forskellige scenarier for en hensigtsmæssig organisering og tilrettelæggelse af uddannelsen. 5.2 Vurdering af uddannelsen Nedenstående figur viser, hvordan nuværende og tidligere studerende i henholdsvis Århus og København vurderer forskellige forhold ved uddannelsen. De fleste faktorer vurderes forholdsvis ens af nuværende og tidligere studerende i henholdsvis Århus og København, men som det ses af figuren, vurderer man i København muligheden for studievejledning, de fysiske rammer for et godt studiemiljø, inventaret generelt, fællesarealer, undervisningslokalerne og lærernes faglige niveau bedre, end man gør i Århus. Figur 2Vurdering af forskellige forhold ved uddannelsen Hvordan vurderer du... Muligheden for studievejledning De studerendes indsats for at skabe et godt studiemiljø Uddannelsens indsats for at skabe et godt studiemiljø Det faglige studiemiljø Det sociale studiemiljø De fysiske rammer for et godt studiemiljø Udbyttet af praktikperioderne Undervisningsmaterialerne Inventaret generelt Fællesarealerne (kantine mv.) Undervisningslokalerne Eksamenernes faglige niveau Lærernes faglige niveau Det faglige niveau generelt Århus København Elendig Fremragende I de følgende afsnit uddybes de væsentlige emner ved at inddrage de kvalitative interview. UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN June 17,

PROJEKT: DØVE TEGNSPROGSTOLKE. Tolkerådet 21. november 2014

PROJEKT: DØVE TEGNSPROGSTOLKE. Tolkerådet 21. november 2014 PROJEKT: DØVE TEGNSPROGSTOLKE Tolkerådet 21. november 2014 BAGGRUND FOR PROJEKTET Hvorfor døve tolke Døve tolke i udlandet Døve tolke i Danmark HVORDAN FUNGERER DET? PROJEKTET Budget på 2,5 mio. kr. Støttet

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING

STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING Indhold Kolofon... 0 1. Status... 1 2. Forventninger til fremtid opgavemængde, sammensætning og geografisk fordeling... 2 3. Tolkebookings bemærkninger til Capacents undersøgelse...

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 9. juli 2013. Bekendtgørelse af lov om tolkning til personer med hørehandicap. 3. juli 2013. Nr. 927.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 9. juli 2013. Bekendtgørelse af lov om tolkning til personer med hørehandicap. 3. juli 2013. Nr. 927. Lovtidende A 2013 Udgivet den 9. juli 2013 3. juli 2013. Nr. 927. Bekendtgørelse af lov om tolkning til personer med hørehandicap Hermed bekendtgøres lov om tolkning til personer med hørehandicap, jf.

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

Notat. Indstilling til kirkeministeren fra styregruppen for Analyse af kirkemusikskolerne

Notat. Indstilling til kirkeministeren fra styregruppen for Analyse af kirkemusikskolerne Indstilling til kirkeministeren fra styregruppen for Analyse af kirkemusikskolerne 2014/15 I Danmark findes der tre kirkemusikskoler beliggende i Roskilde (Sjælland), Vestervig og Løgumkloster. Skolerne

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Formål At revidere tidligere estimat (november 2005) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV Dato:_2. sept. 2013 _ Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Udbud fysisk tolkning 2014-2015 Bilag 1 Kravspecifikation

Udbud fysisk tolkning 2014-2015 Bilag 1 Kravspecifikation Udbud fysisk tolkning 2014-2015 Bilag 1 Kravspecifikation Side1 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ordregivende myndigheder... 3 3. Beskrivelse af den hidtidige opgavevaretagelse... 4 4. Opgavevaretagelsen...

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Udredning af tolkeområdet

Udredning af tolkeområdet Kortlægning af tolkning til døve, hørehæmmede, døvblevne og døvblinde i Danmark Capacent Indhold 1. Indledning 1 1.1 Baggrund for udredningen 2 2. Problemformulering 4 3. Sammenfatning og konklusion 6

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 668 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Indstilling. Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2012/2013 i Region Midtjylland. KKR Midtjylland samt regionsrådet

Indstilling. Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2012/2013 i Region Midtjylland. KKR Midtjylland samt regionsrådet Indstilling Emne Til Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2012/2013 i Region Midtjylland KKR Midtjylland samt regionsrådet Den 22. februar 2012 Aarhus Kommune Resume Undervisningsministeriet

Læs mere

Lov om tolkning til personer med hørehandicap

Lov om tolkning til personer med hørehandicap Lov om tolkning til personer med hørehandicap VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Formål m.v.

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING

STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING Tillæg, marts 2015 Indholdsfortegnelse Markedssituationen og CFD Tolkebookings andel... 2 Øvrige opgaver... 4 Tilpasning af organisation/administrativ opdeling... 4 Tilgængelighed

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer.

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. NOTAT Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse

Tilfredshedsundersøgelse Tilfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 Svarprocent: 28% (19 besvarelser ud af 69 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold Indledning 1.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2009-10

Tilfredshedsundersøgelse 2009-10 Tilfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 Svarprocent: 22% (72 besvarelser ud af 328 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold Indledning 1.

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Evalueringen er udsendt med Survey Xact i juni 12. Der er sendt ud til 134 dimittender og modtaget 23 fulde

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Resumé Indledning Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ordregivende myndigheder... 3 4. Opgavevaretagelsen...

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

International Hospitality Management. Orientering om virksomhedspraktik. November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4

International Hospitality Management. Orientering om virksomhedspraktik. November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4 International Hospitality Management Orientering om virksomhedspraktik 2016 November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4 HVAD ER CPHBUSINESS? Cphbusiness er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution,

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Notat Dato: 24. august 2006

Notat Dato: 24. august 2006 VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet 2006-2021 med særlig fokus på perioden 2006-2010. Indledning Dette notat

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra.

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra. Notat Vedrørende: Notat om fleksible åbningstider i daginstitutioner Sagsnavn: Åbningstider i daginstitutioner Sagsnummer: 28.06.04-A00-1-15 Skrevet af: Anders Bech Pedersen Forvaltning: Sekretariatet

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere