Bemærkningerne på borgermødet og de indkomne skriftlige bemærkninger kan opdeles i følgende emner:

Transkript

1 By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. AV Dir. tlf NOTAT: Behandling af indsigelser og bemærkninger lp 613 for Kamstrup landsby 4. august 2014 I dette notat sammenfattes alle bemærkninger mv. fra lokalplanens høringsperiode fra den 11. april til den 5. juni, med forlængelse til 20. juni. Kommunen modtog 3 skriftlige bemærkninger. Notatets indhold: 1. Resumé af høringssvar og sammenfatning af borgermøde 2. Behandling af høringssvar uddybende gennemgang af høringssvar og Plan og Teknikudvalgets vurdering 3. Forvaltningens forslag til yderligere ændringer Forslag til ændringer i lokalplanen er markeret med rødt. Resumé Der blev afholdt borgermøde den 2. juni I mødet deltog formand for Plan og Teknikudvalget Torben Jørgensen samt forvaltningen, og herudover deltog cirka 15 borgere i mødet. Der henvises til referat fra borgermøde brevid: Herudover er der løbende under lokalplanarbejdet blevet afholdt dialogmøder og workshops med byens borgere. Bemærkningerne på borgermødet og de indkomne skriftlige bemærkninger handler om den planlagte sti, som skal forbinde Vor Frue med Dåstrup, og som skal gå gennem den nordlige del af byen. Der er ønske om, at den nye sti trækkes længere ind i byen og får forbindelse til busstoppestedet ved Kamstrupvej. Endvidere ønsker naboer til stien en bedre afskærmning. Herudover er der bekymring for om bevaringsbestemmelserne vil få negativ indvirkning på landbrugserhvervet samt utilfredshed/uenighed vedrørende dele af bevaringsbestemmelserne i øvrigt, herunder bestemmelserne om carporte, stakitter og træer. Derudover ønskes bestemmelsen om udstykning taget ud af lokalplanen. Behandling af høringssvar Bemærkningerne på borgermødet og de indkomne skriftlige bemærkninger kan opdeles i følgende emner: 1. Stien På borgermødet og i flere høringssvar blev fremført ønske om at den kommende sti etableres på kommunens egen grund. Stien bør gå langs Kamstrupvej, hvor flest muligt vil benytte den. Hvis det skitserede forløb fastholdes, bør stien forlænges langs Kamstrupvej frem til indkørslen til Gildesgaard. En borger ønsker, at stien skal være belyst. En anden borger mener at det foreslåede stiforløb øst for

2 Side2/6 Kamstrup vanskeliggør anvendelsen af marken. Cykelstiens primære funktion er at forbedre cykelruten fra Darup til Vor Frue over Kamstrup. Det gør den planlagte linjeføring bedst. Cykling i Kamstrup vil derfor primært være til og fra Kamstrup og ikke internt i landsbyen. Det vurderes, at stiens placering vil være til fordel for Kamstrups beboere. Cykelstien til Freds Skolen er en god ide og forvaltningen vil forsøge at medtage det i anlægsprojektet. Stiforbindelse til Freds Skolen ligger dog uden for lokalplanområdet. Kamstrupvej er trang og forvaltningen vurderer at det ikke vil være muligt at skabe plads til stier i Kamstrup langs Kamstrupvej, uden at inddrage areal fra tilstødende ejendomme, hvilket ikke vurderes som hensigtsmæssigt. Der er ikke i lokalplanforslaget taget stilling til belysning af stien, men der vil blive taget stilling til det i forbindelse med anlægsbudgetteringen. Med hensyn til om stien kommer til at vanskeliggøre anvendelsen af marken er det forvaltningens vurdering at det ikke vil vanskeliggøre anvendelsen. Stien vil i øvrigt ikke komme til at genere nogen, da den vil komme til at ligge på kommunens ejendom. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lokalplanen, men det foreslås, at den del af stien, der er vist uden for lokalplanområdet slettes. 2. Bevaring På borgermødet og i flere høringssvar udtrykkes bekymring for konsekvenserne ved udpegningen af landbrugsejendomme, som bevaringsværdige, idet ændringer er nødvendige i forhold til nutidig drift. F.eks. er det svært at få store maskiner ind ad en port, der er lavet til hestevogne. En borger ønsker en begrundelse for udpegningen af de bevaringsværdige bygninger i landsbyen og undrer sig bl.a. over hvorfor huse der ikke har bindingsværk og stråtag udpeges. Endvidere ønsker han sin ejendom, Gadekæret nr. 2, fritaget for bevaringsbestemmelser. En anden borger mener ikke, at hans ejendom er bevaringsværdig, da bygningerne er renoveret til en nyere stil ift. porte, døre m.v. Der ønskes ligeledes en begrundelse for hvorfor der er fastlagt bestemmelser om begrænsning på tagudhæng. Hvis der er erhvervshensyn, der vejer tungere end bevaringshensynene, vil der kunne fås dispensation fra lokalplanens bestemmelser. Kommunen vil meget gerne være med til at rådgive om udformning af bygninger for at bevare landsbyens karakteristiske træk. Lokalplanens bestemmelser er ikke til hinder for at der kan opføres nye driftsbygninger. Hensigten med lokalplanen er at bevare de karakteristiske bygningstræk i landsbyen. Blandt andet lille tagudhæng og taghældning på over 40 grader er vigtige karaktertræk ved en bygning. Derfor er bestemmelserne indarbejdet i lokalplanforslaget. Vurderingerne er baseret på arkitektonisk og kulturhistorisk værdi og deres bevaringstilstand i samarbejde med Roskilde museum. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lokalplanen. 3. Carporte

3 Side3/6 En borger ønsker at lokalplanens bestemmelser om, at carporte ikke må placeres foran landsbyens hovedhuse og skal males i sorte eller mørke farver og at carporte skal have fladt tag eller synes fladt, tages ud. Desuden ønskes oplyst, om bestemmelserne gælder for en eksisterende carport. Carporte og garager kan være meget dominerende i bybilledet, hvis de placeres ud mod vejen. Dette kan ødelægge landsbyens bevaringsværdige og kulturhistoriske træk. Bevaringsbestemmelserne kan vise sig omsonst, hvis en dominerende carport etableres f. eks. foran et bevaringsværdigt hus. Bestemmelsen om fladt tag er fastlagt ligeledes af hensyn til at undgå dominerende carporte. Bestemmelsen om sorte eller mørke farver skal sikre, at carporte syner så lidt som muligt, i modsætning til f.eks en hvid farve, som vil fremhæve carporten. For eksisterende bebyggelse, herunder carporte gælder lokalplanens retsvirkninger, idet eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte. Hvis carporten er lovligt opført før forslag til lokalplanen blev vedtaget kan den bevares. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lokalplanen. 4. Træer, Hegn og stakitter På borgermødet og i flere høringssvar gives udtryk for, at udpegningen af bevaringsværdige træer er fejlagtig og tilfældig og i nogle tilfælde står for tæt på bebyggelsen og kan gøre skade på bygninger under storm. Det undrer, at træerne i haven på Gildesgaard er helt undtaget bevaringsbestemmelser. En borger ønsker, at lokalplanen i højere grad beskriver en plan for beplantningen af Fortearealet omkring gadekæret. Ønsket har baggrund i, at en del træer på området, er fældet pga. sygdom. En borger ønsker et hegn eller plankeværk sat op langs stien både mod øst og syd ind mod hans ejendom af hensyn til privatlivets fred. En anden borger ønsker bestemmelserne om at stakitter skal have en maks. højde på 1,5m i hvid farve ændret, så det bliver muligt at male dem i træfarve, jordfarve eller sorte farver og at der tillades en højde på stakitter og hække på 1,8m eller mere, med begrundelse i privatlivets fred. Spørger om reglerne for hegn og stakitter også gælder mellem 2 naboer. En trækyndig har i forbindelse med lokalplanarbejdet vurderet de træer, som er udpeget som bevaringsværdige. Udpegningen er bl.a. foretaget ud fra om træets art er egnstypisk, om det er sundt og om det tilfører området værdi. Der er således tale om en seriøs faglig vurdering. Når der ikke er udpeget bevaringsværdige træer på Gildesgaard er det tilfældigt, idet der ikke findes bevaringsværdige træer på ejendommen. Forvaltningen vurderer, at der ikke er behov for yderligere beplantning af fortearealet, men at de træer der er blevet fældet genplantes. Træer kan i visse tilfælde fældes med Byrådets tilladelse, men skal efter lokalplanens bestemmelser genplantes, hvis de er bevaringsværdige. I tilfælde af at en trækyndig vurderer at et træ er til fare for omgivelserne, er der derfor mulighed for at det kan fældes og genplantes. Med hensyn til bestemmelserne om stakitter og hegn er de lave hegn meget karakteristisk for de Sjællandske landsbyer, så landsbyens huse og haver åbner sig mod vejene, og at der fra den private bolig er mulighed for at følge med i, hvad der foregår ude på vejen. Det er mere interessant og trygt at færdes og bo i et boligområde, hvor livet og de bevaringsværdige bygninger og beplantning ikke er gemt væk bag høje hække. Der er ikke nogen bestemmelser om højden på hegn mellem naboer. Dette er et anliggende, som naboerne må aftale i hvert enkelt

4 Side4/6 tilfælde. Med hensyn til farven på stakitter er det forvaltningens vurdering, at andre farver end hvid kan tillades, men at de skal males med heldækkende maling. Angående krav om 2m højt plankeværk mod sti af hensyn til privatlivets fred. Forvaltningens vurdering er, at et 2 m højt plankeværk direkte mod stien vil være skæmmende. Det er dog forståeligt, at de gennemgående stier, som etableres på to sider af ejendommen kan medføre visse gener, idet de betjener et større opland og ikke kun intern trafik. Herudover vil et højere hegn på dette sted ikke i væsentlig grad påvirke de kulturhistoriske træk i landsbyen. I den forbindelse vurderer forvaltningen, at der kan tillades hække med en højde på maks. 1,8m mellem stien og de berørte ejendomme. De pågældende grundejere kan herudover inden for hækken, opsætte trådhegn eller plankeværk på egen grund, hvis de finder det nødvendigt. Trådhegn og plankeværk må ikke være højere end hækkene. En del af bemærkningerne imødekommes således, at lokalplanens 9.1 får følgende ordlyd: Hegn i nabo- og vejskel skal udføres som hæk eller stakit med lodrette tremmer. Stakitter skal males med heldækkende maling i farverne hvid eller jordfarver, som vist på kortbilag 5. Hække kan suppleres med trådhegn på egen grund. Hække og stakitter mod vej og fortearealet skal holdes i en højde på maks. 1,5 m. Hegn mellem de på kortbilag 4 udlagte stier og ejendommene matr.nr.ne 8, 10a, 18b, 18c, 11f og 11g Kamstrup by, Vor Frue, kan gives en højde på maks. 1,8m hvis det udføres som hæk. For de nævne ejendomme gælder endvidere, at der kan opsættes plankeværk på egen grund bag ved hækken. Plankeværkets højde må ikke overstige hækkens højde. Bestemmelserne hindrer ikke opsætning af trådhegn af driftsmæssig betydning for jordbruget 5. Landsbyens afgrænsning og udstykningsmuligheder Kamstrup landsbylaug ønsker lokalplanens 4 om udstykning fjernet, idet bestemmelsen ikke bør hindre en udstykning af et par grunde i den vestlige del af byen, hvis lufthavnens støjkonsekvensområdes afgrænsning ændres på sigt. Endvidere mener man, at landsbyens afgrænsning virker tilfældig. Med hensyn til landsbyens afgrænsning fremgår det af historiske kort, som vist i lokalplanens redegørelse side 8, at landsbyens afgrænsning stort set har haft samme afgrænsning siden udskiftningen. Afgrænsningen er ikke tilfældig, idet landsbyens bebyggelse nøje afgrænses fra det åbne land. Forvaltningen er enig i, at lokalplanen ikke bør hindre muligheden for udstykning, hvis støjkonsekvensområdets afgrænsning ændres. Bemærkningen imødekommes således, at Lokalplanens 4 får følgende ordlyd: Udstykning inden for lokalplanens område kræver landzonetilladelse 6. Værditab på ejendomme En borger mener, at udpegningen af hans ejendom, som bevaringsværdig vil medføre et værditab, som vil medføre erstatningskrav til kommunen. Udpegning af en ejendom, som bevaringsværdig vil ikke nødvendigvis medføre et værditab. Der kunne argumenteres for det modsatte. Det kan oplyses, at lokalplanlægning jf. planlovens 18 om lokalplanens

5 Side5/6 retsvirkninger, er erstatningsfri regulering. Der kan derfor ikke søges om erstatning i forbindelse med lokalplanlægningen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændring af lokalplanen. Forvaltningens forslag til yderligere ændringer Forvaltningen foreslår, at lokalplanen ændres således, at der åbnes mulighed for, at ejendommen Gildesgaard kan anvendes til både landbrug og andre former for erhverv som håndværksvirksomhed, lager- og kontorformål - og offentlige formål. Grunden hertil er at planlovens bestemmelse om ibrugtagning af tiloversblevne landbrugsbygninger ikke længere kan anvendes på Gildesgaard, da der tidligere er givet landzonetilladelse til at indrette naturskole i bygningerne. Det betyder, at bygningerne ikke længere betragtes som overflødiggjorte landbrugsbygninger i planlovens forstand. Kommunen skal derfor give landzonetilladelse til en anden anvendelse - medmindre det tilbageføres til landbrug og det kan kun ske, hvis lokalplanen åbner mulighed for det. Disse forhold er kun gældende for Gildesgaard. De øvrige landbrugsejendomme kan ved en landzonetilladelse ændre anvendelse for overflødiggjorte landbrugsbygninger. Derudover udgår 2. og 3., 4. og 5.sætning i 3.2 idet indholdet under alle omstændigheder dækkes af planlovens 37. Teksten er således overflødig. 3.2 ændres i sin helhed fra: Delområde 1 er fastlagt til jordbrugsformål med tilknyttet bolig. Ejendommene må kun anvendes til landbrug og gartneri m.v., og der må kun opføres bebyggelse med henblik på dette formål. Byrådet kan tillade, at bygninger, der ikke længere er nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, tages i brug til erhvervsformål. Mindre butikker kan indrettes til salg af egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler, såsom fabriksudsalg eller som gårdbutikker og andre butikker med salg af fødevarer og planter, hvor butikken placeres i tilknytning til driftsbygninger, drivhuse og dyrkningsarealer. Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik må ikke overstige 50 m 2. Det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål i landsbyen, må ikke overstige 100 m 2 for butikker til lokal forsyning og 100 m 2 for butikker til salg af egne produkter. Ved byggeri eller ændret anvendelse gælder planlovens om landzoneadministration. til Delområde 1 er fastlagt til jordbrugsformål med tilknyttet bolig. Ejendommene må kun anvendes til jordbrug og gartneri m.v., og der må kun opføres bebyggelse med henblik på dette formål. Dog må ejendommen Gildesgaard, matr.nr. 10a, 18b og 18c Kamstrup by, Vor Frue ud over jordbrug anvendes til erhverv, som håndværksvirksomhed, lager- og kontorformål o. lign. samt offentlige formål. Ved byggeri eller ændret anvendelse gælder planlovens om landzoneadministration. Derudover er der foretaget redaktionelle ændringer i lokalplanen. Indsigers navn Indhold af bemærkning Evt. ændringer i planerne 1. Kamstrup Landsbylaug v/. Grete Jönsson: Gretejons@gmail.com Lokalplanens 4 om udstykning skal fjernes. Cykelstien bør gå langs Kamstrupvej. Stien skal minimum forlænges langs Kamstrupvej frem til indkørslen til Gildesgaard. Lokalplanens 4 ændres, så lokalplanen ikke hindrer udstykning, hvis støjkonsekvensområdet ændres. Ellers ingen ændringer.

6 Side6/6 Grænsedragningen for området virker tilfældig. Udpegningen af bevaringsværdige træer virker tilfældig. 2. Adv. Torben Larsen På vegne af Hans Svendsen Kamstrupvej 70. Planen giver problemer for ejendommens drift som landbrugs ejendom. Ejendommen mister værdi. Ønsker erstatning. Træerne er ikke bevaringsværdige og står for tæt på bygninger. Dermed fare for ødelæggelser af bygninger ved storm. Accepterer ny cykelsti øst og syd for ejendommen, men kræver 2m højt plankeværk langs stien. Lokalplanens 9.1 ændres, så der kan tillades hække med en højde på maks. 1,8m mellem stien og de berørte ejendomme. De pågældende grundejere kan herudover inden for hækken, opsætte trådhegn eller plankeværk på egen grund, hvis de finder det nødvendigt. Ellers ingen ændringer. 3. Kristian Emil Petersen. Gadekæret 2, 4000 Roskilde, Ønsker ikke sit hus udpeget som bevaringsværdigt. Ønsker at carporte kan placeres foran bygninger mod vej og kan males hvide samt have tagrejsning. Ønsker mulighed for flere farver på stakit og mulighed for højere stakitter og hække end 1,5m. 1,8m eller derover. Ønsker en aktiv indsats for genplantning af træer på fortearealet Lokalplanens 9.1 ændres, så stakitter kan males i andre farver end hvid, men med heldækkende farve. Ellers ingen ændringer.