Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Formålet med den halve parade er at afbalancere hesten. Det første, du skal føle, er, at bagbenene træder lidt længere ind under hesten, ryggen kommer op, og manken kommer op. Hesten føles nu mere eftergivende i nakken, lettere i hånden, mere på højkant midt under dig og mere inde mellem hjælperne. En stor fejl, mange begår, når de laver en halv parade, er, at de driver for lidt eller slet ikke. En halv parade, som ikke går igennem, vil altid skabe noget negativt. Den halve parade - dressurens hjørnesten Kedeligt vil mange tænke, eller den har vi da hørt nok om. Ryttere, der tænker sådan, har aldrig følt en halv parade gå i gennem, som vi siger. Og de, der tænker sådan, vil ærgre sig, når de om ti år måske finder ud af, hvor vigtigt dette emne er. Den halve parade er dressurens hjørnesten. Uden forståelse for den halve parades betydning er det umuligt at ride det, vil kalder klassisk dressur. Formålet med den halve parade Den halve parade bruges til at genvinde mistet balance, at nedsætte tempoet, at gøre hesten opmærksom på rytteren, at flytte tyngdepunktet, at skabe ligevægt samt at samle hesten og derved skabe bæring. Med gentagne halve parader får du også hesten til at gå til biddet. For at kunne lave en halv parade skal du kunne få hesten til at svare korrekt for den fremaddrivende og anholdende hjælp. Det er primært disse hjælpere, du skal benytte til at udføre den halve parade, og fungerer de ikke korrekt, kan du glemme alt om at få den halve parade til at gå igennem. En halv parade, som ikke går igennem, vil altid skabe noget negativt. Forstår hesten ikke, hvordan den skal svare for den halve parade, vil den opleve den som noget, der modarbejder den. Resultatet bliver spændinger og modstand. Mange klager over, at deres hest ikke vil svare for den halve parade, men det er ikke sandt. En halv parade er til for at hjælpe hesten med at komme i balance, og der er ikke noget, hesten trives bedre med, end at være i balance, så at påstå, at hesten ikke vil svare for den halve parade, er forkert. Grunden til, at hesten ikke svarer, er, at rytteren giver hjælpen forkert, eller at hesten ikke forstår den. Hvornår bruger vi den halve parade? Som forberedelse til vendinger Før du forlader det spor, du rider på, benytter du den halve parade til at forberede hesten på at skifte retning. Hesten har altid vægten i rideretningen. Hvis du ønsker at skifte retning f.eks. vende skråt igennem, passere et hjørne eller vende tværs over banen skal du først flytte vægten længere tilbage, før du kan ændre placeringen af hestens tyngdepunkt og dermed bevægelsesretningen. Hvis du ændrer rideretning uden at flytte tyngdepunktet længere tilbage med halve parader, vil hesten tabe balancen og takten og spænde sig. Det er bl.a. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 1
her vi oplever, at hesten falder ind i hjørneplaceringer og kommer ud af hjørnet på forparten. Når du vil skifte retning, skal du altid først flytte tyngdepunktet længere tilbage. Husk, at hesten altid følger sit tyngdepunkt. Når vi vil udvikle hestens gang For at få den bedst mulige gang frem i hesten skal du, med halve parader, hjælpe den med at komme i så god balance og ligevægt, at den kan bevæge sig naturligt. Når vi vil have afskub bagfra Vi ønsker, at hesten skal bevæge sig fremad ved at skubbe kroppen frem med sine bagben. Det kræver, at hestens bagpart og overlinje fungerer som én stor stærk fjeder. Energien i denne fjeder skabes med halve parader. Hvis du ikke, med halve parader, kan skabe denne energi i hestens bagpart og overlinje og alligevel beder hesten om at gå fremad, vil hesten tænke: Rytteren beder mig om at gå fremad, så må jeg vel gøre det, men min hovedmotor fungerer ikke. Heldigvis har jeg en reservemotor, jeg kan nemlig trække mig selv fremad med forbenene, det kræver blot, at jeg lægger vægten hen over forbenene. Denne fremgangsmåde medfører naturligvis, at hesten kommer på forparten, og det er ikke det, du ønsker. Hesten skal ikke trække sig selv fremad med forbenene, men derimod skubbe kroppen fremad med bagbenene. Dette er kun muligt, når den halve parade fungerer. Når hesten skal samle sig Også når du vil samle hesten, bruger du den halve parade. Gentagne halve parader ændrer vinklen i bagbenene, så hesten træder mere ind under sig. Hesten bærer nu mere af sin egen og din vægt over bagparten. Herved bliver energien rettet opad i stedet for fremad. Hvis du formår at bevare energien og takten ved at arbejde på denne måde, kan du i princippet fortsætte hele vejen til piaf. Se kapitlet Samling og bæring. Ved springning og arbejde med cavalettis Ved ridning hen imod cavalettis og forhindringer bruges den halve parade til at få hesten i korrekt tempo og i balance. Glemmer du den halve parade, eller lykkes den ikke for dig, kommer hesten ofte hen til cavalettibommen eller forhindringen med for meget vægt på forparten. Resultatet er, at den energi, som skulle have været rettet opad, i stedet rettes mere fremad. Følgen er, at hesten øger tempoet over cavalettibommen, spænder sig og taber balancen. Over en forhindring vil den hest, der har vægten på forparten, miste en stor del af sin kapacitet. Hesten springer da med sænket ryg og i for højt tempo - hvilket ofte medfører fejl. Hjælperne til den halve parade For at udføre en halv parade korrekt skal du kunne følge hestens bevægelser og være helt afslappet. Med de fremaddrivende hjælpere skal du drive hesten bagfra frem til den anholdende hjælp, som opfanger energien. Derpå skal du give efter. Det føles, som om den energi, som kommer helt nede fra hestens baghov, går i en bølge op gennem bagbenene, videre gennem hele overlinjen og ud til biddet. Nu skal hesten vide, at du ikke ønsker, at den skal anvende energien til at øge, men i stedet til at skabe samling. Til dette formål bruger du de anholdende hjælpere, som opfanger energien. De anholdende hjælpere er først og fremmest en opretning af overkroppen, et dybere sæde, en let spænding af musklerne over lænden og under sædebenene og en kramning om tøjlen. Derefter skal du give efter. Let nok at sige, men sværere at gøre, hvis det Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 2
virkelig skal fungere. Du er derfor nødt til læse lidt til. Hvornår er den halve parade gået igennem? Hvornår er det på tide at give efter? Det spørgsmål vil jeg prøve at besvare på følgende måde: Formålet med den halve parade er at afbalancere hesten. Det første, du skal føle, er, at bagbenene træder lidt længere ind under hesten, ryggen kommer op, og manken kommer op. Hesten føles nu mere eftergivende i nakken, lettere i hånden, mere på højkant midt under dig og mere inde mellem hjælperne. Gangen bliver mere taktmæssig, og sidst, men mest vigtigt, hesten balancerer nu så godt, at alle dens muskler hænger på skelettet som pynten på et juletræ. Hesten behøver ikke længere hjælpe sig selv med at balancere ved hjælp af negative spændinger. For at dette skal lykkes, skal hesten svare, samtidig med at du giver hjælpen. Sker det ikke, vil du hænge fast i hjælpen for længe, og resultatet bliver spænding og modstand. Læs kapitlet Hjælperne, afsnittene om den fremaddrivende og den anholdende hjælp. En stor fejl, mange begår, når de laver en halv parade, er, at de driver for lidt eller slet ikke. Ofte fordi rytteren tænker, at der allerede er for meget energi. Når du laver en halv parade, er det fordi, der er noget, du ønsker, hesten skal gøre med sin krop. Dette noget, hesten skal gøre, kræver en vis mængde energi. Jamen kan hesten ikke bare anvende den energi, som allerede findes? Nej! Den energi bliver i øjeblikket brugt til et andet formål. Det kan være til at løbe eller til at skabe spændinger eller til at balancere. Den energi, som skal til, for at hesten kan svare for den halve parade, skal skabes ved drivning. Når en halv parade ikke går igennem, er det næsten aldrig de anholdende hjælpere, der er noget galt med, men de fremaddrivende. Altså, går den halve parade ikke igennem, skal du i langt de fleste tilfælde drive mere. Hesten må ikke svare ved at gå imod hånden Når du laver en halv parade, er det meget vigtigt, at hesten ikke som det første svarer ved at gå imod hånden. Er det første, du føler, når du laver en halv parade, en modstand mod hånden, er det et tegn på, at hesten spænder i en del muskelgrupper i overlinjen, hvilket gør, at den får svært ved at træde ind under sig med bagbenene. Lykkes det alligevel at få hesten til at træde ind under sig med bagbenene, vil den flytte dem ud igen, så snart du giver efter på tøjlen. Den hest, der har lært at svare korrekt for den halve parade, vil øjeblikkelig føles mere eftergivende i overlinjen og lettere i hånden. Hyppigst forekommende fejl: Rytteren har for hård hånd. Hesten går på forparten og kan derfor rent fysisk ikke svare. Rytteren prøver at trække den halve parade forfra og bagud i hesten i stedet for at drive den bagfra og frem. Rytteren låser sædet og kan derfor ikke indvirke fremaddrivende på en måde, der får hesten til at forstå, at den skal bevare takten og fremadsøgningen. Rytteren spænder musklerne i skuldrene, hvorved sædets kraft bliver mindre. Rytteren spænder lårmusklerne og presser sig derved op af sadelen, så han ikke mere kan indvirke med schenklen. Hesten svarer ved at gå imod hånden. Indlæring Før indlæringen af den halve parade skal hesten have lært at gå fremad for schenklen og at søge frem til biddet. Det allerbedste er, hvis hesten også har lært at forstå schenkelhjælpen Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 3
til sideførende øvelser (kan udføre en forpartsvending). Rytteren skal kunne indramme hesten med sine schenkler, og derved bevare den ligeudrettet i den halve parade. Se kapitlet Hjælperne, afsnittet om den fremaddrivende hjælp. Det kan være en god idé at starte med at lave overgange mellem skridt og parade. Træn det på så enkel en måde som muligt. Det er noget stort og vigtigt, du nu skal lære din hest, og det skal sidde der resten af dens liv. Kræv derfor ikke mere af hesten, end du behøver for at udføre denne øvelse. Hesten skal være lige og i ligevægt, men behøver ikke at være eftergivende eller på tøjlen. Du vil have, at hesten skal koncentrere sig om de vigtigste hjælpere og ikke andet. Skridt stop skridt stop, indtil det føles let. Når hesten svarer fremad, skal du ikke drive mere når hesten stopper, skal du give efter med det samme. Når dette fungerer, kan du forsigtigt prøve at drive og samtidig fange op med de anholdende hjælpere. Det er vigtigt, at eftergivenheden kommer umiddelbart efter, at du mærker, at hesten har svaret, dvs. har afkortet skridtlængden og forlagt mere vægt til bagparten. Husk at rose, når hesten svarer rigtigt. Med den halve parade påvirker du altså først og fremmest hestens bagben (hesten skal sætte bagbenene mere ind under sig). Alt for ofte ser vi en reaktion i den anden ende - hesten går imod rytterens hånd, slår sig fri, går op gennem nakken og øger måske også tempoet. Grunden til dette er som regel ikke, at hesten er ulydig, men at den ikke forstår, hvad hjælperne betyder. Da vi indvirker fremaddrivende, både når vi vil nedsætte og øge tempoet, skal hesten altså være helt klar over, hvornår den fremaddrivende hjælp betyder mere samling, og hvornår den betyder, at skridtlængden skal øges. Er det ikke tilfældet, er der kun én ting at gøre: tilbage til grundridningen. I den halve parade indvirker hjælperne på følgende måde: Drivningen med schenklerne er et signal til hesten om at søge fremad, skaber altså energi, men medvirker samtidig til at indramme hesten, så den bliver ved med at være lige. At rytteren retter overkroppen og trækker lænden an er et signal til hesten om at sætte bagbenene ind under sig. Når rytteren lukker fingrene om tøjlen, er det et signal om, at den fremaddrivende hjælp i dette tilfælde betyder, at hesten skal samle sig i stedet for at øge tempoet. Ved indlæringen er det en fordel at have en dressurpisk i hånden. Pisken skal anvendes forsigtigt på hestens bagpart, samtidig med at rytteren giver den anholdende hjælp. På denne måde forklarer vi hesten, at vi først og fremmest vil påvirke dens bagpart og derfor beder om et svar i den ende. Den halve parade skal ikke altid nedsætte tempoet, men også kunne udføres, uden at dette sker. Du skal altså kunne bevare et stabilt tempo fremad. Med halve parader skaber du den bedst mulige balance og rider hesten fremad. Efter et antal skridt (hvor mange afhænger af hestens uddannelse og forudsætninger) vil hesten begynde at tabe samlingen, og det er nu tid til den næste halve parade. Når dette indøves, kan det være en fordel at ride på en stor volte, men med hesten helt ligeudrettet. Det vil indbyde hesten til at træde længere ind under kroppen med bagbenene og derved skabe bæring. At ride hesten bøjet vil have en mere løsgørende end samlende effekt. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 4
Du må begynde med at studere fænomenet den halve parade, og derefter øve dig, for en dag at opleve, at det bare er noget, du gør noget, der sidder i rygmarven. Det var et langt kapitel, men du vil opdage, at det var umagen værd at sætte sig ind i dette emne. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 5