Forebyggelsesfonden - formål, muligheder og perspektiver - v., - Arbejdslivsforsker Team Arbejdsliv, Ergonomi seminar - Grand Park i Korsør. 20.05.2008
Min baggrund BST rådgiver (1980 1995) Arbejdslivsforsker i TeamArbejdsliv (VIPS, PAVLA, DAVID) Medlem af det faglige rådgivende udvalg for formål 1 (Forebyggelsesfonden).
Programmet Forebyggelsesfonden og de store linier Forebyggelsesfonden - erfaringer indtil nu Trends i AM arbejdet set udfra ansøgningerne og belyst ved VIPS og PAVLA Nye roller og aktører Lavere sygefravær mål eller middel Integration af arbejdsmiljøet i arbejdsopgaven Hvad er en god ansøgning!
Forebyggelsesfonden hjælp til selvhjælp under nye vilkår Ny statslig AM regulering: AT styrker kontrollen og BST udfases Rådgivermarkedet ændres Store enheder og mange helt små Stor diversitet i tilgang til hvad arbejdsmiljø er AM integreres med sundhedsfremme, trivsel, HR, personalepolitik og driftsopgaver Nye tanker om det lokale AM arbejde Ledelser indtænker det etiske ansvar AM fra politisk mål til driftsmål Opfattelsen af arbejde ændrer sig selvrealisering Stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø
Og hvorfor så en forebyggelsesfond? Det samlede årlige sygefravær i Danmark svarer til cirka 140.000 fuldtidsstillinger. Udsigt til mangel på arbejdskraft: Det gælder om at få flere ind på arbejdsmarkedet og at sikre, at de, der er på arbejdsmarkedet, bliver der. Der er stor forskel altså er der nogen der kan og andre der ikke kan Forebyggelsesfonden en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 Kapital på 3 mia. kr. Årlig støtte på 350 mio. kr. frem til 2016
Visionen med FF antallet af mennesker, der rammes af nedslidning, sygefravær og tildeling af førtidspension nedbringes flere oplever så gode arbejdsforhold, at de forbliver i arbejde frem for at vælge efterløn sygefraværet i virksomhederne reduceres de der rammes af sygdom, ulykke eller arbejdsskade får bedre vilkår og muligheder for hurtigere at komme tilbage i arbejde
Hovedformål 1. Arbejdsmiljøinitiativer Forebyggelse af nedslidende rutiner og arbejdsgange Fastholdelse af medarbejdere med dårligt helbred og sygemeldte hurtigt tilbage i arbejde Ny teknologi 2. Bedre rehabilitering, kommunal indsats i forhold til syge og handicappede 3. Rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet
Hvad er det nye? Formålet med BST var: At forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet. Samt fremme de ansattes sikkerhed og sundhed fysisk og psykisk Arbejdspladserne skal nu selv være udfarende, tage ansvar og selv prioritere og gennemføre indsatsen Der fokuseres ikke alene på arbejdsmiljøet Der skal foreligge en brancheaftale Arbejdspladser får penge i stedet for at skulle betale Det rammer kun dem der kan noget AT skal så ramme dem der ikke kan og vil
De særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper prioriteres Brancher: Rengøring, vaskerier og renserier (49.000) Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne (190.000) Hotel- og restauration (85.000) Transport af gods (99.000) Transport af passagerer (50.000) Svineslagterier (16.000) Fiskeri (4.000) Rehabilitering Bygge og og anlæg genoptræning (180.000) 80 mio. kr. Skibsværfter 70 70 mio. mio. kr. kr. arbejdsfastholdelse arbejdsfastholdelse (4.000) og og tilbagevenden til arbejde Fjerkræslagterier, tilbagevenden til arbejde fiske- og foderprodukter (11.000) 10 mio. kr. i hjemmeplejen Tekstil, 10 mio. tøj kr. og i hjemmeplejen beklædning (10.000) Jobgrupper Pædagogmedhjælpere (25.000) Social- og sundhedshjælpere/assistenter (100.000) Kortuddannede (450.000) Rehabilitering og genoptræning 80 mio. kr. Arbejdsmiljøinitiativer Arbejdsmiljøinitiativer 220 220 mio. mio. kr. kr. 50 mio. kr. hjemmepleje 50 mio. kr. hjemmepleje 25 mio. kr. Social- og 25 mio. kr. Social- og sundhedsassistenter sundhedsassistenter 25 25 mio. mio. kr. kr. Transport Transport af af passagerer passagerer 15 15 mio. mio. kr. kr. kriminalforsorgen kriminalforsorgen 10 mio. kr. Udvikling af 10 mio. kr. Udvikling af teknologiske teknologiske hjælpemidler hjælpemidler 95 95 mio. mio. kr. kr. til til øvrige øvrige områder områder Sundhedsfremme Sundhedsfremme 38 38 mio. kr. mio. kr.
Hvem har størst behov for støtte? FTF har rejst diskussionen om grundlaget for at udpege de særligt nedslidningstruede brancher.
Mange arbejdspladser greb chancen I 2007 modtog FF 550 forslag til projekter fordelt i 2 ansøgningsrunder Fagudvalgene godkendte 178 projekter Der blev tildelt støtte til 83 projekter 1. Runde 2008 modtog FF 160 ansøgninger Serviceoplysning: 2. ansøgningsrunde Start juni, frist medio august 2008
Organisering Indkomne ansøgninger fordeles efter de tre hovedformål Hovedformål 1 Hovedformål 2 Hovedformål 3 Ansøgninger kvalitetsvurderes Det faglige rådgivende udvalg Det faglige rådgivende udvalg Det faglige rådgivende udvalg Ansøgninger relevans vurderes og prioriteres Bestyrelsen uddeler midler Bestyrelsen
Kvalitetsvurdering i faglige udvalg Opnås ny viden om, hvilke indsatser, der virker? Er projektet velbegrundet ud fra forskning, forsøg, projekter mv.? Er der relevante og målbare succeskriterier? Forhold mellem støtteniveau og forventede resultater Forankring
Relevansvurdering i bestyrelsen Effekter for den enkelte virksomhed Udbredelsen af resultater til en bedre indsats i andre virksomheder Konsortiedannelse Projektets omfang fx antal omfattede ansatte Medfinansiering Nyskabende metoder, organisering eller samarbejdsformer
Erfaringer fra 2007 Hvad falder ansøgninger typisk på Allerede igangsatte aktiviteter Drifts- og anlægsopgaver Projektbeskrivelsen mangelfuld, fx Ikke rettet mod fondens formål Ikke tilstrækkelig information om projektet og den valgte intervention Mangler beskrivelse af valgte metoder Organisering og forankring mangelfuld I projektet Efter projektet Mål og succeskriterier ikke beskrevet Evalueringsplan mangler eller er ikke tilstrækkelig beskrevet Budget mangler eller projektet er meget dyrt ift. forventet effekt For lidt eller for meget konsulentstøtte
Trends i de projekter der ansøges om Nye roller i arbejdsmiljøarbejdet Lavere sygefravær er målet men der spørges kun sjældent hvorfor det er højt? Arbejdsmiljøet og nye krav til at varetage opgaven tænkes sammen
Ny rollebesætning i arbejdsmiljøarbejdet? Ansøger er ofte en intern AM ansvarlig (en ny stabsfunktion som skal udvikle egen rolle) De eksterne rådgivere tumler en del med deres rolle (den konceptsælgende konsulent eller den gode sparringspartner) Brugen af ressourcepersonsordninger er udbredt SiO/MED/SU havner ofte som styregruppe (Opgaven adskilles fra den repræsentative indflydelse) Der udvikles nye opgavefællesskaber mellem rådgivere og virksomheder
Opgavefællesskab 1: Det tekniske makkerskab Den klassiske sikkerhedsrepræsentant og arbejdsmiljø eksperten Fokus på enkelt sager Paratviden i brug Tager udgangspunkt. i lovopfyldelse og kampen om det gode arbejdsmiljø Dilemma: Blander interessevaretagelse og opgaven
Opgavefællesskab 2: Sundhedsrummet Medarbejdere og sundhedshjælpere Lægen og patienten Sundhedskonsulenten og en gruppe af medarbejdere Rummelighedsprojekter Traditionelt et behandlende sigte, men en bevægelse mod individuel forebyggelse, adfærd og rehabilitering Dilemma: Den kritiske erfaring er glemt
Opgavefællesskab 3: Det interne AM-ansvar Den interne AM-konsulent og en AM-faglig sparringspartner (netværk) Rolleudvikling Videndeling, AM-faglig og virksomhedspolitisk Tager udgangspunkt i at skabe den interne konsulents legitimitet Dilemma: Svær at gøre til et produkt
Opgavefællesskab 4: Den ansvarlige ledelse Ledelse som træffer strategiske beslutninger om forebyggelse AM varetages bredt af Velfungerende SiO eller MED HR funktioner Konsulenter bidrager til strategiske processer og viden Træffer beslutninger om f.eks. Certificering og integration af Arbejdsmiljøet i virksomhedens værdier Dilemma: Det kan være svært at omsætte strategiske mål til den konkrete hverdag
Opgavefællesskab 5: Integration med kerneopgaven Driftsansvarlige, interne ambassadører og eksterne konsulenter Arbejdsrutiner, værdier og holdninger Dialog, viden, kontinuitet og tilpasning Fokus er at integrere AMhensyn i det daglige arbejde Dilemma: Risikoaccept der følger arbejdets vilkår
Syge fraværsdilemmaet Det videnskabelige grundlag for effektive indsatser, der kan reducere sygefraværet i arbejdslivet er nærmest ikke eksisterende. (Hogstedt et al. 2004 i den höga sjukfrånvaron) Forebyggelsesfonden kan skabe erfaringer, der med tiden kan blive til viden. Vi har den ikke på forhånd.
VIPS -resultater fra daginstitution A i Kommunen Sygefravær: 6,5% (2004) 7,1 % 2005/½) N = 12
Vips -resultater fra daginstitution B i Kommunen Sygefravær: 37,9% (2004), 23,9 % (2005/½) N=10
Vips - resultater fra daginstitution C i Kommunen Sygefravær: 6,2 % (2004), 6,7 % (2005/½) N= 13
En konklusion Der ér nok en sammenhæng mellem dårligt psykisk arbejdsmiljø og højt fravær Et lavt fravær er dog ikke nødvendigvis et udtryk for et godt psykisk arbejdsmiljø Sammenhængene mellem Sygefravær og en indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø er komplekse og vi ved meget lidt om dem. Årsagssammenhængene og de rette handlinger må derfor tilpasses den konkrete kontekst.
Integration af arbejdsmiljøet i opgaven VIPS tese: Hvis vi bare ku få lov at passe vores arbejde Det giver arbejdsglæde at udføre et godt stykke arbejde. Arbejdet med bedre PSA giver først mening når det styrker muligheden for at løse de daglige opgaver.
En strategi med indbygget risiko Mange projektansøgninger bygger på den samme antagelse Forebyggelse ændres dermed fra at være fjernelse af belastende forhold i arbejdet, til at fjerne forhold der hæmmer udførelsen af arbejdet Det rejser nogle spørgsmål: Er det de samme forhold der belaster og hæmmer? Overses forhold der belaster, men ikke hæmmer arbejdet? Vil det der fremmer arbejdet automatisk fremme sundheden?
Døgninstitutionen en typisk FF ansøger Bosted for ca. 90 multihandicappede voksne borgere Personalet: ca. 120 pædagoger og sosu assistenter, køkkenassistenter mm. Ledelse: Leder, souschef, 7 afd. ledere Oprettet 1985 Fysisk opdelt i 7 huse samlet i en blok med 10-15 beboere i hver og en personalegruppe på 10-15 Siden 2005 krav om at udarbejde pædagogiske udviklingsplaner for alle borgere. 7 huse: samme arbejde, samme ledelse, samme borgere, samme uddannelse: forskelligt arbejdsmiljø
Iagttagelse i to huse om brug af Pædagogiske udviklingsplaner (PUP) Et grønt hus Et rødt hus Lavt sygefravær ingen langtidssyge Stabil personalegruppe Bruger PUP som pædagogisk værktøj til evaluering Laver enkle systemer for at opfylde andre registreringskrav Højt sygefravær - flere langtidssyge Stor personaleudskiftning Oplever PUP som et uoverkommeligt krav i en travl hverdag. Registreringer må laves som ekstraarbejde
En erfaring Man kan ikke bare sige til det røde hus: Gør som det grønne så bliver alt godt. De to arbejdspladser har hver deres udgangspunkt for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Og kræver hver sin strategi. I det røde hus må der først sikres ressourcer til at kunne udføre arbejdet. I det grønne hus kan man skabe muligheder for at gøre både arbejdet og arbejdsmiljøet bedre.
Når det er sagt er der nok at tage fat på Der er stadig brug for og ideer til - bedre hjælpemidler Samarbejdet mellem faggrupper er i fokus Ruste medarbejdere til at møde de nye krav i arbejdet især øgede krav til at håndtere sociale relationer Udvikle erfaringerne med ressourcepersonordninger Udvikle principper til at vurdere kvalitet af rådgivere og koncepter. Hvornår hjælper bedre forflytningsteknik?
10 punkter i en god projektbeskrivelse 1. Målgruppe Hvem er projektets målgruppe og hvor mange er omfattet? 2. Projektets baggrund Hvilke konkrete problemer skal projektet løse og/eller forebygge opstår? Hvordan er forholdene nu, hvad er årsagen hertil og er der evt. afprøvet andre løsninger tidligere? 3. Projektets formål/succeskriterier Hvilke resultater skal projektet opnå, for at det er en succes? Hvilke målbare resultater ønsker I at opnå med projektet? 4. Projektets aktiviteter og metode Hvilke aktiviteter indgår i projektet og hvilke metoder benyttes? 5. Begrundelse for valg af aktiviteter og metode Begrund valg af aktiviteter og metode. Hvorfor vil projektet have effekt? Begrund ud fra tidligere forsøg, projekter mv.
10 punkter i en god projektbeskrivelse 6. Sikring af målgruppens deltagelse Beskriv hvordan deltagelse sikres. Hvordan involveres målgruppen i projektet, og hvordan sikres deres aktive deltagelse i de konkrete projektaktiviteter? 7. Nytænkning Beskriv det nytænkende i projektet. Hvordan bidrager projektet med ny viden på området? Afprøves nye metoder/aktiviteter eller anvendes kendte metoder på en ny måde/område? 8. Forankring efter projektperiodens udløb Hvordan fastholdes positive resultater hos målgruppe og virksomhed/kommune efter projektets afslutning? 9. Projektets organisering Hvordan organiseres/styres/ledes projektet? Hvilke faglige kvalifikationer har den ansvarlige projektleder for at gennemføre projektet? 10. Evaluering Beskriv konkret hvordan projektets effekt måles. Hvordan vil I måle om succeskriterierne er opfyldt? Hvilke kvantitative og/eller kvalitative mål anvendes?
Gode råd Læs vejledningsmaterialet grundigt igennem Forbered projektbeskrivelsen i god tid Sørg for god forankring i projektorganiseringen også mens ansøgningen skrives Overvej muligheden for samarbejde, fx flere virksomheder, så projektet får større volumen Tænk grundigt over hvad er problemet, hvad skal til for at løse det og hvordan måler vi om det lykkes