Det Mobile Sundhedscenter 4. april 2011 AHJ Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhedsområdet er bredt og der er mange muligheder at tage fat på. Det er ikke muligt at sætte lige stort fokus på alle områder, så det er derfor nødvendigt at foretage en prioritering af hvilke områder der skal sættes fokus på og i hvilken rækkefølge. I dette oplæg er der taget udgangspunkt i tallene fra kommunens sundhedsprofil og sundhedsfremmende indsatser der erfaringsmæssigt har effekt. Kommunens sundhedsprofil har givet en baseline for hvordan sundhedstilstanden er i kommunen. Tallene giver samtidig en mulighed for at estimere hvor mange borgere der kan have sundhedsmæssige udfordringer indenfor KRAM faktorerne, og en mulighed for at prioritere områder hvor kommunen kunne have særlige udfordringer. Der er desuden suppleret med tal for skoleundersøgelserne af 9. klasses elever i forbindelse med udskolingssamtalen. Her er elever på kommunens folkeskoler og friskoler og unge der er bosat på kommunens opholdssteder. I alt 636 unge på 9. klassetrin (538 folkeskoleelever, 98 unge på opholdssteder). KL har i publikationen Forebyggelse der rykker opstillet en række indsatser inden for Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Mental sundhed, Seksuel sundhed og Ulykker. Indsatserne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Indsatser, der indgår i nationale og internationale anbefalinger, og som i et vist omfang er afprøvet i praksis. Indsatser, som kommunerne har naturlige forudsætninger for at gennemføre. Indsatser, der kan implementeres/igangsættes i kommunerne inden for normal drift. Indsatser, der naturligt kan indgå i sammenhæng eller integreres med kommunale kerneydelser. Indsatser, der løbende kan monitoreres. I dette oplæg er områderne kost, rygning, alkohol, motion og mental sundhed medtaget. Seksuel sundhed og ulykker er fravalgt, dels for at afgrænse området, dels fordi der ikke ligger data fra sundhedsprofilen på området. Kost I sundhedsprofilen er folk spurgt til deres kostvaner, hvad de spiser og hvor tit de spiser det. Svarene er samlet i tre kategorier. Sundt kostmønster, Middelsundt kostmønster og Usundt kostmønster. I Region Syddanmark kan det på baggrund af kostscoren konstateres, at 21,4 % af borgerne har et sundt kostmønster, 64,1 % har et middelsundt kostmønster, og 14,5 % har et usundt kostmønster. Kun 15,6 % af de borgere, der har et usundt kostmønster på baggrund af kostscoren, angiver selv, at de har usunde eller meget usunde kostvaner. I alt 14,3 %, blandt dem med et usundt kostmønster, oplyser at de har meget sunde eller sunde kostvaner. Det ser ud til at personer med et usundt kostmønster ikke altid har en realistisk vurdering af deres egen kostvaner.
Andelen af borgere med usundt kostmønster er større blandt mænd (19,9 %) blandt kvinder (9,2 %). Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der har et usundt kostmønster. Således er der 5,0 % blandt borgere med en lang videregående uddannelse, som har et usundt kostmønster, sammenlignet med 24,4 % blandt borgere uden erhvervsuddannelse. Andelen, der har et usundt kostmønster, er næsten dobbelt så stor blandt arbejdsløse (23,1 %) og førtidspensionister (22,6 %) sammenlignet med beskæftigede (12,8 %). I kommunen estimeres det at 5.900 borgere har et usundt kostmønster. Blandt de borgere i Region Syddanmark, der har et usundt kostmønster, vil 52,4 % gerne spise mere sundt. Andelen blandt kvinder (63,4 %) er markant større end blandt mænd (47,2 %). I kommunen er det kun 46,4 % der gerne vil spise sundere. Blandt undervægtige ses den højeste forekomst af borgere med usundt kostmønster (20,9 %). Blandt svært overvægtige er andelen 16,7 %. Der er 15,4 % af borgerne i kommunen der er svært overvægtige. Godt 60 % af dem vil gerne spise mere sundt. Eleverne i kommunens folkeskoler, friskoler og på kommunens opholdssteder er blevet spurgt hvor ofte de spiser morgenmad og frokost i løbet af en skoleuge (mandag-fredag). I alt 636 elever er blevet spurgt og 81 % svarede at de dagligt fik morgenmad, og 80 % at de dagligt fik frokost. Omkring 12 % oplyser at de får morgenmad 1-2 dage om ugen eller sjældnere og 16 % at de får frokost 1-2 dage eller sjældnere. Andelen af elever på opholdssteder der får morgenmad dagligt er lavere end på kommunens skoler (78 % / 82 %), mens andelen af elever på opholdssteder der får frokost dagligt er højere (85 % / 79 %). Indsatser der kan forbedre sundheden på kostområdet Mad- og måltidspolitik i skoler og pasnings-/fritidsordninger, herunder ingen tilbud om usunde ting som sodavand, chips, slik eller lignende og adgang til frisk drikkevand Mad- og måltidspolitik i kommunale sportshaller og idrætsfaciliteter, herunder at reducere tilbud om usunde ting som sodavand, chips og slik og fremme sunde tilbud. Mad- og måltidspolitik for ældre, herunder forebyggelse af underernæring Mad- og måltidspolitik for grupper med særlige behov (fysisk og psykisk handicappede) i kommunale institutioner. Kostpolitik for kommunale kantiner Kompetenceudvikling af medarbejder der arbejder med børn, unge og ældre inden for ernæring, madlavning, adfærdsændringer og måltidskultur
Fagperson/sundhedskonsulenten der varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv. for kommunen på kostområdet. Kontaktlæreren, der yder faglig rådgivning til andre lærere om kost, relevante undervisningsmaterialer og følger med i udviklingen. Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulent. Sundhedsplejerske yder rådgivning til børnefamilier om betydningen af sund kost. Rygning Andelen af dagligrygere i kommunen er opgjort til 23,6 % svarende til 9.800 borgere. 5.400 af disse er storrygere. Det placerer kommunen i den gruppe der har flest dagligrygere i regionen. I alle aldersgrupper er der en større andel af dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder. Den største andel af dagligrygere ses i aldersgruppen 45-64 år. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af borgere, der ryger dagligt / er storrygere. Blandt borgere uden erhvervsuddannelse (37,2 % / 23,5 %) og blandt borgere med en kort uddannelse (24,5 % / 13,2 %) ses en større andel, der ryger dagligt / er storrygere, end blandt borgere med en lang videregående uddannelse (11,0 % / 4,4 %). Den højeste forekomst af borgere, der ryger dagligt / er storrygere, ses blandt førtidspensionister (44,8 % / 31,1 %) og den laveste ses blandt beskæftigede (20,9 % / 11,6 %). Der er en høj andel af rygerne i kommunen der gerne vil holde op med at ryge (76,4 %) og halvdelen af rygerne vil gerne have hjælp til rygestop.
Eleverne i kommunens 9. klasser er blevet spurgt om de ryger, hvor tit de gør det, hvor gamle de var da de begyndte og om der er nogen der ryger i deres hjem. I alt 18 % ryger dagligt, med en fordeling på 11 % blandt folkeskolernes elever og 66 % blandt de unge på opholdssteder. 63 % opgiver at de aldrig har røget og 10 % at de er holdt op. Størstedelen af de unge der ryger begynder i alderen 12-15 år. Der ses en forskel i mønsteret for rygestart mellem folkeskole eleverne og eleverne på opholdsstederne. For den sidste gruppe er der flere der starter tidligere, med 25 % der er startet mellem 5-10 år, og folkeskole eleverne hvor 12 % er startet mellem 7-11 år. 60 % af 9. klasserne bor i hjem hvor der aldring er blevet røget eller hvor de der røg er holdt op. 40 % bor i hjem hvor der bliver røget. Også her er der en forskel på leverne i kommunens folkeskoler og på kommunens opholdssteder. 35 % af eleverne i kommunens folkeskoler bor i hjem hvor der bliver røget, mens 75 % af de unge på opholdsstederne bor i hjem hvor der ryges. Indsatser der kan forbedre sundheden indenfor tobaksområdet Forbud mod at ryge inde i kommunale institutioner Forbud mod at ryge ude på skoler, daginstitutioner m.m. hvor der er børn. Kompetenceudvikling af medarbejdere, der henviser til rygestoptilbud. Et basalt tre timers kursus om, hvorledes man taler med borgere om rygestop, rygestoppets biologi, rygestop-kursets mål, indhold og form. Fagperson/sundhedskonsulenten varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv. på rygeområdet. Kontaktlæreren der yder faglig rådgivning til andre lærere vedrørende undervisning om rygning, relevante undervisningsmaterialer og følge med i udviklingen. Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulenter. Rygestoptilbud til forskellige målgrupper i kommunen. Særlige vigtige målgrupper er kommunalt ansatte, rollemodeller i kommunalt regi (lærere og pædagoger), ressourcesvage borgere, borgere med ingen eller kort uddannelse og unge Udbredelse af kendskab til kommunale og nationale rygestoptilbud blandt borgerne Proaktiv rekruttering af rygere til rygestopkurser gennem samarbejde med læger, sygehuse, sundhedsplejersker, jobcentre, tandplejere, lærere på ungdomsuddannelserne mv. om henvisning til rygestoptilbud. Alle børn/unge modtager ryge - forebyggende indsatser, herunder undervisning og information om rygning. Alkohol Sundhedsstyrelsen har inddelt deres anbefalinger for grænser for indtag af alkohol i lavrisiko og højrisiko. Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Der er en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. I alle aldersgrupper overskrider en markant større andel blandt mænd end blandt kvinder højrisikogrænsen. De største andele ses blandt mænd i aldersgrupperne 16-24 år og 65-74 år og blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år. I de yngste aldersgrupper er andelen størst blandt borgere uden en erhvervsuddannelse. I de ældste aldersgrupper ses den største andel blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Forekomsten af borgere, der overskrider højrisikogrænsen, er klart højere
blandt arbejdsløse (12,6 %) og førtidspensionister (10,0 %) end blandt beskæftigede (6,2 %) 26,5 % af de borgere i regionen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse, vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug. Der er en større andel blandt mænd (28,4 %) end blandt kvinder (22,9 %), der gerne vil nedsætte deres alkoholforbrug. Både blandt mænd og kvinder ses de største andele i aldersgruppen 35-54 år. Der er omkring 4000 borgere i kommunen der har et forbrug der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse og af dem estimeres 1000 gerne at ville nedsætte deres forbrug. Nedenstående viser hvilke former for hjælp der ønskes. Det er markant at knap 75 % ikke ønsker hjælp. Der er 8.400 der overskrider lavrisikogrænsen, og omkring 10.000 estimeres jævnligt at drikke mere end fem genstande ved samme lejlighed. For den sidste gruppe er det især de unge der tegner forbruget. Af de 16-24 årige mænd drikker over 60 % mere end fem genstande ved samme lejlighed og for kvinderne i samme aldersgruppe er det knap 50 %. I undersøgelsen stilles der 6 spørgsmål der tilsammen kan tegne et billede af om personen viser tegn på alkoholafhængighed. 15,6 % svarende til 6500 borgere i kommunen viser tegn på alkoholafhængighed. Det er en relativ høj andel når man ser på regionen som helhed. Ved udskolingssamtalen er 9. klasses eleverne blevet spurgt om de nogensinde har været fulde og hvis de har hvor ofte de så er det. I alt 16 % af de adspurgte har ikke været fulde og 6 % har været fulde én gang. 35 % opgiver at de har været fulde mindst én gang hver måned og 7 % at de er fulde hver uge. Indsatser der kan forbedre sundheden på alkoholområdet Udarbejdelse af en tværgående alkoholpolitik for kommunens indsatser overfor borgerne, for at sikre en sammenhæng i kommunens indsatser, herunder bevillingspolitik, samt samarbejde med restaurations-branchen, kommunale og private arbejdspladser, praktiserende læger og de frivillige alkoholproblembekæmpende foreninger mv.
Udarbejdelse af alkoholpolitik for skoler, daginstitutioner, ungdoms-uddannelser og ungdomsklubber. Skal blandt andet omfatte samarbejdet med forældre om udskydelse af alkoholdebut til 16 år, holdning til udskænkning ved fester og andre arrangementer Udarbejdelse af alkoholpolitik for kommunens medarbejdere, der regulerer forbruget af alkohol og skaber rammer for en tidlig indsats i forhold til medarbejdere med et problematisk alkoholforbrug. Udarbejdelse af en sundhedsfremmende politik for bevillinger, herunder lejlighedsbevillinger til sportsbegivenheder, fester, og idrætsforeninger, sportshaller i kommunen. Desuden kan bevillinger og markedsføring i områder hvor børn og unge færdes. Kompetenceudvikling af medarbejdere, der har kontakt til kommunens borgere, i at tage spørgsmål om alkoholforbrug op Fagperson/sundhedskonsulent på alkoholområdet, der varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv. for kommunen på alkoholområdet. Kontaktlæreren der yder faglig rådgivning til andre lærere vedrørende undervisning om alkohol, relevante undervisningsmaterialer og følge med i udviklingen. Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulenter. Uddannelse af nøglepersoner på skoler, i institutioner, på arbejdspladser i håndtering af alkoholproblemer blandt medarbejdere. Nedsættelse af et tværfagligt alkoholråd i kommunen med repræsentation af relevante fagsekretariater/afdelinger i kommunen, herunder det sociale område, børn og unge, beskæftigelse mv. Samarbejde med praktiserende læger om tidlig opsporing, inddragelse og behandling Undervisning på alle kommunens skoler Rådgivning ved sundhedsplejersker af forældrene samt inddragelse af alkohol i samtaler med børnene i udskolingen Udarbejdelse af retningslinjer for læreres, pædagogers og socialrådgiveres interventioner i sager, hvor der forekommer problemer med alkohol. Motion Fysisk aktivitet måles i denne sundhedsprofil ved hjælp af et spørgsmål om fysisk aktivitet i fritiden. Dette spørgsmål har vist sig at være robust og prædiktivt for mortalitet. Mænd og kvinders fysiske aktivitetsniveau er forskelligt. Der er en større andel af mænd end kvinder, der dyrker konkurrence- og motionsidræt, og en større andel kvinder end mænd dyrker lettere motion. Hvad angår andelen, der er stillesiddende, er den totalt set ens for mænd og kvinder, men der er aldersmæssige forskelle.
Blandt kvinder med stillesiddende fritidsaktivitet, ses en større andel (31,9 %) end blandt mænd (24,8 %), som ønsker at dyrke motion sammen med andre, der også vil være fysisk aktive. Ligeledes er der en større andel blandt kvinder (26,1 %), der ønsker at træningen kan foregå i hjemmet, end blandt mænd (18,6 %). I Faaborg-Midtfyn Kommune er andelen med stillesiddende fritidsaktiviteter 17,7 % svarende til 7.400 borgere. Det er en høj andel, sammenlignet med regionen som helhed. Knap 60 % af borgerne med stillesiddende fritidsaktiviteter ønsker at være mere fysisk aktive. Det er en lav andel, sammenlignet med regionen som helhed. Det betyder at kommunen har forholdsvis mange der er fysisk inaktive i deres fritid og en forholdsvis lavere andel af disse har et ønske om at blive mere fysisk aktive. Godt 25 % af borgerne i kommunen angiver at dyrke moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden. Det svarer til 10.600 borgere. Andelen er markant større blandt mænd (33,0 %) sammenlignet med kvinder (21,0 %). Både blandt mænd og kvinder falder andelen, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, med stigende alder. Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af borgere, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Således stiger forekomsten fra 13,6 % blandt borgere uden erhvervsuddannelse til 29,0 % blandt borgere med en lang videregående uddannelse. I kommunen er 15,4 % svært overvægtige. Af dem ønsker godt 66 % at være mere fysisk aktive. Eleverne på 9. klassetrin blev i skolesundhedsundersøgelsen spurgt hvor ofte de dyrkede motion der gjorde dem forpustede eller svedige. 7 % svarede aldrig og 6 % svarede at de en gang om måneden fik pulsen op. 29 % af de unge dyrkede dagligt eller næsten dagligt motion der fik pulsen i vejret og 44 % var i gang 2-4 gange om ugen. Det betyder at ialt 73 % af de unge lever op til anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen og samlet 27 % af de unge dyrker mindre motion end anbefalet.
Indsatser der kan forbedre sundheden gennem fysisk aktivitet Bevægelsespolitik til fremme af fysisk aktivitet til og fra skole, i skolen og efter skoletiden, daginstitutioner, plejehjem, lokalcentre, dagcentre, handicapinstitutioner og andre døgninstitutioner. Kompetenceudvikling af pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, skolelærere, SFO- og klub-personale samt andre, der arbejder med børn, medarbejdere, der har kontakt til ældre, og medarbejdere, der arbejder på institutioner for handicappede og andre Fagperson/sundhedskonsulent på området omkring fysisk aktivitet, der varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv. for kommunen i forhold til fysisk aktivitet. Kontaktlæreren der yder faglig rådgivning til andre lærere vedrørende undervisning omkring fysisk aktivitet, relevante undervisningsmaterialer og følge med i udviklingen. Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulenter. Gode rammer for fysisk aktivitet i skoler, institutioner og dagtilbud, for eksempel etablering og vedligeholdelse af bevægelsesvenlige skolegårde i forbindelse med renovation af skolerne. Udvikling af differentierede tilbud til piger/drenge og små/store børn. Der kan også arbejdes med forlængede frikvarterer, udefrikvarterer, aktiverende gårdvagter mv. Rådgivning af børnefamilier om betydningen af fysisk aktivitet som led i sundhedsplejen Fremme af fysisk aktivitet på kommunale arbejdspladser, for eksempel med deltagelse i "Vi cykler på arbejdet"-kampagne, gode omklædningsfaciliteter og cykelparkering, gode muligheder for at ansatte cykler i offentligt regi (f.eks. parkbetjente, plejepersonale, parkeringsvagter). Pulje til at sikre bredt udbud af motionstilbud til borgere med forskellig alder og forskellige forudsætninger, herunder: Ældre borgere, der er friske /skrøbelige/har begrænset fysisk formåen og svage sociale relationer. Tilbud til fysisk og psykisk handicappede. Let adgang til sikker og tryg fysisk aktivitet og aktiv transport i det offentlige rum, herunder: bænke og toiletter i bymiljøet og rekreative steder, oplyste motions- og cykelstisystemer, rekreative miljøer, cykelparkering, vandposter, boldbaner, udendørs pavilloner til træning og parker. Oversigt over muligheder for fysisk aktivitet - organiseret og uorganiseret: stisystemer, gåture, ture med seværdigheder, legepladser, boldbaner, foreninger, klubber, fitnesscentre og svømmehaller Mental sundhed Det estimeres at 4.400 borgere i kommunen har et mentalt dårligt helbred. Andelen er større blandt kvinder end blandt mænd. Dette gælder i alle aldersgrupper. Både blandt mænd og kvinder er andelen mindst i aldersgruppen 55-74 år. Forekomsten af dårligt mentalt helbred er højest blandt borgere uden erhvervsuddannelse. Forekomst af dårligt mentalt helbred er høj blandt førtidspensionister (28,7 %) og arbejdsløse (24,3 %), mens den er lav blandt beskæftigede (7,2 %). Blandt enlige (16,3 %) er andelen, der har dårligt mentalt helbred, dobbelt så stor som blandt samboende (8,4 %). Estimeret føler 5100 borgere i kommunen sig ofte eller meget ofte, nervøse eller stressede. Andelen er større blandt kvinder (15,2 %) end blandt mænd (10,0 %). Den højeste forekomst af borgere, der ofte føler sig nervøse eller stresset, ses blandt borgere uden erhvervsuddannelse (18,2 %). Den laveste forekomst ses blandt borgere med en mellemlang videregående uddannelse (9,4 %), mens forekomsten
er 11 % blandt dem med en kort uddannelse og 13 % blandt dem med en lang videregående uddannelse. Ligeledes ses den højeste forekomst af borgere, der ofte føler sig nervøse eller stresset, blandt førtidspensionister (31,0 %) og arbejdsløse (26,1 %), mens forekomsten kun er 10,0 % blandt beskæftigede. Blandt enlige er der en højere forekomst af borgere (16,3 %), der ofte føler sig nervøse eller stresset, sammenlignet med samboende (11,4 %). Indsatser der kan fremme den mentale sundhed Mental sundhed skal indgå i kommunens sundhedspolitik. Kan være rettet mod forskellige målgrupper, herunder børn og unge, ældre, socialt udsatte borgere Kompetenceudvikling af medarbejdere der har kontakt til borgere. Det kan være lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere på det sociale område og på beskæftigelsesområdet. Fagperson/sundhedskonsulent på området om mental sundhed, der varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv. for kommunen i forbindelse med mental sundhed. Kontaktlæreren der yder faglig rådgivning til andre lærere vedrørende undervisning om mental sundhed, relevante undervisningsmaterialer og følge med i udviklingen. Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulenter. Pulje til udviklingsaktiviteter på det mentale område, til oplysningsaktiviteter - f.eks. besøg af Psykiatrifondens bus, temadage, konkrete tilbud om rådgivning mv. Social ulighed Generelt ses der social ulighed i sundhed i forhold til KRAM og mental sundhed. Udgangspunkterne for de indsatser der vælges indenfor KRAM og mental sundhed, er at de er med til at mindske den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i kommunen. Selvvurderet helbred er en uafhængig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Flere undersøgelser både i Danmark og internationalt har påvist sammenhænge mellem selvvurderet helbred og fx forekomst af kræft, hjertesygdom, brug af sundhedsvæsenet, medicinforbrug, dødelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for sygelighed og for tidlig død. I alt 83,4 % af borgerne i Region Syddanmark vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Andelen er større blandt mænd (85,7 %) end blandt kvinder (81,1 %). Der er en klar sammenhæng mellem selvvurderet helbred og alder. Således falder andelen med godt selvvurderet helbred generelt med stigende alder. Generelt er der en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Forskellen ses især mellem dem uden erhvervsuddannelse, hvor andelen er 67,8 % og dem med en uddannelse, hvor andelene varierer mellem 83,0 % og 87,4 %. I gruppen af beskæftigede ses den højeste forekomst af borgere der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt (91,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 70,1 %, og blandt førtidspensionister er forekomsten 42,8 %.
Forekomsten af borgere, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, er højere blandt samboende (85,8 %) end blandt enlige (77,6 %). Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af langvarig sygdom. Forekomsten af langvarig sygdom er højest blandt borgere uden en erhvervsuddannelse (47 %). Blandt borgere med en kort uddannelse er forekomsten 36,3 %. Den laveste forekomst ses blandt borgere med en lang videregående uddannelse (31,4 %). Forekomsten af langvarig sygdom er højest blandt førtidspensionister (87 %) og lavest blandt beskæftigede (25,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 42,5 %. Kronisk sygdom Det estimeres at 4600 borger i kommune har et dårligt fysisk helbred, og at 4400 borgere har et dårligt mentalt helbred. For fysisk helbred placerer kommunen sig blandt de kommuner der har lavest andel i regionen og for mentalt helbred blandt dem der har den højeste andel i regionen. Det estimeres at 14.600 borgere i kommunen har en eller flere langvarige sygdomme, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse. Overordnet stiger andelen med stigende alder for både mænd og kvinder. Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af langvarig sygdom. Forekomsten af langvarig sygdom er højest blandt borgere uden en erhvervsuddannelse (47 %). Blandt borgere med en kort uddannelse er forekomsten 36,3 %. Den laveste forekomst ses blandt borgere med en lang videregående uddannelse (31,4 %). Forekomsten af langvarig sygdom er højest blandt førtidspensionister (87 %) og lavest blandt beskæftigede (25,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 42,5 %. De langvarige sygdomme fordeler sig i nedenstående grupper Slidgigt 22,5 % ~9.400 borgere, andel stiger kraftigt med alder Forhøjet blodtryk 19,7 % ~8.200 borgere, markant højere andel blandt f.p. Allergi 18,1 % ~7.500 borgere, flest blandt højt uddannede Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 15,7 % ~ 6.500 borgere, markant større blandt f.p. Migræne eller hyppig hovedpine 15,4 % ~6.400 borgere, hver 10. mand og hver 5. kvinde Forbigående psykisk lidelse 12,1 % ~ 5.100 borgere, højest blandt arbejdsløse og f.p. Astma 8,2 % ~ 3.400 borgere Diabetes 6,2 % ~ 2.600 borgere, markant større blandt f.p. Leddegigt 6,1 % ~ 2.500 borgere, markant højest blandt f.p. og a.l. Vedvarende psykisk sygdom 4,7 % ~ 1.900 borgere ca. hver 3. f.p. og hver 10. a.l. Kronisk lungesygdom 4,2 % ~ 1.800 borgere, markant større blandt f.p. Knogleskørhed 2,9 % ~ 1.200 borgere, højest hos kvinder Sort: kommunen ligger i den regionale midtergruppe. Rød: kommunen ligger i højt i den regionale gruppe. Grøn: kommunen ligger i den lavt i den regionale gruppe
Der større andel med langvarig sygdom blandt svært overvægtige (44,6 %) end blandt normalvægtige (29,3 %). Blandt svært overvægtige kvinder (47,4 %) ses en større andel med langvarig sygdom end blandt mænd (41,9 %). Overvægt og undervægt Der er i undersøgelsen spurgt til folks vægt og højde, hvorefter deres BMI (Body Mass Index) er udregnet. WHO s definition er brugt til at inddele folk i vægtgrupper. Undervægt Normalvægt Moderat overvægt Fedme Svær fedme Ekstrem fedme BMI<18,5 18,5 BMI<25,0 25,0 BMI<30,0 30,0 BMI<35,0 35,0 BMI<40,0 BMI 40 En lille andel af borgerne er undervægtig (2,4 %). Der er næsten en tre gange så stor en andel blandt kvinder (3,4 %) som blandt mænd (1,4 %), der er undervægtige. Aldersmæssig gælder det for såvel mænd som for kvinder, at det specielt er blandt de 16-24 årige, at der ses en stor andel undervægtige (henholdsvis 6,1 % og 8,8 %). For kvinderne gælder endvidere, at den ældste gruppe, dvs. kvinderne på 75 år eller derover også har en relativ stor andel (5,0 %). I Faaborg-Midtfyn Kommune er 2,6 % undervægtige, svarende til 1.100 borgere. I alt 14,4 % af borgerne i Region Syddanmark er svært overvægtige (BMI 30). Forekomsten af svær overvægt er lavest blandt mænd og kvinder i aldersgruppen 16-24 år. Blandt både mænd og kvinder ses den højeste forekomst i aldersgruppen 55-64 år. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige. Blandt borgere uden uddannelse er andelen
21,8 %, mens den for borgere med en kort videregående uddannelse er 15,9 % og for borgere med en lang videregående uddannelse er den 8,2 %. Den laveste forekomst af svært overvægtige ses hos de beskæftigede (14,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 22,1 %, mens den højeste forekomst ses blandt førtidspensionister (28,6 %), hvor mere end hver fjerde er svært overvægtig. 15,4 % af borgeren i Faaborg-Midtfyn Kommune estimeres at være svært overvægtige, svarende til 6400 borgere. Godt halvdelen af de svært overvægtige ønsker at tabe sig. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen svært overvægtige, der gerne vil tabe sig. Således vil 52,0 % blandt dem uden erhvervsuddannelse og 55,2 % blandt dem med en kort uddannelse gerne tabe sig, mens det gælder for omtrent 65 % blandt dem med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Blandt svært overvægtige mænd, der gerne vil tabe sig, ønsker 42,9 % og 29,3 % henholdsvis gratis motion og et gratis slankekursus til, som støtte til at ændre deres vægt. Næsten 40 % blandt svært overvægtige kvinder ønsker tilbud om gratis motion samt gratis slankekursus til at ændre deres vægt. Blandt mænd og kvinder ønsker omkring hver fjerde gratis kostvejledning samt mulighed for at gøre det sammen med andre, der også vil ændre deres vægt. Der ses en større andel blandt svært overvægtige mænd (10,7 %) end blandt kvinder (5,7 %), der ikke ønsker hjælp til at ændre deres vægt. Blandt eleverne på 9. klassetrin er 72 % undervægtige eller normalvægtige, 13 % er overvægtige og 15 % er svært overvægtige/fede. Forandringsparathed Det er estimeret at omkring 4000 af kommunens voksne borgere har en ringe tiltro til at deres egen indsats har betydning for at de bevarer et godt helbred, svarende til 9,6 %. Det er en høj andel set i forhold til regionen som helhed. I alt 7,3 % af borgerne i Region Syddanmark tror, at egen indsats for at bevare eller forbedre deres helbred har nogen eller ingen betydning. Der ses en sammenhæng mellem
uddannelsesniveau og andelen, der tror, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for helbredet. Andelen er størst blandt borgere uden erhvervsuddannelse (16,6 %) og mindst blandt borgere med en mellemlang (3,8 %) eller lang videregående uddannelse (3,9 %). Blandt borgere med en kort uddannelse er andelen 7,1 %. Forekomsten af borgere, der tror, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for helbredet, er højest blandt førtidspensionister (15,0 %) og lavest blandt beskæftigede (4,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 11,4 %. Kun godt halvdelen af de svært overvægtige i kommunen har et ønske om at tabe sig, kun godt halvdelen af dem der har et usundt kostmønster ønsker at spise sundere, kun ¼ del af de borgere der viser tegn på alkoholmisbrug ønsker at holde op, og 60 % af dem med stillesiddende fritidsaktiviteter ønsker at være mere fysisk aktive. Godt 75 % af rygerne ønsker at holde op. Samarbejde på tværs internt i kommunen Arbejdsmarkedsområdet/Jobcenter Andelen af langvarigt sygefravær indenfor det seneste år er blandt de højeste i regionen. 6,2 % af de erhvervsaktive (16-64 år) svarende til 2000 borgere Skolerne Dagpleje og børnehaver Plejecentre Hjemmeplejen Forebyggende hjemmebesøg Hjemmesygeplejen Fritidsområdet Planlægning Bevillingsråd Kommunalbestyrelsen Kommunen som virksomhed Sundhedsplejen, børn og overvægt, børn og rygning, børn og alkohol Træningsområdet Tandplejen Handicapområdet Psykiatriområdet BUR Ungdomsskole Samarbejde på tværs eksternt Praktiserende læger Regionen Frivillige sociale foreninger Foreninger under folkeoplysningsloven Virksomheder i kommunen
Definitioner Mål/Vision Afdækning af sundhedsfremme i kommunen Topmøde