PSYKOLOG NYT. EN MAND gik hen og døde

Transkript

1 PSYKOLOG NYT 3. august årgang - Dansk Psykolog Forening 13 EN MAND gik hen og døde Manden dør pludselig fra kone og børn, og moderen har tanker om at tage sig selv af dage. Hvem skal samle hende op: psykologen eller netværket? Side 3

2 PSYKOLOG NYT LEDER Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Hjemmeside: Fax/foreningen: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Nana Lykke, in for ma ti ons med ar bej der Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S Svanemærket trykkeri, licens , Fredericia Trykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Dansk Fagpresse Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forside: Lisbeth E. Christensen Fotos: BAM/Scanpix, hvor ikke andet angives. Jobannoncer 2007 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm: 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- (ét tillæg uanset farveantal) Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2007: kr. + moms. Stor europæisk sommer Mere end et års forarbejde kronedes med held på EFPA s netop afholdte generalforsamling i Prag. Den hidtidige formand Tuomo Tikkanen fra Finland stoppede efter otte år og bliver nu efterfulgt af Dansk Psykolog Forening ved undertegnede på denne meget indflydelsesrige post. EFPA, European Federation of Psychologists Associations, er en paraplyorganisation for psykologforeninger i Europa og rummer 34 nationers psykologforeninger, der tilsammen dækker psykologer. EFPA er høringsberettiget i både Europarådet og EU-Kommissionen. Herved har vi nu direkte adgang til at få indflydelse på europæisk lovgivning, der i øget omfang får indflydelse på udøvelsen af vores profession. Dansk Psykolog Forening har været repræsenteret i EFPA s bestyrelse gennem de sidste fire år ved Johanne Bratbo, der ikke ønskede at genopstille. Der er tale om et betydeligt arbejde, og vores tidligere formand har med sin store politiske og organisatoriske erfaring bidraget væsentligt til at udbygge psykologiens status som videnskab og profession. Det har især været brobygningsarbejdet mellem de forskellige kulturer i de europæiske lande, der har været opgaven og her vil der også i de kommende år skulle ydes en stor indsats. Der er mere, der binder de europæiske psykologforeninger sammen, end der adskiller. Men der er store forskelle, både hvad angår uddannelse og praksis. Med den såkaldte EuroPsy-certificering er vi nu i gang med at gennemføre forsøgsprojekter i nogle europæiske lande. Planen er, at man som certificeret psykolog skal kunne anmode om tilladelse til at arbejde i andre lande. De enkelte landes lovgivninger vil fortsat blive respekteret fuldt ud, og i Danmark vil vi naturligvis holde fast i, at vores autorisation stadig skal være begrundet i to års praksis. Vi vil heller ikke give køb på kravene til vores specialistuddannelser. Danmark er på dette område et foregangsland med nogle af de bedst beskrevne specialer. Aktuelt arbejdes der på at synkronisere EuroPsy med specialist i psykoterapi, der skal ende med vedtagelse af en samlet certificering i Med den nyerhvervede formandspost har vi mulighed for at påvirke og forme på mange områder. Det gælder eksempelvis branding, som vi selv har arbejdet med i flere år, og som EFPA s generalforsamling vedtog at prioritere. Politisk er de argumenter fremgangsrige, der støtter sig til en sammenligning med andre lande. Nu har vi en stærk indflydelse her, som selvfølgelig skal udnyttes. Det bliver også meget relevant for vores PPR-psykologer, at der nu er sat fokus på en strukturmæssig tættere tilknytning mellem EFPA og ISPA, International School Psychologists Association. Vi har haft stor gavn af koordinerede indsatser på de spektakulære områder som fx erhvervstest, kriseområdet og psykoterapiområdet. Vi er heller ikke dårligt stillet på hospitalsområdet. Men intet over eller ved siden af den tidlige og ofte forebyggende indsats på børneområdet. Derfor er det meget tilfredsstillende, at vores næstformand Elise Nielsen nu har fået en central plads i dette arbejde. Der bliver nok at tage fat på, og jeg føler mig rigtig godt hjulpet af den store respekt, der står om foreningen både fagligt, organisatorisk og økonomisk. Ikke mindst er det godt at tænke på, at vi arbejder meget tæt sammen med de øvrige nordiske lande. Opgaven er at binde Europa tættere sammen fra øst til vest og fra nord til syd, en værdig opgave for en stærk og respekteret forening som Dansk Psykolog Forening. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 15 13/8 31/ /8 14/ /9 28/ /9 12/10 PSYKOLOG NYT Nr

3 EFTERLADT AF TORBEN ANBERT Krisehjælp i praksis Det lader sig ikke gøre at samle den praktiserende psykologs erfaringer med krisehjælp i én case. Der er alligevel mange fællestræk samlet i psykologens møde med kvinden, som efter sin mands død dukker op i klinikken. ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Hvordan udfører man krisehjælp i praksis? Eller mere præcist: Hvordan udfører man krisehjælp i privat praksis? Jeg repræsenterer det store antal selvstændige psykologer i privat praksis, hvoraf en stor del har overenskomst med Sygesikringen, som efter nogle bestemte hændelser og efter lægehenvisning yder et tilskud til klientens behandling. Andre henvises af arbejdsgivere eller eventuelt via et af de etablerede firmaer, der formidler kontakten til psykologer i bestemte netværk. Atter andre klienter henvender sig selv direkte til den privatpraktiserende psykolog. Krisehjælp i praksis må naturligvis udføres på mange vidt forskellige måder, alt efter baggrunden for klientens henvendelse: Hvilken type hændelse er der tale om, hvornår er hændelsen sket? Er der tale om akut hjælp, eller er der tale om en bearbejdning et stykke tid efter hændelsen, der stadig plager klienten? Nr PSYKOLOG NYT 3

4 Måden, krisehjælpen gribes an på, afhænger også af klientens personlighed og motivation. Men fælles for henvendelserne om hjælp til en kritisk hændelse, er, at der foreligger et tab eller en trussel om tab. Det gælder henvisningsårsagerne, som er omfattet af aftalen med Sygesikringen, og det gælder andre henvendelsesgrunde som skilsmisse, afskedigelse fra job, omstrukturering på jobbet, og det gælder også de stadig flere henvendelser om stress, idet klienten her er konfronteret med truslen om funktionstab fysisk at ens helbred belastes, og psykisk bl.a. at ens kognitive funktioner (koncentrationsevne, hukommelse etc.) reduceres. Begge dele truer igen ens arbejds- og ansættelsesforhold. Eftersom kriseintervention er mange ting, vil det naturligvis være umuligt at vælge en enkelt case, der kan belyse alle facetter af psykologisk krisehjælp. Jeg vil dog tage udgangspunkt i en enkelt case, lettere konstrueret, og så søge at trække nogle fællestræk op for, hvordan hjælpen ydes. Livet vendt op og ned En kvinde med to små børn mister sin mand. Han sidder alene på sit kontor, da han får en blodprop. Han når at ringe efter hjælp, men er død, da hjælpen når frem. Kvinden henvender sig en god uges tid efter begravelsen, og jeg har den første samtale med hende tre uger efter dødsfaldet. Der kommer en kvinde i min praksis, hvis liv med et slag er vendt op og ned, og forståeligt nok stærkt præget af håbløshed. Hun er blevet anbefalet at gå til psykolog af sin arbejdsgiver, men ser ikke selv umiddelbart nogen grund hertil, jeg kan jo ikke hjælpe underforstået: Jeg kan ikke skaffe hendes mand tilbage. Kvinden giver udtryk for, at hun har mistet lysten til livet, det ville være lettere at være død, og hun har tanker om at tage sig selv af dage. På den ene side: Er livet overhovedet værd at leve, når en ægtefælle er død? Og på den anden side: betydningen af at være her, og blive her, for sine børn. Men dermed må hun jo altså også bære byrden af at stå med ansvaret for dem alene. Det er udgangspunktet for vores 4 PSYKOLOG NYT Nr

5 Artikelrække Artiklen Krisehjælp i praksis er en bearbejdning af det indlæg, Torben Anbert holdt på den store høring om krisehjælp 21. maj 2007, arrangeret af Dansk Psykolog Forening og Foreningen af Speciallæger. Flere af de temaer, der blev præsenteret og drøftet her, er præsenteret i Psykolog Nyt 11 og 12/2007 og vil præge også kommende numre. kontakt, og jeg får lov at støtte hende i godt et år, begyndende med én gang om ugen, og så med gradvist større intervaller. Her skal jeg indskyde, at det ofte kan være af betydning, at et sådant sorgforløb efter et dødsfald kan strækkes et helt år, så vi kommer igennem alle mærkedagene, herunder årsdagen for dødsfaldet. Sygesikringens 12 samtaler er derfor ofte ikke tilstrækkelige. Et ordentligt møde Mange af livets temaer bliver vendt i et sorgforløb. I dette tilfælde bliver et fokus at tage vare på børnene i det hele taget, men også konkret rådgivning i forhold til at støtte deres sorgarbejde, fx se på fotos og snakke om faderen. Og klienten skal kunne tackle, når den ene søn siger fx siger, at han gerne ville dø, så han kunne komme op i himlen til sin far. Et andet tema bliver vreden på afdøde: Vreden over at hendes mand har forladt hende, ladet hende alene tilbage med børnene. Vreden kan også få et mere konkret indhold, aktuelt her en vrede over, at manden ikke gjorde noget for at ændre på sin livsstil, mens tid var, dvs. at han ikke ændrede på sine vaner med hensyn til tobak, god mad og mangel på motion. Endelig kommer andre tab og øvrige livsomstændigheder selvfølgelig også i fokus under et samtaleforløb. Denne kvinde har et par år tidligere mistet sin søster. Skal jeg skal prøve at udlede nogle fællestræk i et krisepsykologisk tilbud, så handler det i udgangspunktet om at få et ordentligt møde i stand. Klienten kommer på et kaotisk og ekstremt sårbart tidspunkt i hendes liv. Klienten må selvfølgelig mødes respektfuldt og med et kvalificeret forsøg på at forstå hendes oplevelse. Vi må her skelne mellem vores ydre og indre verden, vores ydre og indre virkelighed. Og hos psykologen må klienten have et rum også til at dele sin indre virkelighed som her fx tankerne om, hvorvidt livet er værd at leve, og vreden på den afdøde mand. Men netværket Man kunne nu spørge: Hvorfor skal der professionel psykologhjælp til dette møde og til at få styr på det liv, der synes kuldkastet og føles i kaos? Er Nr PSYKOLOG NYT 5

6 kende på et tidspunkt, hvor hun stadig er midt i sorgen. Endelig er der måske emner, som klienten trods velfungerende netværk ikke har lyst til at dele med netværket. I denne kvindes tilfælde er vreden på manden næppe det første, man deler med sine svigerforældre. Og tankerne om, hvorvidt livet er værd at leve, er næppe heller det, som min klients forældre, der har mistet en datter, er mest parat til at lægge øre til. Der kan være mange ting, det ikke er så nemt og måske heller ikke så hensigtsmæssigt at dele med netværket, men som det kan være vigtigt at få delt med nogen, fx med en, der arbejder professionelt og er neutral i forhold til netværket. Netop neutraliteten og i den sammenhæng tavshedspligten er en vigtig del af rammerne for psykologens møde med klienten. Det skaber et frirum, hvor klienten kan få luftet og få hjælp til at reflektere over nogle af de vanskelige og modstridende tanker og følelser, som klienten kan være fyldt af, eksempelvis efter en nærtståendes død. I sidste ende kan psykologhjælpen således også blive en støtte til netværket. Psykologens tilbud Lad mig sammenfatte, hvad psykologen kan og skal tilbyde klienten, der henvender sig efter en given hændelse: Dels et møde med respekt for klienten og dennes oplevelse. Dels tid og ro til at gå hændelsesforløbet og de efterfølgende reaktioner minutiøst igennem med henblik på at genetablere kontrollen over eget liv. I det ikke noget netværket, familien, vennerne kan klare? Og tager psykologen ikke noget fra netværket ved at tilbyde sin hjælp? Forhåbentlig er der et netværk, der kan støtte klienten, men det er der ikke altid i tilstrækkelig grad: Netværket kan være tyndt eller stort set ikke eksisterende, nogle døde, andre geografisk fjerne. Atter andre kan af mange grunde have meget få ressourcer, for slet ikke at tale om de konflikter, der kan være i netværket, i familien. Netværket kan selv være belastet af den givne hændelse. I tilfældet med kvinden har klientens svigerforældre jo mistet deres søn, forældrene deres svigersøn. Oven i det har forældrene et par år tidligere mistet en anden datter. Overskuddet i nærmeste familie er derfor begrænset. Netværket kører også træt. Vi ved, at reaktionerne på nogle hændelser kan være langvarige, vi ved, at sorgforløbet efter tab af en ægtefælle tager lang tid. Og vi hører ofte klienter beskrive, at de stadig er fyldt af det her flere måneder efter, at de gerne vil tale videre om det, men de kan mærke, at netværket ikke orker mere eller direkte eller indirekte formidler til klienten, at nu må du da vist se at komme videre, at lægge det bag dig: Du skal se, du finder nok snart en ny mand, er der en der siger til min klient, og det opleves af kvinden som enormt krænkvindens tilfælde også et forløb over tid ofte er det som sagt en god idé at fortsætte i et år, når der er tale om tab af nærtstående. Dels et frirum med baggrund i psykologens neutralitet og plads til den indre virkelighed. Dels endelig viden om de forventelige reaktioner på voldsomme hændelser, dødsfald etc., om muligheden af reaktivering af gamle traumer, om hvordan personligheden spiller ind. Ja, i det hele taget en grundig psykologisk viden og ballast. Og så skal psykologen selvfølgelig herudover vurdere, om klienten er så belastet, fx om hændelsen har reaktiveret andre traumatiske oplevelser, at der skal gives yderligere tilbud om psykoterapi. Det er nemlig undervejs psykologens opgave at vurdere, om klienten har genvundet sit funktionsniveau fra før hændelsen, dvs. at psykologen må danne sig et billede af klientens personlighed før den kritiske hændelse og herunder også må undersøge, om den aktuelle hændelse har reaktiveret andre gamle hændelser eller belastninger. Det sidste er en af grundene til, at kvalificeret psykologisk krisehjælp både kræver en grundig uddannelse inden for feltet og en bred psykologisk viden om bl.a. personligheds- og udviklingspsykologi og endelig kræver erfaring. Psykologen skal kunne vurdere, hvilke reaktioner på hændelsen der, om end de kan synes nok så voldsomme, er normale og forventelige reaktioner, og hvilke reaktioner der synes at pege på fx mere alvorlige og gamle vanskeligheder, der kan kræve yderligere terapeutisk indsats. Torben Anbert, cand.psych., privatpraktiserende psykolog 6 PSYKOLOG NYT Nr

7 institut for samtaler Psykologfaglig konsultation Supervision, Peter Lang og Personlig navigation Nr PSYKOLOG NYT 7

8 UNDERSØGELSE AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT Indsatsen i SEEST Store styrker af indsatspersonel deltog ved fyrværkerikatastrofen i Seest. To psykologer har på baggrund af hændelserne i 2004 gennemført en omfattende undersøgelse af de psykosociale følger. Slutningen af 2004 bød på to store katastrofer. Tsunamien var måske den mest spektakulære, men fyrværkerikatastrofen 3. november og dens umiddelbare konsekvenser ramte langt flere danskere mennesker blev evakueret, 355 huse blev skadet heraf 176 som nedbrændte eller var ubeboelige og ødelæggelserne løb op i 750 millioner kroner. Ud fra omfanget af ødelæggelser er det den alvorligste katastrofe i Danmark siden Anden Verdenskrig. Samtidig er den en af de største indsatser. Ca. 800 indsatsfolk deltog i den indledende fase, og sammenlagt har over 3000 medarbejder assisteret. Omkostningerne til indsatsen udgør ca. 50 mio. kroner. Efter katastrofen igangsatte under- tegnede en række undersøgelser af de psykosociale eftervirkninger. Den første undersøgelse om beboernes reaktioner er beskrevet i tre artikler Psykolog Nyt 8, 9 og 10/ Den anden undersøgelse Indsatspersonellet 5 måneder efter er netop afsluttet og er grundlaget for denne artikel og en mere næste nummer af Psykolog Nyt. Katastrofen Katastrofen begynder lidt før kl. 14, hvor der udbryder brand under losning af en container på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik. Politi og brandvæsen påbegynder snart efter slukningsarbejdet og evakuerer de nærmeste beboerne. Kl. 15,25 eksploderer en halvtom container uventet. En brandmand omkommer og andre kommer til skade. Indsatsstyrkerne trækker sig tilbage, mens endnu en container eksploderer. Samtidig breder branden sig til fyrværkerifabrikkens bygninger, der slås katastrofealarm, iværksættes sirenevarsling og udrykningskøretøjer fra nær og fjern alarmeres. Området afspærres og evakueringen af beboere udvides til en radius af 1000 m. Et par timer senere vurderes det, at der er overhængende eksplosionsfare. Sirenevarslingen gentages og efterfølges straks af Det store brag kl. 17,45. Ved tre voldsomme eksplosioner med sekunders mellemrum eksploderer ca. 800 bruttotons fyrværkeri. En rødglødende paddehattesky med en anslået diameter på 200 m rejser sig og oply- 8 PSYKOLOG NYT Nr

9 ser det mørklagte område, mens der registreres jordrystelser svarende til 2,2 på Richter-skalaen. Katastrofen er en realitet. Ingen sikker viden I udenlandske undersøgelser af indsatspersonel ser vi, at der tegner sig et billede af en gruppe med generel høj modstandsdygtighed til at modstå belastninger efter katastrofeoplevelser. Undersøgelserne er kendetegnet ved stor variation med hensyn til katastrofernes art og heterogenitet i deltagernes arbejdsfunktion. Relativt få forhold er blevet undersøgt, og graden af traumatisering er stort set ikke blevet undersøgt med et adækvat redskab. Der findes derfor ikke en sikker viden inden for området, selv om der tegner sig et overordnet billede af, hvad der hæmmer og fremmer udviklingen af psykiske problemer. Organisatoriske faktorer som godt sammenhold, god ledelse, forberedelse og erfaring har en beskyttende funktion. Risikofaktorer er rolleuklarhed, følelsesmæssig identifikation med ofre, eksponeringsomfang, personlighedsmæssige faktorer, tidligere traumer og psykiske problemer. Peritraumatisk dissociation, graden af oplevet livsfare, hjælpeløshed og skyldfølelser synes at være prædiktorer for symptomudvikling. Et overraskende fund I Seest-undersøgelsen fandt vi, at 1,6 % af indsatspersonellet opfylder PTSD-diagnosen, mens 6,8 % kun mangler ét symptom for at opfylde diagnosen og således lider af subklinisk PTSD. Det kan derfor konkluderes, at 8,4 % er påvirket af en alvorlig krisetilstand. Og formentligt er det reelle tal højere, da undersøgelsens besvarelsesprocent er 49,2 % og det er velkendt, at det især er de sværest belastede, som fravælger at deltage i undersøgelsen. Andre undersøgelsesskalaer underbygger, at indsatspersonellet er påvirket, hvor dette især handler om social dysfunktion, oplevelsen af inkompetence, problemer med mestring samt angst og depression. Det er dog kun 3 personer (0,7 %), som er så alvorligt påvirket af netop disse faktorer, at der er tale om en psykiatrisk tilstand. Den tidligere beboerundersøgelse Nr PSYKOLOG NYT 9

10 viste, at mindst 40 % af Seest-beboerne er påvirket af en alvorlig krisetilstand, hvor det i en vis forstand er overraskende, at det kun gælder 8,4 % af indsatspersonellet. Dette skal ses i lyset af, at op til 58 % af indsatspersonellet oplever, at de selv, deres nærmeste kolleger, eller andre kolleger var i livsfare, 26 % befandt sig meget tæt på eksplosionsstedet ved Det store brag, og generelt var de vidne til massive ødelæggelser og menneskelig tragedie. Sammenholder man videre de 1,6 % af indsatspersonellet, som aktuelt led af PTSD, med omfanget af PTSD i befolkningen som helhed, som antages at være på ca. 2 %, tegner undersøgelsen således et billede af en relativt robust gruppe personer, som på trods af hvad de har været udsat for og været vidne til har relativt få alvorlige psykiske eftervirkninger. Det er derfor nærliggende at spørge, hvilke faktorer der har betydning for påvirkningen af indsatspersonellet. Selv om undersøgelsen ikke kan give et udtømmende svar på dette, er det muligt at pege på en række faktorer, som er af væsentlig betydning. Den kvalitative undersøgelse I den kommende artikel i Psykolog Nyt vil vi gennemgå de kvantitative data, mens vi her vil lade indsatspersonellet selv give et svar på, hvilke former for belastninger og støtte de oplevede under og efter katastrofen. Dette er muligt, da de i undersøgelsens kvalitative del er spurgt om: Hvad var det værste, du oplevede i forbindelse med katastrofen og dens efterforløb? og Hvad var det bedste eller mest glædelige, du oplevede i forbindelse med katastrofen og dens efterforløb? I slutningen af spørgeskemaet er der ligeledes mulighed for at nedskrive andre kommentarer. I det følgende er indsatspersonellets udsagn kategoriseret og anbragt i en kronologisk ramme, som suppleres af faktuelle informationer om katastrofen og dens forløb for at give et helhedsindtryk af indsatspersonellets situation. Optakten Fyrværkerikatastrofen begynder som en voldsom, men nogenlunde håndterlig containerbrand. Situationen har et kaotisk præg, og det er svært at få overblik på grund af den kraftige røg, samtidig med at støjniveauet er meget højt som følge af det eksploderende fyrværkeri. Fare er et centralt tema: Det at være i fare for at blive ramt af ukontrollerbar fyrværkeri. Kl. 15,25 er der indsat 34 brand- og politifolk og 12 køretøjer på skadestedet, hvor en af de brændende containere uventet eksploderer. Herved omkommer den frivillige brandmand Max Jørgensen fra redningsberedskabet i Kolding, andre kommer til skader, og 9 køretøjer går tabt. Temaet fare og egen sikkerhed forstærkes: Tag fra container, der dalede ned mod mig og kolleger. Der ydes førstehjælp til den livløse brandmand, men branden er ude af kontrol og har bredt sig til to lagerhaller og flere køretøjer. Fyrværkeri slynges rundt i området; hurtig tilbagetrækning er nødvendig. Det er hårdt Ikke at kunne få Max med ud af området. Uvisheden og frygten for kollegers liv og helbred er stor: At se en brandmand med brækket næse, efter at der var fløjet en raket gennem hans Dräger-maske., Det ikke at vide, hvor alvorligt øvrige redningspersoner var kommet til skade. På dette tidspunkt slås der katastro- 10 PSYKOLOG NYT Nr

11 Undersøgelsesfakta Undersøgelsen fandt sted 5 måneder efter katastrofen. Spørgeskemaer er udsendt til politiet, brandvæsner, kommunale redningsberedskaber, det statslige redningsberedskab, Hjemmeværnet og Forsvaret. Der deltog 465 personer. Besvarelsesprocent: 49,2 %. I spørgeskemaet anvendes undersøgelsesredskaberne: Harvard Trauma Questionnaire (HTQ), The Crisis Support Scale (CSS), Trauma Symptom Checklist (TSC), General Health Questionnaire (GHQ-30), Revised Adult Attachment Scale (RAAS), Rosenbergs Self-esteem Scale (RSES), Kontrollokus: Visuel analog skala (VAS). Hertil en række spørgsmål om demografi, indsatsarbejdets vilkår, tidligere traumatiske hændelser mv. fealarm, og kl. 15,38 aktiveres sirenevarsling og udsendes beredskabsmeddelelse på Danmarks Radios Kanal 94 om evakuering af beboerne. Brandens intensitet tiltager, og alle beordres standby, indtil det atter er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at opholde sig i området. I eftermiddagstimerne komme der konstant nye styrker til, hvor flere, som det værste, oplever: Usikkerhed, Manglende koordinering, At man ikke vidste, hvad man kom ned til, før vi stod der. Hjemmeværnet afspærrer hele området, og det værste er: At nægte beboere adgang til deres hjem. Imens fortsætter politiet evakueringen, som nu er et kapløb med tiden, hvor områdets radius er udvidet til 1000 m., og ikke er nogen nem opgave: At nogle af beboerne ikke ville evakueres., Frustrationen over, at civile stadig kom gående ind i området. Det store brag I forlængelse af endnu en sirenevarsling kommer Det store brag kl. 17,45. En rødglødende paddehattesky rejse sig, hvor 800 bruttotons fyrværkeri eksploderer. Det mørklagte område oplyses og følges af en voldsom trykbølge og et mindre jordskælv. De enorme brag går over i en øredøvende buldren, som varer ved i flere minutter. Alt fra mindre fyrværkerirester til tonstunge bygningsdele flyver rundt i luften. Situationens karakteristika og oplevelsen af egen livsfare er voldsom: Rystelserne på politistationen [i en afstand af 2,5 km], Braget kl jeg var inde under paddehatten og var helt sikker på, at jeg skulle dø. Lige så meget fylder oplevelsen af kolleger i livsfare samt usikkerhed om beboernes situation: Magtesløsheden ved at vide, at to kvindelige kolleger var alt for tæt på, da de ventede på den store eksplosion. De 5 minutters [radio-] tavshed mellem og 17.50, hvor jeg troede alt indsatsmandskabet i nærområdet var omkommet. Uvisheden om, hvilke personer der kunne opholde sig i det evakuerede område. Flere bliver påvirket af den direkte kontakt med beboerne: At se forældre komme løbende med 300 km/t med deres børn slæbende efter sig i bogstaveligste forstand. Tiden efter det store brag I aftentimerne hersker der stor usikkerhed om, hvorvidt der kommer yderligere eksplosioner. Snart indsættes større styrker i området. Brandfolk påbegynder slukning, politiet kontrollerer, at husene er evakueret, og skadesservicefirmaer afdækker skadede huse. De, der indsættes i området, får indtryk af følgerne af eksplosionerne. Ødelæggelserne har et enormt omfang og virker surrealistiske, som er det, flest beskriver som det værste: Det lignede noget fra en sønderbombet by., At se alle de smadrede huse. Man kunne se at folk var løbet væk (maden stod stadig på bordet, og køleskabene stod åbne)., Det er ikke kun at slukke et brændende hus, men hus på hus. Overblikket mangler og indsatsområdet er fortsat usikkert: Tvivlen om vores egen sikkerhed og om, hvor mange omkomne der var. Den afdøde brandmand ligger fortsat i området. Det er frustrerende, at han ikke kan bjærges: At få at vide, at en kollega fra Kolding var blevet efterladt i området., At være 10 m fra den døde brandmand uden at kunne gøre noget! Udviklingsrisiko, utryghed og den fortsatte faresituation i et ekstremt arbejdsmiljø nævnes af mange: Truslen fra de ueksploderede containere, som stod tilbage., Risikoen for eventuel ildstorm., At raketter sprang tæt på os., Den megen lydog lyspåvirkning i området. Nr PSYKOLOG NYT 11

12 Artikel 1 af 2 Dette er den første af to sammenhørende artikler om de psykosociale følger af Seest-katastrofen i I Psykolog Nyt 14/2007 gennemgår forfatterne de kvantitative data for at analysere, hvilke faktorer der kan siges at bidrage til traumatiseringsgraden. Interesserede henvises i øvrigt til > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. Her kan man finde de tre nævnte artikler om Seest fra Psykolog Nyt 8, 9 og 10/2007. En oversigt over forskningsprojekterne kan ses på > Fyrværkerikatastrofen i Seest. Flere beskriver frustration og utilstrækkelighed: En følelse af afmagt (trods massiv hjælp)., Det hele var så tilfældigt. Alligevel er der en del, som kan glæde sig over, at de med deres bidrag gør en forskel: Følelsen af at redde folk ud (helt)., At vide, at man har gjort en vigtig ting for nogle folk man ikke kender. I løbet af den følgende tid er der indsatspersonel, som har en tæt og krævende kontakt med beboerne fra det evakuerede område og lever sig ind i deres situation: At nægte beboere adgang til deres hjem., Børn, der spurgte, om vi vidste, hvor deres kæledyr var., At se alle de fortvivlede mennesker og tale med dem om og om igen., De stakkels mennesker, der har mistet alt. Især senere i forløbet oplever flere positiv kontakt med beboerne: At se, hvor glade folk var for, at vi var der., Folks venlighed en beboer, der vendte hjem gik straks i gang med at bage boller og delte dem derefter ud til bevogtningspersonalet. Indsatspersonellet kommenterer også ledelsen, hvor vurderingerne er meget forskellige: At der langt hen ad vejen blev truffet de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter., At jeg tvivlede på nogle af de ordrer, mine ledere gav mig. Indsatspersonel er normalt ikke tilbageholdende med at kritisere de logistiske forhold, men kun få nævner sådanne problemer: Dårlig forplejning (et koldt måltid på 18 timer). Efterforløbet/debriefinger er tydeligvis også af betydning for personellet: Det var rigtig godt med den debriefing, vi havde. Det hjalp rigtig meget., At vi snakkede om det de følgende dage., At det ikke er alle, der havde mulighed for debriefing. Flere nævner deres pårørende, som led i det værste og bedste: Ingen har i dette forløb vist den store interesse for vores ægtefæller, som jeg mener har været meget belastede flere af vores ægtefæller var overbevist om, at vi var dræbt efter den store eksplosion. Da vi kom hjem til stationen, følte jeg, at det var lettere at sidde på stationen og snakke med gutterne end at skulle hjem til konen og genopleve det hele igen. Det var en lettelse at komme hjem til familien torsdag formiddag. Da måtte jeg fælde nogle tårer. Da tror jeg, det ligesom gik op for mig, hvor stort det rent faktisk havde været. Dødsfaldet hos redningsberedskabet i Kolding beskrives også som det værste: Tabet af en ven og kollega., At se Kolding i sorg tirsdag i forbindelse med Max begravelse. Efterfølgende refleksioner Spørgeskemaet er udfyldt 5 måneder efter katastrofen, hvor flere ting er bearbejdet og sat i perspektiv, hvor det er blevet tydeligere for indsatspersonellet, hvilke faktorer der har været betydningsfulde for dem. Flere kommenterer, i hvilken grad de mener de har været udsat for belastninger. Det er tydeligt, at vidt forskelligt indsatspersonel, under forskellige omstændigheder og på forskellige tidspunkter, har haft en meget forskellig oplevelse af katastrofen: Den store forskel i intensiteten i indsatsen fra onsdag til de efterfølgende dage. Jeg tror ikke, at jeg på nogen måde er påvirket af katastrofen, selv om jeg ved, det kan komme senere. Grund: Vi var mange der oplevede det samme, og som 24 timer i døgnet i eftertiden kunne bearbejde hændelsen sammen. Jeg aftrådte søndag morgen, og da vi så fjernsyn søndag aften med ca. 1½ times udsendelse om Seest, kom alle følelserne. Mens jeg var i aktion var jeg på og havde fortrængt katastrofen, der skulle hjælpes på bedst mulig måde, og det gjorde vi. Flere forholder sig til fyrværkerikatastrofen omfattende ødelæggelser: Det har af og til været svært af få udenforstående til at forså omfanget af katastrofen. Mange har ingen forståelse for den frygt, mange har oplevet, mens det stod på. Det er så ufatteligt heldigt, at kun én kom til skade. At kun ét menneskeliv gik tabt., Glæden over at have overlevet. Flere kommenterer oplevelsen af beredskabets formåen: 12 PSYKOLOG NYT Nr

13 At det samlede danske beredskab fungerer som godt, som det gør. I katastrofesituationen udgør indsatsstyrkerne et storstilet setup; en vellykket indsats kræver samarbejde, som flere beskriver som det bedste: Godt samarbejde forskellige faggrupper imellem. Indsatssituationen er også en lejlighed for indsatspersonellet til at afprøve deres faglige kunnen og personlige evner ved en storskalaulykke i et storstilet samarbejde, som en del sætter pris på: At det som man bruger en masse tid på at øve også fungere i en skarp situation., Jeg har lært en masse om, hvordan jeg reagerer under pres. Samtidig er det at deltage i katastrofesituationen en oplevelse i sig selv: Selv om det var en skræmmende oplevelse, er det en vild og spændende oplevelse, jeg ikke ville undvære. Har oplevet noget, de fleste aldrig vil komme til. Rigtig mange nævner forholdet til egne kolleger og sammenholdet som det bedste. Samarbejdet har været tæt, og flere har oplevet det som en støtte, at de har været sammen med kolleger, som de undervejs og efterfølgende kunne dele oplevelserne med: Følelse af sammenhold og ligeværdighed under arbejdet på trods af forskellig rang. Men også en højere grad af omsorg for hinanden og tættere knyttede bånd synes at være en konsekvens af katastrofen: At alle havde forståelse for, at det var hårdt, og derfor gav hinanden plads., Mere sammenhold og forståelse blandt kolleger efter katastrofen. Sammenfatning Den kvalitative undersøgelse viser, hvad indsatspersonellet har bidt mærke i under og efter indsatsen, hvad de subjektivt har oplevet som belastende, og hvad de har oplevet som en støtte. Ser man på antallet af udsagn, som de her er karakteriseret i undersøgelsen, er det, som hyppigst nævnes som det værste, konfrontationen med ødelæggelserne og omfanget af disse. Halvt så mange nævner eksplosionerne og Det store brags karakteristika. Herefter kommer oplevelsen af egen livsfare og udsagn, som handler om usikkerhed, kaos og manglende overblik. Som det bedste er der flest, som nævner katastrofens direkte konsekvenser det, at det ikke gik værre end det gjorde dvs. at der ikke var flere døde/tilskadekomne. Herefter nævnes forholdet til egne kolleger og sammenholdet/korpsånden i særdeleshed, og derefter oplevelsen af egen enheds og det samlede beredskabs formåen. Samlet er det således tydeligt, at indsatspersonellet har fået mange voldsomme indtryk, men at der også er positive oplevelser og erfaringer, som trækker i den modsatte retning. Keld Molin, privatpraktiserende psykolog, specialist i psykotraumatologi Ask Elklit, professor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, specialist i psykoterapi og psykotraumatologi Reference Elklit, A. & Molin, K. (2006): De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest. Del 1 Beboerne 3 måneder efter. Psykologisk Skriftserie, Vol. 27, No. 2. Nr PSYKOLOG NYT 13

14 VERBALT AF NANA LUND NØRGAARD Den helbredende SAMTALE Hvorfor er det lige, man ikke bare kan heale eller massere alle klientens psykologiske vanskeligheder bort? Hvori består de verbale terapiformers force? Det er en almindelig og umiddelbart selvindlysende opfattelse både i den akademiske og den folkelige psykologi, at det virker psykologisk helbredende for klienten at tale om sine vanskeligheder i det psykoterapeutiske rum. Men hvordan og hvorfor virker de verbale terapiformer i bund og grund? Hvorfor hjælper det klienten at snakke om sine problemer? Man kan undre sig over dette i øvrigt veldokumenterede forhold af flere grunde. For det første ligner det et paradoks, at man i de verbale terapiformer anvender én form for logik, nemlig talens, til at indfange en ganske anden form for logik, nemlig affekternes. Som den franske analytiker Andre Green udtrykker det, så kan terapeu- ten siges at tale med det sekundære sprog, men lytte med det primære øre. Og at ordene ikke per automatik igangsætter affektiv forandring hos klienten, vil enhver terapeut nok umiddelbart kunne skrive under på. For det andet viser effektstudier, at relationen mellem klient og terapeut er af mere afgørende betydning for terapiens succes, end hvilken specifik terapiform der tages afsæt i (fx Barber 2000, Keijsers et al. 2000, Hougaard 1996). Så talen kan tydeligvis ikke stå alene den udspiller sig på baggrund af en betydningsfuld, nonverbal kommunikation mellem terapeut og klient det, vi med et beskrivende udtryk kunne kalde tavsheden. For det tredje kan man konstatere, at de såkaldte kropsterapier har vundet 14 PSYKOLOG NYT Nr

15 Nr PSYKOLOG NYT 15

16 stor udbredelse. Slår man op under kropsterapi på Google, får man over hits på dansk alene betegnelsen dækker over et vidt spektrum af terapiformer, lige fra former, hvor den fysiske krop inddrages, til former, hvor det er fornemmelsen og oplevelserne i kroppen, der er genstand for opmærksomhed. Man kan derfor spørge, hvordan man i den akademiske psykologi teoretisk kan begrunde, hvorfor og hvordan verbal terapi er mere effektiv end andre terapiformer, fx healing. Hvorfor er det lige, man ikke bare kan heale eller massere alle klientens psykologiske vanskeligheder bort? Hvori består de verbale terapiformers force egentlig? Disse spørgsmål har jeg gjort til genstand for behandling i bogform (Nørgaard, 2007), idet jeg uddrager tre af tidens fremherskende psykologiske teoriers syn på talens og tavshedens rolle i terapeutiske forandringsprocesseer: den psykodynamiske (Freud, Laplanche), den kognitive (Beck) og den systemisk narrative (White). På baggrund af de forskellige teoriers særlige opmærksomheder udformer jeg en integreret model af både talens og tavshedens rolle i terapeutiske forandringsprocesser. I det følgende vil jeg undersøge, hvordan et fælles fundament kunne se ud for en integrativ model af, hvad det er, talen på et generelt niveau kan i psykoterapi. Hvad kan så talen Så hvordan er det, at talen kan ændre klientens psykiske realitet? På den ene side pointeres det i de tre undersøgte teorier, at talen fastholder og bærer klientens psykiske problemer, men på den anden side også netop er det middel, der enten direkte eller indirekte kan forandre de selv samme problemer. Talen kan skabe psykisk forandring, fordi den gør det muligt at (re-)symbolisere klientens verden for klienten selv, hvorved han får mulighed for at stille sig uden for sig selv og sine sædvanlige tænke-, føle- og handlemønstre i en situation, hvor disse er blevet utilstrækkelige. Denne symbolisering er værdifuld, fordi den tillader, at der skabes nye kognitive og emotionelle meningsstrukturer, der kan åbne for nye handlerum. Mens det er relativt let at begribe talens evne til at forandre klientens bevidste selvforståelse eller livshistorie gennem en reformulering, sådan som det særligt fremhæves af den narrative teori, er det mere vanskeligt at begribe talens indirekte effekt på klientens førbevidste og ubevidste kognitive og affektive strukturer, sådan som det fremhæves af de psykodynamiske og kognitive teorier, da disse strukturer per definition netop ligger uden for det, der umiddelbart lader sig italesætte. At talen alligevel kan få greb om og forandre klientens før- og ubevidste strukturer på en psykologisk helbredende måde, mener jeg kan forstås ud fra talens evne til at igangsætte en integrationsproces mellem to ellers adskilte informationsbearbejdningsformer i klienten, to grundlæggende forskellige måder at bearbejde information på nemlig den symbolske og den sub-symbolske (inspireret af Wilma Buccis Multiple Code Theory, 1997). Disse to erfaringsformer adskiller sig ved, at den symbolske informationsbearbejdning er primært kognitivt funderet, den kan finde sted både i ord og billeder, den karakteriseres ved at opdele erfaringen i adskilte enheder med reference til noget i verden, og man oplever den som intentionel kontrollerbar. Den sub-symbolske informationsbearbejdning er derimod primært kropsligt og motorisk funderet, det er den, der er i spil i vores sanselige erfaring af verden, hvor mange sanseindtryk arbejder samtidig og i konstant samspil med hinanden, ligesom når man sidder på en græseng, mærker græsset under fødderne, men også vinden mod huden, en lille sten, der trykker i skoen, hører fuglenes sang, mærker solens varme og alt sammen erfares i samme åndedrag, som én oplevelse! Denne sub-symbolske form for informationsbearbejdning oplever man ikke som noget, man er bevidst om eller kan kontrollere, mens den foregår. 16 PSYKOLOG NYT Nr

17 Lidt populært kunne man kalde det henholdsvis et mentalt og et kropsligt funderet erfaringsniveau. Fra følelser til ord Pointen er, at vi med denne skelnen kan forstå, hvorfor der er større afstand imellem talen og følelserne, end der er imellem talen og de kognitive processer: Det skyldes, at følelserne overvejende er domineret af sub-symbolsk information i modsætning til kognitive processer, der overvejende er domineret af symbolsk information. Så når man forsøger at sætte ord på følelsen, så forsøger man altså at tvinge de mange samtidigt opererende aspekter af den sub-symbolsk formede erfaring, der i udgangspunktet er formet på tværs af de enkelte sansemodaliteter, ned i en ganske anden slags logik nemlig talens adskilte, mere ordnede og hierarkiske logik. Talens evne til at udtrykke stærke følelser er derfor også ret begrænset, hvad en del hverdagsagtige udtryk vidner om: Jeg var helt målløs af overraskelse, Jeg kan slet ikke fortælle dig, hvor meget du betyder for mig osv. Her fremstår motorik, mimik, kropsholdning, stemmeleje mv. som langt mere direkte midler til at udtrykke emotioner, da disse med deres motoriske præg selv er eksempler på nogle af de karakteristiske komponenter, der kendetegner følelserne. Derfor kan symboliseringen i bedste fald også kun være delvis i forhold til det, den forsøger at repræsentere. Og omvendt kan vi med denne skelnen også umiddelbart forstå populariteten af de såkaldte kropsterapier idet de så at sige går lige i kødet på den subsymbolske dimension. Talens kraft Og hvorfor er det så ikke tilstrækkeligt? Hvis kroppen virkelig i så høj grad er sæde for de problematiske emotioner, hvorfor så ikke bare behandle den? Jeg mener her, at vi med en skelnen mellem sub-symbolsk og symbolsk informationsbearbejdning netop får forudsætningerne for at forstå nødvendigheden af talen som terapeutisk instrument. For at forstå, hvorfor talen kan virke helbredende i forhold til klientens før- og ubevidste kognitive og affektive strukturer, selv om den mangler evnen til at repræsentere følelser fuldt og helt. Det skyldes, at klientens psykologiske vanskeligheder netop kan begribes som funderet på en dissociation/ adskillelse af de sub-symbolske og symbolske informationsbearbejdningsformer fra hinanden: De uhensigtsmæssige følelsesmæssige grunderfaringer, der med afsæt i Daniel Sterns (1985) begreb om RIGs (Representations of Interactions that have become Generalized) kan ses som fundamentet for klientens psykologiske vanskeligheder, er nemlig karakteriseret ved at være rigide og dissocierede en dissociation, der kan udtrykke sig som en decideret undgåelse af symboler eller som et tilsyneladende forsøg på at skabe mening, men hvor den underliggende dissociation opretholdes. I forhold til en sådan dissocia tion/ adskillelse kan talen muliggøre en symboliseringsproces, hvor sub-symbolsk information oversættes til symbolsk, hvor de to typer integreres, og hvor der altså skabes en forbindelse mellem ellers helt eller delvist dissocierede elementer. Hermed kan der også skabes ny betydning hos klienten. Talens evne til at skabe psykologisk forandring og helbredelse består kort sagt i en integration af disse to ellers adskilte erfaringsformer. Denne integrationsproces kan man med afsæt i Bucci (1997) beskrive som et forløb, hvor sub-symbolsk information, herunder emotioner, skal oversættes til først non-verbale symboler (billeder af prototypisk karakter) og dernæst til ord. I og med at der er tale om et tovejs proces, kan vi også forstå, hvordan det krav om verbalisering, der ligger i den psykoterapeutiske situa tion, kan aktivere klientens underliggende prototypiske billeder og sub-symbolske erfaringer. Herved bliver det også forståeligt, hvordan talen i det terapeutiske rum kan virke forandrende på et ellers før- Nr PSYKOLOG NYT 17

18 a bevidst eller ligefrem ubevidst psykisk indhold hos klienten. Pointen er, at man muliggør koblingen mellem de to niveauer i de verbale terapiformer i modsætning til i kropsterapierne, hvor man så at sige forbliver i den subsymbolske dimension. Sproget trøster, men Mens talens force er umiddelbar i forhold til at få adgang til og skabe ændringer i klientens bevidste selvforståelse, bliver talens begrænsning åbenbar, når stærkt emotionelle erfaringer skal udtrykkes og forandres. Når talen alligevel kan virke forandrende for klientens førbevidste og ubevidste kognitive og affektive strukturer, er det, fordi der igennem talen kan skabes forbindelse mellem to ellers dissocierede erfaringsformer i klienten erfaringer gjort i to forskellige informationsbearbejdningssystemer, nemlig det subsymbolske og det symbolske. Ved denne skaben forbindelse mellem ellers dissocierede erfaringer bliver det muligt at danne nye kognitive og affektive meningsstrukturer hos klienten. Så ja sproget trøster! Men ikke uden forbehold. For hvad med klienter, der ikke rigtig kan finde ord for deres indre verden (såkaldte alexithymi-patienter)? Eller klienter, der snakker og snakker, men uden rigtigt at komme nogen vegne? Kravet i det terapeutiske rum om, at klienten skal udtrykke sine erfaringer verbalt, rummer implicit kravet om, at klienten overhovedet evner at symbolisere erfaringerne i sin indre verden. Og hvad er det, der afgør, om klienten evner dette og i hvilket omfang? Og hvordan kan man som terapeut hjælpe klienten til at gøre god brug af den verbale terapi? For at forstå klienters varierende grad af evne til at symbolisere kan vi vende os imod en teori, der beskriver denne som interpersonelt funderet: Peter Fonagys teori om udvikling af evnen til mentalisering. Fonagy (2002) skelner mellem ækvivalens og pretendmode, to grundlæggende infantile erfaringsformer, der normalt integreres i evnen til symbolisering i det han kalder mentalisering. Denne udvikling kan dog slå fejl, og de to infantile erfaringsformer kan fortsætte som separate ind i voksenalderen, idet barnet i respons på traumatisering/mang lende samspil med omsorgspersonen enten helt vil afvise mentalisering eller udvikle hyper-mentalisering en blot tilsyneladende hypersensitivitet over for andres følelser og tanker, der imidlertid er funderet i en som-om (pretend-)mode og er en scanning af omgivelserne med henblik på at undgå yderligere traumatisering. Med denne teori bliver det muligt at forstå, hvorfor klienter i varierende grad evner symbolisering (de normale tilstande), eller hvorfor denne evne kan være beskadiget eller helt fraværende (de patologiske tilstande). Man kan også forstå, hvorfor visse klienters tale kan opleves som blot og bar fyld uden reel forbindelse til klientens virkelighed på trods af imponerende formuleringsevne og tilsyneladende psykologisk indsigt (jf. begrebet om hyper-mentalisering ). Litteratur Barber, J. (2000) Alliance predicts patients outcome beyond in-treatment change in symptoms, i: Journal of Consulting and Clinical Psychology 68: Bucci, W. (1997) Psychoanalysis and cognitive science, A Multiple Code Theory, The Guildford Press, New York/Lon don. Fonagy, P. et al. (2002) Affect Regulation, Mentalization and the Development of the Self, Karnac, London. Hougaard, E. (1996) Psykoterapi, Teori og forskning, Dansk psykologisk Forlag, København. Keijser et al. (2000) The impact of interpersonal patient and therapist behaviour on outcome of cognitive therapy, i: Behaviour Modification 24 (2): Nørgaard, Nana. (2007) Den helbredende samtale. Samfundslitteratur, København. Stern, D.N. (1985) The Interpersonal World of the Infant, Basic Books, New York. At klientens evne til at symbolisere i udgangspunktet er formet i samspillet med den primære omsorgsperson, har praktisk betydning: Terapeuten får nemlig i rollen som stedfortrædende forælder mulighed for at rette op på en manglende udvikling af klientens symboliseringsevne. En sådan genopretning af klientens grundlæggende evne til at symbolisere finder nødvendigvis sted i den non-verbale kommunikation ( tavsheden ), hvor terapeuten med sin egen mentaliserende holdning giver klienten mulighed for efterhånden at komme til at opfatte sine egne indre tilstande som repræsentationer frem for som lig med eller uden forbindelse til den ydre virkelighed. Nana Lund Nørgaard, cand.psych., Psykologisk Klinik Hellerup [email protected] 18 PSYKOLOG NYT Nr

19 BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Knud Ramian: Casestudiet i praksis. Casestudiet undersøger mennesker, organisationer og processer i deres naturlige omgivelser. Det er en forskningsstrategi, som skaber dybtgående forståelse af de fænomener, der studeres. Bogen er en indføring i casestudiet, og indeholder de spørgsmål, man skal forholde sig til ved planlægningen af et casestudie. Hvert spørgsmål belyser et nyt aspekt af casestudiets særlige strategi. Akademisk Forlag, 2007, 224 sider, 249 kr. Tune Hein. Stig Kjerulf: Handlekraft. Kunsten at eksekvere. Bogens omdrejningspunkt er en model, som illustrerer det helt afgørende samspil mellem lederskab, individ og organisation. Med baggrund i modellen udfoldes handlekraftens psykologi samt mulighederne for konkret at arbejde med at skabe handlekraft i organisationen. Endelig anvises det, hvordan handlekraft kan indarbejdes i blandt andet forandringsprocesser. Børsens Forlag, 2007, 230 sider, 460 kr. ib. Scott W. Henggeler, Sonja K. Schoenwald, Charles M. Borduin, Melisa D. Rowland, Phillippe B. Cunningham: Multisystemisk behandling af antisocial adfærd hos børn og unge. Introduktion til teori, forskning og praksis bag multisystemisk behandling af antisocial adfærd hos børn og unge. Behandlingsformen er et familieorienteret og barnecentreret system, der inddrager forskellige bestemmende faktorer til de opståede problemer i det sociale system (hjem, skole, lokalmiljø). Dansk psykologisk Forlag, 2007, 336 sider, 348 kr. Berit Hertz. Frank Iversen (red.): Mere anerkendelse i børnehøjde. Demonstrerer, hvordan skabelsen af anerkendende relationer danner grundlag for en anerkendende pædagogik. Det gælder både de professionelle voksnes relationer til hinanden, relationerne til de børn, de arbejder med, samt børnenes indbyrdes relationer. Bogen igennem lægges der især vægt på at opdage, fortælle og fremelske det, vi ønsker frem for det, vi ikke ønsker. Bogen veksler mellem cases og teo retisk prægede afsnit baseret på systemisk tænkning og anerkendende praksis. Dansk psykologisk Forlag, 2007, 224 sider, 298 kr. Marta Cullberg Weston: At kende sig selv. Forfatteren søger at vise, hvordan man kan hjælpe mennesker til at få en større selvindsigt og bedre selvfølelse bl.a. ved at arbejde med symboldrama i det terapeutiske møde. Hun tilbyder en guidet tur i menneskets psykologiske univers med forslag til, hvordan vi ved at arbejde med de negative selvbilleder, kan finde os selv vores indre centrum og opnå fornyet selvrespekt og livsglæde. Akademisk Forlag, 2007, 208 sider, 249 kr. Thorkil-Molly Søholm, Andreas Juhl, Jakob Nørlem, Jacob Storch, Asbjørn Molly-Søholm: Lederen som teamcoach. Præsentation af en række redskaber, der gør lederen i stand til at fungere som teamcoach. Bogen definerer, hvad team er, og hvordan et team ofte vil udvikle sig, og forklarer, hvordan man kan forstå de mekanismer, der udvikler og bevæger et team. Mange eksempler og cases, konkrete værktøjer, spørgeteknikker, fasemodeller mv. Børsens Forlag, 2007, 109 sider, 199 kr. Nr PSYKOLOG NYT 19

20 FORSKNINGSNYT Hypokondri: terapi bedre end piller? Mens de to mest udbredte psykiske lidelser: angstlidelser og depressioner især er kostbare for samfundet på grund af afbrudte uddannelsesforløb (især angst) og tabte arbejdsdage og tidlig pensionering (især depression), er en tredje psykisk lidelse, hypokondri, særlig kostbar for samfundet på grund af omfattende udgifter til undersøgelser og ofte ganske nyttesløse behandlinger på almindelige hospitalsafdelinger. Mennesker, der lider af hypokondri, er nemlig karakteriseret ved at være enten kronisk angste for at have eller at få en farlig sygdom, eller de nærer en fast overbevisning ( en tvangstanke ) om allerede at have fået en sådan sygdom, selv om det endnu ikke er lykkedes for lægerne at bekræfte det endnu. I begge tilfælde hvad enten hypokondrien overvejende drejer sig om sygdomsangst eller tvangstanker eller en blanding af de to ting vil de pågældende langt oftere end andre henvende sig til lægerne for at blive undersøgte eller behandlede for en indbildt sygdom. Da de almindelige praktiserende læger forståeligt nok er forsigtige med at afvise patienter, der kunne fejle noget alvorligt, bliver de hypokondre mennesker meget ofte af deres praktiserende læger henvist til adskillige kostbare undersøgelser hos speciallæger, og i ikke så få tilfælde endog til alvorlige behandlinger fx operationer der ikke nytter det mindste. Ligesom det ved behandling af angst og depression drejer sig både om hensynet til den enkeltes lidelser og samfundets omkostninger, således gælder det også, at man i de senere år er begyndt at interessere sig for behandling af hypokondri for både at lette de pågældendes ofte lidelsesfulde hverdag og for at lette presset på de kostbare lægelige undersøgelser og behandlinger. I en hollandsk undersøgelse har en forskergruppe derfor først fået kontakt med 112 mennesker, som dels efter en psykologisk undersøgelse viste meget klare tegn på hypokondri, og dels efter forskellige medicinske undersøgelser ikke viste noget tegn på nogen fysisk sygdom. Disse 112 personer indvilligede i at deltage i en undersøgelse, hvor de enten fik kognitiv adfærdsterapi eller piller af SSRI-typen, der er egnet til at dæmpe både den angst og depressivitet, der ofte ligger bag et tilfælde af hypokondri. De patienter, der kom i pillegruppen, fik endvidere at vide, at de ved tilfældig lodtrækning ville blive tildelt enten rigtige piller eller placebopiller, der skulle tage højde for den omstændighed, at de rigtige piller måske blot virkede psykologisk ved at indgyde patienterne håb om bedring og i så tilfælde skulle placebopillerne jo virke lige så godt. Men hvis de rigtige piller virkede helbredende på grund af kemiske ændringer i hjernen, skulle man finde en forskel mellem pilleog placebogrupperne. Efter behandlingsperioden på ca. ti uger blev hver patient undersøgt for graden af hypokondri og ud fra specifikke kriterier blev hver enkelt patient bedømt som enten klart bedre eller ikke klart bedre. Procenten af patienter, der således blev bedømt som klart bedre, var 54 % i terapigruppen, 38 % i pillegruppen (med rigtige piller) og 12 % i placebogruppen. Det tyder altså på, at terapi var bedre end piller, som igen var bedre end placebopiller til behandling af den forholdsvis almindelige og ganske kostbare psykiske lidelse, der hedder hypokondri. tn Kilde: Greeven, A., van Balkom, A.J.L.M., Visser, S., Merkelbach, J.W., van Rood, Y.R., van Dyck, R., Van der Does, A.J.W., Zitman, F.G. & Spinhoven, P. (2007). Cognitive Behavior Therapy and Paroxetine in the Treatment of Hypochondriasis: A Randomized- Controlled Trial. American Journal of Psychiatry, Temperament og opdragelse bag unges psykiske problemer Tidligere benyttede man mest ordet temperament i daglig tale om mennesker med særlig tendens til heftige vredesudbrud. Når et menneske for op ved den mindste provokation og skældte voldsomt ud og måske ligefrem gik korporligt til angreb på den formastelige, talte man om et heftigt temperament som forklaring på den voldsomme vrede. I de senere år er man inden for psykologien begyndt at benytte temperamentsbegrebet oftere end tidligere, men også i noget mere bred betydning end den dagligdags betydning. Man har nemlig i den nyere psykologiske forskning kunnet dokumentere, at vores følelsesmæssige reaktionsmønstre i nogen grad ser ud til at være medfødte. Da det fra gammel tid ligger i begrebet temperament, at det går på noget dybtliggende, formodentlig medfødt i vores personlighed, så benytter man altså inden for den moderne psykologi begrebet temperament til at betegne denne overvejende medfødte tendens til særlige følelsesmæssige reaktionsmønstre. Det kunne give anledning til et meget opsplittet temperamentsbegreb, hvis man skulle betegne den medfødte tendens til enhver følelse med et særligt temperamentsbegreb, fx vredladenhed eller angsttilbøjelighed. Men den nyere psykologiske udforskning af følelseslivet har meget interessant fundet, at den medfødte del af vores følelsesliv stort set kun eller overvejende optræder i to former: En tilbøjelighed til positive følelser og en tilbøjelighed til negative følelser. Hver af disse to tilbøjeligheder kan altså af medfødte grunde være særlig stærk eller svag. Således har mennesker 20 PSYKOLOG NYT Nr

21 med en stærk tilbøjelighed til positive følelser let ved at blive glade, når der sker noget godt, og let ved at glæde sig over forventningen om, at der senere kunne ske noget godt. Det medfører, at disse mennesker ud over at virke glade også ofte er præget af en tilbøjelighed til at kaste sig ud i mange aktiviteter i forventningen om, at det kan give (yderligere) glæde. Dette temperamenttræk betegnes ofte som positiv emotionalitet. De, der har en lav grad af positiv emotionalitet, er altså formodentlig født med en svagere tendens til at reagere med aktivitet i de hjernecentre, der skaber positive følelser, og vil derfor ofte være mindre tilbøjelige til at kaste sig ud i forskellige aktiviteter, som de alligevel ikke venter vil kunne gøre dem særlig glade. Det andet temperamenttræk, der handler om negative eller ubehagelige følelser, kaldes logisk nok for negativ emotionalitet. Også dette træk kan være stærkt eller svagt hos forskellige mennesker, således at nogle let bliver ked af det, ængstelige eller irritable altså kort sagt let reagerer med negative følelser mens de, der har en lav negativ emotionalitet kan tåle meget mere modgang i livet uden at blive særlig følelsesmæssigt slået ud af det. Det måske mest interessante af resultaterne af den nyere psykologiske grundforskning i disse følelsesmæssige reaktionsmønstre eller temperamenttyper er måske, at de er uafhængige af hinanden! Man ville måske vente, at de, der havde let ved negative følelser samtidig altid havde svært ved positive følelser og omvendt, men så simpelt er det ikke. Faktisk ser det ud til, at der er tale om to helt selvstændige egenskaber, så at man udmærket kan ligge højt på begge egenskaber og dermed have meget let ved både positive og negative følelser, ligesom man kan ligge lavt på begge temperamenttyper og derved være præget af et svagt følelsesliv med både få positive og negative følelser. På baggrund af disse nye indsigter i vores medfødte følelsesliv har en amerikansk forskergruppe stillet sig det spørgsmål, om de psykiske problemer, man ofte ser hos unge mennesker, mest beror på opdragelse og miljø, eller om det snarere beror på det medfødte temperament. Eller måske på begge dele? For at undersøge dette spørgsmål fik forskerne 180 unge i årsalderen til at udfylde tre spørgeskemaer. Det ene spørgeskema handlede om deres temperament i ovennævnte betydning og gik på, om de, så langt tilbage de kunne huske, havde haft særlig let ved at reagere med henholdsvis positive og negative følelser. Herved fik hver af de unge en scoring for positiv emotionalitet og for negativ emotionalitet. Det andet spørgeskema handlede om den opdragelse, de havde fået af deres mor (der var ingen omtale af fædrene i denne undersøgelse, måske fordi ret mange af de unge var vokset op med en enlig mor). Dette spørgeskema om opdragelse omhandlede især to sider af den moderlige opdragelse: 1) Omsorg og støtte. 2) Overbeskyttelse og ufrihed. Disse to sider af den moderlige opdragelse har FORSKNINGSNYT Nr PSYKOLOG NYT 21

22 FORSKNINGSNYT tidligere vist sig at kunne spille en rolle for i hvert fald visse typer af psykiske og adfærdsmæssige problemer hos unge mennesker. Endelig udfyldte de unge for det tredje et spørgeskema om alt, hvad de havde af aktuelle psykiske problemer. Disse psykiske problemer blev for nemheds skyld delt op i to hovedgrupper: 1) Indre følelsesmæssige problemer med især angst, nervøsitet og depression. 2) Ydre adfærdsmæssige problemer med f.eks. stofmisbrug, kriminalitet og voldelighed. Herefter blev de mange data udsat for en statistisk analyse, der skulle kunne afgøre, hvor meget henholdsvis temperament og opdragelse betød for de aktuelle psykiske problemer hos de unge. Det viste sig, at de indre psykiske problemer især beroede på et samspil mellem temperament og opdragelse, således at de, der havde en høj negativ emotionalitet og samtidig havde savnet støtte og omsorg i deres barndom, havde langt større hyppighed af angst og depression end de andre unge. Når det gjaldt ydre psykiske problemer, så det ud til, at det medfødte temperament spillede en større rolle end opdragelsen: De unge, der havde høj positiv emotionalitet og lav negativ emotionalitet, havde langt flere problemer med stofmisbrug, kriminalitet og hensynsløs adfærd end andre unge næsten uanset hvordan de var blevet opdraget. Kun tendensen til alkoholisme var i væsentlig grad præget af opdragelsen, så at unge med en kombination af høj negativ emotionalitet og ringe omsorg og støtte i barndommen havde særlig høj risiko for alkoholisme. Endelig fandt man, at moderlig overbeskyttelse var forbundet med øget tendens til angst, men dog kun hos de unge, der samtidig havde scoret højt på negativ emotionalitet. Disse resultater viser tilsyneladende, at både opdragelse og medfødt temperament spiller en rolle for udviklingen af psykiske problemer hos unge. Den omstændighed, at det medfødte temperament spiller så stor en rolle for psykiske problemer hos unge, kan måske få nogle til at mene, at det så er ligegyldigt med de miljømæssige påvirkninger, men det er selvfølgelig helt forkert. Selv om man er født med en tendens til stærke negative følelser, kan man sagtens senere i livet eventuelt via terapi lære at forholde sig så fornuftigt og hensigtsmæssigt til livets vanskeligheder, at man ikke kommer til at døje med vedvarende negative følelser! Tilsvarende behøver børn med en meget stærk positiv emotionalitet bestemt ikke altid at udvikle uheldige adfærdsmønstre, hvis de i tide eventuelt senere i livet lærer at styre sig selv med så megen omtanke, at deres forventninger om positive følelser ikke får dem til at kaste sig ud i noget der på længere sigt er noget skidt. tn Kilde: Kimbel, N.A., Nelson-Gray, R.O. & Mitchell, J.T. (2007). Reinforcement sensitivity and maternal style as predictors of psychopathology. Personality and Individual Differences, Hvad betyder skolelæreres temperament for arbejdstrivslen? En gruppe hollandske forskere har set på, hvad det overvejende medfødte følelsesmæssige temperament betyder for den senere psykiske trivsel hos 245 skolelærere i alle aldre med et gennemsnit på 48 år. De 245 hollandske skolelærere udfyldte tre sæt af spørgeskemaer. Det første handlede om det følelsesmæssige temperament, altså hvor om hvor let eller svært de pågældende havde det med at reagere med enten positive eller negative følelser. Hver enkelt skolelærer fik tildelt en vis scoring for positiv emotionalitet og for negativ emotionalitet. Det kan bemærkes i forbifarten, at man faktisk har påvist, at disse egenskaber hos voksne mennesker i væsentlig grad beror på arvelige faktorer, fordi enæggede tvillinger (med samme arveanlæg) scorer meget mere ensartet med hensyn til både positiv og negativ emotionalitet uanset hvad de har været ude for i deres voksne liv end tveæggede tvillinger (med forskellige arveanlæg). For det andet udfyldte de hollandske skolelærere et velkendt spørgeskema til måling af deres oplevelse af arbejdsmæssige vilkår og belastninger. Dette spørgeskema resulterede i tre mål: 1) Et mål for størrelsen af den enkeltes jobkrav, altså en scoring for, hvor store eller hårde krav den enkelte følte sig udsat for på arbejdet. 2) Et mål for jobkontrol, altså et mål for, hvor meget man selv kan kontrollere eller styre de vilkår, man arbejder under i dagliglivet. 3) Et mål for menneskelig støtte i arbejdslivet, som omhandler, hvor meget hjælp, vejledning, oplysning og støtte man kan få i dagliglivet fra både ledere og kolleger. Endelig udfyldte alle skolelærerne et tredje spørgeskema til måling af forskellige sider af deres trivsel i arbejdslivet. Dette spørgeskema omhandlede to positive og to negative aspekter af deres arbejdsmæssige trivsel. De positive aspekter var dels graden af tilfredshed med arbejdet som helhed, dels det daglige engagement i arbejdet. De to negative aspekter var graden af træthed eller udmattelse og graden af stress eller overanstrengelse. Således kunne man i denne hollandske undersøgelse se på, hvad der betyder mest for trivslen i arbejdet for de 245 skolelærere: det medfødte temperament eller de daglige arbejdsvilkår med hensyn til krav, frihed og støtte. Det viste sig, at begge dele betød en hel masse. Hvad arbejdsvilkår angår, var et højt krav niveau forbundet med mere træthed og stress, men dog ikke mindre tilfredshed og engagement. En høj grad af jobkontrol, altså egenindflydelse på arbejdssituationen, var forbundet med mindre stress og træthed og med mere engagement i arbejdet, men måske lidt overraskende ikke med væsentlig mere tilfredshed med arbejdet. Den vigtigste faktor i lærernes arbejdsliv ifølge denne hol- 22 PSYKOLOG NYT Nr

23 landske undersøgelse var den menneskelige støtte; de, der oplevede at få god menneskelig støtte i dagliglivet, havde væsentlig mindre stress og træthed og væsentlig mere både engagement i og tilfredshed med arbejdslivet. Da man herefter så på betydningen af det personlige følelsesmæssigt temperament, fandt man en nogenlunde lige så stor indflydelse på trivslen i arbejdslivet. Lærere med en høj positiv emotionalitet havde både mere tilfredshed og engagement i arbejdslivet, men ikke væsentlig mindre stress eller træthed end de andre; mens de, der havde en høj negativ emotionalitet, døjede med væsentlig mere træthed og stress, samtidig med at de dog ikke af den grund havde væsentlig mindre tilfredshed og engagement ved arbejdslivet. Til forskernes egen overraskelse var der ikke noget særligt samspil mellem disse to sæt af årsager bag arbejdsmæssig trivsel: temperament og jobforhold. De, der havde et højt kravniveau på arbejdet, udviste stigende stress uansat deres temperament. Det betyder dog selvfølgelig ikke, at de var lige stressede, for personer med negativ emotionalitet var generelt mere stressede end personer med positiv emotionalitet, men det gjaldt altså for begge grupper, at øget jobkrav gav mere stress i arbejdslivet. Kun på et enkelt punkt fandt man et væsentligt samspil mellem temperament og arbejdsforhold. De lærere, som var karakteriseret ved en høj grad af negativ emotionalitet, følte sig mere belastet af ufrihed i arbejdet end lærere med lav negativ emotionalitet mens positiv emotionalitet ikke spillede nogen speciel rolle i denne forbindelse. Med andre ord var det særlig vigtigt for lærerne med høj negativ emotionalitet at have en god jobkontrol, altså tilpas høj grad af frihed i arbejdslivet, hvis de ikke skulle komme til at lide særlig meget af træthed og stress. tn bindelse med kvælning eller i forbindelse med overfald af et livsfarligt dyr. Ved denne voldsomme angst kan man reagere på to måder, enten ved panisk flugt (eller bare trang til panisk flugt) eller med en såkaldt gå-død-reaktion, hvor man føler sig lammet af angst. Den oprindelige hensigt med denne angstlammelse var, at man ved truslen fra rovdyret blev så lammet, at man faldt om og så ud til at være død, så man derved måske kunne undgå overfald af rovdyret. Den anden form for angst er den fobiske angst, hvor man reagerer med en stærk frygt for en bred vifte af situationer, som dels er medfødte, såsom angst for høje steder, små lukkede rum samt edderkopper og slanger (som er situationer, der vækker instinktiv angst, fordi de var livsfarlige for vore fjerne forfædre), og dels indlærte som angst for hunde, der tidligere har bidt en og angst for tandlæger. De fleste former Kilde: van der Linden, D., Taris, T.W., Beckers, D.G.J. & Kindt, K.B. (2007). Reinforcement sensitivity theory and occupational health: BAS and BIS on the job. Personality and Individual Differences, Fire slags angst hos børn Ifølge de sidste års forskning i angst hos voksne, ser det ud til at man kan tale om tre fundamentalt forskellige former for angst der i øvrigt stammer fra hver sin hjernedel. Den mest primitive form for angst kaldes panikangst og stammer især fra hjernestammen, den ældste del af hjernen, som vi i vid udstrækning har til fælles med selv krybdyr (og som derfor ofte populært kaldes krybdyrhjernen). Panikangsten er en voldsom og pludselig angst, som i artshistorien er udviklet i forbindelse med akut livsfare, fx i for- FORSKNINGSNYT Nr PSYKOLOG NYT 23

24 FORSKNINGSNYT for fobisk angst ser ud til at bero på et samspil mellem dels medfødte angsttilbøjeligheder ved forskellige situationer og dels indlærte reaktioner, når man faktisk har været ud for fare eller blot tror at have været ud for fare i sådanne situationer. Den fobiske angst kan omfatte forholdsvis harmløse og specifikke situationer som ganske ufarlige husedderkopper og mere komplicerede og belastende situationer som det at være sammen med fremmede mennesker (som godt kunne være farlige for vores fjerne forfædre). Den sidstnævnte form for fobisk angst kaldes også socialfobi eller socialangst og er nok den mest skadelige og forstyrrende af de forskellige fobier. Fobierne stammer især fra mellemhjernen, der ligger mellem hjernestammen og hjernebarken og som undertiden kaldes for den gamle pattedyrhjerne. Endelig taler man for det tredje hos voksne om en mere forstandsbetonet form for angst, der kaldes bekymringsangst (eller generaliseret angst), der viser sig ved langvarige og forstyrrende bekymringer om alt muligt farligt, der kunne ske i fremtiden. Hvis bekymringerne er fornuftige og retter sig mod en reel fare i fremtiden, taler man dog om realangst, mens betegnelsen bekymringsangst især går på overdrevne og uophørlige bekymringer om så mange ting, at det virker urimeligt i andres øjne. Mens panikangst og fobisk angst let kan genkendes hos mange dyrearter, er bekymringsangst formodentlig en noget mere speciel menneskelig angst, der kommer af vores omfattende tankeaktivitet, og som efter alt at dømme især udspringer af hjernebarken, det nyeste og øverste (eller yderste) lag af hjernen, som er særlig højt udviklet hos mennesket, og som kaldes den nye pattedyrhjerne. Hver af de tre former for angst forekommer både i normale og i overdrevne ( sygelige ) udgaver. Det er normalt at reagere med panisk angst, hvis man vitterlig er ved at blive kvalt eller overfaldet af et farligt dyr, men der er mennesker, der lider af panikangstanfald, som tilsyneladende kommer ud af det blå eller ved meget små trusler, og som derfor må siges at have en unormal panikangstlidelse. Det er også normalt at blive lidt nervøs, hvis man står på en høj klippeskrænt og kigger ned i afgrunden, men hvis man gribes af svær angst blot ved at kigge ud ad vinduet i et højhus, har man en højdefobi. Ligeledes er det normalt at få lidt sommerfugle i maven, hvis man skal tale til en større forsamling, men hvis man er så angst for at være sammen med andre, at man helt går i baglås eller helt flygter væk fra situationen, har man formodentlig en socialfobi. Endelig er der som nævnt kortvarige og specifikke bekymringer, som kan være helt fornuftige, men vedvarende bekymringer, der blot kværner rundt i hovedet næsten hver dag og ødelægger almindelig tankeaktivitet, er udtryk for en unormal bekymringsangst. Alt dette er som sagt resultatet af en omfattende forskning i voksne menneskers angstformer. Nu viser to undersøgelser fra henholdsvis Italien og Grækenland, at man kan genfinde de samme tre adskilte angstformer hos børn plus en fjerde! I den italienske undersøgelse bad man én- og tveæggede tvillinger i 8-15-årsalderen om at udfylde et langt spørgeskema om alt, hvad man kunne være bange for. Ved at analysere besvarelserne med statistiske metoder kunne forskerne konstatere, at disse besvarelser grupperede sig på en sådan måde, at man kunne tale om fire forskellige angstformer nemlig panikangst, fobisk angst (herunder især socialangst) og bekymringsangst samt en fjerde form for angst man ikke havde stødt på hos voksne, nemlig separationsangst. Begrebet separationsangst er velkendt fra børnepsykologien og dækker over den angst, man ser hos især mindre børn, som en angst for at miste kontakten med forældrene. Denne angst er lige så biologisk forståelig som de tre andre angstformer: Menneskenes børn fødes på et tidligere stadium i udviklingsprocessen og er længere om at blive udviklet end de fleste andre dyr, hvorfor de derfor i lang tid ikke kan klare sig selv. Det var derfor for fortidsbørnene livsfarligt i højeste grad at komme bort fra deres forældre, og af den grund opstod der en separationsangst, der kunne få de mindste børn til at skrige og de ældre børn til at løbe efter forældrene, hvis disse forældre var ude af syne. Ved at sammenligne styrken af de fire angstformer hos én- og tveæggede tvillinger i den italienske undersøgelse kunne man dels konstatere, at børnene havde selvstændige arveanlæg for hver af de fire angstformer, dels at styrken af disse angstformer hos de 8-15-årige børn var nogenlunde lige meget bestemt af arv og miljø. Den græske undersøgelse omfattede ikke specielt tvillinger, men blot en stor mængde skolebørn fra 9- til 13-årsalderen. Denne undersøgelse fandt som den italienske, at børnenes angst grupperede sig i fire angstformer, dog med en tendens til en yderligere femte selvstændig angstform, der handlede om angst for at komme til skade eller blive syg (angst for fysiske skader), en angst der dog af andre forskere betegnes som en fobi, nosofobi, frygten for sygdom. Det særlige interessante ved den græske undersøgelse var dog især, at man kunne bestemme hyppigheden af hver af de fire eller fem angstformer hos børnene i 9-13-årsalderen og derved sige noget om, hvorvidt de forskellige angstformer havde en tendens til at stige eller falde med alderen. Det viste sig, at de fleste angstformer hos disse græske børn blev mindre stærke og udbredte med alderen, så en hel del børneangst går altså nogenlunde over af sig selv med stigende alder. Den eneste angstform hos børnene, der ikke gik lidt over med alderen, men derimod steg i styrke, var den sociale angst. Da man samtidig i den græske undersøgelse kunne konstatere, at alle angstformer gik ud over børnenes trivsel og præstationer i skolen, mener de græske 24 PSYKOLOG NYT Nr

25 forskere, at man især bør være opmærksom på socialangst hos børn, som åbenbart ofte stiger i styrke og derved både piner børnene og handicapper dem i deres videre uddannelsesforløb. tn Kilder: Ogliari, A., Citterio, A., Zanoni, A., Fagnani, C., Patriarca, V., Cirrincione, R., Stazi, M.A: & Battaglia, M. (2006). Genetic and environmental influences on anxiety dimensions in Italian twins evaluated with the SCARED questionnaire. Journal of Anxiety Disorders, Mellon, R.C. & Moutavelis, A.G. (2007). Structure, developmental course and correlates of children s anxiety disorder-related behavior in a Hellenic community sample. Journal of Anxiety Disorders, Hurtig indsats forebygger senere angstlidelser Panikangst, som i milde former ofte går noget over med alderen hos skolebørn, kan til gengæld hos voksne bryde frem i en moden alder og stige i styrke år for år og derved skabe en næsten invaliderende lidelse og kronisk angst hos disse voksne patienter. Når panikangsten hos voksne, som regel nogle år efter starten, endelig kommer til behandling hos en psykiater eller en psykolog, er den ofte blevet så svær, at den er vanskelig at få bugt med. Den kan behandles dels med medicin af SSRI-typen (tidligere fejlagtigt omtalt som lykkepiller), dels med psykologisk behandling af typen kognitiv adfærdsterapi. De fleste forskere er enige om, at den sidstnævnte psykologiske behandling er den mest effektive især på længere sigt men det tager ofte noget tid og lykkes ikke altid helt godt i de sværeste tilfælde. Derfor har to engelske psykologer for nylig fået den idé at forsøge at tage panikangsten i opløbet for at se, om man med en særlig tidlig og hurtig indsats måske kunne undgå, at panikangsten udvikler sig så stærkt, som det ofte er tilfældet, når den forløber ubehandlet. De to engelske forskere har hæftet sig ved, at mennesker med begyndende panikangstanfald som regel har haft deres første møde med behandlingssystemet, ikke med psykiatere eller psykologer, men med akutmodtagelsen på almindelige hospitaler. Det beror på, at de første panikangstanfald ofte føles, som om man er ved at dø, og at der derfor må være tale om en frygtelig sygdom, måske et hjerteanfald, som kræver hurtig indlæggelse. Det forekommer således ganske ofte, at mennesker med et pludseligt stærkt ildebefindende, som senere viser sig at være panikangst, bliver indlagt enten på egen eller på bekymrede pårørendes foranledning. De sendes kort efter hjem med besked om, at de faktisk ikke fejlede noget, men hvis de senere henvender sig til hospitalet eller egen læge med gentagende oplevelser af at være lige ved at dø, bliver man efterhånden opmærksom på, at der kan være tale om en panikangstlidelse, og først da kan der komme en relevant behandling på tale. De to engelske psykologer, der ville forsøge at komme denne langvarige udvikling af svær panikangst i forkøbet, kontaktede derfor to store hospitaler med besked om, at patienter, der blev indlagt med et pludselig voldsomt ildebefindende, men som tilsyneladende ikke fejlede andet end tidlig panikangst, kunne tilbydes en kortvarig forebyggende behandling for denne panikangst, så den måske ikke udviklede sig så stærkt i den efterfølgende tid. De to forskere fik på denne måde kontakt med 20 patienter, der ifølge en lægelig undersøgelse ikke fejlede noget fysisk, men som udviste alle tegn på en typisk begyndende panikangstlidelse. De 20 personer blev ved lodtrækning fordelt til en behandlingsgruppe på ti patienter og en kontrolgruppe på ti tilsvarende patienter, der ikke fik den kortvarige forebyggende behandling. Behandlingen med kognitiv adfærdsterapi i denne undersøgelse var i sandhed kortvarig, idet den blot omfattede ét møde med en psykolog i en times tid, hvor patienten dels lærte at genkende symptomerne på panikangst og dels lærte forskellige hensigtsmæssige måder at reagere på, så angsten tværtimod at blive stærkere kunne blive dæmpet og mere overkommelig. Patienterne i hver af de to grupper udfyldte tre gange et spørgeskema om, hvor meget panikangst de havde lidt af i den sidste måneds tid: 1) inden behandlingen, 2) en måned efter, 3) tre måneder efter behandlingen. Ved den første efterundersøgelse en måneds tid efter den kortvarige behandling var resultaterne måske lidt skuffende for de to forskere, for så vidt der på dette tidspunkt ikke var nogen forskel i de to grupper. Til gengæld viste tremåneders efterundersøgelsen meget opmuntrende, at der så længe efter behandlingen var indtrådt en tydelig forskel i de to grupper; nu var tilstanden klart bedre i behandlingsgruppen end i kontrolgruppen. Det viser altså ifølge de to psykologer, at den kortvarige terapi var lidt længe om at slå igennem, måske fordi det tog lidt tid at lære at benytte de indlærte reaktionsmåder. Men derefter var der så også tilsyneladende en klar forebyggende effekt af den meget kortvarige og meget tidlige indsats mod senere udvikling af svær panikangst. Der kræves dog naturligvis længere opfølgningstider for at svare på, om det er noget, der også virker på endnu længere sigt, fx efter totre år. tn Kilde: Nuthall, A. & Townend, M. (2007). CBT-Based Early Intervention to Prevent Panic Disorder: A Pilot Study. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, FORSKNINGSNYT Nr PSYKOLOG NYT 25

26 ANMELDELSE AF JOHN ROSENSTOCK FORDOMME og STEREOTYPER Der er ikke mange bøger inden for det socialpsykologiske felt, der gør socialpsykologien nyttig og nærværende for ikke-fag folk. Den her gør hedder det i anmeldelsen af Kuschel og Zands senest bog. Rolf Kuschel og Faezeh Zand, der stod bag den fremragende Ondskabens psykologi (Frydenlund 2004), er på banen igen med Fordomme og stereotyper. Bogen indledes med et kapitel om kategorisering, forstået som en gruppering af emner, der har en række elementer tilfælles og dermed også en vis lighed med hinanden. Det konstateres, at kategorisering er én af de mest centrale dele af den menneskelige hjernes aktiviteter og kategoriseringens funktioner forklares. Også erhvervslivets kategorisering af kunderne får et ord med på vejen. Bogens to kernekapitler handler om stereotyper og fordomme. Stereotyper ses som fælles sociale repræsentationer, og bogen gennemgår stereotyper inden for en lang række områder, fx alder, køn, etnicitet, handicaps, og stereotyper, som de kommer til udtryk i vittigheder, børnebøger, tegneserier og reklamer. Etniske vittigheder er således helt baseret på stereotyper: i det omfang de er sjove, er de det kun, hvis man kender de stereotyper, der ligger bag. I skottevittigheder kan skotter fx ikke udskiftes med nordmænd eller tyskere, uden at pointen helt går tabt. Fordomme adskilles fra stereotyper ved at være holdninger og defineres i bogen som vurderinger eller bedømmelser af emner, der først og fremmest er baseret på emnets indplacering i en bestemt kategori og de dertil knyttede stereotype opfattelser. Der gives eksempler på fordomme inden for områder som terapi (især med mennesker med en anden kulturel baggrund), videnskab, spisefordomme, og etniske fordomme. Der er en fin gennemgang af de vigtigste teorier vedrørende fordommes opståen og om reduktion af fordomme. Det næste trin efter kategorisering, stereotyper og fordomme er logisk nok diskrimination. Her behandles blandt andet institutionel diskrimination, aldersdis krimination og etnisk diskrimination. Som det også er tilfældet i Ondskabens psykologi, overlades sidste kapitel til andre forfattere (her Per og Ellen Schultz Jørgensen om Den fordomsfulde rutsjebane ) for en mere personligt præget perspektivering. De går nærmere ind på konsekvenserne af individualiseringen og informationssamfundet med særlig vægt på mediernes rolle og konkluderer, at informationsoverflod, individualisering, kommunikationshurtighed og it-teknologi får os til at prioritere forkortelsen frem for fordybelsen, hvilket igen fører til en større tilbøjelighed til generaliseringer og stereotyper. Vor tid er således ikke mindre fordomsfuld end tidligere tider, og man kan med Stanislaw Jerzy Lec spørge, om man kan kalde det fremskridt, hvis en kannibal begynder at spise med kniv og gaffel? Den store pegepind Bogens styrker er forfatternes mestring af den vanskelige kunst at popularisere uden at give køb på fagligheden. Den får forbavsende mange nuancer med, bl.a. om kulturelle forskelle, og forholder sig samtidig kritisk over de undersøgelser, der refereres. Teorier, undersøgelser og utallige praktiske, dagligdags eksempler og erfaringer blandes og belyser hinanden på udmærket vis. Det gør bogen ganske underholdende at læse og det åndelige slægtskab med Franz From fornægter sig ikke han ville have elsket både denne og forgængeren. Bogens hovedbudskab at advare mod stereotypisering, fordomme og 26 PSYKOLOG NYT Nr

27 Bog ANMELDELSE Bogdata: Rolf Kuschel & Faezeh Zand, med bidrag af Per Schultz Jørgensen og Ellen Schultz Jørgensen: Fordomme og stereotyper. Frydenlund, sider. 249 kr. diskrimination slås fast så mange gange, at selv den mest tungnemme må fatte det, og en af de få indvendinger mod bogen er da også, at forfatterne bruger den meget store pegepind, som en lidt mere hårdhændet redigering kunne have gjort mindre iøjnefaldende. Piet Heins gruk om Fårene og bukkene kunne have stået som indledning: At lave en primitiv filosofi med båse, som menskene inddeles i, er en fejl, hvoraf alle folk lider. Men vi er nogen stykker, som kun kan forstå Én måde at inddele menskene på: Man skal dele dem i individer Hvor svært det kan være at undgå generaliseringer, demonstrerer forfatterne da også selv et par steder, fx når det om handicappede hedder, at netop disse mennesker ofte har en utrolig stærk udstråling (p. 52). Og så ville en ekstra omgang korrekturlæsning bl.a. have sparet læseren for at se den amerikanske præsident omtalt som George W. Busch og andre sproglige fejl, der irriterer pedanter. Kurt Lewin har engang advaret: never confuse the map with the landscape. Kuschel og Zand viser med deres bøger, at det kan være nyttigt med et kort, når man bevæger sig rundt i landskabet. Der er ikke mange bøger inden for det socialpsykologiske felt, der gør socialpsykologien nyttig og nærværende for ikke-fagfolk. Den her gør, og den kan anbefales bredt til professionelle inden for social- og sundhedsområdet, til undervisere i psykologi, kursusvirksomhed for mennesker, der skal arbejde i andre kulturer, mediefolk, politifolk, politikere og mange flere. John Rosenstock Nr PSYKOLOG NYT 27

28 SPECIALISTUDDANNELSE AF IB ANDERSEN SPECIALIST på gammel ordning Dispensation for sidste frist for indlevering af ansøgning om specialistgodkendelse på gammel ordning 1. april 2008 Kan egenterapi også indgå sammen med teori og supervision i de 10 %, man må mangle for at kunne få forlænget afleveringsfristen med 1 år. Således spørger et medlem i en henvendelse til Specialistuddannelsesudvalget. I den hidtidige dispensa tionsmulighed er kun indskrevet supervision og teori. Specialistuddannelsesudvalget har fundet, at den hidtidige dispensationsmulighed skaber en uretfærdighed. Kun tre specialer på gammel ordning har egenterapi. Hvis man sammenligner psykoterapi og pædago- gisk psykologi, så har begge et samlet timekrav på 600 timer. Heraf er de 100 timer egenterapi i den psykoterapeutiske specialistuddannelse, hvorimod det udelukkende er timer til supervision og teori i pædagogisk psykologi, hvor der ikke indgår et krav om egenterapi. Det betyder, at ansøgere i sidstnævnte specialistuddannelse må mangle 60 timer for at få dispensation, mens ansøgere i psykoterapi kun må mangle 50 timer. På denne baggrund besluttede udvalget, at egenterapi også kan være en del af de manglende 10 %. Dispensationsmuligheden herefter: Overgang mellem gammel og ny ordning: For så vidt 90 % af uddannelsen på teori-, egenterapi- og supervisionsdelen er gennemført 1. april 2008, får man yderligere 1 år til at færdiggøre de resterende 10 %, inklusiv færdiggørelse af skriftlig opgave. Praksisdelen skal være gennemført 1. april Ib Andersen, cand.psych. Professionschef, sekretær for Specialistuddannelsesudvalget Nu er det sidste udkald! Spørgeskemaundersøgelse skal hjælpe psykologer på gammel ordning Specialistuddannelsen på gammel ordning skal være færdiggjort senest med udgangen af marts måned Hvilke kurser mangler du for at kunne færdiggøre din specialistuddannelse? Er du psykolog, har du været autoriseret i mere end 3 år, og er du i gang med en specialistuddannelse på gammel ordning? Så kan du få indflydelse på, hvilke kurser der slås op til efteråret, ved at deltage i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Mangler du enkelte kurser, opfordrer Kursusudvalget dig derfor til at deltage i undersøgelsen, hvor du får mulighed for at ønske op til otte kurser. Undersøgelsen er tilgængelig på > Uddannelse > Nyt om uddannelse. Undersøgelsen er åben indtil 20. august 2007, hvorefter Kursusudvalget vil tage stilling til, hvilke kurser der vil blive slået op. Kurserne bliver annonceret i Psykolog Nyt og på hjemmesiden og tænkes afholdt i foreningens lokaler fra oktober 2007 til udgangen af marts måned ia 28 PSYKOLOG NYT Nr

29 DEBAT Terapirummet er også terapeutens Ole Rabjerg mener i debatkommentaren Hvem stigmatiserer?, P-Nyt 12/07, at terapirummet er værdineutralt. Det er en mytebefængt antagelse. Der vil altid til en vis grad være ledende styring fra terapeutens side, og en klient vil altid prøve forventningsfuldt at tilpasse sig terapeutens måske korrekte eller forkerte arbejdshypoteser. Enhver terapeutisk ytring vil altid være strategisk og selektiv og vil over tid fremprovokere eller bekræfte en nærmest forudbestemt og potentielt skadelig virkelighedsforståelse, hvis terapeuten ikke med meget god evne ser bort fra nogle af sine mere skattede antagelser. Desuden kan en terapeut tavst og implicit medvirke til, at en klient får nogle sandhedsagtige vildfarelser bekræftet, fx at det er en dødssynd, hvis man forsøger at udleve sin seksualitet (3. Mos. 20,13). Ole Rabjerg mener ikke at kunne genkende min beskrivelse af hans terapeutiske praksis. Det på trods af at den er baseret på en gennemgang af antagelserne bag moderat og accepteret kristen terapeutisk arbejde med kristne homoseksuelle, her til lands og i udlandet. Og jeg har endda undladt at gøre opmærksom på nogle meget kontroversielle arbejdshypoteser, som jeg selvfølgelig har tillid til ikke bliver anvendt i Ole Rabjergs terapirum, men dog ved bliver anvendt i andres. Eksempelvis at homoseksualitet ofte skyldes forældres seksuelle overgreb. Ole Rabjerg mener, at enhver videnskabeligt orienteret psykolog bør godtage den reference, han bruger som argument for, at det ikke er uetisk at tilbyde hjælp til en homoseksuel, som ønsker at arbejde med sin seksuelle orientering. For det første beskriver bl.a. den forhenværende præsident for APA den pseudovidenskabelige reference som too flawed to publish. Og for det andet underkender jeg ikke menneskers ret til at opleve en seksuel orientering i strid med dybereliggende værdier. Men jeg underkender en terapitilgang, der på et religiøst grundlag måske mere forstærker end mindsker stigmatisering. Et godt udgangspunkt for dette argument er netop referencen af Robert Spitzer, der bunder i en form for pseudoforskning, der optræder med prætentioner om streng videnskabelighed. Undersøgelsens definitioner, operationaliseringer, spørgsmålsformuleringer, dataindsamlingsmetode, retrospektive studiedesign, ekstreme bias i selektionen af participanter, tolkninger af resultater, klassifikationsvalg, glidninger i sprogbrugen er således alt sammen elementer i en pseudovidenskabelig proces, hvor der i betydeligt omfang produceres ændring i seksualitet, uden at der nogen sinde er tale om det. Robert Spitzer mener endda selv, at hans undersøgelse er behæftet med mange fejl og mangler, og at tilhængere af reparationsterapi helt har fordrejet hans undersøgelsesresultater. Han har bl.a. i 2005 fortalt Washington Post følgende: It bothers me to be their knight in shining armor because on every social issue I totally disagree with the Christian right What they don t mention is that change is pretty rare. Det er således kun 11 procent mænd, der rapporterer helt eller næsten ikke længere at have homoseksuelle følelser, selv efter den pseudovidenskabelige fiflen og manipulation. Om de så over tid er kommet til at leve i fornægtelse af deres seksualitet eller måske altid har været tilbøjelige til at opleve mere heteroseksuelle end homoseksuelle følelser og blot i øjeblikket presset vælger at tro på det ansporede, forsøger undersøgelsen ikke rigtigt at nå frem til. Og om end nogle af de resterende mænd med vedvarende homoseksuelle følelser rapporterer lidt mindre markeret nedtrykthed end før terapi, kan der på grund af undersøgelsens lødighed ingenlunde konstateres, hvorvidt dette er reelt eller pseudopositivt ønsketænkning. Over tid synes det dog sandsynliggjort, at en forgæves religiøs kamp for at leve op til ens heteroseksuelle potentiale, er mere hæmmende end frigørende. Men måske er formålet med reparationsterapi slet ikke at frigøre sig? Og i så fald kan det være etisk og værdineutralt at forsøge amputeringen af sin klients seksualitet på et religiøst grundlæggende folie à deux når det er dømt til at mislykkes? Rune Andersen Kommentar: Det undrer mig (og måske også læseren?), at Rune Andersen på baggrund af sit kendskab til kristen terapeutisk arbejde med kristne homoseksuelle stadig mener sig i stand til at vide og forudsige, hvad der foregår i mit terapeutiske rum. Denne form for slutning klæder ikke videnskabeligt psykologi, og minder mere om fordomsfuldhed. Jeg må igen afvise beskrivelsen. Sådan foregår det ikke hos mig! Men det glæder mig, at Rune Andersen giver mennesker ret til at opleve en seksuel orientering i strid med dybereliggende værdier, og jeg er enig i, at en terapeutisk tilgang ikke må bygge på et religiøst grundlag. Begge forudsætninger praktiseres i mit terapeutiske rum, og jeg håber også, at Rune Andersen i sit psykologfaglige arbejde og skriverier praktiserer det samme. Nr PSYKOLOG NYT 29

30 DEBAT Debatsiderne i Psykolog Nyt er ikke egnet til alle nuancerne omkring homoseksualitet. Jeg kan være bange for, at denne form kan være med til at øge stigmatiseringen, og det ønsker jeg ikke at være med til. Men en mere saglig og videnskabelig tilgang, eventuelt i form af en konference, vil jeg hilse velkommen. Ole Rabjerg Debatindlæg må højst fyl de en A4-si de med enkelt linjeafstand. Indlæg, der for hol der sig til navngiv ne per so ner eller grupper, vil blive fore lagt den/de pågælden de til even tu el kom men tar. Så dan ne ind læg kan altså ikke altid op ta ges i det først kom men de num mer. Slut med mentorer? Det er nu fem år siden vi etablerede mentorordningen i Dansk Psykolog Forening, og undertegnede har som hovedansvarlig gjort mig tanker om, hvorfor den stadig fylder så lidt. Først og fremmest: hvorfor er der så få, der melder sig som mentorer, at vi slet ikke kan tilbyde foreningens nye medlemmer mentorer? Foreningen har for længst oprettet et mentor-sekretariat hos sekretær Vibeke Hjulmand, hvor interesserede kan henvende sig, men det går alt sammen meget langsomt. Efter at have deltaget i Årsmødet i marts er jeg kommet til den konklusion, at ordningen er out of date og ikke kan bruges, fordi den hverken indeholder evidens eller økonomi. Mentorerne er ikke lønnede, og mentees får ingen diplomer eller andre papirer som belønning for at have haft en mentor. Personligt føler jeg mig nærmest til grin, når jeg fortæller, at jeg begyndte som mentor og stadig er det for fire-fem personer fordi jeg mener, mentorordningen styrker vores faglige forening gennem samtaler om etik, solidaritet og identitet. Jeg forestiller mig bl.a., at ordningen, hvis den blev omfattende, kunne aflaste det hårdt prøvede Etiknævn. Hvad mener foreningens medlemmer? Nina Koeller DANSK PSYKOLOG FORENING: SOMMER & ÅBNINGSTIDER Sommeren er stadig over os, og endnu et kort stykke tid påvirker det dagligdagen i Dansk Psykolog Forening. På grund af ferieafvikling arbejder sekretariatet med reduceret bemanding og lidt kortere telefon- og ekspeditionstid. Frem til 13. august 2007 er telefontiden mandag-torsdag kl , fredage kl Red. 30 PSYKOLOG NYT Nr

31 MØDER & MEDDELELSER BESTYRELSEN Referat af bestyrelsesmøde 7. maj 2007 Til stede: Roal Ulrichsen, Elise Johanne Nielsen, Lasse Emil Ebbesen, Birgitte Hultberg, Arne Grønborg Johansen, Mirjam Høffding Refby, Ditte Söderhamn, Maria Krøl og Anne Thrane. Fra sekretariatet: Marie Zelander, Lis Ethelberg og Ib Andersen. Afbud fra: Anne Line Dam Hansen, Vibeke Søndergaard og Jørgen Casparsen. 1. Godkendelse af dagsorden. Roal Ulrichsen oplyste, at det fælles møde med Etiknævnet, punkt 17 på dagsordenen, var aflyst, idet alle medlemmer af Etiknævnet havde meddelt afbud. Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat. Birgitte Hultberg foreslog en tilføjelse til referatet af 11. møde i bestyrelsen 23. marts 2007, nemlig punkt 9c om, at baggrunden for beslutningen om at øge støtten til Studentersektionen også var medlemsnedgangen efter lukningen af cand.pæd.psych.-uddannelsen. Referatet blev godkendt med denne rettelse. 3. Orientering om referat Referat af 9. møde i forretningsudvalget 23. april Ditte Söderhamn havde et opklarende spørgsmål til punkt 4 og spurgte med henvisning til punkt 9, hvad der var baggrunden for, at denne sag var blevet færdigbehandlet i forretningsudvalget og ikke forelagt bestyrelsen. Roal Ulrichsen besvarede spørgsmålet i tilknytning til punkt 4 og oplyste vedrørende sagen under punkt 9, at der var tale om et rent psykologfagligt projekt, som klart lå inden for foreningens formål at støtte op om. Da projektet ikke havde økonomiske eller ressourcemæssige konsekvenser, havde Forretningsudvalget vurderet, at de godt kunne færdigbehandle sagen. Bestyrelsen fandt, at der var behov for at tydeliggøre grænserne mellem, hvilke sager der er rene FUanlig gender, og hvilke sager der skal i bestyrelsen. Det gøres lettest ved i bestyrelsen løbende at vende tvivlstilfælde ud fra de konkrete sager, FU behandler. 4. Evaluering af Årsmøde a) Evaluering Bestyrelsen udtrykte stor tilfredshed med Årsmødet og fandt, at det havde været et rigtig godt, veltilrettelagt og velbesøgt møde med mange tankevækkende, inspirerende og debatskabende indlæg. Flere deltagere havde efterlyst, at deltagelse i Årsmødet var meriterende i forhold til specialistuddannelserne. Bestyrelsen drøftede dette og fandt, at det til næste årsmøde bør overvejes, hvordan dele af arrangementet kan tælle med som en del af fællesdelen i specialistuddannelserne. Det blev noteret, at man bør holde sig for øje, at titlerne på workshoppene lægger op til konstruktiv dialog og ikke provokerer unødigt meget. b) Tilrettelæggelse af årsmøderne i 2009 og Bestyrelsen fandt, at man til kommende årsmøder bør opprioritere egne forskere (det vil sige inden for psykologien) som oplægsholdere. Endvidere bør planlægningsperioden for kommende årsmøder være længere. 5. Fortolkning af valgreglerne. Punktet blev behandlet sammen med punkt Procedurer for tilrettelæggelse af formandsvalg. Bestyrelsen kunne tilslutte sig forretningsudvalgets indstilling om at tage advokat Steen Frederiksens redegørelse til efterretning. Ifølge denne er der ikke i Dansk Psykolog Forenings love noget til hinder for, at den nuværende formand kan genopstille ved GF-2008 under forudsætning af, at forslaget om ændring af Dansk Psykolog Forenings love 8, stk.2a) om forlængelse af formandens valgperiode til maks. 10 år genfremsættes og vedtages af generalforsamlingen med almindeligt flertal. Bestyrelsen havde en grundig drøftelse af, hvilke konsekvenser dette har, og besluttede at fortsætte behandlingen på næste bestyrelsesmøde. Forretningsudvalget blev bedt om at komme med et oplæg hertil. 7. Retningslinjer for psykotraumatologiske undersøgelser. Lasse Emil Ebbesen redegjorde for behandlingerne af retningslinjerne i Professionsudvalget og drøftelser med forfatterne om forskellige ændringer. Bestyrelsen besluttede at godkende retningslinjerne med en enkelt rettelse, som forelægges for forfatterne, hvorefter retningslinjerne kan gå i trykken, sådan at de kan ligge klar som materiale til høringen som psykologisk krisehjælp, som afholdes sammen med Foreningen af Speciallæger i Landstingssalen på Christiansborg 21. maj Dansk Psykolog Forenings struktur. Bestyrelsen fandt at den rapport, som professor Steen Scheuer, RUC har udarbejdet for Dansk Psykolog Forening om Udviklingstendenser i synet på fagligt demokrati i ACorganisatio nerne udgjorde et spændende oplæg til strukturdiskussionen i foreningen. Bestyrelsen besluttede, at der nedsættes en hurtigtarbejdende strukturarbejdsgruppe, og at følgende personer inviteres til at deltage i arbejdsgruppen: Geert Lauritzen, Elsa Schmidt, Henning Damkjær, Lene Sahlholdt, Line Thatt Jensen, Arne Grønborg Johansen, Ditte Söderhamn samt Roal Ulrichsen som formand. Desuden at der i september-oktober afholdes et formandskollegiemøde, hvor strukturrapporten og de øvrige strukturrelaterede problemstillinger drøftes, og at bestyrelsen herefter på baggrund at strukturarbejdsgruppens indstillinger og debatten på formandskollegiemødet tager stilling til, hvilke strukturforslag der skal fremsættes på generalforsamlingen i Krav til sygesikringsforhandlingerne. Bestyrelsen drøftede forslaget til OK-krav til sygesikringsoverenskomsten. Forslaget var behandlet i Liberalt Nr PSYKOLOG NYT 31

32 MØDER & MEDDELELSER Forhandlingsudvalg og i forretningsudvalget, som havde godkendt det i sin foreløbige form. Bestyrelsen godkendte kravene generelt og bemyndigede formanden til at godkende en endelig formulering af det udestående krav, som sikrer flest mulig penge til psykologerne. 10. Selskab for Evidensbaseret Coaching. Bestyrelsen godkendte generelt vedtægterne for det nystiftede Selskab for Evidensbaseret Coaching under forudsætning af, at vedtægterne er i overensstemmelse med Normalvedtægten for faglige selskaber i Dansk Psykolog Forening. Til selskabets spørgsmål, om en ændring af vedtægterne som giver associerede medlemmer adgang til at stille forslag til dagsordenen for selskabets generalforsamling ville kunne godkendes, tilkendegav bestyrelsen, at det vil den ikke. Begrundelsen er, at det kun er medlemmer af Dansk Psykolog Forening, der kan deltage og træffe beslutning på faglige selskabers generalforsamlinger, idet det kun er de psykologer, der via medlemskabet af Dansk Psykolog Forening betaler kontingent, der kan beslutte, hvordan tilskudsmidlerne bruges, og som i (fag-)politiske spørgsmål kan være med til at øve indflydelse i foreningen. Af samme grund udløser tilsluttede medlemmer ikke tilskud fra foreningen. 11. Psykoterapeutisk Fagnævn. Bestyrelsen godkendte Lisbeth Kristensen som nyt medlem af Psykoterapeutisk Fagnævn. 12. Sundhedspsykologisk Fagnævn. Bestyrelsen godkendte Povl Mejlhede Krog som nyt medlem af Det Sundhedspsykologiske Fagnævn. 13. Henvendelse om tilskud. Bestyrelsen tiltrådte forretningsudvalgets indstilling og besluttede at yde Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab kr. som en anerkendelse af det store arbejde, de har lagt i forberedelsen af høringen om psykologisk krisehjælp 21. maj Programmet for høringen blev omdelt. Roal Ulrichsen oplyste at høringen på forhånd var et stort tilløbsstykke, og at der i løbet af få dage havde meldt sig flere end de 150 deltagere, som salen på Christiansborg kan rumme. 14. Psykolog Spire-pris. Da man ikke p.t. ud fra de opstillede kriterier havde fundet en eller flere egnede kandidater til prisen, besluttede bestyrelsen at udsætte uddelingen af prisen til senere på året. 15. Generalforsamling i EFPA. a) Deltagerkreds. Bestyrelsen tiltrådte, at følgende deltager som delegerede for Dansk Psykolog Forening i EFPA s generalforsamling juli 2007: Roal Ulrichsen, Elise Johanne Nielsen, Arne Grønborg Johansen, Knud-Erik Sabroe, Anders Korsgaard Christensen. Endvidere deltager Marie Zelander som observatør. b) Valg. De forestående valg til posten som formand for EFPA og til EFPA s bestyrelsen blev drøftet. Roal Ulrichsen har meldt sig som kandidat både til formandsposten og til bestyrelsen. c) Foreløbig dagsorden for generalforsamlingen. Ingen kommentarer. 16. Temaplan Ingen bemærkninger. 17. Møde med Etiknævnet. Mødet var aflyst. 18. Kravene til OK Bestyrelsen tilsluttede sig forretningsudvalgets godkendelse af kravene til OK-2008 på de offentlige områder. 19. Kvalitetsreformarbejdet. Bestyrelsen tog Dansk Psykolog Forenings oplæg om Kvalitetsreform og menneskelige ressourcer Forslag til bedre kvalitet i borgerrettede ydelser på ældre-, børne- og sundhedsområdet til efterretning. 20. Landssamråd for PPR-chefer. Orientering om oprettelse af Landssamråd for PPR-chefer. Ingen bemærkninger. 21. Henvendelse vedrørende Ungdomshuset. Ingen bemærkninger. 22. Orientering om Agape. Roal Ulrichsen orienterede om sagen. Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. 23. Psykologer og pressen. Bestyrelsen orienteres fremover via mail om, hvornår formanden er i tv eller radio. 24. Nyt fra formanden. Ingen bemærkninger. 25. Nyt fra direktøren. Ingen bemærkninger. 26. Eventuelt. Intet til punktet. Referat af forretningsudvalgsmøde 23. april 2007 Til stede: Roal Ulrichsen, Elise Johanne Nielsen, Arne Grønborg Johansen og Anne Line Dam Hansen. Fra sekretariatet: Marie Zelander. 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat. Referatet af 8. møde i forretningsudvalget blev godkendt. 3. Udkast til dagsorden for 12. møde i bestyrelsen. a) Forberedelse af det fælles møde med Etiknævnet Udkastet til dagsorden blev gennemgået og rettet til. 4. Krav til OK Forretningsudvalget drøftede L&S s oplæg til overenskomstkrav til de kommende forhandlinger på de offentlige områder. Hvad angår de generelle krav til lønsystemet, besluttede forretningsudvalget at indstille til bestyrelsen, at Dansk frem for et krav om forbedring af lønsatsen på løntrin 8, denne gang satser på en forbedring af begyndelseslønnen ved at fremsætte krav om, at trin 3 bortfalder på lønskalaen, således at nyuddannede kandidater starter på trin 4. Baggrunden for forretningsudvalgets indstilling er: At der ved de seneste mange overenskomstfornyelser ikke er rejst krav om væsentlig for- 32 PSYKOLOG NYT Nr

33 MØDER & MEDDELELSER bedring af begyndelseslønnen. At de nyuddannede kandidater tilkendegiver stærk utilfredshed med begyndelseslønnen, og at en begyndelsesløn på p.t kr. netto er for lav. En begyndelsesløn på løntrin 4 vil give en begyndelsesløn på p.t kr. At det ved lokale forhandlinger kan være meget vanskeligt at tilforhandle løntillæg til nyuddannede. At forslaget på sigt for et gennemsnitligt medlem fører til den samme livsløn som et forslag om forbedring af trin 8. Forretningsudvalget besluttede at indstille til bestyrelsen, at det godkendes, at de øvrige krav fremsættes som foreslået af L&S. 5. Sygesikringsforhandlingerne. Forretningsudvalget drøftede LFU s forslag til krav til sygesikringsoverenskomsten. Forretningsudvalget besluttede, at indstille til bestyrelsen, at kravpakken på sygesikringsområdet godkendes med forbehold for kravet om en ændring af følordningen, der afventer en tilbagemelding fra Liberale Psykologers Sektions styrelse. 6. Fortolkning af valgreglerne i Dansk Psykolog Forening. Forretningsudvalget drøftede advokat Steen Frederiksens redegørelse om, at der ikke i foreningens love er noget til hinder for, at den nuværende formand kan genopstille ved GF-2008, under forudsætning af at forslaget om ændring af Dansk Psykolog Forenings love 8, stk.2.a. om forlængelse af formandens valgperiode til maks.10 år genfremsættes og vedtages af generalforsamlingen med almindeligt flertal. Forretningsudvalget besluttede at indstille til bestyrelsen, at redegørelsen tages til efterretning. Forretningsudvalget fandt, at det behov for klarhed og gennemskuelighed, som advokaten påpeger, bør opfyldes ved, at bestyrelsen snarest muligt redegør for fortolkningen af valgreglerne i Psykolog Nyt. Efter forretningsudvalgets opfattelse er der dog ikke grund til indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at få afklaret, om ændringen kan vedtages inden den ordinære GF i Procedurer for tilrettelæggelse af formandsvalg. Forretningsudvalget besluttede at opfordre Ditte Söderhamn, som har bedt om at punktet blev sat på bestyrelsens dagsorden, til at forberede bestyrelsesbehandlingen af det. 8. Henvendelse om tilskud. Forretningsudvalget drøftede en anmodning fra Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab om økonomisk kompensation for det arbejde, som fire af selskabets fagnævnsmedlemmer og to studerende har udført i forbindelse med forberedelserne af den offentlige høring om psykologisk krisehjælp 21. maj Forretningsudvalget besluttede, at der udarbejdes et konkret forslag til bestyrelsen om, hvordan de fire fagnævnsmedlemmer kan kompenseres inden for en samlet ramme på mellem og kr. og under forudsætning af, at Selskabet selv bidrager med et tilsvarende beløb. 9. Henvendelse om et fondsfinansieret projekt. Forretningsudvalget besluttede, at Dansk Psykolog Forening gerne vil lægge navn og logo til et fondsfinansieret projekt, som drejer sig om udarbejdelse af undervisningsmateriale på otte forskellige sprog som DVD om tilknytningsbaseret praksis til brug for børnehjemspersonale i den tredje verden. 10. Henvendelse om Ungdomshuset. Forretningsudvalget tog orienteringen til efterretning og havde ingen kommentarer til Ole Thoftes henvendelse om bestyrelsens håndtering af sagen om støtte til Ungdomshuset. 11. Håndtering af medlemshenvendelser. Forretningsudvalget fandt, at en henvendelse fra et medlem i forbindelse med hendes udmeldelse, som drejede sig om foreningens håndtering af kontakten med medlemmerne, gav anledning til, at sekretariatet ser nærmere på formuleringerne i standardbreve mv. og på hvornår og hvordan disse bruges. 12. Orientering om Agape. Roal Ulrichsen orienterede om sagen. Forretningsudvalget tog redegørelsen til efterretning. Bestyrelsen orienteres ligeledes. 13. Psykolog Spire-pris. Sagen behandles på bestyrelsesmødet 7. maj EAWOP-kongres. Forretningsudvalget besluttede, at foreningen dækker udgifterne forbundet med Anne Thranes deltagelse i EAWOP-kongressen i Stockholm maj Eventuelt. Intet til punktet. KREDSE Kreds Roskilde Generalforsamling Kredsen holdt generalforsamling 29. marts 2007 og konstituerende bestyrelsesmøde 24. maj Generalforsamlingen besluttede følgende: 1) Den nuværende bestyrelse fortsætter til oktober 2007, hvor der afholdes generalforsamling med henblik på at finde fire nye bestyrelsesmedlemmer, idet nuværende formand, kasserer samt to menige medlemmer ønsker at udtræde. 2) Alle medlemmer af kredsen bedes overveje, om de vil indtræde i bestyrelsen. Hvis der ikke melder sig nye medlemmer, vil de nuværende tre medlemmer, der ønsker at fortsætte, imidlertid trække sig, og bestyrelsens aktiviteter indstilles dermed. Det konstituerende møde besluttede følgende arbejdsdeling frem til oktober: Formand: Hilde Theil. Kasserer: Lone Siemen. Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Carl Kühl, Åse Wintlev, Inge Jensen, Jytte Dolmer, Ellis Baastrup Rasmussen. Hilde Theil Nr PSYKOLOG NYT 33

34 MØDER & MEDDELELSER Kreds Ringkøbing Invitation til medlemsmøde Styrelsen i kreds Ringkøbing indbyder hermed kredsens psykologer til medlemsmøde onsdag 5. september 2007 kl ca på Hotel Eyde i Herning. Med baggrund i medlemmernes ønske er vi glade for, at to psykologer i regionen har indvilliget i at fortælle lidt om, hvad de er optaget af i deres dagligdag. Psykolog Hanne Engbjerg, som efter mange års ansættelse i PPR nu er ansat som psykolog ved børneafdelingen på Viborg Sygehus (neonatal), vil fortælle lidt om, hvad arbejdet indebærer, og hvad hun er optaget af lige nu. Psykolog Rikke Lerche er ansat ved PPR Herning og har gennem det sidste år været en del af et større kvalitetsprojekt, der omhandler samarbejdet mellem psykiatrien og primærsektoren. Projektet er ambitiøst, og der arbejdes ud fra Gennembrudsmodellen. Rikke kommer desuden med tilbagemeldinger på brugernes oplevelse af systemet. Kredsstyrelsen er vært ved en let anretning inkl. en øl eller vand mellem oplæggene. Bindende tilmelding til Pia Gasbjerg på mail: PIGAS@ringamt. dk senest 21. august Charlotte Gjørup Pedersen SEKTIONER Selvstændige Psykologers Sektion Kalender efterår 27. august 2007 kl. 17: Kursus for nye ydernummerindehavere i Dansk Psykolog Forening 5. oktober 2007: Fagligt heldagskursus i Odense for ydernummerindehavere november 2007: Faglig temadag og generalforsamling for sektionens medlemmer Nærmere information vil fremgå af Lisbeth Jarlov SELSKABER Psykologfagligt Selskab vedrørende Autisme Medlemsarrangementer Fredag 14. september 2007 kl : Emne: Med udgangspunkt i ETIBArapporten drøftes metode til evaluering af indsats i forhold til autisme. ETIBA-rapporten er en forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden ABA, udgivet af Marselisborg Centret, hvorfra den kan downloades. Forskningsmetoden er bred og indeholder test, interview og observationer. Oplægsholder: Seniorforsker, ph.d., Kjeld Høgsbro fra AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Sted: Danmarks Pædagogiske Institut. Tuborgvej 164, 2400 København NV, lokale D174, bygning D, som ligger ud mod Tuborgvej, lige ved siden af Emdrup Station. Tilmelding til Vivi Andersen: [email protected]. dk. Deltagelse er gratis for medlemmer og studerende. Ikke-medlemmer betaler kr. 100 ved indgangen. Der kan max deltage 60. Deltagere optages i den rækkefølge, de melder sig til. Torsdag 8. november 2007 kl. 9-15: Emne: Selvforståelse for unge med Aspergers syndrom ved Trine Uhrskov (ba.psych.), Teit Bang Heerup (stud. jur.) og Tobias Ussing (datamatiker), alle fra Aspergers Ressource Center. Torsdag 8. november 2007 kl. 15: Generalforsamling. Arrangementerne den 8. november 2007 annonceres mere detaljeret senere. Dorte Ostenfeld Selskab om Udviklingshæmning af Dansk Psykolog Forening Generalforsamling Selskabet indkalder hermed til generalforsamling den 23. november 2007 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. På generalforsamlingen er selskabets nedlæggelse og anvendelse af formue på som punkt. Afsæt allerede nu tid og sted. Eva Jordy, formand og sekretær Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer Werner Regli træder af Werner Regli fratrådte efter eget ønske posten som formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer 21. juni Werner Regli takkes for sin ukuelige og enestående indsats gennem sin formandsperiode , som har været til stor gavn og glæde for medlemmerne og selskabets udvikling. Werner Regli fortsætter som aktivt medlem af DPSP s bestyrelse. Som ny formand valgtes Klaus Pedersen. Bestyrelsen I ØVRIGT Dansk Carl Rogers Forum Åbent møde Fredag 14. september 2007 kl afholdes åbent møde med Ny video med den klientcentrerede terapeut Barbara Brodley, tilknyttet teoretiske kommentarer og efterfølgende drøftelse af videoen på basis af udskrift af den viste terapisession. Udskriften kan fås fra Dansk Carl Rogers Forums hjemmeside Sted: Psyche og Eksistens, Priorgade 13 B, Sorø. Vi vil prøve at arrangere transport til og fra stationen for deltagere, der kommer med tog. Meddelelse om ønske herom, med ankomsttidspunkt til Sorø Station, bedes givet til Allan Larsen, [email protected], eller til Lisbeth Sommerbeck, Alle interesserede er velkomne og deltagelse er gratis bortset fra, at man bedes lægge 40 kr. i kassen til lidt at drikke og spise og til lokaleudgifter. Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck 34 PSYKOLOG NYT Nr

35 MØDER & MEDDELELSER Nyt fra Selvstændige Psykologers Sektion Takster i det socialtpsykologiske samarbejde Der er stadig problemer med, at sagsbehandlerne i Århus Kommune ikke er bekendt med, at taksterne reguleres hvert år den 1. april. Derfor en opfordring til alle selvstændige psykologer om selv at tjekke de aktuelle takster. De ligger altid på foreningens hjemmeside. Ny afgørelse fra Landssamarbejds udvalget Landssamarbejdsudvalget vedr. psykologoverenskomsten har endnu en gang præciseret, at en ydernummerpsykolog kun kan indgå aftale med ét føl ad gangen. Nævnet har også givet en ydernummerpsykolog påtale for ikke i tilstrækkelig grad at have levet op til sin forpligtelse som uddannelsesansvarlig. Nævnet skriver, at det ligger i ordningen, at ydernummerpsykologen bærer et stort ansvar for at føllet får en god uddannelse og at forholdene i klinikken fungerer tilfredsstillende. Det forudsættes, at ydernummerpsykologen selv behandler en passende andel af sygesikringsklienterne og ikke udelukkende beskæftiger sig med supervision og privatbetalende klienter samt andre opgaver. Formålet med ordningen er ikke at udvide den samlede behandlingskapacitet. Endelig gives en misbilligelse, fordi føllet ikke har modtaget 2 timers ugentlig supervision set som et gennemsnit over perioden. Praksisdeklarationer på sundhed.dk Siden årsskiftet har der været tekniske problemer med at få vist praksisdeklarationer på sundhed.dk. Der har været arbejdet hårdt på at få identificeret og løst problemet, men desværre stadig uden held. Foreningen beklager meget problemerne, som ser ud til at ligge i dataoverførslen fra foreningen til sundhed.dk. Problemet er opstået, fordi foreningen har ønsket, at den meget store gruppe af selvstændige medlemmer, som ikke har ydernummer, også kunne vises på portalen. De udgør over halvdelen af sektionens medlemmer, og andelen er stigende. Derfor var aftalen, at oplysningerne skulle hentes i Dansk Psykolog Forenings medlemsregister og ikke som tidligere i yderregistret. Vi kan desværre ikke sige, hvornår problemet er løst. Beregn dit honorar For de selvstædige medlemmer har foreningen kun indgået aftale på to områder, nemlig i overenskomst om psykologhjælp og det socialt-psykologiske arbejde. På alle andre områder er der fri aftaleret. Foreningen fastsætter ingen vejledende takster, men her er en model for, hvordan du kan beregne dit eget individuelle honorar. Beregningen vises også på foreningens hjemmeside. Du kan beregne, hvor meget dit honorar pr. arbejdstime skal fastsættes til, alt afhængigt af dit mål for indtjeningen og dine driftsudgifter. Honorarberegning psykologer 2006 Som udgangspunkt skal din sats pr. arbejdstime være omkring 2,5 gang højere end den timeløn en ansat psykolog, som du vil sammenligne dig med, tjener. Det skyldes for det første, at du har en række udgifter som selvstændig og mangler en række goder, som ansatte får. For eksempel løn under sygdom og ferie. For det andet, at du udover tid til klientarbejdet også skal bruge tid på administration, markedsføring, efteruddannelse mv., og den tid får du ikke betaling for. Som udgangspunkt for beregningen kan du vælge Dansk Psykolog Forenings lønstatistik for privatansatte, din egen årgang, men du kan også vælge et andet sammenligningsgrundlag. I de viste eksempler er valgt to kandidatårgange og en driftsudgift baseret på omkostningsundersøgelsen 2002 fremskrevet med 10 %. Her kan du sætte dine egne udgifter ind i stedet. Bemærk, at beregningen viser honorar pr. arbejdstime, ikke klientkonsultation. Lisbeth Jarlov, konsulent i Dansk Psykolog Forening Årgang 2003 Årgang Privatansat årsløn feriepenge 12,5 % AM-bidrag 8 % Sygefravær 3 % Driftsudgifter (2002 fremskrevet) Nødvendig omsætning Tidsforbrug Timer Timer Arbejdstimer pr. år i alt Administration 10 % Efteruddannelse 10 % Markedsføring 10 % Timer til indtjening 70 % Honorar pr. arbejdstime Kr./time Kr./time Privat ansat (årsløn/1680) Selvstændig (nødv.oms./1176) Selvst./privat 2,7 2,5 Kilder: Dansk Psykolog Forenings privatlønstatistik 2006 og Dansk Psykolog Forenings omkostningsundersøgelse 2002 Nr PSYKOLOG NYT 35

36 Artikler Krisehjælp i praksis Den privatpraktiserende psykolog møder mange af dem, der bliver ramt af tilværelsens tungeste slag. Side 3 Indsatsen i Seest Store styrker af indsatspersonel deltog ved fyrværkerikatastrofen i To psykologer har undersøgt de psykosociale følger. Side 8 Den helbredende samtale Man kan ikke heale eller massere alle klientens problemer bort. Hvorfor er det nu, ordene kommer til deres ret i terapien? Side 14 Psykoterapi eller piller? Det evige spørgsmål er også aktuelt i behandlingen af hypokondri. Læs i Forskningsnyt, hvad der er mest effektivt. Side 20 Faste rubrikker DEBAT 29 MØDER & MEDDELELSER 31 KURSER STILLINGSANNONCER PSYKOLOG NYT Maskinel Magasinpost Afsender: Postbox Fredericia ID NR Ændringer vedr. abonnement: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf