NORD Neutralt Observations Redskab til Demente

Transkript

1 Neutralt Observations Redskab til Demente

2 Neutralt Observations Redskab til Demente - En observations taxonomi Et kvantitativt forskningsprojekt Valideringsdesign Redskabsudvikling m.h.p. aktivitetsplanlægning til borgere med moderat/svær demens. Bachelorprojekt udarbejdet af ergoterapeutstuderende: Karen- M. Lund, en10s07 UCSJ Næstved Vejleder: Mette Andresen Teresa Malmskov, en Antal tegn/ord: Julie L. Stemmerik, en10s215 Til aflevering: d ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og således er et udtryk eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse jf. lov om

3 Opgavens titel: Neutralt Observationsredskab til Demente Hold nr.: en2010se Uddannelsessted: UCSJ Næstved uretmæssig hjælp, dvs. opgaven forelægger urettet og ukommenteret af vejleder, og er således et udtryk for den/de studerendes egne Dato: Underskrift: Karen- M. Lund, en10s07 Dato: Underskrift: Teresa Malmskov, en Dato: Underskrift: Julie L. Stemmerik, en10s215

4 Abstract The aim of the study has been to develop a draft version of an easily managed observation tool, capable of capturing the activity wishes of residents with dementia in residential nursing homes. Main focus has been to ensure a simple, easy tool to be used by caretakers, as part of the daily routine in nursing homes. Furthermore, the aim has been to let the caretakers test and evaluate the tool. The already existing tools used for planning activities, do not include residents with cognitive and verbal deficits, which furthermore confirms the need for an observational tool like. Research Question: we develop an observational tool, based on Tom Kitwoods theory of dementia, which is to be used by caretakers in residential nursing homes, with the purpose of increasing participation in meaningful activities amongst elderly residents with moderate/progressive dementia? And how do the caretakers evaluate the draft Method: The study is a quantitative explanatory study. The design: Development of an observational tool - a validationdesign. We conduct a test of a draft edition of the tool -. The tool is evaluated through testing by caretakers and a focus group interview with the caretakers. Results are summed up and illustrated through descriptive analysis and statistics. Conclusion: Final conclusion: We have developed a tool that, despite it being the first draft, has the potential to be used to enable meaningful activities for residents with dementia in nursing homes. There is still a need for adjustments and modifications, further testing and evaluation will therefore be needed.

5 Perspective: Based on the results, we recommend that further developments are made, using the draft version of. We recommend that the following adjustments/changes are made to before the next test period: Clear definition of the term. Description of the five needs in the tool. Clearly defined target group. Description of different activities based on the five categories of needs, in the manual. In our opinion, these adjustments will contribute positively to the usability of. Key words: Observational tool, Tom Kitwoods Theory on dementia, caretakers, residential nursing home, meaningful activities, elderly residents, moderate/progressive dementia. Words: 392 Furthermore, we find it relevant to make adjustments in the following areas: Needs assessment and levelling of expectations. More informative introduction to the use of. Demonstrate the usability. Making contact to other informants.

6 Resumé Formålet med projektet er at udvikle en 1. udgave af et håndterbart observationsredskab, der kan opfange aktivitetsønsker hos plejehjemsbeboere diagnosticeret med demens. Redskabet udformes, så det kan anvendes enkelt og ubesværet i plejepersonalets hverdag. Det er endvidere formålet at lade plejepersonalet evaluere redskabet m.h.p. justering og efterfølgende videreudvikling. På plejecentre fokuseres der aktuelt på individet, og individets ønsker, behov og værdier. Der arbejdes med en større accept af betydningen af at vedblive aktiv og udføre betydningsfulde/meningsfulde aktiviteter, og den afsmittende effekt dette har på opretholdelse af livskvaliteten. Pga. øget levealder og store generationer anslås det, at der i 2030 vil være sket en fordobling i antallet af borgere med demens i Danmark. De allerede eksisterende redskaber til aktivitetsvurdering og - planlægning, formår ikke at inkludere borgere der ikke kognitivt og verbalt kan give udtryk herom, hvilket yderligere understøtter behovet for et observationsredskab. Problemformulering: observationsredskab med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om demens, til anvendelse af plejepersonale på plejecentre, med henblik på at fremme deltagelse i meningsfulde aktiviteter blandt ældre beboere med moderat/svær demens? Og hvordan evaluerer/vurderer Metodevalg: Projektet er opbygget som et kvantitativt forklarende forskningsprojekt. Selve designet af opgaven er redskabsudvikling et valideringsdesign. Vi laver en test af første udgave af redskabet. Via afprøvning og fokusgruppeinterview evalueres redskabet. Resultaterne sammenfattes og illustreres via deskriptiv analyse/statistik. Konklusion: På baggrund af resultaterne fra fokusgruppeinterviewet/redskabsevalueri ngen, kan vi konkludere, at vi har udviklet et redskab som til trods for, at det er første udkast, langt hen ad vejen kan finde

7 anvendelsesgrundlag i praksis. Der er dog fremadrettet behov for justeringer og tilpasninger, hvormed flere afprøvninger og evalueringer herpå vil være nødvendige. Perspektivering: Som udgangspunkt mener vi, bl.a. på baggrund af de indhentede resultater, at videreudviklingen bør foretages med udgangspunkt i det aktuelt eksisterende. Til videreudviklingen af finder vi det relevant, at der inden næste redskabsafprøvning/- evaluering, foretages følgende justeringer/ændringer: En beskrivelse af de fem behov i selve redskabet. Tydelig defineret målgruppe. I vejledningen skal der fremgå en beskrivelse af aktivitetsforslag, med udgangspunkt i de fem behovskategorier. Justeringerne vil bidrage positivt til s anvendelighed. Yderligere finder vi det relevant, at der fremadrettet foretages tiltag indenfor følgende områder: Behovsafklaring og forventningsafstemning. Mere informativ introduktion til anvendelse af. Synliggør anvendeligheden. Kontaktskabelse til flere informanter. Nøgleord: Observationsredskab, Tom Kitwoods teori om demens, plejepersonale, plejecentre, meningsfulde aktiviteter, ældre beboere, moderat/svær demens. Antal ord: 396

8 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord1 2.0 Indledning Baggrund generelt Aktuelt samfundsbillede Beskrivelse af demens Eksisterende metoder på plejecentre7 3.4 Erfaringer fra andre kommuner Frederiksberg Kommune Baggrund for projektet Eksisterende redskaber på plejecentret Plejepersonalet omkring beboerne Problemformulering Definition af nøgleord Formål Afgrænsning Teoretisk referenceramme Model til redskabsudvikling og Forløbet struktureret gennemgang af De Kv D34

9 Litteraturafsnit Litteratursøgning Databaser Kritisk vurdering af den valgte litteratur Projektbaggrund Litteratur omhandlende Bio- psyko R S S Sammenfa80

10 Evaluering af anvendelse af J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og Evaluering af projektets design og Evaluering af opn Metoder til indsamling og analyse af resultater Eva Evaluering af deskriptiv analyse Etiske overvej Evaluering af etiske overvejelser O Disk

11 1.0 Forord Vi vil gerne rette en tak til vores samarbejdspartner, plejecentret Ingeborggården på Frederiksberg, for deres interesse og engagement. Ligeledes en særlig tak til de socialpædagogiske frontløbere på Ingeborggården for deres deltagelse i afprøvning af redskabet og den efterfølgende evaluering. Uden deres hjælp, ville udarbejdelse af dette projekt ikke have været mulig. Vi vil desuden takke vores vejleder Mette Andresen for vejledning og støtte gennem processen. Derudover ønsker vi at sende en tak til Lars og Heidi på biblioteket på UCSJ, Campus Næstved. Deres store hjælp med at fremskaffe litteratur og artikler har været uvurderlig. Sidst men ikke mindst, tak til Tove i receptionen, for en altid hjælpende hånd. 1

12 2.0 Indledning Dette bachelorprojekt omhandler, en kvantitativ udarbejdelse af et observationsredskab, som skal bidrage til aktivitetsplanlægning, til beboere med moderat/svær demens. Redskabet skal skabe mulighed for at vurderer den demente beboers adfærd. Således at plejepersonalet omkring beboeren, på en faglig måde, kan vurderer hvilke aktiviteter borgeren vil profitere mest muligt af, i de tilfælde hvor borgeren ikke selv formår at give udtryk for aktivitetsønsker. Redskabet er udarbejdet ud fra relevant og valid litteratur, med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om demens. videreudvikling, med henblik på en fremtidig validering af redskabet. Redskabet er aktuelt en 1. udgave, som skal afprøves på Ingeborggården, hvor det over fem hverdage testes i praksis og efterfølgende evalueres, i form af et struktureret fokusgruppeinterview med informanterne. Resultaterne fra afprøvningen bliver fremvist i vores resultatafsnit og efterfølgende diskuteret. Det er herefter hensigten, at resultaterne videregives til 2

13 3.0 Baggrund generelt 3.1 Aktuelt samfundsbillede: Ifølge Danmarks Statistiks prognoser på ældreområdet forventes antallet af ældre over 65 år at stige, således at de om 30 år vil udgøre ca. 25% af den samlede befolkning i Danmark (1). Det betyder, at denne befolkningsgruppe vil komme til at fylde mere, både i forhold til forebyggende og behandlende indsatser, på grund af øget sygelighed, men også på det sociale område i forbindelse med det danske hospitalsvæsen og den primære sundhedstjeneste (2). På baggrund af disse prognoser opleves aktuelt i vores samfund, en øget fokus på hverdagsrehabilitering og opretholdelse af livskvalitet, samt det faktum, at den ældre generation kan vedblive aktive og selvstændigt varetage dagligdagsaktiviteter (3). I relation hertil kan en undersøgelse om livskvalitet på plejehjem gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fremhæves (4). Med afsæt i denne undersøgelse bør der i forhold til at opnå øget livskvalitet blandt beboerne rettes fokus mod at sikre, at den ældre har meningsfulde relationer, kontrol over dagliglivet samt tilstrækkelig beskæftigelse med en række meningsfulde aktiviteter (4). Grundet den øgede bevidsthed omkring betydningen af opretholdelse af identitet og øget livskvalitet i forhold til plejehjemsbeboere, har man i dag på flere plejecentre implementeret tiltag i denne retning. Der rettes aktuelt fokus på individet og dettes ønsker, behov og værdier, og der arbejdes med en større forståelse for betydningen af at vedblive deltagende i meningsfulde aktiviteter, samt den afsmittende effekt dette har på opretholdelse af livskvalitet (3). Prognosen vedr. den demografiske udvikling nævnt ovenfor, har stor betydning for flere aspekter af ældresektoren, bl.a. demensområdet. I Danmark lever ca ældre mennesker med demens (5). Hvis beregningerne for demenssygdommens progression holder stik antages det, på 3

14 grund af øget levealder og store generationer, at der i 2030 vil være sket en fordobling i antallet af borgere med demens i Danmark (6). På baggrund heraf antages, at de samlede årlige omkostninger vil være i omegnen af 16 milliarder kr. Denne pulje inkluderer de såkaldte direkte og indirekte omkostninger, som indbefatter henholdsvis udgifter til omsorg, plejeboliger, dagtilbud, behandling, lægebesøg, hospitalsindlæggelser m.v., og udgifter til ulønnet eller 'gratis' pleje ydet af pårørende, tabt arbejdsfortjeneste hos pårørende m.v. Som følge af væksten i ældrebefolkningen og dermed en forventet vækst i antallet af demente, er der en risiko for, at udgifterne forbundet med demens vil stige eksplosivt i de kommende årtier (7). 3.2 Beskrivelse af demens: Demens er en betegnelse for intellektuelle svigt, som skyldes påvirkninger af hjernen. Ved de primære demenssygdomme forstås sygdomme, som rammer nervecellerne i hjernen og medfører fremadskridende demens udvikling. De mest almindelige demenssygdomme er Alzheimers sygdom, Lewry body demens og Frontotemporal demens (8). Fælles for de primære demenssygdomme er, at nervecellerne i hjernen, gradvist bliver ødelagt og går til grunde, hvilket medfører den fremskredne demenssygdom. Det der gør demenssygdommene forskellige er, hvor i hjernen sygdommen begynder og, hvad det er, der får cellerne til at gå til grunde. Efterhånden som demenssygdommen skrider frem, vil den angribe hele hjernen, hvilket gør det umuligt at skelne mellem de forskellige sygdomme. Der findes ikke en guideline for demenssygdommens progression da den er afvigende fra individ til individ, og kan i nogle tilfælde være meget aggressivt udviklende, hvorimod den i andre kan ligge latent over længere tid (8). Alzheimers er den hyppigst forekommende demenssygdom, op mod 50-70% af borgere over 60 år, får stillet diagnosen. 4

15 Demens diagnosticeres på baggrund af svækkelser af mentale funktioner og en nedsat funktion i dagligdagen. Herunder er de psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser hyppigt forekommende hos borgere med demens og medfører betydelig belastning og nedsat livskvalitet. Disse symptomer kaldes også for BPSD (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia) Det anslås at ca. 80 % af demente beboere på plejehjem lider af BPSD (9). De psykiatriske symptomer omfatter: Apati i form af nedsat initiativ og virketrang Depression med tristhed Grådlabilitet Uoverkommelighedsfølelse Eufori med overdreven optimisme Angst Hallucinationer; borgeren ser eller hører noget, der ikke er reelt Misidentifikation; fejlopfattelse af sanseindtryk og vrangforestillinger, fx at blive bestjålet Adfærdsforstyrrelserne omfatter: Ændring i adfærd; verbal og fysisk aggression Handletrang Omkringvandren Råben Uhæmmethed Søvnforstyrrelser BPSD fokuserer primært på de biologiske faktorer som værende årsag til symptomerne, men det kan også skyldes de omgivelser borgeren befinder sig i. På plejehjem kan der være meget uro i form af radio og TV der er tændt, skiftende personale osv., hvilket kan fremprovokere BPSD. 5

16 Det anslås, at mere end halvdelen af de demente borgere får sværere BPSD i løbet af deres sygdomsforløb (10). 6

17 3.3 Eksisterende metoder på plejecentre: På plejecentrene anvendes i dag en bred vifte af forskellige tilgange til demente beboere. Anvendte metoder/tilgange: Reminiscensmetoden: Valideringsterapi: Realitetsorientering: Marte Mao: Musikstimulering: Beskrivelse: Denne metode er en proces, hvor det gennem terapi er hensigten at opnå en erkendelse af individets eget liv som værende betydningsfuldt og væsentligt for dennes identitet. Mennesker med demens, hvor sygdomsforløbet gradvist kendetegnes ved identitetstab, fx Alzheimers, kan have stor glæde af at fokusere på de tidlige leveår for at fremkalde livsminder (11) sammenhæng en metode til at imødekomme, og ved hjælp af sproglig og ikke- sproglig kommunikation, anerkende de følelser, som den demente udtrykker. Tankegangen bag valideringsterapi er, at fagpersonen anerkender værdien og gyldigheden af den dementes oplevelser. Formålet er at øge selvfølelsen, mindske stress, forbedre kommunikationsevnen og øge alment velbefindende hos den demente (12) Dette drejer sig om at hjælpe den demente med at orientere sig i hverdagen, bl.a. i tid, sted og egen situation (12) Dette er en pædagogisk metode, der benytter sig af videooptagelser af det sociale samspil mellem fx patient og personale eller patienter indbyrdes (12) Musikstimulering kan relateres til musikterapi, som er en hyppigt anvendt og anerkendt metode indenfor arbejde med demente. Musikterapi kan anvendes uanset demenssygdommens progression. Ved musikterapi søger man bl.a. at opnå: Styrkelse af sociale kompetencer 7

18 At støtte op om og udvikle identitetsfølelse og selvværd At øge livskvaliteten (13) Socialpædagogiske metoder: Dementia Care Mapping - DCM: En af de mest anvendte teorier om demens er skrevet af psykolog Tom Kitwood. Han præsenterede, i sin teori, et paradigme, hvor den demente person kommer i første række, og kaldte hele tilgangen for Dette uddybes yderligere i referencside 21 Socialpædagogiske metoder dækker over en bred vifte af tiltag indenfor 4 forskellige områder: kommunikation, identitet, overskuelighed og sansestimulering. Disse metoder har bl.a. vist sig at kunne nedbringe antallet af magtanvendelser over for de demente beboere. Metoderne tager udgangspunkt i den demente beboers værdier og historie, hvilket skal medvirke til at skabe livskvalitet for det enkelte individ (14). Redskabet er udviklet af Tom Kitwood med henblik på at vurdere kvaliteten af omsorgen for mennesker med demens. (16) Redskabet skal bruges til at skabe forandringer i den eksisterende omsorgspraksis omkring den demente beboer, og dermed øge omsorgen. Der er således ikke fokus på aktiviteter, men udelukkende kvaliteten i omsorgen til den demente. Metoden omfatter detaljerede og systematiske observationer af interaktion mellem beboer og personale i fællesrum på fx plejehjem, i demensenheder og dagcentre. Observationsresultaterne kortlægger blandt andet: Kvaliteten af omsorg i forhold til den enkelte beboer Fordelingen af omsorgen blandt beboerne Karakteristika ved omsorgskulturen Kvaliteten af omsorg generelt. Redskabet er standardiseret og ved anvendelse kræves 8

19 certifikat. Redskabet forudsætter desuden en nær samarbejdsrelation, personale og observatør indbyrdes, hvormed man i samarbejde opstiller og iværksætter handleplaner til forbedring af kvaliteten af omsorgen. De data, der registreres i DCM, omfatter tre kategorier: 1. Kodning af handlekategorier. Disse opsummerer hvad en person har foretaget sig (eller ikke foretaget sig) i løbet af en længere periode, opdelt i registreringer for hvert femte minut. Ofte observeres der i 12 timer, fordelt over to dage. Der nedskrives for hver 5. minut, et bogstav til beskrivelse af handlekategorien og et tal, der angiver hvilken oplevelse af humør og engagement vedkommende har givet udtryk for, verbalt eller nonverbalt. 2. Kodning af negative hændelser (personnedgørelse). Her registreres episoder, hvor omsorgen ikke tager udgangspunkt i den enkelte persons identitet, ressourcer og mulighed for at handle som et selvstændigt og socialt menneske, fx ved at nedvurdere eller ydmyge personen med demens. 3. Kodning af positive hændelser. Her registreres alle episoder af god omsorgspraksis. Den samtidige brug af disse tre kategorier giver et omfattende og detaljeret overblik over nøgleaspekter af omsorgsprocessen, særligt den betydning denne har for den enkelte persons livskvalitet. Denne proces er langvarig og optager observatøren i mange timer over flere dage, derudover skal beboeren observeres konstant i længere perioder, for at få et korrekt billede af den aktuelle plejesituation. (16) 9

20 3.4 Erfaringer fra andre kommuner Frederiksberg Kommune: I 2003 blev DCM afprøvet I Frederiksberg Kommunes hjemmepleje, som et pilotprojekt hvor formålet med afprøvningen var følgende: Er det muligt direkte at anvende metoden i dens nuværende udformning i hjemmeplejeregi. Kan metoden bruges til at dokumenterer og udvikle kvaliteten af de ydelser, som hjemmeplejen giver hjemmeboende beboere med demens? Kan metoden bidrage til kompetenceudvikling hos personalet? Kan metoden anbefales til brug i hjemmeplejeregi både nationalt og internationalt (17). Undersøgelsen viste fordele og ulemper ved metoden. Af fordele beskrives bl.a., at man får et godt indblik i borgerens dagligdag og, hvordan denne trives. Yderligere belyser metoden, vigtigheden i relationskabelse hjælper/borger indbyrdes, så snart der kommer en afløser ind kan man se hvor hurtigt det giver frustrationer i forholdet mellem hjælper og borger. Metoden giver også mulighed for at observere praktiske ting, fx hvorvidt de formår at holde deres hjem i orden, om borgeren kan lide den mad de får udefra, og om hjælperen har tid nok til de opgaver der er tildelt. Ulempen ved metoden er når hjælperen kender borgeren, og derved kan være tilbøjelig til at overse både positive og negative hændelser, fordi man opfatter borge kan også være svært at se de sidegevinster som observationerne ville give, fordi man kender hjemmet og er holdt op med at undre sig. Konklusionen på denne undersøgelse: DCM metoden er en måde hvorpå kommunen kan sikre og udvikle kvaliteten af plejen til borgere med demens. DCM giver et præcist billede af hvor der skal sættes ind med uddannelse, 10

21 vejledning og supervision til hjælperne, så den enkelte borgeres behov tilgodeses bedst muligt DCM kan bruges af kommunen til at tiltrække, fastholde og kompetenceudvikle medarbejderne så arbejdsglæden og tilfredsheden øges. DCM vil være meget velegnet til at indgå som kvalitets målingsmetode i en samlet plan for udvikling af plejen til demente borgere med demens (17). Efterfølgende er det dog besluttet at nedlægge DCM metoden i Frederiksberg Kommune da denne er for tids- og ressourcekrævende. 11

22 4.0 Baggrund for projektet Projektet tager udgangspunkt i Plejecenteret Ingeborggården, og deres oplevede ønsker og behov for et redskab, til aktivitetsplanlægning til beboere med moderat/svær demens, som kognitivt ikke selvstændigt formår at ytre meninger og ønsker herom. Der opleves blandt personalet på Ingeborggården, at de redskaber, der aktuelt anvendes ikke formår at inkludere denne gruppe beboere, hvilket skaber begrænsninger i forhold til den daglige tilgang og aktivitetsplanlægning. På nuværende tidspunkt anvendes undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM) (18), og plejepersonalet har netop påbegyndt implementering af en modificeret udgave heraf (19). Dog vides det på forhånd, at dette redskab ikke vil moderat/svær demens. Det oplyses at de på plejecenteret benytter forventningssamtaler ved indlæggelse, samt livssamtaler for at få et indblik i beboerens tidligere liv og derved mulige aktivitets ønsker/aktivitetsidentitet, som bl.a. kan anvendes når beboerne bliver så svækkede at de ikke længere kan sætte ord på dette. Problematikken omkring planlægning af meningsfulde aktiviteter for beboere med moderat/svær demens, anses for værende aktuel. På plejecenteret opleves, at en stor del af beboerne er indbefattet af den manglende indsigt, og derved manglende evne/viden til at tilrettelægge aktiviteter, målrettet den enkelte beboers ønsker og værdier. Dette har bl.a. resulteret i, at det ofte bliver plejepersonalets aktivitetsønsker, der pålægges beboerne. Personalet efterspørger et enkelt og overskueligt redskab, der kan benyttes på trods af en travl dagligdag. Der ønskes et redskab til synliggørelse af beboernes ønsker for deltagelse og indhold i dagligdagen, samt en mulighed for optimering af beboernes ressourcer inden for udførelse af meningsfulde aktiviteter. 12

23 Personalet udtaler, at de på nuværende tidspunkt godt kan planlægge aktiviteter til deres beboere, men de kan ikke dokumenterer hvorfor de vælger som de gør. Derfor mangler de et redskab, der fagligt kan dokumenterer deres valg. På Ingeborggården ønsker man, at beboerne skal inkluderes i samhørigheden på plejecentret, dog med udgangspunkt i aktiviteter af betydning for den enkelte beboer. Personalet på plejecentret er typisk kontaktperson for fire beboere, og det er disse beboere de hver især planlægger aktiviteter til dagligt. På baggrund af ovenstående efterspørges et simpelt og mindre tidskrævende redskab til vurdering af demente beboeres aktivitetsønsker. 4.1 Eksisterende redskaber på plejecentret: COPM og en modificeret udgave af COPM: Til aktivitetsplanlægning af beboerne anvendes COPM (18), og plejecentret har netop påbegyndt implementering af en modificeret udgave af denne (19). Hensigten med denne er, at favne bredere og dermed skabe et grundlag for aktivitetsvurdering af beboere, som ikke inkluderes i den oprindelige udgave. Træet: (Se: Bilag I - Træet) - et evalueringsredskab, der anvendes til at belyse og skabe indsigt i beboernes situation. Redskabet anvendes til hver beboer og udfyldes af kontaktpersonen, hvorefter det evalueres og drøftes på afdelingsmøderne. Træet indeholder følgende temaer: Livshistorie. Samarbejde med pårørende. Nuværende somatiske status. Medicin. Tidligere sygdomme. Kost, søvn, døgnrytme. Beboers ressourcer. Personalets oplevelse af beboeren. Adfærd. Aktiviteter/Sociale relationer. 13

24 Frontløberne: Konklusion/Nye aftaler/handleplaner. Frontløberne har i kraft af en socialpædagogisk overbygning på deres sundhedsfaglige grunduddannelse, kompetencer i forhold til arbejdet med plejehjemsbeboere, hvilket bl.a. kommer til udtryk i form af øget indsigt i trivsel og livskvalitet blandt beboerne. 4.2 Plejepersonalet omkring beboerne: De ansatte på Ingeborggården er primært uddannet social- og sundhedshjælpere og - assistenter. Yderligere er der på hver afdeling ansat en socialpædagogisk frontløber, som varetager formidling og implementering af nye tiltag til det resterende plejepersonale. Det er ydermere disse frontløbere, som skal varetage afprøvning af redskabet og deltage i den efterfølgende evaluering. På Ingeborggården er der en overvægt i antallet af kvinder blandt plejepersonalet, heriblandt har flere en anden etnisk baggrund end dansk. Personalets tilgang til beboerne er præget af rutiner, dog er der tid til at varetage beboernes behov og eventuelt akut opstået situationer. I kraft af de kulturelle forskelle plejepersonale/beboer indbyrdes opleves kommunikationsbarriere, som kan ligge til grund for misforståelser og behov for gentagelser. Set i forhold til vores projekt, er vi bevidste omkring kommunikationsbarriere, som potentielt kan forekomme i forhold til implementering og formidling af redskabet. 14

25 5.0 Problemformulering observationsredskab med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om demens, til anvendelse af plejepersonale på plejecentre, med henblik på at fremme deltagelse i meningsfulde aktiviteter blandt ældre beboere med moderat/svær demens? 15

26 6.0 Definitioner af nøgleord Nøgleord Operationel Nominel Observationsredskab Redskab til plejepersonalet, til observation og registrering af positive udfald hos beboere, således at tilrettelæggelse af meningsfulde aktiviteter muliggøres, med udgangspunkt i individet. Observation: Neutral observering af udfald hos den person der bliver observeret. Redskab: Noteringsredskab for at skabe overblik over beboerens psykologiske behov, og derved til planlægning af aktiviteter herudfra. Plejecentre Ældre beboere Moderat/svær demens Plejecenteret Ingeborggården på Frederiksberg. Personer bosiddende på plejecenter. Beboerens demente tilstand vurderes i tre stadier, her er der tale om beboere i de to sidste stadier af demensen, moderat/svær demens Plejecentre Institution hvor personer, især ældre der ikke (længere) kan klare sig selv, bor og bliver plejet. Person i alderen Moderat demens: Den kognitive svækkelse medfører en betydelig forringelse af funktionsevnen. Patienten kan ikke længere klare sig i hverdagen uden hjælp fra f.eks. en rask ægtefælle og/eller kommunale støtteforanstaltninger - bl.a. hjemmehjælp, dagcenter, hjemmesygeplejerske og madudbringning. Patienten kan sjældent lades alene (22). Svær demens: Den kognitive svækkelse betyder, at patienten er helt afhængig af hjælp fra andre. Flytning til plejebolig vil ofte være nødvendig. Regelmæssig overvågning nødvendig (22). om- demens/demenssygdomme/hvad- er- demens/sygdomsforloeb/demensgrader 16

27 Meningsfulde aktiviteter Aktiviteter der tillægges mening af det enkelte menneske og kulturen han/hun befinder sig i. Meningsfuld: Det man foretager sig er motiveret og målrettet af en selv, og samtidig har en samfundsmæssig relevans. Jerlang E. Udviklingspsykologiske teorier. 4. udgave 3. oplag. Danmark: Hans Reitzels Forlag; Aktiviteter: En persons udførelse af en opgave eller en handling. Tom Kitwoods teori om demens Plejepersonalet Personorienteret pleje med udgangspunkt i de vigtigste psykologiske behov hos borgere med demens- Blomstermodellen (15). Plejepersonalet er uddannet social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter Tom Kitwoods teori om demens: Personcentreret pleje sigter mod at gøre pleje og plejemiljø personligt og individuelt samt at forstå adfærd og eventuelle psykiatriske symptomer ud fra den dementes perspektiv. om- demens/pleje- omsorg- og- behandling/pleje- og- omsorg/personcentreret- pleje- og- omsorg Personale der drager omsorg og pleje for beboere på plejehjem. 17

28 7.0 Formål Formålet er at udvikle en 1. udgave af et håndterbart (tidsmæssigt og fysisk) redskab, der kan synliggøre demente beboeres aktivitetsønsker. Det er formålet at redskabet udformes, så det kan anvendes enkelt og ubesværet i plejepersonalets hverdag. Det er endvidere formålet at lade plejepersonalet evaluere redskabet m.h.p. justering og efterfølgende videreudvikling. Formålet med redskabet er, at muliggøre individ tilpassede og klientcentrerede aktiviteter til den beskrevne målgruppe, som de allerede eksisterende undersøgelsesredskaber, heriblandt COPM (18), ikke formår at inkludere. Formålet er også at redskabet fagligt skal kunne dokumenterer personalets valg af aktiviteter til beboere. Der er således fokus på en beboergruppe, som grundet demenssygdommens progression, ikke selvstændigt formår, verbalt og kognitivt, at give udtryk for, aktivitetsidentitet og værdier. Hensigten med redskabet er, at skabe øget bevidsthed omkring individet, og muliggøre meningsfulde aktiviteter, hvilket bidrager til øget livskvalitet og vedligeholdelse af aktivitetsmønstre (24). Formålet med projektet er at udarbejde et redskab, som muliggør aktivitetsplanlægning til plejehjemsbeboere med moderat/svær demens. Formålet med redskabet er at udforme et observationsredskab, hvori plejepersonalet kan notere positive og negative udfald hos pågældende beboer, som kan bidrage til forståelse for og indsigt i, hvilke aktiviteter, der kan forekomme meningsfulde for den pågældende beboer. 18

29 8.0 Afgrænsning Projektet afgrænses til at omhandle plejehjemsbeboere med moderat/svær demens. Yderligere udformes redskabet, med udgangspunkt i plejepersonalet, og deres kompetencer og begrænsninger. Tilrettelæggelsen, udførelsen og anvendeligheden opvejes og evalueres derved på baggrund af disse faggrupper, med reference til de socialpædagogiske frontløbere, som vil varetage redskabsafprøvningen. Der tages ydermere i projektet afsæt i en, for plejepersonalet, allerede velkendt teori, dette for at fremme anvendelse og genkendelighed/relation. 19

30 9.0 Teoretisk referenceramme Vores projekt har en psykologisk/naturvidenskabelig tilgang og bygger på en psykologisk referenceramme, omhandlende personcentreret pleje og omsorg af mennesker med demens, udviklet af Tom Kitwood. (15) Personorienteret pleje og omsorg centrerer omkring, at det er den demente, snarere end demenssygdommen, der sættes i centrum, og at plejen tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af virkeligheden, og dennes vaner, værdier og normer (25). Tom Kitwood har i sin forskning omkring arbejde med borgere med demens, udviklet et redskab, der har til hensigt at evaluere kvaliteten af plejen målrettet borgere med demens. Dette redskab kaldes Dementia Care Mapping (DCM) (16). DCM er afprøvet i Frederiksberg kommune med den konklusion, at redskabet er for kompliceret og tidskrævende i forhold til de tilgængelige ressourcer (17). Tom Kitwood lægger således vægt på, at det er personen og ikke demenssygdommen, der er i centrum for rehabiliteringen og plejen. Han har beskrevet tilgangen via en bio- psyko- social forståelsesramme, som han stiller op i en ligning, hvormed det angives, hvad der skal undersøges, for at finde frem til rehabiliteringsindsatserne: Demens = P+B+H+N+SP. Tom Kitwood pointerer, at hvis man har et indgående kendskab til personens personlighed og neuropatologiske (N) tilstand, kan rehabiliteringen give basis for at støtte den personlige identitet, og de mentale funktioner, samt kompensere for nedsatte funktioner. Det vil sige, at grundig viden om personligheden (P) samt biografien (B), kan fremme mulighederne for at gavne helbredet (H), via forhold i vores hverdag (SP). Ydermere påpeger Tom Kitwood, at fagfolk der varetager pleje og rehabilitering af mennesker med demens, skal være opmærksomme på, at 20

31 svækkelsen af de mentale funktioner kan bevirke, at det han anser for værende de vigtigste psykologiske behov, ikke tilgodeses. Disse behov er ifølge Tom Kitwood: Tilknytning Inklusion Beskæftigelse Identitet Trøst Behovene og vigtigheden af deres opfyldelse, belyses i Tom Kitwoods blomstermodel (15). Mennesker med demens formår i stadig højere grad, ikke selv at opfylde disse behov. Det er derfor vigtigt, i forhold til planlægning af dagligdagsaktiviteter, at forsøge at tage højde for og tilgodese opfyldelse af disse behov. Tom Kitwood belyser i sin teori omkring de fem psykologiske behov, at en manglende tilfredsstillelse heraf bl.a. kan skabe: Følelsesmæssig ustabilitet Stress Tristhed Depression Det er derfor, ifølge Tom Kitwoods teori, vigtigt at disse behov danner omdrejningspunkt for rehabiliteringen, omkring mennesker med demens (26). Dette projekt tager udgangspunkt i denne teori, og er bl.a. bygget op omkring betydningen af behovstilfredsstillelse indenfor de fem psykologiske behov. Tom Kitwoods teori anvendes, da denne er valid og anerkendt bredt blandt sundhedsprofessionelle indenfor demensområdet. Yderligere har plejepersonalet på Ingeborggården kendskab til denne teori, hvilket gør implementeringen og forståelse for elementerne i redskabet lettere. Projektet omhandler redskabsudvikling, tilgangen har således et naturvidenskabeligt islæt. Vi søger i projektet at opnå valid og pålidelig viden, ved at have en objektiv tilgang hvormed vi ikke influerer udfaldet af observationerne, og ligeledes holder vores personlige meninger udenfor forskningsprocessen. Den indhentede resultatmængde/data vil være 21

32 kvantificerbar, og illustrativ i form af grafer/diagrammer. I den naturvidenskabelige tilgang arbejder vi med en kvantitativ og positivistisk metode, hvormed vi søger objektiv, kvantificerbar viden, der kan bekræftes af iagttagelser (27). Vi tager i procesforløbet med redskabsudviklingen, særligt taget afsæt i to elementer indenfor den naturvidenskabelige tilgang/teori: Analyse og Målbarhed (28), som er afgørende for kvaliteten af den data vi skal viderebringe, samt fundament for vores resultatafsnit. 22

33 10.0 Metode I det følgende afsnit vil vi gennemgå forskningsmetoder anvendt i processen. Indledningsvist beskrives og begrundes valget af model for redskabsudvikling, som danner ramme om procesforløbet. Derefter beskrives udviklingsprocessen og samarbejdsforløbet med Ingeborggården. Forløbet er struktureret med udgangspunkt i J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering (29) og er sat op i et flowchart for at synliggøre processerne og strukturering af forløbet. Efterfølgende beskrives projektets design og udformning, metodevalg i forhold til udarbejdelse af redskabet, indhentning af data og resultater, samt behandling og analysering af resultater. Afslutningsvist beskrives de etiske overvejelser omkring metodevalg Procesforløb: Model til redskabsudvikling og - validering Til udarbejdelse af Neutralt Observations Redskab til Demente (), tages udgangspunkt i J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering (29), da modellen er valideret til brug i redskabsudvikling. Modellen er udarbejdet af mennesker med baggrund og viden indenfor redskabsudvikling. J. Benson & F. Clark er begge kvindelige professorer indenfor ergoterapi, og er medforfattere på fagrelateret litteratur herom. Til trods for, at redskabet ikke kun er udarbejdet med henblik på at være et ergoterapeutisk redskab, indeholder det en række elementer fra ergoterapien, bl.a. muliggørelse af meningsfulde aktiviteter, ønske om øget livskvalitet mv., det vil derfor være relevant at antage, at 23

34 modellen også vil være af betydning i ergoterapeutisk praksis. Et andet argument for at anvende J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering, er at denne guideline grundlæggende er struktureret således, at den ikke relaterer til en specifik profession. Modellen kan således finde anvendelse grundlag og belæg indenfor de fleste professioner Procesbeskrivelse Modellen anvendes som en ramme/guideline for processen, og har bl.a. til hensigt at sikre indhentning og bearbejdning af relevant materiale, samt struktur. Projektet er struktureret ud fra faserne i modellen: Planlægningsfase Konstruktionsfase Kvantitativ evalueringsfase Valideringsfase Forløbet - struktureret gennemgang af projektforløbet Planlægnings fase: Step 1: Formulering af baggrund for projektet, formål og problemformulering. Step 2: Opsætning af design og metodevalg. Step 3: Præsentation af baggrund og idé for styregruppe (forventningsafstemning), afklaring af baggrund og målgruppe. Step 4: Litteraturgennemgang. Step 5: Besøg på Ingeborggården observation af dagligdagen, m.h.p. at kunne udvikle et anvendeligt redskab, designet til den aktuelle hverdag, og den tilgængelige tid til registrering. Konstruktions fase: Step 6: Sammenfatning af indsamlet data bl.a. fra observationerne. Step 7: Brainstorm over vores aktuelle viden. Step 8: Udvikling af. Step 9: Introducering af på Ingeborggården. 24

35 Kvantitativ evalueringsfase: Step 10: afprøves af frontløberne på Ingeborggården. Step 11: Fokusgruppeinterview med frontløberne på Ingeborggården. Step 12: Analyse af fokusgruppeinterviewet. Step 13: Analyse af resultater. Step 14: Udfærdigelse af projektet. Validerings fase: Step 15: Fremlæggelse af data til videre bearbejdning. Step 16: Tilbagemelding til Ingeborggården. 25

36 Flowchart 26

37 hvorpå de planlægger aktiviteter. Ydermere fortæller den ledende Efter henvendelse fra den ledende ergoterapeut på Ingeborggården ang. opstart af et projekt, rettet mod aktivitetsplanlægning til beboere med moderat/svær demens, opstartes vores projekt, omhandlende udvikling af et redskab, der kan bruges til denne beboergruppe. ergoterapeut, at Ingeborggården benytter Tom Kitwoods teori om demens, i deres tilgang til pleje og omsorg af beboerne. Efter mødet med styregruppen begynder vi at skabe et overblik over baggrunden for projektet. Vi formulerer projektets formål og udarbejder problemformuleringen. Ved 1. møde med den ledende ergoterapeut oplyses det, at Ingeborggården efterspørger et redskab, der kan hjælpe dem til at vurdere, hvilke meningsfulde aktiviteter beboere med moderat/svær demens kunne have gavn af. På nuværende tidspunkt findes der ikke et redskab, som formår at inkludere denne beboergruppe. Plejepersonalet efterspørger en metode som muliggør dokumentation af måden, Vi laver et valideringsdesign, et redskab med henblik på fremtidig validering, og vores procesforløb tager udgangspunkt i J. Benson og F. Clarks flowchart over redskabsudvikling. (29) Metoden er kvantitativ forskning med struktureret fokusgruppeinterview, og deskriptiv analyse til analyse af resultater. 27

38 vores problemformulering, den Det første indledende møde med styregruppen på Ingeborggården resulterer i en god forventningsafstemning af projektets tilegnede viden og teorivalg. Dette gennemgås yderligere i litteratur afsnittet (se side 37). formål, samt hvordan skal afprøves og implementeres. I samråd med styregruppen besluttes det, at redskabet skal afprøves af Ingeborggårdens socialpædagogiske frontløbere. Informanterne udvælges således ikke på baggrund af ind- og eksklusionskriterier, fremsat af os, men derimod med udgangspunkt i projektets hensigt, formål og behov. Vi beslutter afslutningsvis på mødet, Ingeborggården, hvor vi hver skal følge en frontløber hver, og observere dagligdagen på tre forskellige afdelinger. Vi ønsker at udvikle et redskab, der opleves anvendeligt og relevant for plejepersonalet. Det er derfor vigtigt, for det videre forløb, at få indsigt i dagligdagen på Ingeborggården og personalets arbejdsgange og rutiner. Vi vil således opnå et indblik i, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud og, i hvilke tidsrum det er muligt for personalet at benytte redskabet og registrere deres observationer. Besøget foregår fra klokken 8-15, hvor vi følger en frontløber, på tre forskellige afdelinger. Forud for besøget har vi udarbejdet en struktureret observationsguide (Se: Bilag II - Observationsguide) (30), der Herefter vurderes den fremskaffede litteratur. Dette gøres på baggrund af skal sikre at den ønskede datamængde bliver indhentet, samt at vi kan holde fokus på observation 28

39 af arbejdsgangen. Under besøget forholder vi os observerende og neutrale for ikke at påvirke resultaterne af observationerne. På baggrund af vores møde med plejecentrets styregruppe, observationerne på Ingeborggården og personalets udtalelser, sammenholdt med relevant faglitteratur, udarbejder vi en prototype af observationsredskabet, samt vejledning til anvendelsen. Den indsamlede data fra observationerne, belyste den tilgængelige tid, samt at der, blandt plejepersonalet, ikke ønskes et notat- baseret redskab. Disse informationer videreføres til redskabsudviklingen. står for: Neutralt Observations Redskab til Demente. Navnet er valgt på baggrund af, redskabets formål og anvendelse: Observatøren forholder sig neutral, og observerer den demente under udførsel af/deltagelse i ADL- aktiviteter, for derpå at klarlægge deres positive og negative udfald herved. Derefter udarbejder vi en brainstorm over vores aktuelle viden fra litteratur og observationerne. Efter brainstormen påbegyndes udvikling af redskabet. er skabt på baggrund af Tom Kitwoods teori om demens, med udgangspunkt i blomstermodellen og de elementer denne indeholder, dette for at skabe en genkendelsesværdi/overførbarhed for personalet, der skal anvende redskabet, samt fordi denne teori er 29

40 anerkendt og valid indenfor demensområdet. Udviklingen af selve redskabet (Se: Bilag III - Redskabet - og Bilag IV - Vejledningen til redskabet - ). Idegenerering og evaluering på baggrund af vores observationer og nedskrevne notater. Et primært kriterium er tidsaspektet, samt overskueligheden. Yderligere er aspekter som sprogbrug, størrelse og signalværdi inddraget i overvejelserne omkring udviklingen. Redskabet skal kunne anvendes i løbet af arbejdsdagen, og skal ikke kræve opbrud og forstyrrelse i arbejdsgangen. Det skal således være let at overskue og forstå. Redskabet skal yderligere kunne anvendes af forskellige faggrupper, og derfor ikke være fagligt tungt med mange fagtermer. Størrelsen på redskabet er primært fastsat, ud fra størrelsen på personalets lommer, og designet er grundlagt på baggrund, af ideen om at mindske det kliniske udtryk, man oftest forbinder med redskaber og observationsguider. Da redskabet ser indbydende ud og syner som en lille lommebog, fremmes tilgængelighed og diskretion, og det vil ikke være opsigtsvækkende at tage frem foran beboerne. Udformningen af spørgsmålene og noteringsmulighederne, er foretaget med et forbehold for tidsaspektet, samt personalets afstandstagen til en evt. mere noteringsorienteret guide. Det blev således til en illustrativ og overskuelig bog med 20 afkrydsningsspørgsmål, samt noteringsmuligheder og en let sammenfattende oversigt over indhentet data. Der skabes hermed et grundlag for aktivitetsplanlægning. Redskabet er udviklet som en dokumentation for observationer, og en synliggørelse af pågældende beboers evt. aktivitetsønsker og ikke tilgodesete behov. 30

41 tiltænkte hensigt, omkring Inden redskabet afprøves modtager tværfaglighed og anvendelse. alle frontløbere en introduktion og vejledning omkring teorien bag, og anvendelsen af redskabet. Der besvares evt. tvivlsspørgsmål og det sikres at alle har forstået og modtaget den nødvendige baggrundsviden. afprøves i 5 hverdage af de socialpædagogiske frontløbere på Ingeborggården. Introduktionen finder sted samme dag som afprøvningen af redskabet påbegyndes, og forløber i form af et møde med en diaspræsentation, og en detaljeret gennemgang af redskabet. De 8 frontløbere skal hver afprøve på 2-4 beboere, over fem hverdage. Efter afprøvning evalueres forløbet, i form af et struktureret fokusgruppeinterview. Evalueringen af første afprøvning vil være baseret på en bred faglig baggrund, da frontløberne repræsenterer forskellige sundhedsfaglige uddannelser, hvilket skaber validitet i forhold til den Der laves et struktureret kvantitativt fokusgruppeinterview med frontløbergruppen (Se: Bilag V - Interviewguide). Resultaterne af fokusgruppeinterviewet kan ses i resultatafsnittet på side 52. Det strukturerede fokusgruppeinterview, med informanterne, muliggør evaluering af redskabsafprøvningen, af første udgave af redskabet. Det er hensigten, at denne viden skal viderebringes, og ligge til grund for justeringer og tilpasninger af redskabet. Efterfølgende er det 31

42 hensigten, at redskabet skal afprøves igen med henblik på fuld validering. Herefter foretages en deskriptiv analyse af resultaterne. Dette uddybes i resultatafsnittet (se side 52). Projektet udfærdiges med henblik på overdragelse til videre bearbejdning. Projektet præsenteres og vurderes i form af eksaminering. Resultaterne præsenteres til Ingeborggården Design / Projektets udformning: Projektet er opbygget som et kvantitativt forklarende forskningsprojekt. Kvantitativ forskning forstås oftest ved at den indsamlede data kan opsamles i tal, mængder og størrelsesforhold. Har man adgang til mange, kvantificerbare data, kan man formulere problemer på mere generaliserende måder, og dermed konkludere mere generelt. Data behøver dog ikke være omfattende, for at være kvantitativ, men kan være baseret på noget man selv har iagttaget og reflekteret over fx i praksis. En opgave som vores kan derfor godt indeholde kvantitativ data på baggrund af meget lidt data. Det er de kvantitative analysemetoder, og måden man indsamler data på, der gør at studiet bliver kvantitativt (31). Vores studie er forklarende, dette på baggrund af vores problemformulering, som henleder til undersøgelse af metode, årsag og sammenhæng. Selve designet af opgaven er redskabsudvikling med henblik på fremtidig validering et 32

43 valideringsdesign. Vi laver en test af første udgave af designet. Via afprøvning og fokusgruppeinterview evalueres redskabet. Resultaterne sammenfattes og illustreres via deskriptiv analyse/statistik. Med redskabet sigter vi at opnå face validity (32), validitet i forhold til, hvorvidt redskabet efterlever hensigten Tilgang: Tilgangen er deduktiv, hvilket betyder at vi bevæger os fra det almene til det specifikke. Teorien er givet på forhånd, før projektet påbegyndes, og danner grundlag herfor. Vores projekt tager afsæt i Tom Kitwoods teori om demens (33). Med udgangspunkt i denne, anskuer vi problemformuleringen og udvikler redskabet Kvantitativt fokusgruppeinterview: Til indhentning af resultater fra afprøvningen af, vil vi lave et kvantitativt fokusgruppeinterview med frontløberne (Se: Bilag VI - Interviewguide med svars angivelser). Det kvantitative fokusgruppeinterview har til hensigt at fremskaffe specifikke, let håndterbare svar fra informanterne. Ved anvendelse af fokusgruppeinterview i kvantitative studier, er strukturen omkring interviewet særdeles stram, da man sigter at opnå kvantificerbare resultater, hvilket forudsætter, at der opstilledes en interviewguide (Se: Bilag V - Interviewguide), denne guide skal følges nøje, uden afvigelser (34). Den stramme struktur, indleder således hensigten ved fokusgruppeinterviews. Man kan således sammenligne det kvantitative fokusgruppeinterview med et verbalt spørgeskema, hvoraf flere svar består af Ja/Nej angivelser, dog med enkelte muligheder for uddybelse af besvarelserne, hvormed der opnås belæg for angivelserne, og dermed skabes en dybere indsigt i informanternes holdninger til det adspurgte. Yderligere er der ved fokusgruppeinterviewet mulighed for at 33

44 sikre, at informanterne modtager og forstår spørgsmålene efter hensigten. Da vi har valgt at lave en deskriptiv analyse af resultaterne, er det desuden vigtigt, at de svar vi indhenter, er lette at omsætte til analyser i tabel/diagramform Deskriptiv analyse af resultater: Tilgangen i forhold til strukturering og analysering af den indhentede data fra fokusgruppeinterviewet, foretages deskriptivt, hvormed resultaterne fremkommer i form af tabeller/diagrammer, hvilket gør dem let overskuelige og anvendelige i forhold til redegørelse af brugbarheden/anvendeligheden og evt. tilpasningsbehov. Vores resultater vil være baseret på en stramt struktureret interviewguide, og vil derfor omhandle meget specifikke områder, hvilket gør den deskriptiv analyse/statistikform anvendelig, da vi således via enkle tabeller/diagrammer, kan belyse og fremvise relevansen i resultaterne. Resultaterne vil på denne måde fremgå mere præcise og konkrete. Vores tilgang og designformen, gør det muligt, at begrænse antallet af variabler og skærper det teoretiske blik, ved at forenkle datamængden, så resultaterne fremgår konkrete og anvendelige til viderebearbejdning (35). Graferne/diagrammerne til illustration og belysning af resultatmængden og sammenhængen mellem Ja/Nej angivelserne, skal bidrage til at skabe til et billede af, indenfor hvilke områder der er behov for forbedrende tiltag, samt hvilke områder der aktuelt fungerer efter hensigten Etiske overvejelser: Det er hensigten, at redskabet ikke skal synes klinisk, når det anvendes blandt beboerne, derfor er det udformet som en lommebog. Så andre beboere på afdelingen, eller forbipasserende pårørende, ikke kan se at en beboer bliver undersøgt/observeret. I redskabet er der lagt vægt på et sprogbrug som alle faggrupper kan læse 34