Guide Februar FTF s guide til at søge støtte til projekter hos Forebyggelsesfonden. Forsøgspulje på 20 mio. kroner til psykisk arbejdsmiljø

Transkript

1 Guide Februar 2010 FTF s guide til at søge støtte til projekter hos Forebyggelsesfonden Forsøgspulje på 20 mio. kroner til psykisk arbejdsmiljø

2 FORORD Forebyggelsesfonden har i år 2010 etableret en særlig forsøgspulje til psykisk arbejdsmiljø på 20 mio. kroner. Puljen er øremærket til fire jobgrupper, der har særlig risiko for psykisk nedslidning, nemlig lærere i folkeskoler og private grundskoler, sygeplejersker, socialrådgivere, medie og reklameansatte. Puljen bliver permanent fra år FTF har i flere år ment, at Forebyggelsesfonden har været for snæver i sit sigte og derved overset store faggrupper, der har risiko for psykisk nedslidning. Derfor har vi også arbejdet for, at fonden skulle sætte større fokus på det psykiske arbejdsmiljø og de grupper, hvor den psykiske nedslidning er størst. Forsøgspuljen om psykisk arbejdsmiljø er derfor et stort skridt i den rigtige retning. FTF har udarbejdet en guide til, hvordan man søger støtte til projekter under forsøgspuljen. Guiden indeholder viden om Forebyggelsesfonden og de krav, der stilles til ansøgninger om psykisk arbejdsmiljø. Den indeholder også inspiration til, hvordan man kommer i gang. Med guiden følger en stor opfordring til arbejdspladser og kommuner om at gøre noget ved det psykiske arbejdsmiljø. Konkret: Søge midler til projekter alle steder, hvor det er relevant og nødvendigt. Jeg håber, at guiden vil inspirere til en yderligere indsats overfor det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne, og at den vil bringe jer skridtet nærmere støtte i Forebyggelsesfonden. God læselyst. Bente Sorgenfrey, formand for FTF 1

3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 1. Forebyggelsesfonden 4 2. Forsøgspulje: Psykisk arbejdsmiljø 4 3. Hvem kan søge? 4 4. Hvornår kan man søge? 5 5. Hvilke projekter prioriteres? 5 6. Krav til ansøgningen 5 Læs mere 6 7. Brancheaftale eller virksomhedsaftale? Brancheaftale Virksomhedsaftale 7 8. Hvorfor arbejde med psykisk arbejdsmiljø? 7 9. Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Inspiration i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø Principper for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Om at samarbejde med eksterne konsulenter Principper for samarbejdet med eksterne konsulenter Eksempler på projekter under Forebyggelsesfonden Eksempel 1: Projekt klarlægger faggruppers kompetencer Masser af medarbejderinvolvering Supervision i to år Eksempel 2: Nyt akademi skal sikre den nødvendige opkvalificering Brug for et læringsrum Mindre sygefravær, mere fastholdelse Relevante links 11 3

5 Forsøgspulje på 20 mio. kroner til psykisk arbejdsmiljø Februar FOREBYGGELSESFONDEN Forebyggelsesfonden støtter projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning. Fonden giver midler til projekter indenfor tre hovedformål, nemlig: Hovedformål 1: Forebyggelse: Projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper Hovedformål 2: Rehabilitering: Projekter, der forbedrer genoptræning og rehabilitering Hovedformål 3: Sundhedsfremme: Projekter, der øger bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet I år 2010 etableres desuden en forsøgspulje på 20 mio. kroner til projekter under hovedformål 1, der skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 2. FORSØGSPULJE: PSYKISK ARBEJDSMILJØ For at få støtte fra Forebyggelsesfondens forsøgspulje om psykisk arbejdsmiljø skal projektet: Bidrage til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og forebygge psykisk nedslidende rutiner og arbejdsgange. Det kan fx være projekter, der har til formål at: Skabe færre konflikter, mindre mobning, mindre vold, mv. Reducere personaleomsætningen Skabe bedre kultur på arbejdspladsen Forbedre arbejdsgange, arbejdstilrettelæggelse, organisering, mv. eller Styrke medarbejdernes ressourcer og kompetencer Og/eller: Bidrage til at fastholde medarbejdere med dårligt helbred eller bidrage til, at sygemeldte vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. 3. HVEM KAN SØGE? Private virksomheder, offentlige arbejdspladser og kommuner kan søge om støtte fra forsøgspuljen om psykisk arbejdsmiljø. Flere aktører kan vælge at søge støtte sammen til et fælles projekt. Der kan søges støtte til virksomheder og arbejdspladser, der beskæftiger følgende faggrupper: Socialrådgivere, herunder socialformidlere, socionomer, erhvervsvejledere, arbejdsformidlere og arbejdskonsulenter. Sygeplejersker Lærere i folkeskoler og private grundskoler Medie- og reklameansatte. Reducere stress/stressrelaterede sygdomme Skabe øget trivsel, arbejdsglæde, jobtilfredshed, mv. I den udstrækning disse faggrupper arbejder tæt sammen med andre faggrupper, fx læger, fysioterapeuter eller pædagoger, kan disse indgå i projektet. 4

6 En virksomhed, arbejdsplads eller kommune kan også give eksterne konsulenter fuldmagt til at søge støtte til projektet fra Forebyggelsesfonden, men det er arbejdspladsen, der formelt er ansøger og derfor også ansvarlig for projektets gennemførelse. Private personer kan ikke søge om støtte fra fonden. 4. HVORNÅR KAN MAN SØGE? I år 2010 starter ansøgningsrunden den 7. april. Der er ansøgningsfrist den 10. maj. Har opstillet konkrete succeskriterier, der tydeliggør formålet med projektet, og en ambitiøs evalueringsplan, der sikrer, at effekten af projektet kan måles/vurderes ved dets afslutning. Det kan fx ske ved en før- og eftermåling af det psykisk arbejdsmiljø, sygefraværet, personaleudskiftningen, mv. Har fokus på, hvordan projektet forankres, når midlerne fra Forebyggelsesfonden er brugt. Det kan man fx gøre ved at skabe en struktur på arbejdspladsen, der sikrer, at de ændringer, projektet har medført, bliver en naturlig del af arbejdspladsens rutiner. Det kan også ske ved at udpege ressourcepersoner, der har til opgave at sikre, at indsatsen fortsætter. 5. HVILKE PROJEKTER PRIORITERES? Er relevante. Det vil sige, at projektet skal kunne have en effekt, og skal kunne omsættes til indsatser på andre arbejdspladser eller kommuner. Forebyggelsesfonden prioriterer projekter, der: Indebærer utraditionelle initiativer, fx nogle som ikke tidligere har været afprøvet på arbejdspladsen eller i branchen. Indebærer en ekstraordinær indsats. Fonden giver ikke støtte til at opfylde myndighedskrav, fx støtte til at efterkomme påbud fra Arbejdstilsynet. Er rettet mod arbejdspladsen og de ansatte, dvs. foregår på og inddrager en eller flere arbejdspladser. For eksempel skal et projekt om mobning henvende sig til medarbejdere på arbejdspladsen ikke elever eller andre. Har en høj kvalitet. Det betyder, at de anvendte metoder skal være begrundet i forskning, forsøg eller projekter. De faglige kvalifikationer i projektet skal være tilstrækkelige til, at det kan gennemføres. Har en god balance mellem afdækning af problemet og løsning af problemet. Et projekt kan godt have et formål om at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø, men det primære mål skal være at skabe forandring/forbedring i arbejdsmiljøet. For mindre projekter vægtes konsortiedannelser, hvor de samme indsatser afprøves flere steder samtidig. Det styrker effektevalueringen. Antallet af ansatte omfattet af projektet og graden af medfinansiering er også kriterier, der ligger til grund for vurderingen af de enkelte ansøgninger. Få flere informationer om, hvem, hvad og hvordan man kan søge midler til projekter om psykisk arbejdsmiljø hos Forebyggelsesfonden på ljen/ 6. KRAV TIL ANSØGNINGEN En ansøgning til Forebyggelsesfonden skal rumme en projektbeskrivelse, som er et foruddefineret skema, der skal udfyldes. Hvis I udfylder de 10 punkter klart og grundigt, er I godt på vej mod en projektbeskrivelse. 1) Målgruppe Hvem er projektets målgruppe, og hvor mange medarbejdere er omfattet? 5

7 2) Projektets baggrund 10) Evaluering Beskriv, hvilke konkrete problemer projektet skal løse og/eller forebygge? Hvordan er forholdene nu, hvad er årsagen hertil, og er der evt. allerede afprøvet andre løsninger? 3) Projektets formål/succeskriterier Hvilke resultater skal projektet opnå for at være en succes? Hvilke målbare resultater ønsker I at opnå med projektet? 4) Projektets aktiviteter og metode Her beskrives de aktiviteter og metoder, der indgår i projektet. 5) Begrundelse for valg af aktiviteter og metode Beskriv konkret, hvordan projektets effekt måles. Hvordan vil I måle, om succeskriterierne er opfyldt? Hvilke kvantitative og/eller kvalitative mål anvendes? Læs mere Find gode råd til projektbeskrivelsen på Udover projektbeskrivelsen skal ansøgningen indeholde en tidsplan og et budget. Også her skal der udfyldes en fast skabelon. Find guide til tidsplan her: edninger/guide_til_tidsplan.pdf Begrund valg af aktiviteter og metode. Hvorfor vil projektet have effekt? Begrund ud fra tidligere forsøg, projekter, mv. 6) Sikring af målgruppens deltagelse Find guide til budget her: edninger/vejledninger_2010/guide_til_udarbejdelse_af_bud get_januar_2010.pdf Beskriv, hvordan I vil sikre deltagelse. Hvordan involveres målgruppen i projektet, og hvordan sikres deres aktive deltagelse i de konkrete aktiviteter? 7) Nytænkning Beskriv det nytænkende i projektet. Hvordan bidrager projektet med ny viden? Afprøver I nye metoder og/eller aktiviteter, eller anvender I kendte metoder på en ny måde eller på et nyt område? 8) Forankring efter projektperiodens udløb Hvordan vil I fastholde de positive resultater hos målgruppen og virksomheden/arbejdspladsen/kommunen efter projektets afslutning? 9) Projektets organisering 7. BRANCHEAFTALE ELLER VIRKSOMHEDSAF- TALE? En forudsætning for at modtage støtte fra forsøgspuljen er, at repræsentanter for arbejdstager- og arbejdsgiversiden har indgået en skriftlig aftale om projektet. Det sikrer, at der er konkrete mål for initiativerne og en fælles forståelse og opbakning til projektet. Aftalen skal være indgået på ansøgningstidspunktet. Aftalen kan enten ske i form af en brancheaftale eller en virksomhedsaftale. Det vil sige, at der skal indgås en virksomhedsaftale, hvis der ikke allerede er indgået en brancheaftale. På nuværende tidspunkt er der kun indgået brancheaftale på lærernes område, men flere fagområder er på evt. på vej med lignede brancheaftaler. Hvordan organiseres/styres/ledes projektet? Hvilke faglige kvalifikationer har den ansvarlige projektleder for at gennemføre projektet? 7.1. Brancheaftale En brancheaftale er en aftale, der er indgået mellem repræsentanter for arbejdstager- og arbejdsgiversiden inden for en branche. 6

8 En brancheaftale kan vedrøre en branche, en del af en branche eller bestemte faggrupper. Der kan indgås tværgående brancheaftaler for faggrupper, hvor det er relevant. En brancheaftale kan indgås mellem de faglige organisationer og deres arbejdsgiverorganisation eller mellem de parter, der er repræsenteret i et branchearbejdsmiljøråd (BAR). Det er ikke et krav, at brancheaftalen er en del af den kollektive overenskomst. KL og Danmarks Lærerforening har indgået en brancheaftale. Læs mere her: forebyggelse/branche-virksomhedsaftale/ 7.2. Virksomhedsaftale En virksomhedsaftale er en aftale, der er indgået mellem repræsentanter for arbejdstager- og arbejdsgiversiden på arbejdspladsen, og som gælder den enkelte arbejdsplads eller en bestemt faggruppe/er på arbejdspladsen. Større arbejdsglæde og trivsel Øget fleksibilitet og produktivitet Lavere sygefravær En attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde og tiltrække gode medarbejdere Fastholdelse af udstødningstruede medarbejdere At langtidssyge kommer hurtigere tilbage til arbejdet 9. HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Det psykiske arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen, bl.a. arbejdets organisering og indhold, forholdet mellem kollegerne og mellem ledelse og medarbejdere. Det psykiske arbejdsmiljø har betydning for medarbejderens psykiske og fysiske helbred, selvopfattelse og sociale liv. Arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø kan vurderes ud fra medarbejdernes risici for belastninger i arbejdet og ud fra, hvilke positive udviklingsmuligheder der er i arbejdet. Virksomhedsaftalen skal indeholde en beskrivelse af de initiativer, som projektet vil sætte i gang. Det skal fremgå af aftalen, at målet med initiativerne er at forebygge nedslidning på arbejdspladsen. Aftalen skal være skriftlig, og skal kunne dokumenteres over for Forebyggelsesfonden i forbindelse med ansøgning om støtte. En virksomhedsaftale skal være underskrevet af en repræsentant for virksomhedens ledelse og en repræsentant for arbejdstagersiden i sikkerhedsorganisationen eller et andet samarbejdsorgan, fx MED-udvalget. Se et eksempel på en virksomhedsaftale: Om arbejdet påvirker medarbejderen positivt eller negativt, afgøres af balancen mellem de krav, der stilles til medarbejderen og de ressourcer, medarbejderen råder over. Kendte faktorer som kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø er fx stor arbejdsmængde, følelsesmæssige krav i arbejdet, modstridende krav i arbejdet, manglende anerkendelse, skifteholdsarbejde og ringe indflydelse på arbejdet. Vold, mobning og chikane er også faktorer der påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Se, hvilke risici der er kendetegnende for din branche: %20dublet.aspx 10. INSPIRATION I ARBEJDET MED PSYKISK ARBEJDSMILJØ 8. HVORFOR ARBEJDE MED PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Når arbejdspladsen arbejder målrettet med det psykiske arbejdsmiljø, kan arbejdspladsen opnå: Principper for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Der findes mange forskellige metoder til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Det gælder om at finde den eller de metoder, der matcher jeres ønsker og 7

9 behov. Men ingen metoder udgør en mirakelkur. Der er ingen lette løsninger. Ting tager tid. Det er helt afgørende, at projektet forankres på arbejdspladsen via sikkerhedsorganisationen, samarbejds- eller medarbejderudvalg og/eller via nøglepersoner. Her er nogle principper, I kan følge, når I skal finde jeres egen vej til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Inspirationen kommer fra VIPS-projektet (Virksomheders Indsats overfor Psykisk arbejdsmiljø): 7. Hvis vi bare kunne få lov til at passe vores arbejde Det giver arbejdsglæde at udføre et godt stykke arbejde. Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø giver først rigtig mening og fremdrift, når det øger muligheden for at løse de daglige arbejdsopgaver. 8. Inddragelse og dialog er godt, men ikke nok Møder og samtaler er nødvendige, men de skal føre til konkrete og synlige resultater. Handlekraftige aktører må påtage sig ansvaret for at skabe rammerne og tage hånd om processen. 1. De langsomme forandringer er de hurtigste Psykisk arbejdsmiljø klares ikke med snuptagsløsninger. En kort indsats ændrer ikke noget. En stadig opmærksomhed på og prioritering af det psykiske arbejdsmiljø bærer de bedste frugter. 2. Det gode arbejdsmiljø skal hele tiden genopfindes Der opstår hele tiden nye udfordringer, som kræver nye initiativer, handlinger og dialog. Arbejdspladsen udvikler sig hele tiden det samme gør arbejdsmiljøet. 9. Spørgeskemaer sætter dagsordenen, men løser ikke problemerne En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skaber legitimitet og opmærksomhed, men er svær at omsætte til direkte handlinger. Handling kræver dialog, prioritering og fokus på det konkrete arbejde. 10. Se manglerne i øjnene og dyrk mulighederne Psykisk arbejdsmiljø handler både om at fjerne belastninger og om at skabe udvikling og mening i arbejdet. 3. Mistillid til andres motiver lammer processen Arbejdet for et bedre psykisk arbejdsmiljø kræver, at ledelse og medarbejdere gensidigt viser tillid og anerkender hinandens roller. Forandringer skabes ved at tage andre på ordet frem for fra start at have mistillid til deres motiver. 11. Det er svært at holde skruen i vandet, når bølgerne går højt Når store forandringer skyller ind over organisationen, kræver det noget særligt at sikre en indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. 4. Skab en professionel uenighedskultur Lyt til brokkehoveder og tvivlere der er som regel en kerne af sandhed i det, de siger. Tillid og kritik er ikke hinandens modsætninger. Respektfuld uenighed skaber udvikling og plads til forskellighed. 5. Nej til kærlighed ja til anerkendelse og respekt Det er fællesskabet om at udføre arbejdet, som skaber trivsel ikke følelsesmæssig omklamring. Det er fagligheden, som skal anerkendes på arbejdet. Personligheden skal respekteres. 12. Ingenting kommer af ingenting Det kræver tid, penge og energi at skabe og opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø. Tænk på det som en nødvendig investering. 13. Meningen med arbejdet skabes i fællesskabet Fællesskabet om arbejdet er en stor del af meningen med at gå på arbejde. At miste meningen og fællesskabet er ødelæggende for et godt psykisk arbejdsmiljø. Læs mere her: 6. Lederen som sekretær for medarbejderne Meningsfulde arbejdsopgaver kræver, at ledelsen fjerner forhindringer og sikrer ressourcer og indflydelse. Så skal medarbejderne nok sørge for at udføre et godt stykke arbejde Om at samarbejde med eksterne konsulenter De fleste projekter, der får støtte fra Forebyggelsesfonden, finder sted med ekstern hjælp. Det skyldes, at det er ressourcekrævende at formulere og drive projekterne. Hjælpen kommer typisk fra private konsulentfirmaer, men også 8

10 arbejdsmedicinske klinikker, faglige organisationer og arbejdsmiljørådgivere kan hjælpe til. Tjek, at de eksterne konsulenter kan redegøre for de forventede effekter af aktiviteterne. Idéen om et projekt strander ofte, fordi der mangler tilstrækkeligt med tid og kompetencer på arbejdspladsen til at udarbejde en projektbeskrivelse og udforme en ansøgning om støtte. Det kan derfor være en god idé at inddrage ekstern ekspertise i ansøgningsfasen. Forebyggelsesfonden giver ikke støtte til eksterne konsulenter i ansøgningsfasen, men mange konsulentfirmaer tilbyder gratis hjælp til denne fase, hvis de får en garanti for, at de får opgaven, hvis projektet opnår støtte i Forebyggelsesfonden. I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at de almindelige udbudsregler gælder (se fx Principper for samarbejdet med eksterne konsulenter At inddrage ekstern ekspertise kan være både kvalificerende og nødvendigt for projektets gennemførelse. Men der er samtidig risiko for, at projektet bliver afkoblet den virkelighed, der er på arbejdspladsen. Det kan fx skyldes, at rådgiveren kommer med nogle koncepter, som ikke er eller bliver tilpasset de ønsker og behov, der er på den enkelte arbejdsplads. Disse principper kan anvendes i samarbejdet med eksterne konsulenter: Sørg for, at der etableres et tæt samarbejde mellem den eksterne rådgiver og beslutningsdygtige personer på arbejdspladsen fx ledelsen, sikkerheds- eller samarbejdsorganisationen. Sørg for, at projektet tager udgangspunkt i arbejdspladsens ønsker og behov, samt det niveau som arbejdspladsens arbejde med sundhedsfremme er på. Sørg for, at projektet og dets målsætninger knyttes sammen med arbejdspladsens øvrige strategier og politikker. Tjek, at målene for projektet er specifikke, mål - og evaluerbare, acceptable i forhold til målgruppen, realistiske og tidsfastsatte. Tjek, at de eksterne konsulenter har de nødvendige erfaringsmæssige og uddannelsesmæssige kvalifikationer til at gennemføre projektet. Overvej at indhente referencer for tidligere projekter, som den eksterne konsulent har gennemført. 11. EKSEMPLER PÅ PROJEKTER UNDER FOREBYGGELSESFONDEN Eksempel 1: Projekt klarlægger faggruppers kompetencer Geriatrisk Afdeling på Hvidovre Hospital har siden år 2008 haft fuld fart på et projekt støttet af Forebyggelsesfonden med 1,7 mio. kroner. Baggrunden for projektet er bl.a. en ændring i faggruppernes arbejdsopgaver. Projektleder Linda Ib fortæller: Tidligere var vores ældre patienter typisk indlagt i to-tre ugers. I dag skal de hurtigere gennem systemet, samtidig med at deres funktionsniveau generelt er dårligere og deres sygdomsbillede mere komplekst. Nu er de indlagt ca dage, men har i virkeligheden brug for mere behandling gennem længere tid end før. Ifølge Linda Ib betyder den udvikling kombineret med manglen på sygeplejersker, at SOSU-assistenterne får nye, sygeplejefaglige opgaver af mere kompleks karakter. Det kræver, at vi får opkvalificeret assistenterne, når det handler om pleje, men i høj grad også dokumentation og refleksion over hele patientforløbet. Det kræver også et præcist billede af, hvem der har kompetencen til hvad. Både i forhold til faggrupperne, men også i forhold til de enkelte medarbejdere. Det giver knas i samarbejdet, når folk ikke ved, hvad der helt præcist kræves i jobbet, siger Linda Ib. Sygeplejerskernes arbejdsopgaver har også ændret sig: Tjek, at der er en klar sammenhæng mellem de metoder, der foreslås og de mål, der er opstillet. 9

11 Fordi der er sygeplejerskemangel, får sygeplejerskerne øget fokus på bl.a. koordination, uddelegering, kontrol og coaching, siger Linda Ib Masser af medarbejderinvolvering Projektet startede med en tilfredshedsundersøgelse blandt de 45 ansatte. Den viste, at medarbejderne ikke følte sig medinddraget, hørt og retfærdigt behandlet. Der er siden afholdt en lang række workshops og nedsat arbejdsgrupper, der kommer med input til ledelsen om stort set alle relevante emner, fx sorg, ernæring og smerte, fortæller Linda Ib, der selv er sygeplejerskeuddannet og i gang med en masteruddannelse i projektledelse og procesforbedring. Hun sidder i styregruppen, der også tæller bl.a. tillidsrepræsentanter for de to faggrupper og den administrerende overlæge. Generelt er medarbejderne meget opsatte på at bidrage til projektet, der bl.a. skal munde ud i en beskrivelse af funktioner, arbejdsgange og virkefelter i afdelingen Eksempel 2: Nyt akademi skal sikre den nødvendige opkvalificering Bo- og behandlingsstedet Egholt i Sorø Kommune har fået 1,8 mio. kroner i støtte af Forebyggelsesfonden til at etablere Akademiet Egholt, der skal sikre den nødvendige opkvalificering af stedets 42 medarbejdere. At arbejde med sindslidende unge og voksne er nemlig ikke for nybegyndere. Faktisk kræver det kontinuerlig efteruddannelse og løbende supervision at holde til det, fortæller forstander Lars Egede Andersen. Vores beboere er typisk skizofrene eller psykotiske, og mange af dem er selvskadende. For at medarbejderne kan yde den optimale behandling og sikre den bedste udvikling, er det helt nødvendigt, at de både er fagligt up to date, kan lægge den nødvendige distance og samtidig formår at etablere de relationer, som vi lægger så meget vægt på, siger han. Andre mål er at nedbringe liggetiden for patienterne og sygefraværet blandt de ansatte, skabe positiv omtale af afdelingen i interne og eksterne medier og forbedre trivselsundersøgelserne. Resultaterne skal formidles til hele Hvidovre Hospital, når projektet slutter med udgangen af Vi ser det som et pilotprojekt for en ny arbejdsform, siger Linda Ib Supervision i to år Som en del af projektet tilbydes de to faggrupper supervision to timer hver 14. dag. Det er ikke alle, der er lige pjattede med supervision. Heldigvis har vi fået skabt en kultur, hvor det er okay at gå fra, når det handler om supervision. Og vi kan i høj grad mærke, at de ansatte i deres kommunikation er mere anerkendende og bedre til at lytte. Vi vil gerne væk fra den gnaverkultur, der opstår, når folk er pressede, og kun har overskud til at se tingene ud fra egen vinkel, siger hun. Da Geriatrisk Afdeling søgte midler fra Forebyggelsesfonden, kunne der kun søges til assistenterne. Linda Ib glæder sig over, at fonden nu også støtter projekter rettet mod sygeplejersker (og andre FTF-grupper, red.). Faktisk er afdelingen på vej med en ny ansøgning til fonden Brug for et læringsrum Egholt har altid sørget for opkvalificering af medarbejderne, der primært er pædagoger, men også bl.a. lærere, sygeplejerske og afspændingspædagoger. Med de nye midler bliver det nu muligt at afdække medarbejdernes behov, lægge en mere præcis strategi for aktiviteterne og få skabt det læringsrum, vi har brug for, så vi fortsat lever op til vores kvalitetskrav, får skabt et udviklende arbejdsmiljø for vores dygtige medarbejdere og de bedste rammer for de sindslidende, siger forstanderen. Det var Lars Egede Andersen selv, der faldt over Forebyggelsesfonden. Egholt har allieret sig med et privat konsulentfirma, som de tidligere har samarbejdet med. Det er firmaet, der har tovholder-funktionen og skal stå for processen, analyserne og evalueringen. Der er allerede planlagt 11 undervisningsdage om året i de to år, projektet varer. Her vil medarbejderne modtage uddannelse indenfor fx miljøterapi, udviklingspsykiatri og terapeutisk teori. Et andet vigtigt element bliver en arbejdspladsmanual, der bl.a. beskriver, hvordan Egholt tager imod nye medarbejdere og sikrer, at alle får den opkvalificering, de har brug for. 10

12 11.6. Mindre sygefravær, mere fastholdelse Projektet er berammet til at vare ind til slutningen af 2011, og målene er ja, målbare: Lavere sygefravær blandt de ansatte, løbende trivselsundersøgelser og en højere grad af fastholdelse af de ansatte. Som på lignede arbejdspladser ser vi medarbejdere, der bliver syge, nogle gange langtidssyge og i det hele taget ikke kan holde til arbejdet, fordi det er for hårdt. Det er det, vi gerne vil arbejde med, siger Lars Egede Andersen. Han fortæller, at der er lagt en plan for, hvordan medarbejderne inddrages i projektet. I styregruppen er medarbejderne repræsenteret. En del af projektet bliver at beskrive, hvordan akademiet skal fortsætte, når projektmidlerne er brugt, så læring og trivsel kommer til at gå hånd i hånd fremover. Resultaterne og de konkrete redskaber kan formidles til gavn for lignede institutioner overalt i landet. 12. RELEVANTE LINKS %20vigtigste%20regler%20-%20dublet.aspx nt/social%20og%20sundhed/undersites/psyki sk/home.aspx helbred/psykisk_arbejdsmiljo.aspx 11