Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Transkript

1 Uddannelsesprogram Regon Sjælland Pædatr Børneafdelng, Holbæk Sygehus Oktober,

2 1. Indlednng Specalet almen medcn er beskrevet målbeskrvelsen ( hvor også specallægeuddannelsen er beskrevet. Specallægeuddannelsens ntroduktonsforløb og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af den elektronske portefølje ( I porteføljen fndes adgang tl målbeskrvelse, elementer der understøtter lærngsprocessen, samt skemaer tl dokumentaton for godkendelse af de oblgatorske kompetencemål og kurser, der er betngelse for at opnå specallægeanerkendelse. Specelle regonale forhold Den almenmedcnske uddannelse Regon Sjælland er beskrevet under og det drekte lnk er: Her fndes navne på de tl enhver td fungerende prakssuddannelseskoordnatorer ( PUK ) og Yngre Almen Medcnske Uddannelseskoordnatorer ( DYNAMUer ). Under sygehusansættelserne skal uddannelseslægen have fr fra afdelngen og møde tl returdag almen prakss. Der skal afholdes 10 returdage årlgt, jævnt fordelt over året. De relevante kvalfkatonskort skal udfyldes løbende og medbrnges udfyldt stand på returdagene. Regon Sjælland afholder et éndagsntrokursus for almen medcnske Intro- og H-læger. Kurset er oblgatorsk og skal gennemføres én gang. Her omtales uddannelsesforhold regonen, udarbejdelse af personlge uddannelsesplaner, ansættelsesprocedure ved H-stllnger og lægevagt gennemgås. Kurset ndeholder et deltageraktverende element omkrng oplysnnger og hjemmesder med relevans for uddannelseslæger. Regon Sjælland afholder årlgt 2 lokale temadage for I- og H-læger samt to Regonale fælles temadage for H-læger. På temadagene møder man de andre læger, der er ansat uddannelsesstllnger tl den almenmedcnske specalelægeuddannelse. Tl hver temadag er der 2-4 foredragsholdere, der samarbejde med en llle gruppe uddannelseslæger har forberedt et spændende emne som vl blve gennemgået. Formålet med dagene er at etablere kontakt tl de øvrge uddannelseslæger området, at drøfte faglge problemstllnger samt møde den lokale PUK og DYNAMU. I planlægnngen forsøges at tage hensyn tl, at der kke er sammenfald med kurser det oblgatorske specalespecfkke kursus og forsknngstrænngen. Skulle der allgevel ske sammenfald, skal du møde tl undervsnng på det oblgatorske specalespecfkke kursus eller forsknngstræknngen. Der gøres opmærksom på at ALLE temadage er OBLIGATORISKE og uddannelseslægen skal selv sørge for at tlmelde sg. I Regon Sjælland tlbydes sden efterår 2012 også supervson for uddannelseslæger fase 1, 2 og hosptalsdelen. 2

3 Hver uddannelseslæge får tlbud om 10 gange supervson en gruppe på typsk 8-12 læger. Typsk vl supervsonen foregå ved at en eller flere gruppen fortæller om svære stuatoner fra hverdagen, hvorefter resten af gruppen reflekterer og evt. kommer med løsnngsforslag tl problemet. Der er naturlgvs tavshedsplgt gruppen således, at man frt kan tale om både store og små problemer fra hverdagen. For at komme på ventelste tl et supervsonshold kontaktes DYNAMU 2.1 Uddannelsens opbygnng Uddannelsens varghed og ndhold er beskrevet målbeskrvelsen (Målbeskrvelse på sst.dk). Dette uddannelsesprogram angver hvordan forløbet udmøntes det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varghed Hoveduddannelsen starter med 6 måneder almen prakss (fase 1) og efter 30 måneders hosptalsansættelse vender uddannelseslægen tlbage tl samme prakss yderlgere 6 måneder (fase 2). Uddannelsen afsluttes med 12 måneders ansættelse en anden prakss (fase 3). Opbygnng af hosptalsdelen Regon Sjælland: Rækkefølgen af de enkelte ansættelser kan varere fra forløb tl forløb. 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse 4. ansættelse 5. ansættelse Medcnsk afdelng Gynækologskobstetrsk afdelng Pædatrsk afdelng Psykatrsk afdelng Akutafdelng Varghed 8 mdr. Varghed 4 mdr. Varghed 6 mdr. Varghed 6 mdr. Varghed 6mdr. 3

4 2.2 Præsentaton af uddannelsens sygehusansættelser, herunder organserng af faglge funktoner og lærngsrammerne For hvert ansættelsessted der ndgår denne del af specallægeuddannelsen laves kort beskrvelse af hvert ansættelsessted ud fra nedenstående skabelon, max 2 sder: 1. ansættelse: Pædatrsk afdelng, Holbæk Sygehus Ansættelsesstedet generelt Kort beskrvelse (ca. 1/4 sde) af faglge opgaver på uddannelsesstedet af relevans for det aktuelle uddannelsesforløb. Kort og konkret, evt. med henvsnng tl en uddybende beskrvelse af ansættelsesstedets faglge funktoner på egen hjemmesde (dvs. her skal IKKE være antal, navne osv.) (LINK) Børneafdelngen Holbæk er en af Regon Sjællands 4 specalafdelnger pædatr, og varetager det pædatrske specale sammen med andre specalafdelnger, specallægeprakss og prmærsektor. Regonens 4 børneafdelnger fndes på Holbæk, Rosklde, Næstved og Nykøbng F sygehuse. Afdelngen har almen pædatrsk funkton (bassnveau). Børneafdelngen har hovedfunkton ndenfor følgende områder: gastroenterolog og ernærng, neonatolog, neuropædatr, allergolog og pulmonolog, nefro- urolog, nfektonspædatr, reumatolog, endokrnolog nkl. adpostas, og socalmedcn. Endvdere varetages flere områder på regonsnveau, ndtl dsse blver samlet på den kommende børneafdelng med regonsfunkton på Køge Sygehus. Børneafdelngen har 21 læger: 1 overlæge uden vagt, og 4 vagtbærende overlæger, 4 afdelngslæger. Afdelngen har 2-3 uddannelsessøgende 1. reservelæger, ansat sdste del af hoveduddannelsesdelen pædatr (H2; 2-årg ansættelse), samt 2-3 reservelæger ansat ntroduktonsstllng pædatr. Holbæk børneafdelng har 5 uddannelsesstllnger (10 halvårlge blokstllnger) tl almen medcn. Børneafdelngen har et almen pædatrske sengeafsnt og et neonatalafsnt, desuden har afdelngen observatonspladser Børnemodtagelsen. Børneafdelngen har ca ndlæggelser om året, heraf ca. 500 på neonatalafsnttet. Børneafdelngen har ambulatorekonsultatoner om året. Organsaton af specaler og faglge arbejdsfunktoner (funktonsbeskrvelse) Kort beskrvelse (MAX 1½ sde) af de lægelge opgaver på uddannelsesstedet som uddannelseslægen skal varetage. Opgaverne bør udspecfceres art, opfang og grad af supervson. Der henvses tl udførlg beskrvelse på hjemmesde eller nstruks (LINK) Eksempel: stuegang med udspecfcerng af forventet hyppghed, organserng og grad af supervson. Operatonsgang med en ud specfcerng af de operatoner det er mulgt at få trænng ; Ambulatorum, med en udspecfcerng af hvlke opgaver skal varetages og hvor ofte Vagtfunktonen, herunder opgaver, vagtansvar/vagtlag og hyppghed Afdelngens læger mødes tl morgenkonference, hvor døgnets ndlæggelser gennemgåes. Vagtholdet fremlægger endvdere dagens case, herefter fordeles dagens funktoner jvnf. Vagtplanen. Derefter er der formalseret undervsnng følge en forudlagt plan. De stuegangsgående læger mødes n- 4

5 den røntgenkonference med ansvarshavende sygeplejersker konferencerummet, hvor patenterne fordeles og prorteres. Ved fordelngen tages hensyn tl kendskab tl patenten, lægernes ekspertområdet, samt de yngre lægers uddannelsesbehov. Læger almen blok stllng har 2-4 stuegangsdage pr måned med supervson efter behov. Afdelngens yngre læger deltager ambulatorefunktonen på lge nveau med de øvrge læger. Som et særlgt tlbud er der planlagt supervseret ambulatorum hver onsdag og torsdag, hvor der er sat en specallæge af tl at supervsere de yngre læger, og hvor lægerne derfor kan se nogle mere komplcere patenter. Afdelngen har 2 vagtlag, bestående af et forvagtslag og et bagvagtslag, foruden specallægebagvagt for 1. reservelæger (H2) bagvagt. Afdelngslæger og 1. reservelæger fungerer bagvagt med tlkald fra bolg. Reservelæger har funkton forvagtslaget. Reservelæger er ansat forvagt, bunden vagt, to-skft med treholdsværd. Bloklægen (almen medcn) har funkton forvagtslaget. Undervsnng Konferencer: formål, hvem deltager, hvornår, hvlke kompetencer kan sær opnås her Tværfaglge konferencer med udspecfcerng af deltagere og hyppghed Der er daglgt to faste konferencer, nemlg morgenkonference og mddagskonference. Så vdt mulgt deltager alle tlstedeværende læger dsse konferencer. Morgenkonferencen bruges prmært tl orenterng om ndlæggelser vagten, samt særlg komplcerede patenter. Mddagskonferencen bruges tl mere ndgående faglge dskussoner af udvalgte patenter, samt rapporterng tl vagtholdet. Der er adskllge tværfaglge konferencer ndenfor alle subspecaler løbet af en måned, hvor alle uddannelsessøgende læger er velkomne. Ved ansættelsen udleveres en detaljeret oversgt over dsse. Formalseret undervsnng: Formål, hvem undervser, hvornår, emner, evt. plan for emner, ansvarlg (gerne skemaform) Der er fast morgenundervsnng 4 ud af 5 dage pr uge, og der er hver dag dagens case fremlagt af afgående forvagt. Én gang ugentlgt (onsdag) er der undervsnng kun for yngre læger uddannelsesstllnger. Der foregår desuden løbende faglg og tværfaglg undervsnng børneafdelngen. Den uddannelsessøgende opfordres tl at yde faglg/ tværfaglg undervsnng under ansættelsen børneafdelngen. Returdage tl almen prakss ndarbejdes arbejdsplanen efter passende varsel. Det forventes, at alle læger deltager afdelngens undervsnng og undervsnngsfunkton. Holbæk Børneafdelng yder desuden prægraduat undervsnng pædatr (12. semester pædatr). Kurser og kongresser Kort beskrvelse af eventuelle tlbud om kurser og kongresdeltagelse (ud over de oblgatorske kurser), krterer for tlskud/betalng, forventnnger tl forberedelse, afrapporterng mm. Der er oblgatorske nterne smulatonskurser afdelngen vedr. det akut syge barn, som alle læger gennemgår. Derudover deltager alle yngre læger neonatal genoplvnngs Der arrangeres desuden jævnlgt nterne temadag ndenfor de forskellge fagområder. Endelg arrangeres halvårlgt en specal kursusdag for afdelngens bloklæger. Der kan under opholdet på pædatrsk afdelng blve etableret fokuseret undervsnng de områder som hører nd under tlknyttede specaler, og hvor der ønskes opnået specfk kompetence følge uddannelsesplanen, bl.a. børneortopæd (ambulatorum eller teoretsk gennemgang) og børnepsyk- 5

6 atr (ambulatorum, vejlednng om børnepsykatrsk arbejdsgang og vstaton m.v.). Der afsættes 1-2 uddannnelsdage løbet af ansættelsen, der kan bruges tl dette. Generelt er der for almen bloklægerne kke mulghed for at deltage eksterne kongresser, da deres uddannelsesdage prmært bruges nternt afdelngen og på oblgatorske kurser specallægeuddannelsen og return days. Forsknng Kort beskrvelse (MAX ¼ sde) af hvad der forventes ansættelsen, hvem forventes at vejlede og supervsere, henvsnng tl hjemmesde for yderlgere beskrvelse (ndsæt LINK) Afdelngen har særlg forsknngsnteresse ndenfor adpostas og neonatolog og har tlknyttet 5 ph.d studerende. Afdelngen er særdeles produktv på forsknngsområdet, og vl være mulghed for deltage forsknng, hvs det ønskes, men dette er kke et krav. 2., 3. og X. ansættelse: Afdelng, hosptal/prakss (ndsæt LINK) Som skabelon ved 1. ansættelse Introduktonsprogram tl Holbæk Børneafdelng Læger hoveduddannelses ndenfor almen medcn har ½ år på børneafdelngen, hvor vsse kompetencer skal opnås. Nedenfor er dsse anført, nklusv hvordan dsse kan opnås. Der udleveres tllge en lommeudgave af dsse mål samt enkelte af de pædatrske kompetencekort, som kan bruges tl mere struktureret lærng under opholdet her pædatrsk afdelng. Truede/ Rsko børn Lene René Hansen, som er Pædatrsk afdelngs psykolog, er nvolveret alle komplcerede mor/far/barn forløb, hvorfor det kan anbefales at koble sg på hende sådanne sager. Derudover er det en fordel fra ansættelsesstart at allere sg med socalrådgveren (Jann Frs) og bede hende nvolvere dg særlge socale problemstllnger mhp at kende tl håndterngen af sådanne. Der er jævnlgt ndlagt børn afdelngen, som må betegnes som værende truede/rskobørn gå om mulgt stuegang på dsse og fnd ud af, hvlke hjælpeforanstaltnnger, der kan og bør værksættes og hvorledes (fx ved brug af psykolog og socalrådgver). V har afdelng veletableret Psyk. Soc. Konf. hver mandag, her kan alle komme og drøfte en pt. med ovenstående problemstllnger. Urnvejsnfektoner Der kommer mange børn med dårlg trvsel gennem børnemodtagelsen, og ofte handler det blot om selve ammestuatonen. Det kan mdlertd være urnvejnfektoner eller pylorusstenose, hvlket er vgtgt at kunne skelne. Derfor er funktonen BMT god tl at få erfarng ndenfor dette område. I BMT kommer der også mange større børn med symptomer for akut øvre og nedre UVI. Dsse behandles efter afd. gældende retnngslnjer. Tl ambulatoret henvses mange børn med forskellge urvnvejsproblemer, de fleste af dsse børn følges af specallæger med særlg kompetencer nden for nefro-urolog, men der kommer enkelte reservelæge amb. Det tlstræbes, at uddannelsessøgende varetager supervserede forløb med såvel ndlagte som ambulante patenter med dårlg trvsel. V har afd. etableret nefro- team med både læger og sygeplejersker. Brug evt. strukturel kollegal bedømmelse. 6

7 Akut abdommen Der ses en del børn med gastrokrurgske sygdomme, dsse pt. er ndlagte på børneafdelng men er fælles pt. med krurgerne. Prøve at går stuegang med gas. krurgerne for at få større vden om dsse pt. og sygdomme. Det nyfødte barn Man blver som pædatrsk forvagt kaldt tl alle potentelt komplcerede fødsler på fødegangen samt tl alle akutte secto er, hvorfor der er stor mulghed for at foretage børneundersøgelser. Det skal gøres hver gang, og blv gerne de første par gange supervseret af dn bagvagt. Vær her opmærksom på, hvad der særlgt skal reageres på. Der er vagten tllge kald tl barselgangen ved nyfødte, der kræver særlg opmærksomhed, fx ved hyperblrubnæm, medfødte msdannelser, mstanke om hofteklk. Gå gerne med bagvagten på barselgangen, når denne går stuegang der. I ambulatoret henvses også en del børn med medfødte msdannelser tl reservelægeambulatoret, som f.eks. retento tets, llle fontanelle, aurkulære vedhæng, hæmangomer mm. Luftveje og thorax I børnemodtagelsen kommer mange børn med symptomer fra luftvejene og thorax, særlg efterårs/vnter månederne, hvorfor du hurtgt blver bekendt med de forskellge typer af almndelge luftvejsldelser. Her er det vgtgt at lære at skelne, hvornår blodprøver og rtg af thorax er ndceret og hvornår man undlader dette. Reservelæge-ambulatoret ndeholder rgtg mange astmakontroller. Lungefunktonsundersøgelse (LFU) udføres af ambulatore-sygeplejersken, nden pt. kommer nd tl lægen. Det anbefales at gå med mhp at lære, hvorledes LFU udføres og sæt dg nd tolknngen heraf. Prktest og allergprovokatonstest udføres også børneambulatoret, gå også med og se dsse undersøgelser. Der fndes en natonal klarngsrapport om allergudrednng på Er der tale om alvorlge lungenfektoner konfereres pt. med afdl. Søren Kettelmann som er afd. ekspert ndenfor lungesygdomme. Brug evt. struktureret kollegal bedømmelse. Andre alvorlge nfektonssygdomme Der ndlægges mange børn med nfektonssygdomme på børneafdelngen, de fleste af dsse sygdomme er banale nfektoner som kræver korte ndlæggelser, men nogle gange blver der ndlagt børn med alvorlge nfektonsygdomme som feks menngts, sepss. I forbndelse med modtagelsen og behandlng af dsse børn skal den uddannelsessøgende konferere og lægge en fælles plan for behandlng med dagens bagvagt. I øvrgt skal den uddannelsessøgende sætte sg nd afdelngsnstrukser. Alle nye startede uddannelsesøgende læger får før de startet afdelng, tlsendt afdelngsopdaterede nstrukser om de hyppgste nfektonssygdomme. Bevdsthedsvækkelse Det anbefales, at du har sat dg nd afdelngens nstruks ang. lvstruende tlstande nden dn første vagt. I ntroduktonsugen vl du komme tl hjertestopsundervsnng samt eventuelt et smulatonskursus, som prøver at forberede dg på én eller flere af dsse tlstande. I dagtden har du altd mulghed for at tlkalde dn bagvagt, hvs du venter et svært dårlgt barn, lgesom du også har mulghed for at kontakte bagvagten telefonsk på forhånd, for at få lagt en slagplan. Alle bagvagterne har ½ tmes tlkald og kommer selvfølgelg, hvs du er utryg ved stuatonen. Prøv så hurtgt som mulgt at få lært at lumbalpunktere, da det kan blve aktuelt at skulle gøre det akut vagten. Planlagte lumbalpunkturer foregår som oftest rus på operatonsgangen dagtden, og man skal bare melde sg tl at udføre den. Brug evt. struktureret kollegal bedømmelse. 7

8 8

9 Kompetence Urnvejsnfektoner Luftvejsnfektoner Dehydrerng Bevdsthedssvækkelse Kramper Akut Abdomen Det febrle barn under tre måneder Andre alvorlge nfektonssygdomme Mave/tarmsymptomer og afførngsændrnger Urogentale symptomer Hjerte- og lungesymptomer Neurologske symptomer Trvselsproblemer Ldelser bevægeapparatet Astma og allerg Kunne Informere og nstruere børn og forældre korrekt Forslag tl konkrete aktvteter mhp. opnåelse af kompetence Børnemodtagelsen, stuegang, supervseret ambulatorum, udd.dag Børnemodtagelsen, stuegang, supervseret ambulatorum, smulatonsøvelser. Børnemodtagelsen, stuegang, smulatonsøvelser. Børnemodtagelsen, store akut modtagelse, smulatonsøvelser. Børnemodtagelsen, store akut modtagelse, smulatonsøvelser. Børnemodtagelsen, store akut modtagelse Børnemodtagelsen, stuegang Børnemodtagelsen, stuegang, tværfaglg konference, afd. ntern undervsnng Børnemodtagelsen, stuegang, supervseret ambulatorum, udd.dag Børnemodtagelsen, stuegang, supervseret ambulatorum, udd.dag Børnemodtagelsen, store akut modtagelse, stuegang, smulatonsøvelser, supervseret ambulatorum, udd.dag Børnemodtagelsen, store akut modtagelse, stuegang, supervseret ambulatorum, udd.dag, tværfaglge konferencer Stuegang, supervseret ambulatorum, tværfaglge konferencer Børnemodtagelsen, stuegang, supervseret ambulatorum, udd.dag Børnemodtagelsen, supervseret ambulatorum, udd.dag, stuegang Børnemodtagelsen, stuegang, supervseret ambulatorum 9

10 brug af forskellg nhalatonsmedcn Kende ndkaton for og kunne ambulatorum udføre og fortolke lungefunktonsundersøgelse Kunne anvende vækstkurver, ambulatorum, stuegang herunder kunne tolke og handle på resultatet Have deltaget afdelngens ambulatorum, stuegang, konference håndterng af pakkeforløb Have deltager vstatonen af ambulatorum, konference henvsnnger fra almen prakss Kompetencerne vl evalueres og dokumenteres ht. Skema F. 3.1 Plan for kompetenceudvklng og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes er anført målbeskrvelsen, hvor der angves forslag tl lærngsmetoder for hver enkelt kompetencevurderng. Målbeskrvelsen ndeholder desuden en generel beskrvelse af lærngs- og vurderngsstrateger. (Målbeskrvelse på sst.dk). Indholdet og rækkefølgen nedenstående checklste er dentsk med målbeskrvelsens logbog. I dette program fndes anvsnng på hvlke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, komplekstet mm. Lærngsrammer og metoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderngsmetodernes gennemførelse det konkrete ansættelsessted er lgeledes beskrevet: 10

11 CHECKLISTE Mål nummer og mål. 9 Patenten med gener fra ørerne og/eller halsen Konkretserng af mål Kunne håndtere patenten med symptomer fra ørerne og/eller halsen. Kunne nformere om høreværn og hjælpemdler for nedsat hørelse. Kunne vstere og behandle patenten med: Øresmerter Nedsat hørelse Propfornemmelse øre herunder ørevoks Tnntus Otogen svmmelhed Øregangssmerte af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke Tdspunkt for forventet kompetencegodkendelse (mdr.) Fase 1 6 måneder 4-6 kompetence Lærngsmetoder (valgt ud fra mulge målbeskrvelsen) Kompetencevurderngsmetode (som angvet målbeskrvelsen) Medcnsk afd 8 måneder Pædatrsk afd. 6 måneder Gyn. afd 4 måneder Psyk. afd.. 6 måneder Akutafd Fase 2 Fase 3 6 måneder 6 måneder 12 månededer Kunne håndtere patenter med symptomer fra hals og svælg, herunder kunne behandle og vstere patenter med: Synkebesvær Halssmerter Hæshed Hævelser og ntumesenser på halsen Tør rrtatv hoste Strdorøs vejrtræknngsbesvær 11

12 Rolle: Medcnsk ekspert. 10. Patenten med øjengener Kunne håndtere patenten med akutte og kronske øjensymptomer. Kunne behandle konjunktvale gener f.eks. nfekton og allerg. Kunne fjerne overfladske fremmedlegemer fra cornea og behandle abraso cornea. Kunne vstere patenter med alvorlge øjensygdomme f.eks. rts og akut glaukom. Udføre prmær behandlng og vstaton af øjensymptomer, der er en del af underlæggende systemsk sygdom. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr Kunne dagnostsere og vstere patenter med: Skelen Tørre øjne Gener fra øjenomgvelser Synsforstyrrelser Langsomt progrederende synsnedsættelse 11. Patenten med mundhuleeller nasalproblemer Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med symptomer fra mundhulen og nasale problemer. Kunne behandle/vstere patenter med: Tandproblemer af vdenssøgnng

13 Kæbeledsgener Spytsten Tunge- og slmhndeforandrnger Dårlg ånde Mykotsk stomatt. Erkende at systemske sygdomme kan manfestere sg med symptomer fra mundhulen. relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke Kunne behandle/vstere patenter med symptomer fra næsen: Nysen Flåd Blødnng Stenose Smerter Snorken Søvnapnø Følger efter traumer Sår 12. Gravdtet, fødsel og puerperum 1 af 2 Rolle: Medcnsk ekspert. Demonstrere ndgående kendskab tl den normale gravdtet, fødsel, amnng og barselsperode. Kunne varetage svangreprofylaktske undersøgelser efter vejlednnger herfor, herunder rådgve og vejlede omkrng lvsstlens betydnng for gravdtet og foster. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. 4-6 Kunne koordnere samarbejdet omkrng den gravde med jordemoder, fødested og andre relevante samarbejdspartnere. det specalespecfkke 13

14 Kunne rskovurdere gravdteten, herunder nformere om prænatal dagnostk, vstere og agere på sygelge tlstande såvel præ- som postpartum. Kunne vurdere, rådgve og foretage relevant vstaton ved tdlge gravdtetskomplkatoner f.eks. ved blødnnger, smerter eller hyperemess. 13. Patenten med udslæt Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere patenten med hudsymptomer. Kunne skelne de harmløse og forbgående hudmanfestatoner fra de udrednngs- og behandlngskrævende symptomer hos børn og voksne. Kunne håndtere de almndelgt forekommende hudldelser. Kunne behandle/vstere kløe. Vejlede om hudpleje og forebyggelse af hudldelser. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke 4-6 Kunne udrede patenten og værksætte behandlng eller vstere hudsymptomer, hvor symptomerne af del af underlggende systemsk sygdom, f.eks. nfektonssygdomme, allergske eller autommune manfestatoner. Rolle: Medcnsk ekspert. 14

15 14. Patenten med allergske symptomer Kunne håndtere patenter med allerg. Angve undersøgelsesprncpper for lungefunktonsundersøgelse, prktest og prncpper for tolknng af RASTtest/specfk IgE. Ud fra vden om allergske sygdommes ætolog, patofysolog, symptomatolog og forløb, kunne stlle en dagnose og værksætte symptomatsk og specfk behandlng. Evt. vderevstere mhp. specfk dagnose og behandlng. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke 4-6 Kunne rådgve om kontaktallerg, herunder have opmærksomhed rettet mod arbejdsbetngede sygdomsfremkaldende forhold. 15. af nformatonsteknolog almen prakss Rolle. Medcnsk ekspert. Kunne anvende elektronske patentjournalsystemer for almen prakss forhold tl: Gældende regler om journalførng Udskrvelse af recept- og dossdspenserng Udfærdgelse af henvsnng af system for tdsstyrng af regnskabsrelevante elementer Redegøre for dataskkerhed f.eks. skrng af data form af backup- og antvrusprogrammer. ledelse og admnstraton af almen prakss. det specalespecfkke

16 Kunne håndtere udlægnng af nformaton om egen prakss på nternettet. Rutneret kunne anvende dagnosekodnng af journalnotater for at fremme høj kvaltet patentbehandlngen. Kvalfceret kunne søge nformatoner om patent- og sygdomsrelaterede emner fra relevante og opdaterede elektronske meder. Kende mulgheden for elektronsk anvendt montorerng af behandlng og kvaltetsudvklng egen prakss, herunder brugen af systematsk dataopsamlng og ndberetnnger af utlsgtede hændelser ved hjælp af tdssvarende IT-programmer. 16. af medcoteknsk udstyr almen prakss Rolle: Professonel. Kunne betjene og tolke almndelge medcoteknske undersøgelser almen prakss herunder: Laboratoremæssge målenstrumenter Ekg Vtalograf, herunder reversbltetstest Tympanometr Kunne håndtere blodprøver korrekt. Have kendskab tl og kunne følge program for kvaltetsskrng af måleresultaterne. Rolle: Medcnsk ekspert. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. Deltage kvaltetskontrol/godkend else af måleskkerheden for et måle- Struktureret observaton af en procedure (KV 4)

17 nstrument den uddannelsesgvende prakss. 17. Patenten med behov for forebyggende ndsats Kunne hjælpe patenten med behov for forebyggende ndsats. Kunne redegøre for de specelle forhold, der gør sg gældende for samtalen, som har fokus på lvsstlsændrnger, herunder at bl.a. patentens uddannelsesnveau og socale stuaton kan være betydende faktorer for udvklngen af helbredsproblemer. Kunne anvende medcnskpædagogske prncpper forbndelse med rådgvnng og vejlednng af patenter og pårørende. det specalespecfkke af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. af systematske refleksve optegnelser. Struktureret observaton af en konsultaton (KV 2), mnmum 2 gange. med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 4-6 Kunne demonstrere forståelse af patentens egne værder, forventnnger og kulturelle baggrund med det formål at styrke patentens evne tl egenomsorg. det specalespecfkke Kunne udføre forebyggelseskonsultatoner for prmær, sekundær og tertær profylakse, herunder kunne anvende den motverende samtale og vejlede og rådgve angående: Tobak Alkohol Fyssk aktvtet 17

18 Kost Allerg og mljø, herunder arbejdsmljø Kende tl salutogenetske forhold, dvs. læren om sundhedens opståen og udvklng. Kunne udføre rejseprofylaktske konsultatoner. 18. Forskellge kontaktform-er Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere forskellge kommunkatonsformer med patenter. Kunne håndtere telefon- og e-malkonsultatoner. Kunne demonstrere, hvordan der kommunkaton og rådgvnng kan tages højde for henvendelsesmåden. Kunne håndtere den ændrede rollefordelng ved konsultaton ved sygebesøg som følge af, at konsultatonen foregår patentens hjem. Kunne nddrage betydnngen af ndvduelle, samfundsmæssge og kulturelle forholds ndflydelse på lægepatent-kommunkatonen samt på symptompræsentatonen, herunder anvendelse af tolk. Skal desuden kunne: af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. de generelle kurser (kommunkaton). med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 4-6 Opretholde adækvat kommunkaton på trods af afbrydelser Prortere mellem samtdge arbejdsopgaver 18

19 Formdle prorterngen tl patenter og praksspersonale Mestre omstllng forhold tl kke-planlagte opgaver. 19. Patenten med smerter muskler og bndevæv Rolle: Kommunkator. Undersøge, udrede og behandle patenter med smerter regonalt og unverselt bevægeapparatet. Udrede, behandle og vstere patenter med godartede nonnflammatorske bevægeapparatsrelaterede ldelser. Udrede, vstere og evt. behandle patenter med mulge nflammatorske muskel/ bndevævsldelser. Kunne varetage de socal- og arbejdsmedcnske aspekter, betnget af kronske smerter fra bevægeapparatet. Kunne erkende fremmende og hæmmende psykosocale socale forhold og kunne styrke patentens håndterngsevne. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. af systematske refleksve optegnelser. det specalespecfkke med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 4-6 Kunne rådgve om og behandle gener opstået efter drætsmæssge belastnnger og skader. 20. Patenten med ondt ryggen Rolle: Medcnsk ekspert Kunne behandle og foretage relevant vsterng af patenter med kronsk rygsmerte. Struktureret observaton af en procedure (KV 4)

20 Kunne foretage en rygundersøgelse og agere relevant ved objektve fund, sær ved alarmsymptomer. Kende symptomer og objektve fund ved: Degeneratv rygldelse herunder dskussygdomme Medfødte rygldelser Brud Inflammatorsk rygldelse Rygsmerter sekundære tl malgne ldelser af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke Kunne erkende fremmende og hæmmende psykosocale forhold og kunne styrke patentens håndterngsevne. 21. Den lettere tlskadekomne patent Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med småtraumer og skader. Iværksætte dagnostk og behandlng af mndre læsoner, herunder kunne: Foretage suturerng, tetanusprofylakse og nfektonsbehandlng. Anlægge smpel lednngsblok og lokal nfltratonsanalges. Dagnostcere skader på kar, nerver og sener. Dagnostcere og behandle dstorsoner, mndre luksatoner og mndre frakturer hos voksne Dagnostcere og behandle dstorsoner, mndre luksatoner og mndre frakturer af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. supervseret trænng færdghedslaboratorum. nr Godkendes på returdag denne perode 20

21 hos børn Vstere og behandle brandsår 22. Patenten med lpotym Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med lpotym. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med lpotym af f.eks. følgende årsager: Kardovasculære Cerebrale Dehydrerng Metabolsk forstyrrelse Medcnbvrknng Forgftnng Anæm Pludselgt opstået blødnng Funktonelle. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr Godkendes på returdag denne perode Kunne værksætte akut behandlng (lt,.v. væske, Trendelenburg, genoplvnng). 23. Patenten med dyspnø Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med dyspnø. Ud fra gældende klnske vejlednnger kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med dyspnø. I udrednngen kunne tage højde for pulmonale, kardale, tromboembolske, metabolske, hæmatologske og psykologske årsager tl dyspnø. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr Godkendes på returdag denne perode Rolle: Medcnsk ekspert. 21

22 24. Patenten med abdomnal smerte Kunne håndtere patenter med smerter abdomen. Kunne dagnostcere, behandle eller vstere akutte og kronske smertetlstande maven f.eks.: Øvre gastroentestnale ulcera Colon rrtable Obstpaton Stenudløste smerter fra galdeeller urnveje Psykosomatske abdomnale smertetlstande. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr Godkendes på returdag denne perode Kunne erkende og agere på symptomer forenelg med: Mekanske tarmldelser Inflammatorske tarmldelser Pancreasldelser Abdomnale karldelser. 25. Den akut syge patent Rolle. Medcnsk ekspert. Kunne skelne mellem akutte og kke akutte behandlngskrævende tlstande. Kunne dagnostcere og foretage relevant behandlng og vstaton ved akutte behandlngskrævende tlstande f.eks.: Svær kredsløbspåvrknng Akut myokardenfarkt (AKS) Respratonsnsuffcens Kramper Anafylaks Forgftnng Sepss/menngts Påvrket bevdsthedsnveau Apopleks af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. supervseret trænng færdghedslaboratorum. nr Godkendes på returdag denne perode 22

23 26. Patenten med hævet lymfeknude Akut metabolsk tlstand Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med lymfeknudesvulst. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med lymfeknudesvulst som bl.a. kan være forårsaget af: Infektonssygdomme Malgne tlstande (f.eks. lymfom, leukæm, metastaser) Autommune sygdomme. undervsnng prakss (f.eks. gennemgang af genoplvnngsudstyr og procedurer ved lvstruende akutte tlstande pågældende almen prakss). af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng Godkendes på returdag denne perode 27. Patenten med blod afførngen eller afførngsændrnger Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med blod afførngen eller afførngsændrnger. Herunder at kunne nformere om undersøgelser ved hyppge eller alvorlge mavetarmldelser: Gastrontestnale nfektonssygdomme Hæmorder Obstpaton Lever/galdeveje/pancreas af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr Godkendes på returdag denne perode 23

24 Medcnbvrknng Colon rrtable Inflammatorske tarmsygdomme Cancer Fødemddelntolerans Malabsorptons-sygdomme. 28. Kunne vejlede om og ordnere præventon Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne vejlede om de enkelte metoders egenskaber og brugbarhed forhold tl lvsfaser med respekt for patentens grundlæggende værder og normer. Have overblk over kønssygdommenes ætolog, epdemolog samt udføre relevant vejlednng, dagnostk og behandlng. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr Godkendes på returdag denne perode På lægens ntatv kunne ndlede en dalog om præventonsbehov, herunder postkotal præventon og opfølgnng. Kunne oplægge og fjerne spral. Have ndarbejdet egne procedurer for vejlednng og kontrol af første gangs p-pllebrugere. Have kendskab tl lovgvnngen omkrng sterlsaton og kunne handle ud fra dette. Kunne nformere om følger og eventuelle bvrknnger ved sterlsaton. Kunne rådgve og vejlede kvn- 24

25 der/par, der ønsker en gravdtet afbrudt. Have kendskab tl lovgvnngen omkrng provokeret abort. Kunne håndtere ambvalens og gennemføre samtaler før endelg beslutnng om abort, herunder kunne dskutere fremtdg præventon. Kunne rådgve om medcnsk og krurgsk abort. Kunne gennemføre støttesamtaler efter udført abort. Kunne rådgve årge personer præventon og abort, herunder kende regler for nformeret samtykke og fortrolghed for denne aldersgruppe. 29. Kommunkaton med børnefaml-er Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne anvende passende kommunkaton, der skrer forståelse af relevante helbredsnformatoner. Kunne skabe trygge rammer kommunkaton med børnefamler. Kunne tlpasse dalogen tl barnets og famlens forudsætnnger, herunder vurdere, hvornår barnet kan tages med på råd. Kunne vurdere kontakten mellem barn, famle og læge og kunne agere relevant forhold tl denne vurderng. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke Konsultatonsskema (Struktureret observaton af en konsultaton (KV 2)), mnmum 2 gange. Som den ene observaton kan evt. observaton fra kompetence KV2 2 gange KV2 på afd.?? Godkendes på returdag denne perode 25

26 Rolle: Kommunkator. nummer 7 anvendes. 30. Patenten med msbrug Kunne håndtere patenter med msbrug. Redegøre for alkohol, vanedannende medcn og euforserende stoffers ndvrknng på sundhed og sygdom. Redegøre for dfferentaldagnoser tl stofmsbrug. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. Godkendes på returdag denne perode Redegøre for årsager tl msbrug. Kende de relevante behandlngstlbud, f.eks.: Den motverende samtale Lokale behandlngstlbud Behandlng under nternat det specalespecfkke Redegøre for specfk behandlng af alkoholmsbrug, herunder afrusnng, abstnensbehandlng samt antabusbehandlng. Kunne rådgve en patent med et msbrugsproblem og udforme en behandlngskontrakt. 31. Den psykotske patent Rolle: Medcnsk ekspert Kunne håndtere den psykotske patent. Kunne dagnostcere, samt vstere eller behandle patenter med akut psykose. Kunne ndgå behandlngen af patenter med kronske psykotske ldelser samarbejde med en psyk- af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr

27 32. Det febrle barn atrsk behandlngsenhed. Kunne værksætte tvangsndlæggelse herunder overholde lovgvnng og udfylde attester korrekt. Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere børn med feber. Kunne behandle følgende tlstande: Øvre luftvejsnfekton Ott Tonsllt Pneumon Gastroentert Pseudocroup. Kunne dagnostcere og behandle recdverende nfektoner og langvarg feber. undervsnng prakss. det specalespecfkke af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr Godkendes på returdag denne perode Kunne dentfcere symptomer på alvorlge nfektonssygdomme/specelle ldelser, der kræver ndlæggelse f.eks.: Ledhævelse Påvrket almentlstand Svære kardopulmonale symptomer Nakke-ryg-stvhed Petekker Smertetlstande Dehydrerng Kunne rådgve om smtteforhold for nfektonssygdomme. Kunne udføre klnsk og paraklnsk 27

28 undersøgelse af det febrle barn. Kunne vejlede om observaton, almndelge sygdomsforløb og forholdsregler. 33. Barnet under 3 måneder Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne vurdere og behandle spædbørn. Kunne foretage undersøgelse af det nyfødte barn. Kunne foretage relevant undersøgelse og vstaton ved akut sygdom, herunder nfektonssygdomme. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr Godkendes på returdag denne perode Kunne være opmærksom på forældre barn kontakten. Kunne skelne mellem ukomplcerede og behandlngskrævende hudmanfestatoner. Kunne behandle hyppgt forekommende problemer f.eks. cterus, arp, trøske, bledermatt og ukomplcerede navleproblemer. Kunne udrede og vstere børn med fødselslæsoner og medfødte msdannelser. Kende og kunne tage højde for det for tdlgt fødte barns specelle forhold og problemer. 34. Barnet med affø- Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere børn med ukomplceret akut og kronsk darre, obst- klnsk ar- den strukturere- Godkendes på 28

29 rngsproblemer paton og analgener, herunder: Behandle ukomplceret obstpaton Behandle encoprese Behandle tlstande med akut darre Varetage prmær udrednng og vstaton af analgener og selv behandle ukomplcerede tlfælde Kunne varetage prmær udrednng og vstaton af kronsk darre. bejde. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke de returdag denne perode 35. Barnet med urogentale symptomer Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne varetage prmær udrednng/dagnostk/vstaton af børn med vandladnngsgener og symptomer fra gentala. Behandle ukomplcerede urnvejsnfektoner. Behandle nkontnens og ufrvllg natlg vandladnng. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr Godkendes på returdag denne perode Dagnostcere og vstere kronske urnvejsnfektoner. Dagnostcere og vstere retento og torso tests. Erkende tegn på nyresygdom. Erkende og vstere msdannelser gentala. Rolle: Medcnsk ekspert. 29

30 36. Det gentagne møde med patenten Kunne håndtere det gentagne møde med patenten som er: Kronsk syg Alvorlgt syg/termnal Psyksk syg Krseramt Dagnostsk uafklaret Msbruger Kunne udnytte de kommunkatve og kontaktmæssge fordele, der gves ved, at patenten ses over et længere forløb. Kunne støtte patenten at nddrage dennes netværk og socale lv behandlngen. Kunne håndtere magtesløshed, trsthed og rrtaton, som det gentagne møde kan udløse hos lægen, samt kunne talesætte de fordele, som det gentagne møde gver for læge og patent. Kunne fastholde egne fysske og psykske grænser det gentagne møde med patenten. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. af systematske refleksve optegnelser. gruppebaseret supervson. det specalespecfkke med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5) Eksternt samarbejde Rolle: Professonel. Kunne samarbejde med statslge, kommunale og regonale myndgheder herunder nsttutoner og medarbejdere. Kunne ndgå ekssterende samarbejdsrelatoner mellem prakss, sygehusvæsen, lokale specallæger og kommunen. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng

31 Kunne formulere en grundg problemorenteret henvsnng og nformere patenten om procedurer og forholdsregler. Kunne ndgå respektfuldt relevante samarbejdsrelatoner og anvende både skrftlg og mundtlg kommunkaton det socalt-lægelge samarbejde. Dette med respekt for samarbejdspartneres faglge og personlge udgangspunkt og ekspertse. det specalespecfkke Kunne ndgå tværfaglge teammøder og tværfaglgt samarbejde. I dsse stuatoner skre, at patenten opfattes som mdtpunkt for drøftelser. Illustrere kendskab tl: Kommunens og regonens struktur, nsttutoner og funktoner Arbejdsmarkedsforhold Jobcenter Relevant lovgvnng og attester. 38. Sundhedsfremme på populatonsog patentnveau Rolle: Leder, admnstrator og samarbejder. Kunne nddrage regonale og kommunale tlbud patentbehandlngen f.eks.: Genoptrænngsmulgheder Patentuddannelse n af frvllge lokalområdet Sundheds- og forebyggende tlbud af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng

32 Kende tl den kommunale praksskonsulents arbejdsområde. Kunne agere som problempåpeger forhold tl sundhedsmæssge problemer, der påvrker eller truer sundheden for den enkelte patent eller grupper af borgere lokalsamfundet. gruppebaseret supervson. det specalespecfkke Demonstrere kendskab tl hvordan sundhedsfremmende ntatver lokalområdet påvrkes. Kunne handle herpå over for patent, myndghed og lokalområde øvrgt. 39. Kvnden med klmakterel-le gener Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere patenter, der henvender sg med klmakterelle gener. Kunne udfærdge et udrednngsprogram for, vejlede og evt. behandle klmakterelle gener. Kunne vejlede, værksætte og kontrollere hormonterap. Redegøre for klmakterets fysolog og klnske bllede. Kunne dagnostcere og vstere kvnder med nedsynknng og prolaps af gentala nterna. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke 1-3 Rolle: Medcnsk ekspert. 32

33 40. Patenten med udflåd eller mstanke om seksuelt overført sygdom Kunne håndtere patenter med udflåd, uretrtsymptomer eller mulg eksposton for seksuelt overført sygdom. Kunne vejlede forebyggelse af venerske sygdomme. Kvnder: Kunne skelne mellem normale og patologske fund ved en gynækologsk undersøgelse, herunder kunne foretage relevante prøver, såsom podnnger, andre dagnostske tests og smear tl cytologsk undersøgelse. det specalespecfkke af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. Struktureret observaton af en procedure (KV 4). 4-6 Kunne nformere patenten om fund. Kunne redegøre for den kvndelge cyklus, gravdtets- og aldersndflydelse på den normale vagnale sekreton. Kunne vejlede om relevant hygejne. Kunne vurdere normalt vagnalt udflåd. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patologsk vagnalt udflåd. Kunne dagnostcere, behandle og vstere ved symptomer på: Vagnt Cervct Salpngt Intrautern nfekton. 33

34 Mænd: Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med udflåd, uretrtsymptomer eller mulg eksposton tl seksuelt overført sygdom, herunder kunne foretage relevante prøver. 41. Patenten med vagnal blødnngsforstyrrelse Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne vurdere, dagnostcere og behandle kvnder med blødnngsforstyrrelser. Kunne redegøre for kvnders normale cyklus/blødnngsmønster forskellge lvsfaser. Redegøre for abnorme blødnngers termnolog og mulge årsager hertl. Kunne dagnostcere, behandle og vstere abnorme blødnnger, herunder udvse opmærksomhed over for potentelt neoplastsk betnget blødnng. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke Kunne vejlede, værksætte og kontrollere hormonterap, herunder hormonspral. 42. Patenten med ondt brystet Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med brystsmerter. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med brystsmerter f.eks.: Iskæmsk hjertesygdom af vdenssøgnng nr

35 Torakale facetledssyndromer Myogene torakale forandrnger Dyspeps Costafrakturer Alvorlgere lungesygdomme f.eks. pneumothorax, embol eller lungetumorer relaton tl patentbehandlng. Kunne anvende evdensbaserede vejlednnger behandlng og opfølgnng af patenter med skæmske hjertesygdomme. 43. Patenten med symptomer fra mammae Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med ldelser relateret tl mammae. Kunne udføre mammapalpaton. Kunne dagnostserere, behandle og vstere relatvt hyppgt forekommende ldelser og symptomer fra mamma, f.eks: Infekton Hudforandrnger Smerter Tumor Gynækomast hos mænd og drenge Mammahypertrof Rolle: Medcnsk ekspert. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. fokuseret ophold. det specalespecfkke nr. 6 (fokuseret ophold). 6 (fokuseret ophold)

36 44. Patenten med urologske klager Kunne håndtere patenter med akutte og kronske urnvejsklager. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med hyppge urnvejssymptomer f.eks.: Hæmatur Dysur Pollaksur Urnretenton Inkontnens Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med: Urnvejsnfektoner Stensygdomme Prostata- og testssygdomme af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr Godkendelse ved Kunne rådgve om hjælpemdler tl nkontnente. Kunne nformere om, vejlede og vurdere et væske/vandladnngsskema. Kunne varetage kontrol af kateter behandlede patenter, herunder kunne skfte uretral- og topkateter. Kunne varetage kontrol af patenter med recdverende urnvejsnfektoner. Rolle: Medcnsk ekspert. 45. Patent med symptomer på perfer kar- Kunne håndtere patenter med karrelaterede ldelser. Kunne dfferentere mellem arterø- nr

37 ldelse se og venøse ldelser. Kunne dagnostcere, behandle/vstere patenter med mulg perfer karldelse f.eks.: Smerter underekstremterne Varcer Ensdgt kruralt ødem Ulcus crur Dyb venetrombose. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. 46. Barnet med luftvejssymptomer Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne varetage prmær udrednng og behandlng af børn med symptomer fra øvre luftveje og lunger. Kunne dagnostcere fremmedlegeme lunger og øvre luftveje. Kunne prmært udrede og vstere børn med hjertemslyd/takykard. Kunne prmært udrede og vstere børn med dyspnø/hoste. Kunne rådgve om allergprofylakse. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr Kunne udrede, værksætte behandlng og kontrol af allerg. Kunne udrede, værksætte behandlng og kontrol af astma. Kunne udrede ved recdverende luftvejsnfektoner. 47. Gravdtet, fødsel og puerpe- Rolle: Medcnsk ekspert. Demonstrere ndgående kendskab tl den normale gravdtet, fødsel, amnng og vejledersam

38 rum 1 af 2 barselsperode. Kunne varetage svangreprofylaktske undersøgelser efter vejlednnger herfor, herunder rådgve og vejlede omkrng lvsstlens betydnng for gravdtet og foster. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. tale Kunne koordnere samarbejdet omkrng den gravde med jordemoder, fødested og andre relevante samarbejdspartnere. det specalespecfkke Kunne rskovurdere gravdteten, herunder nformere om prænatal dagnostk, vstere og agere på sygelge tlstande såvel præ- som postpartum. Kunne vurdere, rådgve og foretage relevant vstaton ved tdlge gravdtetskomplkatoner f.eks. ved blødnnger, smerter eller hyperemess. 48. Barnet med symptomer fra centralnervesystemet Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere børn med hovedpne, kramper og andre symptomer fra CNS. Kunne dagnostcere og behandle ukomplceret hovedpne. Kunne værksætte akut behandlng ved kramper. Kunne prmært udrede og vstere børn med forsnket psykomotorsk udvklng. Kunne prmært udrede og vstere af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr

39 børn med komplceret hovedpne og anfaldsfænomener. Kunne prmært udrede og vstere børn med adfærdsforstyrrelser og Indlærngsvanskelgheder. 49. Barnet med gener fra bevægeapparatet Rolle. Medcnsk ekspert. Kunne prmært udrede og vstere børn med: Halten Foddeformteter Ekstremtets- og rygsmerter Ledsmerter Hofteldelser. Rolle: Medcnsk ekspert. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr Det socalt utlpassede barn Kunne varetage prmær udrednng, vstaton og rådgvnng forhold tl det socalt utlpassede barn. Kunne prmært udrede og vstere børn samt gve nformaton tl forældre med: Hyperaktve børn Børn med usædvanlg/bekymrngsvækkende adfærd Trste/stlle børn Børn med opmærksomhedsforstyrrelser. det specalespecfkke det specalespecfkke med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). Gruppebaseret supervson Rolle: Medcnsk ekspert. 39

40 51. Barnet med udvklngsforstyrrelse eller trvselsproblem Kunne varetage prmær udrednng og behandlng af børns trvsel/udvklng. Kunne vejlede ved adpostas. Kunne handle ved tegn på dårlg trvsel og ved dårlg kontakt mellem barn og voksen. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr Kunne vurdere og vstere tdlg eller sen pubertetsudvklng. Kunne erkende og vstere ved vækstforstyrrelser. det specalespecfkke Kunne udrede og vstere ved træthed og naktvtet. 52. Det truede barn Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne dentfcere børn, der er truet psyksk, socalt eller somatsk samt deltage samarbejdet om det truede barn. Kunne erkende psykske, socale og somatske faktorer, der udgør en rsko for barnets trvsel/udvklng. Kunne handle på mstanke om vold, omsorgssvgt eller seksuelt msbrug f.eks. ved uforklarlge frakturer og kropsnære hæmatomer. Kunne handle ud fra socallovgvnng og etske overvejelser vedrørende børn. Kunne ndgå samarbejde om det af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. af systematske refleksve optegnelser. gruppebaseret superv- nr. 5. med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5)

41 truede barn. son. Redegøre for støttemulgheder tl børn med syge/socalt belastede eller msbrugende forældre. det specalespecfkke 53. Barnet med ondt maven Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne varetage prmær udrednng/vstaton af børn med mavepne. Kunne værksætte udrednngsprogram for mavesmerter, såvel somatske som psykosomatske. Kunne håndtere barnet med spædbarnskolk, samt nformere barnets forældre. Kunne håndtere det alment upåvrkede barn med tlbagevendende smerteklager. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr Det kronsk syge barn Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne varetage omsorg for og kontrol af kronsk syge børn. Erkende og handle på forværrng og/eller complancesvgt. Kunne fastholde kontakten med famlen under et barns langvarge sygdomsforløb. Kunne koordnere sygdomsforløb samarbejde med sygehusafdelng, patent og famle. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr

42 Være opmærksom på andre søskendes og den øvrge famles trvsel ved ressourcekrævende sygdom. Kunne håndtere mstanke om genetsk ldelse og foretage basal rådgvnng og vstaton. Kunne søge relevant, opdateret vden om udrednng, hyppge problemer og behandlngsmulgheder vedrørende børn med specfkke ldelser, som forekommer den aktuelle prakss. Kunne yde støtte tl famler med børn med sjældne sygdomme. 55. Patenten med ondt et eller flere led Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med smerter led. Kunne foretage relevant fokuseret anamnese og ledundersøgelse og agere relevant på alarmsymptomer. Kunne varetage prmær udrednng, behandlng og vstaton af patenter med akutte eller kronske ledsmerter, herunder patenter med: Ledsmerter uden specfk ledaffekton (artralger) Degeneratve ledldelser herunder artrose Inflammatorske ledldelser herunder reumatod artrt Infektøse ledldelser Reaktve ledldelser Ledsmerter sekundære tl ma- af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. supervseret trænng færdghedslaboratorum. det specalespecfkke nr

43 lgne sygdomme. Kunne foretage ledpunktur og evt. aspraton samt medcnnjekton et af kroppens større led f.eks. skulder eller knæ. Indgå et samarbejde med reumatolog om montorerng af patenter med kronske nflammatorske sygdomme, herunder kende bvrknnger og forholdsregler ved hyppgt anvendte behandlngsformer (shared care). 56. Den gamle patent Rolle: Medcnsk ekspert. Kende tl de særlge forhold, der gør sg gældende for den gamle patent herunder multmorbdtet, faldtendens, funktonstab, psykologske og socale problemer. Kunne varetage udrednng, dagnostk og behandlng af den gamle patent med fokus på f.eks.: Funktonstab Polyfarmac Medcnerng med præparater med uhensgtsmæssge bvrknnger Smertebehandlng Obstpaton Inkontnens Iatrogen betngende symptomer Syns- og høresvækkelse Sorg og trsthed. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr Kunne varetage forebyggende tltag 43