Rapport vedrørende bekæmpelse af Rosa Rugosa. Del III

Transkript

1 Rapport vedrørende bekæmpelse af Rosa Rugosa Del III Rekvirent: Skov- og Naturstyrelsen Hans Erik Svart Entreprenør: HedeDanmark A/S Skovfoged Torsten Andersen

2 Afrapportering 3: Bekæmpelse af Rosa Rugosa på arealer med højt publikumstryk 1) I forbindelse med opstarten af forsknings- og udviklingsprojektet: bekæmpelse af Rosa Rugosa på arealer med højt publikumstryk blev afholdt et opstartsmøde d. 6. oktober på Greve kommunekontor. Tilstede var fra Greve kommune Claus Winther og fra HedeDanmark Torsten Andersen. På mødet blev gennemgået forsøgsrækken, hvorefter arealerne blev besigtiget. Ved gennemgangen af arealet kunne det konstateres at der ikke var tilstrækkelige egnede arealer med Rosa Rugosa da Greve Strandpark I/S i efteråret 2009, har slagleklippet forekomster af Rosa Rugosa på deres del af strandarealet. En anden problematik på arealet er at bevoksningerne ligger på delvist private og kommunale arealer. Roserne er enkelte steder plejede og klippede så de indgår som en integreret del af haveanlæggene og dette bevirker at de store sammenhængende roseer forekomster ikke vurderes egnede til forsøgsarealer. Greve kommune bidrager derfor kun med enkelte bevoksninger til bekæmpelsesforsøget og de afslåede roser på arealerne medgår i den samlede publikums undersøgelse. For at finde tilstrækkeligt med rose bevoksninger har undertegnede rettet henvendelse til Slagelse kommune ved Karen Haumann og fået accept på at de ønsker at deltage i projektet med arealer ved Kongsmark strand og ved Bildsø strand. Begge arealerne er 3 beskyttet strandeng og en dispensation fra kommunen er derfor nødvendig. Sagsbehandlingstiden på denne ansøgning er ca. 12 uger jf. telefonisk kontakt med kommunens sagsbehandler Knud Henrik Larsen Dette bevirker at forsøgene først kan iværksættes efter høringsfristen på ovennævnte sagsbehandling er udløbet. Området er skitseret på vedhæftede kort bilag. Regulering af bidraget mellem Greve kommune og HedeDanmark reguleres når dispensationen foreligger. Dette bevirker at forsøgenes praktiske udførsel jf. projektbeskrivelsen vil forgå i marts-april 2010, således at arealerne er færdigbehandlede og klar til publikumsundersøgelsen i sommeren Da undertegnede og Karen Haumann fra Slagelse kommune i starten af januar var på besigtigelse af arealer med Rosa Rugosa, fandt vi ikke arealer med bestande egnede til forsøgsrækken og blev enige om at nedlægge ideen. Problematikken var dels, at arealerne lå spredt hvilket besværliggjorde publikumsundersøgelsen samt at en række bevoksninger var for små til at vise økonomien i bekæmpelsen samt at det grænsede op til private ejendomme. Efterfølgende kontaktes Køge Kommune ved Morten Suhr , vedrørende anvendelse af arealet nord for Køge lystbådehavn, da der her findes større sammenhængende bestande i et rekreativt område. Køge kommune indvilgede i at deltage i projektet og forsøgsrækken blev derfor anlagt på arealet som fremgår af kortbilag 1 og i Greve kommune på areal anvist på kortbilag 2. 2

3 Forinden forsøgsrækken blev iværksat holdt undertegnede og repræsentanter for Køge Kommune, Morten Suhr, Birthe Hvarregaard tlf et opstartsmøde den 17/ på arealet, hvor tiltagene blev gennemgået og de involverede arealer udpeget. Forsøgsrækken blev iværksat i april 2010 for at rydningsarbejder ikke var sammenfaldende med fuglenes ynglesæson og af hensyn til områdets store rekreative værdi. Således at arealerne ligger færdigbehandlede fra ultimo maj og publikumsundersøgelsen derfor kan fortages i løbet af sommeren I slutningen af marts 2010 iværksættes den praktiske del af bekæmpelsen. I nedenstående afsnit er de enkelte forsøg beskrevet og illustreret. Forsøgsrækken: Lille knuser: Den lille knuser er hentet ind til forsøget idet den i områder med meget varierende vegetation som træer og buske, kan køre relativt tæt på beplantninger mv. der ønskes bibeholdt. Knuseren har en lavere præstation end den større traktormonterede og er mere følsom over for ændringer i terræn som klitter, lavninger og bløde områder da det er et relativt tungt maskineri der er hængt op på en mindre maskine. På billede ses en lille traktor monteret med både knuser og fræser hvilket gør den egnet til mindre bevoksninger med korte indbyrdes afstande og i områder hvor en stor maskine ikke er hensigtsmæssig. 3

4 På billede ses et førbillede af arealet der blev behandlet med den lille knuser og rodfræser monteret på traktor på strandarealet i Greve. Udsigten inde fra parken og ud mod vandet før knusning og rodfræsning. 4

5 Knuseren og rodfræseren er meget følsomme over for forhindringer og uvejsomt terræn, hvilket bevirker, at der vil være dele af bevoksninger hvor sten, kuperet terræn, blødbund, bevaringsværdig bevoksning og lignende forhold, efterfølgende vil påkræve en manuel indsats, hvis alle plantens overjordiske dele ønskes fjernet. Den lille maskine er smidig til at afrundere bevoksninger, men vurderes at mangle vægt og kraft til at kunne slå roserne til jordkontakt i ujævnt terræn, hvilket bevirker, at der opstår helligdage i området, hvor stappe på cm efterlades. Dette skal dog vejes op mod, at jorden bevarer sine ujævnheder og særpræg. På sandede lokaliteter vurderes dette dog hurtigt at blive udvisket efter knusning, som følge af sandets bevægelse. 5

6 Arealet mellem den eksisterende bevoksning efter knusning er overfladen jævn og kunne med fordel slås af med brakpudser eller lignende, men der står stadig enkelte planter der skal fjernes manuelt. Udsigten fra parksiden efter knusning og rodfræsning. Arealet i sensommeren 2010 efter ca. første vækstsæson. Planterne har skudt ca cm og har sat blade og frugtlegemer. Bladene er gule i forhold til roserne på de arealer der ikke har været udsat for knusning. 6

7 Af ovenstående billede ses det nedknuste arealet i efteråret 2010, hvor effekten af knusningen har haft en midlertidig effekt og arealet hen over sommeren har stået tilbage med stabbe med torne, og arealet har derfor ikke brug for publikum på arealet i perioden. 7

8 De to ovenstående billeder viser et areal, hvor der har været knust tre gange i vækstsæsonen. Planterne er overjordisk reduceret meget, men der er stadig stabbe og en del materiale tilbage på overfladen og der vil være genfremspiring, således at metoden for at opnå det viste udseende og kvalitet skal gentages. Det har ikke i dette forsøg været muligt at vurdere, hvor længe eller hvor mange gange roserne kan tåle nedknusning. 8

9 Lille Rodfræser Den lille rodfræser har langt hen ad vejen samme fordele og ulemper som den tilsvarende knuser, hvad gælder egnethed i terræn o.lign. Rodfræsningen af roserne har dog den ulempe at der efterfølgende vil være en lang række dele af rosens rodnet som vil blive vendt op i sandet og derfor vil stå lodret som pinde i sandet. På billedet ses problematikken med begrænset færdsel i ujævnt terræn. Maskinen har ikke kraft og størrelse nok til at knuse eller fræse hvor det er for ujævnt. 9

10 Billedet viser hvordan en, for et strandareal relativt lille ujævnhed, bevirker at der opstår en lomme, hvor hverken knuser eller rodfræser har kunnet komme i bund med bevoksningen. Arealet efter rodfræsning med et stort antal plantedele i overfladen. En stor del af dette areal vil genfremspire og skal derfor fræses løbende for at kunne reducere plantetallet og bevoksningsgraden af roser på arealet. Denne metode formodes dog at have større effekt på sigt set i forhold til knuseren da rødderne alt andet lige også er blevet sønderdelt. 10

11 På ovenstående billede ses effekten ved vækstsæson efter rodfræsning. Planterne er sammenlignet med de nedknuste, meget gule i bladene og der er pletter i bevoksningerne med huller. Det vides ikke om hullerne skyldes ujævnheder i kørslen med maskinen eller topografien i overjorden har bevirket at effekten har været større her i forhold til et evt. lavere liggende lavning eller lignende. Billede fra rodfræst areal med en relativt større tilbagegang og vækst i roserne sammenlignet med knusning. Planternes vækst bliver sat en del længere tilbage sammenlignet med knusning 11

12 Genfremspiring på tilstødende arealer fra hhv. knuser til øverst og fra fræser til nederst. Begge arealer er kun behandlet en gang. 12

13 Stor knuser: På arealet ved Køge anlagdes en forsøgsflade med en stor traktor monteret knuser. Maskinen har mere vægt og kraft til at presse knuseren mod jorden og holde den på plads der. Problemstillingen med denne størrelse maskine er stort set den samme trods ar det er større ujævnheder den er følsom over for. Maskinen vurderer dog egnet til opgaven hvor bevoksningerne er større og med længere indbyrdes afstande. Præstationen er i forhold til den lille maskine næsten 2/3 højere den formår at knuse helt i jorden og derved også beskadige plantens rodhals. Arealet efter en overkørsel. Maskinen trækker/knuser ujævnheder på cm væk og kan ved flere overkørsler derfor knuse langt størsteparten af det afprøvede areal. 13

14 Både knuser og rodfræser er sårbare overfor fremmedlegemer på arealet og trods at bevoksningerne manuelt var gået igennem inden opstart opstod der indtil flere episoder hvor fremmedlegemer som fiskegarn, sten, jern o.lign. dukker op i større eller mindre grad genere arbejdet. Knuserens og rodfræserens tænder er meget følsomme over for sten og beton og kan ved påkørsel koste en reparation. På billedet ses et fiskegarn der er kørt op af drivakslen. Det knuste areal ca. 14 dage efter knusning. Roserne er svagt ved af spire frem mellem den øvrige urtevegetation. 14

15 Samme areal set langs med klitten der er bibeholdt i sit oprindelige leje og udformning. Roser v. Køse efter 2 knusning. Der er på arealet, ca. 14 dage efter knusningen, en svag genfremspiring af roser i slutningen af oktober.. 15

16 I baggrunden til højre på klitten ses arealet kun knust en gang og problematikken omkring topografien i klitterne der bevirker at knuseren ikke kan behandle hele bestanden på arealet og der for at få bekæmpet roserne ville skulle flere maskiner ned på arealet. 16

17 Gravemaskine med skovl. Til forsøgene med gravemaskine anvendes en 22 ton maskine med hhv. skovl, sold og rysteskovl. På billedet ses maskine monteret med skovl i gang med at fjerne bevoksningen over jorden. Planterne skrabes af med en planerskovl og graves ned i en dybde af ca. 1,5 meter, herefter skrabes rødderne af og graves ligeledes ned. Billedet viser hvorledes planternes rødder er fordelt ned til ca. 1,5 meter under overfladen. De lange træagtige rødder strækker sig lang og er stort set umulige at fjerne med en almindelig skovl. 17

18 Maskinen ved opstarten er i gang med ar grave deponihullet, hvor det første afskrabede materiale skal deponeres. Planterne er skrabet af og skal graves ned. 18

19 Metoden efterlader en del plantemateriale da de øverste rødder ikke kan sorteres fra sandet. Dette materiale henlægges på arealet til tørring og efterfølgende knusning. Opstart i kuperet terræn i Greve. Det sorterede sand lægges i en stak for sig og plantedelene graves ned i den eksisterende klit. 19

20 Klitten på stranden i Køge efter indgrebet fremstår med fint rent sand og terræn er genskabt med kurver der falder ind i området. Metoden efterlader enkelte plantedele i sandet men området fremstår flot. I forgrunden arealet der er lavet med skovl og bagest med sold. Lokaliteten på greve strand hvor der et enkelt sted er kommet genvækst. Hvorvidt dette skyldes sandflugt eller om der på dette sted ikke er garvet tilstrækkeligt langt ned, vides ikke. Der er i overfladen en del mindre plantedele der dog ikke har vist sig vækstdygtige efter opgravningen. 20

21 Gravemaskine med sold. Metoden med at solde (sortere) plantedelene fra sandet bygger på samme princip som ovenstående hvor at det først er de øvre dele der skrabes af og rødder og rester derefter finsorteres bort med en sold. På nedenstående billede ses solden i gang med at fjerne plantedele, sten o.lign. fra sandet. Plantedelene graves ned i en dybde på ca. 1,5m og det sorterede materiale lægges hen over. Hele planter og tørv sorteres fra. Aggregatet er dog noget følsomt over for tørv og jord der klæber sammen. Dette bevirker at sorteringen ikke fjerne al jorden/sandet. På rets sandede arealer er der dog ingen problemer med sorteringen. 21

22 Aggregatet ses tæt på. De ca. 5cm brede firkanter bevæger sig uafhængigt af hinanden og ryster derved materialet gennem nettet. Det frasorterede materiale lægges i hullet før det dækkes med sorteret sand. 22

23 Arealet ved Køge efter endt arbejde. Arealet fremstår med fint rent sand uden plantedele af betydning og klitten ligger stort set i gamle leje og niveau. Samme areal set tæt på overfladen fremstår ren og der er ingen eller få plantedele tilbage. 23

24 Arealet ved Greve efter soldning. 24

25 Arealet behandlet med solden og indvandringen af vegetation i efteråret. Arealerne fremstår efter vækstsæsonen uden genfremspiring og med få plantedele i overfladen. I baggrunden ses afgrænsningen til den eksisterende bevoksning af roser der ikke syntes at have kunne etablere eller indvandre til området over en vækstsæson. 25

26 Ovenstående 4 billeder viser arealernes udseende efter en vækstsæson. Metoden virker til at have en god effekt på arealet på meget kort sigt da det er umiddelbart brugbart efter planterne er fjernet og gravet ned. Samt at genvæksten er lille til ikke eksisterende. Fodspor fra mennesker og hunde viser også at det er muligt at færdes og bruge arealet efter at roserne er væk i modsætning til de sønderdelende maskiner som knuser og rodfræser. 26

27 Gravemaskine med rysteskovl. Metoden bygger på samme princip som ovenstående. Sorteringen er dog knapt så fin hvilket fremgår af billederne af det færdige resultat. Aggregatet har ingen bevægelige dele og det er derfor maskinens egne bevægelser der for sandet til at glide gennem skovlen. Det færdige resultat ved Køge. Der er en anelse flere plantedele i sandet med hvorvidt de vil genspire er uvist. Præstationen for denne og metoden med sold er stort set ens og der vurderes ikke at være nogen økonomisk gevinst ved at anvende denne metode. 27

28 Billederne viser arealer hvor gravemaskinen har sorteret plantedelene fra med en rysteskovl. Det viser sig at der efterladen en lille del plantedele der formoder at spire frem igen. Ovenstående billeder viser genfremspiringen efter en vækstsæson. Fodspor bevidner om at der er en del aktivitet på arealet og det som ved brug af sold er muligt at anvende arealet kort efter roserne er væk. 28

29 Publikumsundersøgelse Til at belyse hvorledes arbejdet og indsatsen med rosa rugosa opfattes af arealernes brugere blev der som et led i projektet fortaget en undersøgelse af holdningen og synet på de enkelte metoder og effekterne af arbejderne. Publikumsundersøgelsen blev fortaget af to omgenge hvoraf den ene var i forbindelse med det maskinelle arbejde og en af resultatet efter en vækstsæsong. Formålet med dette var at få tilkendegivelser af hvordan publikum oplevede de forskellige typer af maskiner under udførslen. Den anden analyse skulle efter en vækstsæsong vise hvad oplevelsen af de forskellige forsøgsparceller var og hvad holdningen var til de enkelte resultater samt hvad holdningen blandt arealernes brugere var til indsatsen mod rosrerne på arealerne. Arealerne viste sig trods deres beliggenhed ikke at rumme mange respondenter og antallet der ønskede at deltage viste sig meget lille. Dette sammenholdt med, at maskinerne ikke var til stede på arealet af en gang bevirkede at undersøgelsen ikke kunne fortages med et spørgeskema som oprindeligt planlage. Dette resulterede i at der kun er relativt få personer der har deltaget i en samtalende lignende form for undersøgelse. Herved har hver deltager kun haft mulighed for at udtrykke meninger ud fra spørgsmål til en konkret maskine og svaret ud fra dette og undersøgelsens grundlag er derfor meget lille. Undersøgelsen bygger på 3 svar fra knusning og rodfræsning på arealet v. greve samt 5 i forbindelse med gravemaskinearbejdet på stranden. På arealerne i Køge fandes ingen respondenter der ønskede at deltage under knusningsarbejde hvilket formentligt skyldes at vejret på udførselstidspunktet var blæsende og koldt og arealet ligger 3-400meter fra den nærligende p-plads sammenholdt med at arbejdet blev udført i formiddagstimerne hvor stranden generalt er mindre befærdet. Førsøgsarealet ved Køge stand bruges hovedsageligt af motionister og hundeluftere da badebroer og lignende faciliteter ligger et stykke væk fra forsøgsparcellerne og det derfor et stykke fra det almindelige færdselsområde til forsøgsparcellerne. For gravemaskine arbejdet ved køge strand svarede 2 adspurte på spørgsmål i forbindelse med maskinens arbejde. 1)Vurdering af maskinerne og indsatsen i forbindelse med den praktiske udførsel Første del af undersøgelsen er fortaget i april/ maj måned ved anlæggelse af forsøgsfladerne. I forbindelse med udførslen af forsøgene på arealerne er forbipasserende publikum blevet adspurgt om deres mening om de forskellige maskiner samt det visuelle resultat de leverede. *Rodfræseren virker voldsom og larmende. Nabo til arealet ved Greve hvor arealet støder op til bebyggelse. Naboer bør adviceres inden maskinerne ankommer. 29

30 *Der var af de adspurgte ingen som syntes gravemaskinen virkede farlig eller irriterende. Dette kan hænge sammen med at der på strandarealet ved Køge er meget plads og maskinen kan ses på lang afstand og ikke syner af meget på stranden og lyden forsvinder let. På arealet v. greve strand kørte maskinen langs en poppel,-ogfyrbevoksning og var synlig på ca. 100meters afstand for personer der gik langs vandkanten. *Maskinerne må ikke virke ødelæggende. Greve strand hvor knuser / rodfræser kørte tæt op af eksisterende fyrre krat der ønskedes bibeholdt. Der fremkom på arrealet en del affald i forbindelse med sønderdelingen af planterne. *Der er blandt de adspurgte en positiv stemning for at opgaven kan løses med et engangsindgreb og derved ikke gentagende behandlinger. Der blev i forbindelse med samtalerne ikke spurgt ind til rigtigheden af indsatsen og om de biologiske fordele og ulemper metoderne har. Men kun til oplevelse af den enkelte maskine og dens efterladte resultat. Det har på grund af arbejdstiden for den enkelte maskine ikke været muligt i flere tilfælde at få svar fra samme person under og efter arbejdet. Så svarene har kun været ud fra et øjebliksbillede på stedet. 2) Vurdering efter en vækstsæsong. Undersøgelsen blev fortaget ved henvendelse til tilfældige forbipassernede i oktobermåned 2010 der fremkom i alt 13 svar fra greve strand samt 8 fra Køge strand. De adspurte er hovedsaligt motionister og hundeluftere. Af forespørgelserne fremkom nedenstående hovedtræk. Spørgsmål: Hvordan vurdere du udseenet og anvenligheden af de følgende områder med på en scala fra 1-5. *Af de adspurgte ville flest fortrække den kvalitet som gravemaskinen udførte og der var ikke mærkbart forskel på kvaliteten af de tre skovltyper. *Arealerne efter knusning og fræsning virkede ikke attraktive som sidde- og ligge plads. *Resultatet af knusning og rodfræsningen virker ikke færdigt og så ikke pænt ud. Af de adspurte lå svar intervallet for gravemaskine delen på 3-5 med et gns på ca. 4,1 og for knuser rodfræser fra 1-4 med et gns på ca.2,8 men fælles var at kun en enkelt vurderede knuser/rodfræser bedre end parceller behandlet med gravemaskine. Vurderingen er utrolig objektiv for den enkelte person hvilket formodes at give den store variation. Men vigtigst er det at notere sig den gennemsnitlige værdi. 30

31 Spørgsmål: Hvad syntes du om at rydde arealer med rynket rose som er en invasiv art? * På arealet ved Greve strand syntes hovedparten 9 af 11 at det er ok at fjerne roserne fra arealet når de blev gjort opmærksom på at der er tale om en invasiv art samtidig med at tiltaget gav udsigt over vandet fra parken. Mens de resterende svarede ved ikke og tilføjede at det var svært at se forskellen hvilket på enkelte af arealerne kan hænge sammen med genvækst af roser. *På arealet ved Køge var de 5 svarende enige om at det var ok imens 2 mente at det ingen betydning havde i det omfang rosenne habvde på arealet og en 1 svarede ved ikke. Er det bedst at løse opgaven af en gang eller er det ok at skulle køre flere gange over arealet? Stort set enighed om at det er bedst kun at komme en gang mens enkelte svarede ved ikke eller at det ingen betydning havde. Vurdering af resultatet. Antallet af svar i forbindelse med undersøgelsen gør at resultatet er meget usikkert og kan derfor kun bruges som en rette snor men tilbagemeldingerne er meget ens og giver derfor en godindikation af holdningen blandt brugerene. Timing af maskinerne var ud fra et publikums mæssigt hensyn godt da det ikke har forulempet menge men med henblik på undersøgelsen kunne det havde været ønskeligt at der var flere tilkendegivelser. Men af hensyn til ynglende fugle og publikum ville arbejdet til en hver tid være optimal at udføre når områderne er mennesketomme og det taget i betragtning har undersøgelsen vist at forstyrrelsen har været relativ lille. Der er dog ikke fortaget en undersøgelse ved de gentagende knusninger/rodfræsning da det med meget lille sansynlighed ville være de samme brugere der bliver forstyrret hver gang og derfor ville have en holdning til det at maskinerne færdes på arealet af flere gange. Opsumering Af projektet kan det konkluderes at det virker både i forhold til publikum og i forhold til effekten på planterne til at det er gravemaskinen monteret med sold der giver det bedste resultat. Metoden med gravemaskine og sold giver det absolut pæneste resultat der hurtigt falder ind i det omgivende tærrent og har den mindste eller ingen genvækst er den bedste metode og det pæneste resultat iform af en bar sandklit i landskabet. Behandlingen udføres kun en gang hvilket giver et minimalt slid på de omkringtliggende arealer og forstyrrelse af den øvrige flora i forbindelse med kørsel på arealerne. Sporene efter maskinen vil efter ca. 14 dage stort set ikke kunne erkendes. Soldenskal ses imod de to øvrige graveaggregater som alm graveskovl og rysteskovl. Rysteskovlen giver flere og større elementer af rødder, plantedele samt stukker af affald og andre fremmedlegemer i overfladen 31

32 Det er ud fra de relativt små forsøgsarealer der har indgået i forsøget svært at sætte økonomi på de enkelte operationer og det ikke viser hvor mange gange hver metode skal anvendes fore at opnå samme resultat. Projektet har ikke på en vækstsæsong kunne eftervise en sikker forskeld i effekten af brugen af hhv. knuser og rodfræser. Ens for den begge er at de efterlader en flade med mange plantedele og sønderknust affald og især stykker af plastik på arealet der er omkostningstungt at rydde op efter behandlingen. Begge metoder har efter gentagende behandlinger ikke vist sig at kunne slå roserne ihjæl og den gentagende kørsel på arealet slider på der omkringtliggende plantesamfind samtidig med at maskinerne i forhold til publikum virker mere voldsomme og larmende end en gravemaskine. Af de forsøgsparceller der er behandlet på hhv. Greve og Køge strande i størrelses ordnen m 2 vil udgifterne til maskinernes effektivearbejde for knuserens vedkommende svare til ca. 3-4 behandlinger og for fræserens vedkommende 2-3 behandlinger førend at udgiften til gravemaskinen med sold er stort set ens. Hertil er ikke medregnet transportomkostninger da det vil variere meget lokalt alt efter hvor langt den nærmeste maskinstation har til hvert område og hvor mange gange maskinerne skal af og på transportmidlet som evt. kan være blokvogn eller ladbil. Gravemaskinen med sold behandlede i dette forsøg ca m 2 på 8 timer hvoraf der var tidsforbrug til opstart og forsøgsgravning og håndtering af plantematerialerne førend dette blev et glidende rationelt forløb. Tidsforbruget vil antageligt kunne nedbringes og effektiviteten øges efterhånden som chaufføren får rutine med opgaven. Knuser/rodfræser vil typisk kunne håndtere samme areal på 2-3 timer alt efter beliggenhed og tærrengets topografi. Hertil skal påregnes at der vil være steder med plantedele der ikke kan slås af samt omkostninger til affaldshåndtering. Det er derfor anbefalingen ud fra ovenstående projekt at det er bekæmpelse med gravemaskine der ud fra et publikums og økonomisk hensyn er den bedste løsning. Dog skal det bemærkes at der er et minus ved denne metode der er at den eksisterende flora stort set nulstilles og arealet derved også er eksponeret for sandflugt. Dette har dog ikke i denne forsøgsrække givet anledning til problemer da der er tale om beskyttede kyster i østvendt retning. Konklusion Af ovenstående kan det konkluderes at bekæmpelsen af Rosa rugosa fortages mest hensigtsmæssigt hvad angår økonomi og hensyn til publikum og genfremspiring med gravemaskine. Af disse har sloden en lille fordel idet arealet præsentere sig pænere umiddelbart efter indgrebet. Arealernes anvendere finder ligeledes at gravemaskinen giver den bedste og mest komplette løsning da der ikke står stykker af rosenbuske og affald tilbage. Knuser og rodfræser er billige til at fjerne de overjordiske dele hurtigt men efterlader mange vitale plantedele der spirer frem igen og kræver gentagende behandlinger imens arealerne ikke virker attraktive for brugerene. Det vurderes at arbejdet med gravemaskinen opvejes af udgifterne til de gentagende behandlinger efter en vækstsæson. 32

33 Torsten Andersen Skovfoged 33