Interviewguide til den 21. februar 2008

Transkript

1 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke: Du er indforstået med at interviewet bliver optaget/ transskriberet, og at vi benytter os af det i vores projekt. Personlige Spørgsmål Navn: Søren Hvad er din baggrund? Hvad er du uddannet som? Hvilke steder har du arbejdet? Hvilken rolle har du på Sleipner? Hvor lang tid har du arbejdet på Sleipner? Generelle spørgsmål til Sleipner: 1

2 Hvilken slags institution er Sleipner? Hvad er de unges baggrund, når de kommer på Sleipner? Hvad er pædagogernes baggrund? Hvor mange unge og pædagoger er der på Sleipner? Aldersgruppe blandt de unge? Kønsfordeling blandt de unge? Grund til denne kønsfordeling? Anden etnisk baggrund end dansk? Har man to eller en primærung? Hvad er formålet med primærung og primærpædagog? Hvilke opgaver ligger der i at være primærpædagog? Hvilken form for pædagogik vælger I? Hvordan modtager I de unge? Hvilke konflikter kan der opstå på institutionen? 2

3 Modtagelse af de unge (hvordan får man dem integreret) De unge indbyrdes på institutionen Er der hierarki Er der mobning Hvordan forsøger I at tackle konflikterne? Redskaber? Hvilke problemer er der ved udslusningen? Hvilke instanser arbejder I sammen i forbindelse med arbejdet med de unge? også netværk i forbindelse med andre klubber/ institutioner? ( Vi har en fordom om, at de unge har en følelse af os mod verden/ os mod pædagogerne, hvilket skyldes deres omsorgssvigt). Hvad mener du om dette? Kan du anbefale en teori vi kan bruge i vores opgave? Hvordan holder pædagogerne en distance til de unge? (pædagogerne har jo deres liv ved siden af)? Hvordan motiverer I de unge? Forsøger I at opdrage på dem? Forsøger I at skabe en fælleskultur/ sammenhold eller fokuserer i mere bare på barn pædagog relationen? Prøver I at undgå at de unge rotter sig sammen? 3

4 Kan du forestille dig, at vi kan hjælpe Sleipner? Hvor mange må vi komme ad gangen? Hvor ofte må vi komme på Sleipner? 4

5 Bilag I Spørgeramme til gruppeinterview med de unge Sleipner, 17. marts 2008 Generelle spørgsmål om Sleipner: 1. Hvad synes I om at bo på Sleipner? 2. Hvad laver I, når I er på Sleipner? 3. Hvad kan I bedst lide ved Sleipner? 4. Hvad bryder I jer ikke om ved Sleipner? 5. Hvad synes I, der er sværest ved at bo på Sleipner? 6. Hvad synes I, om de aktiviteter I laver på Sleipner? 7. Hvorledes føler I at I har ansvar til at hjælpe til på Sleipner? (Eks. madlavning, indkøb, planlægning af mad, planlægning af ture etc.) 8. Hvordan er sammenholdet på Sleipner mellem de unge? 9. Hvordan kan Sleipner blive et bedre sted at bo? 10. Hvad er det vigtigste I har lært på Sleipner? 11. Har I boet på andre institutioner, og hvordan er Sleipner til sammenligning? Pædagogerne 1. Hvad synes I om pædagogerne på Sleipner? 2. Hvordan synes I, pædagogerne håndterer konflikter? 3. Hvordan føler I at pædagogernes råderet over jeres økonomi er? ( At de giver 500 kr. i lommepenge om ugen som en konsekvens af at det praktiske gøremål så som skole etc. varetages fra din side?) 4. Prøv at beskrive, hvordan en pædagog skal håndtere konflikter med de unge. Hvordan oplever I deres indgreb? - Retfærdigt/ uretfærdigt? - Kan I forstå deres reaktion? 5

6 5. Hvad synes I, pædagogerne kan gøre bedre? 6. Hvad skal der til for, at I respekterer en pædagog? 7. Prøv at beskrive en god pædagog. 8. Hvornår synes I en pædagog er dårlig? Sleipner vs. omverdenen: 1. Hvad siger andre til, at I bor på Sleipner? (eksempelvis venner, familie, skolekammerater, samfund) 2. Hvordan har I det med at fortælle andre, at I bor på Sleipner? - Skal I forsvare at I bor på bosted? - Hvis pinlig/tabu: føler I, at der kunne gøres noget for at ændre en sådan attitude? 3. Hvordan reagerer folk, når de hører, at I bor på en døgninstitution? 4. Har I været ude for folk med fordomme om unge på døgninstitutioner? 5. Hvordan er jeres kontakt til folk, der ikke bor på Sleipner? (både samfund, venner og familie) 6. Hvordan føler I, at Sleipner har påvirket jeres forhold til dine venner og din familie? (er det blevet dårligere/ bedre/ det samme) 7. Hvad mener I generelt om institutionsanbringelser? Er det en god ide? 8. Har I et bedre forslag end institutionsanbringelse? De unge og kommunen: 1. Hvordan oplever I jeres kontaktperson på kommunen? 2. Føler I de lytter til jer? 3. Har du skiftet kontaktperson flere gange? (Hvorfor?) 6

7 Bilag J Interviewguide til de unge på Sleipner 14. maj 2008 Informant: Alder: Baggrund og i dag 1. Kan du fortælle lidt generelt om din baggrund? 2. Har du gået i vuggestue/børnehave/sfo/fritidsklub? 3. Fortæl lidt om din familie søskende mor og far? 4. Hvor tit ser du dem? 5. Synes du, du har haft en god barndom? 6. Hvad laver dine forældre? 7. Har de nogen uddannelse (og hvilken)? 8. Hvor lang tid boede du hjemme/hos dine forældre, før du flyttede hjemmefra? 9. Hvorfor flyttede du? 10. Hvordan har du det med at være på Sleipner i forhold til hjemme hos dine forældre? 7

8 11. Hvorfor kom du på Sleipner? a. Kun til Danni: Hvorfor kom du på Sleipner? (Langeland?) 12. Synes du det er i orden, du kom på Sleipner? 13. Hvorfor/hvorfor ikke? a. Kun til Theis: Vi ved du har været i Ungdomfængsel, har du været på andre institutioner? b. Kun til Danni: Sidst fik vi at vide, at Sleipner var fedt I forhold til hvad? Har du været på andre institutioner? 14. Hvis ja, hvilke? 15. Og hvorfor? 16. Kan du beskrive en typisk hverdag for dig? 17. Tror du at din hverdag er anderledes fra andres (folk udenfor Sleipner)? 18. Går du i skole nu? 19. Hvor mange år har du gået i skole? 20. Kunne du tænke dig at tage en uddannelse? 21. Hvad kan du godt lide at lave i din fritid? 22. Hvad føler du at du er rigtigt god til? 23. Får du penge fra andre steder end Sleipner? 24. Arbejder du? 25. Hvordan har du fået det arbejde? Gennem pædagoger, venner, uopfordret ansøgning? 8

9 26. Har du haft et andet arbejde? 27. Hvor lang tid har du været på de forskellige steder? 28. Hvad er grunden til, at du har skiftet arbejde? 29. Hvad har du lært gennem dit arbejde? 30. Hvad bruger du dine penge til? 31. Sparer du op? Afvigerteori 32. Hvordan har du det med at der er andre mennesker, som tager beslutninger på dine vegne, fx pædagoger og sagsbehandlere? 33. Hvor føler du dig tryggest henne på eller udenfor Sleipner? 34. Føler du dig anderledes, idet du er anbragt på en institution? 35. På hvilken måde? 36. Hvordan skal man opføre sig herinde overfor de andre? Er der nogen regler? 37. Skal man være anderledes end uden for Sleipner? 38. På hvilken måde? og hvorfor? (hvis det er tilfældet, at man skal være anderledes) 39. Synes du, at du har noget tilfælles med de andre her på Sleipner? 9

10 40. Hvorfor?/ Hvorfor ikke? 41. Synes du, du har mest tilfælles med de andre unge på Sleipner eller dine venner udenfor Sleipner? 42. Føler du at jeg/vi er anderledes? 43. Kun til Danni: Du har tidligere sagt, at folk hjemmefra ser anderledes på dig. Hvordan ser folk anderledes på dig? 44. Kun til Danni: Hvilken betydning har det for dig? Privatliv 45. Kender du nogen du kan dele alting med? Venner, nær familie, andre? 46. Har du en kæreste? 47. Hvor mødte du hende/ham? 48. Hvilke personer betyder noget særligt for dig? 49. Hvorfor er de særlig betydningsfulde? 50. Hvor har du lært dem at kende? 51. Hvem føler du har haft mest indflydelse på din opvækst? 52. Har du nogen nære venner på Sleipner? 53. Hvad anser du som værende vigtige egenskaber hos en ven? 54. Hvad er det allervigtigste for dig her i livet? 55. Hvorfor? 10

11 56. Hvad tror du samfundet mener, er det vigtigste for dig her i livet? Fremtid 57. Hvad har du tænkt dig, du skal, når du er færdig på Sleipner? (Både arbejde, fritid) 58. Hvordan forestiller du dig, at du kommer til at klare dig (økonomisk, socialt), når du kommer videre fra Sleipner? 59. Hvordan tror du, de andre unge kommer til at klare sig efter Sleipner? 60. Tror du, du kommer til at holde kontakten til nogle af de unge her - efter Sleipner? 61. Hvor skal du bo? 62. Føler du, at du er bedre kan begå dig i samfundet efter Sleipner? 63. Hvorfor/Hvorfor ikke? På hvilken måde? 64. Hvad tror du at du vil have sværest ved, når du forlader Sleipner? 65. Hvis du kunne få lige, hvad du ønskede dig hvad ville det så være? 66. Hvorfor? 11

12 Bilag K Interviewguide til Mads på Sleipner 14. maj 2008 Informant: Uddannelse og anciennitet: Tid på Sleipner: 1. Hvad forsøger I at lære de unge (forberedelse)? Hvorfor? 2. Hvad er ideelt at de lærer og hvad er realistisk? 3. Hvordan arbejder du helt specifikt med de unge? 4. Føler du at det er muligt at opnå en primær socialisering med de unge? Og hvordan mener du at det er bedst at arbejde med dette for øje? 5. Hvad føler du ved den opgave du har ved at repræsentere den sekundære socialisering og skal arbejde mod en primær socialisering? 6. Hvordan vurderer du, at samfundet ser på de unge, der bor på Sleipner? 7. Hvordan tror du, de unge ser på sig selv? (afvigere/normale) 8. Hvordan ser du/i på de unge? 9. Hvordan er din erfaring med de unges succeskriterier på Sleipner og bagefter? 10. Hvordan tror du de unge er på Sleipner og udenfor Sleipner tror du de har et anderledes adfærdsmønster? 11. Hvordan vil du beskrive de unges sociale kultur på Sleipner? 12. Tror du de unge er glade for at bo på Sleipner? 13. Hvad gør du for at opnå empati for at arbejde med de unge? 14. Hvad har fået dig til at arbejde med netop denne gruppe unge? 15. Hvordan tror du de unge opfatter dig? 16. Hvad tror du som de unge finder allervigtigst? 17. Hvorfor er Michelle, Danni og Theis blevet anbragt på Sleipner? 18. Må vi få lov til at få indsigt de unges sagsakter? 12

13 Bilag L Den filosofiske hermeneutik. Med Martin Heidegger sker der en ontologisering af hermeneutikken og fortolkeren flytter ind i den hermeneutiske cirkel. Det handler ikke længere om tekstforståelse eller indlevelse men om forståelse af menneskets væren i verden og erkendelsens muligheder. For Heidegger står fortolkeren ikke udenfor eller overfor en verden, der skal fortolkes. Han er en del af denne verden. Heidegger er stærkt inspireret af Husserls fænomenologi, som han reviderer og viderefører. Hvor Husserl taler om, at fortolkeren må sætte sine fordomme i parentes og fokusere på det, der umiddelbart fremtræder. Taler Heidegger om nødvendigheden af at oplæse modsætningen mellem subjekt og objekt. Vi kan aldrig sætte vores væren i verden og parentes og opnå et sikkert fundament for erkendelsen (de rene fænomener). Forståelse har netop ikke en begundelse og et slutpunkt. Mennesket fødes ind i en verden, der er givet på forhånd og som det ikke kan unddrage sig (er kastet). Og det overtager denne verden i sin bevidsthed. Det er dog ikke fuldkommen determineret. Netop fordi mennesket er i stand til at reflektere over sin væren i verden, kan det formulere udkast, der overskrider denne verden og i en virkningshistorisk proces over tid forandrer den. Hvor den metodiske hermeneutik opfatter den hermeneutiske cirkel som et forhold mellem del og helhed i den genstand, der fortolkes 13

14 (teksten eller historien), flytter cirklen i den filosofiske hermeneutik ind i fortolkeren selv. Den udgør en grundstruktur i den menneskelige væren, som er afgørende for erkendelsens muligheder. Gadamer viderefører Heideggers filosofiske hermeneutik og retter opmærksomheden mod den ontologiske vendings konsekvenser for humanvidenskaberne. Med sit hovedværk Sandhed og metode retter han en kritik mod traditionel videnskab (positivismen såvel som den førmoderne hermeneutik), der antager at vejen til erkendelse går over streng metodisk kontrol. Fra Heidegger overtager han idéen om menneskets væren i verden, og han vender sig mod oplysningstidens forestilling om at mennesket kan orienterer sig frit i denne verden (den rene fornuft). Mennesket fødes ikke med et fritsvævende øje Det er altid indskrevet i en verden af betydninger, som det ikke selv er herre over. Spørgsmålet er for Gadamer ikke om dette er godt eller dårligt. Det er et grundvilkår for erkendelsen. I modsætning til bl.a. Husserl understreger han derfor, at fordomme ikke er noget, vi skal beklage, En fortolker hverken kan eller skal sætte sine fordomme i parentes. Fordomme er udgangspunkt for erkendelsen. Det betyder ikke, at de skal godtages som de er. De må være villige til at lade sig belære af nye erfaringer. Kvales metafor om den rejsende. Erkendelse er for Gadamer en horisontsammensmeltning. Fortolkeren sætter sine fordomme i spil med fremmede horisonter. I denne 14

15 interaktion opstår erkendelsen og begge horisonter flytter sig. Erkendelsen er således dialektisk af natur. Ingen fortolker kan nogensinde gøre krav på absolut uigendrivelig viden. Der er mange mulige fortolkninger afhængigt af fortolkernes perspektiv Den kritiske hermeneutik. Bl.a. Habermas kritiserer Gadamer for at han savner et kritisk perspektiv. Påstanden er, at Gadamers respekt for historiens autoritet får ham til at overse, at historien består af strukturelle former for magt og herredømme, ideologier og meget andet. En kritisk samfundsvidenskab må være i stand til at differentiere mellem legitime og illegitime forhold i samfundet. Den må kunne kritisere de forståelsesformer, der legitimerer det bestående men reelt er udtryk for de fremherskende klassers ideologiske magt. Idealet om en herredømmefri diskussion. Et normativt grundlag for samfundskritikken bør være en del af det perspektiv vi fortolker ud fra. Metodiske implikationer: Kvalitative metoder Fordomme og forskernes rolle 15

16 Induktive og deduktive tilgange 16