Viden om Mental Sundhed

Transkript

1 Velkommen til Viden om Mental Sundhed 5. marts 2014

2 1. Foredrag Ved Mie Reihs Andersen, Cand. Scient. i Idræt og Sundhed Berit Svart Pb i Afspænding & Psykomotorik og Stressvejleder

3 Program i dag 1) Intro til foredragsrækken Viden om Mental Sundhed v/mie Reihs 2) Arbejdsmarkedet og stress v/mie Reihs Kultur Samfund Ansvar? Foregangslandet Sverige 3) Har jeg Stress? v/berit Svart Den sunde og den farlige stress Hvordan mærkes det fysisk, psykisk og socialt? Kropsbevidsthedsøvelse Hvilke faktorer spiller ind om man får den langvarige farlige stress? Hvad kan beskytte os mod den? Mestringsstrategier Kropsbevidsthedsøvelse

4 HELE FOREDRAGSRÆKKEN 1. Har jeg Stress? 2. Positiv Psykologi i hverdagen 3. Tanke på Trivsel 4. Flow og Meditation 5. Lykke og Livskvalitet 6. Act Et værdibaseret liv 7. Depression Lys i mørket 8. Det gode liv Mindfulness

5 Definition af stress (SST) 1. Stress defineres som faktorer i omgivelserne, der påvirker individet 2. Stress defineres som en individtilstand. 3. Stress defineres som hele det interaktionelle forhold mellem omgivelser og individ.

6 Er stress en naturlig konsekvens af det moderne samfund? Det er ikke længere traditioner, der bestemmer, hvordan vi skal leve vores liv - det er i dag i højere grad op til den enkelte selv at skabe indholdet og rammerne i livet. Samfundet får os derfor til at orientere os mod alle de muligheder, vi har for at skabe et godt og vellykket liv.

7 Hvem har ansvaret? I en verden, hvor netop det høje tempo og de mange muligheder hører et omstillingsparat liv, med mange valgmuligheder, til hovedingredienserne i den samfundsmæssige forestilling om "det gode liv", At sætte tempoet ned og vælge ting fra, da er der fare for at blive betragtet som en slags falliterklæring. Vi gør derfor alt, hvad der står i vores magt for at leve op til tidens idealer af frygt for at blive opfattet som en fiasko, hvis vi ikke kan.

8 Stress i tal danskere er sygemeldt pga. stress - hver dag danskere - svarende til % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag danskere lider af alvorlig stress danskere føler sig udbrændte på jobbet 11/2 million ekstra fraværsdage hospitalsindlæggelser kontakter til egen læge Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.

9 Vi opsøger diverse terapeuter, køber afstresnings-cd'er med delfiners parringslyde, begynder til meditations- og yoga-kurser eller tager en uges ferie sydpå. Alt sammen tiltag, som umiddelbart kan virke fine nok, men som næppe på længere sigt udrydder et samfundsproblem som stress. Ekspertsamfundets konsekvenser Når vi oplever at vi ikke overkomme det hele, så prøver vi alle mulige strategier for at komme op på hesten igen:

10 Stress: DK versus Sverige Siden 1993 har der været et samarbejde på tværs af Øresund der skulle undersøge befolkningernes sundhed og sygelighed. I begge undersøgelser blev der stillet spørgsmålet om, man følte sig stresset i sin dagligdag. I Danmark svarede 11,1% blandt de erhvervsaktive i alderen år, at de ofte er stressede i deres dagligdag, i Sverige er andelen 24,0%.

11 Samme årsager til stress i Danmark og Sverige Årsager der har betydning for, om man oplever sin hverdag som stresset er; - Arbejdsmiljø - Langvarig sygdom - Ægteskabelig stand - Køn - Alder - Og om man kan få hjælp til praktiske ting ved sygdom

12 Køn og stress Generelt oplever kvinderne på begge sider af Øresundet i højere grad end mændene, at de lever et liv, hvor de ofte er stressede. Andelen, der angiver at de ofte er stressede, er højere blandt årige end blandt årige, og flere fraskilte og enlige oplever deres dagligdag som stresset i forhold til personer, der lever i fast parforhold eller er gift.

13 Social status og stress I både Danmark og Sverige er der flere blandt de selvstændige, der angiver, at de oplever deres hverdag som stresset. Personer, der ikke har indflydelse på deres daglige arbejde, angiver en højere oplevelse af stress i forhold til personer, der har indflydelse på deres arbejde. Langvarigt syge angiver oftere end raske, at de ofte er stressede.

14 Formål 1. foredrag Har jeg stress? At du får en overordnet forståelse for de typiske reaktioner på ubalance/mistrivsel fysisk, psykisk og socialt. At du bliver introduceret til kropslige genopladende redskaber til takling af mistrivsel

15 Hvad er Sundhed? Størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende (WHO) Sundhed er på den ene side evnen til at fastholde krop og sind i balance over for omgivelserne, men på den anden side også evnen til at kunne skifte tilstand og etablere balance på et nyt grundlag (holistisk tænkemåde)

16 Hvordan mærker vi Mistrivsel? I vores trivsel og eller sundhed?

17 Hvad er stress? Definition på den langvarige farlige stress: Et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger personens ressourcer og truer dennes velbefindende. Netterstrøm. eller når det vi vil og skal, kræver mere end vi har og kan.

18 Fysisk: Hvordan kommer stress til udtryk? Påvirket Søvn Træthed + Svimmel Muskulær anspændthed + Hovedpine Åndedræt - Hjertebanken Øget sensibilitet i en eller flere af vores sanser Påvirket appetit op/ned Fordøjelsesproblemer - kvalme Kan føre til sygdomme, da immun-, hormon- og hjertekar-systemet bliver påvirket.

19 Rent fysiologisk Sker der følgende i kroppen ved stress Sansninger bliver skarpere Blodtilstrømning til muskler øges Svedproduktion øges Hjertet slår hurtigere Åndedrættet bliver hurtigere Blodet fortykkes Fordøjelsen slapper af Tømning af tarme + blære

20 Hvordan kommer stress til udtryk? Psykisk: Mistrivsel Påvirket humør Rastløs impulsiv - utålmodig Kort lunte Irritabilitet Pessimisme Koncentrationsbesvær - Hukommelsesproblemer Oplevelse af at have mistet kontrollen/overblikket/kaos Manglende lyst/drive til det man plejer. Sexlyst falder. Utryghed Grådlabil Angst Påvirket selvtillid og eller selvværd Socialt: Isolation

21 Psykomotorisk ØVELSE TRÆNING AF KROPSBEVIDSTHED BEDRER DIN EVNE TIL AT MÆRKE KROPPENS SIGNALER

22 Men

23 Stress en naturlig forsvarsreaktion Hvor Kamp Flugt systemet er i spil Vi skal kunne kæmpe eller flygte fra en fare. Eller sætte os op til en eksamen, sportspræstation etc.

24 Det hele handler om balance Mellem Kamp Flugt-og Ro Hvile-systemet

25 Vores Ro-Hvile system Går i gang, når vi restituerer

26 Søvn Den dybe søvn forhindrer udbrændthed. Kroppen genopbygger sig selv hver nat (gl. celler skal erstattes med nye) Hvis man bekymrer sig meget fx tænker på næste dags problemer, så halverer man den dybe søvn. Modsat hvis man tænker på de gode ting der skal ske. (A. Perski, professor på Stressmottagningen)

27 Om vi udvikler den lange farlige stress afhænger af: 1. Graden af belastning og varigheden 2. Vores viden om stress 3. Indflydelse på situationen 4. Personlighed 5. Socialt netværk 6. Håb og mening 7. mestringsstrategier Ved du hvor længe du har været i ubalance? Ved du hvad der stresser dig privat/arb? Tror du på at du kan påvirke din ubalance til bedre balance? Hvor godt kender du din personlighed og reaktions-mønstre? Har du et godt netværk, der kan støtte og nære dig? Er du god til at se efter det meningsfyldte i livet? Hvilke mestringsstrategier fungerer godt for dig?

28 Til Refleksion Citat: Sygdom er Hvordan man har det. Sundhed er hvordan man tar det. Antonovsky

29 Personlighed Pessimister har ofte vanskeligere ved at håndtere stressende situationer samt til at udvikle helbredsmæssige problemer. Optimister lever længere og kommer sig hurtigere efter sygdom (Stressbogen, Nettertrøm, Zachariae, m.fl)

30 Hvilken vej skal du gå? For at finde din balance?

31 Find Dit redskab(er) til balance og Trivsel

32 Mestringsstrategier 1. Indsigt i stress» Evnen til at stresshåndtere hænger sammen med vores evne til at kunne se hvad det er der stresser os.» Vid hvad stress er og hvad der kan fremme stress eller beskytte mod den. 2. Kend dit stressmønster De følgende mestringsstrategier udgør tilsammen Stresskompetence (kilde Bobby Zachariae): 3. Self-efficacy (troen på at du kan handle dig ud af vanskelige opgaver) Evnen her til kan læres. Gennem positive erfaringer med at løse vanskelige problemer, men også ved at se rollemodeller håndtere livets udfordringer på en succesfuld måde.

33 Mestringsstrategier 4. Følelsesmæssig mestring Det at kunne sætte ord på sine følelser kan have en beskyttende effekt mod stress Personer med ekspressiv mestringsstil håndterer sygdom bedre end de der bruger undgåelsesstrategier. Lyt til kroppens fysiske symptomer samt følelsesmæssige reaktioner. Mulighed for at påvirke din psyko-fysiske tilstand i situationen og forebyggende. Arbejd med accept og anerkendelse. Hvad kan ændres/hvad kan ikke?/ hvad er værd at kæmpe for. Lær at sige PYT Vid at det tager tid at finde balancen igen, men at prognosen er god.

34 Mestringsstrategier 5. Fysisk og psykisk afspænding Fremmer kroppens selvregulering modvirker negative konsekvenser af stress.: Fx effekterne på hormon, immun- og hjerte-karsystemet. Afspænding kan give en psykisk overskud til at forholde sig mere konstruktivt til de problemer, som måtte skabe stress.

35 Psykomotorisk Mikropause TRÆNING AF KROPSBEVIDSTHED BEDRER DIN EVNE TIL AT MÆRKE KROPPENS SIGNALER

36 Mestringsstrategier 5.Fysisk og psykisk afspænding (fortsat) Sørg for at få din søvn Regelmæssig motion Pauser Dyrk naturen

37 Mestringsstrategier 6. Søg støtte Find ressourcepersoner som kan støtte dig i belastende situationer praktisk og følelsesmæssigt. 7. Prioritering To do liste med graduering af vigtigste opgaver Overskuelighed skaber overblik og ro i krop og sind To be tid Hver dag Lær at sige fra og til (psykisk og fysisk) Turde at give slip/ gå glip af noget

38 Hvordan forøger du din Sociale Trivsel? Lyt til kroppens signaler og træn kropsbevidsthed Mærk dine grænser sig til og fra Sorter i dine relationer. Skal der prioriteres afsættes mere/mindre tid socialt? Dyrk det der gør dig glad og er godt for dig også på den lange bane Få Nærvær ind i hverdagen slip autopiloten. Fysisk Socialt Psykisk

39 Hvad har du fået med dig i dag? Del med sidemanden hvad du følte dig inspireret af at gå videre med ift. at finde din trivsel. Hvilken mestringsstrategi(er) kunne være hjælpsomme for dig at have fokus på? Hvordan vil du prioritere dem ind i din hverdag?

40 Tak for din opmærksomhed

41 Eksempel - Livet efter stress Personalechef i en større virksomhed udtaler: Jeg har lært At lytte efter de signaler min krop giver mig og handle på dem. at lave ingenting. Bare være og mærke eksistensen og mine følelser. Jeg har fået en anden bevidsthed. Jeg ved i dag hvad der er sundt for mig. Alarmklokken er min krop. Jeg har fundet en stærk indre ro og balance gennem refleksion. At være tilstede fysisk såvel som psykisk gør, at jeg igen lever.

42 Hvad er psykomotorik? Samspillet mellem kroppen og psyken

43 Hvad er kropsbevidsthed? Definition: Den viden, alle de fornemmelser, forestillinger og oplevelser man har om egen krops egenskaber, evner og muligheder fysiske, psykiske og sociale. (R. Ryborg) Eller: Vores evne til at lytte til kroppens signaler og reagere hensigtsmæssigt på dem. Vores indre Barometer omkring kroppens tilstand. Vi kan bruge KB som redskab til; at finde ro og nærvær i hverdagen, egenomsorg, selvudvikling og til at forholde os realistisk til os selv og omgivelserne. En lav kropsbevidsthed ses ofte når vi er i mistrivsel og stress eller hvis vi ikke har lært at lytte til kroppens signaler og tage dem alvorligt.

44 Stresshåndteringstyper (type A-teorien, Netterstrøm) Type A - Reagerer med vrede, aggression og blodtryksstigning på uforudsete hændelser. Type B - Easy-going, der tager det hele lidt mere roligt. Type C - Tarzantypen, har svært ved at mærke sine stress-symptomer og reagere på dem.

45 Stresshåndteringstyper Type D - Den bekymrede og opgivende type bruger meget energi på at diskutere, hvorfor tingende ikke lykkes. Her reageres uhensigtsmæssigt. Type E - Hardiness-typen oplever belastninger som udfordringer og reagerer positivt på udefrakommende opgaver. Type F - Flinkeskole-Typen risikerer at udvikle længerevarende stress ved belastninger, hvor de burde sige fra.de karakteriseres ofte af et højt ambitionsniveau, perfektionistiske og meget arbejdsomme.

46 Øvelse Hvilken type kendetegner dig mest? Er der forskel på situationen? Type A - Reagerer med vrede, aggression og blodtryksstigning på uforudsete hændelser. Type B - Easy-going, der tager det hele lidt mere roligt. Type C - Tarzantypen, har svært ved at mærke sine stress-symptomer og reagere på dem. Type D - Den bekymrede og opgivende type bruger meget energi på at diskutere, hvorfor tingende ikke lykkes. Her reageres uhensigtsmæssigt. Type E - Hardiness-typen oplever belastninger som udfordringer og reagerer positivt på udefrakommende opgaver. Type F - Flinkeskole-Typen risikerer at udvikle længerevarende stress ved belastninger, hvor de burde sige fra. De karakteriseres ofte af et højt ambitions-niveau, perfektionistiske og meget arbejdsomme. Hvordan kan du bruge denne viden?

47 Supplement til Krav-Kontrol modellen Stressmodel - Effort-Rewardmodellen Tager udgangspunkt i ens egen oplevelse af balancen mellem de anstrengelser, man gør sig, og den belønning, man opnår. Her tages både de ydre krav og stress-relaterede personlighedstræk, der handler om overcomitment og need of control med og det holdes op mod mulighederne for at få anerkendelse og belønning for arbejdet. En ubalance mellem anstrengelse og belønning medfører stress.