Bestilling: Telefon eller Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,-

Transkript

1

2 Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: Colourbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer Januar 2011 Bestilling: Telefon eller Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,- FTF Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K Tlf: Fax: ftf@ftf.dk 2

3 FORORD Forebyggelsesfonden har i år 2010 etableret et nyt hovedformål 4 om psykisk arbejdsmiljø på 20 mio. kroner. Puljen er øremærket til fire jobgrupper, der har særlig risiko for psykisk nedslidning, nemlig lærere i folkeskoler og private grundskoler, sygeplejersker, socialrådgivere, medie og reklameansatte. FTF har i flere år ment, at Forebyggelsesfonden har været for snæver i sit sigte og derved overset store faggrupper, der har risiko for psykisk nedslidning. Derfor har vi også arbejdet for, at fonden skulle sætte større fokus på det psykiske arbejdsmiljø og de grupper, hvor den psykiske nedslidning er størst. Forsøgspuljen om psykisk arbejdsmiljø er derfor et stort skridt i den rigtige retning. FTF har udarbejdet en guide til, hvordan man søger støtte til projekter under forsøgspuljen. Guiden indeholder viden om Forebyggelsesfonden og de krav, der stilles til ansøgninger om psykisk arbejdsmiljø. Den indeholder også inspiration til, hvordan man kommer i gang. Med guiden følger en stor opfordring til arbejdspladser og kommuner om at gøre noget ved det psykiske arbejdsmiljø. Konkret: Søge midler til projekter alle steder, hvor det er relevant og nødvendigt. Jeg håber, at guiden vil inspirere til en yderligere indsats overfor det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne, og at den vil bringe jer skridtet nærmere støtte i Forebyggelsesfonden. God læselyst. Bente Sorgenfrey, formand for FTF 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 1. Hvad støtter forebyggelsesfonden 6 2. Hovedformål 4 om psykisk arbejdsmiljø 6 3. Hvem kan søge 6 4. Hvornår er ansøgningsfristen 7 5. Hvilke projekter prioriterer forebyggelsesfonden Tilgangen til projektet Særlig fokus på den Sociale kapital Tilknytning til det daglige arbejde Forankring af projektet 7 6. Overvejelser inden I skriver ansøgningen Hvorfor skal vi lave et projekt? Hvad er målet med projektet Hvordan sikre vi at vi når i mål Hvad skal der ske når projektet er slut? 8 7. tjekliste til udarbejdelse af ansøgning 9 8. Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø - inspiration til jeres kommende projekt Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Principper for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Eksempel 1: Projekt klarlægger faggruppers kompetencer Masser af medarbejderinvolvering Supervision i to år Eksempel 2: Nyt akademi skal sikre den nødvendige opkvalificering Brug for et læringsrum Mindre sygefravær, mere fastholdelse Mere viden 13 5

5 Dokumentationsoverskrift Januar HVAD STØTTER FOREBYGGELSESFONDEN Forebyggelsesfonden støtter projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning. Fonden er således en god mulighed for, at igangsætte lokale aktiviteter inden for forebyggelse af arbejdsmiljø og sundhed på jeres arbejdsplads. Fonden giver midler til projekter indenfor fire hovedformål, nemlig: Hovedformål 1: Forebyggelse: Projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper Hovedformål 2: Rehabilitering: Projekter, der forbedrer genoptræning og rehabilitering Hovedformål 3: Sundhedsfremme: Projekter, der øger bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet Hovedformål 4: Stress og psykisk nedslidning: Projekter som bidrager til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og forebygger psykisk nedslidende rutiner og arbejdsgange. Det kan fx være projekter, der har til formål at reducere stress, arbejdets organisering m.m. reducere personaleomsætningen skabe bedre kultur på arbejdspladsen forbedre arbejdsgange, arbejdstilrettelæggelse, organisering, mv. eller styrke medarbejdernes ressourcer og kompetencer Og/eller: bidrage til at fastholde medarbejdere med dårligt helbred bidrage til, at sygemeldte vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. 3. HVEM KAN SØGE Både private virksomheder såvel som offentlige arbejdspladser og kommuner kan søge om støtte fra forsøgspuljen om psykisk arbejdsmiljø. I kan enten søge støtte for jer selv eller i samarbejde med andre virksomheder i et konsortium. Under hovedformålet ydes der kun støtte til virksomheder og arbejdspladser, der beskæftiger følgende faggrupper: Socialrådgivere, herunder socialformidlere, socionomer, erhvervsvejledere, arbejdsformidlere og arbejdskonsulenter. Sygeplejersker Lærere i folkeskoler og private grundskoler Medie- og reklameansatte. I den udstrækning disse faggrupper arbejder tæt sammen med andre faggrupper, fx læger, fysioterapeuter eller pædagoger, kan disse også indgå i projektet. 2. HOVEDFORMÅL 4 OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er fra 2011 blevet besluttet at udvide forebyggelsesfondens formål med endnu et hovedformål, hvor der er særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Under hovedformålet gives der således støtte til projekter, der fx har fokus på at: En virksomhed, arbejdsplads eller kommune kan også give eksterne konsulenter fuldmagt til at søge støtte til projektet fra Forebyggelsesfonden, men det er arbejdspladsen, der formelt er ansøger og derfor også ansvarlig for projektets gennemførelse. reducere stress/stressrelaterede sygdomme skabe øget trivsel, arbejdsglæde, jobtilfredshed, mv. skabe færre konflikter, mindre mobning, mindre vold, mv. 6

6 4. HVORNÅR ER ANSØGNINGSFRISTEN For Hovedformål 4 starter ansøgningsrunden den 31. januar og ansøgningsfristen er den 7. marts. 5. HVILKE PROJEKTER PRIORITERER FOREBYGGELSESFONDEN I Forebyggelsesfondens er der opstillet en række kriterier for prioriteringen af ansøgningerne. Prioriteringerne er koblet op på tilgangen i projektet, graden af tilknytning til det daglige arbejde, ambitionsniveau og projektet organisering Tilgangen til projektet I vurderingen af tilgangen i projektet lægges der vægt på at projektet indeholder utraditionelle initiativer, fx nogle som ikke tidligere har været afprøvet på arbejdspladsen eller i branchen. Forebyggelsesfonden giver ikke støtte til projekter, der har til formål at opfylde myndighedskrav, ansøgningen skal indeholde en ekstraordinær indsats, som rækker ud over myndighedskrav. Ligeledes vægtes kvaliteten af de metoder som anvendes i projektet, er valget begrundet i forskning eller andre erfaringer med metoden? I forhold til de metoder I vælger at anvende, er det vigtigt, at der er balance mellem metoder der kortlægger arbejdsmiljøet og metoder, som skaber konkrete handlinger. I ansøgningen bliver det handlingsorienteret element vægtet tungt og ses som det primære mål for indsatsen Særlig fokus på den Sociale kapital Inden for de sidste par år har begrebet social kapital vundet indpas når fokus er på det psykiske arbejdsmiljø. Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem høj social kapital, et godt psykisk arbejdsmiljø og høj produktivitet. Begrebet social kapital består af 3 overordnede temaer, henholdsvis tillid, retfærdighed og samarbejde både i relationen mellem medarbejder og mellem medarbejder/leder. Et målrettet arbejde med disse elementer kan i praksis skabe win-win situationer både i forhold til arbejdspladsens produktivitet og i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Derfor ønsker Forebyggelsesfonden i 2011 at støtte projekter som sætter særligt fokus på arbejdet med den sociale kapital i praksis Tilknytning til det daglige arbejde Projektet skal være rettet mod arbejdspladsen og de ansatte, dvs. foregår på og inddrager en eller flere arbejdspladser. For eksempel skal et projekt om mobning henvende sig til medarbejdere på arbejdspladsen ikke elever eller andre. Udover at projektet skal være målrettet arbejdspladserne, vægter Forebyggelsesfonden ligeledes muligheden for, at aktiviteterne kan omsættes til andre arbejdspladser eller kommuner. Lige som graden af medfinansiering også tæller som et kriterium i forhold til udvælgelsen af projekter Forankring af projektet Fra Forebyggelsesfondens side er der en forventning om, at aktiviteterne der igangsættes skal være bæredygtige. Forstået på den måde, at jeres overvejelser i forhold til, hvordan I fastholder aktiviteterne efter projektet er afsluttet, vægtes som et parameter i forbindelse med udvælgelsen af projekter. Ligesom chancen for at få støtte fra fonden forøges når I går sammen med andre virksomheder om projektet i et konsortium. Dette er især gældende i forhold til mindre virksomheder. Få flere informationer om, hvem, hvad og hvordan man kan søge midler til projekter om psykisk arbejdsmiljø hos Forebyggelsesfonden på 6. OVERVEJELSER INDEN I SKRIVER ANSØGNIN- GEN Det kan godt virke uoverskueligt og svært at gå i gang med at skrive en ansøgning. Derfor er det vigtigt, at I får diskuteret en række spørgsmål i fællesskab, inden I giver jer i kast med selve ansøgningsskemaet. Nedenfor kan I finde vejledning og hjælp i forhold til, at I kommer rundt om alle de væsentlige temaer og I samtidig indfrier de udvælgelseskriterier, som fonden har opstillet under hovedformålet Hvorfor skal vi lave et projekt? Et udviklingsprojekt starter stort set altid med et ønske om at fjerne nogle problemer eller et ønske om at bevæge arbejdspladsen i en bestemt retning. Det er vigtigt at I i fællesskab får diskuteret og beskrevet baggrunden for projektet, da det på sigt gør det lettere for jer at definere 7

7 målet for projektet og vigtigst af alt, at I er enige om målet, ligesom afklaringen på sigt også lettere et eventuelt samarbejde med eksterne konsulenter. Derfor bør I i projektgruppen stille jer selv spørgsmålet: Hvor står vi nu, hvorfor vil vi gerne igangsætte et projekt? I forhold til selve ansøgningen til fonden er det en god ide at I understøtter jeres beskrivelse af baggrunden for projektet med statistikker der dokumentere problemet, evt. tidligere trivselsundersøgelser/apv er for jeres arbejdsplads, eller I kan evt. bruge branche statistikker Hvad er målet med projektet I forlængelse af jeres afklaring om baggrund og formål med projektet er det vigtigt at I får opstillet nogle klare mål for projektet, så projektet i sidste ende bliver en succes. De klart definerede mål er ligeledes en forudsætning for, at få støtte i Forebyggelsesfonden. Diskutere og beskriv derfor hvad jeres overordnede mål med projektet er, hvad er det helt grundlæggende I forventer at få ud af projektet? og hvilke parametre skal indikerer at I har nået målet med andre ord hvad er jeres succeskriterier? For at I kan måle på jeres mål og succeskriterier, og i sidste ende se om jeres indsats har den forventede positive effekt, er det en god ide at opstille jeres mål som SMARTE mål, hvilket betyder, at målene skal være: S- Specifikke, således at alle er klar over, hvad der refereres til, og hvad målet vedrører M- Målbare. Målet skal formuleres i målbare termer, så der let kan følges op på, om målet er nået Man kan ligeledes løbende måle indsatsens resultater og holde det op imod målsætningen A- Attraktive. Målet skal være vigtigt, interessant og relevant for alle R- Realistiske. Målet skal være realistisk, dvs. målet skal være inde for rækkevidde T- Tidsbestemte. Det skal være klart, hvor lang tid man ønsker at arbejde på at nå dette mål E- Evaluerbare. Det skal være klart, hvornår og hvordan man ønsker at følge op på sine mål Hvordan sikre vi at vi når i mål? Det er vigtigt at I får lavet et ordentligt evalueringsdesign for jeres projekt allerede inden I går i gang. Udover at I evaluere på jeres mål igennem en effektevaluering er det også vigtigt, at I laver en procesevaluering af selve projektet. En god ide er eventuelt at indlægge en midtvejsevaluering, hvor I har fokus på selve processen for projektet, det giver jer mulighed for at tilrette projektet løbende, i forhold til de erfaringer I drager igennem projektet. En procesevaluering kan bl.a. have fokus på, hvordan I har implementeret aktiviteterne, om medarbejderne føler et ejerskab til projektet, understøtter aktiviteterne det overordnede mål med projektet? Eller skal der laves tilretninger eller tilføjes aktiviteter. I forhold til jeres afsluttende effektevaluering for projektet er det vigtigt, at I gør jer nogle overvejelser i forhold til, hvordan I evaluerer på de enkelte mål for projektet. Hvis I fx har et mål om mere trivsel efter projektet, er det vigtigt at I planlægger at måle trivslen inden selve projektet starter Hvad skal der ske når projektet er slut? I forlængelse af jeres overvejelser i forhold til evalueringen er det ligeledes vigtigt, at I gør jer nogle overvejelser i forhold til hvad der skal ske når projektet er afsluttet. Ofte dør aktiviteterne ud i den travle hverdag, fordi aktiviteterne ikke er forankret i jeres daglige arbejde eller fordi I ikke har fået afklaret, hvem der er ansvarlig for at fastholde aktiviteterne. Derfor er det vigtigt at I overvejer, hvem skal være tovholder på aktiviteterne efter projektet er afsluttet? Ofte er det en god ide at placere det overordnede ansvar i jeres Arbejdsmiljøorganisation eller MED-udvalg, da ledelsen er repræsenteret her. Udover at overveje hvor ansvaret for fastholdelsen af aktiviteterne skal ligge bør I også overveje, hvordan I vil bevare fokus på aktiviteterne i dagligdagen. 8

8 7. TJEKLISTE TIL UDARBEJDELSE AF ANSØGNING Når I har diskuteret ovenstående grundlæggende elementer for jeres projekt er I klar til at lave selve ansøgningen. Nedenfor er der en tjekliste med alle de punkter som I skal udfylde i det elektroniske ansøgningsskema til Forebyggelsesfonden. Tjekliste til ansøgningsskema for Forebyggelsesfonden Punkter inden I udfylder ansøgning Krav til indhold Bestil digital signatur Ansøgningen til Forebyggelsesfonden skal ske via et elektronisk ansøgningsskema, hvor du eller din virksomhed skal bruge et digitalsignatur, signaturen kan bestilles her: Virksomheds- eller brancheaftale For at få støtte skal I udarbejder en skriftlig aftale, som skal underskrives af en medarbejder og lederen. Aftalen skal synliggøre jeres mål og at der er en fælles forståelse og opbakning til projektet. Aftalen skal være indgået på ansøgningstidspunktet. På nuværende tidspunkt er der indgået brancheaftaler for lærere og sygeplejersker. Se eksempler på virksomheds- og brancheaftaler her: Konsortium ansøgning Hvis I søger som konsortium skal dette fremgå af ansøgningen. I skal stadig kun lave en ansøgning, men få deltagerne i konsortiet til at beskrive særlige forhold m.m. på deres arbejdsplads. Punkter i ansøgning Krav til indhold Målgruppebeskrivelse Hvem er projektets målgruppe og hvor stor er den? I kan kun få støtte til projekter som henvender sig til medarbejdere. Fonden støtter ikke projekter, hvor målgruppen fx er elever eller brugere. Baggrund for projektet Beskriv hvorfor projektet er relevant hos jer, hvad er det for nogle problemer I gerne vil til livs eller forebygge? Hvad er status på jeres arbejdsmiljø, brug eventuelt dokumentation. Målbeskrivelse I skal beskrive jeres mål med projektet, hvad er jeres overordnede mål? Opsplit eventuelt det overordnede mål i delmål og identificere succeskriterier for målene. En god ide at opstil målene som SMARTE mål. Projektets aktiviteter og metode Her skal I beskrive hvilke aktiviteter i ønsker at igangsætte i projektet. Ligeledes skal I beskrive, hvordan I forventer at de enkelte aktiviteter skal være med til at indfri jeres mål. Sikring af målgruppens deltagelse Beskrivelse af hvordan målgruppen involveres i projektet. Det er vigtigt at I gør jer nogle overvejelser i forhold til, hvordan I skaber ejerskab til de enkelte aktiviteter. Nytænkning Beskriv hvordan projektet er nytænkende. Kombinere I evt. forskellige tilgange til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø eller lignende? Forankring efter projektet afsluttes Beskriv hvordan I vil fastholde aktiviteterne efter at projektet er afsluttet, hvem har ansvaret for fastholdelsen af aktiviteter m.m.? Projektets organisering Beskriv hvordan I har organiseret projektet, hvem er projektleder, bruger i eksterne konsulenter, er der en styregruppe tilknyttet projektet m.m.? Evaluering Beskriv hvordan I har tænkt jer at evaluere på projektet, både i forhold til jeres succeskriterier og i forhold til processen. Evalueringen kan både være kvantitativ og kvalitativ. Tidsplan Der skal udarbejdes en detaljeret tidsplan for projektet. For at kunne lave en god tidsplan 9

9 Budget er det en god ide at nedbryde jeres mål i mindre delmål. Guide til tidsplan finder I her: I skal lave et detaljeret budget, husk at tydeliggøre jeres selvfinansiering. Guide til udarbejdelse af budget findes her: 8. ARBEJDET MED DET PSYKISKE ARBEJDS- MILJØ - INSPIRATION TIL JERES KOMMENDE PROJEKT Udover at de formelle retningslinjer og krav til jeres ansøgning skal være i orden, er det også vigtigt, at I gør jer nogle overvejelser i forhold til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Området er ofte komplekst og vanskeligt at arbejde med. Derfor er der nedenfor nogle overvejelser om det psykiske arbejdsmiljø og to konkrete cases, hvor der har været fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Overvejelserne og eksemplerne kan forhåbentlig være med til at inspirere jer i forhold til jeres kommende arbejde og skærpe jeres fokus i forhold til det psykiske arbejdsmiljø Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Det psykiske arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen, bl.a. arbejdets organisering og indhold, forholdet mellem kollegerne og mellem ledelse og medarbejdere. Det psykiske arbejdsmiljø har betydning for medarbejderens psykiske og fysiske helbred, selvopfattelse og sociale liv. De elementer som har betydning for arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø kan vurderes ud fra medarbejdernes risici for belastninger i arbejdet og ud fra, hvilke positive udviklingsmuligheder der er i arbejdet. Om arbejdet påvirker medarbejderen positivt eller negativt, afgøres af balancen mellem de krav, der stilles til medarbejderen og de ressourcer, medarbejderen råder over. Kendte faktorer som kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø er fx stor arbejdsmængde, følelsesmæssige krav i arbejdet, modstridende krav i arbejdet, manglende anerkendelse, skifteholdsarbejde og ringe indflydelse på arbejdet. Vold, mobning og chikane er også faktorer der påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Hvilke faktorer der ofte har særlig betydning for netop jeres arbejde er beskrevet i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejvisere: %20dublet.aspx 8.2. Principper for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Der findes mange forskellige metoder til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Det gælder om at finde den eller de metoder, der matcher jeres ønsker og behov. Men ingen metoder udgør en mirakelkur. Der er ingen lette løsninger. Ting tager tid. Når I først er kommet i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø vil I opdage, at arbejdet er en vedvarende proces. Det er helt afgørende, at projektet forankres på arbejdspladsen via sikkerhedsorganisationen, samarbejds- eller medarbejderudvalg og/eller via nøglepersoner. Her er nogle principper, I kan følge, når I skal finde jeres egen vej til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Inspirationen kommer fra VIPSprojektet (Virksomheders Indsats overfor Psykisk arbejdsmiljø): 1. De langsomme forandringer er de hurtigste Psykisk arbejdsmiljø klares ikke med snuptagsløsninger. En kort indsats ændrer ikke noget. En stadig opmærksomhed på og prioritering af det psykiske arbejdsmiljø bærer de bedste frugter. 2. Det gode arbejdsmiljø skal hele tiden genopfindes Der opstår hele tiden nye udfordringer, som kræver nye initiativer, handlinger og dialog. Arbejdspladsen udvikler sig hele tiden det samme gør arbejdsmiljøet. 10

10 3. Mistillid til andres motiver lammer processen: Arbejdet for et bedre psykisk arbejdsmiljø kræver, at ledelse og medarbejdere gensidigt viser tillid og anerkender hinandens roller. Forandringer skabes ved at tage andre på ordet frem for fra start at have mistillid til deres motiver. 4. Skab en professionel uenighedskultur: Lyt til brokkehoveder og tvivlere der er som regel en kerne af sandhed i det, de siger. Tillid og kritik er ikke hinandens modsætninger. Respektfuld uenighed skaber udvikling og plads til forskellighed. 5. Nej til kærlighed ja til anerkendelse og respekt: Det er fællesskabet om at udføre arbejdet, som skaber trivsel ikke følelsesmæssig omklamring. Det er fagligheden, som skal anerkendes på arbejdet. Personligheden skal respekteres. 6. Lederen som sekretær for medarbejderne. Meningsfulde arbejdsopgaver kræver, at ledelsen fjerner forhindringer og sikrer ressourcer og indflydelse. Så skal medarbejderne nok sørge for at udføre et godt stykke arbejde. 7. Hvis vi bare kunne få lov til at passe vores arbejde: Det giver arbejdsglæde at udføre et godt stykke arbejde. Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø giver først rigtig mening og fremdrift, når det øger muligheden for at løse de daglige arbejdsopgaver. 8. Inddragelse og dialog er godt, men ikke nok: Møder og samtaler er nødvendige, men de skal føre til konkrete og synlige resultater. Handlekraftige aktører må påtage sig ansvaret for at skabe rammerne og tage hånd om processen. 9. Spørgeskemaer sætter dagsordenen, men løser ikke problemerne: En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skaber legitimitet og opmærksomhed, men er svær at omsætte til direkte handlinger. Handling kræver dialog, prioritering og fokus på det konkrete arbejde. 10. Se manglerne i øjnene og dyrk mulighederne Psykisk arbejdsmiljø handler både om at fjerne belastninger og om at skabe udvikling og mening i arbejdet. Når store forandringer skyller ind over organisationen, kræver det noget særligt at sikre en indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. 12. Ingenting kommer af ingenting Det kræver tid, penge og energi at skabe og opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø. Tænk på det som en nødvendig investering. 13. Meningen med arbejdet skabes i fællesskabet Fællesskabet om arbejdet er en stor del af meningen med at gå på arbejde. At miste meningen og fællesskabet er ødelæggende for et godt psykisk arbejdsmiljø. Læs mere her: 9. EKSEMPEL 1: PROJEKT KLARLÆGGER FAG- GRUPPERS KOMPETENCER Geriatrisk Afdeling på Hvidovre Hospital har siden år 2008 haft fuld fart på et projekt støttet af Forebyggelsesfonden med 1,7 mio. kroner. Baggrunden for projektet er bl.a. en ændring i faggruppernes arbejdsopgaver. Projektleder Linda Ib fortæller: Tidligere var vores ældre patienter typisk indlagt i to-tre ugers. I dag skal de hurtigere gennem systemet, samtidig med at deres funktionsniveau generelt er dårligere og deres sygdomsbillede mere komplekst. Nu er de indlagt ca dage, men har i virkeligheden brug for mere behandling gennem længere tid end før. Ifølge Linda Ib betyder den udvikling kombineret med manglen på sygeplejersker, at SOSU-assistenterne får nye, sygeplejefaglige opgaver af mere kompleks karakter. Det kræver, at vi får opkvalificeret assistenterne, når det handler om pleje, men i høj grad også dokumentation og refleksion over hele patientforløbet. Det kræver også et præcist billede af, hvem der har kompetencen til hvad. Både i forhold til faggrupperne, men også i forhold til de enkelte medarbejdere. Det giver knas i samarbejdet, når folk ikke ved, hvad der helt præcist kræves i jobbet, siger Linda Ib. Sygeplejerskernes arbejdsopgaver har også ændret sig: Fordi der er sygeplejerskemangel, får sygeplejerskerne øget fokus på bl.a. koordination, uddelegering, kontrol og coaching, siger Linda Ib. 11. Det er svært at holde skruen i vandet, når bølgerne går højt 11

11 9.1. Masser af medarbejderinvolvering Projektet startede med en tilfredshedsundersøgelse blandt de 45 ansatte. Den viste, at medarbejderne ikke følte sig medinddraget, hørt og retfærdigt behandlet. Der er siden afholdt en lang række workshops og nedsat arbejdsgrupper, der kommer med input til ledelsen om stort set alle relevante emner, fx sorg, ernæring og smerte, fortæller Linda Ib, der selv er sygeplejerskeuddannet og i gang med en masteruddannelse i projektledelse og procesforbedring. Hun sidder i styregruppen, der også tæller bl.a. tillidsrepræsentanter for de to faggrupper og den administrerende overlæge. Generelt er medarbejderne meget opsatte på at bidrage til projektet, der bl.a. skal munde ud i en beskrivelse af funktioner, arbejdsgange og virkefelter i afdelingen. Andre mål er at nedbringe liggetiden for patienterne og sygefraværet blandt de ansatte, skabe positiv omtale af afdelingen i interne og eksterne medier og forbedre trivselsundersøgelserne. Resultaterne skal formidles til hele Hvidovre Hospital, når projektet slutter med udgangen af Vi ser det som et pilotprojekt for en ny arbejdsform, siger Linda Ib Supervision i to år Som en del af projektet tilbydes de to faggrupper supervision to timer hver 14. dag. Det er ikke alle, der er lige pjattede med supervision. Heldigvis har vi fået skabt en kultur, hvor det er okay at gå fra, når det handler om supervision. Og vi kan i høj grad mærke, at de ansatte i deres kommunikation er mere anerkendende og bedre til at lytte. Vi vil gerne væk fra den gnaverkultur, der opstår, når folk er pressede, og kun har overskud til at se tingene ud fra egen vinkel, siger hun. Da Geriatrisk Afdeling søgte midler fra Forebyggelsesfonden, kunne der kun søges til assistenterne. Linda Ib glæder sig over, at fonden nu også støtter projekter rettet mod sygeplejersker (og andre FTF-grupper, red.). Faktisk er afdelingen på vej med en ny ansøgning til fonden. 10. EKSEMPEL 2: NYT AKADEMI SKAL SIKRE DEN NØDVENDIGE OPKVALIFICERING Bo- og behandlingsstedet Egholt i Sorø Kommune har fået 1,8 mio. kroner i støtte af Forebyggelsesfonden til at etablere Akademiet Egholt, der skal sikre den nødvendige opkvalificering af stedets 42 medarbejdere. At arbejde med sindslidende unge og voksne er nemlig ikke for nybegyndere. Faktisk kræver det kontinuerlig efteruddannelse og løbende supervision at holde til det, fortæller forstander Lars Egede Andersen. Vores beboere er typisk skizofrene eller psykotiske, og mange af dem er selvskadende. For at medarbejderne kan yde den optimale behandling og sikre den bedste udvikling, er det helt nødvendigt, at de både er fagligt up to date, kan lægge den nødvendige distance og samtidig formår at etablere de relationer, som vi lægger så meget vægt på, siger han Brug for et læringsrum Egholt har altid sørget for opkvalificering af medarbejderne, der primært er pædagoger, men også bl.a. lærere, sygeplejerske og afspændingspædagoger. Med de nye midler bliver det nu muligt at afdække medarbejdernes behov, lægge en mere præcis strategi for aktiviteterne og få skabt det læringsrum, vi har brug for, så vi fortsat lever op til vores kvalitetskrav, får skabt et udviklende arbejdsmiljø for vores dygtige medarbejdere og de bedste rammer for de sindslidende, siger forstanderen. Det var Lars Egede Andersen selv, der faldt over Forebyggelsesfonden. Egholt har allieret sig med et privat konsulentfirma, som de tidligere har samarbejdet med. Det er firmaet, der har tovholder-funktionen og skal stå for processen, analyserne og evalueringen. Der er allerede planlagt 11 undervisningsdage om året i de to år, projektet varer. Her vil medarbejderne modtage uddannelse indenfor fx miljøterapi, udviklingspsykiatri og terapeutisk teori. Et andet vigtigt element bliver en arbejdspladsmanual, der bl.a. beskriver, hvordan Egholt tager imod nye medarbejdere og sikrer, at alle får den opkvalificering, de har brug for. 12

12 10.2. Mindre sygefravær, mere fastholdelse Projektet er berammet til at vare indtil slutningen af 2011, og målene er ja, målbare: - Hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø inden for social og sundhedssektoren: Lavere sygefravær blandt de ansatte, løbende trivselsundersøgelser og en højere grad af fastholdelse af de ansatte. Som på lignede arbejdspladser ser vi medarbejdere, der bliver syge, nogle gange langtidssyge og i det hele taget ikke kan holde til arbejdet, fordi det er for hårdt. Det er det, vi gerne vil arbejde med, siger Lars Egede Andersen. Han fortæller, at der er lagt en plan for, hvordan medarbejderne inddrages i projektet. I styregruppen er medarbejderne repræsenteret. En del af projektet bliver at beskrive, hvordan akademiet skal fortsætte, når projektmidlerne er brugt, så læring og trivsel kommer til at gå hånd i hånd fremover. Resultaterne og de konkrete redskaber kan formidles til gavn for lignede institutioner overalt i landet. 11. MERE VIDEN Nedenfor er en række links til dels forebyggelsesfonden og til sider om psykisk arbejdsmiljø. - Forebyggelsesfondens hjemmeside: - Psykkonsortiet et samarbejde mellem NFA og AT: - Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser til de enkelte brancher: vigtigste%20regler%20-20dublet.aspx - De offentlige Branchearbejdsmiljøråds hjemmeside: - Hjemmeside fra KL, KTO, Regionerne og sundhedskartellet om personale og trivselsforhold: - Arbejdsmiljørådets hjemmeside: - Videncenter for arbejdsmiljøs hjemmeside: bred/psykisk_arbejdsmiljo.aspx 13