Udvikling af lokale projekter og ansøgninger til Forebyggelsesfonden

Transkript

1 Udvikling af lokale projekter og ansøgninger til Forebyggelsesfonden FOA's pædagogiske sektor har besluttet at understøtte lokale initiativer til udvikling af projekter med henblik på ansøgninger til Forebyggelsesfonden. Med det initiativ håber vi at kunne bidrage til en forbedring af arbejdsmiljøet for vore medlemmer. Støtte til de lokale initiativer består i tilbud om konsulentbistand til udvikling af idégrundlag, udvikling af projekter, etablering af lokale netværk og samarbejdspartnere samt rådgivning frem mod ansøgninger til Forebyggelsesfonden. Næste ansøgningsfrist til Forebyggelsesfonden er allerede den 22. oktober 2007 men der vil også være mulighed for at søge fonden i På de næste sider kan I læse mere om mulighederne. Vi kan naturligvis ikke love at give støtte til alle men vil forsøge at efterkomme jeres behov i det omfang det er muligt. På sidste side er der en beskrivelse af konsulentstøtteordningen der bl.a. beskriver hvor I konkret skal henvende jer for at få konsulentbistand. Med venlig hilsen Jakob Sølvhøj Sektorformand Pædagogisk Sektor

2 I. Hvad er forebyggelsesfonden? Forebyggelsesfonden er en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 mellem Regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Det overordnede formål er at forebygge fysisk og psykiske nedslidning og forbedre rehabilitering og genoptræning af syge og handicappede. Fonden er oprettet med en kapital på 3. mia. kr. Den kan i 2007 uddele op til 200 mio. kr., mens den i de efterfølgende år kan uddele 350 mio. kr. årligt. Forebyggelsesfonden har i 2007 prioriteret nogle særlige brancher og job grupper Der er i 2007 i forhold til hovedformål 1. således afsat 60 mio. kr. til projekter inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne Herudover er pædagogmedhjælpere og social-og sundhedshjælpere/assistenter samt kortuddannede udpeget som særligt nedslidningstruede i FOA Fag og Arbejde fortolker fondens definition af disse målgrupper således at de også omfatter eksempelvis dagplejere, omsorgsmedhjælpere mv. Bidrag fra Forebyggelsesfonden kan være et vigtigt middel til at få løftet indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet og sikre fastholdelse af ansatte indenfor den pædagogiske sektor i FOA. Hvis I ligger inde med gode ideer og tanker, som egner sig til at blive gennemført via midlerne fra Forebyggelsesfonden er det NU, I skal i gang med processen. Støtte fra fonden gives til konkrete projekter i virksomheder, på arbejdspladser, i kommuner mv. Formålet med projekterne er at finde nye og bedre metoder til at omsætte og implementere gode ideer, forskningsbaseret viden og erfaringer i en mere effektiv indsats for et sikkert og sundt arbejdsmiljø i virksomhederne samt i myndighedernes indsats i forhold til sygemeldte. Det handler altså bla. om indsatsen på den enkelte arbejdsplads for at ændre belastende rutiner, arbejdsgange og arbejdsforhold, der er fysisk og psykiske nedslidende. Det fremgår af Forebyggelsesfondens visioner, at sigtet med dens virke er at: Antallet af mennesker, der rammes af nedslidning, sygefravær og tildeling af førtidspension nedbringes. At flere oplever så gode arbejdsforhold, at de forbliver i arbejde frem for at vælge efterløn. Sygefraværet i virksomhederne reduceres.

3 De, der rammes af sygdom, ulykke eller arbejdsskade får bedre vilkår og muligheder for hurtigt at komme tilbage i arbejde. I forhold til tildeling af midler har Forebyggelsesfonden udpeget 3 hovedformål, som der kan gives midler til : 1.Projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og job grupper, gennem: a) Forebyggelse af nedslidende rutiner og arbejdsgange b) Fastholdelse af medarbejdere med dårligt helbred og skabelse af bedre muligheder for at få sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet c) Ny teknologi, der understøtter forebyggelse og fastholdelse Private og offentlige virksomheder kan søge om støtte indenfor hovedformål Projekter, der forbedrer rehabilitering og genoptræning Kommuner m. fl.kan søge om støtte til projekter om bedre rehabilitering og genoptræning af syge og handicappede. Der kan indgå såvel private som offentlige virksomheder i projektet. 3. Projekter, der øger bevidstheden om risiko ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet Private og offentlige virksomheder samt foreninger og organisationer kan søge om støtte til projekter om styrkelse af bevidsthed om risici ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. For alle hovedformål gælder det, at der skal være tale om projekter, der indebærer en ekstra indsats i forhold til det, som virksomheder og kommuner er forpligtet til ifølge lovgivningen. Læs mere om forebyggelsesfonden på eller II. Hvordan går man i gang med et projekt? Som nævnt i indledningen har Pædagogisk Sektor besluttet at yde konsulentstøtte til udviklingen af nye projekter i forhold til Forebyggelsesfonden. I behøver altså ikke at sidde med et færdigudviklet projekt for at kunne gøre brug af konsulentordningen, men I skal naturligvis have gjort Jer nogle overvejelser over mulige projekter og projekt ideer, samt evt. allerede havde drøftet spørgsmålet i forskellige kollegiale sammenhænge. Hertil kommer, at der i forbindelse med ansøgninger om støtte til hovedformål i1 a og 1b. i Forebyggelsesfonden skal foreligge en skriftlig aftale mellem repræsentanter for arbejdstager- og arbejdsgiversiden i form af en virksomheds/ arbejdspladsaftale eller brancheaftale. Det er derfor vigtigt at overveje fra starten, hvordan projektet bliver et

4 fællesprojekt på den enkelte arbejdsplads. Dvs. et projekt, som udfoldes i samarbejde mellem arbejdstager og arbejdsgiver. De forhold, der skal afklares i forbindelse med udviklingen af et projekt, kan beskrives på følgende måde: 1. Baggrunden for projektet: Hvad er grunden til, at vi gerne vil have dette projekt i gang? 2. Målet med projektet: Hvad vil vi gerne opnå? Hvad er visionen med projektet? 3. Projektets resultater: Hvad venter vi os af projektet? Hvornår vil vi kalde projektet en succes? 4. Hvilke konkrete forandringer / produkter skulle der gerne komme ud af projektet? 5. Hvem er målgruppen for projektet? 6. Projektets interessenter/ deltagere: Hvem skal deltage i projektet? Hvem bliver berørt: personalegrupper, klienter? Hvem er projektets beslutningstagere? Hvem skal sikre implementering af resultaterne? 7. Projektets tidsplan: Hvad skal ske hvornår? 8. Projektets organisering: Hvordan skal arbejdet konkret organiseres? Hvem styrer projektet? Hvem har ansvar for hvad? Hvem informerer hvem om hvad? 9. Projektets økonomi: Hvilke omkostninger er der ved gennemførelse af projektet? Hvor stort er tidsforbruget? Hvad skal der bevilges? Selvfinansiering, f. eks eget tidsforbrug? Skal der inddrages eksterne konsulenter mv.? 10. Inddragelse af eksterne ressourcer: Kræver projektet inddragelse af forvaltning, kommune, faglig organisation, arbejdsgiverorganisation el. andre? 11. Projektets aktiviteter og metoder : kortlægningsmetoder, interviews, spøgeskemaer, interventionstiltag, forandringsprocesser. 12. Barrierer ift. projektet: Er der hindringer ift. projektet i f.eks lovgivning, regler og overenskomster eller andet? 13. Information og formidling af projektet: -Information ved opstart af projekt - hvem skal have ejerskab ejerskab til projektet? -Hvordan informeres under hele projektforløbet? -Særlige formidlingsaktiviterer: uddannelsesforløb? Særlige formidlingsformer? -Opmærksomhed og synlighed omkring projektet: Hvordan sikres engagement? -Hvordan skal den endelig formidling af projektets resultater finde sted? 14. Evaluering af projektet: Hvordan? 15. Implementering af projekts resultater: Hvordan? Ideer til nye projekter? IIl. Hvordan får man afdækket problemerne på arbejdspladsen Der eksisterer et utal af metoder, som er velegnede til at afdække problemerne på arbejdspladserne og finde frem til mulige strategier for forbedringer. Når det gælder de generelle problemstillinger på arbejdspladen eller arbejdsområdet er APV ( ArbejdsPladsVurdering) og de instrumenter, som er udviklet til kortlægning af

5 arbejdspladsernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø velegnede. Der er udviklet særlige APV kortlægningsmetoder og tilknyttede skemaer, som kan findes på eller under publikationer og arbejdsmiljø. Se bl.a. APV 1-4. En APV indeholder typisk 5 trin: 1. Identifikation og kortlægning 2. Beskrivelse og vurdering 3. En opgørelse og analyse af sygefraværet 4. Opstilling af handlingsplan 5. Opfølgning Hvis I for nyligt har gennemført en APV proces kan dette muligvis danne udgangspunkt for en formulering af projekt ideer. I forhold til en mere detaljeret kortlægning af f.eks det psykiske arbejdsmiljø har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udviklet en række værktøjer bl.a. spørgeskemaet : helbred og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet kan bruges til at tage temperaturen på arbejdspladsen og sammenligne Jeres arbejdsplads med resultaterne fra den samlede undersøgelse.se mere på FOA har udviklet og samlet en række værktøjer i pjecen Godt psykisk arbejdsmiljø- et redskab til arbejdspladsen. I pjecen er beskrevet en række kortlægningsværktøjer såsom: -kortlægningsskemaet - Checklisten - Trafiklyset - en indledende prioritering - Delfi-metoden - en metode til brainstorming - Opdagelsesrejsen ( parvise interviews) - Arbejdsmiljøbarometeret - Fokusgruppeinterviews - Handlingsplan og opfølgning - Samarbejdsøvelsen - Supervision - Stressforebyggelse og stresshåndtering - Styrkespillet ( forebyggelse af mobning - Den værdsættende samtale. Brugen af disse metoder kan være en indgang til at kortlægge problemer og mulige initiativer, som arbejdspladsen kan arbejde med i et forsøg på at forbedre arbejdsmiljøet. Samtidig kan brugen af disse værktøjer være med til at pege på mulige problemområder, som egner sig til igangsætning af egentlige projekter finansieret gennem Forebyggelsesfonden. Der eksisterer også mere omfattende processer, som har til formål at identificere arbejdsmiljø problemstillinger og arbejdspladsens/ arbejdsområdets psykiske og fysiske arbejdsforhold og trivsel. En række af disse metoder inddrager desuden spørgsmålet om arbejdspladsens rummelighed, samt analyser af arbejdspladsens overordnede sociale ansvar. I disse metoder sættes der fokus på spørgsmål om personalepolitiker, som har til formål at sikre forebyggelse, fastholdelse af medarbejdere og integration på

6 arbejdspladsen. Blandt disse redskaber finder man bla. det sociale Index.Se Man kan også vælge at gå i gang med processen med at udvikle et egentligt arbejdsmiljøregnskab. Gennem et arbejdsmiljøregnskab sikres en registrering af arbejdsmiljøproblemerne, arbejdsbetingede årsager til fravær, statistikker over ulykker og erhvervsbetingede lidelser mv. Der kan være tale om regnskaber, som gør arbejdsmiljøet op i kroner og ører, men der kan også være trivselsregnskaber, sociale og etiske regnskaber mv. Et arbejdsmiljøregnskab kan f.eks indeholde: 1. Formålet med regnskabet 2. Hvem der er målgruppen for regnskabet 3. Institutionens overordnede arbejdsmiljø og trivselspolitik 4. En opgørelse af arbejdsmiljøet: -resultater af APV -resultater fra trivselsundersøgelser -sygefravær -personaleomsætning -psykisk arbejdsmiljø -ulykker/ erhvervsbetingede lidelser 5. Særlige indsatsområder/ projekter og initiativer 6. Fremtidige indsatsområder, handlingsplaner mv. For yderligere oplysninger om arbejdsmiljøregnskabet, se f.eks. fakta om arbejdsmiljø. IV. Hvilke temaer og problemstillinger kunne være relevante indenfor det pædagogiske område I det følgende skitseres nogle af de temaer og problemstillinger, som kunne være relevante set i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, sygefraværet, arbejdsfastholdelse samt det fysiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø I forhold til det psykiske arbejdsmiljø og trivslen på arbejdspladsen kunne man forstille sig projekter, som satte fokus på: 1. Arbejdsorganisering: - Nye måder at planlægge og fordele arbejdsopgaver på - Ny kompetenceudvikling og kompetencefordeling - Nye måder at organisere tidsforbrug på - Bedre udnyttelse af forskellige medarbejdergruppers kompetencer og kvalifikationer

7 2. Initiativer som satte fokus på risiko for vold, udbrændthed mv., F.eks. projekter, som sigter mod en bedre balance mellem krav og ressourcer i arbejdet, samt identifikation af særlige forhold i arbejdet, som kan føre til voldsepisoder, udbrændthed og stress. 3. Nye måder at sikre større indflydelse i arbejdet på, herunder udviklingen af nye ledelsesformer, kollektive beslutningsprocesser og indflydelse på eget arbejde 4.Modsatrettede krav i arbejdet, f.eks. misforhold mellem krav og forventninger på den ene side og de tidsmæssige og fysiske rammer, ressourcer og kompetencer på den anden side. 5.Nye måder at håndtere konflikter mellem familieliv og arbejdsliv på. Konflikter, som f. eks kan opleves som, at man helst vil være begge steder på en gang, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet, at familie og venner synes, at man arbejder for meget mv. 6.Særlige projekter, som omhandler spørgsmålet om arbejdet med mennesker, følelsesmæssig involvering, kollegial og ledelsesmæssigt opbakning, usikkerhed mht. egne kompetencer (hvornår er det godt nok?), uklare krav og mål, som påvirker det psykiske arbejdsmiljø, håndtering af traumatiske oplevelser på arbejdspladsen, behov for supervision mv. Sygefravær Arbejdsforhold og sygefravær Blandt de forhold, hvor det har været muligt at se en direkte sammenhæng mellem arbejdsforhold og sygefravær, kan især fremhæves følgende: 1.Gode udviklingsmuligheder og tilfredshed med arbejdet reducerer sygefraværet 2. Et godt forhold til nærmeste leder reducerer sygefraværet 3. Synes man at arbejdsmiljøet er godt reduceres sygefraværet 4. Fleksibelt arbejde, som ikke er monotont, reducerer sygefraværet Det kunne være relevant at forsøge at udvikle projekter, som tog fat på spørgsmål om nye metoder til at nedbringe sygefraværet. Meget tyder på, at projekter som har til formål at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, forbedre trivslen og nedsætte arbejdspresset ville kunne reducere sygefraværet. FOA gennemførte en undersøgelse af medlemmernes sygefravær i 2006, der kan findes på En opdatering af denne forventes offentliggjort snarest. Arbejdsfastholdelse af sygemeldte Endelig kunne man forstille sig igangsætning af projekter, som beskæftiger sig med arbejdsfastholdelse af sygemeldte medlemmer. F.eks. projekter om: 1. Bedre muligheder for gradvis tilbagevenden til arbejdet 2. Tilpasning af arbejdsvilkår og arbejdsbelastninger i forhold til tilbagevenden til arbejdet 3. Bedre organisatoriske rammer for kontakt mellem sygemeldte medlemmer og arbejdspladsen med det formål at sikre tilbagevenden til arbejdet

8 4. Forbedrede muligheder for omplacering til andre arbejdspladser indenfor samme kommune eller region, når det er en kendsgerning, at en ansat ikke længere af helbredsmæssige grunde kan klare det hidtidige arbejde 5.En koordineret indsats (evt. etablering af tovholder funktion) og sikring af hurtig og tidlig indsats i behandlingssystemer ift. sygemeldte med det formål at sikre arbejdsfastholdelse. 6. Etablering af samarbejde mellem arbejdspladser, sundhedscentre og kommuner mht. arbejdsfastholdelse af sygemeldte. Det fysiske arbejdsmiljø En række undersøgelser, bla. Arbejdstilsynets dagsinstitutionsindsats 2003/4, har påvist alvorlige problemer med bevægeapparatslidelser og indeklima. På 23 % af de besøgte arbejdspladser blev der konstateret bevægeapparatbelastninger, mens der i 21 % af tilfældene blev konstateret indeklimaproblemer. Støj udgør et stort problem på dagsinstitutionsområdet. Her har den hidtidige indsats kun haft en meget begrænset effekt. Også på dette område er det særdeles relevant at udvikle nye strategier og projekter. Blandt mulige projekter kunne være projekter som beskæftiger sig med materialevalg/ akustik, ændringer af arbejdsrutiner, ændringer af aktiviteter, lavere personbelastninger mv. De overfor nævnte problemområder og temaer er kun tænkt som inspiration idet vi forestiller os at der i medlemsgruppen findes en række konkrete problemstillinger og ideer det kunne være nyttigt at arbejde videre med henblik på udviklingen af projekter, som vil være mulige at udvikle til egentlige ansøgninger til forebyggelsesfonden V. Konsulentstøtteordningen Hvis I går med overvejelser om at forbedre arbejdsmiljøet på Jeres arbejdsplads og/eller har overvejelser over mulige projekter i samarbejde med kommune eller forvaltning kan I kontakte Pædagogisk Sektor eller Faglig Sektion og høre nærmere om mulighederne for at få konsulentstøtte til udviklingen af Jeres projekt med henblik på udarbejdelse af ansøgning til Forebyggelsesfonden. Konkret har sektoren indgået et samarbejde med Hans Dankert fra DankertConsulting/Det inkluderende arbejdsliv der har mange års erfaring med arbejdsmiljø, sygefravær, arbejdsfastholdelse, sundhedsfremme mv. Vi kan naturligvis ikke love at give støtte til alle men vil forsøge at efterkomme jeres behov i det omfang det er muligt. Kontakt: XX, Pædagogisk sektor, mail:., telefon:. Karen-Birgitte Frobenius, Faglig sektion, mail: kbf001@foa.dk, telefon:

9