Forventninger til fremtidige forandringer i biblioteksrummet

Transkript

1 Forventninger til fremtidige forandringer i biblioteksrummet Faget: Det erhvervsfaglige projekt Eksamenskode: HBIB00161E Navn: KUstudienummer: Jwc708 Projektudbyder: Randers Hovedbibliotek og kontaktperson Inge Müller Vejleder: Hans Jørn Nielsen Antal ord: 7488 Dato: Januar 2015 (Produktet og USB nøgle med interview er vedlagt) 1

2 Abstract (resume): This project is about the users and the library expectations to the future arrangement inside the library design. But the focus is more on that question there are after their expectation are found, for are there some difference between their expectations or are they agree about what the inside of the library should look like? I work together with the library Randers Hovedbibliotek and to find the answers to this question the project is all about, I have use three difference methods to collect the information with. The place I collect the information was Randers Hovedbibliotek. The results I found were on some points surprising to discover, but enough of that. I analyze the results in this rapport with the theory I already had collect and describe about users today and the library design. After that my conclusion is that Randers Hovedbibliotek knows their users very well and their design for the future arrangement in the room on Randers Hovedbibliotek live up to what they want and what their users wants. 2

3 Indhold Abstract (resume):... 2 Indledning med problemformulering... 5 Metode... 6 Brugerne i dag... 7 Ti danske segmenter Unge under ungdomsuddannelse Unge på videregående uddannelse mellem 15 og 29 år De unge børneforældre mellem 20 og 29 år Den unge arbejder mellem 20 og 29 år Den kulturelle superbruger Børneforældre over Individualisten Nørden Modne fra lavere middelklasse Senioren De Nationale resultater - De fire brugertyper Fra National til Randers De fire brugertyper Indretningen af biblioteksrummet Punkter til biblioteksrummet indretning Placering af biblioteket Kigge på andre områder Materiale valg til møbleringen Eksponering af materiale Services Målgruppen Fleksibilitet Produkt & Teori Brugertyperne på Randers hovedbibliotek Forventninger til indretningen Placering af biblioteket Kigge på andre områder

4 3. Materiale valg til møbleringen: naturlige materialer, gulvbelægning, farvevalg, stof, anderledes møbler, ventilation og loftplacering samt lys Eksponering af materiale: rekvisitter og andre slags materialer Services: overskuelighed - skiltning, cafe miljøet og underholdning, plads, rengøring, selvservice, stille/studie/mødested områder, skrankerne og andre services Målgruppen Fleksibilitet Evaluering af projektforløbet og vurdering af formidling af produktet Konklusion Litteraturlisten Figur Billeder taget af d Bilag A: Projektplan Forventninger til fremtidige forandringer i biblioteksrummet Målbeskrivelse Problemformulering(problemstilling): Metodebeskrivelse Ressourcer (Teknologisk og Økonomisk) Slutprodukt Forventet effekt af projektet(s gennemførsel) på projektstedet Tidsplan uge for uge Opfølgning Bilag B: Brugerne i dag - Fra National til Randers de fire brugertyper Bilag C: Produktet Brugerundersøgelser på Randers Hovedbibliotek

5 Indledning med problemformulering En gang blev biblioteket set som et sted, hvor bibliotekarerne bestemte hvad folk burde læse og hjalp til med at opdrage brugerne til at blive sande borgere. Selve biblioteks indretningen bød til stilhed og orden. I dag har flere biblioteker bevist, at de kan være meget mere end et sted til opbevaring, de kan også være et sted hvor man kan søge oplevelser, viden, kultur og information. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at biblioteket har fundet vej ind i de digitale medier og bevæger sig igennem en lang række forskellige platforme for at kunne nå ud til samfundets forskellige lag af mennesker. Bibliotekets fysiske rum er ikke blevet i digitaliseringsprocessen, men eftersom brugerne ligesom samfundet har ændret sig, har det ligeledes haft en indflydelse på hvordan de bruger biblioteket i dag og hvilke forventninger de har til bibliotekets fysiske rums indretning. I samarbejde med Randers Hovedbibliotek lyder problemformuleringen til det erhvervsfaglige projekt derfor således: Stemmer brugernes og bibliotekets forventninger derved overens med den ønskede effekt rummet skal give dem? - Hvem indrettes biblioteket for? - Hvordan er indretningen nu? - Hvilke forventninger er der til rummets fremtidige indretning? - Hvordan ser de fremtidige forandringer i rummet ud ifølge brugerne og bibliotekarerne? Fokusset vil lægge ved brugerne selvom man inddrager noget af personalet fra Randers Hovedbibliotek ved at have interviewet to bibliotekarer. 5

6 Metode Produktet er en række brugerundersøgelser foretaget på Randers Hovedbibliotek, der inkluderer metoderne: Spørgeskemaer, interview og observation, der går ind og ser på hvilke bruger og samt disse har af forventninger til den nye biblioteksindretning, som kommer i fremtiden. Resultaterne fra undersøgelserne vil kunne ses i det vedlagte produkt se bilag C: Forventninger til de fremtidige forandringer i biblioteksrummet Brugerundersøgelser på Randers Hovedbibliotek. For at kunne sætte brugerne i nogle bestemte samfundsgrupper har man redegjort for disse i følgende rapport undersøgelser, hvor en af dem er fortaget af Tænketanken, men delt ud på to rapporter: Fremtidens biblioteker Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling(2014a) og Hovedresultater fra: Fremtidens biblioteker Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling(2014b). Disse fokuserer på selve de ting, der definerer hvorfor vedkommende netop tilhøre denne gruppe, som leder over til fire forskellige brugertyper, som der redegøres ud fra Rambølls rapporter: Resultater og Anbefalinger bedre biblioteker 2013 Nationale resultater (2013a) og Resultater og anbefalinger Bibliotekernes brugerundersøgelser: Bedre Biblioteker 2013 Randers (2013b). Dataene fra spørgeskema og interview vil blive benyttet til at sætte brugerne i deres rette segment samt samle de forventninger, der måtte være om de fremtidige ændringer i biblioteksrummet. Når dette er gjort vil de blive analyseret ud fra en række punkter som definerer indretningen af et bibliotek. Ud fra følgende bog: Creating the Customer-Driven Library. Building on the Bookstore Model af Jeannette Woodward(2005) vil der blive redegjort for en række punkter, som har en indflydelse på, hvilken effekt biblioteksrummet indretning skal give brugerne. Disse punker vil blive understøttet af følgende bøger omkring bibliotekernes indretning i dag: Biblioteket i tid og rum: arkitektur, indretning og formidling af Nan Dahlkild (2011), Libraries and learning ressource centres af Brian Edwards (2009), Biblioteket i byudviklingen oplevelse, kreativitet og innovation af Henrik Jochumsen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Dorte Skot- Hansen (2011), Library space: inspiration for buildings and design af Hellen Niegaard, Jens Lauridsen og Knud Schultz (2009), Contemporary library architecture: a planning and design guide af Ken Worpole (2013) og artiklen Extreme makeover at Lier upper secondary school af Janicke Røgler(2010). Derefter vil man evaluerer over selve projektforløbets udfoldelse, hvor man giver et indblik i, hvordan produktet blev modtaget på projektstedet samt hvordan det generelt har været med dette. Billederne der fremkommer i dette projekt er taget af, fremlægger som dokumentation for min tilstedeværelse på Randers Hovedbibliotek. 6

7 Brugerne i dag Bibliotekerne forandre sig for at kunne følge med den udvikling deres bruger går igennem ude i samfundet. Denne udvikling har at bibliotekerne har fået nye roller de skal leve op til for at overleve, men også for at blive en institution folk vil søge hen til. Rambøll og Tænketanken er begge virksomheder, der arbejder med at lave projekter som fører frem til løsningsforslag. Begge virksomheder har lavet projekter, som har set på hvilke brugertyper der eksistere i dagens Danmark. Begge projekters brugertyper blive forklaret i følgende afsnit. Ti danske segmenter En nyere dansk undersøgelse foretaget af Tænketanken i 2014 har overført dets resultater fra denne til deres rapport: Fremtidens biblioteker Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling(2014a). Rapporten har blandt andet fokuseret på danskernes brug af biblioteket eller mangel på dette og ud fra disse set på, og sat et navn på de grupper man har fundet frem til ud fra deres motivationer og brug af biblioteksrummet(tænketanken, 2014a, s.1-8). Rapporten ledte ud i en pjece af denne, som i stedet indeholder hovedresultaterne fra den oprindelige rapport: Hovedresultater fra: Fremtidens biblioteker Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling(2014b). Tænketanken konkluderede ud fra undersøgelsen, at danskerne kan inddeles i 10 overordnet segmenter, som benytter bibliotekerne(tænketanken, 2014a, s.8, s.38). I følgende passager vil de følgende segmenter blive beskrevet med nogle få karakteristika: 1. Unge under ungdomsuddannelse Aldersmæssigt er de mellem år. Er i gang med en ungdomsuddannelse f.eks. Grundskolen eller HF. Fokuserer på lektier og uddannelse. Sætter stor pris på socialt samvær. De fleste i denne aldersgruppe bor hjemme ved deres forældre. Bruger meget de digitale medier. Har interesser for musik, kunst og foto. Undersøgelsens resultater viser at ca.63 % bruger uegentligt eller månedligt biblioteket til at finde viden- og oplevelsesrelaterede tilbud (Tænketanken, 2014a, s.41-42). 7

8 2. Unge på videregående uddannelse mellem 15 og 29 år Alle i dette segment er i gang med en uddannelse, især de lange og mellem lange videregående uddannelser. De er singler uden børn. Har interesse for fester, sport, politik og samfundsforhold. Er gode til at bruge de digitale medier. Besøger kun biblioteket en om måneden og til vidensrelaterede formål (Tænketanken, 2014a, s.43-45). 3. De unge børneforældre mellem 20 og 29 år Har hjemmeboende børn under 15 år og lever i parforhold. Interesser sig for: fantasy, rollespil og sociale medier med plads til interesser som vin, mad, mode og holdsport. Besøger sjældent biblioteket, men lægger en større personlig værdi i benyttelse af biblioteket. De søger de børnerelaterede tilbud samt de nyder at deltage i arrangementer og har en interesse for skønlitteratur(tænketanken, 2014a, s.45-46). 4. Den unge arbejder mellem 20 og 29 år De færrest er under uddannelse. Har flere faglærte og ufaglærte i arbejde. Besøger sjældent biblioteket og kommer kun for at se på bibliotekets tilbud om: film, computerspil og musik (Tænketanken, 2014a, s.47-48). 5. Den kulturelle superbruger Gruppen her beskrives som at være mellem 40 og 69 år. Disse har en lang og mellemlang uddannelse bag sig. Har interesser for en lang række punkter som skønlitteratur, faglitteratur, museer, rejser, foto, kunst, håndarbejde, politik, samfundsforhold og teater samt arkitektur og design. De besøger biblioteker ugentligt og opsøger især bibliotekets oplevelsesrelaterede tilbud, som giver dem en stor personlig værdi(tænketanken, 2014a, s.49-50). 8

9 6. Børneforældre over 30 De fleste af dem lever i parforhold og har hjemmeboende børn under 15 år. Aldersmæssigt mellem 30 og 49 år. Interesserer sig for mad og vin, sport og musik. Besøger biblioteket uegentligt eller månedligt. Gruppen benytter sig af bibliotekets tilbud der relaterer sig til: børn, viden og oplevelser(tænketanken, 2014a, s.51-52). 7. Individualisten Aldersmæssigt lægger denne mellem 30 til 69år. Er ikke særlig interesseret i socialt samvær. Interessere sig for sport som kan udføres individuelt, men er glad for at rejse. Besøger ikke særlig tit biblioteket, men vælger generelt bibliotekets tilbud der relaterer sig til viden og oplevelser(tænketanken, 2014a, s.53-54). 8. Nørden Består overvejende af mænd. Aldersmæssigt lægger det imellem 30 og 49 år. De fleste har en erhvervsuddannelse og beskæftiget som faglært eller ufaglært arbejder eller er ledige/førtidspensionist. Har interesser indenfor computerspil, rollespil, fantasy, tv og film samt biler og motorcykler. Benytter sig kun af biblioteket mindst en gang om måneden eller slet ikke besøgt det indenfor en årrække, men de ser overvejende på videns-, børne- og oplevelsesrelaterede tilbud (Tænketanken, 2014a, s.55-56). 9

10 9. Modne fra lavere middelklasse Er aldersmæssigt mellem 40 og 69 år, lever ikke nødvendigvis i parforhold eller har børn. Det er segmentet med flest ufaglærte, faglærte arbejdere og efterlønnere samt pensionister. Den højest gennemførte uddannelse er folkeskolen, men en væsentlig del har en erhvervsfaglig uddannelse. Har interesser for tv, film, håndarbejde, have og natur. Bruger mest bibliotekets oplevelsesrelaterede eller vidensrelaterede tilbud(tænketanken, 2014a, s.57-58). 10. Senioren Dette segment består af pensionister og efterlønner. Aldersmæssigt er de over 50 år og mange af dem lever i parforhold med udeboende børn. Har interesser indenfor noget der involvere have, biler, natur og motorcykler samt politik og samfundsforhold. De tillægger biblioteket en stor personlig værdi, og værdsætter dets tilbud der relaterede til: viden og oplevelsesmæssige formål(tænketanken, 2014a, s.59-60). 10

11 De Nationale resultater - De fire brugertyper En anden måde at beskrive brugergrupperne der er i Danmark på, kan man finde i Rambølls rapport: Resultater og Anbefalinger bedre biblioteker 2013 Nationale resultater. De undersøgelser rapporten foretog gjorde det muligt at lave sammenligning mellem de forskellige bibliotekers svar, der var inddraget i processen og derefter at lave en segmentering af brugerne. Dette resulterede i, at man fandt frem til disse fire brugertyper: Storbrugeren, Den Engagerede, Studenten og Låneren. Disse fire typer repræsenterer forskellige adfærd og holdninger(rambøll, 2013a, s.3-5). Figur 1 Graf over køn og alder hentet fra Rambøll Men inden beskrivelserne af de fire brugertyper kommer der en oversigt over brugernes køn og alder som man kan se i figur 1. Ud fra disse grafer med brugernes svar kan det konkluderes således, at ud af de brugere fordelt på 179 biblioteker i 42 kommuner var 66 % kvinder og 34 % var mænd. 11

12 Alderen strækkes fra lidt under 10 år til 90 år og giver et bredt billede af det aldersmæssige spring der er fra den yngste bruger til den ældste bruger (Rambøll, 2013a, s.10). Som man ligeledes kan se ud fra søjlediagrammet i figur 2 er uddannelsesniveauet højt, kig f.eks. på den mellemlange uddannelseskategori med sine 36% (Rambøll, 2013a, s.11). Figur 2 Søjlediagram hentet fra Rambøll 2013a Til beskrivelsen af de fire brugertyper har jeg trukket nogen væsentlig karaktertræk for disse bruger ud af rapportens redegørelse af disse: (Rambøll, 2013a, s.19) Storbrugeren 16 %: Kommer meget på biblioteket. Henvender sig til bibliotekets personale efter hjælp til at praktiske ting og finde ny inspiration. Ser efter hvilke tilbud biblioteket har. I forhold til de andre segmenter kommer denne ofte tidligere på biblioteket, for det meste om formiddagen (Rambøll, 2013a, s.19, s.21) Den Engagerede 29 %: Denne kommer meget på biblioteket. Kommer oftest allerede på biblioteket om formiddagen. Kender og benytter de tilbud biblioteket har, deltager ofte i arrangementer. Den engagerede fortæller ofte andre hvor godt et bibliotek det er (Rambøll, 2013a, s.19 og s.21). 12

13 Student 24 %: Er i forhold til de andre brugertyper yngre. Er generelt kritisk overfor biblioteket. Kommer på biblioteket for at læse, arbejde og søge på internettet. Benytter næsten ikke personalet (Rambøll, 2013a, s.19). Låneren 31 %: Bruger kun biblioteket til at aflevere og låne materialer. Henvender sig sjældent til personalet efter hjælp eller få inspiration til at finde nye materialer. Kommer først på biblioteket sidst på eftermiddagen eller om lørdagen. Kommer ikke til arrangementerne (Rambøll, 2013a, s.21). Som man kan konkludere ud fra søjlediagrammet til højre, se figur 3, har det en stor betydning for alle fire segmenter, at det er rart at være på biblioteket og at der er en god service (Rambøll, 2013a, s.43). Figur 3 Søjlediagram over samlet tilfredshed med aktiviteter 13

14 Fra National til Randers De fire brugertyper Som nævnt havde Rambøll undersøgt 42 kommuners biblioteker, og Randers kommune var en af dem. I denne pixi-udgave som de kalder den: Resultater og anbefalinger Bibliotekernes brugerundersøgelser: Bedre Biblioteker 2013 Randers af Rambøll(2013b) ser man på hvilke brugertyper samt aktiviteter, der mest blev fortaget på Randers biblioteker. I følgende nedenstående figur 4 viser man målingerne for, hvilke aktiviteter brugerne mest foretog sig på biblioteket og resultatet var at allerflest låner eller læser(rambøll, 2013b, s.11, s.12). Figur 4 Hyppigst benyttede aktiviteter Eftersom rapporten er i samarbejdet med Randers hovedbiblioteket vil fokusset være rettet mod dette bibliotek. I bilag B vil man kunne finde alle fire segmenter, men de dominerende segmenter på Randers Hovedbibliotek er: Låneren, der afleverer og låner materialer med 26 % (Rambøll, 2013b, s.5, s.18, s.22). Den Engagerede som kommer meget på biblioteket 29 % (Rambøll, 2013b, s.5, s.18, s.22). Om dette stadig forholder sig sådan vil blive konkluderet senere hen i denne rapport. 14

15 Indretningen af biblioteksrummet En gang blev biblioteksrummet indrettet med det formål, at det var bibliotekarerne, der fandt materialerne til brugerne, hvilket man i bogen: Biblioteket i tid og rum: arkitektur, indretning og formidling af Nan Dahlklid (2011) redegøre for igennem billeder og beskrivelser af bibliotekets historiske arkitektur og indretningens udvikling (Dahlklid, 2011, s.19-30). I dag har biblioteksrummet taget en anden drejning og for at indretningen kan få en indflydelse på brugernes brug af rummet har man med udgangspunkt i Jeannette Woodwards bog Creating the Customer-Driven Library. Building on the Bookstore Model (2005) fundet frem til en række punkter, der kan være til inspiration til biblioteksrummet. Disse punkter er hentet ud fra hendes redegørelse om, hvordan man ved at betragte boghandlerne kan hente inspiration til biblioteksrummet. Som tidligere nævnt vil beskrivelserne af disse være med støtte fra andre bøger og tekster, der har beskæftiget sig med lignende punkter omkring indretningen i biblioteksrummet Punkter til biblioteksrummet indretning 1. Placering af biblioteket Ifølge Jeanette Woodwards sammenligninger mellem biblioteker og boghandler, har det en afgørende betydning for benyttelse af bibliotekerne om dets placering i byrummet eller i nærheden af noget offentlig transport. Belysning udenpå biblioteket samt det lys, der strømmer ud fra bygningen gør det mere tiltagende for brugerne i de mørke perioder af året og giver en form for tryghed. Det er ligeså vigtigt at biblioteket selv ifølge Ken Worpole, der i sin bog: Contemporary library architecture: a planning and design guide, stiller spørgsmål til placeringen af biblioteket f.eks. Kan man se, at det er et bibliotek eller ligner det noget andet? Det er vigtigt, at man også ser på Parkeringsmulighederne, da det skal være let at komme til og fra biblioteket (Woodward, 2005, s.1-3 og Worpole, 2013, s ). Brian Edwards støtter i sin bog fra 2009: Libraries and learning ressource centres op om dette, hvilket inkluderer parkeringsmuligheder til både biler og cykler (Edwards, 2009, s25). 2. Kigge på andre områder At kigge på andre områder efter samarbejdsmuligheder kan føre til helt uventede steder samt skabe inspiration til noget helt nyt, hvilket Woodward i sine undersøgelser argumenter for, da man kan drage inspiration ud fra børneområdet i biblioteksrummet eller iagttage hvordan museerne stiller deres udstillinger op, så indholdet rækker ud til publikum (Woodward, 2005, s.16, s.115). Man kan også gå i en helt anden retning, hvilken man kan finde et eksempel af i bogen Library 15

16 space: inspiration for buildings and design af Hellen Niegaard, Jens Lauridsen og Knud Schultz(2009). I denne fortæller man om bl.a. Haraldlunds svømmehal der fik et bibliotek, på den måde viser, at man kan flette kultur og sport sammen(niegaard, Lauridsen og Schultz, 2009, s. 116). 3. Materiale valg til møbleringen Når rummet skal indrettes er det vigtigt, at vælge det rigtige materiale f.eks. skal stolene være af plastik eller hvilken slags maling skal der bruges på væggene? Man skal huske at møblerne er til for at blive brugt og derfor skal man tage højde for slitage. Derimod er beton og stål ikke de mest attraktive materialer, hvilket byder til at man lader f.eks. de mere naturlige materialer som træ gå ind i møblementet for at skabe varme i rummet (Edwards, 2009, s.62-64). Når der vælges materialer skal det overvejes, hvor let det er at rengøre, det er ikke lige meget, hvad slags gulvbelægning man vælger f.eks. kan tæpper i rummet være vanskeligere at rengøre end vinyl. Farvevalget til biblioteksrummet er heller ikke ligegyldigt, da der er en forskel fra at se farven i en spand til at se den på væggen. En mørk farve kan suge alt lys til sig, en lys farve kan virke sterilt, men til gengæld kaster den lyset tilbage. Komplementær farver som f.eks. rød og grøn minder mange om julefarverne, men også neutrale farver som sort og hvid kan skabe opmærksomhed. Som en kompromisløsning kan man bruge Stof, da det kan strækkes og placerer på forskellige måder (Woodward, 2005, s.99,s.102 s , s.111). Anderledes møbler kan også være med til at sætte et præg i biblioteksrummet f.eks. amøbeformet bordflade eller bogreoler med deres helt egne form eller et skilt, der bevæger sig igennem rummet som et bånd (Dahklid, 2011, s.168, s.253, s.270 og s.308). Ventilation kommer man ikke uden om i biblioteksrummet og i bogen: Libraries and learning ressource centres af Brian Edwards(2009) redegøres der kort for ventilationer: 1. Naturlig ventilation kan lade sig gøre hvis bygningen er et plans, har en god dybde og har et åbenplan design(edwards, 2009, s.83). 2. Mekanisk ventilation passer bedre i forhold til opdelte sektioner. Luften bevæger sig igennem vifter og kanaler, og skaber en behagelig kølighed(edwards, 2009, s.83-84). 3. Air-conditionen kræver en forseglet bygning, størrelsen og formen af bygningen er ligegyldigt, men det koster at få installeret (Edwards, 2009, s.83-84). 16

17 Loftplacering og lys Hvis biblioteket består af et stort rum med højt til loftet, det giver et varehus lignende effekt. Denne effekt kan få brugerne til at føle de træder ind i deres eget univers og man undgår følelsen af indespærring. Hvis det bliver for højt kan man placerer af lys, skilte osv. Man kan have et lavere loft ud mod vinduerne, der gør at her kan folk sidde og nyde sollyset, hvilket gør arbejdspladserne mere brugervenligt. Disse store vinduespartier lader meget lys komme ind, men for at lyse rummet mere op uden det bliver for dyrt i de mørke vinterperioder, kan man f.eks. sætte en juletræskæde op, have flytbare lygter eller sætte neonrør op (Woodward, 2005, s.92, s.117). 4. Eksponering af materiale Man kan benytte bogtårnene, der giver mulighed for at formilde materialer på en ny måde plus møblet ligesom den cirkelrunde reol kan bryde op med de traditionelle rækker af reoler (Dahlklid, 2011, s. 168, s.308). Man kan bruge andre materialer som f.eks. farvet papir, sten og sand til at eksponere på en anderledes måde eller benytte rekvisitter som f.eks. stiger og pander osv. til tema udstillinger (Woodward 2005, s ). 5. Services Når brugerne træder ind på biblioteket er det vigtigt at rummet virker overskueligt samt byder til at man kan finde ro til at se på de forskellige materialer (Edwards, 2009, s16). Mad, drikke og underholdning Noget man kunne gennemføre på bibliotekerne er cafe miljøet. Ifølge Woodward er folk mere villig til at låne, når de har siddet med materialet i hånden. Som underholdning var der i en af boghandlere opsat et klaver, hvor unge lokale musikere kunne komme hen og spille. Det er et eksempel på hvordan man kan bringe oplevelser ind på biblioteksrummet (Woodward, 2005, s.6-7). Plads På nogen biblioteker er der rum man kan booke og derved afholde møder, oplæg osv. Hvis rummene ikke benyttes kan alle gå ind og sætte sig, gøre det til stille områder. Stilleområderne vil være gode studieområder, hvor de studerende kan sætte sig og arbejde. Hvis biblioteket har et sted med en række behagelige stole og borde, vil det blive til attraktive mødesteder, hvor brugerne på tværs kan mødes og snakke eller blot sidde og betragte omgivelserne. Når brugerne befinder sig i 17

18 længere tid i rummet, kan de få behov for andre services f.eks. opbevaring af deres tasker (Worpole, 2013, s , s.101 og s.177). Rengøringen i biblioteksrummet betyder meget brugerne, for hvis biblioteket var en restaurant og der var beskidt så ville ingen komme der (Woodward, 2005, s.102). Ved at rydde noget materiale ud kan man skabe plads for noget andet (Woodward, 2005, s.97) Et eksempel på dette kan hentes fra artiklen af Janicke Røgler: Extreme makeover at Lier upper secondary school(2010). Artiklen beskriver, at man i år 2007 på Buskerud County Library Service havde fjernet 497 bøger både fag- og skønlitteratur, der ikke var efterspørgsel på mere. Resultatet var at der blev masser af luft på hylderne og nogle reoler kunne fjernes eller placeret anderledes for at skabe nogen tydelige grænser i rummet samt man flyttede rundt på computerne. Til sidst havde man et helt nyt og åbent rum, hvor det var overskueligt at gå igennem og der var kommet mere lys ind (Røgler, 2010, s.18-19). Selvservice Man skal ikke regne med at alle bruger benytter personalet til at få hjælp til søgning af nyt materiale, aflevering osv. For dem er det en service, at de kan benytte afleveringsmaskinerne, reserveringshylderne, eller gå hen til en af søgemaskiner eller have muligheden for at sidde ved en computer (Niegaard m.fl., 2009, s.73). Skiltning Uanset hvor brugerne står skal brugerne kunne komme rundt på biblioteket uden at fare vild, derfor skal der være tydelig skiltning. Det vil sige, at skiltet ikke må falde i et med omgivelserne og det må ikke være gemt bag noget andet. Man skal tænke over, hvilken brugergruppe man står med, da det er dem som skal kunne aflæse skiltet. Det dur derfor ikke f.eks. at skrive skiltet på kinesisk, hvis brugerne ikke kan læse kinesisk (Woodward, 2005, s ). Et eksempel på en måde at blive ledt igennem rummet kan man nævne hovedbiblioteket i Hjørring, der bliver redegjort for i bogen: Biblioteket i byudviklingen oplevelse, kreativitet og innovation af Henrik Jochumsen, Casper Hvenegaard Rasmussen, og Dorte Skot- Hansen (2011). I det rum har man Det røde bånd som går ind og ud mellem reolerne og byder til at gå på opdagelse, mens det hjælper brugerne til at nå hele vejen rundt på biblioteket (Jochumsen, H., Hvenegaard Rasmussen, C. Og Skot- Hansen, D., 2011, s.160). 18

19 Skranke Fra de lukkede skranker, der var fuldkommen skærmet af med undtagelse af et trådnet mellem brugerne og bibliotekarerne, til i dag de mere åbne skranker, hvilket omfatter forskellige typer: en sekskantet, tungt skrivebord, det afrundede skrankebord og de små skranker rundt i rummet. Alle disse skranker har det tilfældes, at bibliotekarerne altid har deres ryg dækket (Dahlklid, 2011, s.57, s.136, s.213, s.223). Dette er kun nogle få eksempler på, hvordan skrankerne har set ud igennem tiden, men udviklingen tyder på, at bibliotekarerne skal fra behind the desk til on-the-floor (Worpoles, 2013, s. 179, s.182). 6. Målgruppen Det er vigtigt at biblioteket ved hvem deres forskellige grupper er og giver dem plads, men også tager højde for nyere brugere. Det kan gøres ved, at følge med i hvad der sker i lokalsamfundet og på den måde kan visse arrangementer i byerne blive arbejdet videre ind i biblioteksrummet (Woodward, 2005, s.53-55). 7. Fleksibilitet Fleksibilitet er et begreb alle bøgerne støtter op som et vigtigt element at have i rummet. Et eksempel på fleksibilitet ville være, at møblerne skal kunne flyttes rundt på, byder på nye muligheder og oplevelser i indretningen (Worpole, 2013, s.41 og Niegaard mfl., 2009, s. 72). 19

20 Produkt & Teori Som nævnt er produktet blevet lavet i samarbejde med Randers Hovedbibliotek, derfor har alle brugerundersøgelserne fundet sted her. Det er disse brugerundersøgelsers resultater, der bliver i følgende afsnit sættes i forhold til den netop redegjort teori omkring hvilke brugertyper vi har i dag og hvordan deres forventninger kan være med at til at se om rækken af punkter fra afsnittet: indretningen i dag, tages med i den fremtidige plans overvejelser. Beskrivelserne samt udførslen af disse brugerundersøgelserne, der er blevet benyttet kan man finde i bilag C, men kort beskrevet stammer resultaterne fra disse brugerundersøgelser: interview, observation og spørgeskema. Brugertyperne på Randers hovedbibliotek I afsnittet Brugerne i dag kunne brugertyperne karakteriseres på forskellige måder. Tænketanken præsenterer de ti segmenter, der går meget dybere ind i hvilken samfundstype, der bruger biblioteket, mens Rambøll beskriver fire type bruger, der benytter sig af bibliotekets muligheder. Resultaterne jeg kan bruge til dette, vil som nævnt være hentet fra brugerundersøgelserne: spørgeskema, observation og interview. Der var dog kun to af undersøgelserne, interview og spørgeskema, hvor jeg havde spurgt indtil hvilken stilling vedkommende havde i samfundet. Dette var ikke det eneste spørgsmål jeg stillede, man kan se de resterende spørgsmål i det vedlagte produkt (Bilag C, s.68 og 71). Resultaterne fra observation kan man benytte i dette, men vil først gøre sig gældende ved Rambølls rapport om brugergrupperne. Resultaterne fra spørgeskemaerne viser, at de to første segmenter fra Tænketanken er til stede: Unge under ungdomsuddannelse og Unge på videregående uddannelse, men i forhold til den aldersmæssige del i disse segmenter kan man sætte spørgsmål tegn ved dette, da nogen af de adspurgte var over de 30 år, men alligevel var i gang med at tage en uddannelse (se s i bilag C). Det er på den anden side svære, at finde nogle brugere indenfor følgende segmenter: Børneforældre over 30 og De unge børneforældre mellem 20 og 29 år. Jeg fandt i mine resultater fra spørgeskemaet en mand omkring og i mit interview var test person 3 i samme aldersgruppe en kvinde, der nævnte at have børn, derved bekræfter disse segmenters eksistens (s.35 og s.50 i bilag C). Hvorimod Segmentet Den unge arbejder mellem 20 og 29 år fandt jeg ingen tegn efter i mine resultater. 20

21 Aldersmæssigt lægger segmentet Modne fra lavere middelklasse tæt op af segmentet senioren, eftersom begge brugertyper tillægger biblioteket en del personlig værdi og bruger meget dets videns- og oplevelsesrelaterede tilbud, hvilket gør at hvis man kombinere disse to står man med et segment, der er det dominerende på Randers Hovedbibliotek. Segmentet Den kulturelle superbruger minder om de to nævnte kombinere segmenter, men ud fra resultaterne kan man se, at mange af brugerne som besvarede spørgeskemaerne havde haft en mellemlang uddannelse i forbindelse med at kunne have det job de nu havde (se s i bilag C). De to segmenter Individualisten og Nørden har jeg set, da jeg under mine observationer i de fire dage så flere personer, der hver gang de kom ind på biblioteket, brugte de enten bibliotekets computer i flere timer eller læste avisen for sig selv i et hjørne. Jeg registrerede kun dette, da jeg begyndte at kunne genkende dem og det gjaldt selvfølgelig den anden vej rundt, da enkelte af dem begyndte at hilse på mig med et nik. Individualisten er svære at adskille i forhold til nørden, men som jeg observerede, var der en række bruger som holdt sig meget for selv, hvilket er et karaktertræk for dette segment. Disse ti segmenter er meget brede og danner kun et samfundsmæssige billede af brugerne i forhold til Rambølls rapport, der beskriver fire brugergrupper, der kan indeholde hvem som helst, hvorimod det er brugernes brug af biblioteket, der karakterisere hvilken af disse grupper brugerne høre ind under: Storbrugeren, Den Engagerede, Studenten og Låneren. I den ene af Rambølls rapporter fremgik det at ud af de fire typer, der kom på Randers Hovedbibliotek var det Låneren og Den Engagerede, der var de mest dominerende segmenter. På Randers Hovedbibliotek havde man et relativt stabilt forhold mellem mænd og kvinder, der kom hen og benyttede biblioteket, hvilket mine brugerundersøgelser stemmer overens med. Mange af de bruger der kom på biblioteket, mens jeg foretog disse undersøgelser bekræfter efter at have aflæst resultaterne, at det stemmer overens med Rambølls konklusion af Randers Hovedbiblioteks. Det er segmenterne låneren og den engagerede, der benytter rummet mest, da mange af brugerne kun kom ned for at aflevere og låne materialer, mens lige så mange andre bruger foretog disse aktiviteter samt brugte andre af bibliotekets tilbud og muligheder. Jeg vil ud fra de resultater fastslå, at der er som i Rambølls undersøgelse tale om ganske små procentforskelle mellem de fire brugertyper. Der kom faktisk en del studerende ned for at arbejde samt storbrugeren minder meget om den engagerede i dets måde at benytte biblioteket på(rambøll, 2013b, s.5, s.18, s.22). Resultaterne jeg har som bekræfter tilstedeværelsen af alle fire brugertyper kan ses i bilag C s. 29. I spørgeskema undersøgelserne var det aktiviteter som afhentning og aflevering af materialer, reserveret materialer og læsning, som var de dominerende 21

22 aktiviteter brugerne foretog sig. Side i bilag C viser resultaterne fra mine observationer, at mange brugte biblioteket på samme måde som de skrev de gjorde i spørgeskemaerne, men til gengæld benyttede de også rummet til at sidde og læse samt spise og drikke. Disse figurerede også i spørgeskemaerne, men ikke mange havde sat noget ved disse svar muligheder. På side i bilag C finder man hvad de interviewede brugte biblioteket til, hvilket er de samme ting som man har fundet frem til i de to andre undersøgelser. Forventninger til indretningen I produktet er der et afsnit kaldet: Ny tegning over indretningen af Randers Hovedbibliotek 2014, hvor man præsenterer det forslag til rummets fremtidige indretning, der er blevet udformet af gruppen: Opgrader udlånet, i samarbejde med arkitekten Gitte Schelde. Forslaget vises i afsnittet som en ny grundtegning af Randers Hovedbibliotek og man finder en liste over en række møbler og hvor de skal stå henne i rummet. I forbindelse med præsentationen af dette afsnit lavede jeg en liste over de samlede forventninger brugerne havde til Randers Hovedbiblioteks fremtidige indretning, som ikke var til stede i den nuværende indretning ifølge brugerne se s.8 i bilag C: Komfortable eller bare siddepladser generelt Flere steder til de studerende, hvor de kan sidde i ro og fred. Mere Overskuelighed Et sted hvor man kan lade sig inspirere. (Mindre beton.) Mere Cafemiljø. Disse punkter satte jeg op imod de ting, jeg på grundtegningen, se bilag C s.56, kunne se der skulle figurere i rummet. Jeg kom frem til at gruppen på Randers Hovedbibliotek ved, hvad deres bruger gerne ville have og hvad de selv gerne ville med rummet. Disse ting vil blive benyttet i forbindelse med de punkter, der blev gennemgået tidligere i denne rapport omkring Indretningen af biblioteksrummet. Disse 7 punkter vil fungere som en afkrydsningsliste for de ting biblioteket ubevidst eller bevidst har fulgt i forhold til at kunne være i et samfund, der stadig udvikles og dem selv som en institution med plads til viden, kultur og læring. Man kan i bilag C under afsnit Galleri side 9, se hvordan rummet så ud i starten af september 2014, men i følgende afsnit vil jeg vise billeder af, hvordan arbejdet siden er skredet frem med at ændre 22

23 indretningen på Randers Hovedbibliotek. Billederne er taget samme dag som jeg afleverede mit produkt d Placering af biblioteket Randers Hovedbibliotek deler bygning med to museer: Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland. Selve bygningen er placeret i nærheden af gå gaden og der er ikke længere til offentlig transport end at man kan gå. Klods op af bygningen lægger der et parkeringshus og der er plads til at parkere sin cykel nærheden af hovedindgangen, hvor man har sat en række cykelstativer op til formålet. Der er mulighed for at lyset fra biblioteket kan strømme ud af de vinduer, der er rundt om hele bygningens nederste etage, brudt af ligeså mange beton søjler. Nogen af vinduerne vil i den fremtidige plan få et grafisk lag, det kan gøre det svære for lyset at strømme ind og ud af bygningen lige netop disse steder. 2. Kigge på andre områder De har to museer Randers Hovedbibliotek altid kan følge med i udstillingsmæssigt samt at under et af de interview jeg foretog, var der en som udtalte, at de også så på, hvordan boghandleren indrettede og eksponerede sine vare ergo de ser sig omkring for at hente inspiration. 3. Materiale valg til møbleringen: naturlige materialer, gulvbelægning, farvevalg, stof, anderledes møbler, ventilation og loftplacering samt lys Det er svært at se ud fra en liste af møblernes placering i rummet, hvilken slags materialer møblerne er lavet af. Jeg kan gætte på, at der er tale om overflader, som er lette at rengøre af samt det samme angående valget af tætte til gulvet og polstringen af stole. Angående farvevalget vil møblerne, der placeres på torvet være i forskellige farver for at skabe kontrast til den grå beton, der er meget fremme i rummet. Nogen af de møbler der kommer frem vil være speciel lavet, da det kan have forskellige formål til rummet f.eks. bliver der lavet et plateau til området, der skal gå fra at blive omtalt som Torvet til, at det nu skal være Dagligstuen. Plateauet bliver en scene til arrangementer, et sted til at sidde og et sted til at mødes. Et andet møbel der bliver fremstillet, er en bladre-krybbe hvor man har mulighed for at sidde ned. Som man kan se på billederne i bilag C s.13 er der meget højt til loftet, hvilket skyldes at deres torv tidligere har været en lille gårdhave som er blevet overdækket senere hen. Dette overdække er nu loftet. Torvet skaber en helt anden stemning i det folk er ganske stille og snakker kun lavt med hinanden, da for meget støj og larm kan skabe ekko og gør det generende at sidde og læse eller arbejde. Denne grund gør, at man placerer de studerende ude i hjørnerne af rummet, da loftet er lavere i forhold til på torvet. Der er mørkt at sidde i hjørnerne til trods for vinduerne giver mulighed for, at lade sollys strømme ind, men dette er kun til nytte de 23

24 dage, hvor der ikke er mørkt udenfor. De har derfor mange neonrør sat op. Jeg ved fra et af de møder, hvor gruppen Opgrader udlånet sad og talte med arkitekten, jeg havde fået lov til at deltage, at man ved de høje studieborde der sættes langs vinduerne vil placere små lamper. Jeg har en teori om at de i deres stueetage har en kombineret naturlig og mekanisk ventilation, da Randers Hovedbiblioteks rum er i et plan og har en god dybde, men de mange reoler og lignende kan skabe opdelte sektioner, der gør at de tager brug af mekaniske vifter. 4. Eksponering af materiale: rekvisitter og andre slags materialer Eftersom Randers Hovedbibliotek har steder rundt om i biblioteket, hvor de har muligheder for at lave fronteksponering ved hjælp af møblerne, hvor de har valgt at få en række bogtårne, se billede 1. Disse bogtårne bryder de strukturelle rækker af reoler op samt de har fået fat i nogle hylder, der bliver kaldt gallerihylder, der også bruges til præsenteret materialets forside. Ved at satse på fronteksponering fanger de flere af brugerne, der ifølge mine brugerundersøgelser havde en tendens til at tage fat i materialerne for, at kunne bedømme om de skulle have det med sig eller ej, hvilket disse fronteksponeringer fremmer. Billede 1 Bogtårne Mange af brugerne når de først havde fat i materialet var der en del som tog det med sig. 5. Services: overskuelighed - skiltning, cafe miljøet og underholdning, plads, rengøring, selvservice, stille/studie/mødested områder, skrankerne og andre services Under dette punkt vil man finde mange forskellige former for services som brugerne sætter pris på. Nogen af punkterne er ikke til, at konkludere uden videre fra en tegning af deres grundplan, hvilket inkluderer hvor overskueligt rummet bliver. Der er i hvert fad ingen tvivl om, at der kommer til at ske forskellige ting blandt andet beholder man diverse snack og drikkevare maskiner, så brugerne har mulighed for at benytte sig af disse. Ved at beholde disse maskiner kan de inddrage cafe miljøet som brugerne efterlyser. Cafe miljø stemningen bliver mere tydelig ved, at man på torvet skaber så 24

25 mange pladser som muligt med blandt andet lænestole med tilhørende små borde sat i en lille oase med grønne planter omkring sig. Dette område bliver et mødested hvor folk kan sætte sig og tale sammen. I disse områder kan man se at rengøringen er effektiv, hvilket de var især de morgner jeg startede mine observationer. inden brugerne havde mulighed for at træde ind på biblioteket var der blevet svunget med klude, koste osv. Som nævnt bliver der brugt kræfter på at skabe forskellige former for siddepladser til de ligeså forskellige bruger, som man kan finde rundt omkring i rummet f.eks. høje, små stole med tilhørende borde. I hjørnerne placerer man også en række gruppeborde, som byder til at samles og mødes med andre. Ved at have så mange forskellige siddepladser begynder man at kunne skabe områder, der kan defineres som stille samt studieområder. For at få plads i hjørnerne til de nye studiepladser har man måtte flytte adskillige rækker materialer ned i underetagen og på Randers Hovedbibliotek er det deres musik område, der flyttes ned i underetagen, se billede 3. Som en del af servicen kan brugerne servicere sig selv ved Billede 2 Skilt om omflytning - Billede 4 Så forsvinder materialerne - Billede 3 Underetagen musik - 25

26 at have adgang til computerstationerne, i søgning af materialer samt aflevering og lån af materialer ved de forskellige selvbetjeningsmaskiner. Det er ikke blevet fremgjort i deres plan, at man vil lave flere skilte, der viser, hvor man kan finde materialerne, man vil skabe mere opmærksomhed omkring deres underetage ved at lave mere tydeligt skilt. En del af service ydelserne er, at brugerne let kan komme i kontakt med en bibliotekar og det får de ikke ved, at bibliotekaren gemmer sig bag en stor uformelig skranke. Skrankerne bibliotekarerne får, er lavet så de har et enkelt bord og bag dem bliver der opstillet opbevaringsskabe. Det er tydeligt at det er meningen som der fremgår i tidligere afsnit, at bibliotekarerne skal være mere on-the-floor. 6. Målgruppen Randers Hovedbibliotek har i deres indretningsplan haft som fokus, at der skulle være plads til de studerende, men det betyder ikke, at de glemmer deres andre brugergrupper i deres renovering af indretningen i rummet. Dette kommer til udtryk ved at de henter mere komfortable stole ind for den ældre generation. 7. Fleksibilitet Man kan fornemme i deres liste, som man kan finde på s.8 i bilag C, har de taget højde for at nogen af møblerne skal have en hvis fleksibilitet og det har ikke noget kun at gøre med, at det skal være flytbart. Møblet må i sig selv byde til at blive gjort til det brugeren gerne vil have det skal være. Det er det man igennem disse punkter kan se at det har Randers Hovedbibliotek taget højde for, da plateauet er blevet bygget så man kan sidde på denne. 26

27 Evaluering af projektforløbet og vurdering af formidling af produktet Projektstedet, projektet og udbyttet Jeg har som nævnt arbejdet sammen med Randers Hovedbibliotek, hvor jeg blev koblet til en gruppe, der hed: Opgrader udlånet, hvor min kontaktperson var formidlingskonsulenten Inge Müller. I samarbejde med dem har jeg defineret mit projekt med det udgangspunkt, at mit produkt til biblioteket ville være en række brugerundersøgelser, da gruppen havde udeladt at inddrage brugerne i deres planlægning af ændringer i biblioteks rummets indretning. Det var ingen hemmelighed at indretningen skulle ændres. Faktisk startede samarbejdet allerede i maj, hvor jeg ringede til Randers Hovedbibliotek efter at have tjekket databasen på studienet.iva.dk, og hørte efter om de havde nogen projekter kørende, hvis det var tilfældet om de var interesseret i om jeg måtte koble mig på et af dem? Resultatet er nu at jeg har haft foretaget nogle brugerundersøgelser, der skulle skaffe nogen informationer omkring brugernes forventninger til de fremtidige forandringer, man ville fortage sig i rummet på Randers Hovedbibliotek. Det var ikke det eneste jeg samlede data ind om, da jeg benyttede de af tre forskellige metoder til indsamling af data, der ud over så på brugernes forventninger til rummet også indbefattede, hvad de egentlig brugte rummet til, eftersom det var en del af den problemstilling jeg havde sat op. Randers Hovedbiblioteks gruppen var interesseret efter at vide hvem der egentlig kom på biblioteket og hvad brugernes forventninger var til ændringerne, da de ikke selv havde fortaget nogle undersøgelser i den retning udover de stikprøver de selv havde fortaget i løbet af sommeren. Efter min vurdering har produktet besvaret disse spørgsmål. Afleveringen og modtagelsen af produktet Jeg afleverede produktet til dem d og ved hjælp af en power point show præsenterede jeg hovedpunkterne fra produktet af. Der var en positiv stemning i rummet både da jeg præsenterede produktet, men også da jeg havde afleveret produktet med tilhørende usb-stik var stemningen den samme. Bibliotekarerne som var til stede under min fremlæggelse virkede tilfredse med, at mine undersøgelser bekræftede deres stikundersøgelser om, at der faktisk kom mange mænd ned på biblioteket. Nogen efterspurgte noget om indretningen, hvilket ikke var en del af mit produkt til dem som sådan. De kan bruge produktet til at vise, at de kender deres bruger godt og at de planer de har for indretningen stemmer overens med deres brugers forventninger. 27

28 Diskussion om ændringer Jeg kan stille mig selv en række spørgsmål blandt andet, om det var rigtigt at produktet skulle være brugerundersøgelser? Skulle jeg have lavet et ide katalog i stedet? Jeg kunne have gjort det, men jeg syntes selv at bruge brugerundersøgelserne som produkt var en god ide, eftersom det var resultaterne fra disse, der skulle fortælle om, hvordan brugernes og bibliotekets forventninger hang sammen i forbindelse med de fremtidige forandringer i biblioteksrummet skulle have af effekt. Hvis jeg skulle have ændret noget i projektplanen, var det rækkefølgen på, hvordan jeg havde placeret observationsdagene, uddelingen af spørgeskemaet og interviewet. Undersøgelserne skulle have været byttet rundt, så jeg havde fortaget observationerne først, inden jeg uddelte spørgeskemaet og interviewede. For to dage med interview og uddeling af spørgeskema var nok til at brugerne kunne genkende mig, hvilket jeg måtte konkludere da nogen af brugerne, der også var der de dage jeg var der for at observere, hilste let på mig ved at nikke og andre henvendte sig til mig bare for at snakke. Ikke for at høre om hvad det var jeg lavede, men om alt muligt andet, der ikke handlede om projektet. Jeg gik fra at være fluen på væggen til at være en observatør midt i det hele. Det var hyggeligt, men det var ikke sådan jeg havde tænkt det skulle have været. Det hjalp heller ikke, at jeg havde svært ved, at finde et sted i rummene hvor jeg kunne overskue brugerne. Det endte med at jeg måtte nogle af dagene gå rundt fra den en ende til den anden i rummene for at observere brugerne. Disse spadsere turer resulterede i, at jeg måtte tage nogle små hvil for, at det ikke skulle se for underligt ud, hvilket det har gjort uanset hvad jeg har forsøgt at fortælle mig selv. På trods af disse fejl har jeg ingen hindringer haft og jeg har haft fået mange overraskende data indsamlet f.eks. at der var et relativt stabilt forhold mellem mænd og kvinder som benyttede biblioteket. En anden ting, der ligesom blev en selvfølgelig under interviewet var at jo ældre den respondent var, jo længere tid tog det at interviewe. Som en ting jeg ville have haft inddraget mere af, hvis jeg havde haft tiden, var at jeg kunne nå at have taget flere billeder og lavet et større billedgalleri for at vise hvordan indretningen efterhånden havde udviklet sig til det de havde afsluttet deres indretningsmæssige opgave. 28

29 Konklusion Igennem dette projekts udfoldelse og afslutning kan man konkludere, at produktet der blev udledt af problemformuleringen og dets underspørgsmål besvare dem meget vel. Dette vil sige at produktet i sig selv lever op til, at man kan bruge dets resultater i de teorier om indretningen og brugerne i dag, der blev gennemgået i denne rapport. Konklusionen på deres brugertyper er, at Randers Hovedbibliotek har mange forskellige typer brugere, der inkludere de unge til senioren eller fra Rambøll brugertyperne: Låneren til Den Engagerede segment. Brugergrupper der frivilligt benytter sig af bibliotekets tilbud og service. Ud fra de indretningsmæssige punkters muligheder følger Randers Hovedbiblioteks nye indretning de fleste af punkterne. Nogen af punkterne var allerede opfyldt inden man præsenterede den nye plan for indretningen af rummet, som herefter havde taget de resterende punkter til sig, hvilket viser at man har taget højde for disse tings indflydelse på rummet. Grundtanken med produktet, der bestod af denne række brugerundersøgelser, var det at se de fremtidige ændringer ud fra brugernes synsvinkel, ved at finde ud af hvem de var og hvilke forventninger de havde til de fremtidige forandringer i rummets indretning, som man herefter kunne sammenligne med den nye grundtegning over Randers Hovedbiblioteks indretning lavet bibliotekarerne. Mange af tingene der kommer i indretningen f.eks. de høje studie borde, er med fokus på at inddrage de studerende, derved de unge til at gøre biblioteket til deres sted nøjagtig som mange bibliotekets bruger allerede har gjort. Når man laver en sammenligning mellem brugernes forventninger og bibliotekarernes forventninger der blev udtrykt igennem grundtegningen over den fremtidige indretning til Randers Hovedbibliotek, kan man konkludere at deres forventninger er ens. Rettere Hovedbibliotek i Randers ved hvem deres bruger er og de er opmærksomme på hvordan de kan bruge indretningen til at yde indflydelse på deres bruger. 29

30 Litteraturlisten Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2010): Kvalitative Metoder En grundbog (1.udg.)Kbh. Hans Reitzels Forlag. Dahlkild, Nan(2011): Biblioteket i tid og rum: arkitekur, indretning og formidling. (1.udg.) Danmarks Biblioteksforening Edwards, Brian (2009): Libraries and learning ressource centres. (2 udg.) ELSEVIER Given, Lisa M. & Leckie, Gloria J. (2003): 'Sweeping' the library: mapping the social activity space of the public library. Library & Information Science Research, 25(4), Jochumsen, H., Hvenegaard Rasmussen, C. Og Skot- Hansen, D. (2011): Biblioteket i byudviklingen oplevelse, kreativitet og innovation. Danmarks Biblioteksforening og IVA. Kruuse, E. (2012): Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag (6.udg.). Kbh.: Dansk psykologisk Forlag. Kruuse, E. (2007): Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag (6. udg.). Kbh.: Dansk psykologisk Forlag. Niegaard, Hellen, Lauridsen, Jens Og Schultz, Knud (2009) Library space: inspiration for buildings and design. (1.udg.). Danmarks Biblioteksforening Røgler, Janicke(2010): Extreme makeover at Lier upper secondary school. Vol.43, no. 4 s Scandinavian public library quaterly. Rambøll (2013a): Resultater og Anbefalinger bedre biblioteker 2013 Nationale resultater. National Benchmarkundersøgelse. Rambøll (2013b): Resultater og anbefalinger Bibliotekernes brugerundersøgelser: Bedre Biblioteker 2013 Randers. Bibliotekernes brugerundersøgelse. Tænketanken (2014a): Fremtidens biblioteker Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Moos-Bjerre analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. 30

31 Tænketanken (2014b): Hovedresultater fra: Fremtidens biblioteker Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Moos-Bjerre analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. Woodward, Jeannette(2005): Creating the Customer-Driven Library. Building on the Bookstore Model. American Library Association, Chicago Worpole, Ken (2013): Contemporary library architecture: a planning and design guide. Routledge 711 Third Avenue, New York, NY Figur Figur 1 Graf over køn og alder hentet fra Rambøll Figur 2 Søjlediagram hentet fra Rambøll 2013a Figur 3 Søjlediagram over samlet tilfredshed med aktiviteter Figur 4 Hyppigst benyttede aktiviteter Billeder taget af d Billede 1 Bogtårne Billede 2 Skilt om omflytning Billede 3 Underetagen musik Billede 4 Så forsvinder materialerne 31

32 Bilag A: Projektplan Forventninger til fremtidige forandringer i biblioteksrummet Målbeskrivelse På Randers Hovedbibliotek har man nedsat en gruppe, der skal fokusere på at opgrader udlånet. Dette har de tænkt sig at gøre ved bl.a. at ændre rummet i samarbejde med en arkitekt. Gruppen har tre mål i forbindelse med dette: 1. Indholdsformidling og eksponering skal blive bedre. 2. Indretningen af bibliotekarernes skrankeområde overfor ekspeditionen skal ændres. 3. Der skal komme flere og bedre siddepladser samt arbejdspladser for de studerende Derfor fokusere gruppen på fire hovedområder hvor de regner med at indretningen af rummet med de tre mål som grundlag vil få en indflydelse på: voksenafdelingen, betjeningsområdet, studerende og indholdsformidlingen. De har dog i deres arbejdsproces udeladt at lave en brugerundersøgelse der inddrager brugerne. I mit projekt er fokusset på at afdække brugernes forventninger til de fremtidige ændringer der kommer til at ske i biblioteksrummet ved hjælp af brugerundersøgelser. Problemformulering(problemstilling): Stemmer brugernes og bibliotekets forventninger derved overens med den ønskede effekt rummet skal give dem? - Hvem indrettes biblioteket for? - Hvordan er indretningen nu? - Hvilke forventninger er der til rummets fremtidige indretning? - Hvordan ser de fremtidige forandringer i rummet ud ifølge brugerne og bibliotekarerne? Metodebeskrivelse I forhold til hvilke undersøgelsesformer der bliver benyttet er det sådan at Randers biblioteks gruppe ikke selv havde lavet nogen decideret brugerundersøgelse af deres brugere. Jeg vil derfor lave en brugerundersøgelse, der også inkludere deres færden rundt på biblioteket. Dette vil ske ved 32

33 hjælp af et observationsskema samt inkludering af spørgeskema og interview der vil blive optaget på diktafon. De forskellige metoder til at samle dataene ind på vil blive benyttet til at se om der er nogen paralleller mellem det de gør og det de siger og den hjælper til at finde frem til hvad forventninger de måtte have. Brugerne vil blive inddraget i alle tre metoder eftersom det er dem det handler om, mens bibliotekets personale kun vil blive inddraget til interview-delen. Observationsskemaet skal give et overblik over hvilke brugergrupper biblioteket har ud fra de aktiviteter de vil foretage sig. For at opnå en fluen-på-væggen observatørposition har jeg valgt at interview og spørgeskemaundersøgelsen er de to første undersøgelsesformer på Randers hovedbibliotek. Ved at gøre dette kan det være med til at brugerne på bibliotekets der ser mig ved at jeg er i gang med et projekt, og derved ignorere mig når jeg går rundt i det samme rum som dem og observere og jeg ikke generede dem i deres daglige færd. Jeg vil give gruppen Randers hovedbibliotek har nedsat de resultater jeg observere undervejs i observationsprocessen samt hvad jeg lægger mærke til omkring spørgeskemaerne og interviewene. Ressourcer (Teknologisk og Økonomisk) Jeg bruger min egen computer til at skrive projektet på og til interview har jeg lånt en diktafon af IVA, og en lommeregner til at regne de senere resultater ud som skal danne grundlaget for en konklusion. Randers hovedbibliotek betaler for klippekort til og fra Randers og de laver et navneskilt til mig. Printning af spørgeskemaerne vil ske på IVA. Som medvirkende til projektet bliver Randers hovedbiblioteks brugere og personalet inddraget. Slutprodukt Slutproduktet vil være en rapport der opresumere brugerundersøgelsens resultater fra observationerne, spørgeskemaerne og interview, der vil give et indblik i om biblioteket og brugernes forventninger til biblioteksrummet stemmer overens eller modstrider hinanden. I rapporten bliver der vedlagt billeder som dokumentation for hvordan rummet så ud i september Hvis bibliotekets personale har nået at ændre på noget af indretningen i biblioteksrummet inden produktet afleveres i december vil der blive lagt nye billeder ind i rapporten af disse, så man kan se forskellen. 33

34 Forventet effekt af projektet(s gennemførsel) på projektstedet Biblioteket får at se hvad brugerundersøgelsen kunne have bidraget til i deres projekt, der fokuserede på at opgrader udlånet i deres fire hovedområder, men jeg regner med at under observationerne, spørgeskema og interview inddrager gruppen i nogen af mine resultater, som de kan inkludere i deres projekt. Tidsplan uge for uge I skemaet kan man se at den allerede starter i uge hvor projektplanen afleveres og man fået lavet observationsskema samt spørgeskemaet og interview klar til oktober, der vil blive benyttet i uge 40 hvor interview og uddeling spørgeskema vil finde sted, mens lørdag og søndag vil jeg påbegynde de første observationer. I disse uger og de næste vil der ligeledes blive brugt til at læse på litteraturen og påbegynde skriveprocessen af rapporten. I Uge 41 vil der kun blive foretaget en observation, eftersom uge 42 er efterårsferien for de fleste skoler, derfor vil der ikke være observationer i denne uge. Først i uge 43 vil de sidste observationer falde på plads. Uge 44 vil jeg ud fra resultaterne fra de 3 typer af brugerundersøgelser danne en videre konklusion og derefter se på om der evt. skal nås at lave noget om. I de efterfølgende uger (44-49) vil skriveprocessen af rapporten samt produktet være sat i gang. Det skal dog gøres opmærksom på at begge dele er blevet arbejdet på inden, da man i disse uger intensiveret alt over på den proces. Der forekommer også dage i disse uger, hvor der bliver holdt møder ude på IVA, hvor vi vil forbedre os på vores præsentation af rapporten samt produktet. I uge 50 bliver produktet overdraget til Randers hovedbiblioteks gruppen efter at jeg har lavet en præsentation af den. De sidste uger i 2014 vil blive brugt til at lave, rette og samle rapportens tre dele, inden man i uge vil aflevere selve Det Erhvervsrelaterede Projekt. Jeg kontakter min vejleder efter behov om det bliver over eller ude på IVA kommer an på problemet eller spørgsmål jeg har, og derfor vil aftaler med ham ikke fremkomme i dette skema. 34

35 Ug e 37 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 38 DEP DEP Aflevere projektplan Interview og spørgeskem a 41 IVA Observatio n (kl ) Interview og spørgeskem a 42 Ferie Ferie Ferie Ferie Ferie Ferie Ferie 43 Observatio n (kl ) 44 IVA IVA IVA IVA 49 IVA 50 Præsentation af produkt på Randers hovedbibliote k kl Jul - Ferie Ferie Ferie 1 2 Aflevere samlet DEP: Projektrapport, projektplan og produkt Ferie Observatio n (kl ) Observatio n (kl ) Ferie 35

36 Opfølgning Fremsendelse af produktet til projektstedet samt præsentation af denne: Ved aflevering af produktet i december måned vil den blive leveret med en præsentation for gruppen: Opgrader udlånet. Der er ligeledes blevet aftalt at Randers gruppen gerne vil have min projektrapport, som jeg aflevere til dem efter den 09. januar Bilag B: Brugerne i dag - Fra National til Randers de fire brugertyper Hentet fra Rambøll 2013b Bilag C: Produktet Brugerundersøgelser på Randers Hovedbibliotek Vedlagt sammen med et usb stik, hvor interviewene er blevet lagt ind på. 36